Økonomisk rapport, juni 2011

Transkript

1 Økonomisk rapport, juni 211 Analysen giver en status på den aktuelle situation i dansk økonomi med særligt fokus på byggeog anlægssektoren. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, stud.polit. Niels Storm Knigge & stud.polit. Anders P. Nielsen 2. juni 211 Analysens hovedkonklusioner Dansk økonomi befinder sig atter i teknisk recession. Arbejdsløsheden har været faldende siden juli 21, men beskæftigelsen falder fortsat. At arbejdsløshedstallene er bedre skyldes ikke, at flere kommer i arbejde, men at flere trækker sig ud af arbejdsstyrken. Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren er næsten slået tilbage til 24-niveau, og fremgangen, sektoren høstede i de gode år 24-28, er stort set sat over styr. Indikatorerne for bygge- og anlægssektoren giver et billede af en sektor, som endnu ikke er kommet sig oven på krisen. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Økonomisk rapport, juni 211 Dansk økonomi er igen i teknisk recession Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i dansk økonomi. Efter nedturen i 28 og 29 oplevede dansk økonomi pæn vækst i 21, men de seneste to kvartaler er dansk økonomi atter begyndt at skrumpe. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i BNP siden 23. Figur 1. Udviklingen i BNP Mio. 2-kr (kædede priser) 1.. Mio. 2-kr (kædede priser) BNP Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Dermed befinder dansk økonomi sig i teknisk recession og oplever som et af de få lande, det man kalder for et double dip. Double dip dækker over, at økonomien først oplever en nedtur, hvor BNP bliver mindre så en optur, hvor BNP vokser og så igen en nedtur, hvor BNP falder. Nedgangen i BNP er især trukket af regeringens meget stramme finanspolitik. Det offentlige forbrug faldt,8 pct. fra 4.kvartal 21 til 1.kvartal 211, og de offentlige investeringer faldt med 2 pct. det seneste kvartal. Samlet er det offentlige forbrug faldet 1,1 pct. i forhold til 1. kvartal 21. Det fremgår af tabel 1, som viser udviklingen i BNP s hovedkomponenter. Derudover faldt investeringerne i maskiner, transportmidler, inventar og software med 23 pct. det seneste kvartal. Det skyldes især salget af en boreplatform i 1. kvartal 211. Salget har løftet eksporten med ca. 3½ mia. kroner (i faste priser), men har samtidig reduceret maskininvesteringerne mv. med samme beløb. Korrigeres maskininvesteringerne for boreplatformen er der dog stadig et fald på 1 pct. Nettoeksporten bidrager positivt til væksten. Eksporten steg med 4,3 pct. det seneste kvartal, mens importen kun voksede med 2,1 pct. Korrigeres for eksporten af boreplatformen voksede eksporten ca. 2½ pct., hvilket stadig giver et positivt vækstbidrag fra nettoeksporten. Boliginvesteringerne voksede med 2,7 pct. det seneste kvartal. Det kan forekomme overraskende i lyset af de indikatorer, vi ellers har for bygge- og anlægssektoren. Udviklingen skal formentlig ses i sammenhæng med den stigning, der var i det påbegyndte boligbyggeri op til 4. kvartal 21 i forbindelse med, at byggegrunde blev pålagt moms per 1. januar 211. Da det påbegyndte boligbyggeri er faldet markant 2

3 Økonomisk rapport, juni 211 igen i 1. kvartal 211, er der risiko for, at fremgangen i boliginvesteringerne er midlertidig. Meget tyder desværre på, at boliginvesteringerne fremadrettet ikke for alvor kommer op i omdrejninger. Boligmarkedet balancerer på en knivsæg, hvor stigende renter og stagnerende boligpriser, til tider endda faldende, ikke tilskynder til boliginvesteringer. Meget overraskende faldt det private forbrug med,8 pct. i 1. kvartal 211. Faldet er overraskende i lyset af dankortomsætningen og de øvrige indikatorer. I lyset af dankortomsætningen, bilsalget og indikatoren for forbruget af energi var det forventet, at det private forbrug ville vokse. Nyanskaffelserne af køretøjer trækker op, om end ikke så meget som forventet. Forbruget af tjenesteydelser falder fortsat en smule, så det er især forbruget af varer, der trækker ned. Det er formentlig især detailsalget, der trækker ned, men energiforbruget kan også overraske med et større fald end ventet i 1. kvartal 211. Tabel 1. Forsyningsbalancen 4.kvt.21-1.kvt kvt.21-1.kvt.211 Privat forbrug -,8 -,7 Offentligt forbrug -,8-1,1 Boliginvesteringer 2,7 6,3 Maskininvesteringer, software mv. -23, -11, Bygninger og anlæg ex. bolig -2,4 -,2 Lagerinv. inkl. diskrepans,2,6 Eksport 4,3 1,4 - varer,7 1,3 Import 2,1 8,3 - varer 1,8 1, BNP -, 1,3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Regeringens finanspolitiske stramninger rammer væksten hårdt. Det gælder dels nedgangen i det offentlige forbrug, og dels det forhold, at de offentlige investeringer det seneste kvartal er faldet med 2 pct. Nedgangen i det offentlige forbrug og faldet i offentlige investeringer bidrager isoleret med ca. minus,7 pct. enheder til væksten. Det er altså primært det offentlige, der har trukket økonomien i recession, men tallene afspejler også klart, at der tilsyneladende i 1. kvartal 211 ikke var gang i den private sektor. Det er specielt den indenlandske efterspørgsel (privat forbrug og investeringer), som halter, mens eksporten faktisk klarer sig pænt. Det fremgår af figur 2A og 2B, som viser den indenlandske efterspørgsel og eksporten i Danmark, Sverige, Tyskland og Finland. Som det fremgår, er den indenlandske efterspørgsel i Sverige og Tyskland kommet sig flot oven på krisen og ligger nu over niveauet i 28, før krisen satte ind. Finlands indenlandske efterspørgsel har også forbedret sig og ligger nu kun 2 pct. under førkrise-niveauet. 3

4 Økonomisk rapport, juni 211 Den danske indenlandske efterspørgsel er derimod ikke kommet sig endnu og er i øjeblikket faldende og ligger nu hele 8 pct. fra niveauet i 28, før krisen satte ind. Eksporten derimod har det fint. Ligesom i Tyskland og Sverige er dansk eksport tilbage på førkriseniveauet, mens Finland halter efter. Figur 2A. Indenlandsk efterspørgsel Figur 2B. Eksport Kilde: AE pba. Eurostat. Kilde: AE pba. Eurostat. Faldende ledighed skyldes faldende arbejdsstyrke - ikke voksende beskæftigelse Beskæftigelsen faldt det seneste kvartal med ca. 1. personer. Det dækker over, at den private beskæftigelse er vokset med 3. personer, mens den offentlige beskæftigelse er faldet med 4. personer (begge tal er ekskl. orlov). Iflg. nye tal fra Arbejdstidsregnskabet, som senere på året bliver indarbejdet i Nationalregnskabet, er beskæftigelsen faldet med 1. personer. Det dækker over 6. færre beskæftigede i den private sektor og ca. 4. færre beskæftigede i det offentlige. Faldet i arbejdsløsheden de seneste to kvartaler er således ikke forankret i voksende beskæftigelse, men skyldes, at flere fortsat trækker sig ud af arbejdsstyrken. Det kraftige fald i arbejdsstyrken, som vi har været vidner til under denne krise, fortsætter altså. Fra 3.kvartal 21 til 1. kvartal 211 er arbejdsløsheden faldet med 6. personer, men det til trods er beskæftigelsen faldet med 6. personer. Dermed har 12. personer forladt arbejdsstyrken siden 3. kvartal 21. Det viser figur 3. 4

5 Økonomisk rapport, juni 211 Figur 3. Udviklingen i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke 1. personer personer Beskæftigelse Ledighed Arbejdsstyrke -14 Siden 3.kvartal 21 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Samlet er beskæftigelsen siden 4.kvartal 28 faldet med 167. personer, men arbejdsløsheden er kun steget med 3. personer, hvorfor 114. personer har forladt arbejdsstyrken. Normalt omsættes ca. 7 pct. af faldet i beskæftigelsen til arbejdsløshed, men under denne krise har det været under halvdelen. Hvor de 114. personer er blevet af vides ikke med sikkerhed. Der er en del udenlandsk arbejdskraft, som er rejst hjem igen, og der er givetvis blevet flere studerende. Derudover er der en del usynlige arbejdsløse, som hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp, hvorfor de ikke er registret som ledige. Stigningen i arbejdsløsheden har derfor i virkeligheden været større, hvorfor faldet i arbejdsstyrken er overvurderet. Ser man på den såkaldte AKU-ledighed, som er en stikprøvebaseret opgørelse over arbejdsløsheden, hvor de usynlige arbejdsløse i et eller andet (ukendt) omfang optræder, er denne således vokset med ca. 111., mens beskæftigelsen er faldet med knapt 17. fra 4.kvartal 28 til 1.kvartal 211. Faldet i arbejdsstyrken har således kun været på 46. i AKU-statistikken. Endelig er der den mulighed, at flere af de svage grupper har mistet fodfæstet på arbejdsmarkedet. Til gengæld er antallet af efterlønnere dog faldet med ca. 16. under krisen, hvorfor en øget tilgang til efterlønsordningen ikke er en forklaring på faldet i arbejdsstyrken. Byggeriets beskæftigelse stadig hårdt ramt Byggebeskæftigelsen toppede i første kvartal 28 med næsten 2. personer. De følgende tre år frem til første kvartal 211 kostede krisen ca. 34. beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen. Dermed er beskæftigelsen næsten tilbage på niveauet fra 24, og hele fremgangen fra de gode år er stort set sat over styr. Det fremgår af figur 4.

6 Økonomisk rapport, juni 211 De seneste kvartaler har beskæftigelsen i bygge- og anlæg ligget nogenlunde uændret. De seneste data fra Arbejdstidsregnskabet (ATR) fra Danmarks Statistik, som senere på året bliver indarbejdet i Nationalregnskabet, peger dog fortsat på en beskæftigelsesnedgang i bygge- og anlægssektoren på ca. 4.8 siden 1. kvartal 21. Figur 4. Byggeriets beskæftigelse 1. pers pers Bygge- og anlæg Kilde: AE pba. af Danmarks Statikstik. Bygge- og anlægsindikatorer ligger fortsat underdrejet Samlet peger indikatorerne, trods forbedring på nogle områder, på en fortsat underdrejet bygge- og anlægssektor. Manglen på efterspørgsel er fortsat høj, ordrebeholdningen er stadig svag, antallet af påbegyndte byggerier steg pænt frem mod årsskiftet , men faldt igen i 1. kvartal 211. Udviklingen skal formentlig ses i lyset af, at byggegrunde fra 1. januar 211 blev belagt med moms, hvilket frem mod årsskiftet har givet et incitament til at få påbegyndt byggeriet, inden de nye regler trådte i kraft. Antallet af konkurser i byggeriet er faldet igennem 21, men niveauet er fortsat højt. Den sammensatte konjunkturindikator for bygge- anlægssektoren er steget i løbet af 21, men ligger fortsat på et negativt niveau. Indikatoren for byggeriet har meget sent vist tegn på forbedring i forhold til indikatoren for industrien og den private servicesektor, som allerede i 29 viste markante forbedringer og nu befinder sig på et positivt niveau. Lønstigningerne i bygge- anlægssektoren ligger efter kraftige fald nu under 1 pct. Der er samtidig ingen meldinger om produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Selvom der ses tegn på en lille forbedring i 21, er antallet af tvangsauktioner i sektoren steget eksplosivt og ligger betydeligt højere end under sidste afmatning Selvom boligpriserne begyndte at stige fra slutningen af 29, har boligmarkedet det stadig meget svært. Antallet af handler ser ud til at falde og er i forvejen lavt. Udbuddet af parcel- og rækkehuse stiger fortsat mærkbart, mens det fald, der var i udbuddet af ejerlejligheder, er afløst af en mindre stigning. Afstanden mellem sælger og køber forårsager stadig prisnedslag, og disse er steget skarpt på det seneste. Liggetiderne er også steget på det seneste og ligger for parcel- og rækkehuse på et historisk højt niveau. Endelig ligger antallet af tvangsauktioner stadig på et højt niveau, om end der her ses en 6

7 Økonomisk rapport, juni 211 tendens til et svagt fald. Samlet kan vi ikke gøres os forhåbninger om, at boligmarkedet vil fungere som trækhest for økonomien efter finanskrisen. Den stigning, der har været i boliginvesteringerne de seneste kvartaler, jf. næste afsnit, er efter alt at dømme midlertidig, fordi den, som tidligere nævnt, er forbundet med det moms, der kom på byggegrunde per 1. januar 211. I Bilag 1 gives en oversigt over statistik og indikatorer for bolig-, bygge- og anlægsområdet. Desuden ses der på indikatorerne for det private forbrug. 7

8 Økonomisk rapport, juni 211 Bilag 1. Oversigt over statistik og indikatorer for bolig-, bygge- og anlægsområdet Boligpriser I figur 1A fremgår det, at liggetiderne for parcel- og rækkehuse efter et fald fra 1. kvartal 21 til 3. kvartal 21 igen er begyndt at stige. Liggetiderne er dermed rekordhøje igen. Antallet af udbudte boliger er samtidig steget i andet kvartal 21, men har ligget uændret de seneste tre kvartaler. Prisudviklingen forventes fortsat at være relativt svag og måske endda lidt faldende de kommende kvartaler. Figur 1A. Boligprisindikatorer for parcel- og rækkehuse Indeks 1 = Indeks 1 = Handelspris Liggetid Udbudte boliger 6 Kilde: AE pba. Realkreditrådet. For ejerlejlighederne er liggetiderne faldet igennem det meste af 21. Dog er liggetiderne de sidste to kvartaler vokset igen og ligger i historisk perspektiv på et højt niveau. Dette kommer i kølvandet på en længere periode med faldende antal udbudte boliger. Antallet af udbudte boliger er dog steget svagt i 21, og sammen med en pris, der har været let stigende siden starten af 21, tegner der sig et billede af en svagt positiv prisudvikling på markedet for ejerlejligheder. Figur 1B. Boligprisindikatorer for ejerlejligheder Indeks 1 = 24 Indeks 1 = Handelspris Liggetid Udbudte boliger Kilde: AE pba. Realkreditrådet. 8

9 Økonomisk rapport, juni 211 Historisk set har der været en tæt sammenhæng mellem udvikling i boliginvesteringerne og boligprisudviklingen sat i forhold til prisen på at bygge nye boliger (relativ kontantpris). Det viser figur A2. Vi så allerede i 27 en opbremsning i de relative boligpriser og forventer fremadrettet en fortsat flad udvikling. Sammenhængen mellem de relative boligpriser og boliginvesteringerne fortsætter derfor også i AE s martsprognose. Figur A2. Boliginvesteringer og relativ kontantpris Anm.: Den relative kontantpris er konstrueret ved at sætte prisudviklingen på enfamilieshuse i forhold til prisudviklingen målt ved deflatoren for boliginvesteringerne. Tallene fra er AE s seneste prognose, marts 211. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAM). Antallet af tvangsauktioner i bygge- og anlægssektoren er vokset markant siden begyndelsen af 27. Stigningen er dog bremset, og der har siden oktober 21 været en faldende tendens. Antallet af tvangsauktioner er dog fortsat meget højt. Figur A3. Tvangsauktioner Antal Antal

10 Økonomisk rapport, juni 211 Bygge- og anlægssektoren: Aktivitet Figur A4. Sammensat konjunkturindikator Figur A. Ordrebeholdning Anm.: Sæsonkorrigeret. Byggeriets samlede konjunkturindikator har forbedret sig markant siden oktober 29, hvor indikatoren nåede -48, men den er fortsat meget lav og negativ og lå i april 211 på -16. Anm.: Sæsonkorrigeret. Ordrebeholdningen for bygge- og anlægssektoren der er en indikator for den fremadrettede aktivitetsudvikling er faldet markant under krisen, men har forbedret sig en del igennem 21. Indikatoren er dog fortsat meget negativ. Figur A6. Mangel på efterspørgsel Figur A7. Påbegyndt boligbyggeri m2 1. m Anm.: Sæsonkorrigeret. Anm.: Sæsonkorrigeret. I 26 og 27 var der næsten ingen bygge- og anlægsvirksomheder, der svarede, at de manglede efterspørgsel. Nu svarer en overvægt på over 3 pct. af de adspurgte virksomheder, at manglende efterspørgsel begrænser deres produktion. Andelen har været ustabil igennem , uden at der har tegnet sig en egentlig tendens. Mængden af påbegyndte boligkvadratmeter er styrtdykket siden midten af 26, hvor det toppede på over 1 mio. m 2 om måneden. Det kraftige fald synes stoppet i begyndelsen af 21, hvor man nåede under 2 tusinde m 2. Efter den kolde vinter i 21 steg antallet af påbegyndelser pænt frem mod årsskiftet formentlig understøttet af nye regler om moms på byggegrunde per 1. januar 211. I 1. kvartal 211 er antallet af påbegyndelser faldet igen. 1

11 Økonomisk rapport, juni 211 Figur A8. Konkurser Figur A9. Tilbudspriser ved licitation Antal Antal Anm.: Sæsonkorrigeret. 3 måneders glidende gennemsnit. Antallet af konkurser faldt markant gennem 21. Samlet er niveauet dog stadig højt. Begyndelsen på 211 har indtil videre desværre også vist en stigning i antallet af konkurser Anm.: Sæsonkorrigeret. En stor overvægt på ca. 2 pct. af de adspurgte bygge- og anlægsvirksomheder melder om mindre tilbudspriser ved licitation. Indikatoren har siden begyndelsen af 29 ligget på et meget lavt niveau omkring - pct., men er fra begyndelsen af 21 steget betydeligt. Figur A1 Beskæftigelsesindikatorer Figur A11. Arbejdskraftmangel Anm.: AE sæsonkorrektion. 3 måneders glidende gennemsnit. Anm.: AE sæsonkorrektion. Beskæftigelsesindikatorerne for byggeriet bundede i foråret 21 efter et voldsomt fald i de foregående 2 år. Indikatoren forbedrede sig sidenhen markant, men begyndte så at falde igen og lå på omkring -3 ved årsskiftet. Herefter er det gået fremad igen, men indikatoren er dog fortsat negativ, hvilket afspejler negativ beskæftigelsesudvikling. Der er fortsat ingen meldinger om mangel på arbejdskraft i byggeriet. Dette står i stor kontrast til situationen i 26 og 27, hvor byggeriet oplevede stor mangel på arbejdskraft. 11

12 Økonomisk rapport, juni 211 Figur A12. Lønstigninger i Bygge- og anlæg Anm.: Lønstigningen er opgjort kvartalsvist som en årlig lønstigning i procent. Kilde: AE pba. DA Lønstigningerne i byggeriet er styrtdykket siden slutningen af 27. I 4. kvartal 21 nåede lønstigningerne næsten ned på pct., og lønstigningstakten er kun steget ganske svagt i det seneste kvartal. Indikatorer for det private forbrug Figur A13. Forbrugertillid Figur A14. Detailomsætningsindekset Indeks Indeks Forbrugertillid Privatøkonomi Samfundsøkonomi Indeks (2=1) Indeks (2=1) Anm.: AE sæsonkorrektion. Anm. Sæsonkorrigeret. Detailomsætningen er indekseret til basisåret 2. Forbrugertilliden er siden bunden i oktober 28 betydeligt forbedret, hvilket i overvejende grad er sket i løbet af 29. Fremgangen er især trukket af bedre tillid til samfundsøkonomien, idet tilliden til privatøkonomien har ligget stabilt siden midten af 29. Udviklingen fortsatte ind i 21, men er siden hen stabiliseret på et svagt positivt niveau. Detailomsætningsindekset toppede i februar 28 på indeks 16,6. Derefter fulgte et skarpt fald til slutningen af 28, hvorefter det trendmæssigt har stabiliseret sig. Niveauet ved udgangen af 21 på godt 96 svarer således til niveauet i begyndelsen af 29. I april måned 211 lå indekset i 97,, godt 1,1 pct. højere end dette. De kraftige svingninger i marts-april-maj 21 kan delvist tilskrives påskens placering i

13 Økonomisk rapport, juni 211 Figur A1. Bilkøbet 1. biler 1. biler Figur A16. Dankortomsætningen Mia. kr. Mia. kr Anm.: Til husholdninger. AE sæsonkorrektion. Bilkøbet svinger notorisk op og ned, men tendensen fra midten af 29 til slutningen af 21 var stigende. Salget er gået fra et bundniveau lige under. til 7. i januar 211. Siden da er det gået ned ad bakke, navnlig fra marts til april måned 211. Husholdningerne købte i årets 4 første måneder knap 3. biler, hvilket er 27 pct. flere end i 21. Den svage udvikling på det seneste tyder dog på, at væksten i resten af 211 bliver lille. Kilde: AE pba. NETS (tidligere PBS). AE sæsonkorrektion. Dankortomsætningen har ligget næsten fladt i 211. Efter en pæn stigning hen mod slutningen af 21, hvor man nåede 2 mia. kr. i månedlig omsætning, er niveauet tæt ved uændret frem til maj måned 211. Niveauet er dog stadig knap 4 pct. højere end i maj 21. For årets første måneder er tendensen den samme, det er godt 4 pct. over niveauet fra starten af 21. Givet den trendmæssige vækst i dankortomsætningen fra 2 til 27 på årligt ca. 1 pct., ligger dankortomsætningen dog fortsat lavt. De kraftige svingninger i foråret 21 kan tilsvarende detailomsætningen tilskrives påskens placering. 13