CRADLE TO CRADLE. Potentialet og udfordringerne. En praktisk guide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CRADLE TO CRADLE. Potentialet og udfordringerne. En praktisk guide"

Transkript

1 GUIDE CRADLE TO CRADLE Potentialet og udfordringerne En praktisk guide > Verdens befolkning er i kraftig vækst. I 2050 vil jordkloden have mere end 10 mia. indbyggere. Samtidig forventes den økonomiske velstand at blive øget markant, hvilket stiller nye udfordringer til forbrug og effektiv udnyttelse af verdens ressourcer. FN fremskriver, at vi i 2050 vil få behov for naturressourcer svarende til 3,5 jordklode. Som leverandør af viden, produkter og løsninger til verdens befolkning spiller erhvervslivet globalt set en central rolle i at sikre en mere effektiv udnyttelse af de såkaldt ikke-fornybare ressourcer. Danske virksomheder hører traditionelt til blandt de, som er bedst til at nå en effektiv ressourceudnyttelse. I denne publikation beskrives Cradle to Cradle (dansk: Vugge til Vugge), som er et frivilligt udviklingsværktøj for virksomheder, som vil finde nye veje til at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Vi har valgt at sætte fokus på Cradle to Cradle, fordi værktøjet rummer store muligheder for at skabe vækst og innovation i dansk erhvervsliv. Vi forsøger at give et let tilgængeligt overblik over konceptet Cradle to Cradle (C2C). Ved hjælp af en ti-trinsmodel giver vi et bud på, hvordan virksomhederne kan arbejde med konceptet i praksis. Cradle to Cradle konceptet er et udviklingsværktøj, der kan anvendes i virksomhedernes arbejde med at skabe nye og mere miljørigtige produkter. 02 Cradle to Cradle 04 DI s tolkning af C2C og certificeringsordningen 05 Danske erfaringer og områder for videreudvikling 07 Erfaringer fra udlandet 10 C2C egnethed 12 Guide til praktisk anvendelse og implementering 14 Praktiske og politiske perspektiver for C2C 19 DI s anbefalinger Det er vigtigt at understrege, at C2C er et frivilligt værktøj. Det kan understøtte de initiativer, der er under udvikling i EU og i Danmark i retning af bæredygtig produktion og øget genanvendelse. Men konceptet egner sig ikke til lovgivningsmæssige tiltag, hverken i EU eller i Danmark, da der ikke bør lovgives specifikt i forhold til et koncept. Organisation for erhvervslivet

2 Cradle to Cradle er god til at forbedre livscyklusvurderingens afskaffelsesfase. Den stemmer overens med regeringens affaldsstrategi om at genbruge og genanvende. Det er nyt, at der ikke er et affaldsscenarie. Det stimulerer innovationen, at man skal tænke i det holistiske perspektiv. Citater fra virksomheder Forfatter: Mette Tronhus Mail: mette.tronhus@gmail.com Reference: Specialet Bæredygtig produktion - potentialet og udfordringerne ved Cradle to Cradle i den danske industri Redaktion: Simon Stig Gylling, Danmarks Farve- og Lakindustri Svend-Erik Jepsen, DI og Tina Sternest, DI Casevirksomheder: GH form samt tre store danske produktionsselskaber og to udenlandske C2C virksomheder, anonymiseret Cradle to Cradle (C2C) er et registreret trademark og rettighederne til navnet ejes af Michael Braungarts og William McDonough s fælles virksomhed MBDC. di Udgivet af DI Tryk: DI ISBN:

3 Cradle to Cradle Potentialet og udfordringerne En praktisk guide Mette B. Tronhus Marts 2010

4 I C2C anses affald som en ressource. Visionen er et samfund uden affald. Cradle to Cradle C2C er udarbejdet af Michael Braungart og William McDonough, der er henholdsvis tysk kemiprofessor og amerikansk arkitekt. Sammen har de skrevet bogen Cradle to Cradle Remaking the way we make things, der udkom i Titlen på bogen blev betegnelsen for et nyt miljøkoncept og produktionskoncept: Cradle to Cradle. C2C er et koncept, der udfordrer den klassiske vugge til grav tankegang, og præsenterer et alternativ, nemlig vugge til vugge. Med denne nye produkttilgang opfattes affald som en ressource. Et produkt, der har overstået sin brugsfase, skal således ikke ende på en losseplads eller et forbrændingsanlæg, men indgå i en cyklus så det kan forarbejdes tilbage til råvarestadiet og indgå i et nyt produkt eller blive nedbrudt naturligt til næringsstoffer for naturen. Hvis man ser på naturen, er der ikke noget affaldsprodukt fra hverken dyr eller planter, der ikke er gavnligt og bidrager til naturens cyklus. Visionen i C2C er på samme måde som i naturen at opbygge et samfund med produkter og huse, der alle bidrager positivt, og hvor affald har en kvalitet, så det kan betragtes som en ressource. C2C præsenterer derfor en positiv vision, hvor man kan få det optimale udbytte ud af naturen, uden at skade den. Dermed skal man ikke længere være skyldbetonet over at forbruge og være til, for man sætter ikke et negativt fodaftryk på miljøet. Hovedpointerne i teorien er, at alle produkter skal designes til at indgå i enten den biologisk eller teknisk cyklus Biologisk og teknisk cyklus Den biologiske cyklus tager udgangspunkt i naturens kredsløb, og de materialer, der skal indgå i denne, skal være biologisk nedbrydelige. Ved at designe produkter af biologiske materialer kan de biologiske næringsstoffer i produktet nedbrydes, optages i jorden og indgå i nyt biologisk materiale og herefter udnyttes til at indgå i et nyt produkt. På denne måde mister jorden ikke næringsstoffer. Den tekniske cyklus udnytter derimod industriens kredsløb, og produkter, der skal indgå i denne, skal designes af rene materialer, der kan genanvendes. Produktet skal være let at adskille, så de forskellige materialetyper kan sorteres, og genanvendes. Det er vigtigt, at produkterne efter brug håndteres rigtigt, så de ressourcer, der er i produktet, udnyttes til at kunne indgå i et nyt produkt i samme kvalitet. Derved undgås downcycling, fordi produktet er designet, så råmaterialerne ikke forringes i genvindingsprocessen. 2

