De mange læringsstile og strategier v. Steen Hilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De mange læringsstile og strategier v. Steen Hilling"

Transkript

1 De mange læringsstile og strategier v. Steen Hilling I denne artikel ses der på sammenhænge mellem personlighedens dannelse, det genetiske, læring og fire mulige pædagogiske tilgange til læring. Der vægtes de medierende lærings principper højt, fordi den støtte en elev kan få, når de har brug for det er samtidig der at det faglige selvværd styrkes. Hvis man skal lære med glæde så skal der være en samlet model for lærings og personlighedsudvikling. Historisk set er læringsstil baseret på en tese om at der findes kognitive konstanter i sammenhæng med personlighedsudvikling. Den amerikanske tradition vedrørende kognitiv-neuropsykologi har dog vist at denne tese svært kan holde, fordi kognitive konstanter kan ændres ved at en given opgave flyttes til et andet miljø. Dette er positivt i en pædagogisk diskurs og befordrer den medierede læring inspireret af Vygotsky (1974, 1978), Feuerstein (1979), Lidz (2002) og Tzuriel (2000). Hvad får dette af betydning for læringsstrategier i forhold til teori og praksis? I artiklen vil der blive fokuseret på følgende afklaringer og kvalificeringer. Hvordan kan læring optimeres uden at der samtidig sker begrænsning af læringens mange muligheder? Hvordan sikres at den sociale interaktion og elevens læringspotentialer anvendes maksimalt? Kan der påvises kognitive konstanter som basis for læring? Er det dansk udviklede PAS (Pædagogisk Analyse System) anvendeligt til at skabe et grundlag for de mange læringsstrategier og en anvendelig pædagogik? Hvilke pædagogiske modeller fremmes ved anvendelse af de mange læringsstrategier? Kan der påvises kognitive og personlighedskonstanter som basis for læring? I de tidlige former for beskrevne former for læringsstrategier ses en biologisk tilgang til kognitive konstanter og personligheden og en tro på at Piagets (1969) ligevægt teori, Cattells (1947) trækteori og faktoranalytiske studier, Allports (1955) personkarakteristik samt Eysencks (1982) typeteorier måtte være udgangspunktet for konstanter i den kognitive og personlige udvikling. Der er i gennemførte tvillingundersøgelser af Burt (Tucker, W. H. 1997; Hearnshaw, 1979; Mackintosh, 1995) påvist at op til 60%-70% af vores genetik er aktiv i vores kognitive og personlige funktionsniveau. Dette betyder at der er belæg for at visse konstanter kan søges og være et grundlag for en række af basale kognitive og personlighedsformer for læringsstrategier. Men hvilke? En styrkeside i hele udviklingen af læringstils teorierne er en klar sammenhæng mellem vurderingsfasen, analysefasen og handlingsfasen. I vurderingsfasen anvendes f.eks. strukturerede spørgeskemaer, opgaver og guidede adfærds iagttagelser. Dette fører videre til analyserne, der oftest er baseret på kognitiv-neuropsykologisk læringsteori (Bouchard 2004) og giver en tilnærmet neuropædagogisk udførselsfase. Der tilføjes en personligheds orienteret dimension med særlig vægt på udadvendte og indadvendte persontræk, der i en udførselsfase får betydning for gruppesammensætninger og aktivitetsniveau. Kort og godt er læringsstils teorierne eksponent for en maksimal sammenhæng i elev vurdering og pædagogisk praksis med tematisk fokus på kognition og personlighed. Kritikken er to sidet. På den ene side en genetisk rettet kritik og på den anden side en kritik af for ensidig personlig udviklingssyn. Kritikken af ovennævnte baseres på, at der er forskel på børns og unges genetiske struktur og voksnes. Forskellen forklares ved at børn og unge ikke er så afhængige af genetikken, men mere af deres erfaringsopbygning. Hos voksne ser genetikken ud til at slå mere 1

2 igennem og præge de erhvervede erfaringer, hvilket formodes at være sammenhængende med hjernens udvikling myeliniseringen, hvor de sidste områder for dannelsen af personligheden færdiggøres i opbygning i 20erne. Dertil er der fremkommet nye genetiske %-tal for væsentlige arvelige faktorer for den personlige udvikling. Der kan formodes, at de efterfølgende fem persontræk har en genetisk disponering svarende til at udadvendt-indadvendt persontrækket er baseret på 54% genetik, venlighed 42% genetik, samvittighed 49% genetik, nervøsitet og stærke følelser 48% genetik og sidst graden af åbenhed 57% genetik (Bouchard, 2004). Bouchard påviser at disse nyeste genetik %-tal betyder, at det bliver endnu sværere at fastlægge kognitivepersonligheds konstanter hos børn og at den fasthed der har været formodet svært kan holde. Men denne udfordring kan klares ved at skabe nye metoder til vurderingsfaserne f.eks. at der arbejdes med fokusinterview, video-iagttagelser af adfærd i et fortolkende samspil med eleven og fællesbeslutninger udmøntet i elevens handleplan. Dette vendes der tilbage til senere i artiklen. Kritikken har også gået på at personligheden opbygges på andre måder end de genetiske strukturer f.eks. ved anvendelse af de psykoanalytiske og social psykologiske teoridannelser. Man kan derfor ikke ensidigt anvende genetiske eller kognitive læringsmæssige begrundelser til at beskrive udviklingen af personlighed. Der må tilføres mere socialt orienterede teorier. Ved at inddrage nyere opfattelser af social konstruktivisme kan ovennævnte kritik tydeliggøres. Den moderne konstruktivistiske opfattelse lægger vægt på at barnet ved at være aktiv deltagende konstruerer sin erfaring. I en konstruktivistisk handleplan lægges vægten på at konstruere situationer, så børnene opdager strategier for læring og problemløsning (Bråten, 1999). Hos Poplin (1988) er der vægtet et helhedspræget perspektiv på barnets erfaringsdannelse: - at lægge vægt på barnets aktivitet og kontinuerlige søgen efter mening - positiv udnyttelse af barnets forkerte svar - opmærksomhed på følelsernes betydning for læring - fokusering på barnets generelle forandring vedrørende viden - overensstemmelse mellem hvad barnet allerede kan og den aktuelle erfaringsdannelse Der kan så tilføjes et synspunkt fra den dialektiske konstruktivisme hvor barnet bør opleve at få støtte til egne læringsforsøg ved hjælp af seks principper: - at vække barnets interesse for opgaven - forenkling af opgaven, så barnet kan klare dele af den. - vedligeholdelse og rettethed mod et aftalt mål gennem motivation og styring af aktiviteten - markering af hvad der mangler for at opgaven er løst perfekt - kontrol af frustration og risiko - demonstration af opgaven og vejen til opgaven Dette får stor betydning for læreplanen. Der skabes en kæde af dynamiske tiltag der alle har som endegyldigt formål at skabe en højere kognitiv bevidsthed hos barnet, så erfaringer der er og erfaringer, der skabes, indgår i den samlede udvikling af barnets potentialer frem mod kompetence niveau. Læreplanen fordrer, at der skal benyttes den pædagogiske vurdering med vægt på søgning efter potentialer og kompetencer (Bråten, 2006, s. 160ff), forældresamarbejdet skal styrkes, opgaver skal være i et aktivitetsskabende læringsmiljø, interaktion og samspil skal styrkes, opgaver skal være nærværende og motiverende, evalueringsmodeller skal kunne benyttes af barnet, forældrene og det pædagogiske personale til fælles refleksion (Hilling, 2004) og logbogen/portefolien skal vise barnets udvikling gennem en række år. Ansvaret for barnets udvikling er forældrenes og barnet og familien bliver bærer af den optimale viden om barnets udvikling. Netop de meget dynamiske læreplaner og læringsmiljøer har været en udfordring og et kritikpunkt for anvendelse af læringsstrategierne. Derfor er udviklingen tvunget over mod mere interaktionsbaserede og dialektiske pædagogiske modeller, hvilket anses for givende. Den 2

3 medierende form (Lidz, 2002; Tzuriel & Haywood, 1992) for pædagogisk metode bliver et naturligt svar på at skabe den ønskede dynamik i læringsstrategierne. Hvad er så opnået ud fra et historisk perspektiv frem til nu. Først er der udviklet modeller til at vurdere elevernes forskellige læringsmodeller både personlighed og kognition og disse modeller er beskrevet i elevens læringsstrategier. Dernæst er der på denne baggrund udviklet analyseredskaber og beskrevne læringsmiljøer, hvor anvendelsen af læringsstrategierne udmøntes. Fokus er nu på vigtigheden af at beskrive og at anvende beskrivelserne i en mere målrettet læringsudvikling. Og ved tilføjelse af de nyere interaktionsbaserede former for sociale læringsstrategier er der opnået, at elevens medierende strategier klarlægges (Hilling,2003) og bringes aktivt i anvendelse. Udviklingen af læringsstrategierne kan derfor betragtes som konstruktiv og befordrende for elevens egen erkendelse af læringsmodeller. Der fremmes ved brug af kognitiv stil den positive form for beskrivelse i sammenhæng med læringsstrategierne og dermed støttes op om anvendelsen af Howard Gardners intelligenssyn (1999) med vægt på potentiale og kompetencetænkningen. Et eksempel kan vise denne udvikling. Case: En ung mand Jørn på 18 år har været fulgt gennem sin børnehave frem mod en ungdomsuddannelse. Forældrene har helt fra starten af Jørns 4 år vidst, at han havde indlæringsvanskeligheder og svært ved at finde sig til rette i nye sociale sammenhænge. Der foreligger beskrivelser på Jørn gennem hele forløbet og det er disse der tages udgangspunkt i. Da Jørn er 4 ½ år gammel foreligger der to beskrivelser. Den ene er en pædagogisk vurdering fra personalet i hans institution og den anden er fra den psykologiske rådgivning I korthed beskriver institutionen på dette tidlige tidspunkt, at Jørns evner for tilegnelse af nye ting er meget omstændelig og kan kun lade sig gøre med mange gentagelser og megen hjælp. Han har svært ved at huske det lærte og kan spørge igen og igen om det samme. Hans personlige udvikling er beskrevet som værende langsom, altid bag ved voksne for at se hvad han skal lave. Kan have meget store skrige ture og svært ved at falde ned igen. Der kan i gruppen af andre børn ses en række kammeratskabsrelationer, hvor Jørn er den styrende på en hensynsfuld måde. Han har hjemmefra en række gode værdier som at være en god kammerat, dele med andre og altid at sige sandheden. Den psykologiske vurdering beskriver en profil, der viser omfattende sproglige vanskeligheder og mindre visuelle-handlemæssige problemer dog er der i kodeprøven meget omfattende problemer med selve forståelsen af opgavens struktur. Der er beregnet en udviklingsalder, der placerer Jørn på 2½ års niveauet, hvor hans faktiske levealder er 4½ år. Der er ikke foretaget nogen særlig personlighedsbeskrivelse af Jørn, men en indledende samtale beretter, at han er meget påholdende og ikke særlig villig til at deltage i testen. I selve forløbet skal han hele tiden hjælpes til at blive i opgaverne og vil helst selv bestemme hvad der skal laves. Der er så igen foretaget en vurdering af Jørn da han er 18 år og en beskrivelse fra en Produktionsskole og en psykologiske rapport på hans evner, neuropsykologiske vurdering samt hans personlighed. Dette for at være klar til en mulig ansøgning om pension eller job på særlige vilkår. Der står i beskrivelsen fra Produktionsskolen, at han opfattes som usikker på egen læring, at alt nyt er svært og at hans hukommelse kun kan aktiveres når der er tale om noget oplevelsesmæssigt med mange følelser f.eks. ture eller fester. Han opleves i sin person som værende indelukket og kan have tendens til sortsyn muligvis depression. I samspil med andre opleves han som en person der er givende i en til en situationer og er meget hjælpsom. Han kan berette om sin egen livshistorie og selv give eksempler på, hvad der har været den røde tråd for hans udvikling fra barn til voksen. I samtale med Jørn oplyser han, at hans familie er vigtig for ham, fordi de altid har støttet hinanden. Man er aldrig alene, men derfor kan det være svært at løse alle store problemer. Hans mor har fået brystkræft og det går alle i familien meget på. Han beretter om 3

