FRA PAS TIL PRAKSIS. En e-bog af Lotte Behrend

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA PAS TIL PRAKSIS. En e-bog af Lotte Behrend"

Transkript

1 FRA PAS TIL PRAKSIS En e-bog af Lotte Behrend

2 INDEX DEN INDLEDENDE SAMTALE 02 GRUNDLAGET FOR LÆRING 03 o OPMÆRKSOMHED 04 KOGNITIVE ANALYSER 06 KOGNITIVE STRATEGIER EKSEKUTIVE FUNKTIONER 08 INDIVIDUELLE KOMPETENCER OG POTENTIALER 10 NEUROPÆDAGOGISK PROFIL 12 1

3 DEN INDLEDENDE SAMTALE Et vigtigt element i PAS-udredningen er de indledende samtaler. Disse kan afvikles på mange forskellige måder, men i denne situation afvikles samtalerne mellem forældre og institution. Her gennemgås indstillingen eller henvisningen i detaljer. Konsulenten spørger ind til faktorer eller udlægninger, som er uklare og derfor bør præciseres. Områder som konsulenten er særlig nysgerrig i forhold til er omfang og hyppighed af vanskelighederne. Er det dagligt eller ugentligt vanskelighederne ses? Er det i alle situationer eller findes der undtagelser, hvor vanskelighederne ikke er synlige eller synlige i mindre grad? Hvem oplever vanskelighederne? Er det forældrene, lærerne, de andre elever og særligt Nikita selv. I løbet af denne samtale er konsulenten også opmærksom på, hvilke ressourcer Nikitas omsorgspersoner råder over. Tager pædagogerne i institutionen særlige forbehold og oplever forældrene at kunne imødekomme og rumme Nikitas følelser? På grundlag af den indledende samtale vælges der i denne sammenhæng at sætte fokus på Nikitas opmærksomhedsfunktioner. Det væ- rende fokuseret, fastholdt, udvalgt, fleksibel og delt opmærksomhed. Der fokuseres på hukommelsesdele, på evnen til at foretage kognitive analyser og til at udvikle strategier (eksekutive funktioner). PAS-konsulenten vælger i denne forbindelse også at være opmærksom på emotionelle aspekter i testsituationen og i samspillet med Nikita. Eksempelvis 1 Hvordan reagerer Nikita på fremmede, som i denne forbindelse er PAS-konsulenten? 2 Hvordan håndterer hun de forskellige opgaver i udredningen? 3 Hvilke medierende tilgange understøtter Nikita i hendes mestring? 4 Hvilke præferencer for læring har hun? 2

4 GRUNDLAGET FOR LÆRING I en grafisk oversigt over Nikitas kognitive grundlag for læring, ser det i en PAS-sammenhæng således ud: Sprog huk. pot. og komp. Handle / motorik huk. pot. og komp. Episodisk / visuel huk. pot. og komp. Udvalgt / fleksible pot. og komp. Tempo / koncentration pot og komp Tempo/koncentration prob -28 Episodisk / visuel huk. prob. Udvalgt / fleksible prob. Handle / motorik huk. prob. Sprog huk. prob. 3

5 OPMÆRKSOMHED FOKUSERET OPMÆRKSOMHED Nikita udviser i denne deltest, at hun formår at udvælge relevant stimuli og kan ignorere det, der ikke er relevant. Nikita afledes ikke af støj fra tilstødende rum. FLEKSIBEL OPMÆRKSOMHED Kodeprøve Nikita magter skiftene fra en opgave til en anden. Hun bliver ikke forstyrret af de mange forskellige opgaver, som hun bliver stillet over for. Instruktion: Du skal udfylde så mange opgaver, du kan. Jeg tager tid på hver linje. Start nu. FASTHOLDT OPMÆRKSOMHED Nikita viser, at hun kan arbejde koncentreret med opgaverne gennem hele forløbet. Hun arbejder længe med en opgave uden at give op og bruger sproget som støtte. Dette viser sig ved, at Nikita hvisker for sig selv og til tider kan have en diskussion med sig selv om løsninger. Nikita arbejder langsomt og er meget grundig. Dette bevirker følgelig, at Nikita bruger meget tid. DELT OPMÆRKSOMHED Hun klarer det, når der er kendte strukturer. Eks. Kodeprøven, hvor hun klipper med en saks. Opmærksomheden er der, indtil hun skal til at løse selve opgaven. Her lader det til, at Nikita har vanskeligt ved at forarbejde både visuelle og sproglige indtryk og handle på grundlag af disse samtidigt. Nikita gør ligeledes aktivt brug af den voksne ved at henvende sig, spørge om uddybninger og bede om forklaringer. Denne relation har ligeledes en medierende støttefunktion for Nikita til at fastholde sin opmærksomhed. 4

