RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

Transkript

1 Område: Det sociale område Udarbejdet af: Mette Zierau Kudsk/Lena Nørregaard Afdeling: Afdelingen for social- og specialundervisning Journal nr.: 08/2701 Telefon: Dato: 19. februar 2008 Notat RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING d. 29. NOVEMBER 2007 Tilsynsførende: Faglig konsulent Lena Nørregaard, faglig konsulent Mette Kudsk Tilsynet er foretaget i henhold til beslutning i chefgruppen af om begrænset tilsyn med fokus på pædagogisk koncept, handleplaner, magtanvendelse og medicinhåndtering. Tilsynet har fundet sted på adressen Agtrupvej 111, Kolding Besøget er anmeldt og der er interviews med centerleder, afdelingsleder i Kolding, to medarbejdere og tre pårørende. SAMMENFATTENDE VURDERING Tilsynet vurderer, at Støttecentret er en velfungerende institution med stort engagement hos ledelse og medarbejdere. Der er klart defineret værdigrundlag som er kendt af alle og som alle gør en indsats for at efterleve. Den pædagogiske tilgang tager afsæt i den neuropædagogiske referenceramme og bygger på individuelle planer med mål og delmål. De fysiske rammer for administrationen er trange, og det er et problem, at der ikke er steder, hvor der kan skabes fred og ro, når svære sager skal drøftes. Der er ikke mange muligheder for mødevirksomhed. Lederen giver udtryk for, at det har været et turbulent år fordi der har skullet føres forhandlinger med to kommuner om overtagelse de eksterne afdelinger i Horsens og Vejle. Der føres desuden forhandlinger om overtagelse af Kolding kommune pr. d Der er samarbejde med de pårørende vedrørende enkeltsager. Det kunne være et udviklingsområde at etablere et tilbud i form af pårørendegrupper, hvilket ville være en højnelse af det samlede tilbud til pårørende.

2 Det har været svært at fastholde personale i de tungeste sager specielt i de eksterne afdelinger, men det er blevet bedre efter der er kommet afdelingsledelse der tager vare på koordinering og opfølgning. Konklusionen på tilsynet er, at Støttecentret er en veldreven organisation med problemstillinger der hele tiden udfordrer til nytænkning. Et specielt udviklingsområde kunne være inddragelse af pårørende i pårørendegrupper. GENERELT OM STEDET Centret blev etableret med den nuværende leder i 2002 og i februar 2003 fik centret den første bruger. Centret består af hovedafdelingen der ligger i Kolding, hvor der i dag er tilknyttet 5 faglige teams. Der er 31 brugere i Kolding og der er ansat 22 faste medarbejdere. Der er desuden afdelinger i Vejle, Horsens og Ny Hedensted. Der er selvstændig afdelingsledelse i Horsens og i Vejle afdelingen, som ledelsesmæssigt også dækker Ny Hedensted. Der arbejdes i faglige teams i alle afdelingerne. Samlet er der 44 ansatte i Støttecentrets afdelinger i Horsens kommune har valgt at opsige aftalerne med Støttecentret efter mange lange forhandlinger. Leder Lissi B. Larsen udtrykker, at hun oplever, at forhandlingerne mellem Regionsyddanmark og kommunerne har været trukket ud så længe, at hun har følt sig presset sidst på året. Vejle kommune har ikke ønsket at indgå i samarbejde med at henvise flere brugere til Vejle afdelingen. Få brugere har betydet så svære arbejdsbetingelser, at det har været svært at fastholde personalet. Der har desuden været nogle faglige opgaver der har været meget krævende. Der har været forhandlinger og forventninger til, at Vejle kommune vil overtage tilbuddet i løbet af 2008 men dette er endnu ikke forhandlet færdigt. Der skal inden udgangen af år 2007 være møde i Kolding kommune om overtagelse af Koldingafdelingen, men det er endnu uafklaret. Det er en organisation med usikkerhed og opbrud i de eksterne afdelinger, hvilket har præget år Fra ledelsesside har der været prioriteret et højt informationsniveau, så personalet har kunnet hellige sig arbejdet med brugerne og ikke har behøvet at bruge tid på spekulationer over, hvad der er foregået på forhandlingsniveau om deres arbejdsplads. Der er generelt lavt sygefravær i Støttecentret. Og set fra ledelsesside fungerer ordningen med tre arbejdsdage og tre fridage rigtig godt for både brugerne og personalet. De to personalerepræsentanter oplever tre-tre ordningen som en god ordning, den er planlagt med 28 timer. Lederen oplyser, at flertallet af personalet er ansat i 30 timer, således at der er to disponible timer pr. uge. Hver 6.ugen får man opgørelse med status over timetal. Personalemøder er fastlagt i arbejdsplanen. Det tilstræbes, at personalet er fredet på deres beskyttede fridage. Personalet har o-dage, hvor de kan kaldes ind. Det kræver stor fleksibilitet fra personalet med 3-3 planen. Som familie kan det være svært at få familielivet til at hænge sammen. Side 2 af 5

3 Der er meget lidt fysisk råderum for ledelse og personale i de to lejligheder der er indrettet til administration. Det er et problem, at der ikke er steder, hvor der kan skabes fred og ro, når svære sager skal drøftes. Der er ikke mange muligheder for mødevirksomhed. HANDLEPLANER Der opsættes mål og delmål og handleplaner ved indgangen til Støttecentret i samarbejde med borgeren og hvis det ønskes med deres pårørende. Brugere ved, hvad der arbejdes med og der evalueres undervejs i forløbet, så målene kan justeres i forhold til, hvad der kan lykkes. Hvis det ønskes af brugeren, kan de pårørende være med i de informationer der gives undervejs. Der holdes 3.mdr.s opfølgningsmøde efter opstart med en ny bruger. Herefter holdes der statusmøde en gang årligt. Der foreligger en samarbejdsaftale mellem Kolding kommune og Støttecentret. Denne aftale justeres efter borgernes behov. Brugerne er med til at beslutte de overordnede mål og delmålene i handleplanen. De to handleplaner der er rekvireret inden tilsynet lever op til den beskrevne procedure for Støttecentret. Bosted opleves af personalerepræsentanterne som et godt arbejdsredskab på den måde, at man har handleplanen samlet et sted. Det går fint i tråd med den neuropædagogiske arbejdsmodel, at man har en samlet oversigt. Bosted betyder, at man kan gå direkte ind i delmålene og justere løbende. Bosted opleves positivt af personalet. Der ligger en indbygget læring i at formulere sig i konkrete beskrivelser og gøre det overskueligt Lederen synes ikke, at Bosted fungerer optimalt. Der er mange praktiske funktioner der kunne være mere praktiske f.eks. at manøvrere rundt i systemet. I forhold til handleplaner giver systemet ikke et hurtigt og godt overblik. Man skal skrive mange sider ud for at få en samlet handleplan og der er mange gentagelsen PÆDAGOGISK KONCEPT OG METODE Der arbejdes ud fra en neuropædagogisk tilgang. Personalet uddannes alle i grundkursus i den neuropædagogiske tilgang til området. Enkelte har fået videreuddannelse. Der udtrykkes ønske fra personalet om, at man i højere grad kan efteruddanne sig inden for sit eget specifikke fag, så man udvider sine faglige kompetencer og ikke kommer bagud fagligt. Det er svært at få vagtplaner til at hænge sammen på grund af personaleflowet i de enkelte teams med de udadreagerende brugere, og det opleves som et problem. Der foreligger retningslinier for, hvordan kolleger skal forholde sig i akutsituationer. I akutsituationer skal alle kolleger træde til, hvis en kollega har brug for hjælp. Der arbejdes i team i alle afdelinger, og det opleves af både ledelse og personale som en styrke i forhold til de enkelte brugere. Det giver arbejdsglæde med nogle gode teams, hvor man kan planlægge og drøfte det faglige indhold med forskellig faglig baggrund. Personale flow gør det svært at følge op på kontinuiteten i arbejdet specielt i forhold til de svære brugere. Det betyder øget belastning på det faste personale og er opslidende. Side 3 af 5

4 Det er vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at fastholde det personale der er omkring de svære brugere. Man kunne ønske sig flere møder i hele gruppen og ikke kun to af gangen. Mere supervision og tid til at tale sammen i teamet omkring fællesoplevelser og planlægning af, hvordan sagen kan tackles. Det kunne overvejes, om der kan laves en jobrotationsordning, så man ikke risikerer, at personalet sander til i de svære opgaver. Lederens kommentar: Hun finder ikke, at jobrotation vil løse problemet vedr. de svære brugere. Det vil medføre personaleflow i de øvrige tems. Der er et klart formuleret værdigrundlag for Støttecentret, og ledelsen oplever, at personalet meget bevidst arbejder med at leve op til dette værdigrundlag. Personalet har selv været med til at formulere og beskrive værdierne. Nyt personale introduceres mundtligt i, hvordan værdigrundlaget udmøntes i det daglige. Personalet bekræfter, at de er helt klar over værdigrundlaget, og at alle arbejder ud fra de aftalte værdier. Der købes supervision til personalet udefra hver 6.uge i to timer pr team. Det er en prioritering der er økonomisk dyr for centret, men det anses for helt nødvendigt, at personalet modtager supervision, da de arbejder med fagligt tunge og meget nuancerede opgaver. For nyt personale kan det være et problem at rumme de drøftelser der foregår mellem mere trænet personale. Det er afdelings lederen der er til stede og ansvarlige for de faglige drøftelser. Der er generelt en god omgangstone på stedet, og det har været godt, der er kommet en afdelingsleder som kan tage problemer i opløbet. Det er en stor arbejdsplads med mange ansatte, så der kan nemt opstå intern snak, hvor en afdelingsleder kan rede tråde ud. Der arbejdes med faglige teams hvor der ikke er fagligt skarpe opdelinger mellem kompetencer. Specielt for pædagogerne er det vigtigt med det tværfaglige arbejde. Alle skal i det daglige kunne lave samme arbejde side om side, men det opleves som vigtigt, at man også kan være specifik faglig. Der er et ønske fra personalet om at intensivere pårørendearbejdet som en del af det pædagogiske koncept.. De vil gerne rustes noget bedre til at formalisere arbejdet med de pårørende. De kunne godt tænke sig at være med til at skabe netværk for de pårørende hvor de kunne mødes og tale med hinanden uden der er brugere til stede. MAGTANVENDELSE Der er ikke magtanvendelse i forhold til brugerne i Kolding-afdelingen. Medicinhåndteringen føres i Bosted-systemet. MEDICINHÅNDTERING Medicinudlevering er individuelt aftalt i kontrakten for hver enkelt bruger i samarbejde med kommunen og i forhold til Støttecentrets regler for medicinhåndtering. Der er tre modeller for, hvordan medicinudleveringen kan foregå: 1. Hjemmeplejen står for udlevering. 2. Støttecentret har ansvaret for medicinudlevering 3. Brugeren har selv ansvar for at tage sig medicin Side 4 af 5

5 Notat af 3.januar Faglig konsulent Else Pedersen oplyser: Horsens kommune har opsagt kontrakterne pr. 1 marts 2008 Støttecentrets tilbud i Vejle bliver overtaget af Vejle kommune pr Kolding kommune har planer om at overtage Støttecentret pr Side 5 af 5