Forældreanalysen 2014: Mest for skolerne

Transkript

1 Forældreanalysen 2014: Mest for skolerne I. Indledning Efterskoleforeningen gennemførte i 2014 en undersøgelse af forældrenes motivation for at sende deres barn i 10. klasse på efterskole. Undersøgelsen omfattede 30 almene efterskoler og er baseret på svar fra ca forældre. En række af spørgsmålene i undersøgelsen er primært af interesse for foreningen og skolerne. Det drejer sig bl.a. om afdækningen af veje til viden om efterskoler, hvilke fysiske og andre forhold, der havde betydning for familiens valg af den konkrete efterskole og endelig forældrenes svar på spørgsmål om pris og muligheder for økonomisk støtte. Dette notat omhandler disse resultater af undersøgelsen. Undersøgelsens øvrige resultater og beskrivelse af undersøgelsesdesign og metode kan findes i rapporten på Efterskoleforeningens hjemmeside: De væsentligste pointer i forhold til skolerne fremgår af boks 1. Vi håber, resultaterne kan være til inspiration og debat på ude på alle efterskoler! Spørgsmål til analysen kan rettes til konsulent Mette Hjort-Madsen på tlf eller mhm@efterskoleforeningen.dk Med venlig hilsen Efterskoleforeningen Nogle centrale pointer fra undersøgelsen: Forældrene er oftest dem, som bringer efterskolen på banen særligt for drengene Mund-til-mund metoden er stadig en vigtig forudsætning for rekruttering Det er linjefagene der oftest afgør, om interessen overhovedet vækkes Det personlige møde er afgørende for, om skolen bliver valgt Forældre lægger vægt på værdier og faglighed Rejser og it betyder kun lidt Prisen betyder ikke meget i valget mellem flere skoler men er en væsentlig parameter i overhovedet at overveje efterskole. Støttemuligheder betyder mest for familier med lav indkomst. De fleste familier overvejer slet ikke efterskolen i 9. klasse. Efterskolens vigtigste aktiv er fokus på fællesskabet Side 1

2 II. Veje til viden om efterskoler Vi spurgte forældrene, hvem der første gang præsenterede forslaget om efterskole. Svarene fremgår af tabel 1. Tabel 1. Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed) Den unge selv 32% 544 Forældre 51% 879 Venner 6% 98 Andre familiemedlemmer 7% 118 Lærer 1% 10 UU-vejleder 1% 10 Andre (skriv hvem) 3% % 1713 Det fremgår af tabellen, at 51 % har svaret, at det var forældrene, som første gang præsenterede forslaget om efterskole. Det er nyt i forhold til de tidligere undersøgelser, hvor vi primært har spurgt eleverne. Ifølge eleverne i de hidtidige analyser er det nemlig oftest dem selv, der har stillet forslaget første gang (Efterskole-undersøgelse 1992). 32% svarer, at det er den unge selv, der første gang har præsenteret forslaget. Lærere og UU-vejledere er de personer, som færrest har angivet. De 54 kommentarer under svarmuligheden andre overlapper ofte med de øvrige svarmuligheder. Der er bl.a. 9 svar som peger på børn og voksne i fællesskab kom på ideen og 8 svar, som henviser til tradition, enten i familien eller i lokalområdet, fx fordi man har gået på friskole eller den lokale skole ikke omfatter 10. klasse. For unge med specifikke udfordringer som høretab, læse-/stavevanskeligheder eller generelle indlæringsvanskeligheder, har fagfolk oftere stillet forslaget om efterskole. Undersøgelsen viser, at der er forskel på drenge og piger i forhold til, hvem der første gang stiller forslaget om efterskole, se figur 1. Side 2