6 OPMÆRKSOMHED UDVALGT OPMÆRKSOMHED Den udvalgte opmærksomhed er synlig i forløbet ved, at hun ikke lader sig forstyrre af, at der er meget støj udenfor. De andre børn fra hendes stue er på legepladsen og larmer højlydt. Hun lader sig heller ikke forstyrre af den anden person, der er i lokalet. HUKOMMELSE Under hukommelsesaktiviteten kimsleg benytter Nikita sig i særlig grad af den episodiske hukommelse, som en strategi til genkaldelse. Hun udtrykker spontant en fjer på en fugl, en, man kan finde ved stranden (muslingeskallen), min mor købte en gang sådan en med saft i. Dette understreger, at Nikita automatisk gør brug af sine tidligere erfaringer, og kontekstualiserer på den måde nye erfaringer. Via den episodiske hukommelse bygger hun således bro mellem aktiviteter og formår derved dels at skabe positive emotioner og dels skabe mening i forhold til opgaven. I kimsleg viser hun ligeledes, at hun har en hjælpestrategi. Når hun får at vide, at hun skal huske tingene, benytter hun sig spontant af sine sproglige præferencer for coping og benævner/sprogliggør alle tingene igen. At Nikita skal bruge tid på at genkalde sig tingene i kimsleg kan betyde, at hun i hverdagen kan have svært ved at lære nye regler og strukturer. Det kan også være et almindeligt udtryk for, at Nikita ikke er så gammel og derfor i takt med, at hun modnes vil udvikle en mere avanceret opmærksomheds- og hukommelsesfunktion. NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER At give tæt guidning og styring fra tilgængelig voksen. At skabe ro og et emotionelt rart og trygt klima At bygge på erfaringer (episodisk hukommelse). At skabe overblik, gennemsigtighed og forudsigelighed. At bruge sproget aktivt som redskab til at føre Nikita ind i opgaver (sproglig forklaring og samtale om, hvordan hun gjorde sidst), til at støtte hende under aktiviteten (sproglig feedback) og til at evaluere strategier (metakognition). SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION Hvilke informationer mangler i casen om Nikita? Hvad kunne mere være relevant viden? Hvem beskriver Nikita? Hvilket sprog gøres der brug af? Hvad er den voksnes vigtigste rolle i forhold til Nikitas udvikling og læring? Hvad bør karakterisere samarbejdet mellem institution og hjem? Hvad kunne eksempler på et forudsigeligt læringsmiljø være? 5

7 KOGNITIVE ANALYSER Dette analyseområde er relateret til hjernens blok 2 og refererer til nervesystemets evne til at omdanne sansning til symbolske processer dvs. til meningsfuld og ordnet information. Eksempler på denne type af omdannelse kan være at omdanne sproglige beskeder til handling, at udvælge det væsentlige i denne informationsstrøm. Det kan også være at omdanne symboler til mening, at læse og bearbejde tal. Dog er disse evner ikke kun relateret til blok 2, men blok 2 er helt central for de kognitive analyser. Nikitas profil i forhold til kognitive analyser ser således ud: Del - del pot. og komp. Del - del prob. -18 Nikita viser, at hun i MiniPAS-tegningen arbejder med delelementer, hvor hun henter små informationer. Hun tegner mange del-streger og har brug for at ramme ting ind for at holde styr på analysen. Hun sætter hele tiden sprog på. -40 helhed pot. og komp. helhed prob 6

8 KOGNITIVE ANALYSER Hun analyserer del til del og afvikler på samme måde. Det er hendes primære arbejdsstil. Nikita vil hellere snakke end at løse opgaven, da vi kommer til hukommelsestegningen. Her ses det, at hun hurtigt rammer ind, og herefter tegner hun ting, som er kendte for hende. I kodeprøven arbejder hun ligeledes del-del. Hun vil også her gerne have ting rammet ind, da farverne på firkanterne er ikke til at se, når der ikke er en ramme om. Eks.: Den hvide firkant. Hun bruger her meget tid på at klippe. Sprogligt har hun forstået opgaven, men det lader til at være vanskeligt for Nikita at udføre handlinger på grundlag af eksplicit tilgængelig viden; især i situationer som er nye og ukendte. Det kan formodes, at efterhånden som Nikita generaliserer sine erfaringer, vil disse strategier og tilgange blive internaliserede, dvs. til interne kognitive og psykiske strukturer. NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER: At alle visuelle opgaver støtter op/medierer med sprog. At afgrænse opgaver og give hende et overblik fx ved at forære hende strategien. Fortæl hende, hvordan hun kan eller skal løse opgaven. At indramme aktiviteter i tid, så hun ved, hvornår noget starter og slutter. At bidrage til Nikitas analysearbejde ved at sætte sprog på de billeder, hun ser. Tal om strategier. Hvordan gjorde du først, dernæst og så. Gå processens dele igennem - sprogligt. SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION: Hvilke udfordringer kan Nikitas del til del tilgang give i leg? Er Nikitas analyseproblemer kun et individuelt fænomen? Kan det forklares i sociale termer? Hvilket narrativ fremlægges i PAS-analysen? Hvad kan man være opmærksom på i denne forbindelse? Hvad er det ideelle læringsmiljø for Nikita 7

9 KOGNITIVE STRATEGIER EKSEKUTIVE FUNKTIONER De eksekutive funktioner er et meget omfattende og et komplekst begreb, der kan anskues som værende en samlebetegnelse det samlede hjernenetværks måde at fungere på. Anne Vibeke Fleischer define- Dette område beskriver således, hvordan barnet handler og agerer på grundlag af allerede lærte ting, dvs. om barnet har en overvejende regelstyret tilgang til det nye (del til del), eller om barnet har - eller foretrækker at have - overblik over aktiviteten eller situationen. rer de eksekutive funktioner således: Initiativ til og planlægning af sammensatte, organiserede, sekventielle handleforløb, der udføres under stadig vurdering og eventuel justering og under hensyntagen til omgivelsernes forventninger og krav, således at barnets egne behov og ønsker tilgodeses, og som resulterer i, at målet (proces eller produkt) opnås i en nærmere eller fjernere fremtid 40 del - del pot. og komp. helhed pot. og komp. 21 Som det fremgår i citatet ovenover, aktiveres de eksekutive funktioner i situationer, hvor en person skal gøre noget, som denne ikke plejer at gøre. Rutineprægede opgavetyper aktiverer ikke det frontale system, men gør brug af allerede etablerede og kon- -30 soliderede kompetencer. Man kan på denne måde -46 sige, at de eksekutive funktioner står på skuldrene af tidligere erfaringer. Anne Vibeke Fleischer op- Del - del prob. stiller fire elementer ved de eksekutive funktioner, Helhed prob som kan rammesætte en karakteristik. Disse er 2 : At få en ide. 2. At planlægge. 3. At udføre. 4. At vurdere. Kognitive strategier 8 ¹ Fleischer, Anne Vibeke; Indsigt og adfærd i børnehøjde. Side 50. // ² Fleischer, Anne Vibeke; Neuropædagogik (kognition og pædagogik). Side 7.

10 KOGNITIVE STRATEGIER EKSEKUTIVE FUNKTIONER Som nævnt tidligere, er det tydeligt i kimslegen, at Nikita anvender den episodiske hukommelse, som strategi til genkaldelse. Det er af denne grund væsentligt, at der tages udgangspunkt i noget, der er kendt for hende, når hun skal lære noget nyt. Aktiviteter kan eksempelvis indledes med samtaler om noget, der er relevant i forhold til den forestående opgave. Skal hun tegne en tegning over temaet sommer, kan man snakke om hendes sommererfaringer; at være på stranden, bade, spise is, spille bold og bygge sandslotte. Nikita viser, at hun har gavn af gentagelser, det vil hjælpe hende til et bedre overblik. Disse gentagelser kan være af den karakter, at hun altid gør tingene på den samme måde på den måde får hun automatiseret handlingerne. En rækkefølge kan opstilles i billedsekvenser, hvoraf en situations delhandlinger figurerer. NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER: At tage udgangspunkt i noget kendt, dvs. erfaringer. At invitere Nikita ind i dialoger, involvere hende ved at sætte sprog på, da hun viser, at når det er italesat før handlingen, er det lettere for hende at huske. At etablere rutiner, der bærer præg af gentagelser. At hjælpe Nikita med at danne sig et overblik. At afgrænse aktiviteter i tid. SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION: Hvordan kan en narrativ tilgang understøtte pæda gogens arbejde? Hvilke af de 12 medieringskategorier kan man gøre brug af i institutionen - tænk på en konkret situation? Hvilke af de otte samspilstemaer kunne man gøre brug af i institutionen (tænk på en konkret situation? Hvilke ekskluderende processer og strukturer bør man være opmærksom på i forhold til Nikita? 9

11 INDIVIDUELLE KOMPETENCER OG POTENTIALER Nikitas kompetencer og potentialer opstilles i PAS-analysen i et diagram. Her fremgår det, hvor hendes præferencer for læring ligger ligesom afledt heraf også er pejlinger på, hvordan den voksne kan skabe støttende miljøer og samspilssekvenser for Nikita. Disse kompetencer og potentialer afspejler Howard Gardners 7 intelligenser. Individuelle kompetencer og potentialer Sproglig komp. Sproglig pot. 68 Motorisk komp. Motorisk pot. 71 Personlig/social komp. Personlig/social pot Visuel komp. Visuel pot. Logisk/matematisk komp. Logisk/matematisk pot. Den sproglige kompetence er klart Nikitas styrkeside. Hun linker al sin viden og erfaring op på netop denne kompetence. Gennem hele vurderingen viser hun tydeligt, at hun støtter sig til sproget. Sproget både støtter og beroliger hende emotionelt og er en hjælp til den kognitive analyse, dvs. i forhold til hendes måde at begribe verden på. Nikita har ligeledes kompetence og potentiale inden for det motoriske og det logisk matematiske. Disse præferencer for læring inviterer til aktivitetsprægede læringsformer i skolen, ligesom det kan danne ramme for socialt samvær i hjemmet. Nikita har i komplekse sociale sammenhænge vanskeligt ved at afkode ansigtsudtryk i og med, at hun er udfordret på 10

12 INDIVIDUELLE KOMPETENCER OG POTENTIALER at foretage visuelle analyser, dvs. behandle begivenheder eller information via sine øjne. Men på grafen ovenover ses der på det personlige og sociale område, at Nikita har gode forudsætninger. Nikita vil givetvis profitere af at indgå i pædagogiske tilrettelagte aktiviteter i frikvarteret, hvor en voksen kan understøtte ved at fortolke sociale begivenheder. NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER: Nikita har brug for en voksen, der fortæller helt konkret, hvordan regler er i sociale sammenhænge. Med relation til noget, hun har oplevet før, så hun er fri for at bruge energi på at lave analysen af det nye. Det er vigtigt at tydeliggøre stemninger og ansigtsudtryk for Nikita. Sætte tydeligt sprog på stemninger og ansigtsudtryk. Gentage regler i sociale sammenhænge. Afgrænse Nikitas legeområde med tape. Give Nikita en dækkeserviet som en regel for, at det er hendes område. Sætte sprog på alle nye handlinger. Lave små bøger/materialer, der tager udgangspunkt i små dele af en helhed. Lave punkttegninger. SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION Hvordan kan viden om hemisfærerne bidrage til inklusion i for hold til Nikita? Hvordan kan viden om de tre hjerneblokke bidrage til inklusion i forhold til Nikita? Hvilke af de mange intelligenser er relevante i forhold til Nikita? Spejlneuroner; kan viden om dem bruges i forhold til Nikita? Hvem definerer Nikitas behov? 11

13 NEUROPÆDAGOGISK PROFIL De elementer, der hidtil er gennemgået samles i PAS-analysen i en (neuro)pædagogisk profil. Denne profil peger på muligheder for, hvordan Nikitas lærere og forældre kan imødekomme hendes behov. Som det fremgår af profilen nedenunder, er det særdeles betydningsfuldt, at tilgangen til Nikita i overvejende grad er sprogligt båret i og med, at sproget for Nikitas samlede kognition har en stilladserende funktion. Det lader til, at Nikitas arbejdsfacon er del til del. Helheder opfatter hun som en samling af smådele, hvilket kan forklare, at hun nemt frustreres i situationer, hvor informationen er kompleks og nonverbal, som store dele af leg er. I forhold til de emotionelle aspekter giver ovenstående særlig god mening. Nikitas adfærdsmønster, der især er præget af udadreageren, affekt og vredesudbrud, kan måske ændres via en sproglig guidning, hvor en voksen med et emotionelt beroligende sprog afstemmer sig i forhold til Nikita. Det emotionelt beroligende består i at gennemleve tidligere erfaring sprogligt og i at forberede Nikita til de fremtidige erfaringer. Denne sproglige afstemning vil have en regulerende virkning på Nikitas oplevelse af sociale situationer. Pædagogisk strategi for sproglæring Visuel/motorisk helhedslæring Visuel/motorisk elementlæring Nikitas neuropædagogiske profil ser ud således: Automatiseret læring -38 Ny læring 12

14 NEUROPÆDAGOGISK PROFIL NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER: At anvise sprogligt og konkret At tydeliggøre stemninger og ansigtsudtryk At opstille klare, tydelige og meningsfulde regler At visuelle opgaver støttes sprogligt At afgrænse opgaver, skabe klarhed og overblik; at forære hende strategi erne eller reflektere sammen med hende om strategier At afgrænse aktiviteter i tid At afgrænse Nikitas spiseplads med en dækkeserviet At udgangspunktet er erfaringsnært SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION Hvad ved vi om Nikitas egne tanker om de udfordringer, som de voksne beskriver? Hvordan kan Nikitas eget perspektiv blive mere synligt (aktørperspektivet)? Er Nikita rummet eller inkluderet? Hvordan kan man genere viden om det? Hvilke kompetencer skal være til stede blandt det pædagogiske personale for at på kvalificeret vis imødekomme Nikitas læringsmæssige behov? Hvad er pædagogisk kvalitet i arbejdet med Nikita? Hvilke udviklingspsykologiske aspekter er relevante at tage i betragtning i arbejdet med Nikita? 13

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse Opmærksomhed Hjernen Kognitive hierarki Blok 3 Strategi Blok 2 Blok 1 Analyse Visuel Hukommelse Auditiv Kompetencerne Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn Hyperaktive

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag : kl. 16.00

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag : kl. 16.00 Lille Funktionsklasse Normering: Skoletid: Lærertimer: Pædagog skoletid: Pædagog fritidsdel: 6 elever 30 skematimer 30 lektioner 7 skoletimer 18 fritidstimer Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag

Læs mere

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år MiniPAS, vurdering, børn, Læs eller udskriv denne artikel, hvis du ønsker et kort velbegrundet overblik på en MiniPAS vurdering. Læs mere www.munkholm.cc MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplaner i TIP-teamet

Læreplaner i TIP-teamet Lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner. I Dagtilbudsloven fra 2004 blev det vedtaget at der i alle dagtilbud skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1.

Læs mere

Matematik og arbejdshukommelse

Matematik og arbejdshukommelse Matematik og arbejdshukommelse Når man glemmer, hvad det er man skal huske. Lektor Michael Wahl Andersen Hvad skal jeg have med hjem (need to know) Hvad kunne være sjovt at få med hjem (nice to know) Skriv

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sådan inkluderes børn, når motorikken driller

Sådan inkluderes børn, når motorikken driller Sådan inkluderes børn, når motorikken driller Af Lone Wiegaard Steenberg, lektor Mennesket kan, groft sagt, kun det som kroppen kan være med til. De krav som skolen, en aktivitet og et samvær stiller til

Læs mere

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH INDHOLD Udviklingshæmning og CI Overvejelser og problematikker i relation til valg af kommunikation GENEREL UDVIKLINGSHÆMNING

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

STU LEVUK STU IDRÆT INTRO -TUR AFKLARINGS - FORLØB BO TRÆNIN G EGEN- TRANSPORT PAS- ANALYSE ERGOTERAPEU T

STU LEVUK STU IDRÆT INTRO -TUR AFKLARINGS - FORLØB BO TRÆNIN G EGEN- TRANSPORT PAS- ANALYSE ERGOTERAPEU T LEVUK STU IDRÆT INTRO -TUR STU AFKLARINGS - FORLØB IT EGEN- TRANSPORT BO TRÆNIN G PAS- ANALYSE ERGOTERAPEU T Levuk STU Milnersvej 39A, 3400 Hillerød. Tlf. 48 24 42 17 Fax. 48 24 42 37 levuk.stu@levuk.dk

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter: Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Børnehusets navn: Hjulet De mellemste og yngste børn Dato: Periode: forår.14 Natur og naturfænomener Strategiske mål At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/ Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv DORTE DAMM SPECIALPSYKOLOG I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI ADHD KONFERENCE N 2014 Danske institutioner og skoler Krav til fleksibilitet: skift af

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere