VISS.dk. Nr. 13 november 2013 årgang 7. Artikler: Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker med demens Der er åbnet en dør Forankring i praksis

Transkript

1 VISS.dk Nr. 13 november 2013 årgang 7 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud foråret 2014 Bagsiden Artikler: Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker med demens Der er åbnet en dør Forankring i praksis Tema: Neuropædagogik & Demens

2 Forsidefoto: Inge Merete strikker i aktivitetstilbuddet Bagsidefoto: Kulturmedarbejder Lene Bay hjælper med strikketøjet Indhold Leder 3 Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker med demens 6 Der er åbnet en dør 9 Forankring i praksis 12 VISS.dk tilbyder 13 Arbejdspladskurser 26 Kurser december 2013 marts Efteruddannelser 22 Temadage i Skanderborg Konsulentydelser 26 Udbud foråret Bagsiden 28 Redaktion Formidlingskonsulent, Jette Lorenzen Formidlingskonsulent, Liselotte Petersen Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Trine Lilliendahl Hansen Foto: Henriette Klausen, Layout og tryk: Scanprint.dk Videnscenter Skanderborg Sølund Dyrehaven Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk Deadline næste nr.: Nr Årgang 7 Sansekuffertens mange redskaber. Få intro til sansekursus s. 15 og 18 2

3 Leder Af Trine Schierff, Teamleder VISS.dk Kære alle! Velkommen til den første udgave af det nye VISS.dk, som fremover udgives én gang pr. kvartal i november, februar, maj og september måned. I det nye blad får du hver gang temaartikler, hvor du fx kan læse om spændende faglige emner, om kolleger, der har gjort noget nyt eller om nye faglige tiltag. Derudover vil du hver gang blive præsenteret for kurser, temadage og efteruddannelser, som har frist i kvartalet. I dette nummer vil vi gerne præsentere dig for et pilotprojekt med temaet Neuropædagogik Demens, som blev etableret via et samarbejde mellem VISS.dk og demenskonsulenterne i Skanderborg kommune. Pilotprojektet udspringer af ønsket om at arbejde ud fra en tværfaglig tilgang. VISS.dk har valgt at se på, hvordan det pædagogiske og sundhedsfaglige område kan berige hinanden. Mennesker med demens og mennesker med udviklingshæmning er sårbare målgrupper i såvel en sundhedsfaglig som pædagogfaglig kontekst, og netop her kan en neuropædagogisk tilgang berige begge områder. VISS.dk har i en årrække udbudt den Neuropædagogiske efteruddannelse til medarbejdere, der arbejder med mennesker med udviklingshæmning, dette har givet erfaringer, der bygges videre på i pilotprojektet målrettet demensområdet. I artiklerne fokuserer vi på baggrunden for og indholdet af projektet, forventninger til projektet, og hvordan det efterfølgende er blevet implementeret i praksis. Du møder to af underviserne fra VISS.dk, to demenskonsulenter fra hhv. Holstebro og Skanderborg kommune og en socialpædagog fra et ældrecenter i Skanderborg kommune, som deltog i projektet. Hvis du er blevet nysgerrig på, hvor og hvordan du kan blive opkvalificeret måske i fht. demens eller neuropædagogik, så bladrer du frem til den anden halvdel af bladet. Her kan du fordybe dig i kurser, temadage og efteruddannelser, som udbydes af VISS.dk. Læs mere om VISS.dks tilbud s. 12. Vi håber, du tager godt imod det nye layout og indhold. Har du ønsker fx til kurser eller ideer til artikler, så hører vi meget gerne fra dig. God fornøjelse og nyd de smukke fotos. Hvis du vil vide mere! - så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen noget at tale om. 3

4 Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med mennesker med demens VISS.dk har i samarbejde med Skanderborg Kommune gennemført et pilotprojekt, hvor deltagerne fik en skræddersyet neuropædagogisk efteruddannelse. Medarbejderne, som primært kom fra kommunens ældreområde står dagligt med store udfordringer i arbejdet med yngre og ældre mennesker med demens. De gode erfaringer fra pilotprojektet resulterer nu i etableringen af en ny efteruddannelse i neuropædagogik rettet mod demensområdet. Vi taler med Marlene Theager, underviser på projektforløbet og Lilli Hansen, kommende underviser på den nyoprettede uddannelse, og stiller skarpt på mødet mellem neuropædagogikken og de sundhedsfaglige medarbejdere: hvad kommer i spil? Af Liselotte Petersen, formidlingskonsulent, VISS.dk Opstart af projektet I Skanderborg kommune har man længe været opmærksom på, at socialpædagogik og fx livshistoriearbejde kan supplere det sundhedsfaglige personales kompetencer i arbejdet med mennesker med demens. Derfor ansætter kommunen også pædagoger, som med deres orientering mod det relationelle aspekt i arbejdet har kunnet tilføre ældreområdet flere praktiske handlemuligheder i det daglige arbejde. Omdrejningspunktet i projektet blev neuropædagogikken, som demenskonsulent Lisbeth Hyldegaard og specialpædagogik konsulent Marlene Theager valgte, fordi den spændende kobling mellem det neurologiske og det psykiske umiddelbart så brugbart ud. Marlene har solid erfaring med undervisning i neuropædagogik, som VISS.dk i en årrække har udbudt dels som introkurser dels som en egentlig efteruddannelse i neuropædagogik. Hvad har deltagerne fået mest ud af? Her peger Marlene på koblingen af viden om sygdommen demens med den måde, man er sammen på: At man møder personen både fysisk og i samspillet: det, der sker, lige her mellem den person, jeg er sammen med, og mig. Samt den grundlæggende viden om sansning og perception hvad er det, der rent faktisk sker, når ens sanser ikke integrerer med hinanden og at man forstår de mentale processer, og hvordan man skal agere i det. En af deltagerne fortalte, at hendes forståelsesramme for evigt var blevet lavet om, og at hun grundlæggende så anderledes på tingene og så andre muligheder. Udfordringen er nu at få implementeret forståelsesrammen, hvis man kun har været få af sted, for der er så rigeligt med redskaber allerede, som Marlene siger. Hun fortsætter: At få vendt tanken: nå, skal vi så også gøre dette til: vi skal ikke gøre mere, vi skal bare gøre noget på en anden måde, kan være svært, når man står der i praksis og skal gå i gang med det. Det er helt afgørende, at lederen er med medarbejderne på kursus for dels at holde medarbejderne til ilden, dels for at have ordentlig viden om de indsigter, som begynder at spire for at kunne bakke op om dem. Er der ikke nogen tovholder på, så sker der ikke så meget, når man kommer hjem. Service og samspil Begge konsulenter er enige om, at det er vigtigt at se på den enkelte borgers specielle behov og forudsætninger, men samtidig helt afgørende, at man som medarbejder er en del af en sammenhæng og opmærksom på følgende: hvad byder jeg ind med i dette samspil? Marlene fortæller om projektdeltagernes oplevelse her: De oplever, at de ikke bare har en servicefunktion, men også hare en relationel opgave bare ved deres blotte tilstedeværelse. Hvad påvirker jeg med rent sansemæssigt? Hvad byder jeg ind med i min måde at være på som menneske og med min pædagogiske tilgang? Når jeg inden for den næste time skal hjælpe tre mennesker med nedre hygiejne, er det også et spørgsmål om, hvordan jeg er sammen med dem den næste time? Hvad kan jeg fx gøre i forhold til det sansemæssige og arousalniveauet? Hvordan kan jeg yde min nedre-hygiejne-service på en måde, som passer til dette menneske? Er borgeren så langt nede i arousalniveau, at når nogen begynder at tage tøjet af ham, så går han helt i panik, fordi han ikke er vågnet op og klar? Borgeren skal stimuleres tilpas, for så glider det hele meget lettere. Neuropædagogikken møder en sundhedsfaglig tilgang Det er karakteristisk, at ældre borgere har tabt funktioner, de tidligere har haft. Marlene fortæller, at der ofte tales om udvikling og rehabi- 4

5 litering på handicapområdet. Men spørgsmålet er, om vi med de ældre borgere med demens bare skal holde ved lige og endda tænke afvikling, når vi ved, at demenssygdommen kun går én vej. Pointen er her, at vi kan tænke anderledes om det at genvinde eller finde andre måder at udføre basale funktioner på, som Marlene udtrykker det: Skal man kaste rundt med folk, som er ældre og har en neurologisk sygdom? Nej, men jeg tror faktisk, at mange af de konflikter, medarbejderne på plejecentrene oplever i samspillet med borgerne, handler om, at de ældre lidt får for meget fred. De ældre bliver desperate, for de kan ikke mærke sig selv, når de ikke er velstimulerede eller ikke længere indgår i meningsfulde gøremål. Og jeg tænker, at den måde at møde folk på at tænke i at give folk fred eller liste omkring dem for at undgå konflikter kan være en sovepude. Det er personalets opgave at sørge for et tilpas aktivitsniveau ud fra en forståelse for den enkelte borgers neurologiske og personlige forudsætninger. Og det bør indlejres i de daglige, også i de mere pleje mæssige opgaver. Hvordan ser verden ud? Ældre med demens har nogle forudsætninger for at opfatte verden, som bliver anderledes på baggrund af en degenerativ sygdom. Derfor er vi i højere grad nødt til at tænke trygheds- og sikkerhedsaspektet samt kompensationsstrategier ind, fortæller Lilli: Hvad skal vi forstærke, hvad skal vi skærme for? Vi skal sikre, at verden er pålidelig og til at finde rundt i og til at forstå. For Lilli drejer det sig om at tænke rehabilitering sammen med det gode liv, så det bliver motiverende, sjovt og udfordrende for den enkelte borger at arbejde med det. Lilli har en særlig interesse for og viden om arbejdet med sansestimulering og sansebearbejdning og har et eksempel på, hvordan man kommer langt med denne viden: Vi kan undgå misforståede ting som fx at placere en sort plade i gulvet ved udgangsdøren for at hindre folk i at gå ud: folk med sanseintegratoriske vanskeligheder bliver simpelthen så bange, fordi de er bange for at træde ned i et dybt hul! Test over for beskrivelser Arbejdet med at være beskrivende i sine observationer på en ressourceorienteret måde er mindre anvendt end brug af tests inden for demensområdet. Fx kan man beskrive, hvilke måder borgeren gør tingene på i stedet for at se på, hvilke funktioner han har mistet. Her gav det netop god mening for mange af deltagerne at få redskaber til at sammenkoble alle de øjne, personen bliver mødt med. Marlene kommer med følgende eksempel, som viser, hvordan ressourcer og motivation bringes i spil: Hvornår er det, borgeren kan noget mere? Det er, når han danser! Nå, så er det måske bevægelse, vi skal bruge som motivationsfaktor, fordi han derved er mere nærværende! Det er her forskellen mellem test og beskriveredskaber Marlene Theager og Lilli Hansen, undervisere og konsulenter i VISS.dk bliver vigtig. Ved at beskrive får man øje på, at der er dele af denne funktion, som de kan. En, to, mange arbejdshypoteser! Lillis udgangspunkt i det praktiske arbejde er altid arbejdshypotesen: det er væsentligt at anerkende, understreger hun, at medarbejderne går ud fra en arbejdshypotese, men kun praksis kan vise, om det virker: Der er bare noget, vi har mere rutine i at gøre end andet, og ind imellem tager vi fejl og må justere på hypoteserne. Når man ved, hvad det er, man har forfulgt, så ved man, hvad man kan lave om på. Begge konsulenter er enige om, at her har sundhedsmedarbejdere nogle forcer i deres ofte mere systematiske arbejdsform. Det drejer sig om at overbevise medarbejderne om, hvor kvalitativt vigtigt det er at blive ved med at være i tvivl, for som Lilli siger: Ingen af os kan tillade os kun at have én hypotese på vegne af et andet menneske. Vi serverer ikke sandheder, men kvalificering af hypoteserne! Vi er på forskellige måder afhængige af de forhold, vi er i, og nogle gange er det nødvendigt med tre arbejdshypoteser! 5

6 Der er åbnet en dør Demenskonsulent Anita Bisgaard, handicap- og ældresekretariatet i Skanderborg Kommune og demenskonsulent, Bente Nikolajsen, sundhedscenter i Holstebro Kommune deltog begge i pilotprojektet: efteruddannelse for medarbejdere, som arbejder med mennesker med demens inden for ældreområdet. VISS.dk har spurgt dem om deres oplevelse af kurset, og om hvordan det er gået med at anvende den neuropædagogiske viden i praksis. Af Liselotte Petersen og Jette Lorenzen, formidlingskonsulenter, VISS.dk Anita Bisgaard og Bente Nikolajsen kommer fra to forskellige kommuner. De arbejder begge bl.a. med komplekse plejeforløb. Anita er uddannet ergoterapeut i 1995, har suppleret med en diplomuddannelse med fokus på demens og en Marte Meo terapeutuddannelse. Bente blev interesseret i den neuropædagogiske efteruddannelse, fordi hun længe havde ledt efter noget, som kunne klæde hende på til at arbejde med meget udfordrende borgere, som fx har en frontotemporal demens. I forhold til projektet var Anita spændt på, hvilken verden der ville åbne sig med undervisere fra han- 6

7 dicapområdet, her bagefter er oplevelsen, at hun har fået indfriet sine forventninger: Det har givet mig rigtig, rigtig meget. Jeg blev bekræftet i at få åbnet døre til en anden verden, og jeg blev passende forstyrret med noget andet, som kan tilkobles mit eget, og at andre tænker noget af det samme, selv om de ikke siger Tom Kittwood! Det lå til højrebenet for mig med uddannelsen, for meget af det er med i min grunduddannelse som ergoterapeut fx hele området omkring sansestimulation og sanseintegration. Undervisningen i hjernens opbygning og funktioner var mest repetition, mens redskaberne er nye for mig og kunne supplere det, jeg i forvejen har, med en ny vinkel. For Bente var oplevelsen en anden, idet undervisningen i hjernens opbygning var ny for hende, mens neuropædagogikken gav hende forståelse for en praksis, hun i høj grad har i forvejen. Redskabspakken Redskabspakken, som kursisterne blev præsenteret for i løbet af efteruddannelsen, tog udgangspunkt i den neuropædagogiske forståelsesramme. Anitas oplevelse var, at hun kunne sætte den ene borger efter den anden ind i den neuropædagogiske forståelsesramme, og det er blevet tydeligt for hende, at hun og medarbejderne i arbejdet med borgeren ofte er nødt til at starte med kroppen for at kunne få kontakt: Hvordan kan vi forberede borgeren fx til at blive vendt i sengen? Vi kan være nødt til at samle kroppen på ham først, fortæller hun og fortsætter: Det nytter ikke noget, at vi kan en masse pædagogiske tilgange, hvis det er kroppen, som skriger efter noget! Særligt stressmodellen og den neuropædagogiske screening har optaget hende: Det har bl.a. ført til, at Anita arbejder med at lave sin egen udgave af sidstnævnte, fordi der mangler nogle ting i forhold til hendes målgruppe, spørgsmålene skal formuleres på en anden måde, og der skal også kobles andre eksempler på. Beskrivelsen er ikke gennemarbejdet og færdig endnu, men det fungerer godt med noget konkret at tale med personalet udfra, er Anitas erfaring. Anita lavede et mini sanseprojekt under uddannelsesforløbet, dette for at undersøge tesen: at flere borgere end antaget har problemer med deres sanseintegration. Stilladsbyggeri Det tværfaglige samarbejde mellem den pædagogiske faglighed og den sundhedsfaglige tilgang er begge vigtige for at kvalificere indsatsen. I Holstebro kommune arbejder man på ældreområdet allerede med socialpædagogik, fortæller Bente, hvor der bl.a. er fokus på livsfortælling. Alle fastansatte social- og sundhedshjælpere og assistenter har været på AMU-kurserne 1, 2 og 3 i demens, så grundpersonalet er godt klædt på til at arbejde med målgruppen. Bente påpeger, at det i forhold til mennesker med demens er nødvendigt med en forståelse for at arbejde med afvikling og ikke på samme måde som i pædagogverdenen med udvikling. Dog skal der hele tiden være fokus på borgerens ressourcer frem for begrænsninger: Som medarbejder skal man være realistisk og have øje for at se på det stillads, man bygger op omkring borgeren nogle gange skal der tages nogle ribber ned, andre gange kan der sættes en ribbe på krav skal modsvare ressourcer. Pædagogisk og sundhedsfagligt personale har forskellige fagligheder, som vi har brug for, men det handler også om personlighed. Det bedste er at have forskellige typer i en personalegruppe, for det har vi brug for! I forlængelse heraf fremhæver Anita, at fagligheden fungerer rigtig godt, når hun kan give faglig sparring og klæde sygeplejersker og teamlederen på til at gå ud og støtte medarbejderne ude ved borgeren, i disse situationer kan den neuropædagogiske tilgang og redskaberne kvalificerer indsatsen. Tværfagligheden skaber nye veje på tværs af den offentlige sektor, fx da Anita for nyligt blev ringet op af en praktiserende læge, som havde hørt, at hun arbejdede med den neuropædagogiske screening: sådan en ville han gerne have lavet på en borger til at lægge ved en henvisning til gerontopsykiatrisk afdeling! Den lavede Anita, og hun forudser, at i takt med at gerontopsykiatrien kommer mindre ud til borgerne, vil hun og hendes kolleger skulle være endnu skarpere på at afdække borgeren lokalt. Hvordan implementeres den nye viden? En vigtig forudsætning for implementering af den nye viden er, at lederen er med på kurset, for det er rigtig svært at stå som medarbejder og skulle lære sine kolleger noget nyt. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt at sprede budskabet nedefra, er Anitas erfaring. Men ellers har Anita kun oplevet, at de nye input bliver godt modtaget. Hun fortæller: En grundigere afdækning af borgeren kan ingen være utilfreds med, men det kan være svært at arbejde med sanseintegration, som på nuværende tidspunkt ikke er et naturligt redskab på et plejecenter. Her er det vigtigt, vi støtter i at blive ved med at beskrive det gode og det, man kan se virker! For medarbejderne kan det være svært at koble den viden, at borgeren kan være overstimuleret i sit hoved, men ikke i sin krop. Det går mod, hvad de fleste har lært. Bente Nikolajsen har lignende erfaringer med implementeringen. Der er brug for sygeplejersken til 7

8 at stille spørgsmål og støtte op om at overføre og arbejde på samme måde i praksis. Som konsulent kan Bente med sin nye viden undervise medarbejderne på alle niveauer og på den måde implementere den nye viden. Sygeplejersker har ikke meget i grunduddannelsen om demens og heller ikke neuropædagogik, så her er det oplagt, at Bente videregiver sin viden, så sygeplejerskerne kan følge op om implementeringen i praksis. Bente er uddannet sygeplejerske i 1985 og har bl.a. arbejdet på intensiv afdeling, været hjemmesygeplejerske, leder i hjemmeplejen, underviser på social- og sundhedsskolen og har forskellige efteruddannelser. Bente er meget interesseret i at støtte frontmedarbejderne, som hun har meget respekt for: det er et udfordrende job, hvor der skal tænkes fleksibelt og laves om på indsatsen fra dag til dag, for som Bente siger: det vi kan i dag, kan vi måske ikke i morgen!. Medarbejderne, som er tættest på borgeren, er de mindst uddannede, de har rigtig travlt, og de skal klædes på og støttes så godt som muligt. De fortjener meget anerkendelse, understreger Bente. Frontmedarbejderne har primært brug for, at den neuropædagogiske tilgang præsenteres for dem i praksis måske suppleret med temadage, mener Bente. Neuropædagogikken omsat i praksis Jeg har fået nogle redskaber, jeg kan bruge, fortæller Bente: Jeg er meget mere skarp på det med de eksekutive funktioner og på sansestimulation og sanseintegration. For eksempel arbejder jeg med en borger, som tog sit tøj og sin ble af hele tiden. Det begyndte med, at han ikke kunne lide at være ude i regnen. Efter at have analyseret på sagen med de redskaber, jeg har fået, har vi lånt en vest og et kugletæppe fra Protac, som vi er spændt på at komme til at prøve af. Bente nævner et andet eksempel på en borger med frontotemporal demens, som insisterede på at tage pyjamas på midt på eftermiddagen: Medarbejderne omkring borgeren forstod ikke denne adfærd: hvorfor nu det? Der eksisterer stadig i mindre omfang en kultur, hvor medarbejdere skal leve op til bestemte normer og forventninger fra kolleger og pårørende i deres arbejde. Hvad sker der egentlig ved at tage pyjamas på om eftermiddagen er det en måde at fortælle, at man er træt? Hvorfor lave en konflikt ud af situationen: i stedet for at gå ind i konflikten, kunne man gå ud af den! Det var en ny vinkel på sagen. Bente kunne supplere med sin nye neuropædagogiske viden til at gå bagom borgerens adfærd: Havde borgeren nogle sansemæssige udfordringer med sin hud: kunne man arbejde med denne side af sagen også? Her har jeg fået en forståelse, som jeg kan bruge, og jeg går tit tilbage i notaterne og i bøgerne fra uddannelsen. 8

9 Forankring i praksis Den individuelle læring ved at komme på kursus er ofte stor, men at forankre læringen i organisationen som fælles viden er oftest meget sværere. Jeg mødes med Ulrik Henssel, socialpædagog, en af deltagerne i pilotprojektet Neuropædagogik demens i Skanderborg Kommune. Vi mødes for at tale om pilotprojektet og den efterfølgende implementering i praksis: Blev forventningerne indfriet, er læringen blevet forankret i praksis, så det er blevet til fælles læring, hvilke barrierer har der vist sig for en forankring, og hvad kan der gøres, er nogle af de presserende spørgsmål. Af Jette Lorenzen, formidlingskonsulent, VISS.dk Tværfaglighed Ulrik Henssel har arbejdet i socialpsykiatrien i 16 år, men har siden 2011 valgt at arbejde på ældreområdet i plejecenteret Baunegården i Skanderborg. Ulrik er vant til at begå sig i et tværfagligt miljø, hvor både pædagogisk- og sundhedsfagligt personale bidrager til at løfte den spændende opgave med borgere, der er særligt sårbare. Vi arbejder meget tværfagligt på Baunegården, som ligger i Tebstrup ved Skanderborg. Jeg arbejder i specialtilbuddet også kaldet væksthuset, hvor der er skruet ekstra op for det tværfaglige, dels fordi borgerne har særlige behov, dels fordi ca. halvdelen af de ansatte er socialpædagoger, resten er sundhedsfagligt personale. I begyndelsen af min ansættelse lærte jeg en del om det sundhedsfaglige, og omvendt lærte det sundhedsfaglige personale noget om den socialpædagogiske tilgang af mig. Det har været rigtig spændende at lære noget om de andres faglighed, fortæller Ulrik. Selvom Ulrik mener, at der arbejdes tværfagligt, så betoner han også, at man ofte har opfattet flerfaglighed som tværfaglighed, hvilket er en fejl, for dermed er man ikke åben overfor de andres kompetencer. Vi skal se hinandens kvaliteter både fagligt og personligt, og dermed kan vi bidrage ind i hinandens faglighed, funderer Ulrik. Forventningerne Kommunens demenskoordinator spurgte, om vi ville være med i projektet, fordi væksthuset på Baunegården skal være et specialtilbud for demente i Skanderborg kommune. Både vi som medarbejdere og ledelsen synes, det ville være en god ide. Jeg forventede at lære en masse praktiske redskaber og metoder og selvfølgelig også noget teori, fortæller Ulrik. Indfriede forventninger? Der var både pædagoger og sundhedsfagligt personale med på kurset. Det sundhedsmæssige personale, der ofte arbejder meget fysisk, var begejstret for kurset, men synes det var lidt sejt at sidde så meget. Derfor synes jeg også, det kunne være godt med en højere grad af praktiske opgaver samtidig med, at vi fik teoretisk undervisning. Tilrettelæggelsen var god, og underviserne var super dygtige, og der var spændende tekster, som vi skulle læse, fortæller Ulrik. Værktøjerne, som præsenteres som en del af undervisningen, synes Ulrik, er gode, fordi de relaterer til det pædagogiske arbejde, men udspringer af neuropædagogikken, de er meget systematiske, og de ligger sig tæt op af den pædagogiske tænkning. De sætter, ifølge Ulrik, pædagogikken i rammer og fastholder en viden, der let kan bredes ud til resten af kollegerne. Jeg fik mange aha oplevelser i fht. effekten af forskellige skader i hjernen. Især omsætningsdelen var god, fordi vi fik forskellige redskaber, vi kan bruge fx forudsætningsanalysen og LP modellen. I forløbet blev jeg bekræftet i, at socialpædagogikken 9

10 10 Ulrik Henssel, socialpædagog, arbejder på Baunegården i Skanderborg Kommune

11 Baunegården er et ældrecenter for 27 borgere i Skanderborg kommune. De bor i naturskønne omgivelser med udsigt til Tebstrup sø. I væksthuset, hvor Ulrik Henssel arbejder, bor der 10 borgere med særlige udfordringer. Borgerne i specialtilbuddet befinder sig i krydsfeltet mellem psykiatri og udadreagerende adfærd, nogle er senhjerneskadede andre tidligere eller nuværende alkoholikere. For Ulrik og hans kolleger betyder det, at de er nødt til at have indsigt i fx psykologi og konflikthåndtering. virker, for det handler jo om socialpædagogik. Motivation, mening, kommunikation er det, jeg fik med, så selvom jeg sidder og drikker kaffe, så er jeg på arbejde og skal være opmærksom på, hvordan jeg kan skabe en god relation til borgeren, fortæller Ulrik. Barriere for forankring For at et kursus giver et optimalt afkast er det nødvendigt at implementere den erhvervede viden i praksis. For medarbejderne ved Baunegården har det givet problemer at implementere den nye viden i hverdagen. Som på alle andre arbejdspladser er der forskellige udfordringer, der har gjort udslaget. Umiddelbart kan man søge efter forklaringer ved udbyderen, kursisterne, eller i organisatoriske/ ledelsesmæssige forklaringer. Ulrik var rigtig glad for selve undervisningen og de dygtige undervisere, men han konstaterer også, at han og kollegerne efterfølgende ikke har været så gode til at bruge den nyerhvervede viden. Ulrik og hans kolleger ville gerne have haft flere praktiske opgaver under selve forløbet, så de dermed lettere kunne have brugt det selv efter pilotprojektet, ligesom de efterlyser, at der på kurset planlægges, hvordan det lærte fastholdes, når man kommer hjem. En af måderne man kan måle om et forløb har sat sig tydelige spor er ved at undersøge, om fagterminologien har bidt sig fast i det daglige sprog. Vi sidder fx ikke og taler om, at arousal nok er højt hos den eller den borger, så uddannelsens fagsprog har ikke sneget sig så meget ind i sproget endnu, det er en skam, siger Ulrik. Ulrik har fundet den tykke mappe med de mange spændende redskaber og lærende artikler frem, han bladrer i den og viser og fortæller om flere af de modeller, de lærte om i pilotforløbet, og som han er specielt begejstret for, det må vi altså se at få gjort noget ved, der er så meget, vi kan bruge, tænker han højt. Organisatorisk er det en udfordring at fastholde det, Ulrik og medkursisterne lærte i forbindelse med pilotprojektet, fordi de arbejder på forskellige tider af døgnet, hvorfor det kræver en ledelsesmæssig indsats at få det lærte implementeret i hverdagen. I væksthuset har det været en stor udfordring at få det til at fungere, fordi vi har været uden direkte ledelse, vi har været selvledende, hvilket både har været positivt, men det har også været en udfordring. Vi har haft behov for at få ledelsen tættere på, hvilket vi har fået nu, da der er blevet ansat en teamleder, som tager sig af de ledelsesmæssige udfordringer, fortæller Ulrik, som glæder sig til at præsentere den nye teamleder for det forløb, de har været igennem, så der kan bliver sat fart på implementeringen, som er blevet prioriteret for lidt, der skal mere struktur på, fortæller Ulrik. Han er selv et systematisk menneske, som gerne vil være med til at sætte systematikken i gang. Hvad kan der gøres? Mapperne skal ud af skabet og ind på arbejdsbordet. Neuropædagogikken og de mange modeller skal med på personalemøderne. Vi kunne fx komme med 4 eksempler vedrørende en konkret borger og så bruge ét værktøj ad gangen, så det løbende bliver diskuteret, det er blot et par af de forslag Ulrik kommer med. Her på Baunegården burde vi have lavet noget opfølgning for at sikre implementeringen og forankringen i praksis. Det kunne være en god ide, at vi inviterer en af underviserne til at komme ud med et opfølgende oplæg for at sikre det optimale udbytte af kurset, siger Ulrik. Og han forsætter, udfordringen er at vedligeholde det lærte. Det er vigtigt at fastholde omsætningen, og det burde være lettere, når vi har været flere fra Baunegården på kurset. 11

12 VISS.dk tilbyder Kurser, arbejdspladskurser, efteruddannelse, temadage og konsulentydelser VISS.dk s tilbyder i 2014 mange nye kurser og efteruddannelser, som du kan vælge imellem. Du finder kurser, efteruddannelser og temadage, der har frist i december 2013 til og med marts måned Hvis du gerne vil have et overblik over de kommende måneders udbud, så se oversigten s. 27 eller klik ind og se mere på Vi tilbyder kurser, efteruddannelser og temadage samt konsulentbistand til dig, der arbejder med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser som fx demens og udviklingshæmning. Arbejder du med mennesker med demens så bemærk, at vi nu tilbyder en efteruddannelse i neuropædagogik målrettet dig se mere s. 15. Arbejder du med mennesker med udviklingshæmning så bemærk, at du både kan få opdateret den viden, du tidligere har erhvervet og få helt ny viden, se kurserne s Indhold Arbejdspladskurser 13 Kurser december 2013 marts Demens 14 Neuropædagogik 16 Sundhed 16 Sansning 18 Specialpædagogik 19 Kommunikation 20 Efteruddannelser 22 Temadage 24 Konsulentydelser 26 Udbud forår Hvis din personalegruppe har brug for et nyt frisk pust så bestil et foredrag til næste personalemøde, eller få et fælles kursus på arbejdspladsen skræddersyet til jeres behov. Måske har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail, vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 26. VISS.dks kurser og efteruddannelser afholdes både i Skanderborg og i Hvidovre. Ligesom vi også tilbyder at afholde kurserne på din arbejdsplads. Vi arrangerer både konferencer og temadage, læs mere på s. 24 eller på hjemmesiden. Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig. Er du nysgerrig efter at vide, hvad VISS.dk er så besøg God fornøjelse og nyd de smukke fotos! Hvis du vil vide mere! Klik dig ind på her kan du bl.a. tilmelde dig nyheds mailen noget at tale om. Fotograf: Henriette Klausen 12

13 Arbejdspladskurser VISS.dk arrangerer og gennemfører mange af de kurser, der er beskrevet i kursuskataloget, som arbejdspladskurser, dvs., at kurset bliver arrangeret på jeres arbejdsplads. Nogle af kurserne udbydes kun som arbejdspladskursus, se et udvalg her nedenfor. I kan orientere jer mere på under kurser. Et arbejdspladskursus giver jeres personalegruppe et fælles udgangspunkt for udvikling af det daglige arbejde. Når kurset foregår midt i jeres virkelighed, er det lettere for jer på lang sigt at ændre praksis og få alle medarbejdere involveret. Pris for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,00 kr. pr. dag plus transport. Tilmelding ved henvendelse til VISS.dk eller via hjemmesiden. Finder I ikke det, I søger, så kontakt VISS.dk på viss@skanderborg.dk eller Demens og udviklingshæmning Kurset tager grundlæggende udgangspunkt i Tom Kitwoods teorier om en personfokuseret tilgang. Der arbejdes med tre temaer: Viden om demens, Den rette indsats hurtigst muligt og Lovgivning og etik. Ved Lisbeth Hyldegaard, demens- og udviklingskonsulent Konflikthåndtering Kurset har til formål at udvide bevidstheden om årsager til, at konflikter opstår, og de metoder, der kan anvendes til at forebygge, løse, nedtrappe og evaluere konflikter på. Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent Personlighedens betydning i relationsarbejdet Formålet med undervisningsdagen er at sætte fokus på, hvilken betydning det har for den faglige indsats, hvis der i samspillet er ubalance mellem den private/ personlige og den professionelle tilgang til arbejdet med udsatte og sårbare mennesker. Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent Pædagogrollens forandring Kursets formål er at give dig viden om denne forandringsproces og konkrete værktøjer til, hvordan du som professionel kan forvalte den forandrede pædagogrolle, så du samtidig oplever, at du udfører dit arbejde på en faglig forsvarlig måde. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent. Det gode samarbejde pårørende som medspillere Formålet med kurset er at give dig en forståelse for de forskellige parters udgangspunkt for samarbejdet som grundlag for at kunne udvikle samarbejdet i en konstruktiv retning. Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent 13

14 Kurser december 2013 marts 2014 Demens Demens Kurserne i dette afsnit er særligt målrettet dig, som arbejder med yngre eller ældre mennesker med demens fx i ældresektoren. Flere af de øvrige kurser i bladet kan også søges, hvis du arbejder med mennesker med demens, men disse er ikke målrettet målgruppen. Atlasmodellen den rette indsats Den samlede indsats overfor borgere med demens er i mange tilfælde nødt til at omfatte et bredt spekter af tiltag, men samtidig handler det om at individualisere indsatsen. At tilrettelægge den Rette indsats kræver en struktureret, overskuelig og tværfagligt ledet indsats. Kurset tager udgangspunkt i en kortlægning og analysemodel, der bygger på metaforen Atlas, som konkret er udformet som et atlas. Ved hjælp af Atlas materialet kan du hente hjælp til at systematisere og efterfølgende reflektere over alle aspekter af mulige indsatser i forhold til en borger med en demenssygdom. Hvidovre 18.marts 2014 Frist Ved Lisbeth Hyldegaard, demens og udviklingskonsulent, Skanderborg kommune Pris: kr ,- Inkl. et sæt atlasmateriale pr. kursist. Ekstra sæt 1-9 stk.: kr. 199,- pr. stk. plus forsendelse, stk.: 175,- pr. stk. plus forsendelse, 20 stk.: 150,- kr. pr. stk. plus forsendelse. Demens og en relationsorienteret tilgang At kunne indgå i relation og samspil med den demente ud fra den dementes forudsætninger har stor værdi for livskvaliteten. Personalets signaler og det at tone sig ind på kontakten kan være en hårfin balance. Du vil blive præsenteret for en pædagogisk metode, der giver bud på, hvordan du konkret kan arbejde med samspillet med fokus på ressourcer og relationer. Temaerne vil omhandle det følelsesmæssige, meningsskabende, guidende og det afgrænsende samspil. Skanderborg 25. marts 2014 Frist Ved Bente Christensen, pædagog, som gennem mange år har arbejdet inden for det specialiserede område med personale- og faglig udvikling, og har erfaring som pårørende til ægtefælle med demens Pris: Kr ,- 14

15 Demens Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab. Derved vil du bl.a. bedre kunne forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser, der kan give dig inspiration til den daglige pædagogiske praksis. Skanderborg marts 2014 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, Skanderborg Kommune Pris: kr. 2700,- Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken herunder det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning eller demens. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske demens efteruddannelse eller som en introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Skanderborg maj 2014 Frist Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent Pris: Skanderborg: kr ,- Neuropædagogisk Demens efteruddannelse med særlig henblik på mennesker med demens Vi ønsker alle at blive mødt og forstået som hele mennesker og med udgangspunkt i vores ressourcer. motorik, hukommelse, kommunikation, sanseintegration, neuroaffektiv udvikling m.m. Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder, der er tilrettelagt i forhold til det enkelte menneske med funktionsnedsættelse, fx følgerne af en demenssygdom. Gennem viden om hjernens neuropsykologiske funktioner og forståelse for det levede liv, arbejder du med at få øje på og understøtte borgerens styrker og selvvalgte eller intuitive strategier. Under efteruddannelsesforløbet undervises der i grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og mentale processer. Der vil være særligt fokus på de neuropsykologiske funktioner, der typisk er involveret i de mest udbredte demenssygdomme. I forløbet undervises der i specifikke emner som arousal, perception, opmærksomhed, eksekutive funktioner, Den neuropædagogiske efteruddannelse strækker sig over i alt 12 dage, der er fordelt på 6 moduler af to dages varighed. Skanderborg januar 2014, februar 2014, februar 2014, marts 2014, marts 2014 og april 2014 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogik konsulent, Skanderborg Kommune Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, Skanderborg Kommune Pris: Skanderborg kr ,- 15

16 Kurser december 2013 marts 2014 Neuropædagogik Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken herunder det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktions nedsættelse fx i form af udviklingshæmning eller demens. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske efteruddannelse eller som en introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Skanderborg maj 2014 Frist Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- Genopfrisk din neuropædagogiske viden Trænger du til at få genopfrisket og udvidet din neuropædagogiske viden, og samtidig reflektere over nogle af hverdagens udfordringer, og sat dem i et nyt perspektiv? Kurset introducerer de nyeste forståelser inden for neuropædagogikken og henvender sig til dig, der i forvejen har en neuropædagogisk efteruddannelse. Med udgangspunkt i en ressourceorienteret og relationel tilgang opsummeres viden om neuropsykologi og mentale processer, og du introduceres til beskrivelsesog analyseredskaber. Vi skal både arbejde med den teoretiske indføring samt praktiske øvelser. Hensigten med genopfriskningen er at øge og lette implementeringen af neuropædagogik i hverdagen. Hvidovre februar 2014 Frist Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent Pris: Kr ,- Sundhed Grundlæggende medicinkursus Det kan være svært at vurdere behovet for og effekten af medicinen, som beboerne får. På kurset får du en grundlæggende viden om medicintyper. Du får en afklaring af, på hvilken måde medicin påvirker kroppens funktioner, og hvorfor medicin kan påvirke beboere forskelligt. Skanderborg februar 2014 Frist Ved Annette Frederiksen, sygeplejerske og Troels Gram Bruun, psykiater ph.d. Pris: kr ,- Kurset giver dig en større viden om medicin og dermed mere sikkerhed i den daglige medicingivning. Det er muligt at få individuel vejledning i forhold til de beboere, du arbejder med. 16

17 17

18 Kurser december 2013 marts 2014 Sansning Sommerskole - musikterapi, leg og massage På sommerskolen bliver der arbejdet med musik og lege aktiviteter samt massage som pædagogiske redskaber. Fokus ligger på at udvide og styrke samspillet og relationen mellem beboeren og dig som pædagog. Der vil blive arbejdet både individuelt og i grupper. Efter en fælles start med dansesnor, kan du deltage i følgende tilbud: Musikterapi, leg og massage Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig og de øvrige pædagoger. Bemærk! Første kursusdag er uden beboer. Skanderborg marts 2013 Kl Fredag kl Frist Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor Vivi S. Skou, boenhedsleder og GT-mentor Gitte Andersson, snoezelkonsulent og GT-mentor Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab. Derved vil du bl.a. bedre kunne forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser, der kan give dig inspiration til den daglige pædagogiske praksis. Skanderborg marts 2014 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent Pris: kr. 2700,- Pris: kr ,- pr. deltagende beboer incl. ledsager. Prisen er excl. overnatning, morgenmad og aftensmad. 18

19 Specialpædagogik Autisme Spektrum Forstyrrelser - i lyset af neuropædagogikken Du får indblik i autismens væsen og pædagogiske strategier. Dagen byder på en koncentreret gennemgang af Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) set igennem neuropædagogikkens forståelsesramme, en ramme der har sin baggrund i den nyeste viden om, hvordan hjernen udvikles og arbejder i samspil med omgivelserne. Vi ser på de mekanismer, der fremmer og hindrer borgerens evne til at opfatte, bearbejde samt anvende socialkommunikation Du får viden om ASF kendetegn, ASF og kommunikationsvanskeligheder, ASF og sociale og følelsesmæssige vanskeligheder samt sansning, perception og kognition. Endelig introduceres du til forskellige pædagogiske tiltag i arbejdet med mennesker med ASF. Kurset vil fortrinsvist bestå af oplæg fra underviseren. Skanderborg 7. maj 2014 Frist Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- 19

20 Kurser december 2013 marts 2014 Kommunikation ASK/AAC Kommunikationsværksted ASK Alternativ og Supplerende Kommunikation (AAC, den internationale betegnelse) er et godt bud på hjælp til at skabe et godt og konstruktivt kommunikativt miljø, som øger borgerens selvbestemmelse og selvstændighed. Kursusdagen vil indeholde en teoretisk gennemgang af kommunikation og ASK og implementeringen heraf i forskellige miljøer. Du vil få ideer til, hvordan du kan være med til at støtte mennesker med kommunikative vanskeligheder ved hjælp af forskellige former for ASK-løsninger fx visuelt materiale bl.a. kommunikationsbøger, aktivitetsbaserede tavler, kommunikationspas, øjenudpegningstavle, partnerstøttet kommunikationsmateriale, og du prøver selv at fremstille et visuelt kommunikationsmateriale. Skanderborg 24. februar 2014 Frist Ved Anna Voss, IKT-konsulent Pris: kr ,- Toptun din kommunikation God kommunikation afgør, om vi opnår det, vi vil, og om vi er gode til at samarbejde og løse konflikter. Kurset bygger på den såkaldte DISK-profil, der giver en forståelse af egen adfærd og en forståelse for kollegernes og medarbejdernes adfærdsmønster. På kurset udfylder du og arbejder med din egen personlige DISK Person Faktor Profil og med den viden lærer du hurtigt, hvor du kan tune op og tune ned i de forskellige samarbejdsrelationer, du indgår i. Du lærer om et systematisk og effektivt værktøj til at afkode dine medarbejderes forskellige personprofiler. Du vil opdage, at du med en simpel værktøjskasse kan sætte turbo på alle dine medarbejdere. Du går fra kurset med en handleplan ud fra de fokuspunkter, du fik i Person Faktor Profilen. Skanderborg 29. april 2014 Frist Hvidovre 12. maj 2014 Frist IPad i pædagogikken Mangler du et skub til at komme i gang med din ipad, der hvor du arbejder? Så har du nu mulighed for at deltage i et hands-on kursus, hvor du med udgangspunkt i fremstilling af Social Stories som fx e-bøger kommer bredt omkring brugen af ipad som arbejdsredskab. På kurset vil du få en hurtig gennemgang af grundlæggende funktioner, sikkerhed på ipad, begrænsninger og tilgængelighed. Hovedvægten lægges på brugen af Social Stories på ipad. Derudover vil du blive introduceret til forskellige kommunikationsprogrammer fx: GoTalkNow og Avaz samt betjening af ipad ved hjælp af 0/1-kontakter. Ved Hanne Elmhoff, sygeplejerske, lederuddannelse, DISPUK, 2 årig uddannelse i anerkendende procesarbejde, DISK-certificeret, Henriette Rieks Klinggaard er uddannet NLP, master i kommunikation og coaching samt certificeret i DISK-profilen. Pris: Skanderborg kr ,- Hvidovre Kr ,- Derudover opkræves en egenbetaling på 500,- kr. til din egen personlige DISK Person Faktor Profil. Skanderborg 6. marts 2014 Frist Ved Poul Erik Greva og Ole Dyrlund: It-vejledere/ lærere med diplomuddannelse i IT og læring. Pris: Skanderborg kr ,- 20

21 21

22 Efteruddannelser Neuropædagogisk efteruddannelse Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og hjernens funktionelle systemer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyse redskaber og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik, analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration, psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Med neuropædagogikken og en relationel, anerkendende tilgang til praksis som omdrejningspunkt er det uddannelsens formål at skærpe kursisterne færdigheder ift. at skabe forandring i pædagogisk praksis. Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed. Efterår 2014 Hold 3: Skanderborg Opstart: 26. august 2014 kl Moduler i uge: i 2014 Kursus nr S Frist Efterår 2014 Hold 4: Hvidovre Opstart: 26. august 2014 kl Moduler i uge i 2014 Kursus nr H Frist Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent Pris: Skanderborg kr ,- Hvidovre kr ,- 22

23 At have sig selv med på arbejde Hensigten med efteruddannelsen er, at du får styrket din opmærksomhed på og bevidsthed omkring, hvordan dine personlige følelsesreaktioner, forholdemåder og tankemønstre kan influere på din professionelle rolle og tilgang til praksis. Grundantagelsen bag kurset er, at en øget bevidsthed om og åbenhed over for forandring af egne reaktionsmønstre kan højne den professionelle relationskompetence. Begreberne kerne maske supplerer eksisterende kommunikationsteorier som en forståelsesramme, der kan belyse atmosfæren på arbejdspladsen og støtte den enkelte i at finde sin vej. Forudsætningen for deltagelse i kurset er først og fremmest åbenhed og nysgerrighed over for egne og andres reaktioner, samt et ønske om at udforske nye handlemuligheder og egne kvaliteter i samspillet med andre. Skanderborg Opstart: Marts 2014 kl Moduler: 12.marts, 9. april, 6. maj, 4. juni, 25. juni 2014 Frist Ved Bente Torp, aut. psykolog og fysioterapeut Pris: Kr ,- 23

24 Temadage i Skanderborg 2014 Når gode mennesker handler ondt Skyggebilleder Der findes ikke onde mennesker. Men der findes onde handlinger. Fordi vi mennesker er sociale, og fordi livet er kompliceret, så sker det, at vi gør andre mennesker ondt. Det kan ske i afmagt, og det kan ske, når vi passer på andre. Du introduceres til de forskellige former for onde handlinger, og forråelsesprocessen skitseres. De socialpsykologiske faktorer fra ondskabens psykologi præsenteres for at forklare, hvorfor gode mennesker kan handle ondt. Der bliver trukket tråde tilbage til dansk handicap- og psykiatrihistorie, hvor vi efterhånden ved meget om forholdene for de anbragte børn, det hvide snit og behandlingen af de såkaldt moralsk åndssvage. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Vores tanker er afgørende for vores oplevelse af virkeligheden; alle mennesker har ressourcer; alle mennesker har grundlæggende behov for anerkendelse det er de 3 vigtigste grundpiller i KRAP. KRAP kludetæppet, består af metoder og redskaber til forståelse, læring og udvikling i mødet med mennesker. Vi sætter fokus på: Hvad er KRAP, og hvordan bruger man med det i praksis? At se på os selv i KRAP perspektiv tankens kraft Mestring og mestringsstrategier hvordan bruger vi det? Ros og anerkendelse At skabe udvikling, læring og forandring med KRAP som underlag Opstart: 10. april 2014, kl til Frist: Ved Dorthe Birkmose er psykolog (cand. psych) Pris: Kr. 1350,- Opstart: , kl til Frist: Ved Lene Metner: Psykolog og Administrerende direktør i PsykologCentret Viborg-Skive ApS. Pris: Kr. 1350,- 24

25 Søvnens betydning trivsel, velvære og funktionsniveau Søvnen har stor betydning for, hvordan vi fungerer i hverdagen. Dårlig søvn en enkelt nat gør os trætte og uoplagte, men dårlig søvn gennem længere tid påvirker vores generelle trivsel og funktionsniveau. På temadagen bliver du præsenteret for den sidste nye viden om søvnens betydning, forskellige strategier i forhold til at rette op på og forebygge søvnforstyrrelser, som er særlig vigtig, når det drejer sig om mennesker, som ikke selv forholder sig aktivt til at få en ordentlig søvn. Opstart: , kl til Frist: Ved Allan Hvolby, Ph.d, forskningslektor, overlæge, Psykiatrien i region Syddanmark, Børne- og ungdomspsykiatrisk afd., Esbjerg. Pris: Kr. 1350,- 25

26 Konsulentydelser Foredrag Eksempler på titler: Konsensus eller kaos, Kan du levere varen? Ring og fortæl os om jeres ideer, så finder vi en konsulent, som kan hjælpe jer. Konsultation Hvor I indgår i en styret reflekteret proces over en faglig eller organisatorisk problemstilling. Rådgivning Konsulenten anviser en løsningsmulighed på baggrund af jeres henvendelse, hvor I beskriver en faglig problemstilling, som I ønsker løst. Supervision Vi tilbyder supervision individuelt og i grupper, supervisionen er en kontraktstyret og pædagogisk orienteret samtale. Udredning Med udgangspunkt i jeres fremstilling af borgerens problemstilling laver konsulenten en samlet beskrivelse, undersøgelse og vurdering af borgerens situation. Dokumentation og Organisationsudvikling Har I behov for hjælp til dokumentationsopgaver eller organisationsforandringer kontakt VISS.dk. Bestilling Kontakt VISS.dk på tlf eller mail viss@skanderborg.dk 26