3 Figur 1.Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed) Krydset med: Hvilket køn er jeres barn på efterskole? Pige Dren g 0% 0% 3% 6% 7% 5% 7% 1% 1% 3% 28% 37% 47% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Den unge selv Venner Lærer Forældre Andre familiemedlemmer UU-vejleder Netværk er en væsentlig forudsætning for rekruttering til efterskolerne, jf. tabel 2. Tabel 2. Hvilke af følgende forhold har haft betydning for, at I har valgt en efterskole? (Vælg gerne flere) Den unges venner er/har været på efterskole. 21% 366 Den unges søskende har gået på efterskole. 35% 608 Andre i vores familie har gået på efterskole. 31% 525 Vi kender andre, som har haft børn på efterskole. 45% 779 Information om efterskoler på internettet. 15% 259 Information om efterskoler fra andre medier. 7% 121 Andet (skriv hvad) 20% % 3000 Tabellen viser, at langt den største gruppe (779 svar) angiver, at de kender andre, som har haft børn på efterskole. Dernæst kommer søskende har gået på efterskole med 608 svar og andre i vores familie har gået på efterskole med 525 svar. 15% henviser til information om efterskoler på internettet, mens kun 7% henviser til information om efterskoler fra andre medier. Vi har ikke spurgt mere detaljeret ind til hvilke hjemmesider og medier, der har været tale om. Der er 342 respondenter, som har uddybet deres svar under andet. En stor del (65) beskriver en familietradition for at gå på efterskole, enten fordi forældrene selv har gået på efterskole, arbejdet på en efterskole/anden skole, eller på anden måde kender skoleformen. Side 3

4 45 svar uddyber, hvordan den unge selv har ønsket at komme på efterskole eller hvordan familien er blevet inspireret af andre i netværket. Hendes gymnastiktrænere har gået på efterskolen en omvandrende reklame i hendes øjne! (nr. 5/127) 33 svar omhandler arrangementer på efterskoler som Efterskolernes dag, sommerlejr, gymnastikopvisninger, mv. som har givet barnet/den unge lyst til at gå på efterskole. En enkelt blev skrevet op allerede i 4. klasse efter en idrætsdag på efterskolen (se mere om betydningen af det personlige møde i tabel 6). III. Valget af den enkelte efterskole Vi spurgte også ind til en række forskellige faktorers betydning for familiens valg af den konkrete efterskole, herunder skolens linjefag, værdigrundlaget og skolens fysiske rammer. Tabel 3 Skolens linjefag passer til vores barns interesser, fx sport, teater, computer, politik, natur. I høj grad 80% 1372 I nogen grad 15% 264 I mindre grad 3% 59 Slet ikke 1% % 1713 Hele 95% svarer, at skolens linjefag i høj eller nogen grad har haft betydning for deres valg af den konkrete efterskole. Det er altså i høj linjefagene som i første omgang afgør, om de unges interesse vækkes eller ej. Skolens værdigrundlag er også i høj eller nogen grad vigtig for samlet set 75 %. Tabel 4 Skolens værdigrundlag ligger tæt på vores egne værdier, f.eks. religiøse, kulturelle eller politiske værdier. I høj grad 40% 692 I nogen grad 35% 601 I mindre grad 18% 311 Slet ikke 6% % 1713 Side 4

5 Spørgsmålet om skolens værdigrundlag er lidt vanskeligt at analysere på. Ud fra forældrenes kommentarer i de åbne svarfelter i spørgeskemaet er det ikke nødvendigvis det nedskrevne værdigrundlag forstået som bestemte politiske eller religiøse værdier, som forældrene har haft i tankerne, da de besvarede spørgsmålet. Det kan det godt være. Men en del forældre beskriver snarere skolens ånd eller stemning og den tilgang til eleverne, som forstander og lærere lægger for dagen ved det personlige møde som det, der gør udslaget. Mave og hjertefornemmelse var bare på plads lige så snart vi trådte indenfor dørene både hos forældre og barn - en hyggelig sammenhængende (næsten alle faciliteter under samme tag) skole, som emmede af nærvær. Det sociale syntes at være i fokus i indretningen. (nr. 129/9) Stemningen på skolen. (nr. 130/9) Vi valgte den aktuelle efterskole, fordi vi har kendskab til flere unge, som har gået på skolen, og været meget glade for det. Især pga. skolens værdigrundlag og pga. lærerstabens væremåde. (nr. 126/9) I forhold til skolernes faglige profil er billedet lidt mere blandet. Her er det 29% og 35% som i høj eller nogen grad har lagt vægt på fx højt fagligt niveau, Cambridge-engelsk, mv. jf. tabel 5. For 25% er dette i mindre grad vigtigt og for 11% slet ikke. Tabel 5 Skolens faglige profil, fx international profil, højt fagligt niveau, udbyder Cambridgeengelsk, særligt fokus på naturvidenskabelige fag. I høj grad 29% 502 I nogen grad 35% 593 I mindre grad 25% 424 Slet ikke 11% % 1713 Når man kigger på forældrenes uddannelsesbaggrund, er der kun i mindre grad forskel på, i hvor stort omfang forældrene har svaret i høj grad på spørgsmålet om betydningen af skolens faglige profil, se figur 2. Figur 2. Skolens faglige profil krydset med forældrenes uddannelse Grundskolen Gymnasium, handelsgymnasium eller teknisk gymnasium Erhvervsuddannelse, f.eks. tømrer, kontoruddannet, SOSU, smed, mekaniker, frisør Kort videregående uddannelse, f.eks. laborant, procesteknolog, handelsøkonom, klinisk Mellemlang videregående uddannelse, f.eks. lærer, pædagog, journalist, Lang videregående uddannelse, f.eks. læge, jurist, psykolog, præst, økonom 2% 12% 12% 11% 10% 15% 21% 26% 25% 28% 23% 26% 21% 27% 24% 30% 26% 33% 36% 37% 34% 35% 41% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Side 5

6 Ganske vist er erhvervsuddannede og forældre med en kort videregående uddannelse lidt mindre tilbøjelige til at svare at skolens faglige profil i høj grad har været vigtig for deres valg af den konkrete efterskole, end forældre med mellemlange og lange videregående uddannelser. Forældre med en grunduddannelse har imidlertid også i stort omfang vægtet skolens faglige profil højt. Og når man kigger på andelen af forældre, som har svaret i nogen grad udlignes forskellen mellem de forskellige uddannelsesgrupper langt hen ad vejen. En brugbar fortolkning synes derfor at være, at forældrene i stigende omfang lægger vægt på det faglige, når de skal vælge efterskole til deres barn og nogle går efter nogle helt specifikke faglige tilbud, som kun fås på de konkrete skoler. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at forældrene i de åbne kommentarer lægger stor vægt på fællesskabet, fokus på elevens hele menneskelige udvikling og udvikling af de sociale kompetencer. Enkelte forældre kommenterer også direkte på, at skolens faglige fokus ikke bør overskygge eller ødelægge disse aspekter af efterskoleopholdet. Det gælder altså om at finde den rigtige balance mellem fællesskab og faglighed. Ud over linjefagene er det også det personlige møde, som gør udslaget. Hele 59% svarer i høj grad, og 29% i nogen grad, jf. tabel 6 nedenfor. Tabel 6 Det personlige møde med medarbejdere på efterskolen, fx i forbindelse med åbent hus-arrangement. I høj grad 59% 1003 I nogen grad 29% 494 I mindre grad 9% 160 Slet ikke 3% % 1713 Blandt de arrangementer, som nævnes i de åbne kommentarer er bl.a. Efterskolernes dag, sommerkurser, aktiviteter for folkeskole-klasser, påskekurser, gymnastiklejre og opvisninger. Flere forældre fremhæver i de åbne kommentarfelter oplevelser fra særligt Efterskolernes dag og Efterskolernes aften; Skolen solgte sig selv den lørdag formiddag. [Vi] var på rundvisning med 2 supersøde piger, som havde sat sig ind i, hvad det vil sige at sælge efterskolen. Efterfølgende havde vi en rigtig god og behagelig samtale med en lærer. (nr. 123/5) Vi besøgte flere efterskoler og vores søn valgte [en musikefterskole] efter 30 minutter på efterskolernes dag. (35/5) Efterskolernes Dag i september / info-møder på skolen / efterskolen havde arrangeret en tur dertil, via UU-vejlederne i kommunen, og hvor de unge kunne være med på en af fire linjer en eftermiddag. Turen dertil foregik i bus, og de unge fik både frokost og aftensmad på skolen (nr. 97/5) Side 6

7 Fysiske rammer, beliggenhed og størrelse Skolens fysiske rammer er også vigtige for, om familierne vælger en konkret skole. Hele 87% svarer enten i høj grad eller i nogen grad på dette spørgsmål, jf. tabel 7. Tabel 7 Skolens fysiske rammer og faciliteter (fx værelser, sportsbaner, haller, naturområder, lydstudier, mv.). I høj grad 46% 788 I nogen grad 41% 694 I mindre grad 12% 199 Slet ikke 2% % 1713 I de åbne svar er der enkelte forældre, som har uddybet, at de med fysiske rammer har lagt vægt på specifikke idrætsfaciliteter, men i øvrigt mest på helhedsindtrykket, altså at der ser pænt og velholdt ud og at man fornemmer, at der er rart at være. Et par eksempler fra de åbne kommentarer: Var på besøg på forskellige skoler. En enkelt var meget slidt, som håndværker skurrer det mit øje. Mor og datter synes ikke, det var slemt. (nr.7/55) Skolens fysiske rammer/ udfoldelses og lærerings rum/faglokaler de muligheder har selvfølgelig betydning. / Men sådan noget som at værelser skal være store og man skal bo alene osv. det er ikke det der vægtes. Værelser skal være praktiske og hyggelige (100/7) Skolens beliggenhed i forhold til hjemmet betyder også en del. I alt 58% svarer enten i høj grad eller i nogen grad, jf. tabel 8. Tabel 8 Skolens beliggenhed i forhold til hjemmet. I høj grad 19% 333 I nogen grad 39% 671 I mindre grad 28% 475 Slet ikke 14% % 1713 Der er mindre regionale forskelle på, i hvor høj grad, forældrene lægger vægt på skolens beliggenhed, jf. figur 3. Side 7

8 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden (inkl. Bornholm) Figur 3. Skolens beliggenhed i forhold til hjemmet. Krydset med:i hvilken region bor I? 15% 12% 29% 23% 10% 26% 20% 12% 29% 18% 20% 13% 24% 27% 29% 35% 34% 40% 39% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figuren viser, at det kun er 15% af forældrene fra Nordjylland, og 13% fra hovedstaden, som i høj grad har lagt vægt på skolens beliggenhed i forhold til hjemmet. Dette udlignes lidt af, at andelen af forældre, som har svaret i nogen grad er højere i Nordjylland end i de andre regioner. Generelt betyder beliggenhed imidlertid mindst for forældre fra hovedstaden. Skolens størrelse er ikke uvæsentlig, i det hhv. 14% og 36% i høj eller nogen grad lægger vægt på dette i valget af skole, men for halvdelen af respondenterne har det mindre eller slet ingen betydning. Se tabel 9. Tabel 9 Skolens størrelse (antal elever). I høj grad 14% 241 I nogen grad 36% 619 I mindre grad 35% 597 Slet ikke 15% % 1713 Side 8

9 IV. Rejser og It Blandt de nyere tiltag på skolerne er studierejser og inddragelse af it. Undersøgelsen viser, at det ikke er det, som primært trækker blandt forældrene. Hvis man spørger de unge selv, får man muligvis et andet svar. Det er også givet, at det betyder mere for nogle elever end andre, idet skolerne i forskelligt omfang vægter rejser i deres pædagogiske tilbud. Tabel 10 Skolens udbud af studierejser. I høj grad 10% 164 I nogen grad 24% 410 I mindre grad 43% 740 Slet ikke 23% % 1713 Tabel 10 viser at det kun er 10% som i høj grad lægger vægt på rejserne og 24 % som i nogen grad lægger vægt på dette, når man vælger skole. For 43% har det i mindre grad været af betydning og for 23% af respondenterne betyder det slet ikke noget. Tabel 11 Skolens udbud af it til skolebrug. I høj grad 6% 98 I nogen grad 23% 400 I mindre grad 44% 748 Slet ikke 27% % 1713 Nogen lunde samme fordeling ses på spørgsmålet om it til skolebrug, dvs. ipads, computere, mv. som skolen stiller til rådighed. Det er i høj grad vigtigt for 6% og i nogen grad for 23%. 44% svarer i mindre grad og for 27% er det slet ikke vigtigt. Side 9

10 V. Økonomi: Skolens pris Skolens pris er tilsyneladende et mindre vigtigt parameter. Kun 4% og 19% svarer i høj eller nogen grad på dette spørgsmål, mens hele 44% svarer i mindre grad og 32% svarer slet ikke, jf. tabel 12. Tabel 12 Skolens pris. I høj grad 4% 73 I nogen grad 19% 328 I mindre grad 44% 757 Slet ikke 32% % 1713 Det kan undre, at prisen tillægges så relativt beskeden betydning, men også dette emne kan fortolkes på forskellig vis. Figur 4 viser, at set i forhold til familiernes indkomst, er sammenhængen som forventet. Jo lavere indkomst, jo større er chancen for, at prisen i høj eller nogen grad har været et parameter. Figur 4. Skolens pris. Krydset med husstandsindkomst 10% 23% 28% 9% 28% 24% 40% 38% 5% 22% 27% 1% 18% 33% 46% 48% 1% 10% 43% 45% 2% 8% 36% 54% 4% 19% 33% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fælles for alle indkomstgrupperne er imidlertid, at prisen for størsteparten af familierne, kun har haft mindre eller slet ingen betydning. Af de åbne kommentarer fremgår det, at dette kan fortolkes på forskellig måde. Spørgsmålet var placeret under feltet valget af den konkrete skole ud fra et ønske om at vurdere, om familierne lægger vægt på pris i valget mellem flere skoler. Flere forældre har imidlertid givet udtryk for, at Side 10

11 svaret alene er afgivet i forhold til valg mellem flere skoler efter at det grundlæggende valg af efterskoleformen er truffet. Her er prisen nemlig en afgørende faktor: enten har man råd eller også har man ikke råd. For mange er efterskolen en benhård prioritering: Vi synes skolen ligger for langt væk, men vores barn VILLE på [bestemt skole]. Vi synes nemlig, det er for dyrt med transport mellem Jylland og Sjælland. Grunden til, at vi siger, at skolens pris ikke har haft betydning, skal forstås på den måde, at når man alligevel er i banken for at låne penge til et efterskoleophold, så kan man lige så godt vælge den skole, ens barn allerhelst vil gå på. Må også tilføje, at jeg synes, det er helt urimeligt dyrt for en almindelig familie! (nr. 35/7) Min datters efterskole er bevilget af kommunen, derfor har prisen ikke haft alt overvejende betydning, som det ellers ville - da det så slet ikke ville være en mulighed! (nr. 127/7) Muligheden for at få økonomisk støtte til opholdet Muligheden for at få økonomisk støtte til opholdet er i udgangspunktet de samme uanset, hvilken skole man vælger. I forhold til prisen er der lidt flere forældre, som lægger vægt på denne mulighed. Se tabel 13. Tabel 13 Muligheden for at få økonomisk støtte til opholdet. I høj grad 20% 351 I nogen grad 18% 316 I mindre grad 27% 464 Slet ikke 34% % 1713 Side 11

12 Det er i høj grad vigtigt for 20% og i nogen grad for 18% af respondenterne, mens 27% i mindre grad lægger vægt på dette og 34% slet ikke. Familiernes svar fordelt på indkomstintervaller er vist i figur 5. Figur 5. Muligheden for at få økonomisk støtte til opholdet krydset med familiens husstandsindkomst Under % 54% kr. 11% 16% 20% 41% kr. 19% 21% 21% kr. 23% 28% 28% 12% kr. 19% 34% 36% % 13% kr. 29% 55% Over % 7% kr. 24% 68% Ved ikke/vil ikke 13% 22% svare: 30% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Her viser figuren, at den økonomiske støtte i høj grad er vigtig for størsteparten af familierne i de to nederste indkomstintervaller, mens det i høj grad er vigtigt for 21% af familierne i indkomstintervallet fra kr. For indkomster over kr. er det for 55% af familierne slet ikke af betydning. Spørgsmålet er formuleret generelt og vi har derfor ikke mulighed for at efterprøve hvilken støtteform, familierne refererer til. Det kan være den almindelige statslige elevstøtte, kommunalt tilskud til opholdet eller den individuelle supplerende elevstøtte, som skolerne kan fordele til at nedsætte egenbetalingen efter en individuel vurdering. Erfaringsmæssigt er det oftest elever i de nederste indkomstintervaller, som får økonomisk tilskud til opholdet af deres kommune. De supplerende kommentarer til dette spørgsmål viser, at det for mange familier er en benhård prioritering at sende et barn på efterskole: Selv med støtten er det mange penge, der skal falde hver måned. Jeg har prioriteret efterskolen og arbejder derfor ekstra for at få det til at hænge sammen. Jeg er eneforsørger (nr. 7/66) Som sammensat familier bliver man straffet ved beregningen af prisen for et efterskoleophold. [vi har aftalt], at man ikke har forsørgerpligt overfor partnerens børn men her tæller den andens indkomst med så det har man så i det her tilfælde alligevel! ( nr. 7/92) At støtten er afhængig af forældres indkomst har stor betydning. Det betyder bl.a., at vi ikke har råd til at sende afsted i mere end et år. (nr. 7/6) Side 12

13 VI. Alternativer til 10. klasse på efterskole I dette afsnit gennemgår vi analysens resultater om forældrenes overvejelser om mulige alternativer og tidspunktet for efterskole (9. eller 10. klasse). Tabel 14 viser forældrenes angivelser af, hvilke alternativer, familien overvejede. Tabel 14 Overvejede I alternativer til 10. klasse på efterskole? (Vælg de alternativer, I overvejede mest) 10. klasse i folkeskolen. 15% klasse på en friskole, husholdningsskole eller lignende. 4% 66 Udvekslingsophold i udlandet. 12% 201 Direkte videre på gymnasium, handelsgymnasium eller teknisk gymnasium. 32% 556 Direkte videre på erhvervsuddannelse. 4% 63 Vi overvejede ikke nogen alternativer. 47% 805 Andet (skriv hvad) 3% % 2001 Tabellen viser, at den største andel af forældrene, 47%, ikke overvejede nogen alternativer til 10. klasse på efterskole. Den næststørste andel, 32%, overvejede at gå direkte videre på en gymnasial ungdomsuddannelse, mens 19% overvejede 10. klasse i folkeskolen eller en friskole. 12% overvejede udvekslingsophold i udlandet. 4% overvejede at gå direkte videre på en erhvervsuddannelse. Blandt de 3 % som har angivet andet, har respondenterne primært uddybet deres svar under de øvrige kategorier. Side 13

14 Overvejelser om tidspunkt: 9. eller 10. klasse 190 elever i analysen har også gået på efterskole i 9. klasse (heraf 176 gennemførte interviews og 14 ufuldstændige). Vi spurgte de øvrige familier, om de havde overvejet efterskole allerede i 9. klasse. Det havde 21% eller 328 familier overvejet. Blandt de 328, som overvejede efterskolen i 9. klasse er det primært barnets ønske om at gøre 9. klasse færdig på den gamle skole, som afholdt dem fra at skifte, jf. tabel 15. Tabel 15 Hvis ja, hvorfor valgte I efterskole i 10. klasse frem for 9. klasse? (Vælg de svar, der betød mest for jer) Vores barn ville gerne gøre 9. klasse færdig på den gamle skole. 60% 196 Vores barn var ikke parat til at flytte hjemmefra i 9. klasse. 21% 69 Det er tradition i vores familie, at man går på efterskole i 10. klasse Der er mere frihed til valgfag og projekter i 10. klasse end i 9. klasse. 5% 17 29% 95 2 år på efterskole er for dyrt. 29% 94 Andet (skriv hvad) 15% % % af har også lagt vægt på, at der er mere frihed til valgfag og projekter i 10. klasse, ligesom 29% har angivet, at 2 år på efterskole er for dyrt. 21% har angivet, at barnet ikke var parat til at flytte hjemmefra i 9. klasse. Tradition spiller som forventet ikke en særlig stor rolle i forhold til tidspunktet, idet kun 5% har valgt dette svaralternativ. Blandt de 48, som har valgt at uddybe deres svar under andet beskriver den største andel (12) forskellige vurderinger af den unges modenhed; enten at de ikke var klar eller at vurderingen var, at de ville få størst udbytte af opholdet i 10. klasse. Vi tror på at vores dreng (og de fleste andre unge) i 10 klasse er mere personlig moden til ikke bare at forstå, men også aktivt tilvælge at tage et personligt ansvar for opholdet. Han skal ikke bare være på efterskolen fordi, det syntes hans forældre eller de voksne, sådan som børn/unge gør, når de går i den obligatoriske folkeskole. Det skal være et mest muligt aktivt og bevidst tilvalg fra vores søns side. Vi signalerer til vores søn, at et sådant tilbud er en videre uddannelsesmulighed - ikke et fri- eller ferieophold. Her er mulighed for, under beskyttede rammer at modnes, udvikles og lære at tage eget ansvar for valg og konsekvenser. (nr. 9/38) Nogle forældre lægger vægt på, at det faglige fokus skal overstås før efterskolen men af forskellige årsager: Vi ville have, at hun gjorde folkeskolen færdig først, så hvis det faglige på efterskolen ikke levede op til folkeskolens niveau, så havde hun i det mindste en afgangseksamen fra folkeskolen at falde tilbage på. (nr. 21/9) Side 14

15 Vi synes at det var vigtigt at være uddannelsesparat inden opstart på efterskole, så året kan bruges på det sociale fremfor at skulle bruge energien på det faglige. Vi ser 10. Klasse som et dannelsesår for vores søn. (nr. 9/1) En mindre gruppe (6) angiver, at der ikke var plads på den ønskede skole i 9. klasse. 4 respondenter har børn, som altid har været de yngste i klassen. Her forventer forældrene, at deres børn måske vil få det svært på ungdomsuddannelsen, fordi de andre på årgangen modenhedsmæssigt rykker på en anden måde, selv om deres børn er fuldt med på det faglige. 5 beskriver konkrete personlige problemer med trivsel og/eller helbred, som har været afgørende for valget af 10. klasse. Endelig er der fire kommentarer, som beskriver økonomiske udfordringer, fx at det er for dyrt at have to børn afsted lige i rap eller samme år, som andre søskende skal konfirmeres. VII. De vigtigste egenskaber ved efterskolen Spørgsmålet om hvilke egenskaber ved efterskolen som skoleform, der er vigtigst for forældrene, er også medtaget i undersøgelsens hovedrapport. Når vi alligevel også omtaler det i dette notat skyldes det, at der iflg. vores vurdering udtrykkes nogle vigtige nuancer i forhold til de ovenstående spørgsmål og den politiske debat på uddannelsesområdet - i forældrenes svar. Tabel 16 viser forældrenes valg af de vigtigste egenskaber ved efterskolen. De kunne vælge op til tre af 7. Tabel 16 Hvilket køn er jeres barn på efterskole? Kolonne total (Respondenter) Hvilke egenskaber ved Pige Dreng efterskolen som skoleform er vigtigst for dig? (vælg op til tre) Efterskolen hjælper unge og 18% % % 310 forældre gennem frigørelsesprocessen. Efterskolen ruster den unge til at 18% % % 350 vælge studieretning. Efterskolen øger den unges 25% % % 435 forståelse for mennesker med forskellig baggrund. På efterskolen er der fokus på 69% % % 1165 elevens hele menneskelige udvikling. På efterskolen er eleverne tættere 12% % % 211 på deres lærere end i folkeskolen. På efterskolen får de unge nye 76% % % 1295 venskaber og minder for livet. På efterskolen lærer de unge at 69% % % 1255 tage ansvar for fællesskabet. Ved ikke/vil ikke svare 0% 4 0% 1 0% 5 Række total (Respondenter) 49% % 880 Side 15

16 Tabellen viser, at 75 % har lagt vægt på venskaber og minder for livet. Dernæst kommer at lære at tage ansvar for fællesskabet, som 72% af forældrene har vægtet og endelig har 67% valgt fokus på elevens hele menneskelige udvikling. Forældrene har med deres svar i høj grad peget på nogle af skoleformens kerneværdier, som de vigtigste egenskaber. Det er fællesskabet; både for den enkelte og i større skala samt den hele menneskelige udvikling, som forældrene lægger vægt på. Side 16