Praktikstedsbeskrivelse Tangkær

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Tangkær Bomiljø HC Bomiljø SP Sygehusvej 31, 8950 Ørsted Pædagogstuderende Udarbejdet: juni

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Tangkær, Psykosocial Boform Sygehusvej Ørsted Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional: x Janne Martinussen janne.martinussen@ps.rm.dk Region midtjylland Institutionstype Tangkær er en regional boform med 2 forskellige tilbud med døgndækning, under SEL 108. Tangkær bomiljø HC er et botilbud for mennesker, der lider af Huntingtons Chorea, og bomiljø SP er for mennesker, der har komplekse svære sindslidelser. I bomiljø HC bor der pt. 12 mennesker med Huntingtons Chorea. I bomiljø SP bor der pt. 28 mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser. Bomiljø SP udøver desuden bostøtte til mennesker der bor i egen bolig udenfor Tangkær. Den studerende vil blive tilknyttet en vejleder i Bomiljø HC, og er derfor som udgangspunkt tilknyttet dette bomiljø. Den studerende vil endvidere blive tilknyttet aktivitetsdelen, hvor der udføres aktiviteter på tværs af bomiljøerne, og den studerende vil derfor få et bredt kendskab til de forskellige målgrupper i huset. Alt efter mål og fokusområder kan der være mulighed for at få opfyldt disse i bomiljø SP også. 2

3 Ansatte Der er ca. 70 medarbejdere på Tangkær. Tangkærs lederteam består af en forstander samt tre ledere. Der er flg. social- og sundhedsfaglige ansatte på Tangkær: Pædagoger Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Ergoterapeuter Afspændingspædagoger Socialrådgivere Sygeplejersker Diætist Vi er på HC 22 medarbejdere bestående af Pædagoger, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, en diætist, en afspændingspædagog, en socialrådgiver, en køkkenleder, en sygeplejerske, omsorgshjælpere og en leder af bomiljøet. På tværs af huset er der yderligere tilknyttet nogle aktivitetsog samværs medarbejdere som den studerende vil være i tæt samarbejde med, sammen med vejleder. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: Grundlæggende praktik- Vejlederkursus (3 dage) PD modul i praktikvejledning: Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: x x x Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navn: Britta Madsen Berg Formål jf. lovgrundlag. Målgruppen til Tangkær er borgere der iflg. Servicelovens 108 har behov for et længerevarende ophold pga. betydelig og nedsat varig fysisk og/eller psykisk funktionsevne, det drejer sig om borgere med komplekse og svære sindslidelser, primært borgere der er diagnosticeret med forskellige skizofreni former med svære forstyrrelser af tænkning og følelsesliv til følge, bipolare affektive lidelser, Korsakoffs psykose samt sygdommen Huntingtons Chorea. 3

4 Flere af beboerne har haft et liv der i perioder har været præget af gentagne og/ eller langvarige indlæggelser. En tilværelse der har budt på indre og ydre kaos, et højt angst niveau, stort forbrug af rusmidler samt social tilbagetrækning. Beboerne har typisk behov for omfattende hjælp til daglige funktionér, pleje, omsorg og/eller behandling. Der er tale om borgere der ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Som tilbud er vi specialiseret i træning, kompenserende indsats og aktiviteter til netop disse målgrupper. Karakteristik af brugergruppen: Bomiljø HC: Her er målgruppen mennesker med Huntingtons Chorea i alderen år. Huntingtons Chorea er en arvelig og progressiv lidelse i nervesystemet og medfører både fysiske, psykiske, kognitive og sociale vanskeligheder. Symptomerne er tiltagende ufrivillige rykvise bevægelser af hoved, krop, arme og ben. Der forekommer kognitive symptomer som fx apraksi og perceptionsforstyrrelser. Desuden kan der forekomme synke- og talebesvær. De psykiske symptomer er ofte depressioner eller psykoser. HC medføre indre og ydre kaos for beboerne, og de har derfor brug for struktur og støtte i dagligdagen. Beboerne støttes i, at vedligeholde deres færdigheder længst muligt ved, at deltagelse i aktivitet. Det være sig alt fra ADL til aktiviteter i og uden for huset. Bomiljø SP (Socialpsykiatri): er opdelt i tre grupper med hvert sit speciale. Gruppe 1 Målgruppen til gruppe 1 er borgere med komplekse og svære sindslidelser, forskellige skizofreni former, som har brug for særlig megen støtte og hjælp til at få en struktureret hverdag. Bomiljøet er en skærmet enhed, hvor ro og tryghed er nøgleordene i det daglige arbejde. Aldersgruppen er fra ca. 50 til 70 år. Beboerne i gruppe 1 har ofte haft lange forløb i andre behandlingstilbud. Der er stor fokus på vigtigheden af, at skærme den enkelte beboer, når der er behov for det. Der arbejdes meget ud fra den anerkendende tilgang, med respekt for den enkelte og retten til at blive set og hørt. Gruppe 2 Målgruppen for gruppe 2 er borgere med svære sindslidelser og retslig foranstaltning, desuden har beboerne i denne gruppe ofte et forbrug/overforbrug af rusmidler, samt svære sociale problemstillinger, der gør at de har brug for støtte og vejledning i hverdagen og til, at håndtere og mestre livet generelt. Der arbejdes på videreudvikling af ressourcer, ud fra den en- 4

5 keltes ønsker og behov. Beboerne støttes i, at deltage i aktiviteter i og udenfor Tangkærs rammer, mhp. at øge trivsel og livskvalitet for den enkelte. Aldersgruppen i gruppe 2 er primært i alderen 25 til 55 år. Desuden yder gruppe 2 bostøtte til borgere udenfor Tangkær. Gruppe 3 Målgruppen til gruppe 3 er borgere med svære sindslidelser og ofte svære sociale problemstillinger, enkelte med tidligere overforbrug af alkohol og som følge deraf nuværende kognitive vanskeligheder. En del af beboerne i denne gruppe, har lange forløb i tidligere behandlings og/eller boformer. Aldersgruppen er ca. fra 40 år til 70 år. Der arbejdes med individuel støtte til at vedligeholde og rehabilitere daglige funktioner. Beboerne støttes i at videreudvikle deres ressourcer, samt i at deltage i socialt samvær, både i og udenfor Tangkærs rammer. Desuden yder gruppe 3 bostøtte til borgere uden for Tangkær. Fælles for beboerne på Tangkær er, at der etableres miljøer som giver rummelighed, struktur, overskuelighed og mulighed for skærmning. Beboerne medinddrages i alle gøremål, i det omfang grobund for udvikling af selvstændighed og evnen til at modtage personlig hjælp. De daglige opgaver i de forskellige miljøer, består bl.a. i, at støtte beboerne i at få overblik og struktur i hverdagen, såvel praktisk som personligt og socialt. Opgaverne er meget alsidige, og spænder fra det helt praktiske til svære psykologiske problemstillinger. Indsatsen indpasses hele tiden til den enkelte beboers muligheder og ressourcer. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Liv i fokus som teori og metode er den tilgang der skal sikre, bevidne og dokumentere vores måde at tilbyde en Empowerment orienteret indsats, til beboerne i bomiljø HC. Liv i Fokus tilgangen, som er funderet på en systemisk, anerkendende tilgang samt viden om Huntingtons Chorea, udgør det metodiske grundlag for indsatsen og skaber kontinuerligt rammen for kollegiale og refleksive dialoger om de mest virksomme tilgange til beboerne. Empowerment indebærer at beboerne positioneres som aktive aktører i eget liv, hvor medinddragelse og respekt for den enkelte beboeres ønsker udgør de væsentligste elementer i støtten. En neuropædagogisk tilgang da Huntingtons Chorea medfører forandringer i hjernen er det vigtigt at have en viden om hjernens opbygning og funktion, samt om de hjerneskader og de- 5

6 res følgevirkninger. Det er en handlepræget forståelsesramme der kan bruges til at forstå adfærd og derudfra planlægge en indsats. Neuropædagogik er en måde at tænke på og ikke en metode. I bomiljø HC er der derfor tilknyttet en neuropsykolog der vejleder de enkelte team i specifikke problemstillinger i forhold til udarbejdelsen af nye strategier. Man bruger flere forskellige tilgange til beboerne bla. arbejdes der med livshistoriefortælling/narrativ tilgang, total kommunikation, anerkendelse og sanse integration. Tilgangen er struktureret for at skabe overskuelighed, bla. ved hjælp af ADL. En meget stor del af Tangkærs medarbejdere har gennemført et 1-årigt uddannelsesforløb kaldet Liv i Fokus. Uddannelsen består af 6 moduler: Livshistoriefortælling Dokumentation Motivation Hverdagslivsbeskrivelser Kulturbeskrivelser Det gode liv Modulerne tager på hver sin måde udgangspunkt i menneskers hverdagsliv og livsmønstre. Metoderne retter sig hver især mod en forståelse af menneskers usædvanlige hverdagsliv og refleksion over den teori og metode, der er knyttet til det enkelte modul. På Tangkær sætter vi fokus på borgerens livshistorie. Dvs. historier der handler om borgerens levede liv, om vaner, livsmønstre, relationer. Ud fra borgerens livshistorie sættes fokus på hvilke ønsker, håb og drømme den enkelte borger har for eget liv. Når en borger flytter ind på Tangkær opfordrer vi borgeren til at fortælle sin egen historie om sit liv. Når du bliver inddraget i beslutninger omkring dit eget liv øger det motivationen for at nå dine mål og drømme. Borgere der bor på Tangkær bliver opfordret til at deltage i samarbejdsmøder og teammøder der vedrører deres liv. Det øger motivationen for, så vidt det er muligt, at leve det gode liv som den enkelte borger selv definerer det. På Tangkær laver vi individuelle planer sammen med hver enkelt borger i det omfang det kan lade sig gøre. Planen indeholder mål og delmål for borgerens ophold på Tangkær. Også her samarbejder vi tæt med borgeren således at vi sikrer borgerens indflydelse på eget liv. På uddannelsen Liv i fokus undervises der i en særlig metode til udarbejdelse af individuelle planer som sikrer at der samarbejdes med borgeren i hverda- 6

7 gen om de opsatte mål og delmål. Ovenstående er omdrejningspunktet for det relationsarbejde vi er optaget af på Tangkær. Relationsarbejde der tager udgangspunkt i, at vi som medarbejdere, studerende og elever skal arbejde på at skabe en kvalitativ god respektfuld og anerkendende relation til beboerne, og at det er os som medarbejdere, studerende og elever der bærer ansvaret for relationens kvalitet. I bomiljø SP er liv i fokus som teori og metode, den tilgang som skal sikre og bevidne og dokumentere vores måde at tilbyde en recovery orienteret indsats, til beboeren. Tværprofessionelt samarbejde: Vi samarbejder med læger, speciallæger, psykiater, visitatorer, neuropsykolog, socialrådgivere, politi, kriminalforsorgen, HC foreningen, fysioterapeut, ridefysioterapeut, svømmefysioterapeut, somatiske og psykiatriske sygehuse og kommuner landet over. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Man er aldrig alene i bomiljøerne, men det forventes, at den studerende i deres progression selvstændigt varetager de forskellige daglige gøremål. På Tangkær er der et fast natteam. Alle andre team har skiftende arbejdstider dag/aften. Man arbejder weekend hver tredje uge. I bomiljø HC er der etableret 4 teams der er tværfagligt bredt repræsenteret. Onsdage i bomiljø HC er mødedage, her er der på skift teammøder, personalemøder og supervision. Medarbejdergruppen tilbydes supervision i to grupper. En supervisionsgruppe består af to team. Til dagligt arbejdes der således i fire team. Supervisionsgrupperne modtager supervision, som fokuserer på de relationelle udfordringer i kerneydelsen. I bomiljø SP arbejdes der i 3 forskellige fagteam, hvor hver beboer har et kontaktteam tilknyttet. Mødestrukturen minder om den i bomiljø HC, men kan variere lidt afhængig af fagteam. Hver 6 onsdag er der fælles p-møde for alle 3 fagteam i bomiljø SP. 7

8 3 gange om ugen er der afsat tid til fælles refleksion for dagens medarbejdere, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling på tværs i huset. Vi lægger stort vægt på brugerinddragelsen på Tangkær. Derfor er der i bomiljøerne beboermøder. Derudover er der etableret et trivselsråd på tværs af Tangkær, hvor et forum af beboere, medarbejder og ledelsen kan involvere sig i forskellige opgaver og emner i forhold til trivsel på Tangkær. På Tangkær er der et aktivitets- og samværsteam med 3 aktivitetsmedarbejdere. Aktivitets- og samværsmedarbejderne koordinerer og tager del i aktiviteterne. Alle medarbejdere på Tangkær har mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter. Udbuddet af aktiviteter afspejler beboernes ønsker til aktivitet. Aktiviteterne kan kategoriseres i fritid, arbejde og samvær. Aktiviteterne skal understøtte virksomhedgrundlagets strategispor om kost, motion og sundhed Dato Udarbejdet af Britta Madsen Berg pædagog Rie Laursen - kvalitetskoordinator 8

9 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende centrale kundskabs- og færdighedsområder på praktikstedet. Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. At få indsigt i hvad det vil sige at have en degenerativ lidelse som Huntingtons Chorea, samt at leve med svære komplekse sindslidelser. Få redskaber og metoder til at hjælpe beboeren til at skabe et godt liv for den hvis liv det er. Arbejde med relationsdannelse. Konflikthåndtering, magtanvendelse, mestringsskemaer, strategiudvikling. At få indsigt i brugerinddragelsen, beboernes høringsret, medbestemmelse, selvbestemmelse gennem bla at deltage i teammøder, beboermøder og trivselsrådsmøder. Planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb ud fra den enkeltes behov. Dokumentation i det socialfaglige itsystem Bosted (øve sig i at arbejde med de individuelle planer) 9

10 Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompentencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikken. Den studerende indgår i praktikstedets rytme, struktur og aktiviteter og udviser interesse og ansvarlighed. Den studerende opnår viden om og forståelse for mennesker med Huntingtons Chorea og deres specifikke behov samt de pædagogiske metoder. Den studerende indgår aktivt i relationer til beboerne og arbejder med liv i fokus samt neuropædagogik og empowerment. Den studerende kan skabe kontakt til pårørende. Den studerende deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af et konkret pædagogisk forløb i samarbejde med personalet i bomiljø HC samt med aktivitets- og samværsteamet/vejleder. Den studerende er aktiv i vejledningstimerne ved at videregive iagttagelser fra praktikdokumentet og gennem begyndende etisk refleksion over egen rolle i praksis. Den studerende får en begyndende bevidsthed om egne ressourcer og svagheder og kan give udtryk herfor. Den studerende skal demonstrere en begyndende viden omkring tværfagligt samarbejde. 10

11 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, Jf. bilag 7: Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder på praktikstedet 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Indgå i fagteam, og i samarbejde med vejleder udvælges en beboer som den studerende i særlig grad har fokus på, at danne en relation til, ved at deltage i og støtte op omkring dennes hverdagsliv. Med støtte fra vejleder at planlægge, gennemføre og evaluere et pædagogisk forløb, samt deltage i tværgående pædagogiske forløb sammen med aktivitets- og samværsmedarbejdere. Have en begyndende forståelse for Tangkærs pædagogiske tilgange. Indsigt i totalkommunikation, og kommunikationens betydning for relationen. Have fokus på at have en anerkendende kommunikation. Forholde sig til og reflektere over hvad det vil sige at indgå i en asymmetrisk relation, bla gennem observation og dokumentation gennem praksisfortælling. Deltage i undervisning i magtanvendelse og konflikthåndtering, samt forholde sig etisk og kritisk reflekterende over egen og andres pædagogiske praksis gennem bla. praksisfortællinger. 11

12 Institutionen som praktiksted: Særlige forventninger til den studerendes forudsætninger Beskrivelse af ansvars- og kompetencefordeling mellem praktikvejlederen og andre personer, der er medansvarlige for elevens praktikuddannelse: Vi forventer at den studerende tager medansvar for egen læring og er opsøgende og undersøgende. Samt er bekendt med hvad der står i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen. Vi forventer at den studerende tager udgangspunkt i og er tro mod vores overordnede værdier. At den studerende handler etisk og ansvarligt i relationen med beboerne. Har et anerkendende og respektfuldt menneskesyn. Det er en fordel at være fysisk og psykisk robust i bomiljø HC er en del fysisk pleje og en del forflytninger. Vi forventer at den studerende deltager i aktiviteter i samarbejde med aktivitets- og samværsteam. Rammer og faciliteter Særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i Vi har beliggenhed på landet med mulighed for aktiviteter udendørs. Vi har bla en kæmpe bålplads, vi har 2 heste. Indendørs har vi motionsrum, kuglebad, snoezelrum (sanseintegration), kreativ værksted og musikrum. Desuden har vi mulighed for at låne den lokale sportshal. Der forekommer ture ud af huset, deriblandt overnatninger og ferie Det er en fordel at have kørekort, men ikke et krav. Den studerendes arbejdsplan: I henhold til arbejdstidsregler vil den studerende kende sin arbejdsplan 4 uger forud. Det forventes at der arbejdes hver 3. weekend samt i skiftende dag- og aftenvagter. Den studerende vil have medindflydelse på egne mødetider. 12

13 Angivelse af relevant litteratur som inspiration: Mulighedernes land om forandringer, der virker / Udgivet af Tangkær Praksisfortælinger: Susanne Idun Mørch Den studerende og fortællingen /Kari Westad Hauge (Sygeplejersken.dk blad nr 11/2001) Narrativitet i voksnes læring /Birthe Hjermind Jensen (Voksnes læringsrum /Billesø & Baltzer) Livshistorier i pædagogisk arbejde / Birthe Juhl Clausen og Jørgen Lauritzen (Semi-forlaget) Livshistorie-forskning og kvalitative interview / Karin Anne Petersen, Stinne Glasdam, Vibee lorentzen (forlaget puc, cvu midt-vest) Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling /Donald A. Schön Den organiserede refleksion /Kim Pedersen (Voksnes læringsrum /Billesø & Baltzer) Undervisningsmateriale Neuropædagogik / Helle Blaase Nervepirrende pædagogik / Theresa S.S. Schilhab og Bo Steffensen (akademisk forlag) Livshistorien en vej til det menneskelige /Jonas Gústafsson, Knud Ramien (forlag Systime) Etik, moral & værdier /Jørgen Husted (forlag Philosophia) Samtale og samvær/robert Frank (Videncenter for Socialpsykiatri) Sanseintegration hos børn /Jean Ayres (forlag Gyldendahl 2002) Slip anerkendelsen løs / Mads Ole Dall (forlag Frydenlund) Empowerment Organisering af praktikvejledning Der lægges vægt på den narrative tilgang til vejledning og derfor lægges der vægt på praksisbeskrivelse som en naturlig del af vejledningen. Tirsdag er studiedag, for samtlige elever og studerende på Tangkær. Tirsdagen vil variere mellem individuel vejledning, vejledning på tværs for alle studerende/elever. Vejledning kan også bestå af undervisning og fælles refleksioner og læring. Det forventes, at den studerende er forberedt til vejledermøderne samt skriver dagsorden og referat. Ligeledes forventes det at den studerende løbende vedligeholder sit praktikdokument gennem praktikken. Det forventes at den studerende underviser sin vejleder i et for den studerende og praktikstedets pædagogiske praksis relevant teoretisk 13

14 emne, minimum én gang i praktikforløbet. Den studerende kan naturligvis søge hjælp ved sin vejleder til dette. Der lægges vægt på den narrative tilgang til vejledning og derfor lægges der vægt på praksisbeskrivelse som en naturlig del af vejledningen. Det forventes, at den studerende løbende er sin egen og praktikstedets praksis bevidst og giver respons og feedback til vejleder og kolleger. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der opstår bekymring fra vejleders side, tages der en samtale mellem den studerende, vejlederen og lederen af bomiljøet. Praktikvejlederen på seminariet informeres så et møde sættes i stand med alle parter. 14

15 Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution Uddannelsesmål Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) Deltage i udviklingsog forandringsprocesser, c) Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluerer pædagogiske processer, d) Dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompentencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikken. Den studerende tilegner sig kendskab og progredierende forståelse af pædagogiske forløb, og får indblik i Tangkærs hverdag. Den studerende bidrager med synspunkter/holdninger på møder og til overlap. Tager aktiv del i planlægningen af pædagogisk praksis. Følger procedurer, dagsplaner og bidrager til at organisere hverdagen, og kan få øje på pædagogikken i de daglige opgaver, fx måltider, aktiviteter m.m. Den studerende opnår kendskab til og indsigt i systematiske arbejdsmetoder og systemisk tilgang, bla gennem liv i fokus som metode og ved brug af refleksionsrum, som udspringer af udviklingsforløbet Mulighedernes land. Den studerende planlægger, gennemfører, dokumenterer og evaluerer pædagogiske processer gennem aktiviteter i bomiljøet samt på tværs i aktivitetsdelen Den studerende tilegner sig viden om tavshedspligt og magtanvendelse, samt de paragraffer der arbejdes ud fra i SEL på Tangkær. Den studerende sætter sig ind i organisationskulturen, ledelsesstrukturen og virksomhedsgrundlag, kan fx være at deltage i LMU samt holde sig orienteret ved at læse referater fra bla ledermøder, trivselsrådsmøder, beboermøder, teammøder og personalemøder. 15

16 Den studerende dokumenter pædagogisk praksis på vores interne kommunikationssystem Bosted. Gør brug af tværfaglige samarbejdspartnere og forholder sig til forskellen mellem den pædagogiske profession og andre professioner. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også under praktikperiode 1) Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder på praktikstedet 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Indsigt i Tangkærs som organisation og dennes opgave i forhold til vores beboere og samfundet. Kendskab til at yde professionel omsorg og til dilemmaet mellem omsorg/magt. Forholde sig til at arbejde i et samfund med nedskæringer og arbejde i et spændingsfelt mellem behov, rammer og etik. Opnå indsigt i Lov om social service i forhold til de paragraffer der er relevant for vores beboergrupper. Læse og forstå Tangkærs målsætning og mission (Virksomhedsgrundlaget) Sætte sig ind i retningslinjerne på Tangkær. Deltage i intern og ekstern samarbejde. Samt reflektere over dette. Forholde sig til forskellen mellem Lov om socialservice og psykiatrilov. 16

17 Institutionen som praktiksted: Særlige forventninger til den studerendes forudsætninger Beskrivelse af ansvars- og kompetencefordeling mellem praktikvejlederen og andre personer, der er medansvarlige for elevens praktikuddannelse: Vi forventer at den studerende tager medansvar for egen læring og er opsøgende og undersøgende. Samt er bekendt med hvad der står i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen. Vi forventer at den studerende tager udgangspunkt i og er tro mod vores overordnede værdier. At den studerende handler etisk og ansvarligt i relationen med beboerne. Har et anerkendende og respektfuldt menneskesyn. Det er en fordel at være fysisk og psykisk robust i bomiljø HC er en del fysisk pleje og en del forflytninger. Rammer og faciliteter Særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i Vi har beliggenhed på landet med mulighed for aktiviteter udendørs. Vi har bla en kæmpe bålplads, vi har 2 heste. Indendørs har vi motionsrum, kuglebad, snoezelrum (sanseintegration), kreativ værksted og musikrum. Desuden har vi mulighed for at låne den lokale sportshal. Der forekommer ture ud af huset, deriblandt overnatninger og ferie Det er en fordel at have kørekort, men ikke et krav. Den studerendes arbejdsplan: I henhold til arbejdstidsregler vil den studerende kende sin arbejdsplan 4 uger forud. Det forventes at der arbejdes hver 3. weekend samt i skiftende dag- og aftenvagter. Den studerende vil have medindflydelse på egne mødetider. 17

18 Angivelse af relevant litteratur som inspiration: Mulighedernes land om forandringer, der virker / Udgivet af Tangkær Praksisfortælinger: Susanne Idun Mørch Den studerende og fortællingen /Kari Westad Hauge (Sygeplejersken.dk blad nr 11/2001) Narrativitet i voksnes læring /Birthe Hjermind Jensen (Voksnes læringsrum /Billesø & Baltzer) Livshistorier i pædagogisk arbejde / Birthe Juhl Clausen og Jørgen Lauritzen (Semi-forlaget) Livshistorie-forskning og kvalitative interview / Karin Anne Petersen, Stinne Glasdam, Vibee lorentzen (forlaget puc, cvu midt-vest) Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling /Donald A. Schön Den organiserede refleksion /Kim Pedersen (Voksnes læringsrum /Billesø & Baltzer) Undervisningsmateriale Neuropædagogik / Helle Blaase Nervepirrende pædagogik / Theresa S.S. Schilhab og Bo Steffensen (akademisk forlag) Livshistorien en vej til det menneskelige /Jonas Gústafsson, Knud Ramien (forlag Systime) Etik, moral & værdier /Jørgen Husted (forlag Philosophia) Samtale og samvær/robert Frank (Videncenter for Socialpsykiatri) Sanseintegration hos børn /Jean Ayres (forlag Gyldendahl 2002) Slip anerkendelsen løs / Mads Ole Dall (forlag Frydenlund) Empowerment Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der lægges vægt på den narrative tilgang til vejledning og derfor lægges der vægt på praksisbeskrivelse som en naturlig del af vejledningen. Tirsdag er studiedag, for samtlige elever og studerende på Tangkær. Tirsdagen vil variere mellem individuel vejledning, vejledning på tværs for alle studerende/elever. Vejledning kan også bestå af undervisning og fælles refleksioner og læring. Det forventes, at den studerende er forberedt til vejledermøderne samt skriver dagsorden og referat. Ligeledes forventes det at den studerende løbende vedligeholder sit praktikdokument gennem praktikken Det forventes at den studerende underviser sin vejleder og teamet på et teammøde i et for den studerende og praktikstedets pædagogiske 18

19 praksis relevant teoretisk emne, minimum én gang i praktikforløbet. Den studerende kan naturligvis søge hjælp ved sin vejleder til dette. Det forventes, at den studerende løbende er sin egen og praktikstedets praksis bevidst og giver respons og feedback til vejleder og kolleger. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der opstår bekymring fra vejleders side, tages der en samtale mellem den studerende, vejlederen og lederen af bomiljøet. Praktikvejlederen på seminariet informeres så et møde sættes i stand med alle parter. 19

20 Uddannelsesplan for Specialiserings-praktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer x x Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompentencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikken. At den studerende kan se og bidrage til udviklingsmuligheder for beboere og pædagogiske praksis. Forholder sig reflekterende. At den studerende kan tage ansvar for at beboerne støttes og motiveres i en positiv udvikling og afvikling ud fra den enkeltes funktionsniveau. 20

21 grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. At den studerende ud fra en beboergruppes behov og egen linjefagsområde planlægger, gennemfører og evaluerer konkrete pædagogiske forløb. At den studerende inddrager og redegøre for sin teoretiske og praktiske viden i forhold til videreudvikling af pædagogikken på i bomiljøerne. Kan koble teori og praksis samt omsætte det til pædagogisk praksis. At det studerende er velfunderet i sit pædagogiske ståsted, dvs. kunne begrunde, argumentere og dokumentere konstruktivt. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Handle ud fra den enkeltes udviklingsniveau og behov, set i forhold til iagttagelser og handleplaner. Handle i overensstemmelse med at der er fokus på, at det er et godt liv for den hvis liv det er. Kunne bidrage konstruktivt reflekterende til udarbejdelse af individuelle planer. Forholde sig konstruktivt kritisk til beboernes individuelle udfordringer og koble det til teori set i forhold til udviklingsmuligheder og pædagogisk praksis. Forholde sig nysgerrigt, undrende og stille spørgsmål til den etiske praksis som bliver udført i dagligdagen. 21

22 Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se også under praktikperiode 1) Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder på praktikstedet 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Forholde sig til forskellen mellem Lov om socialservice og psykiatrilov. Sætte sit ind i, forholde sig til samt anvende Tangkærs overordnede pædagogiske metoder. Være bevidst opsøgende og undersøgende på andre pædagogiske metoder, som man bruger alt efter hvordan individets udviklingsniveau er samt afstemt af konteksten. Få et indblik i den humanistiske og den systemiske tankegang gennem liv i fokus perspektivet. Få indblik i hvordan de gamle centralinstitutioner blev drevet og hvordan de psykisk syge blev set på, gennem teori og hvordan det ser ud i dag (evt.besøg Risskovs Museum Ovartaci). Udvise professionsbevidsthed/identitet gennem det tværfaglige teamarbejde og de tværfaglige diskussioner. Opnå et indblik i vigtigheden af det tværprofessionelle samarbejde med team, psykiater, sagsbehandler ect. Institutionen som praktiksted: Særlige forventninger til den studerendes forudsætninger Beskrivelse af ansvars- og kompetencefordeling mellem praktikvejlederen og andre personer, der er medansvarlige for elevens praktikuddannelse: Vi forventer at den studerende tager medansvar for egen læring og er opsøgende og undersøgende. Samt er bekendt med hvad der står i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen. 22

23 Vi forventer at den studerende tager udgangspunkt i og er tro mod vores overordnede værdier. At den studerende handler etisk og ansvarligt i relationen med beboerne. Har et anerkendende og respektfuldt menneskesyn. Det er en fordel at være fysisk og psykisk robust i bomiljø HC er en del fysisk pleje og en del forflytninger. Rammer og faciliteter Særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i Den studerendes arbejdsplan: Vi har beliggenhed på landet med mulighed for aktiviteter udendørs. Vi har bla en kæmpe bålplads, vi har 2 heste. Indendørs har vi motionsrum, kuglebad, snoezelrum (sanseintegration), kreativ værksted og musikrum. Desuden har vi mulighed for at låne den lokale sportshal. Der forekommer ture ud af huset, deriblandt overnatninger og ferie Det er en fordel at have kørekort, men ikke et krav. I henhold til arbejdstidsregler vil den studerende kende sin arbejdsplan 4 uger forud. Det forventes at der arbejdes hver 3. weekend samt i skiftende dag- og aftenvagter. Den studerende vil have medindflydelse på egne mødetider. Angivelse af relevant litteratur som inspiration: Mulighedernes land om forandringer, der virker / Udgivet af Tangkær Praksisfortælinger: Susanne Idun Mørch Den studerende og fortællingen /Kari Westad Hauge (Sygeplejersken.dk blad nr 11/2001) Narrativitet i voksnes læring /Birthe Hjermind Jensen (Voksnes læringsrum /Billesø & Baltzer) Livshistorier i pædagogisk arbejde / Birthe Juhl Clausen og Jørgen Lauritzen (Semi-forlaget) Livshistorie-forskning og kvalitative interview / Karin Anne Petersen, Stinne Glasdam, Vibee lorentzen (forlaget puc, cvu midt-vest) Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling /Donald A. Schön Den organiserede refleksion /Kim Pedersen (Voksnes læringsrum /Billesø & Baltzer) Undervisningsmateriale Neuropædagogik / Helle Blaase Nervepirrende pædagogik / Theresa S.S. Schilhab og Bo Steffensen (akademisk forlag) 23

24 Livshistorien en vej til det menneskelige /Jonas Gústafsson, Knud Ramien (forlag Systime) Etik, moral & værdier /Jørgen Husted (forlag Philosophia) Samtale og samvær/robert Frank (Videncenter for Socialpsykiatri) Sanseintegration hos børn /Jean Ayres (forlag Gyldendahl 2002) Slip anerkendelsen løs / Mads Ole Dall (forlag Frydenlund) Empowerment Organisering af praktikvejledning Der lægges vægt på den narrative tilgang til vejledning og derfor lægges der vægt på praksisbeskrivelse som en naturlig del af vejledningen. Tirsdag er studiedag, for samtlige elever og studerende på Tangkær. Tirsdagen vil variere mellem individuel vejledning, vejledning på tværs for alle studerende/elever. Vejledning kan også bestå af undervisning og fælles refleksioner og læring. Det forventes, at den studerende er forberedt til vejledermøderne samt skriver dagsorden og referat. Ligeledes forventes det at den studerende løbende vedligeholder sit praktikdokument gennem praktikken Det forventes at den studerende underviser personalegruppen på et personalemøde i et for den studerende og praktikstedets pædagogiske praksis relevant teoretisk emne, minimum én gang i praktikforløbet. Det forventes, at den studerende løbende er sin egen og praktikstedets praksis bevidst og giver respons og feedback til vejleder og kolleger. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der opstår bekymring fra vejleders side, tages der en samtale mellem den studerende, vejlederen og lederen af bomiljøet. Praktikvejlederen på seminariet informeres så et møde sættes i stand med alle parter. 24

25 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, læringsog udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. Vi arbejder med systematiske arbejdsmetoder (SIP, ADL, Mestringsskemaer) Endvidere arbejder vi dagligt med individuelle planer, total kommunikation grundet beboerne i bomiljø HC s kommunikative funktionstab, livshistorie, sanseintegration, empowerment, recovery, liv i fokus og neuropædagogisk tilgang. De pædagogiske tilgange skal som beskrevet i vores virksomhedsgrundlag sikre at vi leverer en specialiseret individuel psykosocial indsats med fokus på, at det skal være et godt liv, for den hvis liv det er. På Tangkær har vi sat fokus på beboernes sundhed og er ved at søsætte projekt Vær med, hvor der kommer fokus på beboerens generelle sundhedstilstand bla gennem kost og fysisk aktivitet. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Med udgangspunkt i liv i fokus som pædagogisk ståsted, lægger vi fokus på at den enkeltes livskvalitet, håb og drømme. Dette gør vi for at sikre det gode liv i et samfund med nedskæringer og hvor pædagogen arbejder i et spændingsfelt mellem behov, rammer og etik. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Som studerende vil du kunne få et indblik i lidelsen Huntingtons Chorea samt svære sindslidelser og hvordan det er at opretholde en hverdag som giver mening for den enkelte, og hvor så stor livskvalitet som muligt efterstræbes. d) Inklusion og eksklusion. Der arbejdes med inklusion bla. gennem beboermøder og trivselsråd. Vi har et tæt samarbejde med Landsforeningen mød Huntingtons Chorea som varetager mennesker med Huntingtons Chorea tarv i samfundet. Vi har en skærpet opmærksomhed på aktiviteter der retter sig mod arbejdsmarkedslignende vilkår. 25

26 e) Omsorg, magt og relationsdannelse. Konflikthåndtering og magtanvendelser er en del at det pædagogiske arbejde og derfor undervises elever i konflikthåndtering og magtanvendelser. For at undgå magtanvendelsessituationer benytter vi os af mestringsskemaer som er med til at mindske/aflæse udadreagerende adfærd så den forebygges. Vi afprøver altid alle andre strategier før vi tager brug af en magtanvendelse. Vi arbejder omkring SEL bestemmelser om selvbestemmelse, omsorg og magt. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. I Bomiljø HC skaber vi rammerne for at de pårørende kan mødes og drage nytte af hinandens erfaringer i at være pårørende til mennesker i en svær livssituation. Beboerne på Tangkær bestemmer selv, hvem af deres pårørende, der kan blive inddraget i deres liv. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. På Tangkær er der et aktivitets- og samværsteam med 3 aktivitetsmedarbejdere. Aktivitetsog samværsmedarbejderne koordinerer og tager del i aktiviteterne. Alle medarbejdere på Tangkær har mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter. Udbuddet af aktiviteter afspejler beboernes ønsker til aktivitet. Aktiviteterne kan kategoriseres i fritid, arbejde og samvær. Aktiviteterne skal understøtte virksomhedgrundlagets strategispor om kost, motion og sundhed Vi har beliggenhed på landet med mulighed for aktiviteter udendørs. Vi har bla en kæmpe bålplads, vi har 2 heste. Indendørs har vi motionsrum, kuglebad, snoezelrum (sanseintegration), kreativ værksted og musikrum. Desuden har vi mulighed for at låne den lokale sportshal. h) Brugerinddragelse og rettigheder. Beboerne er medinddraget i alle beslutninger omhandlende deres eget liv ud fra ønsker og forudsætninger, dette kommer til udtryk i de aktive individuelle planer. I forhold til indflydelse afholdes der på Tangkær 26

27 trivselsrådsmøder, hvor beboere, medarbejdere og ledelse samarbejder om bedre trivsel på Tangkær. Hvert bomiljø afholder beboermøder. Beboerne deltager i teammøder ud fra ønsker og forudsætninger. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Der arbejdes overordnet ud fra SEL 1 Tangkær er en 108 boform. Beboernes individuelle plan skal tage udgangspunkt i handleplanen jf. SEL SEL 26 stk. 1 og 2 27 og 28 i henhold til magtanvendelse. Den studerende vil få kendskab til psykiatriloven da vores beboere ind imellem kan have brug for at blive indlagt på psykiatrisk hospital med dennes behandlingsmuligheder. j) Kompensationsmuligheder. Især i bomiljø HC benyttes mange forskellige hjælpemidler, nogle specifikt for mennesker med en Huntingtons Chorea. Som studerende har man mulighed for i samarbejde med Tangkærs ergoterapeuter at få et nærmere kendskab til arbejdet omkring hjælpemidler. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Der arbejdes generelt med anerkendende tilgang på Tangkær. I bomiljø HC har beboerne som følge af deres lidelse kommunikative funktionsnedsættelser, derfor bruges totalkommunikation. Vi benytter os også af enkelte kommunikationsredskaber. 27

28 MENNESKER MED SO- CIALE PROBLEMER: a) Menneske-, læringsog udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. Vi arbejder med systematiske arbejdsmetoder (SIP, ADL, Mestringsskemaer) Endvidere arbejder vi dagligt med individuelle planer, total kommunikation grundet beboerne i bomiljø HC s kommunikative funktionstab, livshistorie, sanseintegration, empowerment, recovery, liv i fokus og neuropædagogisk tilgang. De pædagogiske tilgange skal som beskrevet i vores virksomhedsgrundlag sikre, at vi leverer en specialiseret individuel psykosocial indsats med fokus på, at det skal være et godt liv, for den hvis liv det er. På Tangkær har vi sat fokus på beboernes sundhed og er ved at søsætte projekt Vær med, hvor der kommer fokus på beboerens generelle sundhedstilstand bla gennem kost og fysisk aktivitet. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Med udgangspunkt i liv i fokus som pædagogisk ståsted, lægger vi fokus på den enkeltes livskvalitet, håb og drømme. Dette gør vi for at sikre det gode liv i et samfund med nedskæringer og hvor pædagogen arbejder i et spændingsfelt mellem behov, rammer og etik. c) Inklusion og eksklusion. Der arbejdes med inklusion bla. gennem beboermøder og trivselsråd. Vi har et tæt samarbejde med Landsforeningen mød Huntingtons Chorea som varetager mennesker med Huntingtons Chorea tarv i samfundet. Vi har en skærpet opmærksomhed på aktiviteter der retter sig mod arbejdsmarkedslignende vilkår. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. Konflikthåndtering og magtanvendelser er en del at det pædagogiske arbejde og derfor undervises elever i konflikthåndtering og magtanvendelser. For at undgå magtanvendelsessituationer benytter vi os af mestringsskemaer som er med til at mindske/aflæse udadreagerende adfærd så 28

29 den forebygges. Vi afprøver altid alle andre strategier før vi tager brug af en magtanvendelse. Vi arbejder omkring SEL bestemmelser om selvbestemmelse, omsorg og magt. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. På Tangkær er der et aktivitets- og samværsteam med 3 aktivitetsmedarbejdere. Aktivitetsog samværsmedarbejderne koordinerer og tager del i aktiviteterne. Alle medarbejdere på Tangkær har mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter. Udbuddet af aktiviteter afspejler beboernes ønsker til aktivitet. Aktiviteterne kan kategoriseres i fritid, arbejde og samvær. Aktiviteterne skal understøtte virksomhedgrundlagets strategispor om kost, motion og sundhed Vi har beliggenhed på landet med mulighed for aktiviteter udendørs. Vi har bla en kæmpe bålplads, vi har 2 heste. Indendørs har vi motionsrum, kuglebad, snoezelrum (sanseintegration), kreativ værksted og musikrum. Desuden har vi mulighed for at låne den lokale sportshal. g) Brugerinddragelse og rettigheder. Beboerne er medinddraget i alle beslutninger omhandlende deres eget liv ud fra ønsker og forudsætninger, dette kommer til udtryk i de aktive individuelle planer. I forhold til indflydelse afholdes der på Tangkær trivselsrådsmøder, hvor beboere, medarbejdere og ledelse samarbejder om bedre trivsel på Tangkær. Hvert bomiljø afholder beboermøder. Beboerne deltager i teammøder ud fra ønsker og forudsætninger. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for bruger- Der arbejdes overordnet ud fra SEL 1 Tangkær er en 108 boform. Beboernes individuelle plan skal tage udgangs- 29

30 gruppen. punkt i handleplanen jf. SEL SEL 26 stk. 1 og 2 27 og 28 i henhold til magtanvendelse. Den studerende vil få kendskab til psykiatriloven da vores beboere ind imellem kan have brug for at blive indlagt på psykiatrisk hospital med dennes behandlingsmuligheder. i) Misbrug og psykiske lidelser. I bomiljø SP er det muligt at få indsigt i arbejdet med svære sindslidelser og misbrug. j) Truede familier, sorg og krise. Vi arbejder med udsatte familier derfor arbejder vi pædagogisk med sorg og krise gennem bla. den svære samtale. 30

31 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, 31