Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven"

Transkript

1 Regnskabsrådets rapport om Revision af Årsregnskabsloven Marts 1999 ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN ERHVERVSMINISTERIET

2 Indholdsfortegnelse OVERSIGT OVER FORKORTELSER FORORD ORGANISERING AF ARBEJDET OVERSIGT OVER RAPPORTEN RESUME DEL UDVIKLINGEN FREM TIL I DAG DE SENERE ÅRS UDVIKLING I REGNSKABSAFLÆGGELSEN DE SENERE ÅRS TEORIUDVIKLING: TO CENTRALE TEORIRETNINGER HVAD DRIVER DEN FREMTIDIGE UDVIKLING I EKSTERNT REGNSKABSVÆSEN? DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLINGEN GLOBALISERINGEN SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLINGEN REGELHARMONISERING SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLINGEN HVILKEN INDVIRKNING FÅR UDVIKLINGEN PÅ REGLERNE OM REGNSKABSAFLÆGGELSE? PROBLEMOMRÅDER I DEN NUVÆRENDE REGNSKABSREGULERING LOVENS STRUKTUR LOVENS KRAV OM ET RETVISENDE BILLEDE LOVENS REGLER OM INDREGNING OG MÅLING (VÆRDIANSÆTTELSESREGLER) LOVENS OPLYSNINGSKRAV KONCERNREGNSKABER OG FUSIONSREGNSKABER INDSENDELSE AF ÅRSREGNSKABER TIL ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN DEL ET RETVISENDE BILLEDE LOVEN OG DIREKTIVERNE INTERNATIONALT KONKLUSION EN BEGREBSRAMME I EN NY LOV GENERELT OM INDFØRELSEN AF EN BEGREBSRAMME BRUGERNE OG DERES INFORMATIONSBEHOV REGNSKABETS KVALITATIVE EGENSKABER DEFINITIONER PÅ ELEMENTER INDREGNING AF REGNSKABETS ELEMENTER MÅLING AF REGNSKABETS ELEMENTER KLASSIFIKATION AF REGNSKABETS ELEMENTER DEL LOVENS OPBYGNING OG ANVENDELSESOMRÅDE ÅRSREGNSKABSLOVENS ANVENDELSESOMRÅDE ÅRSREGNSKABSLOVENS OVERORDNEDE STRUKTUR BYGGEKLODSMODELLEN BYGGEKLODSMODELLENS REGNSKABSBESTEMMELSER OG OMFATTEDE VIRKSOMHEDER BYGGEKLODSMODELLENS STØRRELSESGRÆNSER ERHVERVSMÆSSIGE / IKKE-ERHVERVSMÆSSIGE AKTIVITETER

3 8.6. LEMPELSE FOR VIRKSOMHEDER OMFATTET AF KLASSE A OVERVEJELSER OM SKÆRPEDE KRAV TIL VISSE STORE I/S ER OG K/S ER LEMPELSE FOR VISSE DATTERVIRKSOMHEDER (ARTIKEL 57) IMPLEMENTERING AF BEGREBSRAMMENS DEFINITIONER OG KRITERIER FOR INDREGNING, MÅLING OG KLASSIFIKATION AF AKTIVER OG FORPLIGTELSER BEGREBSRAMMEN SOM LOV UNDTAGELSER FRA DEFINITIONERNE PÅ REGNSKABETS ELEMENTER GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER EJERSKAB TIL AKTIVER KLASSIFIKATION INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER INDREGNING OG MÅLING AF IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER INDREGNING OG MÅLING AF FINANSIELLE AKTIVER OG FORPLIGTELSER INDREGNING OG MÅLING AF IKKE-FINANSIELLE OMSÆTNINGSAKTIVER PENGESTRØMSOPGØRELSE HALVÅRSRAPPORT OPLYSNINGER GENERELT KVALITETSKRAV TIL OPLYSNINGERNE OPLYSNINGSFORMERNE EN OPDELING NOTEOPLYSNINGER NYE KRAV OG FORENKLINGER AF EKSISTERENDE LEDELSESBERETNINGEN NYE OPLYSNINGSKRAV OG FORENKLING AF EKSISTERENDE KONCERNREGNSKAB SAMT REGNSKAB FOR VIRKSOMHEDSKOMBINATIONER (KONCERNETABLERING OG FUSION) SAMT ADSKILLELSER (KONCERNAFVIKLING OG SPALTNING) INDLEDNING OM VIRKSOMHEDSSAMVIRKER KONCERNREGNSKABSPLIGTEN INDREGNING OG MÅLING I KONCERNREGNSKABET SÆRSKILT OM KOMBINATIONSREGNSKABET PRO RATA KONSOLIDERING REGLERNES PLACERING I DEN NYE ÅRSREGNSKABSLOV INDSENDELSE, OFFENTLIGGØRELSE OG UNDERSØGELSE AF ÅRSRAPPORT SAMT STRAF INDSENDELSE OFFENTLIGGØRELSE AF ÅRSREGNSKABER M.V ELEKTRONISK INDSENDELSE AF ÅRSREGNSKABER M.V STIKPRØVEVIS UDTAGELSE OG UNDERSØGELSE AF ÅRSREGNSKABER M.V KLAGEADGANG OVER STYRELSENS AFGØRELSER STRAF BILAG 1: KORT GENNEMGANG AF ÆNDRINGER I ÅRL SIDEN BILAG 2: OVERSIGT OVER NOTEKRAV I LOV, BEK. OG I RFU OG BETINGELSESBEKENDTGØRELSEN BILAG 3: OVERSIGT OVER OPLYSNINGSKRAV I ÅRSBERETNINGEN BILAG 4: DET DRIFTSØKONOMISKE REGNSKAB OG SKATTEOPGØRELSEN BILAG 5: ORDLISTE OVER UDTRYK BILAG 6: OVERSIGT OVER KONKLUSIONER I RAPPORTEN

4 BILAG 7: OVERSIGT OVER MEDLEMMERNE AF REGNSKABSRÅDET OG DE NEDSATTE ARBEJDSGRUPPER BILAG 8: LISTE OVER IAS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSSTANDARDER

5 Oversigt over forkortelser AICPA American Institute of Certified Public Accountants ApSL Lov om anpartsselskaber Art. Artikel i direktiverne ASB Accounting Standards Board (UK) ASL Lov om aktieselskaber Bek. Bekendtgørelse om udarbejdelse, indsendelse og offentliggørelse af årsregnskab m.v. og andre regnskabsmæssige dokumenter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Årsregnskabsbekendtgørelsen) CGU Cash Generating Unit Erkl.bek. Erklæringsbekendtgørelsen, nr. 90 af 22. februar FAS Financial Accounting Standard FASB Financial Accounting Standards Board Fortolk.medd. EU-kommissionens fortolkningsmeddelelse af 20. januar 1998 FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer IAS International Accounting Standard IASC International Accounting Standards Committee IPO Indirekte produktions omkostninger LEF Lov om erhvervsdrivende fonde LEV Lov om erhvervsdrivende virksomheder LRR Lov om registrerede revisorer LSR Lov om statsautoriserede revisorer RV Regnskabsvejledninger (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) RFU Regler for udstedelse af børsnoterede værdipapirer SFAC Statement of Financial Accounting Concepts SIC Standard Interpretation Committee (IASC) VPHL Lov om værdipapirhandel ÅRL Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) 4

6 1. Forord Denne rapport er udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Regnskabsråd. Rapporten har til formål at dokumentere de overvejelser, der ligger til grund for en ny årsregnskabslov. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal udarbejde forslag til en sådan lov på basis af rapporten. Drøftelserne har været meget omfattende, men er udtryk for, at området er behandlet i en dybde, som burde føre til, at en ny lov skulle kunne holde i længere tid Organisering af arbejdet Regnskabsrådet nedsatte i første omgang en stor arbejdsgruppe, som skulle varetage den overordnede styring af arbejdet. Denne gruppe nedsatte et antal underarbejdsgrupper, som behandlede de enkelte områder mere detaljeret. I alle arbejdsgrupper har repræsentanter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetaget sekretariatsarbejdet. Se figur 1, hvor organiseringen er skitseret. Regnskabsrådet (14 medlemmer) Den store arbejdsgruppe (20 medlemmer) Værdiansættelse (6 medlemmer) Oplysninger (5 medlemmer) Lovens anvendelsesområde (5 medlemmer) Nye virksomheder (6 medlemmer) Koncernregnskaber (5 medlemmer) FIGUR 1: ORGANISERINGEN AF ARBEJDET MED RAPPORTEN OM REVISION AF ÅRSREGNSKABSLOVEN. Medlemmerne af den store arbejdsgruppe og underarbejdsgrupperne blev udpeget af de organisationer, der direkte eller indirekte er repræsenteret i Regnskabsrådet. I Regnskabsrådet er følgende organisationer repræsenteret, idet de evt. gruppevis (1-13), kan udpege ét medlem: 1) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 2) Foreningen af Registrerede Revisorer 3) Advokatrådet 4) Repræsentant for Handelshøjskolen i København 5) Finansrådet Realkreditrådet Rådet for Dansk Forsikring og Pension 6) Dansk Industri Dansk Arbejdsgiverforening Danmarks Rederiforening Håndværksrådet Entreprenørforeningen 7) Dansk Handel & Service Det Danske Handelskammer 8) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 5

7 Landsorganisationen i Danmark 9) Foreningen af Firmapensionskasser Arbejdsmarkedets Tillægspension Lønmodtagernes Dyrtidsfond 10) Den Danske Finansanalytikerforening 11) Danske Andelsselskaber 12) Erhvervsministeriets Departement 13) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2 medlemmer incl. formanden) Herudover har repræsentanter fra Told- og Skattestyrelsen, Økonomistyrelsen og Finanstilsynet deltaget i arbejdsgrupperne. Der henvises til Bilag 7 for en oversigt over medlemmerne af arbejdsgrupperne Oversigt over rapporten Kapitel 2 indeholder et resume af rapporten. Dette resume uddrager de væsentligste konklusioner og motiver, der findes i rapporten. Kapitel 3-5 er en gennemgang af udviklingstendenser i omgivelserne og en nærmere afgrænsning af de aktuelle problemer med loven (Del I). Disse kapitler dokumenterer behovet for ændringerne. Bilag 1 indeholder en oversigt over ændringerne i ÅRL siden dens indførelse i Bilag 2 og 3 indeholder oversigter over lovens oplysningskrav. Kapitel 6 og 7 (Del II) udgør rammerne for en ny lov. Kapitel 6 behandler lovens generalklausul et retvisende billede for at vurdere, hvorvidt denne alene kan løfte regnskabsudviklingen de kommende år. Det vurderes, at det er nødvendigt at præcisere rammerne for generalklausulen i en ny lov ved hjælp af mere præcise kvalitetskrav til årsregnskabet. Denne præcisering sker i kapitel 7, som foreslår, at loven skal indeholde en begrebsramme, svarende til dem, der blandt andet kendes fra de internationale standardudstedende organisationer FASB og IASC. Indførelsen af begrebsrammen gør samtidig regnskabsreglerne mere værdibaserede. Kapitel 8-12 (Del III) er mere praktisk orienterede. Kapitel 8 foreslår en ny lovstruktur for at skabe et bedre overblik over regelsættet. Herefter samles reglerne for aflæggelse af driftsøkonomiske årsregnskaber i én lov. Kapitlet suppleres af bilag 4 om forskellene mellem skattemæssige opgørelser og driftsøkonomiske regnskaber og belyser dermed et aspekt af forholdene for de meget små virksomheder, navnlig dem uden begrænset ansvar. Kapitel 9 implementerer begrebsrammen i forhold til balancens enkelte poster. Denne del af rapporten er banebrydende i forhold til de hidtidige regler, og beskriver mere konkret end selve begrebsrammen, hvorledes reglerne for indregning og måling (værdiansættelse) skal være i fremtiden. Her foreslås, at reglerne generelt skal gælde for alle selskaber m.v., men at der skal gælde visse lempeligere særregler for små virksomheder. Kapitel 9 be- 6

8 handler også pengestrømsopgørelser og halvårsrapporter og foreslår, at pligten til at udarbejde pengestrømsopgørelse udvides. Kapitel 10 behandler årsregnskabets oplysninger dvs. noteoplysninger og årsberetningen. Her foreslås nye oplysningskrav, særligt for indholdet i årsberetningen, ligesom enkelte oplysningskrav i noterne foreslås at udgå. Kapitel 11 behandler koncernregnskaber og regnskab for sammenlægning af virksomheder. Reglerne for sidstnævnte er som det også ses af de internationale standarder - en naturlig pendant til reglerne for koncernregnskaber. Kapitel 12 behandler reglerne om offentliggørelse m.v. af årsregnskaber samt om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse af årsregnskaber samt tvangsmidler overfor selskaberne. Bilag 5 belyser en række regnskabstekniske udtryk og giver kortfattede definitioner for at lette læsning af rapporten. I bilag 6 er gengivet oversigter over rapportens konklusioner. I det omfang dele af loven ikke er berørt i rapporten, forudsættes disse materielt og i det væsentligste at blive videreført i en ny lov. Det skal bemærkes, at rapportens oversættelser af fremmedsproget materiale herunder af internationale regnskabsvejledninger ikke er officielle oversættelser fra de pågældende organisationer. Oversættelserne er derfor baseret på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egen umiddelbare sproglige oversættelse. Der tages derfor forbehold for fejl heri. 7

9 2. Resume Den danske årsregnskabslov har på de fundamentale områder været uændret siden lovens fremkomst i Den internationale og teknologiske udvikling har derfor kun i et begrænset omfang haft indflydelse på lovreglerne for regnskabsaflæggelse. I de kommende år må man forvente en endnu stærkere international og teknologisk påvirkning af samfundet. Det medfører også, at den historiske regnskabsinformation, som reglerne lige nu baserer sig på, ikke længere kan benyttes til at vurdere mulige, fremtidige udviklingstræk. Regnskabsinformationen skal derfor i højere grad være fremadrettet. Tilkomsten af nye regnskabsbrugere, som ofte ikke har særlig forstand på regnskabsvæsen betyder, at indholdet i årsregnskaber skal være præget af mindst mulig regnskabsteknik. Endvidere har undersøgelser vist, at ikke-finansiel information har betydning i langt højere grad end tidligere, når regnskabsbrugerne skal træffe økonomiske beslutninger om virksomheden. Den stigende internationalisering kræver globale regnskabsregler ikke bare danske eller europæiske regler. Globale regnskabsregler indebærer samtidigt lavere omkostninger transaktionsomkostninger for det stigende antal virksomheder, der har internationale finanseller handelsrelationer. Alle disse forhold peger i retning af et radikalt skifte i reglerne for regnskabsaflæggelse. Sker dette skift ikke, vil Danmark ikke tilstrækkeligt kunne udnytte de fordele, som stammer fra den teknologiske og globale udvikling. En ny lov må naturligvis ikke stride mod direktiverne, der fortsat vil være grundlaget for en ny lov. Danmark bør derfor udnytte 4. direktivs rummelighed herunder kommende direktivændringer til at få et nyt regnskabskoncept. Regnskabsrådet foreslår, at reglerne skal ændres i retning af værdibaserede regnskaber, dvs. regnskaber, der sigter mod at opgøre virksomhedens reelle værdier (aktiver og forpligtelser) fremfor alene at tage udgangspunkt i historiske kostpriser. Ændringen i retning af værdibaserede regnskaber behøver ikke at reducere regnskabsoplysningernes pålidelighed. Det skyldes, at markederne for mange aktiver og forpligtelser de senere år har udviklet sig og stadig udvikler sig så meget, at virksomhederne i fremtiden får langt bedre muligheder for en pålidelig opgørelse af virksomhedens aktiver og forpligtelser til markedsværdier. Det væsentlige skift i reglerne for regnskabsaflæggelse medfører også et behov for at se på følgende forhold i loven: Lovens generelle krav om et retvisende billede er for upræcist og tager ikke højde for, at årsregnskabet også bruges af mange andre regnskabsbrugere end investorer og kreditorer. Lovens grundlæggende forudsætninger og regler om værdiansættelse (indregning og måling) er ikke tidssvarende internationalt. Hér vinder fremadrettede målegrundlag (markedsværdier) frem på bekostning af bagudrettede målegrundlag (historisk kostpris). Lovens oplysningskrav noter og årsberetning er generelt for usystematiske og er i kraft af udviklingen blevet utilstrækkelige. 8

10 Lovens krav til koncernregnskaber er på visse områder utilstrækkelige, og der mangler regler om fusionsregnskaber. Herudover finder Regnskabsrådet behov for at skabe et bedre overblik over regnskabsreglerne i Danmark. Reglerne er for tiden navnlig fordelt på årsregnskabsloven og bogføringslovgivningen. Endvidere findes særskilt lovregulering af de finansielle virksomheder. Det betyder, at følgende forhold også inddrages i arbejdet: Lovens struktur og anvendelsesområde er ikke brugervenlig og giver forståelsesproblemer. Det skyldes også, at andre virksomheder end de oprindeligt omfattede senere blev omfattet af loven via henvisninger, især fra lov om erhvervsdrivende fonde og lov om erhvervsdrivende virksomheder. Det er samtidig et problem, at regnskabskravene til små virksomheder findes i bogføringsloven, medens kravene til andre virksomheder findes i ÅRL. Lovens regler om offentliggørelse af årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er svære at gennemskue og skal generelt harmoniseres på tværs af de forskellige virksomhedsformer. Regnskabsreguleringen skal være struktureret og formuleret, så både regnskabsbrugere, regnskabsudarbejdere og revisorer er i stand til at forstå lovens indhold. Derved reduceres fortolkningsvanskeligheder. Regnskabsrådet foreslår en ny opbygning af årsregnskabsloven, så reglerne for alle erhvervsdrivende virksomheder samles i én fælles lov. Rådet peger på behovet for en samordning af regnskabsreglerne for finansielle og for øvrige virksomheder. For at skabe overblik over reglerne foreslås loven opbygget efter en byggeklodsmodel. Princippet i byggeklodsmodellen er, at små virksomheder skal følge relativt få, generelle krav uden behov for unødvendig lovlæsning, mens større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Modellen deler virksomhederne op i følgende grupper: Klasse A: Virksomheder, der ikke er omfattet af den nuværende ÅRL. Her er primært tale om små virksomheder med personlig hæftelse. Kravene til klasse A virksomheder skal alene være de grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af driftsøkonomiske regnskaber, f.eks. going concern og periodisering. Klasse B: Små selskaber og virksomheder, dvs. de virksomheder, der i dag direkte eller indirekte er omfattet af ÅRL. Størrelsesgrænserne svarer til grænserne for små selskaber i ÅRL 64 d. Klasse C: Mellemstore og store selskaber og virksomheder. Klasse D: Børsnoterede- og statslige aktieselskaber. I lighed med i dag omfattes virk- somheder, der er optaget på en autoriseret markedsplads 1, ikke af denne klasse. 1 VPHL 40 siger om en autoriseret markedsplads: Ved virksomhed som autoriseret markedsplads forstås regelmæssig omsætning af værdipapirer, som ikke er noterede på en fondsbørs (unoterede). Reglerne for autoriserede markedspladser findes i VPHL kapitel 11. 9

11 Regnskabsrådet har nøje vurderet, om der er behov for en pligt til at små, typisk personligt ansvarlige virksomheder dvs. de mange virksomheder, som i dag skal aflægge årsregnskab efter bogføringslovens regler skal aflægge årsregnskab efter den nye årsregnskabslov. Udfra en samlet vurdering herunder hensynet til virksomhedens administrative byrder foreslår Regnskabsrådet, at sådanne virksomheder kun omfattes af lovens krav til årsregnskaber, såfremt de benytter årsregnskabet overfor omverdenen. Her skal de i øvrigt kun leve op til lovens helt generelle krav og kan hvis virksomhedens art og omfang tilsiger det, nøjes med meget nødtørftige regnskaber. Benyttes årsregnskabet ikke overfor omverdenen, skal virksomhederne heller ikke udarbejde det. Udgangspunktet for virksomhedernes aflæggelse af årsregnskab skal også i fremtiden være et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, økonomiske stilling samt resultatet. For at skabe et bedre grundlag for at udfylde generalklausulen foreslår Regnskabsrådet, at loven skal indeholde en begrebsramme svarende til de begrebsrammer, der kendes fra IASC og FASB. En begrebsramme er en overordnet ramme, hvori regnskabets formål, grundlæggende begreber og sammenhænge systematiseres. Begrebsrammernes afgrænsning af regnskabsbrugerne, kvalitetskravene til regnskabet og definitioner af centrale elementer kommer derved til at udfylde et retvisende billede. Det betyder ikke, at der fremover kun vil eksistere én metode til at vise et retvisende billede. På samme måde som begrebsrammerne vil loven så vidt muligt fremover opstille nogle rammer, inden for hvilke virksomhederne udfra deres art og omfang kan anvende passende måder at indregne hændelser og begivenheder på. Kravet om et retvisende billede kommer i fremtiden til at gælde for hele årsrapporten fremfor alene som i dag: resultatopgørelse, balance og noter. Begrebsrammens definitioner er orienteret mod definitioner af balancens elementer. Indregningen i resultatopgørelsen baseres derfor til forskel for de nuværende regler - på måling af balancens elementer. Selvom begrebsrammen ikke udtrykkeligt markerer, hvilket målegrundlag man skal tilstræbe at måle balancens elementer til, har Regnskabsrådet lagt vægt på, at målingen heraf såvidt muligt skal ske til dagsværdi ofte i form af markedsværdien for elementerne. Dermed har Regnskabsrådet markeret det ideelle retvisende billede. Måling til dagsværdi kan i praksis ikke gennemføres for alle balancens elementer. Hensynet til en overholdelse af EF-direktiverne og såvidt muligt IAS-standarderne betyder også, at dette målegrundlag ikke skal indføres på alle områder. I den sammenhæng sættes mindre krav til de små virksomheder, navnlig med hensyn til indregning af immaterielle aktiver. Regnskabsrådet foreslår, at materielle anlægsaktiver som hidtil måles med udgangspunkt i anskaffelses- eller kostpris med efterfølgende systematiske afskrivninger. Her lægges altså ikke op til dagsværdier, når bortses fra investeringsselskaber, som fremover inden for visse betingelser kan indregne investeringsaktiver til dagsværdi. 10

12 Kravene til indregning af immaterielle anlægsaktiver strammes op, så virksomheden i større omfang får pligt til at indregne sådanne. Udviklingsudgifter og erhvervede immaterielle anlægsaktiver herunder erhvervet goodwill skal fremover indregnes i balancen og afskrives over brugstiden. Herudover skal virksomheden fremover indregne enerettigheder (koncessioner, patenter, licenser og lign. rettigheder) oparbejdet af virksomheden selv, hvis de kan måles pålideligt. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B skal fortsat kunne omkostningsføre udviklingsudgifter og øvrige internt oparbejdede rettigheder. Da 4. direktiv forbyder opskrivning af immaterielle aktiver, efter de er indregnet i balancen, har Regnskabsrådet ikke stillet forslag herom. Dagsværdi indføres i stort omfang for finansielle aktiver og forpligtelser. Regnskabsrådets anbefalinger på dette punkt er dog behæftet med forbehold for den kommende ændring af 4. direktiv, der giver mulighed for måling til dagsværdi af visse finansielle aktiver og forpligtelser. Regnskabsrådet anbefaler bl.a. måling af forpligtelser, der handles på velfungerende markeder, til kursværdi. Udenfor direktivændringen ligger målingen af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, som foreslås at skulle ske til indre værdi for de store og mellemstore virksomheder i klasse C og D. Direktivet ændrer heller ikke på reglerne om indregning og måling af hensættelser. Her foreslår Regnskabsrådet en opstramning af reglerne, så der kommer større gennemskuelighed og konsistens i kravene til hensættelser. Reglerne om indregning og måling af omsætningsaktiver ændres ikke væsentligt. Regnskabsrådet foreslår dog bl.a., at virksomheder omfattet af klasse C og D fremover skal indregne indirekte produktionsomkostninger (IPO) som en del af kostprisen. For at give regnskabsbrugerne bedre information om virksomhedens likviditetsforhold, indføres et krav om, at også virksomheder i klasse C skal udarbejde pengestrømsopgørelse. Dette krav findes i dag alene for børsnoterede og statslige aktieselskaber. Pligten til at udarbejde halvårsrapporter ændres imidlertid ikke. Det har ofte været kritiseret, at lovens regler om oplysninger i noter og årsberetning har været mangelfulde særligt vedrørende årsberetningen og at placeringen af oplysningerne som noter eller årsberetning har været tilfældig. Det har virket negativt i lyset af, at kravet om et retvisende billede ikke tidligere har omfattet årsberetningen. Regnskabsrådet foreslår en klarere opdeling af oplysningskravene i noter og i ledelsens årsberetning. Der skal fremover ikke være tvivl om, hvor regnskabsbruger kan forvente at finde oplysningerne. Dette er også grunden til, at oplysninger om anvendt regnskabspraksis skal samles i ét afsnit. Navnlig årsberetningen har været kritiseret for at være mangelfuld. Dette imødegås ved at stille krav om, at årsberetningen fremover skal indeholde oplysninger om virksomhedens hovedaktivitet og finansielle risici, ligesom særlige forudsætninger for virksomhedens omtale af forventninger til fremtiden skal markeres klart. Der skal desuden oplyses om 11

13 fem års hoved- og nøgletal, og vidensressourcer skal også omtales i nødvendigt omfang. Øvrige virksomheder skal ligesom virksomheder i klasse D også fremover bekræfte, hvorvidt tidligere udmeldte forventninger til fremtiden er overholdt. Sidstnævnte må forventes at medvirke positivt til regnskabsbrugers forvaltningskontrol af selskabets ledelse. Af hensyn til den mulige skade for selskabets konkurrencemæssige situation, sådanne oplysninger kan påføre virksomheden, kan virksomheder i klasse C udelade oplysningerne, hvis virksomheder kan påvise en konkret og velbegrundet risiko for skade. Bemærk, at de fleste af de nævnte nyheder ikke skal gælde obligatorisk for virksomhederne i klasse B de små selskaber og virksomheder med begrænset ansvar. Disse vil fortsat kunne undlade at udarbejde og indsende årsberetning. Udarbejdes imidlertid årsberetning helt eller delvist skal de afgivne oplysninger være reelle fyldestgørende. I de internationale regnskabsstandarder findes et stort antal oplysningskrav. Flere af disse oplysningskrav er gentaget i FSR s regnskabsvejledninger. Det er ikke fundet nødvendigt at foreslå væsentligt flere oplysningskrav i en ny årsregnskabslov som følge af dennes karakter som en rammelov. Regnskabsrådet har imidlertid fundet behov for at foreslå en fjernelse af enkelte af de skadesklausuler, der findes i loven. Derved reduceres mulighederne for at udelade oplysninger under henvisning til en mulig skade for selskabet. Kravet om oplysning i noterne om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer og selskabsdeltagere er nok et af de krav, der har været mest omdiskuteret de senere år. Bestemmelsen har således givet anledning til mange misforståelser. Det foreslås derfor at opsplitte oplysningskravet i to dele: de lovlige og de ikke-lovlige mellemværender. Bestemmelsen om lovlige mellemværender skal erstattes af en generel beskrivelse af forholdet mellem virksomheden og dens nærtstående parter, hvor de ulovlige mellemværender i fremtiden fortsat skal forsynes med oplysninger, der sigter mod at tilgodese regnskabsbrugers kontrolinteresse. Betydningen af oplysninger om nærtstående parter til virksomheden understreges endvidere af forslaget om, at børsnoterede selskaber i fremtiden skal oplyse den nøjagtige ejerandel, som besiddes af aktionærer med 5% eller mere af aktiekapitalen eller stemmerettighederne. Med henblik på at give regnskabsbrugerne et mere fyldestgørende indtryk af virksomhedens eventualaktiver og forpligtelser, foreslår Regnskabsrådet, at der i fremtiden også skal vises eventualaktiver. Sådanne mulige fremtidige aktiver kan have stor betydning for virksomheden. I Danmark har der indtil nu ikke eksisteret regler vedrørende fusionsregnskaber, selvom en fusion i økonomisk henseende ligner en koncernetablering. Internationalt har man da også behandlet fusioner og koncernetableringer efter samme regler, hvilket også i stor grad er sket i praksis herhjemme. Regnskabsrådet foreslår, at en ny lov overfører reglerne om koncernetablering på fusio- 12

14 ner eller lign. virksomhedssammenlægninger. Reglerne om virksomhedssammenlægninger skal generelt tilpasses i forhold til lovens nuværende koncernregnskabsregler, idet udviklingen internationalt på visse områder har sat Danmark tilbage med et særegent regelsæt. Ved koncernetableringen skal foretages en omvurdering af aktiver og forpligtelser, uanset om virksomhedens anskaffelsespris for den tilkøbte virksomhed afviger fra denne virksomheds indre værdi. Endvidere skal såvel goodwill som badwill indregnes i balancen og løbende afskrives, hvis kriterierne for indregning er opfyldt. Muligheden for at straksnedskrive erhvervet koncerngoodwill over egenkapitalen udgår derfor. I stedet skal sammenlægningsmetoden ( pooling of interests ) tillades i særlige tilfælde. Fremover skal der indføres mulighed for, at danske koncerner, som har et udenlandsk moderselskab udenfor EU, kan undlade at udarbejde koncernregnskab mod at indsende det udenlandske moderselskabs koncernregnskab. Denne lempelsesregel for udarbejdelse af koncernregnskab gælder i dag kun for danske koncerner, der har en modervirksomhed i et andet EU-land. Det må dog sikres, at de kompenserende koncernregnskaber opfylder kravene i 7. direktiv. Regnskabsrådet finder, at de nuværende krav om indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reelt er tilfredsstillende med enkelte skønhedspletter. Indsendelse og offentliggørelse er en meget vigtig del af princippet om tilgængelighed og aktualitet i regnskabsoplysningerne. Opgaven hér er snarere at få større systematik i reglerne, så alle virksomheder principielt kommer til at følge samme indsendelsesregler, herunder afgiftssanktionen, hvis årsregnskabet indsendes for sent til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 13

15 14 1. DEL Behovet for ændringer af loven

16 3. Udviklingen frem til i dag 3.1. De senere års udvikling i regnskabsaflæggelsen I tiden op til efterkrigsårene var regnskabspraksis hovedsageligt orienteret mod balancen. I 50 erne og 60 erne med industrialiseringen af Danmark blev ønsket om regnskaber, der var orienteret mod resultatopgørelsen ex post orientering stadigt stærkere. Regnskabsobjekterne var industri- og handelsvirksomheder i et samfund med en forholdsvis forudseelig udvikling og nogenlunde stabile arbejdsmønstre og organisationsstrukturer. Regnskabsreguleringen var sparsom 5 paragraffer i aktieselskabsloven af 1930 og et tilsvarende antal næsten enslydende paragraffer i kapitel 2 i bogføringsbekendtgørelsen af Regnskabspraksis udfyldte rammerne. I denne periode udviklede regnskaberne sig henimod en mere gennemført periodisering og tilpasning af overskudsbegrebet. Her udvikledes også de såkaldte "bidragsregnskaber", dvs. årsregnskaber hvor resultatopgørelsens omkostninger var opdelt i forhold til omkostningernes variabilitet (variable og faste omkostninger). I balancen var varebeholdninger værdiansat til de variable produktomkostninger, der var forbundet med fremstillingen. Alle faste produktomkostninger blev betragtet som periodeomkostninger, der i princippet var forbrugt i den pågældende periode. Bidragsmetoden var stort set et dansk fænomen i årsregnskabet og blev kun benyttet meget få steder i udlandet, hvorimod det var og er meget almindeligt at anvende denne metode i det interne regnskab verden over. Frem til 1970 var regnskabsaflæggelsen endvidere stærkt præget af skattereglerne. Et driftsøkonomisk regnskab var derfor i høj grad påvirket af de skattemæssige regler for indregning af indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser. Herefter udviklede navnlig de større selskaber under påvirkning af udviklingen i UK og USA rent driftsøkonomiske regnskaber. Med selskabslovsreformen i 1973 udvikledes regnskabsreguleringen blandt andet ved et fællesnordisk samarbejde. Det gav sig udslag i aktieselskabslovens afsnit 12 (13 paragraffer). Her blev fastlagt, at skatter skulle anses som en omkostning, ligesom f.eks. ledelsesvederlag nu også ansås som en omkostning - og ikke som tidligere en del af overskudsfordelingen. Regnskabspraksis var stadig stærkt præget af bidragsmetoden. I 1981 gjorde ÅRL op med anvendelsen af skattereglerne i det driftsøkonomiske regnskab, dog således at man i en overgangsperiode frem til udgangen af 1985 kunne fortsætte med at anvende de skattemæssige regler loven indebar tillige, at bidragsmetoden blev sat under pres, idet 4. direktiv og dermed ÅRL var indrettet efter selvkostmetoden. Efter selvkostmetoden består produktomkostninger af såvel variable som faste produktomkostninger. Praksis fastholdt dog bidragsmetoden lang tid endnu og gør det stadig i et vist omfang. 15

17 Den øgede brug af selvkostmetoden hang også sammen med, at det blev stadig vanskeligere at opretholde den hidtidige forudsætning om skarpe adskillelser mellem variable og faste omkostninger på grund af nye ansættelsesformer og organisationsstrukturer. Herudover kan det hævdes, at kapacitetsomkostningerne i fremstillingsvirksomhederne generelt har fået større vægt, og en manglende indregning heraf i værdien af varebeholdningerne ville betyde meget lave værdier af varelagrene, der ofte slet ikke svarer til den reelle værdi heraf. Indførelsen af ÅRL medførte en stigning i regnskabsreguleringens omfang. Denne forøgede antallet til 68 paragraffer i I løbet af årene efter gennemførelsen af loven gennemgik regnskabsaflæggelsen i Danmark en udvikling, hvorved årsregnskaberne i større omfang blev målrettet mod omverdenen i bred forstand fremfor alene mod aktionærer og kreditorer. Udviklingen i regnskabsaflæggelsen blev kraftigt støttet af revisororganisationerne. FSR etablerede tidligt et arbejde med at oversætte og kommentere og dermed udbrede kendskabet til de internationale regnskabsstandarder, der siden 1973 var blevet udstedt af I- ASC. I 1988 indledtes udstedelsen af danske Regnskabsvejledninger, hvoraf der op til ultimo 1998 er udstedt 13. Flere er undervejs. I 90 erne er regnskabsaflæggelsen i hvert fald for mellemstore og store virksomheder gået ind i en udvikling, som omfangsmæssigt langt overgår udviklingen i 1980 erne, da ÅRL blev indført. I dag består loven af 91 paragraffer. Den tilhørende bekendtgørelse (bek.) har 34 paragraffer. Flere forhold har trukket denne udvikling i gang. Den internationale udvikling har påvirket Danmark meget kraftigt. Det skyldes dels det tættere samarbejde i EU og dels den økonomiske og teknologiske udvikling, som har nedbrudt mange handelsmæssige og kulturelle barrierer - også indenfor regnskabsvæsen. Globaliseringen har betydet, at IASC i slutningen af 1995 indgik en aftale med International Organisation of Securities Commissions (IOSCO), som er den internationale sammenslutning af fondsbørstilsyn. IASC har hér forpligtet sig til inden udgangen af 1998 at revidere en række eksisterende standarder gennemgribende og til at udvikle nye standarder. Disse kernestandarder skal herefter udgøre de regler, som børsnoterede virksomheder vil kunne aflægge regnskaber efter overfor fondsbørserne - uanset på hvilken fondsbørs selskabet er noteret 2. I lyset af IASC s aftale med IOSCO udviklede EU-kommissionen en ny regnskabsstrategi Accounting Harmonisation: a new strategy vis-a-vis International harmonisation. Efter denne vil EU-kommissionen aktivt påvirke arbejdet med IAS-standarderne, så disse såvidt muligt udstedes indenfor rammerne af EU-direktiverne. Lykkedes dette ikke fuldt ud, vil Kommissionen søge at tilpasse direktiverne på de områder, som ikke harmonerer med IASstandarderne. Der bliver herved lagt op til et strategiskifte for EU s regulering af selskabers 2 Se for en liste over alle core standards. Et resume af aftalen mellem IOSCO og IASC kan også findes her. 16

18 regnskabsaflæggelse. Udover IASC bør nævnes det amerikanske FASB, som har udstedt regnskabsstandarder for børsnoterede selskaber på amerikanske børser siden 1973, hvor opgaven blev overtaget fra AICPA. FASB er en betydeligt større organisation end IASC, er accepteret af det amerikanske børstilsyn (SEC) og har meget kraftig indflydelse på den globale regnskabsregulering. De amerikanske børsers størrelse betyder, at FAS-standarderne også i fremtiden vil få stor indflydelse på de regler, der fastsættes i IASC-regi. Teknologien har udover at forstærke globaliseringen betydet, at samspillet mellem virksomhederne og disses omverden udvikler sig betydeligt, så omverdenen i dag efterspørger langt mere information fra virksomhederne. Teknologien har ganske enkelt gjort det muligt at indsamle og bearbejde mere information. De finansielle regnskaber suppleres derfor i stigende omfang af oplysninger om videnkapital og om omverdenens forhold til virksomheden og miljøforholdene De senere års teoriudvikling: To centrale teoriretninger 3 Den regnskabsteoretiske diskussion er de senere år blevet koncentreret om to - ofte modsatrettede - teorier, nemlig den transaktionsbaserede teori og den værdibaserede teori. Den internationale udvikling bekender sig i stigende omfang - med baggrund i begrebsrammerne fra IASC og FASB - til den værdibaserede teori. De europæiske regnskabsdirektiver og ÅRL ligger derimod tæt op ad den transaktionsbaserede model. Denne forskel er navnlig interessant, når de europæiske regler om regnskabsaflæggelse skal tilpasses IAS-standarderne, jf. EU-kommissionens regnskabsstrategi. Det er derfor vigtigt at forholde sig til denne forskel Den transaktionsbaserede regnskabsteori Den transaktionsbaserede teori tager udgangspunkt i en virksomheds realiserede transaktioner. Definitionen af indtægter og omkostninger er transaktionsbaserede, så indtægter måles til salgspris og omkostninger til historiske priser. Derved opnås sammenhæng mellem udgift, udbetaling og omkostning samt mellem indtægt og indbetaling. Teorien er altså nært knyttet til pengestrømme, da modellen indebærer, at pengestrømmene indplaceres i de perioder, de vedrører. Indregning af indtægter og omkostninger (og dermed aktiver og forpligtelser) skal have baggrund i en transaktion. Resultatopgørelsen og balancen indeholder derfor principielt ikke urealiserede værdiændringer på aktiver og forpligtelser. Tilsvarende vil mange værdier, f.eks. internt oparbejdede immaterielle aktiver, ikke blive indregnet, da de ikke hidrører fra en transaktion. Indregning af omkostninger i resultatopgørelsen sker efter matchingprincippet. Dette princip 3 Afsnittet er skrevet med udgangspunkt i Elling, Årsregnskabsteori. 17

19 bygger som udgangspunkt på en forestilling om, at alle udgifter til anskaffelse af ressourcer afholdes for at skabe indtægter, og at udgifterne derfor er forbundet med indtægterne som årsag og virkning. Den perfekte gennemførelse af matchingprincippet består derfor i at indregne samtlige udgifter i produktion, salg og administration som produktomkostninger, der følger produkterne frem til det tidspunkt, hvor produkterne sælges, og salgspriserne tages til indtægt. I praksis er det imidlertid oftest overordentligt vanskeligt at finde en korrekt sammenhæng mellem indtægter og det tilhørende ressourceforbrug. Balancen er sekundær i den transaktionsbaserede teori. Omfanget af aktiver i balancen afgøres udfra, hvilke udgifter der endnu ikke er indregnet i resultatopgørelsen som omkostninger. Aktiverne er tidligere afholdte udgifter, som er "parkeret" i balancen med henblik på senere matching. Forpligtelserne består af gældsposter og regnskabstekniske poster, som hidrører fra forsøget på at matche indtægterne med et "skønnet" ressourceforbrug. I den rene transaktionsbaserede teori foretages ikke nedskrivninger på de aktiver, der har en lavere værdi end den værdi, de er bogført til. Det skyldes, at der ikke foreligger en transaktion. Teorien forudsætter i høj grad, at man kan sammenligne de enkelte aktiviteters præstationer år for år for derved at prognosticere udviklingsretning og hastighed. Teorien forudsætter altså forholdsvist stabile, udskillelige og forudseelige forløb Den værdibaserede regnskabsteori I den værdibaserede teori tages udgangspunkt i en måling af værdien af aktiver og forpligtelser. Overskuddet måles som fremgangen i værdien af nettoaktiver eller egenkapital fra primo til ultimo. Resultatopgørelsen er sekundær i forhold til balancen og skal vise periodens ændringer i aktiver og forpligtelser. Herved kan regnskabsbruger se, hvorledes årets tilvækst i nettoaktiverne - og dermed egenkapitalen - fremkommer. I modsætning til den transaktionsbaserede teori forudsættes ikke, at der er gennemført en transaktion, for at et forhold skal medtages i regnskabet. Den værdibaserede teori prioriterer balancen højest, hvorfor definition, indregning og måling primært foregår i balancen. Definitionerne af indtægter og omkostninger er afledt heraf. Opfylder en given post ikke definitionen på aktiver, føres den som omkostning i resultatopgørelsen, selvom det måtte være i konflikt med matchingprincippet. Alle aktiver skal være reelle økonomiske ressourcer, der har værdi for virksomheden. Regnskabstekniske aktiver, f.eks. aktiveret kurstab fra lånoptagelse, er ikke tilladte. Den værdibaserede teori anerkender heller ikke passivposter, som alene er regnskabsteknisk afledt af resultatopgørelsen, dvs. hensættelser, der ikke opfylder definitionen på forpligtelser, men som i den transaktionsbaserede teori indregnes under henvisning til matchingprincippet. Kun reelle forpligtelser kan indregnes som hensættelser. Derved reduceres mulighederne for udjævning af overskud, der ellers vil sløre virksomhedens udviklingstendenser. Teorien tager sigte på at måle værdier, dvs. måling af aktiver og forpligtelser sker til kapitalværdier eller markedsværdier. Ændringer i værdi tages ind i balancen, når de opstår via æn- 18

20 dringer i aktuelle markedspriser eller kapitalværdier. Fortiden - og dermed historiske kostpriser som målegrundlag - spiller med andre ord ikke ind. Der skelnes i den rene model ikke mellem realiserede (dvs. transaktionsbaserede) eller urealiserede indtægter eller omkostninger. En sådan opdeling bør imidlertid under alle omstændigheder ske i resultatopgørelsen, da fordelingen mellem realiserede og urealiserede værdiændringer kan have betydning for regnskabsbrugers beslutninger. 19

21 4. Hvad driver den fremtidige udvikling i eksternt regnskabsvæsen? Frem til i dag har globaliseringen og den teknologiske udvikling ført til store ændringer i regnskabsvæsenet såvel hvad angår udarbejdelsen som brugen af regnskabsinformation. Globaliseringen har i virkeligheden flyttet en del af regnskabsreguleringen til internationale organisationer som f.eks. IASC og FASB foruden den indflydelse som de nationale fondsbørser udøver. Også den regnskabsteoretiske debat, som denne bl.a. er foregået på de højere læreanstalter, har haft en stor indflydelse på, hvorledes mange opfatter regnskabsvæsenet. Men hvilke fremtidige forhold vil drive udviklingen i det eksterne regnskabsvæsen? Det spørgsmål er relevant i forberedelse af en ny lov, som skal kunne rumme et vist omfang af fremtidige forandringer. Fremover forventes teknologien og globaliseringen også at være nogle af de allervæsentligste drivkræfter i udviklingen af samfundet og får derved også indvirkning på, hvorledes regnskabsvæsenet skal udvikle sig. Men også et globalt behov for regelharmonisering vil skabe forandringer i regnskabsvæsenet. De tre drivkræfter kan ikke betragtes isoleret. Regelharmoniseringen kan i realiteten siges at være delvist afledt af de to øvrige, fordi den forstærker de positive tendenser, der følger af globaliseringen og udviklingen af ny teknologi. En ny ÅRL bør være i harmoni med disse drivkræfter. I modsat fald risikerer Danmark ikke at få fuldt udbytte af den udvikling, som viser sig i de kommende år Den teknologiske udvikling som drivkraft for udviklingen Den teknologiske udvikling, som denne er forløbet siden 2. verdenskrig, har drevet den vestlige verden i retning af større velstand i kraft af mere effektiv produktion og samhandel. Derved har den teknologiske udvikling også forstærket den globalisering, som har fundet sted. Den teknologiske udvikling vil også fremover få stor betydning for virksomhedernes strukturudvikling. De gammelkendte strukturer og produktionsmåder er i stadigt stigende omfang på vej bort og vil give plads til nye og mere fleksible arbejds- og organisationsformer. I fremtiden kan det derfor være vanskeligt at afgrænse virksomheden og dens bestanddele éntydigt. Teknologien giver således store muligheder for et så tæt samarbejde med virksomhedernes kunder og leverandører, at den økonomiske enhed måske snarere kunne siges at bestå af samhandelsparterne tilsammen. Geografisk placering spiller i den forbindelse ikke den store rolle. Teknologiens indtog i produktionen har betydet, at mange produkter har et meget stort 20

22 indhold af viden og information. Derved får den kapacitet, som ligger i medarbejdernes viden og kompetencer, ofte større betydning end den materielle kapacitet i form af maskiner og anlæg. Det betyder, at beskrivelsen af virksomhedens materielle kapacitet naturligt nok ikke vil betyde så meget som hidtil for en regnskabsbrugers vurdering af virksomheden. Regnskabsbrugerne vil derfor i fremtiden stille krav om, at regnskabsinformationen udvides til at beskrive ikke-økonomisk information, f.eks. virksomhedens medarbejderressourcer. En undersøgelse gennemført af revisionsfirmaet Ernst & Young i USA viser, at ikkeøkonomisk information i gennemsnit vejer ca. 35% i investorernes beslutninger. For højteknologiske virksomheder vejer ikke-økonomisk information ca. 50%. Undersøgelsen påviste også, at jo flere ikke-økonomiske informationer, der blev benyttet, jo større præcision i indtjeningsprognosen 4. Skiftet fra materiel til intellektuel kapacitet betyder i realiteten et skift i magtforholdet i virksomheden. Medarbejderne vil få større indflydelse på ledelsesprocessen og indtægtsskabelsen. I kølvandet herpå udvikles nye aflønningsformer, som kan tage højde for, at intellektuelle ressourcer er knappe ressourcer. Foruden de intellektuelle ressourcer forventes også miljøressourcerne at blive knappe, ligesom regnskabsbrugerne generelt tillægger oplysninger herom stor værdi. Derfor bør disse ressourcer også i større omfang beskrives i årsregnskabet. Den teknologiske udvikling indebærer, at der bliver adgang til uhyre mængder af information. Teknologien vil således give bedre muligheder for at indsamle, bearbejde og formidle information. Det bliver derfor mere nærliggende og påkrævet for virksomhederne og disses rådgivere at inddrage regnskabsinformation og andre relevante oplysninger i beslutningsprocesserne. Også ikke-regnskabskyndige brugere får lettere adgang til information. Tilkomsten af nye brugergrupper gør det påkrævet at differentiere den information, der leveres til brugerne. For ikke-regnskabskyndige brugere bliver det nødvendigt, at virksomheden eller andre aktører foretager en udsondring af den information, der er relevant. Samtidig vil der blive lagt vægt på, at den relevante regnskabsinformation præsenteres så gennemskueligt og tilgængeligt som muligt. For de professionelle brugere må forventes en anden udvikling. Den amerikanske revisororganisation, AICPA, har givet et bud herpå. Her forudses, at den teknologiske udvikling indebærer, at det officielle eksterne årsregnskab erstattes eller i det mindste suppleres af en database, som indeholder detaljerede økonomiske oplysninger om virksomheden og dennes løbende transaktioner. Regnskabsbrugerne kan derved selv trække de data, som de ønsker, og opstille årsregnskabet efter de principper, som de ønsker. Databasen 4 Ernst & Young: Measures that matters. 21

23 skal ajourføres løbende Globaliseringen som drivkraft for udviklingen Den stigende grad af samhandel på tværs af landegrænserne afspejler en stigning i velstanden og en generel bekendelse til markedsøkonomien i den vestlige verden og ligeså stille i det tidligere Østeuropa. Velstandsudviklingen forstærkes af den stigende samhandel. Globaliseringen betyder, at danske virksomheders og forbrugeres beslutninger i dag påvirkes af udviklingen indenfor EU, USA, Asien og det tidligere Østeuropa. Såvel varer som kapital, arbejdskraft og viden bevæger sig i stort omfang uhindret rundt i verden, hvilket har forstærket konkurrencen på disse markeder. Det stigende politiske samarbejde på tværs af grænserne må forventes at forstærke det internationale handelssamarbejde. I de kommende år dannes i EU en fælles valuta euro en. Denne forventes at føre til færre transaktionsomkostninger ved omveksling og via en lavere rente- og valutakursrisiko. Det betyder, at økonomiske barrierer for samhandel nedbrydes. Dannelsen af euro en vil formentlig medvirke til, at de enkelte landes fondsbørser etablerer grænseoverskridende samarbejde med henblik på at gøre sig attraktiv for virksomheder og investorer. London Stock Exchange og Deutsche Börse har allerede indledt et formelt samarbejde for at skabe en mere effektiv europæisk kapitalformidling. Udviklingen kunne føre en egentlig fælleseuropæisk fondsbørs med sig. Udviklingen i EU får stor betydning for landene i EU, men får tillige stor betydning for EU s samhandel med omverdenen. Foruden en mere gnidningsfri samhandel mellem landene, medfører euro en uden tvivl, at kapitalformidlingen bliver mere effektiv. og dermed billigere end det danske kapitalmarked isoleret set vil være. Kapital kan omfatte såvel lånekapital som ansvarlig kapital i form af aktiekapital. Det mere smidige internationale samarbejde ikke blot i EU - betyder, at virksomhederne vil få større behov for at rapportere økonomisk information på tværs af grænserne. Det indebærer samtidig, at regnskabsinformationen skal være sammenlignelig med andre landes regnskabsinformation, for at regnskabsbruger kan have fuld gavn af informationen Regelharmonisering som drivkraft for udviklingen Den teknologiske udvikling og den øgede globalisering vil give stigende samhandel og investeringer mellem danske og udenlandske virksomheder. De virksomheder, der opererer på flere forskellige nationale markeder, er i dag ofte tvunget til at efterleve afvigende regelsæt inden for samme forretningsområde. Disse virksomheder vil derfor som hovedregel have en klar interesse i, at reglerne er så ens som 5 Se 22

24 muligt på de markeder, hvor virksomheden opererer. Forskellige regler fra land til land betyder større omkostninger for virksomhederne, når de skal handle og eventuelt etablere sig i andre lande. Omkostningerne kommer, fordi virksomheden skal søge og analysere andre landes lovgivning Den amerikanske retsøkonom Coase har kaldt disse meromkostninger for transaktionsomkostninger, fordi de afspejler omkostninger ved at gennemføre transaktioner indenfor andre landes retssystemer. Se Boks 1. Den amerikanske retsøkonom Coase 6 har udviklet følgende teori om indgåelse af aftaler: Hvis: Så: 1. ejendomsretten er klart defineret og 2. begge parter vil få en fortjeneste ved aftalen og 3. transaktionsomkostninger er lave. vil aftalen blive indgået. BOKS 1: COASE TEOREMET. FORSKELLIGE REGLER MELLEM LANDENE ØGER OMKOSTNINGERNE VED AT GENNEMFØRE TRANSAKTIONER. Ifølge Coase teoremet vil virksomhederne naturligt indgå aftaler, hvor transaktionsomkostningerne er tilstrækkeligt lave. Opfyldelsen af uensartede lovkrav trækker i den forkerte retning i form af højere transaktionsomkostninger. Virksomhederne vil derfor have størst økonomisk interesse i at indgå aftaler i de lande, hvor lovkravene er tættest på hinanden. Dette gælder naturligvis kun, hvor de øvrige forudsætninger i teoremet er opfyldt. Det betyder, at Danmark har en selvstændig økonomisk interesse i at harmonisere sin lovregulering i forhold til andre lande. Harmoniseringen af regler bliver en selvstændig konkurrenceparameter på lige fod med skatteforhold, arbejdsmarkedsforhold, forbrugerforhold m.v Hvilken indvirkning får udviklingen på reglerne om regnskabsaflæggelse? Den internationale og teknologiske udvikling har hidtil kun i et begrænset omfang haft indflydelse på lovreglerne for regnskabsaflæggelse. Nogle lovændringer har derimod været afledt af politiske ønsker om f.eks. strengere krav til revisorer og deres erklæringer, om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og om forenklinger for navnlig små virksomheder. Lovens basis i direktiverne betyder, at EU-landene har en rimeligt harmoniseret 6 For en nærmere beskrivelse af Nobelpristager Coases teorem se bl.a. A. Raaschou-Nielsen og N. Juul Foss, Rets- og Kontraktsøkonomi, Kbh

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper

Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper HA, 3. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 3: Årsregnskabets lovgivningsmæssige ramme og grundlæggende regnskabsprincipper Valdemar Nygaard Love, bekendtgørelser, standards og vejledninger m.v.,

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Årsregnskab Cand. merc. aud. Introduktion

Årsregnskab Cand. merc. aud. Introduktion Årsregnskab Cand. merc. aud. Introduktion Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Introduktion Præsentation Lektionsplan: http://hdc6.hha.dk/regn/cma_regn/ Litteratur Lektionsplan

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v.

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Att. Carina Gaarde Sørensen og Mia Simonsen Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v. Finansrådet har den 7. november

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 7: Overskudskvalitet

Målbeskrivelse nr. 7: Overskudskvalitet HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 7: Overskudskvalitet Valdemar Nygaard Notatet er udarbejdet med udgangspunkt i kapitel 7 i Strategisk regnskabsanalyse

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde I medfør af 131, stk. 6, 132, stk. 1, og 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative

Læs mere

Nyheder inden for regnskab

Nyheder inden for regnskab Nyheder inden for regnskab Nr. 9 december 2007 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Høringsudkast om ændring af årsregnskabsloven Høringsudkast om ændring af årsregnskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

12. maj 2009. Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 01.10.08-31.03.09.

12. maj 2009. Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 01.10.08-31.03.09. Fondsbørsmeddelelse 2009/12 NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K 12. maj 2009 Vedr.: halvårsrapport Bestyrelsen i har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten

Læs mere

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a 12 Bilag Bilag 1 Balancen ÅRL bilag 2, skema 1 Aktiver ANLÆGSAKTIVER I. Immaterielle anlægsaktiver 1. Færdiggjorde udviklingsprojekter 2. Erhvervede patenter, licenser osv. 3. Goodwill 4. Udviklingsprojekter

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2012 Årsrapporten er

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

for ejendomsvirksomheder

for ejendomsvirksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Konsekvenser for ejendomsvirksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Kasper Elkjær Nielsen Telefon: 8932 5588 Mobil: 2321

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Test Regnskab ApS. Regnskabsvej 7. 6920 Videbæk. CVR-nr. 12345678. Årsrapport for 2014/15. 5. regnskabsår

Test Regnskab ApS. Regnskabsvej 7. 6920 Videbæk. CVR-nr. 12345678. Årsrapport for 2014/15. 5. regnskabsår Regnskabsvej 7 6920 Videbæk CVR-nr. 12345678 Årsrapport for 2014/15 5. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling Videbæk, den 28. september 2015 Peter Hansen

Læs mere

Koncernregnskab (fortsat)

Koncernregnskab (fortsat) Koncernregnskab (fortsat) Konsolidering (fortsat) a) afstemning af regnskaber b) intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf c) intern udbyttegæld og tilgodehavender d) købsomvurdering af købte datterselskaber

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Version 1.0 23. august 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Regelgrundlag... 5

Læs mere

Til bestyrelsen og direktionen 26. januar 2010

Til bestyrelsen og direktionen 26. januar 2010 Til bestyrelsen og direktionen 26. januar 2010 Ref. mma Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om aflæggelse af års- og halvårsrapport Finanstilsynet har i år valgt at udarbejde et orienteringsbrev, hvor

Læs mere

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 KOMDIS A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 Carsten Hagen Britze Dirigent Side 2 af 18 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

# Til interessenterne udenfor virksomheden

# Til interessenterne udenfor virksomheden Eksternt regnskab # Til interessenterne udenfor virksomheden et retvisende billede # Offentlig regulering af regnskaberne < Årsregnskabsloven < Regnskabsstandarder : IAS / GAAP / < Regnskabsvejledninger

Læs mere

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger 3. september 2009 /jcn Sag 2009-20.142 Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spørgsmål vedrørende andelsboligforeningers

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Kapitel 8 - Anlægsaktiver

Kapitel 8 - Anlægsaktiver Kapitel 8 - Anlægsaktiver 1. Forstå hvordan anskaffelsessummen for anlægsaktiver opgøres ved ren handel, egenfremstilling og bytte 2. Forstå hvad afskrivninger repræsenterer 3. Forstå forskellen mellem

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor Claus Skoda.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor Claus Skoda. Den 21. marts 2014 blev der i sag nr. 112/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Claus Skoda afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2012.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2012. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER. LEDELSESpATEGNING. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING

INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER. LEDELSESpATEGNING. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER LEDELSESpATEGNING DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1/1-31/122014

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Udarbejdelse af halvårsrapport. Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v. Pligt til at aflægge koncernregnskab Koncernregnskabets indhold

Udarbejdelse af halvårsrapport. Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v. Pligt til at aflægge koncernregnskab Koncernregnskabets indhold Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) LBK nr 196 af 23/03/2004 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Egenkapital Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Skema i RL I. Virksomhedskapital II. Overkurs ved emission III. Reserve for opskrivninger

Læs mere

Sydvest Kloakservice ApS

Sydvest Kloakservice ApS Gasse Høje 25, Ullerup 6780 Skærbæk CVR-nr. 33262175 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29. maj 2015 Jørn Hansen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

Den selvejende Institution "Parkhallen"

Den selvejende Institution Parkhallen Langmarksvej 47, 8700 Horsens CVR-nr. 13 55 48 38 Godkendt på bestyrelsesmødet, den 18. marts 2016 Som dirigent:... Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

GF Pharma CVR-nr. 32 21 32 86

GF Pharma CVR-nr. 32 21 32 86 CVR-nr. 32 21 32 86 Årsrapport for 2012 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige

Nyheder inden for regnskabsmæssige Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 6 maj 2006 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Nye regler for kapitalnedsættelse og likvidation. IASB Foreslåede ændringer til IAS 23. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Østre Messegade 4 ApS

Østre Messegade 4 ApS Østre Messegade 4 ApS CVR: 29227292 2014-15 01.10.2014 30.09.2015 en er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den: 28. februar 2016 Østre Messegade 4 ApS Ved Bommen 7 2820 Gentofte

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

v e d r ø r e n d e Ny årsregnskabslov

v e d r ø r e n d e Ny årsregnskabslov v e d r ø r e n d e Ny årsregnskabslov f o r o r d Folketinget har påbegyndt behandlingen af det forslag til ny årsregnskabslov, som blev fremsat den 10. januar 2001. Det forventes, at lovforslaget vedtages

Læs mere

A/S Vinderup Bank fik udkast til afgørelse i partshøring den 7. september 2009. Banken har ved brev af 15. september 2009 kommenteret på udkastet.

A/S Vinderup Bank fik udkast til afgørelse i partshøring den 7. september 2009. Banken har ved brev af 15. september 2009 kommenteret på udkastet. FONDSRÅDET Bestyrelsen og direktionen for A/S Vinderup Bank Søndergade 30 7830 Vinderup 19. oktober 2009 Ref. IH J.nr.6245-0501 Kontrol af A/S Vinderup Banks årsrapport for 2008 Indledning Finanstilsynet

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Fejl og mangler i års- og delårsrapporter kan i yderste konsekvens medføre både straf- og erstatningsansvar for ledelsen i virksomheden.

Fejl og mangler i års- og delårsrapporter kan i yderste konsekvens medføre både straf- og erstatningsansvar for ledelsen i virksomheden. 6. februar 2008 /jcn Sag 2008-15.237 Kontrollen med de børsnoterede virksomheders regnskaber Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udfører som sekretariat for Fondsrådet kontrollen med års- og delårsrapporter

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

LED LIGHT DISTRIBUTION ApS

LED LIGHT DISTRIBUTION ApS LED LIGHT DISTRIBUTION ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/06/2014 Thomas Juul Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

Boghandler Henning Clausens Fond. Årsrapport 2013

Boghandler Henning Clausens Fond. Årsrapport 2013 Boghandler Henning Clausens Fond CVR-nr. 35 40 50 62 Årsrapport 2013 (1. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på fondens årsmøde den 8/5 2014 Knud Ove Christensen Dirigent Jens Baggesens Vej 90N, 8200

Læs mere

Regnskabsanalyse for beslutningstagere (5 ECTS)

Regnskabsanalyse for beslutningstagere (5 ECTS) Regnskabsanalyse for beslutningstagere (5 ECTS) November 2014 Fagets formål og indhold: Fagets formål er, at klæde de studerende og kommende økonomichefer bedre på til at indgå i dialog med en revisor

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Hou Vandforsyning A.m.b.a Stadionvænget 34, Hou. 8300 Odder. Årsrapport for 2013

Hou Vandforsyning A.m.b.a Stadionvænget 34, Hou. 8300 Odder. Årsrapport for 2013 Stadionvænget 34, 8300 Odder Årsrapport for 2013 034164160 012343564730891 49495034101012343564931414905416491510 11756 1179 2060 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på andelsselskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN 1. halvår 1. halvår 2013/2014 2012/2013 2012/13 2011/12 2010/2011 Hovedtal (t.dkk) Nettoomsætning 16.633 13.055 29.039 17.212 13.448 Bruttoresultat 8.710 9.404 16.454 14.740

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012

AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012 AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling København NV den / 2013 Dirigent Side PÅTEGNINGER

Læs mere

Postadresse Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C. Dansk Skaksalg ApS. Årsrapport 2003

Postadresse Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C. Dansk Skaksalg ApS. Årsrapport 2003 Audit Kontoradresse Bruuns Galleri Århus Postadresse Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 Telefax 86 76 46 01 www.kpmg.dk Årsrapporten indeholder 13 sider Indhold Påtegninger

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. juli til 30. september 2011

Delårsrapport for perioden 1. juli til 30. september 2011 København, den 25. november 2011 Meddelelse nr. 12/2011 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 København K, Denmark Telefon: +45 88 91 98 70 Telefax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website:

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Sammenslutningen af Lokalarkiver. Andkærvej 19. 7100 Vejle. CVR-nr. 76 59 40 15. Årsrapport for 2014. 26. regnskabsår

Sammenslutningen af Lokalarkiver. Andkærvej 19. 7100 Vejle. CVR-nr. 76 59 40 15. Årsrapport for 2014. 26. regnskabsår revisions KONTORET FREDERICIA-VEJLE Registreret revisionsanpartsselskab Riddergade 3, DK-7000 Fredericia Telefon 75 92 35 00 Skomagervej 4B, DK-7100 Vejle Telefon 70 22 30 02 E-mail revifred@revifred.dk

Læs mere

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder Regnskabsvejledning for klasse B- og C- virksomheder Regnskabsvejledning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C jf. årsregnskabsloven Vejledning

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014. CVR-nr. 51 09 50 14

Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014. CVR-nr. 51 09 50 14 Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014 CVR-nr. 51 09 50 14 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors erklæringer 2 Ledelsesberetning 4 Regnskabspraksis

Læs mere

Udskudt skat. (FSR s Regnskabsvejledning kapitel 25) Nøgleordene for beregning af udskudt skat er:

Udskudt skat. (FSR s Regnskabsvejledning kapitel 25) Nøgleordene for beregning af udskudt skat er: Udskudt skat (FSR s Regnskabsvejledning kapitel 25) Udskudt skat hvad er det? Nøgleordene for beregning af udskudt skat er: Skatten af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008 23. juni 2008. Nr. 625. Anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I

Læs mere