5 C2C har tre overordnede designprincipper Hovedpointer i C2C Braungart opridser de 3 overordnede designprincipper som følgende: 1. Affald er lig med føde. Målet er at designe materialer og produkter, der kan være føde for andre systemer. Det vil sige at designe materialer og produkter, der igen og igen kan anvendes i enten den tekniske eller den biologiske cyklus. Designe materialer og produkter, der er sunde og har en positiv indvirken på mennesker og natur. Skabe og vedligeholde systemer, der kan indsamle og genanvende værdien af disse materialer og produkter. 2. Benytte den indkomne solenergi (vedvarende energi) 3. Værdsæt mangfoldighed. Glæd dig over forskelligheden - og dyrk den. Vand er vitalt. Kontroller vandforbruget, så det holder en høj kvalitet, der bidrager til sunde økosystemer. Brug social ansvarlighed til at guide interessenterne og virksomhedens drift. Cradle to cradle certificering Der eksisterer en certificering for konceptet, og for at kunne kalde sit produkt for et C2C produkt, skal det være certificeret efter denne. Den certificerende instans er McDonough Braungart Design Chemistry (MBDC). Certificeringen er delt op i fire trin: Basis, Sølv, Guld og Platin. I en certificering vurderes, hvordan produktet performer på følgende fem områder: 1. Materiale gennemsigtighed og miljømæssig sundhed Alle indholdsstoffer skal kendes ned til 100 PPM (Parts per. million). Disse indholdsstoffer vurderes af den certificerende instans, MBDC, og opdeles i farvekategorierne, rød, gul, grøn og grå. Stofferne i den røde kategori skal substitueres, de gule stoffer skal substitueres, hvis der er et grønt alternativ. De grå er de stoffer, som det ikke har været muligt at identificere. 2. Materiale genanvendelse Der skal designes et produkt, der kan genanvendes. Afhængigt af hvilket trin virksomheden vil certificeres på er der øgede krav til genanvendelsen. På basis niveau skal virksomheden have en plan for at implementere genanvendelse og på platin niveau, skal virksomheden kunne dokumentere genanvendelse af produktet. 3. Energi i produktionen Det skal angives, hvor meget energi der benyttes, og hvilke energikilder der benyttes. Målet er, at al energi kommer fra vedvarende kilder. 4. Vandforbrug ved produktionsfaciliteten Virksomheden skal have en vandstrategi for, hvordan man beskytter vandkvaliteten og vandforsyningen. Vandforbrug, vandforsyningen og vandkvaliteten efter processen skal opgives. 5. Social fairness/samarbejdsetik Virksomheden skal offentliggøre sine etiske retningslinjer. 3

6 Husk, der er forskel på certificeringen og konceptets vision! Mulighed for positive synergier i arbejdet DI s tolkning af C2C og certificeringsordningen Certificeringstrinene Basis, Sølv og Guld er alle steps på vejen til at opnå visionen om 100% genanvendelse, rene materialer og ingen downcycling. En Platin certificering gives, når cyklussen er lukket, og det kan dokumenteres, at produktet genanvendes. Pt. er der ingen produkter, der har opnået en Platin certificering, hvilket viser, at visionen og målet i C2C ikke er opnået for noget certificeret produkt. Det er vigtigt at skille certificeringen og visionen i konceptet fra hinanden. Kun en Platin certificering lever op til visionen i C2C, mens de andre certificeringer er trin på vejen mod målet i konceptet. Det skal også understreges, at virksomheden sagtens kan arbejde med principperne i konceptet uden at arbejde med certificeringen. Potentialer ved C2C, udover genanvendelse Arbejdet med principperne i C2C fungerer som en innovationskraft, fordi målet sættes ind i en holistisk kontekst, hvor fokus er på at skabe bedre løsninger. Der ligger høj værdi i konceptudviklingen, og der skabes flere positive synergier i organisationen ved arbejdet med C2C. Der kan udvikles nye produkter og nye forretningsmodeller, når fokus er på at skabe positiv miljøpåvirkning med sin virksomhed. C2C erstatter ikke bæredygtighed, men støtter bredt op om det. C2C kan derfor også hjælpe til, at produktet kan positionere sig på markedet som et produkt, der er bæredygtigt og af høj kvalitet. - Jasper Steinhausen, COWI Der er eksempler på, at produkterne bliver billigere at producere, fordi der er fokus på at forsimple og substituere materialerne til komponenterne. På den måde er der færre og mindre problematiske materialer, f.eks. plasttyper, i et produkt. Konceptet har derfor værdi udover certificeringen. Stort miljøpotentiale, men svært at udnytte Udfordringer ved at udnytte konceptets miljøpotentiale Der er store miljøpotentialer ved konceptet, men for at kunne udnytte disse fuldt ud, kræver det at konceptet videreudvikles. Der skal ikke kun designes og udvikles produkter, der kan genanvendes, der skal også udvikles nye lønsomme forretningsmodeller og nye samarbejdsformer i forhold til kunder og leverandører. Pt. er disse samarbejdsformer ikke udviklet, men til gengæld findes der flere eksempler på produkter, der er udviklet efter C2C principperne og dermed har potentiale for at blive genvendt. Konceptets vision om lukkede kredsløb er C2C s styrke, men samtidig er det svagheden, fordi der ikke er færdigudviklet nogen metode til at kunne implementere visionen i praksis. For at konceptet kan blive stærkere, skal det kontinuerligt forholde sig til dets svage områder og videreudvikle disse. En måde at gøre det på er ved at sammenholde konceptet med teorier, der er stærke på de områder, hvor C2C er svag. Hvis man som virksomhed vil arbejde med konceptet, skal man altså også arbejde med at videreudvikle det og skabe nye systemer og forretningsmodeller. 4

7 Fem områder, der skal videreudvikles Danske erfaringer og områder for videreudvikling Hvis C2C sammenholdes med returlogistik og management, viser der sig områder af C2C, som kan videreudvikles. Disse områder er undersøgt i et speciale, udarbejdet hos DI. Alle områderne er undersøgt i tre store danske produktionsvirksomheder, der alle kender til C2C og arbejder med at forholde sig til konceptet. Da C2C er et udviklingsområde for virksomhederne, vil disse 3 produktionsvirksomheder optræde anonymt i brochuren. Samtidig vil de blive brugt til at vurdere, hvor udfordringerne for konceptet ligger i dansk sammenhæng. I specialet er det undersøgt, hvilke udfordringer danske virksomheder ser ved C2C. Der er identificeret 5 væsentlige områder, som skal videreudvikles, for at konceptet vil give værdi i dansk kontekst. Disse områder er listet nedenstående sammen med citater fra medlemsvirksomhederne, der understreger, at områderne er udfordrende for virksomhederne. 1. Lønsomhed i genanvendelse Genanvendelse er svært at få lønsomt Hvis det skal være lønsomt at genanvende, skal prisen på returnering, adskillelse, oparbejdning og lageromkostninger af genanvendt materiale være markant lavere end prisen på jomfrueligt materiale. Der er ingen forventninger om billigere råmaterialer ved arbejdet med C2C. Leder af logistikafdelingen 2. Global genanvendelse Det er problematisk at designe, så produktet kan genanvendes på alle markeder For virksomheder med afsætning udover det danske marked er der yderligere udfordringer i designfasen. Det skal sikres, at produktet ikke kun kan genanvendes i det danske affaldssystem, men at der også er kompetencer til at genanvende produktet på salgsmarkederne. Når vi designer tænker vi ikke på, at genanvendelsen er forskellig på de forskellige salgsmarkeder. På nogle markeder er vi en del af et genanvendelsessystem, men i udviklingsdelen sørger vi kun for, at de kan skilles ad og genanvendes Leder af udviklingsafdelingen 3. Luk cyklussen Der mangler løsninger til og erfaring med, hvordan materialecyklussen kan lukkes Der er ingen guides eller Best practice i C2C konceptet i, hvordan man indsamler og oparbejder produktet. Dermed er der mangel på løsninger til at lukke cyklussen. Virksomhederne har stor erfaring i at opbygge en effektiv supply chain ud til kunden, men det er nyt at skulle tænke i indsamling og returlogistik. Jeg er i tvivl om, om det forretningsmæssigt vil kunne betale sig at tage alt tilbage. Returlogistik er ikke vores ekspertise, så vi vil sikkert vælge at lade andre, der har den ekspertise varetage denne del. Formentlig vil vi vente på, at industrien for indsamling og genanvendelse bliver udbygget Leder af logistikafdeling 5

8 4. Strategi og mål 5. Energioptimering Der mangler langsigtet strategi og mål på området For at et koncept som C2C skal kunne gennemføres i virksomheden, skal der være ledelsesopbakning og klare delmål i organisationen. Bæredygtighed er en del af den langsigtede strategi, men C2C er endnu ikke en forankret del. Der er forventninger til, at den kan blive det, og der er mål for C2C på kort sigt i de tre virksomheder. Det er gabs i C2C, energispørgsmålet er ikke medtaget C2C stiller krav til kvaliteten af energien, der forbruges i produktionen, men ikke til mængden af den energi der bruges i brugsfasen. Der er heller ikke fokus på at minimere transport. Man skal passe på at have alt for stringente C2C-briller på og fokusere på noget, der ikke flytter så meget. Måske kan ressourcerne bruges bedre til at energioptimere. Hvordan kan man sammenholde f.eks. bly med energi? - Leder af forskningsafdelingen Som det fremgår, er der store udfordringer ved at arbejde med konceptet i praksis, og der er flere områder, hvor der er brug for videreudvikling eller nye løsninger. Ikke nyt at tænke på miljø og genanvendelse C2C er på begynderstadiet i Danmark Status og erfaring i Danmark Mange virksomheder arbejder med aspekter af C2C. Fx ved at substituere kritiske indholdsstoffer, tage ansvar for produktet gennem hele livscyklussen og have kendskab til alle de materialer der indgår i produktet. Men de har ikke kaldt det C2C. C2C samler mange af de miljøtiltag der længe har været arbejdet med i virksomhederne. På den måde opstår oplevelsen af, at man har arbejdet med C2C længe, men ikke kendt til begreberne og visionen der formuleres i C2C. Den klare formulering af visionen er stærk og giver en fornemmelse af, at man kan se alle de enkle tiltag i et større holistisk perspektiv. Principperne er ikke nye for danske virksomheder, og danske virksomheder vil i høj grad kunne blive certificeret (basis) hvis de ønsker at bruge ressourcer på det. Spørgsmålet er, om de ønsker det, og om der er markeds-efterspørgsel på en certificering. Derudover vil certificeringen skulle udvikles, hvis der skal være bred accept og tillid til den. Pt. er der kun et eksempel på certificering i Danmark. En mindre spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsvirksomheder med kendskab til konceptet viser, at mange finder konceptet interessant og rigtigt. Men de finder det også svært at komme i gang i praksis, og ingen har ambitioner om en certificering. Selv om mange danske virksomheder ville kunne basis certificeres, er vi stadig langt fra at kunne opnå visionen i C2C. Det er nyt for virksomhederne at tænke i de cykliske sammenhænge, der er udfordringer med at lukke materialecyklussen og få genanvendelsen lønsom. Overordnet set må det derfor siges, at C2C i forhold til visionen er på begynderstadiet i Danmark. 6

9 Erfaringer fra udlandet Hvordan arbejdes der i udlandet? Hvordan arbejdes der i virksomhed 1 Hvad har de opnået med C2C? Den vigtigste læring Hvordan arbejdes der i virksomhed 2? Hvad har de opnået med C2C? Den vigtigste læring I udlandet er der virksomheder, der har langt mere erfaring med C2C. For at afdække om danske virksomheder kan drage nytte af denne erfaring, har DI foretaget besøg hos to erfarne Hollandske C2C virksomheder. Disse er anonymiseret i dette materiale, og præsenteres kort nedenfor. Virksomhed 1 Hvordan arbejdes der med C2C?: Der arbejdes med C2C i en gruppe på ca. 50 mennesker, som selv har valgt at deltage, fordi de ser potentialer i konceptet. Samtidig er der medarbejdere fra mange forskellige afdelinger, der fungerer som C2C ambassadører. Tilgangen til arbejdet er på arbejdsgruppeniveau men systematisk, og alle afdelinger bliver inddraget. C2C er implementeret bottom-up, og startede med højt engagement fra én medarbejder. Hvad har de opnået?: Der er opstået en vilje og innovationsdriver mod visionen i C2C. Det er ikke målbart profitabelt endnu, men der er en stærk tro og optimisme på at det vil opnås. En af udfordringerne er at opbygge systemer til genanvendelse. De er i gang med et samarbejde med affaldshåndteringsfirmaer, for at udvælge det scenarie der kan gøre genanvendelse af deres produktportefølje profitabel. C2C produkterne udvælges strategisk og efter egnethed. Den vigtigste læring: At starte med et lille system, og få det til at fungere lokalt. C2C erstatter ikke bæredygtighed, men er en innovations kraft mod at opnå bæredygtige produkter. C2C erstatter ikke tanken om energieffektivitet og traditionelle miljøværktøjer. De er en del af løsningen, for at kunne bevæge sig i retningen af den vision der er sat i C2C. Virksomhed 1 har ingen certificerede produkter, men konceptet har sat gang i innovation og udvikling, og har sat et mål for virksomhedens produkter. Virksomhed 2 Hvordan arbejdes der med C2C?: C2C er implementeret top-down. Der arbejdes ud fra principperne i hele virksomheden og i alle udviklingsprojekter. Alle produkter lever op til certificeringskriterier, men en certificering af et produkt er afhængigt af markedet. Nogle lande efterspørger andre mærker end C2C. Der skal indgås tætte partnerskaber, for at C2C kan fungere. Alle led i kæden er afhængige af hinanden (leverandører, kunden, affaldssystem). Hvad har de opnået?: De har 20 produkter der har opnået certificering både på sølv og guld niveau. C2C anskues som en businessmodel, og den er profitabel modsat andre miljøkoncepter. De har udviklet smartere produkter, mere omkostnings effektive processer og nye løsninger gennem C2C. Den vigtigste læring: Hos Virksomhed 2 forenes C2C med livscyklustankegangen. C2C bruges til at optimere i de produktlivsfaser, hvor det giver værdi for den samlede miljøeffekt. C2C har været en god forretningsstrategi, og det kan dokumenteres i økonomien. 7

10 Hvordan forholder de sig til de udfordringer danske virksomheder oplever På side 5 og 6 blev de 5 områder, der er bekræftet af danske virksomheder gennemgået. I det følgende afsnit beskrives, inden for de 5 områder, om de to udenlandske virksomheder har brugbar erfaring eller ej. 1. Lønsomhed i genanvendelse Genanvendelse er svært at få lønsomt Virksomhed 2 har opnået mere kosteffektiv produktion og smartere produkter. Men der er endnu ikke fundet et genanvendelsessystem, der er lønsomt for både producent og affaldshåndteringsselskab. Konklusion: Ingen brugbar erfaring til lønsom genanvendelse 2. Global genanvendelse Det er problematisk at designe, så produktet kan genanvendes på alle markeder Hverken virksomhed 1 eller 2 har formået at lukke cyklussen, og har ikke meget erfaring med genanvendelsen. De kan heller ikke genanvende deres produkter på alle markeder. Der er forskellige kompetencer for genanvendelse på det globale marked. Begge virksomheder tænker på genanvendelsen, når der designes. Virksomhed 2 forklarer, at de vil lave produkter, som potentielt kan genanvendes fuldstændig. Men genanvendelsen må foregå lokalt. Konklusion: Ingen brugbar erfaring til global genanvendelse. 3. Luk cyklussen Der mangler løsninger til hvordan cyklussen kan lukkes Begge virksomheder arbejder sammen med affaldsselskaber, og diskuterer forskellige scenarier for, hvordan materialeflowet kan styres. Men de er endnu ikke kommet frem til nogen konkrete løsninger. Den ene virksomhed tilbyder, at kunderne kan levere produktet tilbage, men har ikke så stor erfaring med denne løsning. Konklusion: Til dels brugbare erfaringer indenfor materialecyklus. 4. Strategi og mål Der mangler ledelsesopbakning og mål på området Virksomhed 2 indførte C2C med en top-down beslutning, mens virksomhed 1 indførte C2C buttom-up. Der er eksempler på konkrete delmål. Konklusion: Brugbar erfaring indenfor ledelsesopbakning og mål 5. Energioptimering Der er mangler i C2C, energispørgsmålet er ikke medtaget Virksomhed 1 laver produkter der bruger energi i brugsfasen, og de har taget konsekvensen af denne mangel i C2C. De har derfor tilføjet krav til energiforbrug i brugsfasen i deres interne C2C-evalueringsskema. Virksomhed 2 arbejder med C2C som en del af dens LCA-arbejde. De har stadig fokus på transport og energiforbrug, men bruger C2C til at optimere på materialer og genanvendelse. De har ikke lagt LCA-tankegangen på hylden, men kombinerer den med C2C. Konklusion: Brugbar erfaring til at integrere hele livscyklussen. 8

11 To gode erfaringer fra udlandet Energioptimering Leverandørsamarbejde Det generelle billede Som det ses, er der to tilfælde, hvor erfaring fra Holland kan hjælpe med at videreudvikle konceptet i dansk kontekst. Det er interessant, at Hollandske virksomheder har erfaring med at prioritere de produkter der udvælges til C2C-produktudvikling og er bevidste om Quick Wins. Det ville være en god læring for danske virksomheder. Det er interessant at se, hvordan C2C er implementeret i de to forskellige hollandske virksomheder. Der er både eksempler på top-down og buttom-up implementeringer, og eksempler på C2C mål. Det er erfaringer, der kan være inspirerende i dansk sammenhæng. En interessant erfaring fra Holland er, hvordan energispørgsmålet er blevet integreret i C2C-arbejdet. Hver virksomhed har fundet sin egen måde at integrere energioptimering i arbejdet, og de har på den måde lavet en videreudvikling af C2C. Her kan danske virksomheder også lære af erfaringen, og indarbejde energioptimering, eller bruge C2C i sammenhæng med LCA. Begge virksomheder har været opmærksomme på, at C2C betyder et tættere leverandørsamarbejde. Deres erfaring er, at man som producent skal starte C2C-arbejdet med de leverandører der i forvejen er strategiske samarbejdspartnere. Når C2C integreres i hele virksomheden er erfaringen, at producenten skal arbejde mod at få partnerskaber med alle leverandørerne, fordi C2C (især certificeringen) er betinget af et meget tæt leverandørsamarbejde. Det generelle billede er, at der er store udfordringer ved at lukke den tekniske cyklus, og kunne genanvende materialet. Der er endnu ikke fundet nogen løsning på denne udfordring i de to hollandske virksomheder. Til gengæld er engagementet og ledelsesopbakningen større i Holland end i Danmark, og der er designet og produceret mange produkter, der har potentiale for at kunne genanvendes. Dette potentiale er det desværre ikke lykkedes at udnytte endnu. Der er ikke udviklet nye teknologier. De værktøjer der er brugt, kender vi godt i Danmark, og der er ingen hindring for at kunne gøre det samme i danske virksomheder, og opnå det samme, som de hollandske virksomheder. Det er et spørgsmål om engagement og motivation. Da mere erfarne C2C virksomheder også har udfordringer med at leve op til konceptet og lukke cyklussen, kan disse virksomheders erfaringer desværre ikke hjælpe på alle områder. Derfor vil vi komme med vores anbefalinger til, hvordan C2C s egnethed kan vurderes, og hvordan en implementering kan styres. De repræsenterer vores bedste bud, på hvordan man som virksomhed kan overkomme udfordringen og lukke cyklussen. 9

12 C2C egnethed Gode råd til C2C Hvilke parametre gør et produkt egnet til arbejdet med C2C? Som udgangspunkt kan alle produkter optimeres miljømæssigt, men der er også parametre, der kan indikere, at produktet kan opnå stor miljøeffekt og en lettere genvinding, hvilket giver bedre mulighed for at kombinere C2C med en lønsom forretning. Indikatorer på C2C-egnethed Simple produkter Afsætning i lokale markeder Produkter med høje råvarepriser Produkter med ensformigt produktforløb Produkter, hvor afskaffelse er kritisk i den samlede miljøvurdering Materialer hvor der er tæt leverandørsamarbejde Produktet passer til dansk genanvendelses-infrastruktur eller man har selv kompetencer til genanvendelse Anbefaling Det anbefales at starte med et low tech produkt, der er simpelt i materialesammensætning og har et mindre antal komponenter, hvis et sådan produkt findes i produktporteføljen. Start ligeledes med et produkt med afsæt i dansk marked. Erfaring med genanvendelsen vil være lettest at opbygge på lokale markeder. Med tiden kan der udvides til internationale løsninger. Hvis et produkt har høje råvarepriser, er der bedre mulighed for at få genanvendelsen rentabel. Overvej derfor også råvarepriserne. Hvis produktet har det samme forløb hos alle kunder, kan det være lettere at opstille et system til indsamling, og derved også oparbejdning. Dermed kan erhvervskunder være interessante, da de typisk vil have et større volumen af varer med samme flow. Alle faser af produktets livscyklus skal integreres og miljøoptimeres i C2C arbejdet; også transport og brugsfasen, selv om de ikke er en del af C2C certificeringen. Arbejdet med C2C vil have konsekvens for samarbejdet med flere af virksomhedens interessenter. Samarbejdet med leverandørerne vil blive tættere, fordi der er brug for detaljeret viden om leverandørens materialesammensætning. Hvis man vælger en certificering, vil denne være afhængig af, at man ikke udskifter leverandøren. Omvendt styrkes forholdet til kunden, hvis man er leverandør til en C2C virksomhed. Sørg for at kompetencerne til genanvendelse af produktet er til stede Mulige løsningsscenarier skal udarbejdes i tæt samarbejde med genanvendelsesindustrien, for genanvendelsen sikres kun ved at både producent og genanvendelsesindustrien kan få en lønsom forretning ud af genanvendelsen. Der vil også være behov for at lave løsninger og informere om, hvordan kunden skal håndtere produktet efter brug. Dette kan gøres ved f.eks. at sætte pant på produktet, lave leasingaftaler, mulighed for returnering, eller samarbejde med affaldsselskaber, så forbrugeren kan håndtere produktet, som normalt affald. 10

13 Et eksempel på C2C egnethed Et eksempel på C2C Et godt eksempel på C2C-egnethed er støberivirksomheden GH-Form, der ligger i Borup på Midtsjælland. Virksomheden har kendt til C2C siden september 2009, og har siden arbejdet mod at få en basis certificering, på en af deres udendørslamper. Certificeringen foretages af MBDC gennem EPEA og forventes at være i hus i marts GH-Form har en lang tradition for at være miljøansvarlige, og principperne i C2C passede godt ind i deres virksomhed. De producerer og sælger selv deres produkter, og har selv mulighed for at genanvende flere af de komponenter produktet er sammensat af, bla. støbejern. Udendørslampen sælges til anlægsprojekter, både offentlige og private og primært på det nordiske marked. Da produktet ikke flytter sig væsentligt geografisk fra det sted de har leveret lampen, og da markedet primært er i de nordiske lande, har de mulighed for selv at indsamle produktet igen efter brug. Langt størstedelen af materialet i lampen er støbejern, og det kan GH-Form genanvende og lade indgå direkte i produktionen. Mulighed for leasing og genanvendelse De undersøger pt. muligheden for at arbejde med leasing modellen, da det giver endnu bedre mulighed for at beholde forholdet til kunden, gennem hele produktets levetid. Derved sikres, at de ved, hvornår lampen skal vedligeholdes eller kasseres. Det ser ud til, at de ville kunne tilbyde en meget fornuftig leasing pris. De har arbejdet på at energioptimere belysningen, og derved minimere effektforbruget. Som i de hollandske virksomheder, er energispørgsmålet ikke glemt, men medtaget i C2C arbejdet. Hvis det vurderes, at der er potentiale i konceptet for virksomheden og dennes produkter, kan man fortsætte med implementeringen. Se DI s anbefalinger hertil, på næste side. 11

14 Guide til praktisk anvendelse og implementering 10-trins model Som det er beskrevet i denne brochure, har hverken danske eller udenlandske virksomheder erfaring med helt at kunne lukke den tekniske cyklus og sikre fuld genanvendelse af produkterne. Derfor er der udviklet en 10-trins model med gode råd til implementeringen. Denne model er DI s bud på, hvordan arbejdet kan gribes an. Trin 1 Definer langsigtet mål og opnå ledelsesopbakning Definer et langsigtet mål og tidsramme. Er det målet at bliver certificeret, og hvis ja, da på hvilket niveau? Eller er det målet at lade sig inspirere af konceptet og bruge det til at miljøoptimere produkter og forretning, uden at få en certificering? Hvis det vælges at arbejde med certificering, anbefales det, at aftalegrundlaget med den certificerende instans fra starten er klart. Ledelsesopbakningen er en forudsætning for C2C arbejdet og implementeringen. Trin 2 Vælg innovationsgrad og scope Vær bevist om sammenhængen mellem genanvendelses-potentialet og innovationsgraden. Hvis målet f.eks. er at nå en platin certificering på sigt, skal produktet/servicen ofte udvikles på ny med en høj innovationsgrad. Er målet blot en basis certificering, vil produktet ofte kunne certificeres direkte eller med en mindre modifikation. Scope, hvis certificering Basis Sølv Guld Platin Direkte Modifikation Re-design Alternativer Nyskabelse Innovationsgrad Sammenhæng mellem scope og innovationsgrad, Mette Tronhus Hvis produktet/servicen ikke nyskabes, vil det i mange tilfælde være svært at opnå visionen i C2C. En guide til innovationen findes i Braungarts 5 trin til at genopfinde verden. Trin 3 Nedsæt projektgruppe Udvælg en projektleder, der har oprigtig interesse for konceptet. Find, om muligt, en C2C ambassadør i hver afdeling. Ambassadøren skal selv melde sig, fordi personen ser ide og muligheder i konceptet. Dette sikrer den brede opbakning i virksomheden. Trin 4 Vælg biologisk eller teknisk cyklus For hver komponent vælges det, om den skal designes til at indgå i biologisk eller teknisk cyklus. 12

15 Trin 5 Vælg retur og genanvendelsesform Vælg mellem følgende tre genanvendelsesformer: Lukket cyklus: Virksomheden giver kunden mulighed for at levere tilbage eller indsamle produktet, og kan selv genanvende materialerne, så de indgår i et nyt produkt af samme kvalitet. Nye forretningsmodeller: Virksomheden tilbyder kunden en funktion /service (f.eks. 3 års vask, eller km biltransport), men bevarer ejerforholdet. Producenten bevarer kontakten til kunden, og kan løbende vedligeholde produktet samt genanvende det, når produktet er udtjent. Samarbejde med genanvendelsesindustrien: Producenten designer produktet og samarbejder med genanvendelses-industri, så produktet kan håndteres gennem den lokale affaldshåndtering. Dvs. at ressourcerne oparbejdes til råvarer af samme kvalitet, som da de indgik i det oprindelige produkt. Trin 6 Opstil scenarier for genanvendelsen Opstil scenarier og vurder omkostninger ved produktion ud fra genanvendt materiale og evt. oparbejdning, i forhold til nuværende råvarer. Præciser hvordan produktet skal indsamles, adskilles, oparbejdes og genanvendes. Indsamling: Skal kunden levere det tilbage? Hvordan informeres kunden? Hvad er incitamentet for kunden? Adskillelse: Hvor og hvordan adskilles produktet? Oparbejdning: Hvem har kompetencerne til oparbejdning af komponenterne til råvarer af oprindelig kvalitet? Hvem kan få kompetencerne? Genanvendelse: Skal materialet genanvendes af producenten, eller skal det indgå i råvarehandel? Trin 7 Trin 8 Trin 9 Trin 10 Opstil plan for scope, tidsplan og budget Opstil i samarbejde konkrete delmål, der støtter op om det overordnede mål defineret i Trin 1. Start med at fastsætte tidsramme for udførsel af trin 1-6 i denne oversigt. Tildel ansvar og ressourcer Projektet skal have de nødvendige ressourcer, og projektgruppens medlemmer skal tildeles ansvaret for konkrete opgaver. Opbyg tætte samarbejder/partnerskaber Opbyg tætte samarbejder/partnerskab med både leverandører, kunder, supply chain og affaldsselskaber. Det sikrer, at produktet/ressourcerne håndteres rigtigt og bliver værdiskabende i alle led. Start med de leverandører der i forvejen er strategiske samarbejdspartnere. Tænk innovativt og husk de løbende forbedringer Tænk utraditionelt og innovativt i både produktudviklingsprocessen og udviklingen af forretning og supply chain. Den perfekte løsning opstår sjældent i første forsøg. Start f.eks. med at udvikle en genanvendelsesplan for produkter, der sælges på det lokale marked. Næste skridt vil være at kunne genanvende også fra udenlandske salgsmarkeder. Hvis certificeringen vælges, start da med at få en basis certificering, og arbejd derefter mod det næste trin i certificeringen. 13

16 Praktiske og politiske perspektiver for C2C Konceptet, marked og lovgivning udgør spillerummet for virksomhederne Hvis C2C som koncept skal have en fremtid på det danske og europæiske marked, skal der være en markedsdrevet efterspørgsel på det, som konceptet kan levere. Der ud over skal der være lovgivningsmæssige rammevilkår, der understøtter udviklingen gennem klare markedsvilkår. Disse tre mekanismer, konceptet, marked og lovgivningen danner rammerne for det spillerum, som virksomhederne arbejder indenfor. C2C er et teknologiudviklingsdrivende koncept til anvendelse i virksomhederne. Det er derfor vigtigt, at det ikke overtages politisk gennem særlig regulering. Derimod skal der skabes klare rammevilkår, der muliggør anvendelse af C2C i virksomhederne, og som fjerner blokeringer for konceptets visioner. C2C koncept (relativt stationært) Spillerum Lovgivning (kan reguleres) Marked (udvikler sig) Markedet udvikler sig, og der er en forventning til, at udviklingen fortsætter med at gå i retning af at ressourcer i form af materialer og andre ikke fornybare ressourcer, fortsat vil blive mere og mere værdifulde. Dette øger incitamentet for udvikling af genanvendelse og ressourceeffektivitet, især på det europæiske marked, der i mange tilfælde er afhængige af at importere jomfruelige råmaterialer. Derudover er der også en forventning til, at efterspørgslen på miljøvenlige produkter, med store krav til dokumentation af indholdsstoffernes egenskaber, fortsat øges. Virkningerne er interessante, det er underordnet, hvilket begreb de implementeres under Alt i alt er der derfor en forventning til, at der bliver en øget efterspørgsel på de værdier, som C2C konceptet kan levere. Derfor støtter DI op om principperne i C2C, men understreger samtidig, at det er virkningerne af konceptet, bl.a. teknologiudvikling og genanvendelse, der er interessant. Det er underordnet i hvilket regi udviklingen sker. Da effekten af at arbejde med konceptets ideer er gode, og til en hvis grad nødvendige for den europæiske konkurrencekraft, er det vigtigt, at de 14

17 lovgivningsmæssige rammevilkår understøtter udviklingen. Bl.a. gennem forbedring af markedsvilkår for genanvendelse og øget ressourceeffektivitet. Da Danmark er en åben økonomi med stor import og eksport, er det afgørende, at den regulering der under-støtter det frivillige koncept, C2C, som minimum foregår på europæisk niveau. Det betyder, at tilbageføringen af ressourcer til værdikæden gennem genanvendelse skal lettes og indrettes mod et europæisk marked, hvor mængderne er tilstrækkelig store til at sikre den miljømæssigt bedste genanvendelse. Det er vigtigt, at rammebetingelserne understøtter en udvikling mod større ressourceeffektivitet og genanvendelse. Derfor er det afdækket hvilke aktiviteter, der er på den nationale og internationale politiske dagsorden inden for lovgivningsområder, der påvirker elementer i C2C. C2C i et dansk perspektiv Regeringens høringsudkast til affaldsstrategi behandler også C2C-konceptet. Her ses et citat fra Regeringens høringsudkast, der viser at Miljøministeriet ser potentiale i det overordnede koncept: Høringsudkastet til regeringens affaldsstrategi Det er et meget inspirerende koncept og Miljøministeriet ønsker at understøtte den overordnede vision i konceptet i forbindelse med sin politik på produkt-, ressource- og affaldsområdet. Vugge til vugge har i sit udgangspunkt store fælles træk med den danske produkt- og affaldspolitik, som gennem de sidste år har anvendt livscyklusvurderinger til at give overblik over produkters samlede miljøbelastning fra indvindingen af råvarer til produktet bliver til affald. Samtidig understreges det i affaldsstrategien, at C2C-visionen omhandler fremtidens produkter, og der derfor er forhold, som f.eks. ressource- og energieffektivitet, der fortsat skal arbejdes med. Miljøministeriet forholder sig til konceptet, og er bevidste om det potentiale, men også de udfordringer, der ligger i konceptet. C2C i et europæisk perspektiv På EU plan er der gennem de seneste år arbejdet med at konkretisere en række af de bagved liggende elementer i C2C. Det gælder blandt andet kemikalieregulering, genanvendelse og ressourcehåndtering. EU s kemikalieregulering REACH har således flyttet ansvaret for viden om kemikaliernes egenskaber til producenterne. Dermed genereres også den viden, der skal bruges i C2C sammenhæng for at vurdere, om stofferne bør indgå i produkter eller skal substitueres. 15

18 Øget genanvendelse og øget kvalitet i genanvendelse, der sikrer at der ikke sker forringelser i råvarernes kvalitet (down cycling), er væsentlige elementer i EU s reviderede affaldsdirektiv fra december I EU s handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion Sustainable Consumption and Production og Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) er der ligeledes sat fokus på området. EU kommissionen skal revidere temastrategien for bæredygtig brug af naturressourcer og temastrategien for forebyggelse og genanvendelse af affald. Adgang til ressourcer og råmaterialer er en forudsætning for konkurrencedygtighed DI har gennem den europæiske industriorganisation Business Europe givet input til dette, hvor hovedpointen er: Bæredygtigt forbrug og adgang til ressourcer og råmaterialer er en forudsætning for konkurrencedygtigheden af den europæiske industri. C2C kan være et koncept, der understøtter denne forudsætning, da den øger genanvendelsesgraden, og dermed øger adgangen til genanvendte råmaterialer og ressourcer. Rammebetingelserne for genanvendelse skal forbedres Business Europe understreger ligeledes: Forbedrede rammebetingelser for EU s recycling/genanvendelsesmarked er en betingelse for at sikre øget udnyttelse af affaldets ressourcer. I det kommende 7. miljøhandlingsprogram forventes der ligeledes at være fokus på at forbedre ressourceeffektivitet og produktivitet. C2C i forhold til REACH, WEEE, Blomsten og Svanen Der er miljømærkninger og lovkrav, der overlapper med C2C på flere områder. Her er det forsøgt kort at skabe klarhed over, hvor der er ligheder og forskelle på C2C og de eksisterende begreber. REACH REACH C2C: REACH er den europæiske kemikalieforordning. REACH stiller krav til, at alle stoffer der markedsføres i mængder på tons pr. producent/leverandør pr. år registreres senest juni EU-agenturet beslutter om særligt problematiske stoffer kan godkendes. Der er ingen konsistens, i at de stoffer der er godkendt i REACH, også er godkendt til C2C produkter. I C2C certificeringen bliver hvert stof vurderet ud fra den sammenhæng det indgår i. Derfor er nogle stoffer tilladt i nogle tilfælde, men ikke i andre. Detaljeringskravet for stofindholdet er skrappest i C2C, hvor der er krav om at oplyse indholdet ned til PPM niveau. 16

19 WEEE WEEE C2C: WEEE omhandler producentansvar for elektroniske produkter. WEEE-direktivet fastsætter fælles EU-regler om håndtering af elektronikskrot. Reglerne har til formål på den ene side at tilskynde elektronik producenterne til at fremstille miljøvenlige produkter, og på den anden side at øge genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse. Det overlapper mange af principperne i C2C. WEEE er lovpligtigt for importører og producenter af elektronik. WEEE har til formål at øge genanvendelsen, som C2C også har, men der er ikke krav om, at genanvendelsen skal kunne dokumenteres i WEEE, og der er ikke et krav om at undgå downcycling. Miljømærkerne Blomsten og Svanen C2C: Både Blomsten, Svanen og C2C er frivillige ordninger. Blomsten er det europæiske miljømærke, og Svanen er det nordiske miljømærke. Begge bygger på vugge til grav-princippet, hvor et produkts samlede miljøbelastning kortlægges. Kravene til mærkning er opdelt efter produktgrupper. Der er høje krav til sikkerhed, og indholdsstoffer i produktet. I forhold til genanvendelsen skal produktet leve op til de internationale og nordiske regler. C2C har også fokus på og krav til indholdsstoffer, men har ikke så veldokumenterede og gennemsigtige krav, som Blomsten og Svanen har. C2C har større fokus på affaldsfasen end Blomsten og Svanen. DI s holdning til certificeringen Certificeringen kunne forbedres. DI forholder sig kritisk til certificeringen DI forholder sig kritisk til certificeringen på følgende punkter: Kravene til certificeringen er ikke tilstrækkelig klare. Der er ikke tilgængelige objektive kriterier, der gør det muligt at vide, om man lever op til certificeringskravene, inden man søger om en certificering. Certificeringsinstansen er ikke tilstrækkelig adskilt fra rådgivning. De to instanser har samme ejer. Derfor er certificeringsinstansen ikke uvildig. DI anbefaler, at C2C s ophavsmænd får håndteret disse to punkter. Det kan konstateres, at der er fokus på disse mangler hos C2C s udviklere, og der er bevægelse i den rigtige retning. Indtil objektive kriterier for certificering er opstillet og offentliggjort, samt rådgivning og certificering er adskilt, anbefaler DI virksomhederne, at der fra starten indgås meget klare aftaler i forbindelse med rådgivning og certificering. 17

20 Biologisk cyklus og energispørgsmålet Kritik af biologisk cyklus Medtager ikke energioptimering Som den biologiske cyklus er formuleret i C2C, mangler der en erkendelse af biomassens vedvarende energipotentiale. Derfor anbefales det, at have fokus på den tekniske cyklus. Som det fremgår af regeringens affaldsstrategi, anbefales det at biologisk materiale afbrændes, med energiudnyttelse. Det er muligt, at nye teknologier vil give nye muligheder, og at et næringsstofkredsløb kan være fornuftig på sigt. På markeder, som deponerer deres affald, ville det ligeledes være relevant at designe biologiske produkter. Der er i konceptet fokus på at bruge vedvarende energi, men ikke på hvor meget energi der benyttes. Da det pt. ikke er muligt kun at bruge vedvarende energi, har det bestemt også relevans hvor meget energi, der benyttes. Konceptet har en tilgang til energispørgsmålet, og der mangler tilpasning til de etablerede energisystemers funktion. 18

21 DI s anbefalinger Mange gode elementer i C2C Plads til forbedringer Grundprincipperne i C2C er gode, og de kan inspirere virksomheder til en innovativ udvikling mod renere materialer, mere genvinding, gode produkter og nye forretningsmodeller. Det er positivt og støtter op om den udvikling der ses i national og europæisk lovgivning. C2C sætter nye krav til supply chain, og indbyder til innovation på både produkt og forretningsniveau. Der er dog plads til forbedringer og videreudvikling af konceptet, og DI vurderer, at disse er afgørende for konceptets langsigtede udbredelse og succes. Specielt skal der opstilles og offentliggøres transparente kriterier for de forskellige certificeringsklasser. Ligeledes skal der ske en klar adskillelse af certificeringsorgan og rådgivningsvirksomhed. Derudover skal der videre udvikles på følgende elementer i C2C: Anbefaler videre udvikling på følgende områder Det skal afdækkes hvordan de biologiske næringsstoffer kan være nyttige i det danske affaldssystem. Energispørgsmålet skal medtages i C2C arbejdet, specielt i forhold til den biologiske cyklus. National infrastruktur for genanvendelse kan forbedres gennem en markedsgørelse af affaldssektoren, hvilket vil føre til øget innovation og udvikling af nye løsninger og metoder for håndtering. Konceptet har brug for at forholde sig til komplekse produkter. Der er brug for konkrete best practice eksempler. Der er brug for tilgængelig viden om substitutionsmuligheder, som igen kræver at certificeringskriterierne er offentligtilgængelige. C2C er ikke i sig selv bæredygtighed, men en god innovationskraft mod mere bæredygtighed. C2C skal bruges, hvor det giver mening og værdi i virksomheden. De eksisterende miljøredskaber, som livscyklusvurderinger og miljøcertificering efter EMAS eller ISO, skal ikke lægges på hylden, men bruges i sammenhæng med C2C principperne. I dag har der ikke været teknologispring eller den udvikling på samfundsniveau, der gør det muligt at implementere visionen i C2C fuldt ud. Derfor er der i dag forskel mellem visionen i C2C, og den virkelighed som danske virksomheder befinder sig i. Det forhindrer dog ikke virksomhederne i at bruge visionen i C2C. F.eks. til at definere nye mål, lade sig inspirere af principperne i udviklings- og logistikarbejdet eller bruge certificeringen til at vise, at man arbejder mod at lukke det tekniske og/eller biologiske kredsløb. 19

22 20

23 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK CRADLE TO CRADLE I efteråret 2009 skrev Mette B. Tronhus speciale ved Aalborg Universitet, København om Cradle to Cradle og de muligheder og udfordringer, dette koncept giver i praksis. Specialet blev udarbejdet i samarbejde med DI s Miljø enhed og har siden givet anledning til udarbejdelse af denne publikation. I specialet er der lavet en mindre spørgeskemaundersøgelse og der er besøgt tre store danske produktionsvirksomheder. Der er sammenlagt lavet 12 interviews hos danske virksomheder. Desuden har der været besøg hos to udenlandske virksomheder, med Cradle to Cradle erfaring. Disse besøg blev arrangeret af COWI. Under udarbejdelsen af publikationen har Jasper Steinhausen fra COWI bidraget med kommentarer og DI s miljønetværk har været meget behjælpelige,. Så stort tak til alle og ikke mindst til virksomhederne, der har bidraget med cases. Publikationen er rettet mod opinionsdannere, beslutningstagere og politikere. Den forsøger at give et objektivt billede og indføring i konceptet Cradle to Cradle samt de fordele og udfordringer, det giver. Publikationen indeholder en gennemgang af konceptet, samt en kritisk, men konstruktiv gennemgang af potentialet, certificeringen og de udfordringer, der ligger i det praktiske arbejde, både i logistikkæden og i udviklingsafdelingen.

CRADLE TO CRADLE. Potentialet og udfordringerne. En praktisk guide

CRADLE TO CRADLE. Potentialet og udfordringerne. En praktisk guide GUIDE CRADLE TO CRADLE Potentialet og udfordringerne En praktisk guide > Verdens befolkning er i kraftig vækst. I 2050 vil jordkloden have mere end 10 mia. indbyggere. Samtidig forventes den økonomiske

Læs mere

Senge i dag og i morgen

Senge i dag og i morgen Senge i dag og i morgen Auping og Cradle to Cradle tro mod naturen Virksomheders sociale ansvar (Corporate Social Responsibility (CSR)) er blevet et tema for stadig flere virksomheder. CSR betyder, at

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

GNG s CSR-politik. God social praksis

GNG s CSR-politik. God social praksis GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

Strategiplan 2017-2020

Strategiplan 2017-2020 Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

IDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.

IDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål. IDÉ- KATALOG 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål. Side 1 Konferencen MÆRK VERDENSMÅLENE, afholdt den 5. december 2018,

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Landsdækkende genanvendelse

Landsdækkende genanvendelse Hvad skal der til for at få mere gods til havnene? Landsdækkende genanvendelse Det første tons stål blev produceret af jernmalm fra jorden, Det sidste tons vil blive produceret af skrot (scrap). Hvem ejer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus?

ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus? Den danske ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Hvad vil jeg fortælle om? Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus? Forventede effekter og initiativer

Læs mere

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning Cradle to Cradle Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning Braungart og MCDonough generelle forståelse Slogan: Fra mindst mulig skade

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Cirkulær Kemi selvfølgelig

Cirkulær Kemi selvfølgelig Cirkulær Kemi selvfølgelig Som verdens største distributør af kemikalier, så har vi en umiddelbar tilgang og vigtig rolle i, at være innovative og gå i dialog med vores kunder omkring muligheder for ressource

Læs mere

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Datarapport for Modmil 277 deltagere Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Hvad er dit køn? Kvinde 35 Mand 5 2 Hvad er din alder? 2-29 2 3-39 35-9 3 82 5-59 23 6-69 33 Over 7

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Hvad sker der med WEEE?

Hvad sker der med WEEE? Hvad sker der med WEEE? Affaldsdage 10. november 2017 Anne Harborg Larsen Cirkulær Økonomi & Affald Det vil jeg fortælle om Dialogproces om fremtidens producentansvar for WEEE Implementering af del2 af

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Vugge til vugge. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Vugge til vugge. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Vugge til vugge Byens Netværk 18.12.08. Tekst og foto: Christina Bennetzen En bil tanker benzin og efterfølgende vokser der græs på bilens tag og blomster strømmer ud af udstødningsrøret. Sådan begynder

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Dagsorden: 1. Maersk Line s miljøprioriteter 2. Vores nybygningsprogram og Triple-E

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Godkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020

Godkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020 Punkt 2. Godkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020 2019-024287 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender som foreløbigt plangrundlag Status på Aalborg uden Affald Forslag til

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

KEMI & LIFE SCIENCE POLITISK HOLDNINGSKATALOG. August 2016, version 1

KEMI & LIFE SCIENCE POLITISK HOLDNINGSKATALOG. August 2016, version 1 KEMI & LIFE SCIENCE POLITISK HOLDNINGSKATALOG August 2016, version 1 Om politisk holdningskatalog Kemi & Life Sciences Politisk Holdningskatalog beskriver foreningens indsats og holdninger til politiske

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

EC O? BÆREDYGTIGHED? 1

EC O? BÆREDYGTIGHED? 1 EC O? BÆREDYGTIGHED? 1 Økologisk bomuld er ikke nok for os. Vi vil hellere tale om bæredygtighed. Hvordan træffer du et godt valg for miljøet, når det gælder bomuldstekstiler? Som privatperson er miljømærkninger

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Forretning med mening og effekt

Forretning med mening og effekt Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk Forretning med mening

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger: SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Det rette fundament for procesforbedringer

Det rette fundament for procesforbedringer Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management

Læs mere

Fokuseret Værdikædesamarbejde design for optimal ressourceanvendelse Ressourceprofilen

Fokuseret Værdikædesamarbejde design for optimal ressourceanvendelse Ressourceprofilen Fokuseret Værdikædesamarbejde design for optimal ressourceanvendelse OBS! Denne template skal ses som et udgangspunkt og som et minimumskrav for udarbejdelsen af Ressourceprofilen i dette projekt. Ressourceprofilen

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2017-2019 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2017-2019 Side 2 DDV strategien for 2017-2019 er en opdatering af strategien fra 2015, revideret

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

STRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016

STRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016 STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen

Læs mere

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Workshop IV VÆRDISKABELSE I SAMARBEJDET MED EKSTERNE INTERESSENTER OG SAMARBEJDSPARTNERE GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Claus Homann Aarhus Vand bidrager til samfund,

Læs mere

Fremtidens emballage i Danmark - Tendenser og regulering Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien

Fremtidens emballage i Danmark - Tendenser og regulering Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien Fremtidens emballage i Danmark - Tendenser og regulering Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien Hvem er Plastindustrien? Brancheorganisation for ca. 250 medlemsvirksomheder Talerør for en

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

RENT VAND OG SANITET

RENT VAND OG SANITET RENT VAND OG SANITET Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Randers + Radius: Bæredygtighed handler om at gøre os klar til fremtidens krav.

Randers + Radius: Bæredygtighed handler om at gøre os klar til fremtidens krav. Randers + Radius: Bæredygtighed handler om at gøre os klar til fremtidens krav. Et ønske om at inkorporere en bæredygtig tankegang i alle dele af virksomheden og få certificering på arbejdet blev startskuddet

Læs mere

WEEE-direktivets baggrund og formål

WEEE-direktivets baggrund og formål December 2014 WEEE-direktivets baggrund og formål DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Troldtekt A/S. Virksomhedspræsentation

Troldtekt A/S. Virksomhedspræsentation Troldtekt A/S Virksomhedspræsentation Erfaringer, udfordringer og forretningsmuligheder v. adm. direktør Peer Leth og marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen Troldtekt A/S Troldtekt A/S

Læs mere

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere

Læs mere

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...

Læs mere