4 livsforløbet med vægt på ærlighed. Selv om man har svært ved at lære, så kan man godt have et rigt liv. Han er f.eks. træner for nogle lilleput-unger i fodbold. Han fortæller om mange gode oplevelser i naturen med fiskestangen. I den psykologiske rapport ses at hans evner vurderes til at være 6 år bagud ift. sprog, at hans generelle udvikling vurderes til 4 år under levealder. Hans koncentration er rimelig med et langsomt tempo og han har meget svært ved fleksibel opmærksomhed dvs. at skifte mellem flere regler og strukturer. Hans hukommelsen er svag for sprog og sprogligt indhold, men stærk for oplevelser og billeder/handling. Hans handlefunktioner er ikke aldersvarende og i sin personlighed viser begyndende depressive tendenser. Der er efter denne vurdering brugt en time til fremlæggelse for Jørn og han har ikke fået rapport eller beskrivelse med hjem, da materialet betragtes som interne arbejdspapirer. Der udfærdiges efterfølgende en ansøgning til Socialforvaltning om arbejdsprøvning med henblik på et job på særlige vilkår. Hvis der anlægges et perspektiv fra før 1990 (Hilling, 2003, s. 12ff), hvor der var en overbevisnings om at der fandtes meget stabile udviklingsfaser og disse kunne findes gennem problemløsningsopgaver af forskellig slags (Bloom m.fl. 1971; Piaget 1969) og et nutidsperspektiv fra efter 1990, hvor det blev helt klart at den samme opgave kan løses på mange forskellige måder bare ved at ændre på læringsmiljøet og potentialet (Gardner 1999). Der kan opstilles to grupper af aktiv information om Jørn med et perspektiv fra før 1990 og efter Det vil fremgå at han heldigvis som 18 årig er bedre beskrevet end som 4½ årig. Men det er da slående, at der ikke er pædagogiske anvisninger, men kun en beskrivelse og ingen dybere årsags analyser. Læringsstrategier med perspektiv fra før ca Jørn 4 år. - problemer med tilegnelse af nye ting (kognitivlæringsmæssig - er meget omstændelig (personligt perspektiv og kognitiv-læringsmæssig - mange gentagelser (kognitiv-læringsmæssig - megen hjælp (personligt perspektiv og kognitivlæringsmæssig - har svært ved at huske det lærte (kognitivlæringsmæssig - kan spørge igen og igen om det samme (kognitivlæringsmæssig - personlig udvikling er langsom (personligt perspektiv) - altid bag ved nogen for at se hvad han skal lave (personligt perspektiv og kognitiv-læringsmæssig - kan have meget store skrigeture (personligt perspektiv) - svært ved at falde ned igen (personligt perspektiv) Den psykologiske vurdering - omfattende sproglige vanskeligheder (kognitivlæringsmæssig - mindre visuelle-handlemæssige problemer ( kognitivlæringsmæssig - i kodeprøven meget omfattende problemer med selve forståelsen af opgavens struktur (kognitivlæringsmæssig - udviklingsalder der placerer Jørn på 2½ års niveauet - faktiske levealder er 4½ år (kognitiv-læringsmæssig - han er meget påholdende (personligt perspektiv) Læringsstrategier i et nutidigt perspektiv Jørn 4 år. Kognitive-læringsmæssige tilgange - problemer med tilegnelse af nye ting - mange gentagelser - har svært ved at huske det lærte - kan spørge igen og igen om det samme Personlig kognitiv tilgang - er meget omstændelig - megen hjælp. Personlig tilgang - personlig udvikling er langsom - altid bag ved nogen for at se hvad han skal lave - kan have meget store skrigeture - svært ved at falde ned igen Sociale tilgange - er god i gruppen - har kammeratskabsrelationer - Jørn er den styrende men hensynsfuld Værdisæt og motivation (livshistorien) - en række gode værdier - at være en god kammerat - hensynsfuld - kan dele med andre - at sige sandheden. 4

5 - ikke særlig villig til at deltage i testen (personligt perspektiv) - skal hele tiden hjælpes til at blive i opgaverne (personligt perspektiv og kognitiv-læringsmæssig - vil helst selv bestemme hvad der skal laves (personligt perspektiv) Vurdering af Jørn da han er 18 år: Kognitive-læringsmæssige tilgange - usikker på egen læring - alt nyt er svært - hans hukommelse kun kan aktiveres når der er tale om noget oplevelsesmæssigt med mange følelser f.eks. ture eller fester - at hans evner vurderes til at være 6 år bagud ift. sprog - generelle udvikling vurderes til 4 år under levealder - koncentration er rimelig med et langsomt tempo - han har meget svært ved fleksibel opmærksomhed dvs. at skifte mellem flere regler og strukturer - at hukommelsen er svag for sprog og sprogligt indhold - men stærk for oplevelser og billeder/handling - handlefunktioner er ikke aldersvarende - Personlig tilgang - indelukket og kan have tendens til sortsyn muligvis depression - i samspil med andre opleves han som en person der er givende i en til en situationer - er meget hjælpsom. - kan berette om sin egen livshistorie - give eksempler på hvad der har været den røde tråd for hans udvikling fra barn til voksen - viser begyndende depressive tendenser. Den psykologiske vurdering - omfattende sproglige vanskeligheder - mindre visuelle-handlemæssige problemer - i kodeprøven meget omfattende problemer med selve forståelsen af opgavens struktur - udviklingsalder der placerer Jørn på 2½ års niveauet - faktiske levealder er 4½ år - han er meget påholdende - ikke særlig villig til at deltage i testen - skal hele tiden hjælpes til at blive i opgaverne - vil helst selv bestemme hvad der skal laves. Vurdering af Jørn da han er 18 år: (med de tilføjelser der ses i casen) Sociale tilgange - kan skabe en samtale - oplyser at hans familie er vigtig for ham, fordi de altid har støttet hinanden. - Man er aldrig alene når man har en familie - det kan være svært at løse alle store problemer - Hans mor har fået brystkræft og det går alle i familien meget på. Værdisæt og motivation (livshistorien) - kan berette om sit livsforløb - vægter ærlighed - viser egenindsigt - Selv om man har svært ved at lære så kan man godt have et rigt liv. - er træner for nogle lilleput-unger i fodbold. - fortæller om mange gode oplevelser i naturen med fiskestangen. Det fremgår af beretningen og psykolog vurderingen fra (før 1990) at der i test og beskrivelser kan ses en ung mand med faglige problemer og mulige depressive tendenser. Der er en klar årsagssammenhæng i Jørns liv ved at moderen er meget syg og at der er en accept af Jørns læringsproblemer. Ved at se på Jørns kontekst er der logik i hans egen forståelse. Der er i beskrivelsen fra efter 1990 lang bedre forståelse for hvem personen Jørn egentlig er, da der her er vægt på Jørns egen referenceramme. Det anses for vigtigt, at der ikke sker en beskrivelse af elever, der samtidig stigmatiserer dem. Derfor er interaktionsbaserede former for sociale læringsstrategier givende og tilføjer værdier samt sociale samspil. Der er i casen ikke vist Jørns medierende strategier og hvordan disse kan bringes aktivt i anvendelse. I det efterfølgende kan der dog udledes en del af hans egne medierende og vellykkede strategier. Jørns egen indsigt og andres indsigt i Jørn vil være forbedret i den sidst beskrevne del (efter 1990). Ligeledes ses at Jørn har en række potentialer og kompetencer. Der er i denne opstilling af Jørns potentialer og kompetencer nu et positivt grundlag for at udvikle en handle og læreplan i et samspil med ham. Måske skal indstillingen til forvaltningen revurderes, når Jørn selv fremkommer med sine ideer om, hvad han ønsker i en ungdomsuddannelse. Medierende kognitive strategier: Basal Koncentration er rimelig med et langsomt tempo 5

6 opmærksomhed Hukommelse Motivation og værdier Personlighed Socialt Hukommelsen er stærk for oplevelser i samspil med billeder/handling. Hukommelse kan aktiveres når der er tale om noget oplevelsesmæssigt med mange følelser I værdisæt og motivation (livshistoriens indhold) vægter han ærlighed og har egenindsigt i sin læringsmæssige situation Deltager aktivt i andres livsglæde ved at være træner for nogle lilleput-unger i fodbold. Han indre liv kan finde ro når han fortæller om sine gode oplevelser i naturen med fiskestangen. Viser potentiale og kompetencer i samspil med andre og han opleves som en givende person og som meget hjælpsom Evner at berette om sin egen livshistorie og viser her hvad der har været den røde tråd for hans udvikling fra barn til voksen. Han kan skabe en samtale og har forståelse for at hans familie er vigtig for ham. De har altid støttet hinanden. Man er aldrig alene når man har en familie. Viser social realisme med en forståelse af at det kan være svært at løse alle store problemer (svær sygdom) Ved at anvende Jørns egne medierende strategier kan der bedre opstilles en handleplan der har positivt fokus og han selv kan tage afsæt og ansvar for. Det er kernen i nyere opfattelse af kognitiv stil. Denne nyere opfattelse befordrer at personligheden, den sociale udvikling, de læringsmæssige potentialer og kompetencer samt kulturelle værdisæt kan gå op i en højere enhed (Hilling, 2002, 2005) Hvad er læring i læringsstrategierne? Før 1990 har megen af baggrundsteorierne været baseret på genetiske forudsætninger vedrørende personlighedens struktur, Piaget biologisk orienterede og Kolbs (1984) kognitivt læringsteoridannelse dog med tiltag af mere interaktionistisk karakter inspireret af Vygotsky (1978). Men med fokus på de medierende former for læring er der virkelig taget et væsentligt skridt i en samspilrelateret læringsteori. Egentlig ikke ny, da Vygotsky allerede i 1936 fremkommer med sin definition af potentialer, der er baseret på læring og erfaringsdannelse i et socialt samspil. Men udviklingen i læringsstrategier er nu drejet mod at omfatte de medierende (støttende) læringsformer. Skolepsykolog Dr.Carol Lidz, fra Freidman Associates i USA (pensioneret i 2004) fremfører, at der er så omfattende dynamik mellem person, omgivelser og opgaveløsninger, at dette svært kan beskrives indenfor kendte rammer. Målet for beskrivelser må være et dynamisk (interaktionistisk og mediering) udgangspunkt og derfor beskrives eleven i sit dynamiske rum for læring. Dette dynamiske udgangspunkt tager Lidz (1995) fat på i sin forskning om læring. Her vægtes beskrivelser af samspillet mellem læring, interaktion og instruktion. Dette gør det muligt at involverer transaktioner mellem person og omgivelser, hvilket vil sige, at der er mulighed for at beskrive de mange transaktioner, som hele tiden skifter i det opståede samspil mellem person, opgave og omgivelser. Problemløsningsprincipperne er således beskrevet maksimalt fleksible, og der vægtes elevens handlinger og sammenhæng mellem produkt og proces. Carol Lidz (2002) er en af de seneste forskere inden for mediering feltet og hendes fokus er på beskrivelse af samspillet mellem læring, interaktion og instruktion, hvor målet for den lærende dels er at opnå forbedrede kognitive funktioner og dels at udvikle overblik (metakognition). I forlængelse af denne tankegang er Lidz (1996, 1997) arbejde grundigt forankret i aktionsforskning baseret primært på klasserumsanalyser. Lidz s særlige kendetegn er hendes insisteren på metodisk at skabe og fastholde en tæt sammenhæng mellem vurderingsredskabet og læring. Det vil sige, at det værktøj, der bruges til at vurdere elevers læring og kognitive-neuropsykologiske forudsætninger, skal være tæt beslægtet med de opgaver, eleverne møder i den virkelige undervisnings- eller læringssituation. Derved er det billede, der tegner sig af den enkelte elevs læring ud fra den vurdering, som en vurdering 6

7 afstedkommer, realistisk og brugbar i forhold til at lægge en egnet og tilpasset læseplan og undervisning. Lidz foreslår til det formål at bruge MLE (Mediated Learning Experience), (Lidz, 1987 s.382, Hilling, 2003, s ) og andre opgaveløsninger og ud fra dette skabe rummet for læring. For Lidz er det vigtigt at vurdering / test, læseplan og intervention betragtes som et led i en didaktisk helhed. På MLE-grundlaget får læreren, eleven og forældrene indsigt i elevens læringsprocesser og dermed også metoder til at fastholde den optimale proces frem mod, at eleven bliver i stand til at forbedre sine produkter eller løsningsforslag. Den sammenhæng, der opstår ved, at de vigtige personer, der har forbindelse med elevens læring alle har indsigt i processer og betingelser er en stor støtte i arbejdet med at skabe de optimale læringssituationer. Et sådant synspunkt er ligeledes begrundet psykologisk af professor Mariane Hedegård (2002). Hun fremfører at elevers læringsstrategier ikke er aldersspecifikke, men snarere præget af den mulige erfaring og indsigt, som det enkelte elev har erhvervet sig i forhold til sine omgivelser og evner. Det, at strategierne ikke er aldersspecifikke, men erfaringsbaserede og individuelle bør formidles til elev, forældre og relevante fagpersoner, så der kan tages udgangspunkter i elevens reelle erfarede kontekst.. Resultaterne af Feuersteins og Lidtzs (2002) forskning har vist at opgaveløsninger, selvstændighed og tænkningsformer forbedres i væsentlig grad, og at det også viser stabilitet over tid. Det underbygger Lidz s belæg for en metodisk sammenhæng mellem vurderingstest og undervisningsopgaver. Vurderingstest skal ligge tæt op ad de opgaver, den testede elev kan komme ud for i undervisningsmæssige sammenhænge. Det gør det muligt at skabe et realistisk billede af den enkeltes forudsætninger og potentialer, som kan bruges til at lægge planer og skabe en optimal læringssituation. Lidz s arbejde er på den måde et udpræget dynamisk grundlag, der på mange måder opnår at tage højde for den processuelle bredde og dybde som god didaktik kræver. Det metodeskift, der efterlyses i anvendelsen af læringsstrategier, hvor tilnærmelsen mellem psykologisk teori og pædagogisk praksis lykkes er dermed godt sat i vej af Lidz s arbejde. I DK er der i opbygningen af PAS systemet skabt en nordisk model for at arbejde efter Lidz og Tzuriels læringsprincipper. PAS er baseret på kendte opgaver, der alle skal kunne anvendes til at klarlægge potentialer hos eleven. Er der en opgave eleven anser for at være svær er det i PAS en pædagogisk opgave at få eleven til at klare opgaven med hjælp. En hjælp som kan være fremkommet ved direkte anvisning fra pædagogen, læreren eller ved en diskussion med eleven om andre muligheder for at finde løsninger. Eksempelvis: en 22 årig ung mand med store ADHD (Attention Difficit Hyperactivity Disorder) problemer, der selv fremkommer med modeller for at klare en gentagelsesopgave ved at benytte pegen, rytme i stemmen og at tage en ad gangen. Tre simple strategier, der alle hos denne elev fremmer styring og kontrol. Det viser sig efterfølgende at netop sådanne tre strategier kan anvendes konstruktivt i hans læreplan på VUC og at de tre modeller fremmer hans hukommelse så han nu bliver kompetent ift. det han skal lære. Det konstruktive er at det var eleven selv der fandt på en strategisk velfungerende model. Så ansvaret for at styre egen læring er derfor placeret på eleven ved at skabe en indsigt gennem vurderende opgaver. Elevens kognitive stil er hermed klarlagt og han kan svare på spørgsmålet: hvordan lære du bedst rutineprægede opgaver? Hvad er PAS (Pædagogisk Analyse System)? Der er i Danmark netop i det specialpædagogiske område udviklet et vurderende pædagogisk velbegrundet system PAS (Pædagogisk Analyse System). PAS er et interaktionsbaseret, medierende system der vægter elevens processer i en løsningstrategi. Opgaverne er alle (17 delområder) opbygget så der er god overensstemmelse mellem almindelige kendte opgaver fra elevens lærebøger og PAS opgaverne. I det efterfølgende præsenteres PAS systemet. 7

8 PAS (Pædagogisk Analyse System) PAS (Hilling, 2003) som redskab lægger vægten på at klarlægge elevens kunnen og funktionelle niveauer til direkte brug i undervisnings- og læringssituationer. Derudover bruges PAS ligesom MLE som et aktiv i forhold til eleven, opgaven og læreren. Ved at benytte de 12 MLE-punkter (Hilling 2003 s.76) opnår eleven bedre evne til selvregulering, til aktiv læring, strategisk problemløsning og repræsentativ tænkning. PAS er et vurderings og beskriveredskab, som muliggør en differentieret praksis. Der tages afsæt i strukturerede situationer og iagttagelser mellem konsulent og elev, og hele forløbet videooptages. Disse iagttagelser og optagelser danner grundlag for beskrivelsen af eleven og muliggør en fastholdelse af den konkrete situation og adfærd, hvor elevens arbejdsproces og problemløsning er i centrum. PAS betragtes som værende et gennemprøvet vurderings- og beskriveredskab (første udgave 1996) og en dynamisk form for vurdering, som er kendetegnet ved, at opgaverne anvendes fleksibelt og tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs måde at løse opgaverne på, dvs. opgaveløsningerne bliver til i mødet med eleven. PAS er udviklet for at vurdere elevernes potentialer samt forudsætninger for læring. PAS har Howard Gardners (1999) intelligensopfattelse som inspiration, en intelligensopfattelse, der opfatter intelligens som ikke blot en, men mange intelligenser, som tillægges mere eller mindre værdier alt efter, hvilken kultur der gør sig gældende. PAS benytter nyeste viden om elevers kognitive stil/strategier, dvs. konsistente sammenhænge mellem handlinger og formodede tænkningsformer (Hilling, 2000). Ud over de 7 intelligenser, som systemet afdækker, vurderes også elevens grundlæggende neuropsykologiske funktioner for læring, dvs. opmærksomhedsfunktioner, informationsanalyse, hukommelse og de eksekutive funktioner (Hilling, 2000, s ) Derudover iagttages elevens løsningsforslag og særligt elevens løsningsstrategier. Ud fra denne systematik og hypoteser om givne læringsprofiler kan lærere/pædagoger kvalificere og vurdere differentieringens behov og elevens læringsmuligheder. PAS benyttes endvidere til opstilling af krav til materialer, indhold og mål, for at eleven kan opnå optimale læringsbetingelser. Det særlige ved PAS er, at opgaveløsningen fremmes ved, at eleven får muligheder for at klare opgaverne selv med en varierende grad af konstruktiv hjælp (mediering). Eleven får mulighed for at afprøve forskellige principper til at løse opgaverne og bliver støttet i at klare så mange opgaver som muligt. Målet er at finde elevens næste skridt i sin selvstændige opgaveløsning og derefter tydeliggøre, hvad det er, der er lykkedes for ham og på den måde transformere oplevelsen til anvendelig erfaring. Elevens næste skridt i sin selvstændige opgaveløsning, kan betragtes som de færdigheder eleven skal kunne for at udføre en konkret opgave. Dette kan betragtes som elevens kompetence (Jensen, 2002), hvad eleven magter selvstændigt. I princippet vil en hvilken som helst opgave kunne opdeles i funktioner, som kan beskrives. Selve begrebet kompetence er væsentligt for opgaven, da i bund og grund handler om, hvordan man som professionel understøtter elevens opgave løsning og kompetenceudvikling gennem samspil. Er PAS (Pædagogisk Analyse System) anvendeligt til at skabe et grundlag for de mange læringsstrategier og en anvendelig pædagogik? Hvilke pædagogiske modeller fremmes ved anvendelse af de mange læringsstrategier? Pædagogiske overvejelser 8

9 I pædagogiske projektet er der hos lærerne og pædagogerne repræsenteret en mangfoldighed af pædagogisk erfaring og faglighed. Det er denne pædagogiske erfaring og faglighed som er bærende for en forståelse af elevens udvikling gennemført som undervisning. For at benytte pædagogisk erfaringer er det her nødvendigt at afklare udvalgte pædagogiske begreber og undervisningsbegreber. Som cand. pæd. W. Frøyen (2000) udtaler er det ikke muligt at tilrettelægge læring for andre, hvis man mangler kundskaber om, hvilke proces læring faktisk er. Pædagogik i denne sammenhæng skal forstås som den praksis eller brugskundskab, der knyttes til ordene opdragelse og undervisning (Dale, 1999 s. 18). Det er derfor nærliggende at tænke på skolen som den vigtigste pædagogiske institution, men samtidig bør inddrages omgivelserne andre pædagogiske kontekster som familien, klubber, interesseforeninger m.m. I den pædagogiske filosofi arbejdes der med fire orienteringer: - traditionsorienteret pædagogisk filosofi - problemorienteret pædagogisk filosofi - analytisk orienteret pædagogisk filosofi - dialektisk orienteret pædagogisk filosofi I det efterfølgende vil der være en kort gennemgang af de pædagogiske orienteringer for til sidst at fokusere på hvor kognitiv stil kan fremme didaktiske diskussioner og handlinger For at pædagogisk filosofi kan have sin berettigelse skal der foregå en pædagogisk diskussion som i sidste ende retter sig mod didaktikken og beslutninger om den konkrete undervisning. Der præsenteres i det efterfølgende de pædagogisk retninger og overvejelser der bør indgå i skolernes didaktiske overvejelser. Traditionsorienteret pædagogisk filosofi Traditionsorienteret pædagogisk filosofi omfatter tre forhold: - eksistensen af en didaktisk egen verden forstået som en almen, formel begrebsstruktur relateret direkte til undervisningen. Eksempel: Der er i flere ældre værker sat en struktur op for færdige pædagogiske teorier i sammenhæng med undervisning. - antagelsen om at der er et sæt af værdier som udfoldes i et menneskesyn relateret til egen verdenens grundkategorier. En helhed sammensat af menneskesyn og værdier. Eksempel: at have en tradition for undervisning relateret til det religiøse område dvs. at gå på koranskole og blive undervist med udenadslære. Der er en værdimæssig helhed ved at forældrenes eget værdi sæt passer sammen med metoder for udenadslæring. - faglige traditioner, der gennem forskningsmetoder fremhæver træk ved mennesket og fremmer den didaktiske egenverden. Eksempel: En opfattelse af mennesket som noget der udvikler sig ved at lære alt udenad, og at der i uddannelsessystemet fremmes en læsning fra grundskole til universitet med megen genfortælling og referering uden at egen mening bør indblandes. (Ibid. s ) Der er ud fra denne korte gennemgang af traditionsorienteret filosofi og didaktik en klar sammenhæng mellem en familiemæssig fast tradition og ønsket om bestemte former for didaktik. En didaktik som kan opfattes som regelret og synlig bundet i en tradition. I den traditionsbestemte skole lægges vægten på opdragelse med autoritet og synlig overlevering af værdier samt synlig organisering og præsentation af kundskab som er nyttig. I didaktisk belysning må det ikke underkendes at også en mere regelstyret, rækkefølgebestemt og strukturel form for undervisning kan bringes helt frem til abstrakt tænkning. Dette kan gøres ved at fastholde de pædagogiske metoder og ændre indhold. Problemorienteret pædagogisk filosofi Karakteristisk for denne retning er et pædagogisk-filosofisk problem f.eks. problemafklaring af værdier autoritet, tilpasning, frihed, dannelse og skole. Der anvendes essayet, hvor der belyses et 9

10 problemfelt for senere at kunne indgå i en kritisk diskussion om den beskrevne problemstilling. Der er vægtet den aktive medvirken og kritiske modtagelighed samt den kritiske fællesdiskussion og strategier for problemløsning. Der er dog det store problem med den problemorienterede pædagogiske filosofi at den kræver en omfattende kontektualiseret viden af deltagerne i diskussionen ellers baseres diskussionen på common sense. Men alligevel er denne retning anvendelig, fordi retningen skaber et diskussiongrundlag for en internationalisering og tværtraditionel værdibelysning og handling. Den problemorienteret filosofi og didaktik fremmer en sammenhæng mellem en tradition og ønsket om opbrud. Dette kendetegnes ofte for ungdomsårgangene og betyder at der sættes spørgsmål ved værdierne. En didaktik som kan opfattes som regelbrydende samtidig med en belysning af tradition. I den problemorienterede skole lægges vægten på opdragelse med diskussion af autoritet og at vurderede værdier samt at afklare organisering. Kundskab er fremkommet ud fra en vurdering af nytten i situation på baggrund af en diskussion. Kundskab fremkommer med vægt på at magte metodetilegnelse og søge på emner. Der er mindre fokus på kundskabstilegnelse men fokus på metodehåndtering. I didaktisk belysning fremmer ovennævnte en mindre regelstyret, rækkefølgebestemt og strukturel form for undervisning. Metoderne kan anbefales at være åbne spørgsmål så elevernes egne værdier og meninger fremmes, men der kræves som forberedelse til sådanne emner at eleverne har en fastlagt viden, så diskussioner baseres på konkrete udgangspunkter. Den konteksttuelle del bør tjekkes af eleverne selv gennem anvendelse af elevernes selvfremstillede materialer med fokus på at fremme deres væsentlighedsdiskussion. Analytisk orienteret pædagogisk filosofi Denne retning bidrager til at synliggøre et pædagogisk-filosofisk begrebsproblem f.eks. afklaring af første ordens og anden ordens begrebers indhold og berettigelse. Ved første ordens udsagn og begreber forstås at man kan reflektere på at tænke på begrebet og give en række meget konkrete eksempler. Anden ordens udsagn og begreber omfatter svar på spørgsmålet at tænke om, og derefter at få nuanceret og problemafklaret. En didaktik der kan opfattes som fremmende for tænkningsprocesserne, hvor der arbejdes med metoden at tænke på og at tænke om. I den analytisk orienterede skole lægges vægten på to step i udviklingen at opnå en konkret tænkning - at tænke på og en abstrakt tænkning at tænke om. I Storyline pædagogik ses den samme hensigtsmæssige pædagogik, men igen skal eleverne lære at tænke i første og anden ordens niveauer. Det er her hensigtsmæssig at benytte Blooms kognitive teori som en strukturel model for videnstilegnelse (Hilling, 2004, s ). Kundskab fremkommer ud fra en tillært bevidst proces, hvor der benyttes konkret og abstrakt tænkning. Kundskab fremkommer med vægt på at magte to metodetilegnelser for tænkning og benytte denne tænkning ind i relevante fag og på emner. Der er i den analytiske orientering et pædagogisk fokus på elevens håndtering af tænkningsprocesserne. I didaktisk belysning fremmer ovennævnte en klarhed for anvendelse af tænkning som noget der kan løse problemer med den rette indsats. Opgaverne skal kunne gennemskues og det er eleverne som skal kunne se gennemsigtigheden i opgaverne. Dette vil medføre, at der skal opstilles modelopgaver gerne i et elev-leksikon så der er mulighed for at vende tilbage til tidligere erfaringer med samme opgave og relateret tænkning. Dialektisk orienteret pædagogisk filosofi Karakteristisk for denne retning er et pædagogisk-filosofisk begreb altid skal ses i sammenhæng med relaterbare begreber eller modsatte begreber. Formålet er at beskrive forløb og processer vedrørende begrebet. Et afklarende billede kan være at den dialektiske orienterede retning ikke fokuserer fotografisk, men mere filmisk på begrebet. Der skabes sammenhænge til begrebet. 10

11 Dialektiske begreber udvikles gennem at få et konkret indhold og at have et tilhørsforhold til situationen. Dialektisk begrebsanalyse er således en proces mellem handling og refleksion, tanke og eftertanke. Ved at tematisere opnås den grad af konkrethed som er påkrævet for at den dialektiske analyse kan bidrage til læreprocessen. Der anvendes litteratur og gerne livshistorien eller selvbiografien som emne. Det særlige ved den dialektiske analyse er dens tilbageskuen førend fremadskuen. En didaktik hvor eleven skal se sig selv i filmisk perspektiv. Kundskab fremkommer med vægt på at magte refleksionen i sammenhæng med egen livshistorie. I didaktisk belysning fremmer ovennævnte læringsmodeller gennem selv refleksionen. Metodeaspektet fremmer selvrefleksionen. Dette kan gøres ved at fastholde en diskuterende pædagogisk metode og fastholde det selvbiografiske emne Hvordan ser den pædagogiske anvendelse og udvikling ud for Kognitiv stil? Professor Thyge Winther-Jensen (2004) definerer i komparativ pædagogik (s ) didaktikbegrebet som: Disciplinen, der oprindelig var begrænset til en lære om undervisningsmetoder, inddrager i dag tillige områder som curriculum- og dannelsesindhold, mål overvejelser samt undervisningens psykologiske og sociokulturelle forudsætninger (Ibid. s. 17). Heri ses den bredde, som er nødvendig for at fremme læring gennem interaktion og samspil. Det særlige ved anvendelse af kognitiv stil er at forudsætningsanalysen kan anskues som en velbegrundet didaktisk struktur der samtidig indeholder en pædagogisk praksis baseret på de anvendte pædagogiske orienteringer. Særligt lægger kognitiv stil med de mange lærings strategier sig op af den mest dynamiske pædagogiske model omfattende dialektisk orienteret pædagogik. Dialektisk orienteret pædagogik fordrer interaktion og interesse i elevens kontekst og livshistorie. PAS systemet (www.munkholm.dk) kan opfattes som et gennemprøvet praktisk redskab til at gennemføre en medierende analyse og opstille en pædagogisk potentialebaseret læringsmodel for elevens personlige, sociale, kulturelle og faglige udvikling. En sådan pædagogisk læringsmodel med anvendelse af medieret læring er beskrevet af Dr. Pæd. Birgit Kirkebæk (www.vikom.dk s ). Hun lægger i sit arbejde særlig vægt på to læreprocesser den læring der er afhængig af sansemæssige stimuli og den anden der er formidlet læring. Resultatet er at eleven kan drage nytte af sine erfaringer og forbereder barnet til at lære gennem erfaringer (ibid. s. 29) ved at fokusere på relation, emotion og læring. Dette synspunkt repræsenterer den sidste udvikling af kognitiv stil og skaber fokus på at udsøge elevens mange strategier ved anvendelse af formidlet læring med mening, organisering og overskuelighed. Litteratur Allport G. W. (1955) Personality, A Psychological Interpretation. Constable & Company LTD. Engl. Norwich Bloom, B.S.; Hastings, J.T. & Madaus, G.F. (1971) Handbook on Formative and Summative Evaliuation of Student Learning. McGraw-Hill Book Company NY. Bruus-Jensen L&Hilling.S Livshistorien Didaktik og Metode. Munkholm forlag. Bråten, Stein (1999). Kommunikation og samspil fra fødsel til alderdom. Dafolo Forlag, Bouchard, Jr. Thomas J. (2004) Genetic Influence on Human Psychological Traits. A Survey. University of Minnesota, Minneapolis. American Psychological Society Vol. 13-Number 4. 11

12 Cattell R.B. (1947) Confirmation and Clarification of primary personality factors. Psychometrika. 1947:12, s Dale E.L (1999): Pædagogik og professionalitet, Forlaget Klim Eysenck HJ. (1982) Personality, genetics, and behavior. Prager, NY Feuerstein R. (1979) The Dynamic Assessment of Retarded Performers. The Learning Potential Assessment Device, Theory, Instruments, and Techniques. University Park Press, Baltimore Frøyen, W. (2000) Ansvar for andres læring, Carpe, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S København Gardner, H. (1999) Intelligence reframed. Basic Book, Perseus Book Group. NY Hearnshaw, L. (1979). Cyril Burt: Psychologist. Ithaca, NY: Cornell University Press. Hedegaard, M. (2002) Learning and Child Development. A Cultural-Historical Study. Aarhus University Press Hilling S (1998,2004) PAS ( Pædagogisk Analysesystem). Munkholm forlag. Hilling, S. (2002) Motivationens grundlag.munkholm forlag Hilling, S (2000) Hjerne og personlighed. Munkholm forlag. Hilling, (2000), Specialpædagogik, dec.2002, s Hilling. S (2003) Kognitiv stil. Systime Acadenic. Hilling. S (2000) Specialpædagogik, dec s Hilling. S (2004) Rummelighed, potentiale og kompetenceudvikling, POLOK. Munkholm forlag. Hilling, S. (2005) Livshistorien didaktik og metode. Munkholm forlag Hiim, H & Hippe,E (1997) Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal undervisning. Jensen, B. (2002). Kompetence og pædagogisk design. København: Gyldendal Uddannelse Kolb, D.A. (1984) Eksperiental Learning. Prentice Hall Lidz, C.S. (2002) Mediated Learning Experience (MLE) as a Basis for an Alternative Approach to Assessment School Psychology International, vol. 23(1): s Lidz, C.S. (1991) Practitioner s Guide to Dynamic Assessment. The Guilford Press Lids, C.S. (1987) Dynamic Assesment.The Guilford Press Mackintosh, N. J. (1995). Cyril Burt: Fraud or framed? New York: Oxford University Press. Tucker, W. H. (1997). Re-reconsidering Burt: Beyond a reasonable doubt. Journal of the History of the Behavioral Sciences, 33(2) Tzuriel, David. (2000) Dynamic Assessment of Young Children: Educational and Intervention Perspectives. Educational Psychology Review, Vol. 12. No. 4, Plenum Publishing Corporation Tzuriel, D. & Haywood, H.C. (1992) The development of interactive-dynamic approaches for assessment of learning potential. In Haywood, H.C. and Tzuriel, D. (eds), Interactive Assessment. New York: Springer-Verlag, pp

13 Piaget J. (1969) Barnets psykiske udvikling. Hans Reitzels forlag. Kbhvn. Poplin, M.S. (1988) The reductionistic fallacy in learning disabilities: Replicating the past by reducing the present. Journal of Learning Disabilities, 21, Vygotsky, L.S (1978) Mind in Society. Cambridge MA, Harward University Press. Vygotsky, L.S (1974) Tænkning og sprog. Hans Reitzels forlag Winther-Jensen,T. (2004) Komparativ pædagogik-faglig tradition og global udfordring, Akademisk forlag. 13

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år MiniPAS, vurdering, børn, Læs eller udskriv denne artikel, hvis du ønsker et kort velbegrundet overblik på en MiniPAS vurdering. Læs mere www.munkholm.cc MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Undersøgelse af Unge på CEU-Vitus Bering 2004 og 2005 - forebyggende arbejde ift. frafaldstruede elever. ved Steen Hilling, psykolog

Undersøgelse af Unge på CEU-Vitus Bering 2004 og 2005 - forebyggende arbejde ift. frafaldstruede elever. ved Steen Hilling, psykolog DEL 1/8 Undersøgelse af Unge på CEU-Vitus Bering 2004 og 2005 - forebyggende arbejde ift. frafaldstruede elever. ved Steen Hilling, psykolog Der har gennem de sidste to år været foretaget vurderinger af

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

MiniPAS tilfredshedsundersøgelse

MiniPAS tilfredshedsundersøgelse MiniPAS, dokumentation, forældre Undersøgelse af tilfredsheden med anvendelse og udbyttet af MiniPASvurderingerne. Undersøgelsen er baseret på forældrenes, pædagogernes svar i henholdsvis et spørgeskema

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Denne pixibog er et af produkterne

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Klar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.

Klar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom. Klar til at lære Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.dk 1 Anette Søndergaard Læreruddannet 1986 Der er et behov for en særlig

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Principper for undervisningsdifferentiering i praksis

Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Af Ole Kyed, cand.pæd.psych. og souschef ved Rådgivningscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Undervisningsdifferentiering kan være kompleks, men samtidig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Læreplaner i TIP-teamet

Læreplaner i TIP-teamet Lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner. I Dagtilbudsloven fra 2004 blev det vedtaget at der i alle dagtilbud skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1.

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere