SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013 Bygværker (BYG)

Transkript

1 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013 Bygværker (BYG) September 2013 VEDLIGEHOLD AF STORE BYGVÆRKER (BYG-SV) Entreprise: SV-OD-FARO-KAT

2 SIDE 2 af 35 INDHOLDSFORTEGNELSE SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER ARBEJDSPLADS Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje Ledninger Laboratoriefaciliteter Miljøforhold Flåder Særlige forhold Uddannelse og erfaring STILLADS OG FORM Alment Materialer Udførelse SLAP ARMERING Alment Materialer Udførelse Kontrol B BETONREPARATION Alment Materialer Udførelse Kontrol ANDRE ARBEJDER Nedbrydnings, behugnings og afrensningsarbejder Katodisk beskyttelse...20 BILAG:

3 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 3 af 35 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER 1 ARBEJDSPLADS for arbejdsplads er supplerende, særlig beskrivelse til AAB Arbejdsplads af november Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Arbejderne opdeles i 2 etaper indeholdende arbejder på Sjælland Farøbroen, i det efterfølgende forkortet SF-broen, som etape 1 og Farø Falsterbroen, i det efterfølgende forkortet FF-broen, som etape 2. Ingen arbejder må påbegyndes før den til arbejdet hørende procedure er godkendt af tilsynet. 1.3 Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje Arbejdsområder Arbejdsområder omfatter underbygningen af Farøbroerne samt indvendigt i brokasserne og landfæster mod Farø. Tilsynet skal altid være underrettet, når der foregår arbejder på/i broen. Arbejder i broen skal altid udføres af mindst 2 personer dvs. ingen færdes alene på eller i broen. Der er ingen planlagte arbejder på broerne, der kan/vil have indflydelse på nærværende entreprise, bortset fra almindelige driftsarbejder Arbejdsplads Til arbejdsplads kan entreprenøren disponere over områder ved henholdsvis endevederlag SF-0 mod Sjælland og endevederlag FF-0 mod Farø, efter nærmere aftale. Anbringelse af skure, adgangsveje, bådebro, materiel, materialer, m.v. skal ske i disse områder. Områderne er ca. 10 m x 20 m og vist nedenfor. Entreprenøren skal i sin planlægning forudsætte, at arbejdspladsen skal være fjernet i perioden mellem to etaper. Bygherren kan ikke anvise plads til opankring af arbejdsflåde/arbejdspram og båd.

4 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 4 af 35 Skurvogne, materialer og materiel mv. placeret på arbejdspladsen skal sikres og fastholdes effektivt, så de ikke blæser væk eller flytter sig fra arbejdspladsen. Arbejdspladsen må anvendes til parkering men ikke til overnatning.

5 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 5 af 35 Etablering af spildevandssystem er en entreprenørydelse. Opsamling af spildevand skal foregå til lukkede systemer. Systemet skal overholde gældende miljøkrav. Der vil ikke være adgang til kloak, så "slamsugning" gennemføres af entreprenøren selv. Der vil være mulighed for tilslutning af el, 380V, 32Ampere samt 220V, i landfæstet på Farø. Døren til landfæstet skal dog holdes aflåst, når der ikke er folk på arbejdspladsen. Der vil være mulighed for tapning af vand fra Vejdirektoratets toiletter beliggende ca. 100 m øst for landfæste Farø ved Farø-Falster broen. Henstilling af materialer og materiel m.v. skal ske inden for områder afmærket i henhold til Vejregler for afmærkning af vejarbejder i gældende udgave. Oplag af kemikalier, drivmidler eller andre miljøfarlige stoffer på arbejdspladsarealerne skal sikres mod udslip ved hjælp af egnede spildbakker. Miljøfarlige stoffer opbevares i lukkede containere. For at forebygge hærværk i ubemandede perioder skal alle materialer og alt materiel være forsvarligt låst inde eller låst. Indhegning og afmærkning skal vedligeholdes således, at arbejdsområdet - også for uden arbejdstiden - er effektivt afspærret. Indhegning og afmærkning skal genetableres efter hver ind- og udkørsel således, at uønsket trafik på arbejdsområdet undgås. Entreprenøren skal gøre sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold, parkeringsmuligheder m.v. og hvor der er plads til udstyr, materiel og materialer. Det påpeges, at overholdelse af alle myndighedsbestemmelser vedrørende arbejdspladsens indretning og drift påhviler entreprenøren. Entreprenøren skal senest 5 arbejdsdage efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der viser omfang og indretning af arbejdsplads. Entrepriseledelsen, herunder formænd, skal kunne træffes på telefon inden for normal arbejdstid, og i øvrigt når der foregår arbejder på arbejdspladsen. Til brug for bygherrens tilsyn skal entreprenøren i tilknytning til entreprenørens kontor på arbejdspladsen stille kontor til rådighed, der opfylder følgende krav: Kontorpladser (kontorbord, kontorstol, belysning, varme og reol) til to personer. Kontoret skal være et selvstændigt kontor adskilt fra entreprenørens kontor. Toiletrum med toilet og håndvask. 1 stk. kaffemaskine og 1 stk. el-kedel. 1 stk. termokande. 1 stk. køleskab. El-radiator. Persienner for vinduerne. Bordplads til 6 personer inkl. 6 stole (til afholdelse af byggemøder). Internet adgang med min. hastighed på 10/1mbit. Renhold og drift af skuret påhviler entreprenøren. Skuret skal være til tilsynets disposition fra senest 5 arbejdsdage efter arbejdets start til 5 arbejdsdage efter arbejdets afslutning. Entreprenøren skal på arbejdspladsen råde over udstyr for tele- og datakommunikation ( , internet og lign.) mellem entreprenør, bygherre og bygherrens tilsyn.

6 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 6 af Adgangsveje Adgang til arbejdspladsen på Farø sker via afkørsel 42. Adgang til arbejdspladsen på Sjælland sker via afkørsel 41. Adgang indvendigt i brokasserne skal ske via landfæster SF-0, SF-20, FF-0 og FF-18. Døre til landfæster skal holdes aflåst, også når der arbejdes inde i brokasserne. Der kan påregnes brug af monorails i brokasserne. Monorail for SF-broen er parkeret ved SF-20, mens monorail for FF-broen er parkeret ved FF-0. Brug af monorails er på entreprenørens eget ansvar. Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal ske, så det ikke spærrer for øvrig trafik. Herudover skal forskrifter og påbud fra vejmyndighed og politi nøje overholdes Søterritorium under bro Trafikken til søs på og under broen skal opretholdes uden restriktioner i hele arbejdsperioden. Eventuelle afmærkninger og søfærdselsregulerende foranstaltninger påhviler entreprenøren. Arbejdet omfatter opstilling, flytning, inspektion, drift og fjernelse af søafmærkning. Ved arbejder til søs fra arbejdsflåde/arbejdspram og båd gælder love og regler for søfart, og afmærkning af flåder og fartøjer skal udføres i henhold til Søfartsloven og som påkrævet af Søfartsstyrelsen. Entreprenøren skal indhente tilladelser til at reducere gennemsejlingsfagene (pga. platforme) hos Søfartsstyrelsen, se også SAB afsnit Ledninger Kabelføring fra det eksisterende katodiske beskyttelsesanlæg er trukket i kabelrør i pilleskaft samt i kabelrør/kabelbakker indvendigt i brokasserne. Entreprenøren skal reetablere eksisterende kabelføring til samme eller bedre stand, såfremt de beskadiges under entreprisens udførelse. 1.6 Laboratoriefaciliteter Entreprenøren skal nøje føre tilsyn med materialer og udførelse. Omfang af prøvning er nærmere angivet i SAB. Entreprenøren skal umiddelbart efter udførelse aflevere kontrolskemaer til tilsynet. 1.7 Miljøforhold Alment Sjælland-Farø broen hører til Vordingborg kommune. Farø hører til Vordingborg kommune. Farø-Falster broens tilhørsforhold er, at den er delt på midten og hører til hhv. Vordingborg kommune og Guldborgsund kommune.

7 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 7 af 35 Entreprenøren skal overholde de krav til miljøforhold, der er stillet af de pågældende kommuner. Entreprenøren skal vurdere arbejdsaktiviteter og -processer, som kan have betydning for miljøet. Hvor der er betydelig risiko for påvirkning af miljøet, skal entreprenøren udarbejde miljøprocedurer. Entreprenøren skal i god tid før udførelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, støv m.v., advisere naboer, der forventes berørt af generne Støjgener For arbejderne gælder følgende støjgrænser jf. Guldborgsund kommunes hjemmeside: Mandag - fredag fra til 18.00: 70 db(a) Aften fra til 22.00: 45 db(a) Lørdage fra til 14.00: 70 db(a) Lørdage fra til 22.00: 45 db(a) Søn og helligdage fra til 22.00: 45 db(a) Nat fra til (spidsværdi max 55 db(a)): 40 db(a) Grænseværdierne gælder ved nærmeste boliger og andre støjfølsomme områder. Entreprenøren kan selv søge supplerende oplysninger hos Vordingborg kommune. Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge støjgener, og støjende arbejder skal tilstræbes udført inden for normal arbejdstid, der er fastsat til hverdage kl Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure ved opstart redegøre for den i gældende AAB skrevne arbejdstilrettelæggelse. Hvis entreprenøren, f.eks. ved nat- og weekend-arbejde, forventer at overskride støjgrænserne, skal der forinden, ved velbegrundet ansøgning, opnås dispensation fra støjgrænserne fra hhv. Guldborgsund og Vordingborg Kommune. Dispensationen skal findes på arbejdspladsen på de pågældende tidspunkter, og kopi skal på forhånd være fremsendt til tilsynet Støvgener I forbindelse med arbejdet, specielt under fjernelse af den eksisterede belægning, vil der forekomme uhensigtsmæssig støvbelastning. Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge støvgener. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure ved opstart redegøre for den i gældende AAB skrevne arbejdstilrettelæggelse Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Entreprenøren skal tilrettelægge sit arbejde således, at der i god tid før arbejdernes udførelse udføres nødvendige afværgeforanstaltninger, som kan imødegå en forurening.

8 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 8 af 35 Der er ikke mulighed for tilslutning til kloak for afledning af spildevand fra arbejdspladsen eller arbejdsområdet Affaldshåndtering og bortskaffelse Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse, hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen, kildesortering i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ, affaldscontaineres placering, herunder til- og frakørselsforhold, oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning. Affald skal anmeldes i Vordingborg eller Guldborgsund Kommune og afleveres på modtageanlæg godkendt af kommunen. Alle materialer fra arbejdet skal opsamles og affald, herunder tom emballage, skal fjernes og destrueres i henhold til Arbejdstilsynets og Miljømyndighedernes gældende forskrifter. Entreprenøren skal i skemaform fremlægge dokumentation for bortskaffelse af affald i form af køre- og vejesedler fra transportør samt kvitteringer fra modtageanlægget. Entreprenørens affaldshåndtering vil være et fast punkt på dagsordenen for byggemøder Bekæmpelse af vandforurening Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge, at der sker forurening af Storstrøm. Betonaffald fra nedbrydning skal opsamles. Entreprenøren skal beskrive de arbejdsprocedurer og metoder, der tænkes anvendt for at hindre forurening af Storstrøm. Hvis der sker driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af Storstrøm, kontaktes alarmcentralen omgående på 112, der orienterer miljøvagten. 1.8 Flåder Redningsflåde Entreprenøren skal anskaffe en redningsflåde, der er udstyret, så den opfylder gældende regler for redningsflåder for den type af arbejder, der skal udføres og det antal personer som entreprenøren agter at anvende ved sin udførelse. Føreren af flåder m.v. skal de nødvendige certifikater.

9 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 9 af Særlige forhold Bygherren stiller ingen stilladser eller lignende til rådighed for gennemførelse af entreprisens tilbudsarbejder. Anvendelse af monorails er på entreprenørens egen risiko og ansvar. Monorails skal returneres i samme stand som ved start af anvendelsen. Eventuelle skader udbedres for entreprenørens regning. Vejdirektoratet garanterer ikke for regulariteten og driftsikkerheden af monorails Adgangsforhold Alment Omkring adgangsforhold til pilleflader udvendigt skal der anvendes fast stillads. Fra det faste stillads skal det være muligt at arbejde med behugningsværktøj, skæreværktøj samt udføre udstøbning af beton/mørtel på alle pillesider fra kote ca. +1,8 til ca. kote +4,5. Det faste stillads skal sikres med fendere således, at eksisterende ophængswire for referenceelektroder og anodekabler under vand ikke ødelægges (ophæng for disse findes op til kote -1). Efterlades det faste stillads på bropillerne, skal adgangsmuligheder afspærres, så 3. mand ikke har adgang. Det faste stillads skal monteres, vedligeholdes og demonteres uden gene for sejlende trafik. Metodebeskrivelse for adgangsforhold til piller udvendigt skal afleveres til tilsynet til accept senest 5 arbejdsdage før arbejdet påtænkes påbegyndt. Der skal tilsvarende udarbejdes og afleveres metodebeskrivelse vedr. adgangsforhold til pilleskafte indvendigt (pilletop til pillebund eller til ca. kote +2). Metodebeskrivelse skal accepteres af tilsynet forud for påbegyndelse af arbejdet. For arbejder på vand skal Søfartsstyrelsen godkende planerne for arbejderne. Nedenstående er et link til deres hjemmeside, som beskriver proceduren. Entreprenøren skal være forberedt på at der skal laves en høring for brugerne af farvandet inden Søfartsstyrelsen kan give tilladelse til arbejdet. dning.aspx 1.11 Uddannelse og erfaring Ved opstartsworkshoppen efter kontraktindgåelse skal der fremlægges dokumentation for at den samlede organisation er på plads, herunder CV'er for alle de medarbejdere, der dækker de i SAB-SOS afsnit 6.2 og SAB afsnit nævnte ansvarsområder. De anførte ansvarlige medarbejdere skal indgå i entreprenørens entrepriseorganisation.

10 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 10 af 35 5 STILLADS OG FORM SAB for stillads og form er supplerende, særlige beskrivelser til AAB "Betonbro - Stillads og form" af august Kontrol og kvalitetssikring af stillads og formarbejder skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar Nedenstående erstatter formuleringer i SAB-SOS, afsnit Alment Arbejdet omfatter følgende: Projektering og udførelse af formkonstruktioner for eventuelle større betonreparationer. Projektering og udførelse af arbejdsplatforme til arbejder på pilleflader. Løft og fastgørelse af form og arbejdsplatform til den eksisterende betonkonstruktion. Entreprenøren skal designe, konstruere, levere, montere, flytte og vedligeholde stilladser. For arbejdet gælder bl.a. DS/EN 1808 Løfteplatform, Hejsestillinger (ophængt facadehejs, silohejse o. lign.). Interimskonstruktioner skal henregnes til konsekvensklasse CC2. Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013 og skal i samarbejde med bygherrens tilsyn anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. Desuden skal alle foreskrevne procedurer i ovennævnte Tilsynshåndbog følges. Der vil ikke blive forlangt, at der afholdes de i håndbogen angivne kurser A, B, C, D, E og F. Entreprenøren skal indhente alle myndighedsgodkendelser i forbindelse med stilladser og adgangsforhold, herunder godkendelse af flugt- og redningsveje. Der skal påregnes arbejde ved mindst 3 piller samtidig Projekteringsgrundlag Generelt Entreprenøren projekterer samtlige stillads- og formkonstruktioner, herunder sikkerhedsværn, afskærmninger og adgangsveje, samt evt. interimsramper og adgangsveje mv. Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. AT-vejledning A.2.1,"Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser", november Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsvarende. Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst 1,20 m. Etablering af arbejdsplatforme og adgangsforhold skal ske under hensyntagen til det eksisterende katodiske anlæg, herunder anodebånd og kabelføring.

11 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 11 af Arbejdsplatforme Belastninger Stilladser skal dimensioneres for fladelast jf. Arbejdstilsynets vejledning B.3.2, Opstilling og brug af stilladser, stilladsklasse 4. Såfremt entreprenøren har brug for større bæreevne end stilladsklasse 4 skal han designe arbejdsplatformen for den større last. Stilladser og fastgørelser til piller skal dimensioneres for vindlast iht. EN DS/EN DK NA. Funktionskrav Stilladser skal monteres, vedligeholdes og demonteres uden gene for vejtrafik og sejlende. Stilladserne skal udformes, så der kan arbejdes med værktøj på alle sider. Vægge og gulve på stilladser skal kunne udformes med maksimale åbninger på 15 mm x 15 mm. Stilladser skal umiddelbart kunne anvendes uden større ombygninger ved alle bropiller på nær pille 9 og 10 (gennemsejlingsfaget ved pyloner), som har større dimensioner end de øvrige piller og derfor vil kræve ombygning. Entreprenøren skal således ved selvsyn opmåle variationer på eksisterende konstruktion inden fabrikation af stilladser. Stilladser skal være monteret med bløde mellemlæg, hvor stilladser har direkte kontakt med pilleskafte eller sokler således, at eksisterende overflader ikke skades. Entreprenøren skal udbedre eventuelle skader på eksisterende konstruktioner forårsaget i forbindelse med montering, anvendelse eller fjernelse af stilladserne. Stilladserne må fastgøres med ankre. Fastgørelse med ankre i den enkelte pille skal udføres under hensyntagen til det eksisterende katodiske beskyttelsesanlæg inkl. kabelføring. Al forankring skal fjernes fra den eksisterende konstruktion efter nedtagning af stillads. Huller fra forankring skal udbedres med mørtel, jf. krav angivet i SAB afsnit 8. Stilladser skal udstyres med førstehjælpsudstyr og brandslukningsudstyr. Stilladserne skal forsynes med varselsbelysning og skiltning iht. Søfartsstyrelsens regler. Stilladser skal monteres og godkendes af uddannet stilladsmontør og der skal opsættes et "godkendt skilt" ved adgangsstedet til stilladset. Dokumentation Som angivet i Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013, skal entreprenøren fremsende tegninger og statiske beregninger m.m. for stilladser og adgangsforhold samt øvrige interimskonstruktioner inklusiv eventuel fastgørelse til piller til tilsynet. 5.2 Materialer Flageform Der skal anvendes glat form. 5.3 Udførelse Entreprenøren skal inden opsætning i en arbejdsprocedure dokumentere overfor tilsynet, hvorledes formen løftes på plads og fastgøres. Proceduren skal fremsendes til tilsynet senest 10 dage før arbejdet er planlagt udført.

12 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 12 af Form Tæthed og udformning Afformning Ved formsætning af overflader, der ligger i samme plan som overflader i en eksisterende konstruktion, skal formen anordnes således, at der umiddelbart før støbning påbegyndes, kan foretages en tæt tilspænding til den eksisterende konstruktion, således at spring i overfladen og afsætning af mørtel på eksisterende betonoverflader imødegås optimalt. Formen skal anordnes og opstilledes således, at den afformede overflade fremstår glat uden grater. Al forankringsmateriel til formen skal fjernes efter støbning. Fastgørelsen kan ske med ankre ind i den enkelte pille. Entreprenøren skal udbedre huller for fjernet fastgørelse. Ingen metalliske dele må efterlades i betonkonstruktionen. Fastgørelse med ankre i den enkelte pille skal udføres under hensyntagen til den katodisk beskyttelse, der skal udføres på pillesiderne.

13 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 13 af 35 6 SLAP ARMERING SAB for slap armering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB "Betonbro - Slap armering" af august Kontrol og kvalitetssikring af armeringsarbejde skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august Alment Arbejdet omfatter følgende: Evt. supplering af armering i forbindelse med betonreparationsarbejder. Hvor den eksisterende armering er utilstrækkelig, ilægges supplerende armering efter tilsynets anvisning. Generelt gælder, at armering med grubetæringer på mere end 10 % af diameteren målt imellem overfladen og bag denne skal suppleres med ny armering. Udførelse skal ske iht. DS/EN og efterfølgende afsnit 6.3. Der henvises til SAB afsnit , hvor nedbrydnings- og behugningsarbejders udførelse er nærmere beskrevet Referencer DS/EN 1504 er gældende i sin helhed Dokumentation Sort armeringsstål skal være certificeret i henhold til DS/EN anneks C, klasse B og opfylde specifikationerne i nedenstående tabel. Identifikation Minimum styrke Minimum duktilitet f yk f yck A jk > (f t /f y ) k > (MPa) (MPa) % Y ,0 1 1,08 1 Egenskaber markeret med fed angiver skærpede krav ift. DS/EN og DS Materialer Der må kun anvendes stål med certifikat i henhold til DS/EN Materiale for faststøbning af ankre Til forankring af ny armering i eksisterende konstruktionsdele skal klæber accepteres af tilsynet.

14 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 14 af Udførelse Alment Supplerende armering ilægges, hvor den eksisterende armering klippes eller hvor tværsnitsreduktionen på den eksisterende armering pga. korrosion fordrer dette. Omfang af supplerende armering udføres i henhold til tilsynets anvisninger, under hensyntagen til stød- og forankringslængder. Der skal etableres elektrisk forbindelse mellem al supplerende armering og den eksisterende armering med svejsning, jf. SAB afsnit Katodisk Beskyttelse Varmepåvirkning af armering Svejsning af armering for etablering af elektrisk kontinuitet i den eksisterende armering og mellem den supplerende og den eksisterende armering tillades. 6.4 Kontrol Elektrisk kontinuitet mellem supplerende armering og eksisterende armering kontrolleres 100 %, se metode under SAB afsnit

15 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 15 af 35 8B BETONREPARATION SAB for Beton - Reparation er supplerende, særlige beskrivelser til AAB "Betonbro - Betonreparation" af august Alment Følgende konstruktionsdele repareres/retableres med færdig- (tør-) blandet cementmørtel (reparationsprincip 3, metode 3.1 og reparationsprincip 10, metode 10.1) i henhold til DS/EN samt DS/EN 206 med tilhørende DS 2426: Behuggede områder i forbindelse med undersøgelse for armeringskontinuitet. Behuggede områder i forbindelse med reparation af skadet beton på pillerne. Skårne riller i forbindelse med etablering af anodebånd med strømtilledere til beskyttelse af armering i pilleskafte samt skårne riller til kabelføring. Borede huller i forbindelse med installation af referenceelektroder. Skårne riller i forbindelse med montering af anodebånd. Huller i forbindelse med stilladsmontage og styreskinner. Udarbejdelse af procedure for udstøbning af nedenstående beton/mørtel typer. Mørtel til omstøbning af anoder skal sammen med anoderne udgøre et samlet anodesystem, og mørtlen skal således være i overensstemmelse med såvel mørtelleverandørens og anodeleverandørens anvisninger. Mørtel til omstøbning af referenceelektroder skal være i overensstemmelse med mørtelleverandørens og referenceelektrode leverandørens anvisninger. Ingen arbejder må påbegyndes før den til arbejdet hørende procedure er godkendt af tilsynet Dokumentation Klassifikation af betontyper opdelt på konstruktionsdele:

16 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 16 af 35 Reparationsarbejder, mørtel/beton Mørtel til omstøbning af anodebånd Mørtel til omstøbning af referenceelektroder Konstruktionsdel Miljøklasse Minimum styrkeklasse Kontrolklasse Maks. stenstørrelse Dæklag (mm) Specielle krav E ***** R4** skærpet 8 *** Resistivitet deklareret værdi* målt efter 28 MD vandmættet tilstand iht. APM 219 E ***** R2** skærpet 2 **** Resistivitet < 15 kω*cm målt efter 28MD i vandmættet tilstand iht. APM 219 E ***** R2** Skærpet 2 *** DS/EN Den elektriske ledningsevne bestemmes i henhold til APM 219 * Resistiviteten tilstræbes at være inden for % i forhold til resistiviteten af den eksisterende beton jf. DS/EN Udenfor dette område tillades alene efter godkendelse af tilsynet ** I henhold til EN *** Dæklag svarende til plan med den eksisterende betonoverflade. **** Dæklagstykkelse er vist på tegning A og 02 *****Det bemærkes, at miljøklassen udover XS3 omfatter eksponeringsklasse XF4 så frostbestandigheden ved test i hht. SS skal være klassificeret som god eller meget god. Reparationsmørtel og mørtel til omstøbning af anodebånd skal være cementbaseret og må ikke indeholde polymerer. 8.2 Materialer Delmaterialer Groft tilslag Ved evt. større reparationer anvendes granit som tilslag.

17 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 17 af Produkternes sammensætning Mørtler og beton må ikke indeholde fibre og skal overholde kravene til resistivitet. Der må gerne anvendes samme materiale til reparationer som omstøbningsmateriale på anodebånd. Leverandørens anvisninger mht. lagtykkelse og udstøbningsmetode skal overholdes. Der skal tages hensyn til mørtelens flydeegenskaber i forhold til at sikre tilstrækkelig omstøbning af de indlagte anodebånd Udførelse Støbeskel Støbeskel skal spules med rent vand forud for støbning Støbning Støbearbejder skal udføres, så der tages hensyn til betonens og/eller mørtlens svind. Blanding af reparationsbeton/-mørtel og omstøbningsmørtel skal foretages i tvangsblander afpasset i kapacitet efter den valgte satsstørrelse. Satsen skal blandes af hele portioner af komponenterne, således som de leveres. Satsen må ikke være større end, at den kan anbringes på reparationsstedet herunder i rillerne, før afbindingen begynder. Reparationsbeton/mørtel og omstøbningsmørtel, der ikke er anvendt, før afbindingen indtræder, må ikke genopblandes, men skal kasseres. Reparationsstedet skal være helt udfyldt med reparationsbeton og rettet af med den omgivende betonoverflade. Lagtykkelse for omstøbning af anodebånd i forhold til den eksisterende betonoverflade (afhængig af det aktuelle betondæklag over armeringen) er vist på tegning A og 02. Rillerne skal være fuldstændigt og kompakt udfyldte og afrettet i plan med den omgivende betonoverflade. Ved procedureprøvningen skal der være fokus på en god omstøbning af anodebånd samt vedhæftning til den skårne rille. Herunder skal mørtelens pumpbarhed og udstøbningsmetode planlægges og eftervises brugbare. I tillæg skal mørtelens flydeegenskaber som funktion af tid og temperatur fastlægges/dokumenteres. Anodebånd skal holdes på plads i den skårne rille under udstøbningen således, at båndet er fuldstændig omstøbt med et dæklag over anodebåndet som vist på tegning A og 02 og centreret i den skårne rille Efterbehandling Betonoverfladetemperaturen skal min. være +5 C. Reparationssteder og rillerne for anodebånd skal straks efter udfyldningen beskyttes mod udtørring ved afdækning med plastfolie klæbet langs alle kanter alternativt anvendes curing compound, der er kompatibel med det anvendte reparationsprodukt og omstøbningsmørtlen. Der må ikke forekomme revner i støbeskel ved omstøbning af anodebånd eller i udførte reparationer, dette er meget væsentligt af hensyn til strømspredningen mellem anoder og armering.

18 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 18 af Kontrol Prøvestøbning Der skal udføres prøveobjekt for omstøbning af anodebånd på et objekt efter aftale med tilsynet, der henvises til SAB afsnit Entreprenøren skal afprøve procedurer til etablering af anodesystem dvs. rilleskæring, montage af anodebånd, blander og pumpning samt omstøbning af båndet. Blander og pumpe skal svare til blander og pumpe, der planlægges anvendt ved den faktiske støbning. Til procedureprøvning på prøveobjektet stilles følgende krav: Rilleskæring, afrensning, installering af anodebånd, omstøbning og efterbehandling gennemføres som forudsat ved den fortsatte arbejde. Der udbores efter 7 døgn min. 5 kerner, der omfatter rille, anodebånd og mørtel til dokumentation af omstøbningen og vedhæftningen til rillen. De omgivende temperaturer i hærdeperioden skal opsamles og afleveres til tilsynet. Prøvestøbningen gentages ved eventuelle ændringer i recept, arbejdsmetode og materieltyper. Området for procedureprøvning af indstøbning af anodebånd og udtagning af kerner skal placeres udenfor det planlagt etablerede anodesystem på pillen. Placering skal godkendes af tilsynet. Referenceområderne skal godkendes af tilsynet og bevares i hele projektperioden. Tilsynet skal have lejlighed til at overvære procedureprøvningen og skal varsles min. 5 arbejdsdage før planlagt støbning Udførelseskontrol Entreprenøren skal levere beton og mørtel.

19 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 19 af ANDRE ARBEJDER Nedbrydnings, behugnings og afrensningsarbejder Alment Arbejdet omfatter: Behugning/spuling af områder med betonskader på pilleskafter. Skæring af riller. Afrensning af riller. Boring af huller i piller, pilletop og brokasserne for gennemføring af kabler. Behugning for undersøgelse af armeringskontinuitet. Rengøring af behuggede områder før udførelse af betonstøbning/mørtelreparationer. Udarbejdelse af procedure til tilsynets kommentering Omfanget af behugningen af skadet beton fastlægges ud fra forundersøgelserne jf. SAB afsnit og fastlægges endeligt i samråd mellem tilsyn og med entreprenøren på stedet efter indledende behugning. Behugning af skadet beton skal udføres primært ved mekanisk behugning idet skadesomfanget skønnes at være begrænset, subsidiært anvendes spuling. Ingen arbejder må påbegyndes før den til arbejdet hørende procedure er godkendt af tilsynet Udførelse Behugningsarbejder og rilleskæring skal udføres meget omhyggeligt således, at konstruktionsdele, der skal bevares, ikke beskadiges, herunder med speciel opmærksomhed ved rilleskæring og behugning omkring hjørner og spidser. Det endelige omfang af behugning af evt. skadet betondæklag aftales på stedet mellem entreprenør og tilsyn. Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed nedbrydes eller beskadiges i større omfang end bestemt af tilsynet og accepteret af entreprenøren, skal entreprenøren retablere vederlagsfrit. Nedbrydningssnit i eksisterende pilleflader skal inden nedbrydningens påbegyndelse markeres med et 15 mm dybt skåret spor. I nedbrydningssnit skal eksisterende udragende armering bibeholdes, og overklipning heraf må kun finde sted med tilsynets tilladelse. Dersom der i nedbrydningssnittet forekommer armering parallelt med dette, skal sådanne armeringsstænger frihugges helt (dvs. til minimum 10 mm bag armeringen), hvis de under nedbrydningen af betonen er frilagt på mere end 50 % af omkredsen, eller hvis de er rustne i en grad svarende til 2-3 i Byg-ERFA erfaringsblad nr Eventuel rusten armering skal renses for løs rust, dog først efter at rusttærede jern er frihuggede. Armeringen skal afrenses som følger: Frilagte armeringsjern afrenses til St. 2 f.eks. ved mekanisk stålbørstning før indstøbning, Der henvises til Byg-ERFA erfaringsblad nr , "Rensning af armeringsstål". Betonflader, imod hvilke der skal støbes, skal opfylde kravene til støbeskel, jf. SAB afsnit Trykluft må kun anvendes til rensning af behuggede flader, hvis den er renset, så der ikke sætter sig oliefilm på overfladen.

20 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 20 af 35 Rilleskæringen skal ske i nøje overensstemmelse med beskrivelse og tegninger samt i øvrigt efter tilsynets anvisninger. Rillerne skæres horisontalt på pillerne, hvor rillerne placeres midt imellem de vandrette armeringsstænger. Rillerne skal være mm brede. Dybden af rillerne fremgår af tegning A og 02. Rillerne skal afpasses efter det valgte anodebånd såle-des, at båndet placeres så der opnås den maksimale strømspredning. Rillebredden skal være så meget bredere end båndet at fuldstændig omstøbning sikres. Dybden afpasses efter det aktuelle dæklag, idet dæklaget til den nærmest liggende armering skal være min. 15 mm. Dæklag bestemmes i forbindelse med forundersøgelserne af pillerne. Tolerance for rillerne er i vandret retning maks. ± 20 mm. Der anvendes styreskinner for at sikre dette. Huller fra fastgørelsen af styreskinner skal udbedres, når skinnerne er demonteret. Rensningen af rillerne skal ske ved spuling således, at det sikres, at der ikke findes løst materiale i disse. For gennemføring af kabler fra anodebånd og referenceelektroder fra udvendigt på pillen til inderside pille bores huller gennem betonvæggen umiddelbart over sigteluger. Huldiameter skal tilpasses antallet af kabler, og skal være mindst mulig. Hullerne bores skråt op og tætnes. Metode forelægges tilsynet til godkendelse. For etablering af rørgennemføring mellem inderside af pilletop og brokasse bores tilsvarende huller i hhv. betondækket og stålbrokassebund, hvor eksisterende gennemføringer ikke har tilstrækkelig huldiameter for nye kabler. Nedbrudte betonstykker, borekerner mv. skal opsamles og tillades ikke ført til Sjællandsrenden og Sortsø Gab. Der skal foretages behugning 5 steder pr. pille fra kote +2,0 til kote +4,0 på to piller efter aftale med tilsynet for verificering af armeringskontinuitet. Det første armeringslag skal lokalt frithugges helt dvs. til minimum 10 mm bag armeringen. Behugningen skal udføres efter nærmere aftale med tilsynet Katodisk beskyttelse Alment Arbejdet omfatter katodisk beskyttelse af piller kote +2,0 til +4,0 for samtlige piller på vand dvs. for SF-broen pille SF-03 til SF-19 (i alt 17 piller) og for FF-broen pille FF-01 til FF-16 (i alt 16 piller). Til beskyttelse af armeringen i pillerne etableres katodisk beskyttel-se med påtrykt strøm. Omfang: Forundersøgelser af piller. Detailprojektering og dimensionering af katodisk beskyttelsesanlæg til SF-broen og FF-broen. Udarbejdelse af arbejdsprocedure og herunder evt. tilretning i forlængelse af prøvestøbning. Etablering af elektrisk kontakt til eventuelle metaldele, der måtte blive påvirket af det katodiske beskyttelsessystem. Det noteres at der er etableret kontakt til sigteluger i forbindelse med katodisk beskyttelse i kote 0-2. Levering og montage af anodebånd. Levering og installation af referenceelektroder. Levering, trækning og montering af ledere fra anodebånd og referenceelektroder til samlebokse indvendigt i bropiller. Levering og montering af samlebokse i bropiller og i brokasser. Levering og montering af rørgennemføringer mellem pilletop og brokasser.

21 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 21 af 35 Levering, montering og trækning af kabler fra samlebokse indvendigt i pilleskafte til samlebokse i brokasser samt fra samlebokse i brokasser frem til ensretterskabe inklusiv føringsveje i pilleskafte og brokasse frem til eksisterende kabelbakker i brokasserne. Design af kabinetter opbygget med strømforsyninger/ensrettere og elektronik, herunder kommunikation med central dataserver. Levering, opsætning og montering af kabinetter med strømforsyning/ensretter og styresystem. Levering og montering af central dataserver med router opkobling komplet og med alt nødvendigt software. Opkobling til fiberoptiske kabler for kommunikation mellem ensretterskabe og central dataserver. Tilslutning til netforsyning inklusive trækning af forsyningskabler fra grupper. El-arbejder for tilslutning af ensretterskabe. Afprøvning og godkendelse af katodisk beskyttelsesanlæg. Opkobling til Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse Idriftsætning og indregulering for hver af de to etaper. 5-års drift og vedligehold beregnet efter tidspunkt for afsluttet godkendt indregulering af anlægget for hver af de to etaper. Levering af dokumentation samt instruks for drift og vedligehold af det katodiske beskyttelsesanlæg. I tilbuddet skal være indeholdt alle arbejder og leverancer af materialer til de i beskrivelsen nævnte arbejders fuldstændige færdiggørelse. Der skal anvendes de-centrale ensretterskabe (små ensrettere) med strømforsyning/ensretter og styresystem, disse placeres i brokassen over hver pille. Placering aftales med tilsynet og vil skulle tage hensyn til eksisterende ensretterskabe. Strømforsyning til de decentrale enheder føres fra nærmeste gruppe, se tegninger. De enkelte ensrettere kobles op til en central server for dataopsamling og remote styring, denne er placeret i endevederlaget FF-00. Kommunikationen mellem de de-centrale ensretterskabe og den centrale dataserver skal etableres med databuskabel. Data kommunikation mellem central server og SF-broen sker via eksisterende fiberoptiske kabler. Anlægget skal indeholde al hardware og software til at kommunikere med Vejdirektoratets centrale forvaltningssystem. Kommunikationen skal foregå over internettet via mobildata (3G/4G). Anlægget skal kunne etablere en forbindelse til Vejdirektoratets ftp-server med faste mellemrum (konfigurerbart). Via forbindelsen skal anlægget: 1) Overføre anlæggets data via ftp-server. 2) Overføre fjernstyringsparametre fra Vejdirektoratets ftp-server til anlægget. Prøvestøbning Ved installering af katodisk beskyttelse udføres prøvestøbning på den første pille (eller efter aftale med tilsynet på en anden pille) gældende for følgende delarbejder: Skæring af én rille (jf. SAB afsnit 13.11). Montage af anodebånd. Omstøbning af anodebånd (jf. SAB afsnit 8B). Installering af referenceelektroder jf. SAB afsnit Pillen bevares som referencefelt for arbejdets udførelse i hele udførelsesperioden. Arbejdet udføres så referencefeltet kan indgå i det endelige arbejde.

22 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 22 af 35 Prøvestøbningen skal være godkendt forud for den egentlige produktion. Prøvestøbningen skal begyndes i så god tid, at eventuelle justeringer kan gennemføres for de resterende arbejder. Uddannelse og erfaring Nedenstående krav er supplerende til kravene angivet i SAB-SOS afsnit 6.2 Der kræves dokumentation for entreprenørens uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer indenfor følgende aktivitetsområder: Projektering af katodisk beskyttelsesanlæg (påtrykt strøm) Udførelse af katodisk beskyttelsesanlæg inklusiv anode, katode, referenceelektrode samt tilhørende betonarbejder samt tilhørende elinstallationer og kommunikationsanlæg (påtrykt strøm) Idriftsættelse, drift og vedligehold af katodisk beskyttelsesanlæg (påtrykt strøm) Normer og standarder Følgende normer og standarder er gældende for de katodiske beskyttelsesarbejder: DS/EN ISO Katodisk beskyttelse af stål i beton. Elforsyningsselskabets lokale bestemmelser. APM 219. Concrete testing, Hardened concrete, Electrical resistivity. 1 edition, May Arbejdstilsynets anvisninger. Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande. DS/EN to Lavspændingstavler - Del 1 til 5: Typetestede og delvist typetestede tavler. DS/EN A-1: Kapslingsklasser (IP-kode). DS/EN : Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-1: Generiske standarder - Immunitet for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer. DS/EN : Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-3: Generiske standarder - Emissionsstandard for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer. DS/EN 60439/61439 del 1, typetestede og delvist typetestede tavler. DS/EN 60439/61439 del 2, særlige krav til kanalskinnesystemer. DS/ EN Lynbeskyttelse. Stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende elektriske installationer 1993 samt relevante afsnit i Stærkstrømsreglementet af Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande Materialer Materialerne omfatter følgende: Anodebånd inklusive strømtilledere. Referenceelektroder inklusive indstøbningsmørtel. Kabler, ledninger inkl. strømforsyningskabler, samlebokse, udstøbningsmateriale, pakning. Føringsveje. Rørgennemføringer. De-centrale kabinetter med strømforsyning/ensretter, styresystem og målekort. Switche til konvertering mellem databuskabel og fiberoptiske kabler. Databuskabel mellem de-centrale kabinetter. Central dataserver med router opkobling inklusive al nødvendig software. Mørtel til omstøbning af anodebånd fremgår af SAB afsnit 8B.

23 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 23 af Anodebånd inklusive strømtilledere Til korrosionsbeskyttelse af indstøbt armering i piller skal benyttes katodisk beskyttelse. Det katodiske beskyttelsesanlæg fungerer som et påtrykt strømanlæg, der kræver strøm fra en DC-forsyning, hvor plus polen tilkobles anodesystemet og minus polen tilkobles armeringen (brokassen). Som anodesystem til piller anvendes anodebånd monteret i skårne riller og omstøbt med mørtel. For anodematerialer inklusive strømtilledere skal der foreligge dokumentation for anodematerialernes levetid, ved beregninger, accelererede test i laboratorium og referencer fra feltinstallationer. Anodebånd skal være fremstillet af MMO-belagt titan, med et strømoutput på minimum 5,3 ma/m anodebånd. Strømtilførelsen til anodebåndene sker via titantråd, der modstandssvejses til anodebåndene iht. anodebåndsleverandørens anbefaling. Der skal være strømtilførsel i hver ende af hvert anodebånd Katodeforbindelser Brokassen er for det eksisterende anlæg fra kote 0 til +2,0 anvendt som katodeforbindelse. Der skal ikke etableres nye katodeforbindelser Referenceelektroder inklusive indstøbningsmørtel Til overvågning og kontrol af den katodiske beskyttelse mht. strømtilførsel og strømspredning for opnåelse af tilstrækkelig beskyttelse indstøbes mangandioxid (MnO2/Mn2O3/NaOH) reference elektroder med cementprop. Referenceelektroderne monteres i borede huller. Mørtel til brug for indstøbning af referenceelektroder i borede huller skal sikre fuldstændig omstøbning af referenceelektroderne. Mørtlen skal være svindkompenseret, så der ikke opstår revner i støbeskellet. Mørtel til indstøbning skal være kompatibel med referenceelektroderne og skal i øvrigt være i henhold til referenceelektrodeleverandørens anbefalinger. Referenceelektroderne skal leveres med cementprop til sikring af fysisk adskillelse mellem elektrode og øvrig beton. I tillæg leveres referenceelektroderne med hætte for at hindre udtørring, denne skal fjernes før indstøbning. For referenceelektroder skal der foreligge dokumentation for kalibreringspotential. Referenceelektrodepotentialet skal være stabilt i minimum anodesystemets levetid, dokumenteret f.eks. ved en rapport over test i laboratorium og/eller referencer fra feltinstallationer Kabler, ledninger, samlebokse Alle kabler fra samlebokse frem til ensretterne skal være af kvaliteten NOIKLX eller tilsvarende. Enkeltledere fra anodebånd skal have minimum to isolerende (beskyttende) kapper, hvor den inderste skal bestå af XLPE, HMWPE eller tilsvarende. Alle ledere skal være af passende dimension svarende til den aktuelle anvendelse. Referenceelektrodekabler fra samlebokse til ensretter skal være parsnoet vaselinekabel af typen CU/SPR/VAS/FOL/AL+PE. Kravet til kabeltype kan frafaldes for så vidt, at leverandøren af styresystemet garanterer, at hans system er kompatibelt med den foreslåede kabeltype, således at måleresultater ikke påvirkes af f.eks opsamlet støj. Kablerne skal være af kvalitet svarende til en levetid ved den aktuelle anvendelse på minimum 20 år.

24 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 24 af 35 Samlebokse skal udføres i robust kvalitet i tæthedsklasse IP65, der kan modstå den aktuelle anvendelse og krævede levetid. Bokse skal forsynes med det nødvendige antal klemrækker for anode- og reference elektrode forbindelser. Samlebokse indvendigt i pilleskafter udstøbes med tætningsmasse for korrosionsbeskyttelse som f.eks. Stopaq eller tilsvarende. Massen skal være kompatibel med bokse og kabler. Massen skal kunne fjernes igen ved behov uden at ødelægge installationen. Gennemføringer for kabler over sigteluger skal tilstøbes tætsluttende. Metode skal godkendes af tilsynet. Dokumentation Der skal foreligge teknisk specifikation for samlebokse, forskruninger og udstøbningsmasse. Der skal foreligge teknisk specifikation for alle kabler, kabelmærkning og strips. Det skal fremgå af dokumentationen, at kablerne er velegnede til det aggressive marine miljø, og at kravet til levetid kan opfyldes. Farvekoder og nummerering Hvor ledninger tilsluttes anoder, referenceelektroder og ståldele skal entydige farvekoder/nummerering anvendes. Mærkning Kabelnumre skal være let læselige efter endt montage. Kabelnumre skal påføres i måleog ensretterkabinetter. Kabelmærkningen skal være holdbare i hele anlæggets levetid. Samtlige kabler og ledninger hørende til anlæg for katodisk beskyttelse skal i fælles føringsveje samles med strips pr. 2 m. Strips skal være af rust- og syrefast kvalitet DS EN Ud for hver pille udføres mærkning af kabler fra pillen med rust- og syrefast kabelmærkning i kvalitet DS EN eller bedre. Kabelmærkningen skal være entydig og indeholde såvel pille nr. som kabeltype, og være i overensstemmelse med entreprenørens dokumentation over kabelføring (terminallister, kabelføringstegninger, el-diagrammer mv.). Kvalitetskrav Føringsveje El-installationerne planlægges og udføres under hensyntagen til krav om høj sikkerhed, høj korrosionsbestandighed samt robuste løsninger ved valg af el-komponenter, komponentplacering og komponenternes indbygning. Som føringsveje indvendigt i pilleskafte anvendes PVC frie rør. Eksisterende føringsveje indvendigt i pillerne må anvendes, såfremt der er plads i disse. Som føringsveje udvendigt på massive piller (pille SF-18, SF-19, FF-9, FF-10 og FF-11), anvendes rustfast stålrør eller kabelafdækningsskinne i en kvalitet svarende til min. DS EN Stålrør/kabelafdækningsskinner skal stelforbindes. Som føringsveje i brokasserne kan anvendes eksisterende åbne kabelbakker i brokasserne (går på langs af brokasserne i hele broens længde), disse suppleres efter behov med tilsvarende åbne kabelbakker. Kabler føres mellem brokasser og endevederlag igennem de eksisterende fleksible brandsikre kabelgennemføringer. Kablerne skal beskyttes ved udgange og indgange af kabelføringsrør med neopren eller tilsvarende eller ved at rørene gøres koniske således, at der ikke findes skarpe kanter.

25 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 25 af 35 Alle materialer til føringsveje skal være af kvalitet svarende til en levetid ved den aktuelle anvendelse på minimum 20 år Rørgennemføringer Hvor der er behov for supplerende rørgennemføringer etableres disse på tilsvarende vis som de eksisterende rørgennemføringer ved anvendelse af galvaniseret stålflexslange med PVC belægning udvendig. Rørgennemføringer mellem pilletop og brokasse skal være fleksible. Skader på overfladebehandlingen på brokassen skal udbedres med et produkt godkendt af tilsynet Ensretterskab med T/R unit, R/E unit og control unit Specifikation for ensretter og styresystem er vedlagt som bilag A til SAB. Til strømforsyning og styring af det katodiske beskyttelsesanlæg skal der vælges et ensrettersystem, med regulerbare DC-udgange. For hver udgang skal strømforsyningen kunne indstilles med konstant strøm med en justerbar spændingsbegrænsning i området 0 til 15 V. Antallet og størrelsen af udgange skal minimum svare til nedenstående tabel: Område Antal DC udgange pr. pille Strøm pr. udgang, A Spænding pr. udgang SF-broen 2 dvs. i alt 34 stk. FF-broen 2 dvs. i alt 28 stk FF-broen (pyloner) 2 dvs. i alt Total 66 udgange Ensrettersystemet forsynes via transformere, der tilkobles 230 V AC netforsyningsspændingen. Forsyningstavler er eksisterende. Det forudsættes, at skabe med transformer og ensretter placeres over hver pille og central styreenhed placeres ved endevederlag Farø og endevederlag Sjælland. Der skal foreligge fyldestgørende dokumentation og betjeningsvejledning over ensretterog styresystemet på dansk. Skilleklemmer til anodezoner og måleklemmer for referenceelektroder skal være placeret adskilt fra 230 V AC-klemmer, og 230 V AC-klemmer skal være afblændet, så der ikke er risiko for personskade ved kontrolmålinger på øvrige klemmer i tavlen. For hver anodetilslutning skal der være mulighed for indsættelse af en regulerbar modstand. Software for dataoverførelse og præsentation af data skal indgå i leverancen både til dataserver og til bygherrens server. Log-in til programmet skal ske med bruger-id og password. Licenser for programmer overdrages til Bygherren. SIM kort og abonnement i udførelsesfasen og i den 5 årige driftsperiode er entreprenørleverance. Entreprenøren kan forudsætte at der er router tilgængelig. Antenne skal være af en kvalitet svarende til holdbarhed i min. 20 år i det marine miljø. Beslag for montering af antenne skal være rustfast stål af kvalitet DS EN Tilsvarende skal kabelføringsrør med fastgørelse til antennekabel være rustfast stål kvalitet DS EN

26 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 26 af Dokumentation Dokumentation af ensretterskabe med indhold skal opfylde kravene i SAB bilag A. Antenne med tilhørende fastgørelse og kabelføring skal dokumenteres med datablade. Decentrale enheder til strømforsyning og styring af det katodiske beskyttelsesanlæg anvendes. Der placeres en enhed for hver pille i brokassen umiddelbart over pillen, dvs. i alt 17 enheder for SF-broen og 16 enheder for FF-broen. Enhederne skal hver være med regulerbare DC-udgange. For hver udgang skal strømforsyningen kunne indstilles med konstant strøm med en justerbar spændingsbegrænsning i området 0 til 15 V. Antallet af og størrelsen af udgange skal være følgende for hver enhed (til hver pille): 2 DC-udgange: ma/15 V. Undtaget er enheder for pyloner, der i stedet skal have følgende udgange: 2 DC-udgang: ma/15 V Udførelse af katodisk beskyttelse Detailprojektering og dimensionering af anodesystem Anlægget er et forebyggede katodisk beskyttelses anlæg, og det skal dimensioneres for en beskyttelsesstrøm på: 5 ma/m2 armeringsoverflade. Den maksimalt tilladelige strømtæthed på anodeoverfladen er følgende: Anodebånd 110 ma/m2 Stålarealerne skal beregnes ud fra de eksisterende armeringstegninger. Stålarealet der skal beskyttes omfatter: 100 % af det yderste armeringsoverfladeareal samt 50 % af det næstyderste armeringsoverfladeareal i hele pilletværsnittet fra kote + 2,0 til + 4,0 m. Et tillæg på 10% af det samlede stålareal skal inkluderes til stødarmering og bindetråd. Funktionskriterier Der skal foreligge dokumentation for anodesystemets beskyttende effekt ved kontrolmålinger på indbyggede referenceelektroder under drift af anlægget i entreprenørens driftsperiode efter aflevering. Følgende kriterier (begge skal opfyldes) lægges til grund for vurderingen af de katodiske beskyttelsesanlæg iht. til EN 12696: Ingen potentialer må være mere negative end mv målt "inst.off" mod en Ag/AgCl/0,5 M KCl (-1300 mv mod ERE20). Minimum 100 mv depolarisering over 24 timer, dvs. stigning i potentialet efter 24 timer afbrydelse i forhold til "inst.off" potentialet. Holdbarhed Det valgte anodesystem og tilhørende komponenter skal have en levetid på min. 20 år.

27 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 27 af 35 Referenceelektroder skal fungere med et stabilt potential i min. 20 år. Anodesystemets design og installation skal være af en art, så ingen større vedligeholdelse er nødvendig inden for den 20 årige periode. Kabinet, powermoduler, kabler, ledninger, samlebokse og føringsveje skal have en holdbarhed svarende til anodesystemets holdbarhed. Kvalitetskrav El-installationerne planlægges og udføres under hensyntagen til krav om høj sikkerhed, høj korrosionsbestandighed samt robuste løsninger ved valg af elkomponenter, komponentplacering og komponenternes indbygning i kabinettet Udarbejdelse af arbejdsprocedurer Forud for processtart skal der udarbejdes arbejdsprocedurer til godkendelse hos tilsynet. Der skal udarbejdes procedurer for følgende delarbejder: Forundersøgelser Etablering af kontrol af kontinuitet i armering og øvrige metaldele. Etablering af armeringskontakter og føring af kabler frem til samlebokse. Installering af referenceelektroder samt føring af kabler frem til samlebokse. Installering af anodebånd med strømtilledere inklusiv rillefræsning og føringsveje frem til samlebokse. Procedure for kontrol imod kortslutning mod armering i skårne riller. Påkrævet elektrisk isolering af dele af anoden samt kontrol af funktion og omstøbning skal være inkluderet. Udstøbning med mørtel over anodebånd samt kontrol af funktion og indstøbning. Montage af samlebokse, og montage af strømtilledere og kabler i samlebokse inkl. korrosionsbeskyttelse af klemrækker og kabelforbindelser. Kontrol før idriftsættelse samt idriftsættelse og vedligehold. Dokumentation Arbejdsprocedurerne skal ilægges al nødvendig dokumentation af materialer og udførelse i form af datablade, specifikationer, certifikater, brugsanvisninger, principskitser, beregninger, mv. Beregningerne skal som minimum omfatte beregning af armeringsarealer, beregning af beskyttelsesstrøm, anodestrøm, størrelse af ensrettere, spændingsfald i systemet. Al den nødvendige og krævede kontrol skal være inkluderet i arbejdsbeskrivelserne. Arbejdsprocedurer skal fremsendes til tilsynet min. 5 arbejdsdage forud for processtart. Ingen arbejder må påbegyndes før den til arbejdet hørende procedure er godkendt af tilsynet Forundersøgelser Forundersøgelserne omfatter betonoverfladerne på piller i kote + 2,0 til +4,0. Betonoverfladerne gennemgås med hensyn til: Delaminerede områder. Eventuelle synlige skader f.eks. rustpletter, revner, afskalninger. Lokalisering af eventuelle metalliske objekter på piller. Placering af vandrette armeringsjern. Dæklag mindre end 30 og 50 mm (i koter hvor riller skal skæres). Det bemærkes at dæklag over kote 2,85 er specificeret til at være netop 30 mm, dæklag under kote 2,85 er specificeret til at være 50 mm. Evt. delaminerede områder og evt. skadede områder, der kræver udbedring forud for etablering af katodisk beskyttelse, mærkes op med holdbar farve (f.eks. rød).

28 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 28 af 35 Delaminerede områder og områder med korrosionsskader skal udbedres. Behugning og afrensning af overflader udføres som beskrevet i SAB afsnit Lokalisering af eventuelle metalliske objekter i pillerne i kote +2,0 til +4,0. Afhængig af objektet skal disse enten fjernes eller linkes op til anlægget, efter aftale med tilsynet. Placeringen af den vandrette armering lokaliseres for optimal placering af anodebånd. Anodebånd placeres midt imellem de vandrette armeringsjern. Områder med dæklag mindre end 50 mm under kote +2,85 og mindre end 30 mm over kote +2,85 lokaliseres i koter, hvor riller skal fræses. Såfremt der findes områder med mindre dæklag end 30 mm mærkes det op med farve (f.eks. gul farven skal kunne fjernes igen) og rillernesskæringsdybde aftales med tilsynet. Elektrisk kontinuitet skal kontrolleres, hvor der udføres reparationer i betonoverfladen. Kontrol Evt. delaminerede områder kortlægges ved hammertest. Lokalisering af armeringsjern samt kontrol af dæklaget udføres med en dæklagsmåler. Dæklagsmåler skal være kalibreret og have en nøjagtighed på ± 2mm indenfor måleområdet. Synlige skader lokaliseres ved visuel inspektion af overfladerne. Til orientering er alle sigteluger elektrisk koblet op til armeringen. Forundersøgelser skal dokumenteres skriftligt med tilhørende skitser for hver enkelt pille Etablering af katodeforbindelse Den eksisterende katodeforbindelse genanvendes ved etablering af katodisk beskyttelse fra kote +2,0 til kote +4,0. Kontrol Armeringskontakter kontrolleres ved at vride i de eksisterende befæstigelser Installation af referenceelektroder I den eksisterende beton som vist på tegninger og nedenfor i pillerne installeres referenceelektroder i borede huller. Referenceelektroder isættes i Ø25 mm huller, der bores ind i betonen (dybde = 120 mm). Hullet bores skråt op således, at spidsen af referenceelektroden er i nærheden af ydersidearmeringen i den ønskede kote og med hældning mod ydersiden af pillen. Efter afmontering af beskyttelseshætten indstøbes referenceelektroderne i en cementmørtel. Referenceelektroderne skal være ind- og omstøbt så omhyggeligt, at der er en effektiv elektrolytisk kontakt mellem referenceelektrodens målehoved og den eksisterende beton. Kabler fra referenceelektroder fræses ind i betonoverfladerne frem til gennemføringen til pilleindersiden (i ca. kote +2,85). Den principielle placering af referenceelektroderne fremgår af tegningerne. Den endelige placering af referenceelek-troderne i forhold til strømtilledere, anodebånd og armering aftales med tilsynet. Omfang af referenceelektroder fremgår af den efterfølgende tabel.

29 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 29 af 35 Pille nr. Pille SF-07 Pille SF-07 Pille SF-10 Pille SF-10 Pille SF-18 Pille SF-18 I alt SF Pille FF-01 Pille FF-01 Pille FF-06 Pille FF-06 Pille FF-09 Pille FF-09 Pille FF-09 Pille FF-09 Pille FF-11 Pille FF-11 I alt FF Antal reference-elektroder Orientering Kote, m 3 Syd +2,65; +3,2; +4,0 3 Syd-vest +2,8; +3,6; +4,0 3 Nord +2,65; +3,2; +4,0 3 Nord-øst +2,8; +3,6; +4,0 3 Syd +2,65; +3,2; +4,0 3 Syd-vest +2,8; +3,6; +4, Syd +2,65; +3,2; +4,0 3 Syd-vest +2,8; +3,6; +4,0 3 Nord +2,65; +3,2; +4,0 3 Nord-øst +2,8; +3,6; +4,0 3 Syd +2,26; +3,28; +4,10 3 Syd-vest +2,26; +3,28; +4,10 3 Nord +2,26; +3,28; +4,10 3 Nord-øst +2,26; +3,28; +4,10 3 Syd +2,65; +3,2; +4,0 3 Syd-vest +2,8; +3,6; +4,0 30 Kontrol Referenceelektroders præcise placering opmåles. Placeringen indtegnes og målsættes på tegninger. Tilsvarende for ledningsføringen fra referenceelektroderne.

30 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 30 af 35 Referenceelektroders indstøbning kontrolleres efter timer og efter min. 28 modenhedsdøgn ved kontrolmåling med en AC-modstandsmåler, max. strømoutput 2 ma. Accept værdi for impedansen er maksimalt 10 kω efter 28 MD. Referenceelektrodernes funktion kontrolleres til de samme tidsterminer ved en potentialmåling med voltmeter indstillet på DC-spændingsmåling mellem katodeforbindelse og referenceelektroder Installation af anodesystem Der skæres vandrette riller for montage af anodebånd i pillerne i kote ca. +2,20; +2,60; +3,0; +3,4 og +3,8, mens anodebånd i pylonerne monteres i kote ca. +2,0; +2,17; +2,34; +2,51; +2,68; +2,80; +3,02; +3,19; +3,36; +3,53; +3,70 +3,87 og +4,04. Koterne afpasses efter den aktuelle placering af vandrette armering i pilleskaftene samt støbeskellet i kote +2,85. Hvor afstanden imellem anodebånd og armeringen er for lille (< 15 mm), skal afstanden sikres ved at udstøbe mørtel i rillerne mellem armering og anodebånd inden montering af anodebånd. Anodebåndene forsynes med strøm via titanstrømtilledere. Hvert anodebånd (længde svarende til ½ omkreds af 1 pille/pylon) skal have 2 strømtilledere dvs. 4 strømtilledere pr. kote. Strømtillederne placeres i 1/4 dels punkterne. Montage og omstøbning udføres i henhold til anodeleverandørens anvisninger. Strømtilledere modstandssvejses til alle anodebånd iht. anodeleverandørens anvisninger. Strømtillederne føres i fræsede riller i betondæklaget til gennemføring i borede huller (gælder for hule piller) hvor påmontering af ledning udføres med forseglet samling. For massive piller udføres ledningsføring i kanaler på ydersiden af pillen. Hver pille/pylon opdeles i minimum to anodezoner svarende til at zone 3 omfatter anodebånd i kote +2,2 og +2,6 for piller eller kote +2,0; +2,17; +2,34; +2,51; + 2,68 og +2,80 for pyloner; mens de øvrige anodebånd i højere koter kan samles til en anodezone (zone 4). Zone 1 og 2 er det etablerede anlæg allerede installeret og i drift i kote 0-2. Ledninger til anodebåndene føres dog individuelt med en ledning for anodebånd i hver kote frem til samling i ensretterskabet. Dæklaget er på de oprindelige tegninger vist til 50 mm under kote +2,85 og 30 mm over kote +2,85. Kontrol Umiddelbart før og timer efter omstøbning af anodebånd skal der kontrolleres mod kortslutning mellem anodebåndet og armering ved en DC-spændingsmåling med et voltmeter. Acceptable grænser for måleværdier fastlægges i forbindelse med første omstøbning. Placering af anodebånd, og føringsveje skal målsættes og registreres på skitser Ledninger, samleboks og føringsveje Hvor ledninger tilsluttes anodebånd, skal disse udføres som absolut tætte samlinger udenfor betonkonstruktionen. Kabler fra anodebånd og referenceelektroder føres ubrudt og beskyttet frem til samlebokse indvendigt i pilleskaftet. Samleboksene fastgøres direkte på pillevæggene under hensyntagen til øvrige installationer. Samlebokse udfyldes efter montage af kabler og kontrol af disse. De borede huller i pillerne for kabelføring skal udfyldes rundt om kablerne, så hulrummet er tætnet. Tætningsmateriale skal godkendes af tilsynet. Kabler føres herfra til samlebokse i brokasserne. Samlebokse i brokasserne fastgøres direkte på stålkassen på tværskot under hensyntagen til øvrige installationer. Placering af samlebokse aftales med tilsynet. Samtlige kabler føres frem til ensretterkabinetterne primært i de eksisterende kabelbakker, der suppleres efter behov.

31 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 31 af 35 Strømforsyningskabel til ensretterne føres tilsvarende i de åbne kabelbakker. Databuskabel føres til central dataserver ved endevederlag de eksisterende åbne kabelbakker placeret i brokassen. Mellem brokasse og endevederlag skal kabler føres via den fleksible kabelbakke og brandsikre gennemføringer. Installationerne skal udføres således, at konstruktionernes kvalitet med hensyn til brandsikring, væsketæthed, lufttæthed o.l. ikke forringes. Placering af supplerende rørgennemføringer fra pilletop til brokassen aftales med tilsynet, såfremt kapaciteten af de eksisterende ikke er tilstrækkelig. Som udgangspunkt skal supplerende rørgennemføringer påregnes etableret på piller med referenceelektroder og på begge pyloner. Eventuelle skader på overfladebehandlingen på undersiden af brokassen skal retableres. Føringsveje skal udføres i rust- og syrefast stål kvalitet min EN Montage af ensretterskabe Strømforsyning, de-central ensretter, PC-styret regulering og monitering leveres som samlede enheder. Målekort placeres i brokassen over moniterede piller, de indbygges i ensretterskabene. Ensretterkabinetterne placeres i henhold til tegninger A og 04. Ensretterne forsynes fra særskilte sikringsgrupper i henhold til tegninger. Etablering af sikringsgrupper er bygherre leverance. Trækning af strømforsyningskabler fra sikringsgrupperne skal være inkluderet i entreprenørens ydelser. Decentrale ensretterkabinetter placeres i brokassen umiddelbart over piller og forsynes fra nærmeste sikringsgruppe. Endelig placering af de-centrale enheder aftales med tilsynet. Sikringsgrupper findes i endevederlag SF-0, SF-20, FF-0 og FF-18 samt i brokassen ved pille SF-03, SF-06, SF-09, SF-10, SF-17, FF-04, FF-09, FF-10 og FF Montage af central data server Kabinetterne med central dataserver placeres i FF-00. Endelig placering og detaljer for ophængning sker efter aftale med tilsynet. Dataserveren forsynes fra særskilt sikringsgruppe i endevederlaget. Det kan forudsættes at sikringsgrupper er etableret forud for projektstart. Trækning af strømforsyningskabler fra sikringsgruppe er inkluderet i entreprenørens ydelser Idriftsættelse og indregulering Før strømmen til anlægget tilsluttes, kontrolleres og registreres følgende: Mellem armering og alle anodezoner måles DC-spænding med voltmeter og AC- Ohm med modstandsmåler. Mellem armering og indstøbte referenceelektroder måles DC-spænding med voltmeter og AC-Ohm med modstandsmåler (maks strøm ±2 ma). Potentialet mellem armering og indstøbte referenceelektroder målt "før" katodisk beskyttelse indkobles. Strømmen til hver af anodezonerne indstilles iht. godkendt måleprogram, og der måles og registreres: Driftspænding og -strøm på hver udgang. Potentialet målt "on" og "inst.off" på indstøbte referenceelektroder få minutter efter, at strømmen er indkoblet. Entreprenøren skal udarbejde et indregulerings- og måleprogram til godkendelse hos tilsynet.

32 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 32 af 35 Det katodiske anlæg må tidligst sættes i drift, når indstøbningsmørtlen har en modenhed > 28 modenhedsdøgn Drift- og vedligehold Entreprenøren skal som en del af sin dokumentation udarbejde instrukser for drift- og vedligehold. Instrukserne skal omfatte materialer, reparations/udskiftningsprocedurer, eftersyn og frekvenser for eftersyn således, at en levetid på minimum 20 år for de katodiske beskyttelsesanlæg sikres. Instrukserne skal som minimum omfatte følgende: Eftersyn af anlæggene: Komponenter, procedure og intervaller. Udbedring af skader på anodebånd, strømtilledere og indstøbningsmørtel: Materialer og procedure. Udskiftning af referenceelektroder: Materialer og procedure. Udskiftning af elektronik: Materialer og procedure. Vejledning i dataindsamling og levering af nødvendigt software, koder osv. til at kontrolmålinger inkl. justeringer af anlægget kan udføres. Kontrol af målinger forefindes i Vejdirektoratets forvaltningsystem for katodisk beskyttelse. Drift- og vedligeholdsinstrukserne skal leveres sammen med den øvrige kvalitetsdokumentation for anlæggene. Al dokumentation skal afleveres i hardcopy i 2 eksemplarer samt elektronisk. Der skal udføres drift og vedligehold af det katodiske beskyttelsesanlæg i hele udførelsesperioden. Der skal føres logbog for den enkelte anodezone fra idriftsætningen frem til afleveringen, herunder tidspunkt for idriftsætning, idriftsætningsparametre, indjusteringer, samt eventuelle strømafbrydelser og fejl i ensrettermoduler eller andet elektronik, der påvirker anodezonen. Logbogen i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse skal anvendes. Kopi af logbog skal være i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse inden aflevering. Alle aktiviteter i forbindelse med drift og vedligehold for perioden fra igangsætning af anodezoner på den enkelte pille frem til den samlede aflevering skal være omfattet af tilbuddet. Måleprogram for perioden skal omfatte strøm og spænding, on, inst. off potentialer, depolariseringsdata månedligt til tilsynet samt logbog i tilfælde af driftsforstyrrelser, software opdateringer, transienter, justeringer og andre ændringer. Alternativ til månedlig status til tilsynet kan det accepteres at data og logbog er at finde i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse Drift og vedligehold efter aflevering af den samlede entreprise Der gennemgøres aflevering og udarbejdes afleveringsprotokol for hver af de to etaper. Der skal udføres en samlet logbog for hele anlægget, hvoraf igangsætningstidspunkt af de forskellige anodezoner fremgår, samt alle relevante driftsforhold. Logbogen skal føres løbende for anlægget i driftsperioden. Ved hvert besøg på broen mindst årligt, skal Logbogen ajourføres i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse. 5. års kontrolmåling og regulering af anlægget efter afleveringen af den samlede entreprise skal være inkluderet i tilbuddet.

33 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 33 af 35 Rapportering af kontrolmålinger efter den samlede aflevering skal udføres efter henholdsvis 3 mdr., 6 mdr. og 1 år, som herefter årligt skal forelægges. Hver kontrolmåling skal for det påtrykte strømanlæg som minimum omfatte: Strøm- og spændingsoutput til de enkelte anodezoner. Strømoutput til den enkelte anodegruppe inden for en anodezone (udføres alene, hvis der er indikation på at en eller flere anoder ikke fungerer). Måling af potentialet "on" og "inst.off" for alle referenceelektroder. 24 timers depolarisationsmåling for alle referenceelektroder. Hver rapportering skal omfatte en vurdering af driften, herunder om kravene til beskyttelse er opfyldt samt evt. justeringer af strømmen samt andre betydende hændelser for anlægget. Data fra kontrolmåling skal som minimum være inkluderet i bilag til rapporten. Rapporten inkl. bilag skal være overskuelige og let læselige. Layout og indhold af kontrolrapporterne skal godkendes af tilsynet. I driftsperioden skal alle målinger kunne foretages både manuelt på stedet i ensretterskabene og automatisk med den integrerede PC og data hentes via router. Udover driftsmålinger skal der udføres eftersyn af anlægget. Eftersyn skal minimum omfatte: Årlig visuel inspektion af alle installationer i skabene dvs. al elektronik inklusive vedligeholdsrutiner med efterspænding af klemrækker, smøring af låse mv. I forbindelse med 1 års gennemgangen og efter ca. 5 år, umiddelbart inden udløb af driftsperioden, skal hele installationen gennemgås visuelt, herunder samtlige anodezoner. Resultatet af eftersynene skal rapporteres skriftligt inklusive måleresultater og fotodokumentation. Til orientering foretages gennemgang og der udarbejdes en ibrugtagningskontrol ved delog slutaflevering Drift- og vedligeholdsinstrukser Entreprenøren skal som en del af sin dokumentation udarbejde instrukser for drift- og vedligehold. Instrukserne skal omfatte materialer, reparations/udskiftningsprocedurer, eftersyn og frekvenser for eftersyn således, at en levetid på minimum 20 år for de katodiske beskyttelsesanlæg sikres. Driftsinstruksen skal som minimum omfatte følgende: Kontrolprogram med indhold minimum svarende til SAB afsnit Paradigme for målerapport. Rapporten skal minimum omfatte måleværdier, beskyttelseskriterier, opfyldelse af kriterier for beskyttelse, eventuelle justeringer, dato, operatør. Rapporten skal være overskuelig og letlæselig, samt give et hurtigt overblik over beskyttelsen i alle anodezoner. Vejledning i dataindsamling og levering af nødvendigt software, koder osv. til at kontrolmåling inkl. justeringer af anlægget kan udføres. Oprettelse af anlægget med tilhørende sensorer i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse. Procedure til manuel måling af spænding og strøm for de enkelte anodegrupper i anodezonerne. Fejlsøgningsskema. Vedligeholdsinstruksen skal som minimum omfatte følgende:

34 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 34 af 35 Vedligeholdsplan Eftersyn af anlæggene: Komponenter, intervaller og procedurer, herunder sikkerhedsprocedurer. Arbejdsprocedure for reparationer (materialer og beskrivelse): Reparation af skader på katode- og måleforbindelse. Reparation af kabler og føringsveje. Anodeforbindelser. Arbejdsprocedure for udskiftning (materialer og procedure): o Udskiftning af elektronik i kabinetter. o Udskiftning af anoder inkl. føring af kabler. o Udskiftning af referenceelektroder inkl. føring af kabler. Komplet materialefortegnelse med angivelse af leverandører. Drift- og vedligeholdsinstrukserne skal leveres sammen med den øvrige dokumentation for anlæggene Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse Installationen skal oprettes i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse. Efter oprettelse af bruger i systemet skal entreprenøren udfylde diverse oplysninger om installationen herunder navngive zoner og referenceelektroder i systemet. Herefter kan entreprenøren bruge systemet til at indhente diverse driftsdata som lagres i systemets database. Dokumentation, drift og vedligeholdsinstruks skal ligeledes lægges ind. Logbog skal ligeledes holdes løbende opdateret Kontrolplan Alment Bygherren forbeholder sig ret til at udtage prøver og foretage proceskontrol på ethvert tidspunkt. Entreprenørens kontrolarbejde skal sikre, at der er overensstemmelse mellem de specificerede materialer og udfaldskrav og kvaliteten af de udførte arbejder. Kontrolarbejdet omfatter: Modtagekontrol. Udførelseskontrol. Slutkontrol. Driftskontrol i 1 år efter færdiggørelse af etape 1. Driftskontrol i 2 år efter færdiggørelse af etape 2. Årlig driftskontrol til 5. år efter aflevering af etape Dokumentation Dokumentation Dokumentationen for det katodiske anlæg omfatter: Dokumentation af dimensionering og detailprojektering. Dokumentation af forundersøgelser for de enkelte piller.

35 Vedligehold af store bygværker(byg-sv) Side 35 af 35 Beskrivelse af arbejdsprocedurer inklusive dokumentation af materialer (datablade, specifikationer, brugsanvisninger, principskitser, etc.). Rapportering af processtart. Som udført tegninger med oplysninger om: o Placering af referenceelektroder inkl. entydig nummerering. o Placering af anodebånd, strømtilledere, katode- og måleforbindelser. o Kabelføring inkl. føringsveje samt samlebokse og skabe. En overskuelig angivelse af de enkelte komponenter i skabene: Zoneangivelser, referenceelektroder, anodeforbindelser, katode- og måleforbindelser, transientbeskyttelse, m.m. skal fremgå klart. Terminallister for samlebokse og ensretter kabinetter med entydig nummerering/farvekode til kabler. Kabelopkobling inkl. farvekoder/nummerering. Brugsanvisning til ensrettere og styresystem og og andet relevant elektronik. Licenser til software. Dokumentation af samtlige kontroller. Rapport fra idriftsætning og indregulering af de forskellige zoner. Drift og vedligehold af de enkelte zoner i udførelsesperioden inkl. logbog.