Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune"

Transkript

1 Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune Rapport udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret

2 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Region Midtjylland, juni Konsulent og forsker Bjarne Rose Hjortbak Tlf Sociologistuderende Jakob Fejerskov Tlf Programleder og seniorforsker Thomas Maribo Tlf CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret P. P. Ørums Gade 9-11, byg. 1B 8000 Aarhus C CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING EVALUERINGSOPGAVENS FORMÅL OM DENNE RAPPORT ERHVERVET HJERNESKADE OG NEUROREHABILITERING DEN INTERNE SURVEY HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER FOKUSOMRÅDER OG RESULTATER KOMMUNENS TILVÆKSTMODEL OG EN FORANDRINGSTEORI DEN KVALITATIVE INTERVIEWUNDERSØGELSE Reaktion: læring og motivation Læring: ny viden og færdigheder Adfærd: oplevede ændringer i egen praksis Resultater: forbedringer af praksis KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØBET DISKUSSION, PERSPEKTIVER OG ANBEFALINGER EVALUERINGSPROCESSENS DESIGN OG METODER DESIGN OG TIDSFORLØB DEN INTERNE SURVEY BESKRIVELSEN AF EN TILVÆKSTTEORI OG FORANDRINGSMODEL DEN KVALITATIVE INTERVIEWUNDERSØGELSE REFERENCER BILAG CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 2

4 1 INDLEDNING Denne rapport redegør for resultaterne af et evalueringsprojekt, gennemført af MarselisborgCentret i tæt samarbejde med Tønder Kommune. Projektet er gennemført i perioden fra den 1. december 2014 til den 2. juni 2015, hvor resultatet af evalueringsprojektet og denne rapport er afleveret til kommunen. Tønder Kommune vil herefter selv forestå den videre implementering af resultaterne fra kompetenceudviklingsprojekt i kommunens indsats over for borgere med erhvervet hjerneskade samt evt. andre grupper af borgere. 1.1 EVALUERINGSOPGAVENS FORMÅL I forlængelse af Tønder Kommunes målrettede arbejde med at styrke fokus på rehabilitering over for borgere i kommunen har kommunen haft et ønske om at videreudvikle tilbud om rehabilitering hos borgere med erhvervet hjerneskade. Dette skal ske gennem et kompetenceudviklet personale ud fra neuropædagogiske principper, supervision og sparring fra Vejlefjord i et internt kompetenceudviklingsforløb i løbet af 2014 og Formålet med dette udviklingsarbejde med øget fokus på rehabiliteringsindsatsen og kompetenceudvikling af medarbejdere involveret heri er: at borgerne opnår flere færdigheder og funktioner i genoptrænings- og rehabiliteringsperioden at kvalificere personalet til at yde genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade på et højt niveau. Dette indebærer, foruden de faglige kvalifikationer, også at der arbejdes efter en fælles arbejdsmetode, som bl.a. forudsætter fælles forståelsesramme om opgaveløsning, fælles planlægning af den samlede indsats, klar opgavefordeling og effektiv kommunikation også kaldet interdisciplinært samarbejde at danne netværk blandt borgerne, som kan bidrage til at rehabiliteringen af borgerne optimeres, og at rehabiliteringsperioden afkortes. Effekt: Kommunen har en klar forventning om, at den rette indsats på det rette tidspunkt med et personale, der er fagligt klædt på til opgaven vil mindske forbruget af hjemmepleje over tid, og i nogle forløb forventes borgerne at blive i stand til at klare sig selv. Målgruppen for dette evalueringsprojekt er ca. 50 medarbejdere på fire centre eller afdelinger, der varetager rehabiliteringsopgaver hos borgere med erhvervet hjerneskade. 1.2 OM DENNE RAPPORT Denne rapport er udarbejdet af MarselisborgCentrets konsulenter (projektleder, projektmedarbejder og programleder) og baserer sig på de temaer, evalueringsprocessen har været rettet imod, beskrevet i evalueringsopgavens design og metoder (jf. designnotat af ). Rapporten beskriver resultater og konklusioner på det gennemførte kompetenceudviklingsforløb samt forslag til mulige forbedringer af fremtidige interne kompetenceudviklingsforløb. Rapporten er gennemgået og korrigeret i et samarbejde mellem Marselisborg- Centret og de ansvarlige for kompetenceudviklingsforløbet i Tønder Kommune. I kapitel 2 redegøres der kort for evalueringens genstand, herunder de vanskeligheder og udfordringer medarbejderne i kommunen kan møde hos borgere med erhvervet hjerneskade. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 3

5 Vanskeligheder og udfordringer, som medarbejdernes kompetencer og handlinger i praksis er rettet imod. Kapitel 3 resumerer kort resultaterne af en intern spørgeskemaundersøgelse (survey) af medarbejdernes oplevelser af deltagelsen i et kursus i neuropædagogik. Kapitel 4 redegør for evalueringsprojektets hovedresultater og konklusioner, beskrevet i forhold til evalueringens afsæt og fokusområder. I kapitel 5 er projektets resultater beskrevet uddybende. Beskrivelserne indeholdende den fremstillede tilvækstmodel og en forandringsteori samt beskrivelser af evalueringens fire fokusområder. Denne evalueringsrapport bygger på et gennemført kompetenceudviklingsforløb, hvorfor der i kapitel 6 er medtaget en kort beskrivelse af dette forløbs indhold og afvikling. Resultatdelen af evalueringsprojektet afsluttes i kapitel 7 med en diskussion og perspektivering af resultaterne af denne evaluering. Rapporten afsluttes i kapitel 8 med en beskrivelse af evalueringsprojektets design, metode og gennemførelse. Sidstnævnte kapitel dokumenterer det metodemæssige grundlag, som denne rapports resultater bygger på. 2 ERHVERVET HJERNESKADE OG NEUROREHABILITERING I dette kapitel introduceres kompetenceudviklingsforløbets fokus kort; borgere med erhvervet hjerneskade og de vanskeligheder og udfordringer, der kendetegner denne gruppe. Vanskeligheder og udfordringer, som medarbejdernes kompetencer og handlinger i praksis er rettet imod. I de senere år har der været øget fokus på den akutte behandling af erhvervet hjerneskade. Flere overlever alvorlige traumer og sygdomme i hjernen, hvilket medfører et øget behov for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Følgevirkningerne kan være komplekse og mangeartede, og kan bl.a. omfatte både bevægelsesmæssige, mentale, sansmæssige og sproglige problemer. Den sårbare situation, som både personen der er ramt af hjerneskade, og pårørende befinder sig i, stiller krav til de faglige kompetencer, koordinering og kontinuitet i rehabiliteringsforløbet. 1 Sundhedsstyrelsen har i 2011 udgivet MTV-rapporten: Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering, der især omhandler effekt af rehabiliteringsindsatser samt organisering af rehabiliteringsforløb i såvel sekundær som primær sektor. MTV en dokumenterer evidens for en række indsatser, der gives til personer med meget forskellige og ofte mangeartede problemer og rehabiliteringsbehov, der følger efter hjerneskaden. Kompleksiteten i opgaverne betyder, at mange forskellige faggrupper bidrager med indsatser rettet imod både fysiske, psykiske og sociale problemområder. MTV ens formål er at give faglig rådgivning om, hvordan forløb til hjerneskaderehabilitering kan tilrettelægges tværsektorielt og tværdisciplinært med målrettet indsats, høj faglig kvalitet og sammenhæng. 2 Med afsæt i konklusionerne fra MTV en udarbejdede Sundhedsstyrelsen et nationalt forløbsprogram mhp. at styrke indsatsen og øge kvaliteten i rehabiliteringen af personer med erhvervet hjerneskade. Forløbsprogrammet kan endvidere bidrage til at sikre anvendelse af evidensbaserede faglige retningslinjer samt bidrage til at sikre samarbejde mellem de involverede faggrupper og sektorer. 1 På en hjerneskadekonference i 2014, arrangeret af Kommunernes Landforening, blev der præsenteret nogle af de udfordringer, der er i forbindelse med rehabiliteringen til voksne 1 2 Forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen; 2011 Hjerneskade en medicinsk teknologivurdering (MTV). Sundhedsstyrelsen: 2011 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 4

6 med erhvervet hjerneskade bl.a. kompetencer, visitationsretningslinjer, videnbaserede indsatser, koordinering af indsatser og myndighedsfunktioner, effektmåling og fælles plan. Der er mange gode tiltag i kommunerne, og den viden, der er i de enkelte kommuner, kan med fordel deles med andre evt. i et tværkommunalt samarbejde. 3 En ny rapport: Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats over for voksne borgere med erhvervet hjerneskade - en casebaseret auditundersøgelse peger på, hvad der kan forbedre den fremtidige praksis. Rapporten kommer med anbefalinger, der omhandler følgende centrale områder: overgang og timing, koordinering, borgerinddragelse, pårørendeindsats og dokumentation. 4 I 2011 udbød Indenrigs- og Sundhedsministeriet puljemidler til at løfte indsatsen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet for patienter, som efter en hjerneskade har været igennem lange og alvorlige sygdomsforløb. Et vigtigt led var, at patienterne skulle tilbydes et sammenhængende rehabiliteringsforløb af høj faglig kvalitet, og at indsatsen trak på høj viden og engagement. Midlerne blev fordelt i kommunerne til lokal udmøntning af forløbsprograminitiativer på baggrund af de to forløbsprogrammer for rehabilitering af hhv. voksne og børn og unge med erhvervet hjerneskade. 5 MarselisborgCentret har været involveret i et af disse projekter, og her blev der ud fra hhv. journalmaterialer og fokusgruppeinterviews med koordinatorer foreslået en række udviklingstiltag rettet mod beskrivelsen af borgerens situation, udarbejdelsen af rehabiliteringsplaner, målsætning af indsatsen mv. 6 Tønder Kommune har her fået del i puljemidlerne, bl.a. til kompetenceudvikling af medarbejderne. Denne rapport afspejler resultaterne af et kompetenceudviklingsforløb i form af et kursus med fokus på neuropædagogik for medarbejdere, der arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade. 3 DEN INTERNE SURVEY Forud for dette evalueringsprojekt har Tønder Kommune selv gennemført en intern survey i juni 2014 og i efteråret 2014 om medarbejdernes oplevelser fra deltagelsen i kompetenceudviklingsforløbet. MarselisborgCentret v/ Bjarne Rose Hjortbak har her ydet sparring på Tønder Kommunes spørgeramme således, at der kunne skabes sammenhæng mellem den interne evaluering og den slutevaluering, som denne rapport er udtryk for. Marselisborg- Centret har ligeledes gennemgået den fremsendte opgørelse af resultaterne af kommunens interne survey, og beskrevet et resume og uddraget konklusioner på baggrund af denne. Denne kvantitative evaluering er foregået som en survey (spørgeskemaundersøgelse) udsendt til de 46 medarbejdere, der i 2014 har deltaget i kompetenceudviklingsforløbet. 40 medarbejdere har besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent på 87 procent. I den interne survey har kommunen anvendt et spørgeskema (bilag 2), hvis tematiske områder var motivation, det faglige indhold, den praktiske anvendelighed af kurset i neuropædagogik, videndeling og samarbejde på tværs i organisationen (jf. kap. 6) Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats overfor voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i de midtjyske kommuner, DASSOS. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland; %20dokumenter/ansoegninger_indkaldelse_hjerneskadepulje/Indkaldelse.ashx 6 Melchiorsen H, Maribo T.: Evaluering af genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade samt viden omkring koordinatorfunktionen. Notat. MarselisborgCentret, 3. maj 2014 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 5

7 Resultaterne af den interne survey er beskrevet i en række tabeller, der indgår som bilag 3 i nærværende rapport. Nedenfor resumeres undersøgelsens hovedresultater og der konkluderes kort på disse ift. undersøgelsens tematiske områder. Motivation Motivationen hos medarbejderne før kurset og efter gennemført kursus var generelt steget og var høj, idet 75 % af medarbejderne efter gennemført kursus har svaret i høj grad. Kun én enkelt havde decideret mistet motivation på baggrund af kurset. Altså en betydelig udvikling i motivationen for at arbejde med neuropædagogik. Kursets indhold og anvendelighed i praksis Kursets faglige indhold blev vurderet til at være meget tilfredsstillende. Derimod var der meget delte meninger om anvendeligheden i praksis: i høj grad 43 %, i nogen grad 45 % og i mindre grad 13 % (5 respondenter). Overordnet set var der således 88 %, der mente, at kurset var anvendeligt i praksis. Medarbejderne mente, at alle de inddragede redskaber var meget anvendelige i praksis. Andelen, der vurderede redskaberne som anvendelige i høj/nogen grad var følgende: Den neuropædagogiske arbejdsplan: 77 % Boksmodellen: 75 % Udredningsblomsten: 70 % (22 % mente dog, at denne slet ikke var anvendelig) Forandringscirklen: 88 % Ændret adfærd i daglig arbejde Et meget tankevækkende resultat er, at kurset kun i nogen grad har vist sig at føre til forandringer i den enkeltes adfærd i det daglige i arbejdet med borgere med erhvervet hjerneskade. Her siger kun ganske få (8 %), at de i høj grad har ændret adfærd, 63 % har i nogen grad ændret adfærd. 30 % har i mindre grad/slet ikke ændret adfærd i det daglige arbejde. Organiseringen af daglig arbejde Et aspekt i kompetenceudviklingskursets implementering og betydning for praksis kan være justeringer i den måde arbejdet organiseres på for at understøtte anvendelsen af den erhvervede viden. Her viser fordeling af oplevede organisatoriske forandringer sig at være, at 48 % i høj grad/nogen grad har oplevet forandringer, mens 46 % i mindre grad/slet ikke har oplevet forandringer. Nogle af de kommentarer medarbejderne anfører her er, at særligt forandringsmodellen fremhæves som et godt og anvendeligt redskab. Derimod synes der at være knaphed på ressourcer/tid i forhold til medarbejdernes muligheder for at implementere den viden og de kompetencer, som kurset har givet dem. En positiv effekt er endvidere, at man oplever kurset har medført en større fælles forståelse af borgernes vanskeligheder og for hinanden som fagpersoner på tværs af de forskellige faggrupper. Vidensdeling og tværfagligt samarbejde Efter kurset i neuropædagogik har 58 % i nogen/høj grad oplevet en øget vidensdeling på tværs af faggrupper. 38 % har imidlertid slet ikke eller kun i mindre grad oplevet nogen forandring i graden af vidensdeling. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 6

8 I forhold til samarbejdet på tværs af faggrupper har 50 % i nogen grad, og 5 % i høj grad oplevet et øget samarbejde på tværs af faggrupper. Her oplever 25 % i mindre grad og 13 %, at der slet ikke er sket forandringer i det tværfaglige samarbejde. Samlet set ser der således ud til at være en betydelig stigning i oplevelsen af videndeling og tværfagligt samarbejde i forlængelse af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb. Samarbejdsdisciplinernes anvendelse i det tværfaglige samarbejde Som en uddybning af det tværfaglige samarbejde viser det sig, at ca. 1/3 synes, at de tre forskellige samarbejdsdiscipliner (multi-, inter- og transdisciplinært samarbejde) i nogen eller høj grad anvendes i det tværfaglige samarbejde, ca. 1/3 der synes dette sker i mindre eller slet ikke og ca. 1/3 der har udtrykt, at de ikke ved om dette sker eller ikke er relevant for de pågældende. Borger og pårørendes indflydelse på behovsvurderingen og det daglige arbejde Til spørgsmål om kurset har medført ændringer i den måde, hvorpå den enkelte medarbejder vurderer borgerens vanskeligheder på, og dermed behov for rehabilitering svarer 88 %, at de i nogen/høj grad vurderer dette anderledes. Det ser således ud til, at næsten alle medarbejdere har fået ny viden til gavn for vurderingen af borgernes behov for rehabilitering. I forhold til samarbejdet med de pårørende, oplever 43 %, at kurset i nogen/høj grad har medført af ændring i samarbejdet, mens 53 % i mindre/slet ingen forandring har bemærket i samarbejdet med de pårørende. Der gives i de åbne udsagn udtryk for, at kommunikationen med de pårørende er kommet mere i fokus. Derved opleves en større grad af gennemsigtighed i behovsvurderingen set fra begge sider. Både ift. større indsigt fra visitators side, men også bedre forståelse for de pårørendes situation. Yderligere forandringer På et spørgsmål, om kurset har medført yderligere forandringer i en enkeltes daglige arbejde, svarer 70 %, at dette ikke er tilfældet, 30 % at der er sket yderligere forandringer. Særligt synes det fælles faglige sprog og en ny forståelsesramme at være af betydning for visitatorernes gennemførelse af behovsvurderingen hos disse borgere. Rammer for anvendelse og implementering af ny viden Et af de helt centrale temaer i den interne survey handler om den enkelte medarbejders oplevelse af muligheden for at implementere og anvende ny viden fra kompetenceudviklingsforløbet. Her oplever 65 %, at der i nogen/høj grad er gode muligheder for implementering og anvendelse ny viden fra kurset. 35 % oplever, at dette slet ikke eller i mindre grad har været muligt. I forhold til oplevelsen af forbedringer hos borgerne som følge af kurset oplever 51 %, at de i nogen/høj grad har set dette som en følge af kompetencer fra kurset. 33 % har slet ikke, i mindre grad oplevet dette. Hos 18 % ved man ikke eller spørgsmålet har ikke været relevant at svare på. Samlet set oplever den ene halvdel af kursusdeltagerne, at der har kunnet ses forbedringer i forhold til borgerne, den anden halvdel oplever der ikke er sket forbedringer eller har ikke kunnet svare herpå. I forhold til ledelsens opbakning til implementering og anvendelse af ny viden fra kurset svarer 61 %, at de har oplevet en meget god/god opbakning, 30 % hverken/eller og hos 10 % CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 7

9 har man oplevet dårlig opbakning eller emnet her ikke været relevant. Der er således ca. 40 % af medarbejderne, der ikke har en klar oplevelse af ledelsesopbakning til implementeringsarbejdet. Sammenfattende konklusion af den interne survey Ud fra den gennemførte survey ser der ud til at have været meget stor tilfredshed med kurset overordnet set. Derimod er der forskellige, men også en betydelig andel af negative oplevelser ift. mulighederne for at implementere den nye viden i arbejdet med borgere med erhvervet hjerneskade. En dominerende baggrund herfor angives at være ressourcemangel (tid) og behov for større ledelsesopbakning. Positive følger af kurset ser ud til at være opnåelse af en større grad af fælles faglig forståelse, en fælles forståelsesramme, der gør det nemmere at arbejde tværfagligt i det daglige. Særligt de forskellige redskaber, fx forandringscirklen, opleves at være anvendelig for den enkelte i arbejdet med denne gruppe af borgere. En meget stor del af medarbejderne oplever endvidere, at kurset har givet dem nye måder eller kompetencer til at vurdere borgernes hjerneskade på. Noget der også uddybes i de eksempler, der beskrives af informanterne i deres kommentarer til de borgerrettede spørgsmål. Der synes generelt at være en 50/50 fordeling på mange af spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål, hvor der primært svinges imellem midterpunkterne. Dermed er der generelt 50 %, som virker positivt indstillede (antaget at det er de samme) og 50 %, der generelt er mere skeptiske, grænsende til negativt indstillede. De udfordringer, der særligt tegner sig i denne survey, ser ud til at kunne fokuseres om ét dominerende tema: mulighederne for implementering og anvendelse af kursets indhold i hverdagens praksis - her særligt oplevelserne af mangel på ressourcer i form af tid (tidspres). Det er her evaluators antagelse, at en positiv håndtering heraf vil kunne medføre, at man i langt højere grad vil kunne få den sidste halvdel med på vognen, og dermed skabe en oplevelse af, at praksisrettet kompetenceudvikling har værdi for den enkelte borger og for den enkelte/teamet af medarbejdere i hverdagens arbejde med rehabilitering hos borgere med erhvervet hjerneskade. Resultaterne af den interne survey er anvendt i den kvalitative evaluering (studie) af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb, bl.a. som såkaldte observations- eller iagttagelsesledende punkter i formuleringen af guidelines til fokusgruppeinterviews af frontlinjemedarbejdere og teamledere m.fl. I bilag 3 er detaljerne i medarbejdernes besvarelse af den interne survey medtaget, herunder en lang række kommentarer fra respondenterne. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 8

10 4 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER I dette kapitel sammenfattes resultaterne af evalueringsprocessens resultater, baseret på den i kapitel 8 beskrevne proces, metode og tidsmæssige afvikling af forløbet. Sammenfatningen omfatter evalueringsprocessens hovedresultater og hovedkonklusioner. Disse er beskrevet i forhold til kommunens tilvæksttilskrivelse og forandringsteori samt projektets fire fokusområder for effekter af kompetenceudviklingsforløbet, evalueret i en kvalitativ interviewundersøgelse. Sammenfatningen afsluttes med et kort resume af den efterfølgende diskussion af disse resultater. Kommunens tilvækstmodel og en forandringsteori Tønder Kommune har, i deres rammer for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere på området for rehabilitering hos borgere med erhvervet hjerneskade, beskrevet en række forventninger til tilvækst og forandringer i indsatsen på borgerniveau og kompetencer hos ca. 75 medarbejdere (frontpersonale), der har gennemgået et kursus på seks dage fordelt på tre moduler. I nærværende evaluering er der formuleret en tilvækst- og forandringsmodel, der dels søger at indramme kommunens forventninger, dels vurderer de formulerede forventninger i forhold til perspektiver og teorier i litteraturen om (neuro)rehabilitering og kompetenceudvikling i arbejdslivet. Det kan her konkluderes, at der har været og er god overensstemmelse og sammenhæng mellem kommunens formulerede forventninger i form af tilvækst og udvikling af kompetencer på medarbejderniveau, såvel i kommunens fremstilling heraf, som set i forhold til litteraturen om (neuro)rehabilitering og kompetenceudvikling i arbejdslivet. I det videre forløb med implementering af resultaterne af medarbejdernes kompetenceudvikling er det vigtigt at være opmærksom på de betingelser, der er for læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet, således som disse er beskrevet i rapportens forandringsteori (model) i afsnit 5.1. Her spiller organisationens relevansstruktur med forventninger og krav til tænkning, motivation, samarbejde, iagttagelsesformer, vurderingsformer, handlinger mv. en stor rolle som fremmende eller hæmmende faktor i nyttiggørelsen af medarbejdernes nyerhvervede kompetencer i rehabilitering hos borgere med erhvervet hjerneskade. Det ligger uden for denne evalueringsrapports rammer og muligheder at vurdere realiseringen af den forventede effekt på borgerniveau. Her vil kun fremtiden og monitorering af indsatser og genererede effekter kunne dokumentere realiseringen af forventningerne til tilvækst på borgerniveau. Den kvalitative interviewundersøgelse I forlængelse af den interne survey og den udarbejdede tilvækstmodel og forandringsteori er der gennemført en kvalitativ undersøgelse af udbyttet og den oplevede effekt af kompetenceudviklingsforløbet. Den kvalitative undersøgelse baserer sig på seks fokusgruppeinterviews; fem grupper med medarbejdere og en gruppe med ledere, i alt 30 planlagte interviewdeltagere, hvoraf 9 af forskellige grunde ikke mødte frem til interviewet. Gennemførelsen er beskrevet uddybende i afsnit 8.4. Niveau 1: Reaktion Evalueringen af dette tematiske område omfatter en belysning af reaktioner fra de deltagende medarbejdere i kompetenceudviklingsprogrammet, som den spontane tilfredshed deltagerne i forløbet har haft, fx i forhold til det faglige indhold og formidlingen heraf. Dette ele- CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 9

11 ment har stor betydning for deltagernes læring og motivation samt for anvendelse af den nye viden og de nye færdigheder i hverdagens praksis. To hovedaspekter træder frem i interviewene: for det første, 1) at medarbejderne oplever at have fået ny viden og forståelse af den situation og de vanskeligheder, borgere med erhvervet hjerneskade kan have samt en fælles forståelsesramme, baseret på neuropædagogik og rehabilitering, i arbejdet og samarbejdet omkring disse borgere. For det andet, 2) at der er en øget opmærksomhed over for betydningen af de små fremskridt i rehabiliteringsarbejdet hos borgerne, og at udviklingen af egen faglighed i dette arbejde er en vigtig motiverende faktor. Denne motivation er imidlertid meget påvirkelig over for forventningerne til de visioner og planer, som kommunen har, kommunikerer og ikke mindst realiserer på hjerneskadeområdet. Niveau 2: Læring Læring omfatter det faglige udbytte deltagerne i kompetenceudviklingsforløbet har opnået i form af ny viden og nye færdigheder i at arbejde, samarbejde og koordinere rehabiliterende indsatser hos borgere med erhvervet hjerneskade. De hovedaspekter, der træder frem i interviewene omkring læring, handler for det første om 1) at medarbejderne, som i den interne survey, har en oplevelse af at have fået et meget stort udbytte af kursusforløbet. Der stilles fra flere informanter spørgsmål ved de neurofaglige forudsætninger for i fuldt omfang, at kunne få udbytte af og anvende viden og redskaber formidlet på kurset. For det andet 2) fremhæves viden om meget nyttige redskaber som kiks- eller boksmodellen og forandringscirklen. Her oplever en del af de interviewede medarbejdere, at disse redskaber kan kobles direkte til og virker fremmende for kvaliteten i det daglige arbejde med rehabilitering hos borgere med erhvervet hjerneskade. For det tredje 3) er der nogle meget gennemgående mønstre i informanternes oplevelser, der handler om, at implementeringen og anvendelsen kompetenceudviklingsforløbet i praksis bl.a. afhænger af a) en vedholdende og systematisk opfølgning i hverdagen, især fra lederside, b) fortsat opmærksomhed på læring i hverdagen og c) en prioriteret og struktureret supervision fra en neuro-kyndig supervisor. Niveau 3: Adfærd På dette niveau evalueres og beskrives italesættelser af forandringer i adfærden hos de deltagende i kompetenceudviklingsforløbet, fx som italesættelser af nye måder at arbejde og samarbejde på hos borgere med erhvervet hjerneskade og i teamet. Da projektet ikke rummer muligheder for observationer af adfærd før og efter forløbet, bygger evalueringen af dette tema på medarbejdernes og ledernes oplevede forandringer i hverdagens praksis hos borgerne. De hovedaspekter, der ser ud til at være dominerende og meget centrale er 1) en række implementeringsaspekter og udfordringer sammen med 2) ændringer af hverdagen som konsekvens af ny viden og nye handlemuligheder for medarbejderne. To aspekter, der ofte er og måske forbliver meget centrale omdrejningspunkter og en stor udfordring i komplekse og foranderlige praksissammenhænge og organisationer. Implementering af den nye viden og nye handlemuligheder tager bl.a. sigte på at skabe en koordineret og sammenhængende tilgang i indsatsen hos borgeren med erhvervet hjerneskade, især formidlet gennem fælles mål for indsatsen. Her ser der ud til fortsat at blive arbejdet efter forskellige og ikke-koordinerede mål. Videndeling og sidemandsoplæring betragtes som et vigtigt implementeringsaspekt, men det kræver også tid; tid, der ikke aktuelt op- CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 10

12 leves at være tilstrækkeligt til stede. Et meget vigtigt element i implementeringsarbejdet er ledernes rolle og betydning, bl.a. i en løbende opfølgning på fremdrift i anvendelsen og støtte til medarbejderne i håndteringen af vanskeligheder med implementering af nye redskaber. Denne rolle har af forskellige grunde ikke været optimal, bl.a. på grund af lederskift og brud i bemandingen med ledere. Sidst, men ikke mindst betones IT-systemets vigtige og aktuelt manglende muligheder for at understøtte implementeringen og anvendelsen af de nye redskaber som en barriere. Den nye viden og de nye handlemuligheder kalder således på ændringer af hverdagen. Her er der ikke italesat oplevelser af væsentlige ændringer. Derimod er der et meget stort fokus på tid som en ressource til implementering af endnu ikke rutiniserede arbejds- og samarbejdsformer. Nye måder at reflektere og handle på kræver især for den uøvede (novicen) tid og struktur for at kunne etablere sig (internaliseres) som nye praksisformer (vaner) i hverdagens arbejde hos borgerne. En meget væsentlig styrke og barriere for implementering af nye praksisformer på er henholdsvis klarhed eller usikkerhed omkring visioner, omfang af brugere og fremtiden for indsatsområdet, vel vidende, at en kompleks og politisk ledet organisation som en kommune er og vil være kendetegnet ved at være en flydende, foranderlig og ustabil organisation. Her har såvel medarbejdere som ledere især oplevet en usikkerhed og uafklarethed om hjerneskadeområdets fremtidige status og rammer i Tønder Kommune. En usikkerhed og uafklarethed, der i ikke ubetydelig omfang ind til videre har influeret på implementeringen af de nye kompetencer i praksis. Endelig ser det ud til, at kursusforløbets tilrettelæggelse i et vist omfang også har influeret på implementeringseffekten i hverdagen. Især det langstrakte forløb med en kursusafvikling over et år ser ud til for nogen at spille en rolle for at komme videre i hverdagen med at etablere en ny praksis. Niveau 4: Resultater Det sidste, og måske vigtigste fokusområde, er en evaluering og beskrivelse af de resultater, der kan der ses i praksis af medarbejdernes udbytte af deltagelse i det gennemførte kompetenceudviklingsforløb. Her redegøres der for oplevelser af forbedringer i organisationen, fx at der arbejdes efter fælles arbejdsmetoder ud fra en fælles forståelsesramme om opgaveløsningen, fælles planlægning af den samlede indsats, en klar opgavefordeling og effektiv kommunikation i og til gavn for indsatsen hos borgere med erhvervet hjerneskade. De hovedaspekter, der træder frem som resultater eller effekter af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb handler om betydninger eller effekter ift. to forhold. For det første 1) forbedringer af borgerens funktionsevne og samarbejdet med dennes pårørende i rehabiliteringsprocessen. Her er der forskellige oplevelser af, om man på nuværende tidspunkt kan registrere forbedringer; et er man dog enige om, og det er et skift i fokus til et mere neuropædagogisk og rehabiliterende fokus. Udbyttet og effekten af undervisningen ift. samarbejdet med de pårørende ser ud til at være noget mindre end forventet. For det andet 2) betydninger eller effekter ift. organisationen som helhed. Her er der, som tidligere nævnt, skabt et mere fælles billede - en fælles forståelsesramme, der har skabt grobund for et styrket tværfagligt samarbejde og forbedret intern kommunikation i organisationen. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 11

13 Anbefalinger vedrørende evt. større fremtidige kompetenceudviklingsforløb Ud fra ovenstående korte diskussion og perspektivering af resultaterne af den gennemførte kvalitative evaluering kan der fremsættes følgende anbefalinger i forhold til evt. større fremtidige interne kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledere på et udvalgt indsatsområde: 1. Risikovurdering i forbindelse med større kompetenceudviklingsinitiativ Forinden iværksættelse af et større internt kompetenceudviklingsinitiativ bør der foretages en risikovurdering og udarbejdes en plan for håndtering af disse i forhold til a) mulighederne for at gennemføre initiativet uden væsentlige forstyrrelser (barrierer) fra faktorer i den daglige drift, der kan have betydning for medarbejdernes motivation og mulighederne for implementeringen af de nye kompetencer i praksis. b) evt. nye strategiske (politiske) beslutninger og et nyt beslutningsgrundlag bag iværksættelsen af kompetenceudviklingsinitiativet. I hvor høj grad vil de nye kompetencer være nødvendige og vigtige i den nærmeste fremtid? 2. Planlægning af udrulningen af et kompetenceudviklingsforløb Ved planlægning og især udrulning af et stort kompetenceudviklingsinitiativ med involvering af mange medarbejdere og ledere, placeret forskelligt rent funktionsmæssigt ift. målgruppen af borgere, kan der med fordel anvendes en bølge-model eller trinvis udvælgelse af medarbejdere til de enkelte hold af kursister. Borgerne 1. bølge Nøglepersoner 2. bølge Klosterparken 3. bølge Korttidscentrene 4. bølge Visitatorer m.fl. Opfølgning Opfølgning Opfølgning Opfølgning Tankegangen i denne måde at udrulle et kompetenceudviklingsforløb er, at man starter med de medarbejdere, der kan betragtes som nøglepersoner, fx terapeuterne og enkelte fontløbere fra andre enheder, går videre med det specialiserede center og efterfølgende korttidscentrene for til sidst at ende med de medarbejdere, fx visitatorerne, der ikke direkte er involveret i det neuropædagogiske arbejde. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 12

14 Undervejs skal der foregå en intensiv opfølgning, der bredes mere og mere ud, ift. de involverede medarbejdere og enheder, der har afsluttet kursusforløbet. En opfølgning, der skal understøtte implementeringen og anvendelsen af ny viden og nye færdigheder ift. målgruppen af borgere. Ligeledes bør det overvejes i hvilket omfang og hvorledes, konsekvenserne af tidsaspektet i spredningen af hold over mange måneder kan minimeres. 3. Læringsniveauer for frontlinjemedarbejdere Ved ethvert læringsinitiativ er det nødvendigt rent pædagogisk og i den efterfølgende forankring af de nye kompetencer at indtænke det forhold, som Dryfus & Dryfus (jf. diskussionen ovenfor) beskriver som trin i læringsniveauerne - fra novice til ekspert. I en stor gruppe af medarbejdere vil der være medarbejdere, der i forhold til målgruppen af borgere befinder sig på noviceniveauet i tilegnelsen af ny viden og nye færdigheder, andre er måske kompetente udøvere og atter andre er på ekspertniveau. Her er det vigtigt at medtænke, hvorledes man kan differentiere læringsarbejdet og støtten til implementering af ny viden og nye færdigheder i forhold til det læringsniveau, som den enkelte medarbejder aktuelt befinder sig på. 4. Fokus på implementering i hverdagens praksis Der bør i ethvert større kompetenceudviklingsinitiativ foregå en på forhånd planlagt og prioriteret implementeringsproces, der tager højde for de fremmende og barriereskabende faktorer, som denne evaluering har afdækket. Især bør der her være fokus på ledelsesmæssig opbakning i implementeringsarbejdet og prioritering af tid for medarbejderne til dette arbejde samt i videst mulig omfang ro omkring fokusområdet og processen. 5. Differentiering af redskaber I det omfang, det er muligt og relevant, kan der med fordel arbejdes med differentiering af nye redskaber således, at disse som det ene kan anvendes hos borgere med forskellige grader af kompleksitet af vanskeligheder i hverdagslivet med en erhvervet hjerneskade. Det andet og måske vigtigste vil være, at disse redskaber kan gøres anvendelige i forhold til en bredere målgruppe af borgere. Implementering og anvendelse af meget diagnosespecifikke redskaber kan udgøre en barriere for udbredelsen og anvendelsen af disse i sammenhænge, hvor den enkelte medarbejder kun møder få af disse borgere i hverdagen. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 13

15 5 FOKUSOMRÅDER OG RESULTATER Evalueringsprojektet er designet og gennemført ud fra et teoretisk perspektiv benævnt tilvækstteorien og en forandringsteori. Disse teorier er baseret på forventede tilvæksteffekter af den proces, som Tønder Kommune har iværksat med dette kompetenceudviklingsforløb og anvendelsen af disse kompetencer i hverdagens praksis hos borgere med erhvervet hjerneskade. I evaluering af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb har det været et ønske fra Tønder Kommune, at evalueringen skulle omfatte følgende tematiske områder: medarbejdernes motivation for kompetenceudvikling ift. målgruppen af borgere rammer og vilkår for at arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade, herunder hvordan det lykkes at udvikle, anvende og fastholde medarbejdernes nye kompetencer i hverdagens praksis hvorledes indsatsen organiseres på de pågældende områder i forhold til at sikre vedligeholdelsesparametre således, at projektets særlige indsats bliver tydelig i hverdagen og fastholdes fx via tværfaglige teams, personalemøder, nye arbejdsgange og lignende det tværgående samarbejde, videndeling og koordinering hvordan er man lykkedes/ikke lykkedes med at skabe gode resultater som følge af kompetenceudviklingen, herunder medarbejdernes erfaringer med de forskellige metoder de har lært i kompetenceudviklingsforløbet relationen til og samarbejdet med borgeren og hvordan medarbejderne vurderer projektets effekt for borgerne. Som afsæt for evalueringen af disse fokusområder har det været et ønske fra kommunen, at evalueringen skulle tage afsæt i Kirkpatrick s model for effektmåling af læring 7, hvor der opereres med fire niveauer: motivation, læring, adfærd og resultater. Sammen med den fremstillede tilvækstmodel og beskrivelsen af en teoribaseret forandringsteori udgør de fire ovennævnte niveauer i Kirkpatrick s model for effektmåling af læring. Disse effektmål udgør hovedelementerne i analysen og beskrivelsen af resultaterne af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb eller -program for i alt 75 medarbejdere i Tønder Kommune på hjerneskadeområdet. 5.1 KOMMUNENS TILVÆKSTMODEL OG EN FORANDRINGSTEORI Ud fra kommunens beskrivelser af kompetenceudviklingsforløbet og rammerne for denne evalueringsopgave er der beskrevet en tilvækstmodel og forandringsteori som en måde at synliggøre de forventninger, kommunen har lagt til grund for dette kompetenceudviklingsforløb og effekten heraf i forhold til rehabiliteringspraksis. Sagt på en anden måde kan tilvækstmodellen og forandringsteorien være med til at operationalisere kommunens eksplicitte og implicitte forventninger til effekt af kompetenceudviklingsforløbet. 7 Kirkpatrick, Donald & James Kirkpatrick: Evaluating training programs: the four levels. 3. ed., Berrett-Koehler, McGraw-Hill distributor, 2006 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 14

16 I figuren nedenfor er den del af evalueringens afsæt, der rummer kommunens tilvæksttilskrivelse indrammet sammen med formulering af en forandringsteori (med grønt). Disse er baseret på viden om læring og (neuro)rehabilitering og opstilling af en tilvækstmodel for rehabilitering hos borgere med erhvervet hjerneskade, baseret på det gennemførte kompetenceudviklingsforløb. TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 Forventede effekter af kompetenceudviklingsprogrammet (kommunens tilvæksttilskrivelse) Formulering af en forandringsteori baseret på viden om læring og neurorehabilitering Opstilling af en tilvækstmodel for udvikling af kommunens rehabiliteringsindsats EN TILVÆKSTS- OG FORANDRINGSTEORI TRIN 4 TRIN 5 Indsamling af ny viden (datagenerering) baseret på den opstillede tilvækstmodel Analyse af data i forhold til den opstillede tilvækstmodel KVALITATIVT STUDIE TRIN 6 Konklusioner på analysen og evt. justering af den opstillede tilvækst- og forandringsmodel RESULTAT Den formulerede tilvækst- og forandringsteori anvendes som strategisk ramme for indsamling og analyse af data fra de kvalitative interviews i det kvalitative studie (markeret med blåt) og de konklusioner, der kan drages ud af evalueringsprojektet (markeret med rødt), herunder evt. forslag til justeringer af den opstillede tilvækst- og forandringsmodel. I de dokumenter, der har ligget til grund for kompetenceudviklingsforløbet og været tilgængelige for evaluator i dette projekt har kommunen formuleret forventninger til tilvækst i borgeren genoptræning og rehabiliteringsforløb initieret af medarbejdere, der har gennemgået kompetenceudviklingsforløbet. Ligeledes har kommunen formuleret en række evalueringspunkter i forhold til selve kompetenceudviklingsforløbet omfattende den enkelte medarbejders motivation, rammer og vilkår for arbejdet samt betydningen heraf for udviklingen, anvendelsen og fastholdelsen af kompetencer i en forbedret indsats for borgere med erhvervet hjerneskade. Figuren på næste side søger at indramme samtlige disse elementer. I figuren beskriver feltet på borgerniveau og medarbejderniveau (grønt indrammet felter) den forventede tilvækst henholdsvis 1) i rehabiliteringsindsatsen over for borgere med erhvervet hjerneskade, baseret på viden om rehabilitering og neuropædagogik (gråt indrammet felt); henholdsvis tilvæksten 2) i den måde medarbejderne arbejder på i praksis efter fælles metoder og de forudsætninger, der er for at kunne gøre dette. Forandringsperspektivet ligger i, at der fra kommunens side genereres eller etableres forandringer i praksis gennem 1) ny og udbygget viden om rehabilitering og neuropædagogisk praksis (gråt indrammet felt), formidlet på det gennemførte kompetenceudviklingskursus og 2) udvikling, anvendelse og fastholdelse af medarbejdernes nye kompetencer i hverdagens CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 15

17 praksis med rehabilitering hos borgere med erhvervet hjerneskade (blåt indrammet felt). Det er dette sidste element evalueringsprojektet har fokus på og vil fremkomme med konklusioner i forhold til (rødt indrammede felt). Derimod vil kun fremtiden kunne vise om den forventede tilvækst på borgerniveau kan realiseres, fastholdes og evt. udbygges yderligere. Evalueringen heraf ligger uden for dette projekts rammer. BORGERNIVEAU Flere færdigheder og funktioner i genoptrænings- og rehabiliteringsforløbet Dannelse af netværk blandt borgeren bidrage til optimering og afkortning af behov for rehabilitering Den rette indsats på det rette tidspunkt af fagligt velpåklædt personale større grad af selvhjulpenhed hos borgerne mindske forbruget af hjemmepleje over tid (kan klare sig selv) MEDARBEJDERNIVEAU Forbedrede kvalifikationer på højt niveau Praksis afspejler, at der arbejdes efter fælles metoder, som bl.a. forudsætter - fælles forståelsesramme i opgaveløsningen - fælles planlægning af den samlede indsats - klar opgavefordeling - effektiv kommunikation - interdisciplinært samarbejde Rehabilitering: REHABILITERING & NEUROPÆDAGOGIK Rehabiliteringsbegrebet (Hvidbogen) - målrettet, tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende, fagfolk - opnå et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv Neuropædagogik Observationer Overvejelser Designe individuelle strategier Viden om hjernen, hjerneskaden og den specifikke person KOMPETENCEUDVIKLING Medarbejderens motivation for udvikling af egne kompetencer Rammer og vilkår for arbejdet i praksis - udvikle, anvende og fastholde nye kompetencer i hverdagens praksis - organisering af indsatsen og vedligeholdelse af kompetencer Tværgående samarbejde, videndeling og koordinering i hverdagens praksis Skabelse (+/-) af gode resultater i praksis Erfaringer (+/-) med nye indlærte metoder Udvikling (+/-) af samarbejdet med borgeren Konklusioner på analysen og evt. justering af den opstillede tilvækst- og forandringsmodel Baseret på inddragelse af litteratur 8 om rehabilitering, situeret læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet (Bredland EL m.fl. 2003; Jensen L m.fl., 2007; Nielsen CV, 2008; Hjortbak BR m.fl. 2011, Hjortbak BR 2013, Meyer T m.fl., 2011, Lave & Wenger, 2010; Wahlgren B, 2006) er der nedenfor opstillet et perspektiv på en forandringsteori med fokus på rehabilitering og kompetenceudvikling hos medarbejdere, der som hovedopgave har indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade. 8 Der er her tale om en generel inddragelse af teoretisk viden fra centrets udviklings- og forskningsarbejde. Dermed er der ikke tale om en systematisk litteratursøgning. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 16

18 Forandring af praksis - et teoretisk perspektiv REHABILITERING (almen rehabilitering) En rehabiliterende tilgang kræver, at den/de professionelle (medarbejderne) involverer borgeren og sig selv aktivt i borgerens rehabiliteringsproces har en helhedspræget tilgang (bio-psykosocialt, omgivelser, personlige faktorer) har fokus på funktionsevne if. til borgerens sundhedstilstand og hele liv i bredeste betydning tager udgangspunkt i og inddrager borgerens mål, ressourcer og beslutninger, inkl. borgerens netværk og omgivelser fremmer borgerens styrke, mestrings- og ydeevne til at kunne håndtere af ny situationer, fastholde arbejdsevner og opnår et meningsfuldt, selvstændigt og uafhængigt hverdagsliv anvender bedste og nyeste viden som grundlag for rehabiliteringsindsatsen KOMPETENCEUDVIKLING (læring i arbejdslivet) Læring og beherskelse af viden og færdigheder sker gennem deltagelse i praksisfællesskaber (situeret læring) (Lave & Wenger) Udvikling af handlefærdigheder i komplekse praksissituationer foregår over et kontinuum fra novice til ekspert (Dryfus & Dryfus) Praktikere foretager såvel refleksion-i-handling som refleksion-over-handling (Schön) Læring på arbejdspladsen påvirkes af - arbejdspladsens læringsmiljø - adgang til begrebsmæssig og teoretisk indsigt og refleksion - den enkeltes læringspotentiale Læring (kompetenceudvikling) på arbejdspladsen foregår og fremmes - ved at være der, i autentiske situationer - gennem vejledning fra den erfarne til den mindre erfaren medarbejder - ved plads til nysgerrighed, motivation og selvstyret læring; voksenlæring skal opleves at være meningsfuld, kunne se meningen med læringen - ved plads til refleksion med systematisering af erfaringer fra arbejdet (Wahlgren) Den forandring, der finder sted af hverdagens praksis og medarbejdernes praksisformer i rehabiliteringsindsatsen hos borgere med erhvervet hjerneskade i form af tænkning, motivation, samarbejde, iagttagelsesformer, vurderingsformer, handlinger mv., får i et forandringsteoretisk perspektiv af en erfaringsbaseret og organisatorisk omdannelsesproces. En proces, hvor medarbejderne i hverdagens rehabiliteringspraksis på den ene side 1) har et personligt eller individuelt fortolknings- og handlerum, på den anden side 2) bliver programmeret (styret, tvunget) til at følge organisationens forventninger om udfyldelse af bestemte roller, beslutninger, handleformer og retningslinjer som vigtige aspekter i organisationens relevansstruktur (Hjortbak, 2013: ). Ud fra litteraturen ser det ud til, set i forhold til sammenhængen mellem tilvæksttilskrivelse på borgerniveau og den rehabiliteringsmæssige og neuropædagogiske tilgang, at der er en god overensstemmelse mellem kommunens perspektiv og forventninger i tilvæksten i indsatsen hos borgere med erhvervet hjerneskade. En tilvækst baseret på den gennemførte kompetenceudvikling hos de involverede medarbejdere. Den neuropædagogiske tilgang er alene beskrevet i modellen ovenfor og vurderet ud fra de dokumenter, der har været tilgængelige for denne evaluering. Disse er sat i forhold til det rehabiliteringsperspektiv Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (Marselisborgcentret, 2004) er eksponent for samt en række publikationer om rehabilitering. Elementer, der virker fremmende for kompetenceudvikling og læring i praksis, og set i forhold til kommunens forandringsteori, er ligeledes undersøgt i litteraturen 8. Her redegøres der for forskellige perspektiver på læring i arbejdslivet og en række af de betingelser, der er afgørende for, at der kan finde læring sted, og at denne læring kommer fra viden og færdighe- CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 17

19 der til handling i hverdagens praksis. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, i hvilket omfang organisationens forventninger og krav (relevansstrukturer) fremmer eller udgør barrierer for realiseringen af medarbejdernes nyerhvervede kompetencer. 5.2 DEN KVALITATIVE INTERVIEWUNDERSØGELSE I forlængelse af den interne survey (jf. afsnit 3) og den udarbejdede tilvækstmodel samt forandringsteori (jf. afsnit 5.1) er der gennemført en kvalitativ undersøgelse af udbyttet og den oplevede effekt af kompetenceudviklingsforløbet (jf. designbeskrivelsen i afsnit 8). Den kvalitative undersøgelse baserer sig på 6 fokusgruppeinterviews; fem grupper med medarbejdere og en gruppe med ledere, i alt 29 planlagte interviewdeltagere, hvoraf 9 af forskellige grunde ikke mødte frem til interviewet. Gennemførelsen af interviewene er beskrevet nærmer i afsnit 8.4. I den kvalitative interviewdel af denne evaluering indgår de ovenfor beskrevne perspektiver og teoretiske begreber som observations- eller iagttagelsesledende begreber i de udarbejde interviewguides (jf. bilag 3 og 4) samt i gennemførelsen og analysen af interviewene. Analysen af de seks fokusgruppeinterviews er foregået som en ad hoc anvendelse af forskellige metoder og teknikker (Kvale, 2002: ). En nærmere beskrivelse heraf fremgår af beskrivelser i afsnit 8.4. Udgangspunktet for analysen har her været de af Kirkpatrick beskrevne elementer for effektmåling af læring som fokusområder: 1) reaktion på kompetenceudviklingsforløbet, 2) læring if. af ny viden og nye færdigheder, 3) adfærd med fokus på implementering og anvendelse af ny viden/færdigheder og 4) resultat i form af betydningen af den nye viden/færdigheder anvendt i indsatsen over for borgere med erhvervet hjerneskade samt disses pårørende og organisatoriske ændringer afledt af kompetenceudviklingsforløbet. En tværgående analyse af de seks fokusgruppeinterviews har ført frem til generering af en række analytiske temaer; temaer, der vil være styrende for en uddybet beskrivelse af medarbejdernes og organisationens udbytte af kompetenceudviklingsforløbet set i forhold til ovennævnte fire fokusområder. Analysen af de enkelte temaer rummer kondenseringer og fortolkninger af datamaterialet fra de seks fokusgruppeinterviews, underbygget og illustreret med anonymiserede citater (i kursiv) fra informanterne Reaktion: læring og motivation Evalueringen af dette tematiske område omfatter en belysning af reaktioner fra de deltagende medarbejdere i kompetenceudviklingsprogrammet, som den spontane tilfredshed deltagerne i forløbet har haft, fx i forhold til det faglige indhold og formidlingen heraf. Dette element har stor betydning for deltagernes læring og motivation samt for anvendelse af den ny viden og de nye færdigheder i hverdagens praksis. I tabel 5.1 på næste side er de genererede analytiske temaer i medarbejdernes reaktion på kompetenceudviklingsforløbet beskrevet som aspekter af medarbejdernes nyerhvervede fagligheder og motivation som drivkraft i udviklingen af indsatsen hos borgerne og fortsat læring i hverdagens arbejde. To hovedaspekter træder her frem i interviewene: for det første, 1) at medarbejderne oplever at have fået ny viden og forståelse af den situation og de vanskeligheder, borgere med CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 18

20 erhvervet hjerneskade kan have samt en fælles forståelsesramme, baseret på neuropædagogik og rehabilitering i arbejdet og samarbejdet omkring disse borgere. For det andet, 2) at der er en øget opmærksomhed over for betydningen af de så fremskridt i rehabiliteringsarbejdet hos borgerne, og at udviklingen af egen faglighed i dette arbejde er en vigtig motiverende faktor. Denne motivation er imidlertid meget påvirkelig over for forventningerne til de visioner og planer, som kommunen har, kommunikerer og ikke mindst realiserer på hjerneskadeområdet. Tabel 5.1: Reaktion som fokusområde og genererede temaer fra analysen af seks fokusgruppeinterviews FOKUSOMRÅDER TEMAER ANALYTISKE TEMAER Reaktion Faglighed Borgerens situation og vanskeligheder En fælles forståelsesramme og fælles tilgang Neuropædagogik og rehabilitering som fundament Motivation og læring De små fremskridts betydning i indsatsen hos borgerne Udvikling af egen faglighed Forventninger til visioner for fremtiden Borgernes situation Den neurofaglige viden kursusforløbet indeholdt har betydet, at medarbejderne (informanterne) er blevet mere bevidste om, hvorfor borgerne agerer på bestemte måder. Denne viden har bl.a. hjulpet til at den enkelte har lettere ved at holde en professionel og faglig distance til borgerne. I den interne survey oplyser 88 %, at de i nogen/høj grad nu vurderer borgerne anderledes end før. Fælles forståelsesramme og tilgang Et gennemgående træk i informanternes oplevelser af kompetenceudviklingskurset er, at kurset har været fremmende for en fælles forståelsesramme, et fælles sprog og en mere fælles tilgang i indsatsen hos borgerne. Jeg synes, det har sat gang i... Måske vi har en fælles reference. Vi får efterhånden alle sammen det samme udgangspunkt. Det, tror jeg da bestemt, er en stor fordel. At det ikke kun er nogle få For det kender man godt, så er man måske kun to, der har været af sted, og så aner de andre ikke Det er svært at engagere sig i. Det giver et fællessprog. Det har samlet os. Det jeg har oplevet er, at der er mange i plejesektoren, assistenter, der er blevet mere refleksive omkring vores borgere. Informanterne er her bevidste om, at en af forudsætningerne for at forbedre indsatsen over for borgere med erhvervet hjerneskade er, at der arbejdes ud fra det samme udgangspunkt; et udgangspunkt eller en referenceramme, der også rummer et fælles sprog og kan samle medarbejderne i den fælles indsats. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 19

21 Rehabilitering og neuropædagogik Informanterne giver udtryk for, at rehabilitering og neuropædagogik bør gå hånd i hånd. Flere oplever, at der ikke var særligt meget fokus på rehabilitering på kurset, og at der ikke var en oplevet klar kobling imellem de to faglige aspekter; andre havde en oplevelse af en klar kobling mellem de to. Nogle informanter udtrykker endvidere, at rehabilitering er noget de gør som en del af arbejdsdagen, ikke mindst på de områder, hvor der har været arbejdet med begrebet hverdagsrehabilitering. Jeg tror ikke, at de har lavet den kobling. Ikke sådan helt. Jeg tror ikke, at hvis man spurgte dem ad, så ville de nok ikke se det. Ja, det var neuropædagogikken, der var størst. Rehabilitering er også for nogle informanter noget, der betragtes som en paraply for hele den faglige indsats - ikke bare på hjerneskadeområdet: Vi snakker meget om rehabilitering hos os. Det er sådan en paraply, der ligger ud over det hele. Men at de har tænkt, at det er derfor de kommer på kursus, det tror jeg ikke, at de har tænkt. Andre informanter, bl.a. lederne, oplever, at medarbejderne oplever en kobling mellem rehabilitering og neuropædagogik. Ja, det tænker jeg da. også på kurset Ja, det synes jeg da. Det er nok ikke alle, der opfatter det på den måde, men... de har snakket lidt om det,... men der er nogle af medarbejderne, der kan se, at der er den der forbindelse [mellem neuropædagogik og rehabilitering], og det er jo dem, der er lidt længere fremme. Nogle informanter oplever, at rehabilitering bliver brugt i flæng og er et pop-ord. Rehabilitering bliver brugt som et politisk sprogbrug for besparelser, og er tænkt som en måde at implementere besparelser på i kommunen. Jeg mener måske, at man mange steder har haft svært ved at finde ud af, hvad rehabilitering står for. Det er blevet et pop-ord. Nu skal vi ud og rehabilitere. Men derfra og så til at dem, der kommer i borgerens hjem, har taget den til sig, og ved hvad rehabilitering betyder, der tror jeg, at der er et langt og sejt træk endnu. Motivation og læring Motivation er en stærk drivkraft, når den opleves som noget positivt. Men kan være en betydningsfuld barriere, når forhold i praksis kommer til at virke demotiverende i forhold til deltagelse i kompetenceudviklingsforløbet og den efterfølgende implementering af ny viden og nye handlemuligheder. Jeg synes, det har vist sig igennem en enorm gejst især fra personalet her på Klosterparken. Jeg oplevede en enorm stor gejst fra personalet, hvor de virkelig brændte for at komme hjem og få prøvet det af. Jeg havde ikke helt den samme gejst, fordi jeg også har en hel række andre arbejdsopgaver, som ikke vedrører denne her borgergruppe. Man kunne ikke andet end at blive engagerede, når man var der. Men rent lavpraktisk i forhold til at tage nogle bestemte ting med derfra, det kan jeg ikke lige sige, at jeg har gjort. På trods af høj motivation for deltagelse i kompetenceudviklingsforløbet har nogle informanter oplevet en mindre betydning heraf for deres daglige arbejde. Et aspekt, der også viste sig i den interne survey, hvor fx 45 % i nogen grad og 13 % i mindre grad oplever at kunne anvende det lærte i egen praksis (jf. afsnit 3). Noget af det mest motiverende for medarbejderne er oplevelser af den betydning, som det faglige arbejde har i det direkte arbejde hos borgerne. Det, at kunne yde en fælles indsats, der rykker for borgeren, er noget, der italesættes med styrke af flere informanter. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 20

22 Ja, og at vi kan gøre en fælles indsats med borgerne. Og at vi rykker noget med borgeren. Hvis der er nogle i fællesskab, der brænder for sit arbejde, så kan vi virkelig løfte meget. Nu har vi én, der arbejder med at skulle lære at børste tænder, og det er ret fedt, når hun selv kan børste tænder, for så har jeg tid til at gå hen og dække morgenbord. Altså, det er ikke fordi, hun kan børste tænderne, jeg er glad, jeg er glad fordi, jeg har tid til at gå hen og dække bord. Og det er lidt det, der fokusområdet. Ja, at man får flyttet fokus fra, at jeg skal have det nemt med at gå på arbejde til, at borgeren bliver bedre. Som det fremgår af citatet ovenfor, så oplever nogle informanter imidlertid, at der er kollegaer, der synes at være mere motiveret af, at deres egen arbejdsgang bliver lettere, frem for at være motiveret af borgerens fremskridt. På dette punkt ser der ud til at træde en faglig forskel frem mellem især to grupper: terapeutgruppen og plejegruppen. Det er her, der er behov for at være bevidst om og tale om, hvad der er primært formål og fokus for indsatserne hos borgerne; den enkelte borgers funktionsevne eller effektiviteten i løsningen af hverdagens opgaver? I en kompleks praksis vil der også være forhold, der kan komme til at virke demotiverende for det daglige arbejde og implementeringen af viden og handlemuligheder fra kompetenceudviklingskurset. Et eksempel er her videndeling. Den manglende vidensdeling og grundfaglige vidensniveau, som gør, at de ikke ser det fra borgernes perspektiv, men derimod fra deres egen synsvinkel. Den manglende vidensdeling og dermed fælles inter-faglige forståelse kan være en stor kilde til frustration, bl.a. som i citatet ovenfor, hvor fokus ikke er borgeren men den enkelte medarbejders egen hverdag på jobbet. Som en af de interviewede ledere påpeger, så er det de små succeser i hverdagen hos borgerne, medarbejderne skal have blik på og for - i modsat fald dør man billedligt talt i jobbet. Det er de små succeser. Men, det skal du have fokus på, fordi det er bitte bitte små nuancer. Og kan du ikke få øje på det, så dør du i det her. Det er det, der motiverer Læring: ny viden og færdigheder Læring omfatter det faglige udbytte deltagerne i kompetenceudviklingsforløbet har opnået i form af ny viden og nye færdigheder i at arbejde, samarbejde og koordinere rehabiliterende indsatser hos borgere med erhvervet hjerneskade. I tabel 5.2 på næste side er de genererede analytiske temaer i medarbejdernes reaktion på kompetenceudviklingsforløbet beskrevet som aspekter af medarbejdernes læring på kursusforløbet. De hovedaspekter (tabel 5.2), der træder frem i interviewene omkring læring handler for det første om, 1) at medarbejderne, som i den interne survey, har en oplevelse af at have fået et meget stort udbytte af kursusforløbet, men at der også fra flere stilles spørgsmål ved de neurofaglige forudsætninger for i fuldt omfang at kunne få udbytte af og anvende viden og redskaber formidlet på kurset. For det andet 2) fremhæves viden om meget nyttige redskaber som kiks- eller boksmodellen og forandringscirklen. Her oplever en del af de interviewede medarbejdere, at disse redskaber kan kobles direkte til og virker fremmende for kvaliteten i det daglige arbejde med rehabilitering hos borgere med erhvervet hjerneskade. For det tredje 3) er der nogle meget gennemgående mønstre i informanternes oplevelser, der handler om, at implementeringen og anvendelsen kompetenceudviklingsforløbet i praksis bl.a. afhænger af a) en vedholdende og systematisk opfølgning, især fra lederside, i hverda- CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 21

23 gen, b) fortsat opmærksomhed på læring i hverdagen og c) en prioriteret og struktureret supervision fra neuro-kyndig supervisor. Tabel 5.2: Læring som fokusområde og genererede temaer fra analysen af seks fokusgruppeinterviews FOKUSOMRÅDER TEMAER ANALYTISKE TEMAER Læring Ny viden Udbytte af kurset Forudgående faglige forudsætninger Redskaber som vigtige værktøjer i hverdagen Færdigheder Opfølgning i hverdagen Fortsat læring i hverdagen Supervision Udbytte af kurset I den interne survey blev det faglige indhold i kursusforløbet evalueret særdeles højt: kun 3 % var utilfreds med det faglige indhold, mens 97 % var meget tilfreds/tilfreds (75/23 %). Det ser endvidere ud til, at især undervisningen og øvelserne i anvendelsen af flere redskaber (fx forandringscirklen) har sat sig dominerende spor i informanternes oplevelser af læring på kurset - måske mest af alt pga. den betydning disse kan have i hverdagens konkrete arbejde hos borgerne. Alt andet lige, så selvom man måske ikke kommer i gang med redskaberne, så har det da sat nogle refleksioner i gang. Selvom man ikke anvender konkrete redskaber, så bidrager det da helt sikkert i hverdagen. Dette aspekt med redskabernes betydning i kursusforløbet og efterfølgende uddybes yderligere senere under punktet redskaber. Der er enighed om at den tværfaglighed, der kommer igennem sådan et kursus, er af stor betydning og meget motiverende; at lære noget nyt og hele tiden tilføje ny viden til den enkeltes mangeårige erfaring. Den fælles faglige forståelse er også med til at give det plejeuddannede personale mere ansvarsfølelse, idet de nu kan forstå eller rettere, har en fælles forståelse på tværs af job og faglighed. Dermed bliver neurorehabilitering ikke alene en opgave for fysioterapeuter og ergoterapeuter, men en opgave, som alle skal være fælles om og kan bidrage positivt til. Om udbyttet af kursusforløbet siges det videre fra flere informanter: Det er svært at sætte en finger på, hvad har jeg brugt. Det er mest en viden. Det er i snakken med personalet omkring en konkret problemstilling, at det har givet os en fælles forståelsesramme. Ellers i det helt daglige har jeg ikke kunne bruge det. Jeg tager ikke lige mappen frem og ser, hvordan og hvorledes var det nu lige, det er med det her. Men jeg har tænkt, at jeg gerne ville vende tilbage til undervisningsmaterialet og få det uddybet og genopfrisket, men når jeg gør det, så bliver jeg overhalet af virkeligheden. Det er nu engang de vilkår, vi har. Der mangler en genopfriskning og opfølgning samt tid til at reflektere over, hvad har vi så fået med. Ja, jeg synes det har været med til at kvalificere handleplanerne, vi laver. Tidligere oplevede jeg, at de mål, der lå fra myndigheds side, de blev ikke efterlevet af plejepersonalet. Efter kurset oplever jeg nu, at der er større opbakning og opfølgning på de mål, der sættes. Nu arbejdes der fælles og sammen om at opnå de mål. Kurset har været med til at kvalificere samarbejdet. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 22

24 Det ser ud til, at det er vanskeligt at sætte ord på udbyttet for nogle af medarbejderne, for andre har kursusforløbet været med til at kvalificere samarbejdet og udarbejdelsen af handleplaner. Når det for nogle kan være vanskeligt at sætte ord på udbyttet, kan det, jf. citatet ovenfor, måske hænge sammen med et behov for uddybning, genopfriskning om måske mest af alt opfølgning i hverdagen. Her kommer hverdagens etablerede opgaver og rutiner nemt til at tage over. For deltagerne med myndighedsopgaver fra visitationen fremgår det, at et neuropædagogisk kursus ikke vil gøre den store forskel på løsningen af myndighedsopgaverne. Det er særligt udførerdelen, der har gavn af et kursus. For visitationen er det dog positivt med et fagligt indblik i det udførende personales problemstillinger. Det er p.t. ikke alle visitatorer, der har været på kursus. De forskellige visitatorer sidder med forskellige funktioner, og derfor er det forskelligt, hvor potentielt gavnligt kurset er/har været for de forskellige visitatorer. Forudgående faglige forudsætninger I udviklingen af den enkelte medarbejders faglighed og ikke mindst nyttiggørelsen (implementeringen) af denne i praksis i arbejdet hos borgerne er flere plejeuddannede medarbejdere inde på betydningen af faglige forudsætninger for at kunne arbejde med hjerneskadede borgere på det niveau, som dette kursusforløb lægger op til. Jeg ved ikke om man kan svare på, hvordan vi udvikler vores faglighed bedst, men jeg synes, at der har været sådan et missing link i hele denne her proces. I hvert fald i forhold til, hvordan vi kunne bruge det ude hos vores borgere. Det handler om, at det rent fagligt skal man være på et rimeligt godt neurofagligt niveau for at kunne udfylde denne her boksmodel, i det hele taget. Fordi en persons anamnese... vi kan jo sagtens læse igennem i alle papirerne, hvad er der sket og hvordan, men at forstå en patientjournal som ikke er blevet udredt ved en neuropsykolog, forstå en patientjournal med de her skaders placeringer og så kende hele hjernens opbygning og de fysiologiske funktioner - der er vi jo slet slet ikke klædt på til at kunne sige okay, det er i. Den og den skade, så ved vi jo, at der er en begrænsning her og der og der og så videre. Der er vi jo slet ikke (fagligt). Og jeg mener, at det er skudt fuldstændigt for højt det kursus. Fuldstændigt. Vi skulle have haft nogle folk med den faglighed, som de personer der har arrangeret kurset, der skulle med ud, så de kunne udfylde boksmodellen sammen med os - så vi kan lære det. Vi kan jo ikke lære det af én eneste gang med én borger og få lavet et eksempel på, hvad er det lig,e der gør, at han har det sådan. Det er jo en spændende proces, men der kan ikke ligge en forventning om, at vi selvstændigt skal kunne adaptere den viden hjem i vores afdeling og skal kunne lave så flot et stykke arbejde, som deres intention har været. Det er ikke realistisk. I dette citat italesættes der et dilemma imellem de ambitioner, som planlæggerne af kursusforløbet har haft, og de forudsætninger medarbejderne reelt har for at kunne tilegne sig stoffet og måske mest af alt omsætte i eget arbejde med borgergruppen. Som mange andre informanter peger de beskrevne oplevelser på behovet for en langt tættere opfølgning og støtte i hverdagen, hvis en succesfuld implementering af viden og redskaber fra kursusforløbet skal kunne opnås. Redskaber som vigtige værktøjer i hverdagen Det mest italesatte aspekt og udbytterige element af kursusforløbet ser ud til at centrere sig omkring en række modeller og redskaber, fx som kiks- eller boksmodellen og forandringscirklen. Et forhold, der allerede er beskrevet flere gange i de foregående analyser. Igen er der her fokus på, hvorledes disse redskaber kommer i anvendelse på en kvalificeret måde i hverdagens travle og komplekse praksis, hvor borgere med hjerneskade kun udgør en mindre del af de borgere, medarbejderne har opgaver over for. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 23

25 Jeg tror, for os er det svært, at komme over den der, nu gør vi det, fordi de kommer så sporadisk, som de gør. Det er noget andet, hvis man har en plan for, hver gang der kommer en borger, så gør vi sådan her, men det kan vi ikke, fordi de er så forskellige. Vi har snakket om, hvorvidt man kunne få dem [redskaberne] modificeret, så de kan bruges på flere borgere. Altså, målsætningsredskaberne er næsten de samme. Ja, jeg synes også, at det er noget vi tit snakker om på afdelingen. Nogle gange vil man bare gerne have en mappe, som vi kan hive frem, når der kommer sådan en borger. Her har vi noget, vi kender og det noget vi ved i forhold til den type borger virker. Så bliver det også lidt mere ensartet. På korttidscentret gives der udtryk for, at der ikke er en ensartethed i den tilgang, som de forskellige medarbejdere har til borgerne, og derfor er borgernes oplevelser af indsatsen meget forskellig. Det kunne her være en styrke, hvis medarbejderne havde nogle redskaber, som de ved virker på en bestemt type borgere. For at redskaber skal være anvendelige i hverdagen fordres der enkelhed: Det skal være noget, der er så enkelt, at man ikke behøver, at finde pen og papir frem. Det skal ligge som mental bagage, så man finder det frem. Et særligt forhold i evalueringen af udbyttet af kursusforløbet er temaet om samarbejde med de pårørende. Her er der flere, der peger på, at denne del ikke har givet det løft, som de havde håbet og forventet: Man kan sige, vi står med mange problemer ude i dagligdagen også fordi, vi har de pårørende, og de fylder utroligt meget. Og tit så står man faktisk selv med det, fordi man ikke har tid til at snakke med kollegaerne om det. Og på det kursus der havde vi noget om pårørende også, der troede vi, hold da op, der får vi bare en masse værktøjer og hjælp, men det må jeg sige, det blev jeg lidt skuffet over. Der var faktisk ikke noget, vi kunne bruge. Informanterne fra visitationen italesætter endvidere refleksioner over den teori, som de har med sig i forhold til, hvordan man for eksempel kommunikere ikke bruges så bevidst her, men mere underbevidst. Informanten tænker ikke over, hvad hun gør, eller hvorfor hun gør det. Her tyder det på, at anvendelsen af redskaber ikke betragtes som en hjælp. Der gives her udtryk for, at informanterne aldrig kunne drømme om at finde ipad eller lignende frem, mens de sidder hos borgeren og begynde at skrive på den, mens de visiterer, og at de heller ikke er glade for at gøre det med pen eller papir, men at de hellere vurderer fra borger til borger, hvordan de skal gennemføre visiteringen. Men de ligger meget vægt på, at de som mennesker skal møde borgeren der, hvor borgeren er og være lyttende til borgerens forståelse af sine problemer. Det er endvidere besluttet i Tønder Kommune, at visitatorer skal arbejde ud fra voksenudredningsmetoden. Hvordan den enkelte visitator så indhenter oplysningerne eller formulerer målene er op til den enkelte. Færdigheder; opfølgning, fortsat læring, supervision Transformeringen af viden til færdigheder i praksis fordrer for mange af de interviewede medarbejdere betydelig større opmærksomhed og anvendelse af ressourcer på en løbende opfølgning på anvendelsen af det lærte, hvis transformeringen skal lykkes. Så en konstant opfølgning, så vi ved, at det er det. Det nytter ikke bare at lære noget, hvis man ikke følger op på det. Det nytter ikke at lave boksmodeller og lignende, hvis man ikke også sørger for at få fulgt ordentligt op på det. Jeg synes, det kunne være interessant, hvis der var bedre mulighed for at samle op på nogle af de ting, vi gør. Mere opfølgning på de ting vi gør, så vi kan lære af det og finde ud af, hvad kunne vi gøre anderledes. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 24

26 Jeg synes personligt ikke, at hende der stod for at sætte det her i gang, har spurgt efterfølgende, hvordan går det? Der har ikke været nogen ledelsesmæssig opfølgning. Intet. Det synes jeg godt, der kunne være gjort. Det er således ikke alene i udviklingen af færdigheder, fx i anvendelsen af redskaber fra kursusforløbet, at opfølgning kan være meget vigtig; også i den overordnede implementering af kompetencerne fra kursusforløbet er opfølgning vigtig, som det også fremgår af afsnit om adfærd. Et andet aspekt i den fortsatte udvikling af færdigheder er den fortsatte læring, der finder sted i enhver praksis, hvor medarbejde arbejder sammen i forpligtende praksisfællesskaber som situeret læring (Lave & Wenger, 2010). Sidemandsoplæring er, altså at vi skal lære hinanden op i det, det bruger vi også meget. Jeg viser en anden en, hvordan jeg har gjort, så man ser det samtidig med, at man har læst, hvordan det bliver gjort. Fordi det er jo... Papir er jo nemt, men det er sværere at sidde ved borgeren og gøre tingene. Måske lave det to sammen og så arbejde sammen. Det er tit der, det giver noget læring, at man får noget sparring. Der er endvidere en del af de interviewede medarbejdere, der efterlyser prioritering af systematisk supervision fra en neuro-kyndig supervisor; supervisionsforløb, hvor medarbejderne på skift kan tage konkrete borgerforløb eller -situationer op til drøftelse og læring: Intentionen har været rigtig god med kurset, synes jeg. Og det er jo nogle spændende muligheder, hvis vi kunne få lært at bruge de her modeller, det vil da være rigtig fint, men stadigvæk, det vil kræve, at vi bliver guidet og vejledt i brugen af disse redskaber. Der skal meget mere faglig supervision ind over i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade. Medarbejderne ser her supervision som en mulighed for fortsat læring, bl.a. i brugen af redskaber og modeller i arbejdet med borgerne. I et enkelt af interviewene nævnes det, at der har været gjort tilløb til supervision af medarbejderne: Vi har haft et møde, hvor vi havde en psykolog, hvor vi sad en fem-syv personer, hvor vi gennemgik en beboer, siden sidste år, hvor vi var på kursus. Vi har ikke haft noget supervision siden. Det er ca. hver tredje fredag, at det skal være - med supervision. Det er noget nyt, der er startet, men det er også først nu her, det starter op. Hvor vi decideret går ind og tager en enkelte borger op. Der har således været en enkelt omgang med supervision siden medarbejderne har været på kursus. Supervisionen varede tre timer. Personen, der skulle supervisere, havde ingen viden om de personer eller emner, personalet havde behov for at vende. Men han var god til at give sparring. Deltagerne var meget glade for supervisionen, men fremtidigt ønsker man, at supervisor gerne skal være en af de personer som stod for kurset Adfærd: oplevede ændringer i egen praksis På dette niveau evalueres og beskrives italesættelser af forandringer i adfærden hos de deltagende i kompetenceudviklingsforløbet, fx som italesættelser af nye måder at arbejde og samarbejde på hos borgere med erhvervet hjerneskade og i teamet. Da projektet ikke rummer muligheder for observationer af adfærd før og efter forløbet bygger evalueringen af dette tema på medarbejdernes og ledernes oplevede forandringer i hverdagens praksis hos borgerne. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 25

27 De hovedaspekter (jf. tabel 5.3), der ser ud til at være dominerende er for det første og meget centrale i hele evalueringen af dette kompetenceudviklingsforløb 1) en række implementeringsaspekter og udfordringer sammen med 2) ændringer af hverdagen som konsekvens af ny viden og nye handlemuligheder for medarbejderne. To aspekter, der ofte er og måske forbliver meget centrale omdrejningspunkter og en stor udfordring i komplekse og foranderlige praksissammenhænge og organisationer. Tabel 5.3: Adfærd som fokusområde og genererede temaer fra analysen af seks fokusgruppeinterviews FOKUSOMRÅDER TEMAER ANALYTISKE TEMAER Adfærd Implementering Koordineret og sammenhængende tilgang Muligheder for videndeling, sidemandsoplæring Ledelsens rolle i implementeringsarbejdet IT-strukturens rolle Ændring af hverdagen Hverdagens arbejdstilrettelæggelse Tid som en ressource Den foranderlige og usikre fremtid Kompetenceudviklingsforløbets tilrettelæggelse Implementering af den nye viden og nye handlemuligheder tager bl.a. sigte på at skabe en koordineret og sammenhængende tilgang i indsatsen hos borgeren med erhvervet hjerneskade, især formidlet gennem fælles mål for indsatsen. Her ser der ud til fortsat at blive arbejdet efter forskellige og ikke-koordinerede mål. Videndeling og sidemandsoplæring betragtes som et vigtigt implementeringsaspekt, men det kræver også tid; tid, der ikke aktuelt opleves at være tilstrækkeligt til stede. Et meget vigtigt element i implementeringsarbejdet er ledernes rolle og betydning, bl.a. i en løbende opfølgning på fremdrift i anvendelsen og støtte til medarbejderne i håndteringen af vanskeligheder med implementering af nye redskaber. Denne rolle har af forskellige grunde ikke været optimal, bl.a. på grund af lederskift og brud i bemandingen med ledere. Sidst, men ikke mindst betones IT-systemets vigtige men aktuelt manglende muligheder for at understøtte implementeringen og anvendelsen af de nye redskaber som en barriere. Den nye viden og de nye handlemuligheder kalder således på ændringer af hverdagen. Her er der ikke italesat væsentlige ændringer. Derimod er der et meget stort fokus på tid som en ressource til implementering af endnu ikke rutiniserede arbejds- og samarbejdsformer. Nye måder at reflektere og handle på kræver især for den uøvede (novicen) tid og struktur for at kunne etablere sig (internaliseres) som nye praksisformer (vaner) i hverdagens arbejde hos borgerne. En meget væsentlig styrke og barriere for implementering af nye praksisformer på er henholdsvis klarhed eller usikkerhed omkring visioner, omfang af brugere og fremtiden for indsatsområdet, vel vidende, at en kompleks og politisk ledet organisation som en kommune er altid vil være kendetegnet ved at være flydende, foranderlig og ustabil. Her har såvel medarbejdere som ledere især oplevet en usikkerhed og uafklarethed om hjerneskadeområdets CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 26

28 fremtidige status og rammer i Tønder Kommune. En usikkerhed og uafklarethed, der i ikke ubetydelig omfang ind til videre har influeret på implementeringen af de nye kompetencer i praksis. Endelig ser det ud til, at kursusforløbets tilrettelæggelse i et vist omfang også har influeret på implementeringseffekten i hverdagen. Især det langstrakte forløb med nye kursusdeltagere over et år ser ud til for nogen at spille en rolle for at komme videre i hverdagen med en ny praksis. Koordineret og sammenhængende tilgang I den neuropædagogiske og rehabiliterende indsats hos borgere med erhvervet hjerneskade er fælles og koordinerede mål et meget vigtigt omdrejningspunkt. Det er gennem fælles mål, at forskellige faggrupper på forskellige organisatoriske områder kan sikre, at parallelle indsatse døgnet igennem kan få størst mulig effekt ift. forbedring eller vedligeholdelse af borgerens funktionsevne. Her giver informanterne udtryk for, at der fortsat arbejdes efter forskellige mål, afhængig af faggruppe. På spørgsmål om der er stor forskel i målsætningen afhængigt af hvilken faggruppe, der sidder med borgeren, og om der er en ensartet målsætning svarer informanterne: Det tror jeg, vi gør, ja. Nej, det er der ikke. Ikke når vi ikke får snakket sammen. Her ser IT-systemet også ud til at spille en rolle: Det er symptomatisk. Det kan vi se i Care [IT-systemet]. Vi har alle sammen vores egne små delmål. Vi har ikke den der gyldne fælles målsætning, med hvad kan vi så gøre. Igen er det her informanter blandt terapeutgruppen, der oplever, at der ikke foregår en koordinering af målene, især ift. Korttidscentrene: Nej, det har vi ikke. Plejen på korttidscentrene bliver heller ikke beskrevet sådan, som vi gør det. Terapeuterne oplever ikke, at der skal så meget til, for at få det til fungere. Terapeutgruppen oplever endvidere, at de er de eneste, der har stået som facilitatorer i implementeringen af det her, og det er et ansvar, de ikke ønsker, skal være deres alene. Hvis ikke vi gør noget, så er der ingen, der gør noget. Videndeling og sidemandsoplæring Et andet element i implementeringen og forankringen af viden og redskaber fra det gennemførte kompetenceudviklingsforløb er mulighederne for deling af viden og sidemandsoplæring; en oplæring, der har paralleller til det som Lave og Wenger (2010) benævner som situeret læring i forpligtende praksisfællesskaber. Som det vil fremgå yderlige senere i dette afsnit spiller struktur og tid også her en rolle: Der skal noget struktur på, og noget tid til, at få det til at fungere. På den måde, at der er afsat tid til det. Der skal struktur på, så vi kan sætte os ned og lave den der vidensdeling. Ellers sker det ikke. Så i stedet for at lave et fælles indsatsområde, så sidder vi alle sammen enkeltvis og laver vores egen faglige indsatser. Men hvis der er struktur på det, så kan det lade sig gøre. Et aspekt, som man fra ledelsesside er opmærksom på: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 27

29 Deling af viden er de observationer, man gør, som man reflektere over og så går tilbage og deler viden. Der er ikke så meget tid til det, kan man sige. Men vi prøver at skabe rum til den faglige refleksion. Vi har ugentligt sådan nogle møder, hvor vi reflekterer over alle borgere og de problemstillinger, der er omkring den borger. Men det bliver meget noget med at lave nogle ad hoc møder. Der gives fra flere informanter udtryk for, at der mangler personalerum, hvor borgerne ikke er tilstede. Når borgerne også er til stede, gør det, at vidensdeling imellem medarbejderne er svær. Videndelingen varierer endvidere meget ud fra hvilke borgere, de har på korttidscentrene, og derfor varierer det også meget imellem hvad for nogle områder, de arbejder med. Nogle medarbejdere møder kun med store mellemrum borgere med erhvervet hjerneskade. Et aspekt, der også rummer en udfordring ift. at implementere og vedligeholde kompetencerne fra kursusforløbet. I den interne survey oplever ca. 2/3 af respondenterne en øget videndeling, 1/3 oplever ikke væsentlige ændringer heri. Ledelsens rolle i implementeringsarbejdet Ledernes rolle i implementeringen af viden og redskaber fra kompetenceudviklingsforløbet betones stærkt såvel fra medarbejderside som fra lederne selv. Som det vil fremgå senere tillægges tid til rådighed for medarbejderne også en meget stor betydning, men ledernes rolle og fokus på opfølgning er meget afgørende for en vellykket implementering af kompetencer i praksis. Det er jo mig som leder, der skal gå forrest og sige, at det er den her tilgang og den her metode, vi arbejder ud fra.... Og så er det jo, at vi sammen med vores medarbejdere må finde ud af, hvordan det her ligesom skal brede sig, og hvordan det skal fastholdes fremadrettet. Og det vil vi da gøre på vores teammøder. Medarbejderne er også afhængige af, at jeg som leder støtter op omkring dem, for ellers er der jo ingenting, der fungerer De har behov for, at vi kommer i gang med det her - det er helt tydeligt. Jeg tænker helt sikkert, at ude hos os [korttidscentrene] er jeg da en stor ressource i forhold til brugen af det her. Jeg tænker helt sikkert, at vi skal minde dem om, kunne man bruge noget her osv. Noget af det, jeg har tænkt på, er, at lave noget opsamling til et personalemøde så alle lige får det frisket op igen. Det har været svært, at gøre det så længe ikke alle har været af sted. De svingende vagter har gjort det svært, at været kontinuerlige i indsatserne. Der er således en klar bevidsthed og et ønske om, at lederne prioriterer den rolle og betydning de har for at fremme implementeringen af medarbejdernes nyerhvervede kompetencer i hverdagspraksis. Her er en løbende opfølgning også vigtig: Så en konstant opfølgning, så vi ved, at det er det. Det nytter ikke bare at lære noget, hvis man ikke følger op på det. Det nytter ikke at lave boksmodeller og lignende, hvis man ikke også sørger for at få fulgt ordentligt op på det. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 28

30 Og så skal der være en til at sparke det i gang. Der er enighed om, at tovholder for implementeringen bør være en der har berøringsflader med alle (eller de fleste) faggrupper - de nærmeste ledere. Der peges her på en oplevelse af at alle dem, der var med til at sætte det projekt i søen, har forladt skuden. Terapeutgruppen oplyser, at de er meget selvtilrettelæggende og kan derfor selv bestemme, hvordan deres tid skal bruges. Der mangler derimod nogle, der tager ansvar for implementeringen for de øvrige medarbejdere. Det burde være en af teamkoordinatorerne på korttidscentret, der tager det ansvar, det giver mest mening. I den interne survey gav 40 % af respondenterne udtryk for, at en manglende klar oplevelse af ledelsesmæssig opbakning til implementeringen af viden og redskaber fra kursusforløbet; et forhold, der ser ud til i høj grad at stemme overens med de udsagn, der fremkom i mange af interviewene såvel fra medarbejderne som fra lederne selv. IT-strukturens rolle Som på så mange andre områder af arbejdet inden for social- og sundhedsområdet i kommunerne spiller IT-systemernes struktur og tilgængelighed en meget væsentlig rolle for hverdagens arbejde - her med indsatser over for borgere med erhvervet hjerneskade. Ikke mindst for implementeringen af de redskaber, som kompetenceudviklingsforløbet har lagt op til anvendelse af i de konkrete borgerforløb. Redskaberne er gode nok i sig selv, men tilgængeligheden af dem er ikke god nok. Men hvis vi skal have et fælles fodslag, og der ser jeg boksmodellen som et fremragende redskab til, så skal det bare være tilgængeligt for alle sammen, så tror jeg, at vi kan få det til at køre. Selvfølgelig vil det tage tid, men det tror jeg godt kunne lade sig gøre. Vi har vores eget indsatsområde, fordi vi skal kunne dokumentere vores eget. Redskaberne skal således være tilgængelige i IT-systemet, hvis det skal lykkes at skabe fælles fodslag, det tager tid og dertil kommer fagspecifikke krav til dokumentation, der skal koordineres med den fælles tilgang med borgerne. Denne tilgængelighed har også betydning for at undgå dobbelt arbejde med dokumentationsopgaven: Men det er rigtigt, tilgængeligheden er da et udgangspunkt, som skal være i orden. Og du skal ikke til først at skrive det ned på papir, og så ind i nogle andre skemaer Også fra lederside er der en klar bevidsthed om den betydning og de udfordringer, der ligger i IT-systemet for implementeringen af redskaberne fra kursusforløbet. Ja, det er en blokering, fordi det ikke er udviklet til det, det burde bruges til. Vi kører hver vores system (CSC og CARE). Det er nok fordi, vi er under hver vores forvaltning. Vores dokumentationssystem lever slet ikke op til det det burde. Det, der hæmmer i dagligdagen, er det, at man skal dobbelt dokumentere. Det bliver bare for omstændigt. At have redskaberne implementeret i kommunens omsorgssystem ser således ud til at hjælpe væsentligt på muligheden for få redskaberne brugt i hverdagen. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 29

31 Hverdagens arbejdstilrettelæggelse Det er meget få italesættelser af ændringer i hverdagens arbejdstilrettelæggelse, som informanterne giver udtryk for ifm. de gennemførte interviews. Dette svarer til billedet i den interne survey, hvor 63 % oplyser, at de i nogen grad har oplevet ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, 30 % at der i mindre grad eller slet ikke er observeret ændringer. I forhold til organisering af neurorehabiliteringen i det daglige arbejde svarer 46 %, at der i mindre grad/slet ikke er sket ændringer, 48 % i høj/nogen grad er sket ændringer i organiseringen af det neurorehabiliterende arbejdes organisering. For 8 % ved man ikke eller spørgsmålet var ikke relevant. Her deler opfattelserne sig i to lige store halvdele. Når dette er tilfældet vurderes det at have baggrund i den relativt begrænsede implementering af kursusforløbets kompetencer, fraset enkelte medarbejdere, der i lidt større omfang møder borgere med erhvervet hjerneskade. Det gælder særligt på Klosterparken. Andre forklaringer kan være manglende tid, lederskift og som beskrevet nedenfor usikkerhed om Klosterparkens fremtid som kompetencecenter for hjerneskaderehabilitering. Tid som en ressource Tid, som en ressource til implementering af viden og især anvendelse af nye redskaber i indsatsen hos borgere med erhvervet hjerneskade, italesættes som et meget dominerende aspekt fra de interviewede informanter, såvel fra medarbejder- som lederside. Et tema, der også kommer frem i kommentarerne i den interne survey. Hvis der ikke er tid til implementering, så falder man hurtigt tilbage i hverdagens vaner. Den proces, det tager at lære at bruge sådan et skema, den tager tid. Og der skal der sættes tid af til, at den proces kan gennemføres. Ja, for jeg tror ikke, det er motivationen, der fejler. Jeg tror, at vi er alle motiveret. Og det er da et plus. Men det er også en tidsfaktor. Jeg må også sige indimellem, at det er faktisk lidt langt væk. Jeg har ikke glemt det, men det ligger langt væk, og det er fordi vi igen-igen har omstrukturering, og igen-igen har andet, der skal ske i huset. Det er ikke en undskyldning for ikke at bruge dem, men måske mere en forklaring på, at der er nogle ting, der har fyldt mere i en selv som person. Når man går i gang med et så stort projekt som dette, skulle man nok have haft afsat flere ressourcer til, at de [medarbejderne] kunne gå i dybden med det.... Det er det, der har været en stor hæmsko - det er tidsfaktoren. Tid er således en faktor, der opleves som en nødvendighed for at kunne indarbejde nye og ikke-rutiniserede arbejdsgange og tænkemåder. I modsat fald er der risiko for, at den nye viden taber i kampen med hverdagens øvrige og kendte opgaver. Tid ser også ud til at være en forudsætning for at kunne komme til ar reflektere over anvendelsen af de nye redskaber i arbejdet og dermed undgå at falde tilbage til gamle rutiner eller vaner: Der kunne sagtens bruges noget mere. Det er det med tiden til at reflektere over, hvordan er det så, man kan bruge det. Det er tit det, der sker, når man har været på kursus, så bliver man ramt af hverdagen, når man kommer tilbage, og derfor får man ikke mulighed for, at tage sig den tid man har brug for, for at få det indarbejdet i ens daglige praksis. Tiden til at reflektere har bare ikke været der, så derfor så gør man, som man plejer. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 30

32 Vi kunne godt være bedre til at få det implementeret i forhold til borgerne. Men der kunne det være godt med en dag, hvor vi får det genopfrisket. En temadag, eller en dag, hvor man fik mulighed for at drøfte det. Det giver rigtig meget, at være sammensat tværfagligt, men i genopfriskningen vil det være bedst, hvis man gør det med dem, man normalt arbejder sammen. Ellers vil jeg bare ikke få det samme ud af det. Jeg tror, de gør det her på Klosterparken, men jeg gør det ikke af mig selv. Andre forhold som ledelsesskift, det langstrakte forløb af kursusdeltagelse, den usikre fremtid (uddybes yderlige nedenfor) og tid italesættes som en forudsætning for en vellykket implementering af kursusforløbet i praksis: Der har været ledelsesskifte, men uddannelsesforløbet har strækket sig over meget lang tid. Det sidste hold er i gang nu, og den nye leder, de har fået, mangler stadig at være med til kurset. Yderligere er der meget tvivl omkring hele organisationens fremtidige formål og retning, men da det er politisk styret, så kan de hverken gøre fra eller til. Der er hele tiden nye komponenter, og problematikker der kommer ind fra sidelinjen, og som man skal forholde sig til. Nu kommer det sidste hold snart tilbage med den energi, som disse informanter også havde, da de vendte tilbage fra kurset i sin tid. Men der skal også være tid i hverdagen til at få mulighed for at bruge det og tage sig den tid, det tager, at vænne sig til at bruge det. Det er sjældent, at deres arbejdsplan indbyder til ekstra... [opgaver som dette]. Det nævnes fra terapeutside, at de på nuværende tidspunkt kun har én eller to borgere med erhvervet hjerneskade, og at muligheden for at få redskaberne implementeret som en naturlig del af deres daglige arbejde dermed er begrænset, da de ikke har mulighed for at bruge disse tilstrækkeligt ofte. Jeg har det lidt som om, jeg har været på indkøb nu her, og nu stiller jeg bare min indkøbsposer henne i hjørnet. Spørgsmål: Og egentligt ikke får taget varerne op? Nej, nej, så gør jeg ikke mere ved det. Det er et år siden, jeg har været af sted. Jo længere tid, der går fra læring af nye kompetencer til en mere fast anvendelse af disse, jo mere kommer varerne til at stå upåagtede og ubrugte hen. Den foranderlige og usikre fremtid Et af de elementer, der kan udfordre implementering af nye tiltag i en organisation - her nye kompetencer hos medarbejder, der arbejder med hjerneskaderehabilitering, er konkurrerende projekter eller strukturelle ændringer og usikkerheder ift. fremtiden for et indsatsområde som fx hjerneskaderehabilitering. Man kan sige at grundlaget for, at vi alle sammen skulle på det her kursus, var, at vi havde en vision om, at stedet her skulle være hjerneskadecentret i Tønder Kommune, og man havde nogle meget fine visioner for, hvordan vi skulle involveres som terapeuter, og at vi skulle have et meget tæt samarbejde. Den vision er blevet ændret væsentligt. Så grundlaget for at skulle have det fællessprog og det store samarbejde, det er faldet fra. Jeg vil sige ligesom X [informant], at det var et fagligt godt kursus, niveauet var højt, vi kunne i hvert fald godt få noget ud af det, selvom vi havde en hel del erfaring. Det fællessprog var noget, vi havde efterlyst længe. Så på den måde, har det sat nogle ting i CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 31

33 gang. Men uden... at jeg heller ikke har brugt det. Jeg har ikke brugt hverken skemaer eller andre redskaber. Jeg har ikke arbejdet med det struktureret. Her er det ikke primært fordi, der har manglet tovholdere i implementeringen, at anvendelsen af den nye viden og de nye redskaber kun i begrænset omfang har været vanskelig, men derimod de ændrede visioner for området: Jeg vil sige, det primært er fordi visionen, som vi skulle holde kurset på, ikke er til stede længere. Så man har haft en vision og sat nogle ting i gang, og så har visionerne ændret sig, men de ting der var sat i gang de kørte videre. Så man har kørt ud af to spor. Og det er nok det, vi har mærket. Korttidscentret synes, at det har givet dem noget. Men det er nok os [terapeuterne på Klosterparken], der har fået et gok i nøden. Det var ligesom ikke det, vi havde forventet med det hele, at vi skulle være herude. Men terapeuterne vender den også delvis mod sig selv: Vi har heller ikke taget os den tid. Den ligger også hos mig. Det er ikke fordi, der ikke er tid til det, det er fordi, jeg ikke tager mig den tid til det. Også fra lederside er der opmærksomhed på betydningen af den usikre fremtid for hjerneskadeområdet, især Klosterparkens rolle: Folk er motiverede og vil gerne, på trods af vi ikke ved om, vi er købt eller solgt, så er der en positiv ånd og stemning, og en positiv vilje. Men også lederne kender og accepterer det vilkår, det er at arbejde i en politisk ledet organisation og som medarbejder gøre sig kompetent til at indgå i de til enhver tid fastlagte opgaver: Ja, bestemt. Vi ved godt, hvordan man på politisk grundlag, kan blive omstillet. Så folk ved godt, at hvis de vil blive her, så må de uddanne sig og komme videre. Der er ikke noget, der hedder plejer. Her er forståelsesrammen en rigtig god forudsætning, men gør det ikke alene: Det gør det betydeligt nemmere. Det er stadig en hurdle at komme over og få det rigtig implementeret. Det vil jeg så sige. Og i sær når vi ligger i nogle organiseringsmæssige omstruktureringer. Et problem for medarbejderne er også, at usikkerheden omkring fremtiden med dem, og at de ikke ved, hvad der skal ske, samtidigt med, at der sættes nye skibe i søen. Men tingene får heller ikke lov til at bundefælde sig, inden man skal arbejde med noget nyt og prøve noget nyt. Eller på kursus i nye ting. Der er ikke noget, der får lov til at vise sin berettigelse. Ja, lad os nu få det implementeret i stedet for at få fjorten nye skibe i vandet, som vi så også skal have i havn. I flere af interviewene italesættes den betydning eller konsekvens, som andre konkurrerende forandringer og overordnede beslutninger kan have for effekten af implementeringen af resultaterne af nærværende kompetenceudviklingsforløb. Det drejer sig især om politiske overvejelser om Klosterparkens fremtid, oplevelser af tilpasninger/besparelser på de tilrådighedværende personaleressourcer, opsigelser fra kompetente medarbejdere og ændringer i ledelsesbemandingen. Alle eksempler på den meget foranderlige og usikre fremtid, som er et kendetegn og vilkår for den kommunale social- og sundhedssektor. Disse ændringer kan betragtes som ringe i vandet, der på forskellig måde og i forskelligt omfang konkurrerer med implementeringen og nyttiggørelsen af ny viden om neuropædago- CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 32

34 gik og -rehabilitering fra det gennemførte kompetenceudviklingsforløb. I figuren nedenfor er det søgt illustreret, hvorledes implementeringen af viden, motivation og handlemuligheder kan blive påvirket af andre forandringer i praksis - her fx politiske overvejelser og en uafklarethed vedr. Klosterparkens fremtid som fyrtårn for indsatsen over for borgere med erhvervet hjerneskade borgere i Tønder Kommune og ændringer i den ledelsesmæssige bemanding og sammensætning på udførerniveauet i kommunen. KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØBET Usikkerhed omkring Klosterparkens fremtid Ændringer i den ledelsesmæssige bemanding Afhængigt af den måde, hvorpå medarbejderne oplever betydninger og styrken af de forandringer og usikkerheder, der altid vil være til stede i praksis, vil effekten af kompetenceudviklingsforløbet i praksis - kunne blive påvirket og miste relevans og betydning for medarbejderne i deres daglige arbejde. Megen viden og engagement risikerer hermed at gå tabt. Kompetenceudviklingsforløbets tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingsforløbet italesættes også af informanterne som et element i implementeringen og de udfordringer, der ligger heri i forløbet under og efter kursusforløbet. Ikke alle møder særligt mange borgere med erhvervet hjerneskade og er derfor fyldt op af andre grupper af borgere. Samtidigt må deltagelsen på kurset spredes af hensyn til den fortsatte daglige drift: Jamen, vi er en afdeling med rigtig mange forskellige slags borgere, så det de føler er, at de er rigtige glade for, at man giver dem noget, og at det er en fælles ting, og at alle kommer med. Der er så det her med, at man ikke kan sende alle sted på så omfattende et kursus på én gang. Det er sådan lidt et efterslæb, at de der har været af sted - de kan næsten ikke huske det, og derfor får de det ikke brugt. Vi har snakket om, at vi skal lave en opsamling når alle har været af sted, så vi lige får det genopfrisket. Fordi, sådan som det er nu, så kan det være svært lige at være motiveret til at finde det frem. Det er jo rigtig ærgerligt. Det er nogle rigtig gode redskaber i de skemaer osv. Det svære ved at hive det frem for os, er, at vi har så mange forskellige komplekse borgere, og så er det lige, hvem skal vi bruge det på, og vi har patienterne relativt kort. Så det er svært lige at få det brugt. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 33

35 I citatet ovenfor betragtes det som en fordel, at alle kommer med i dette kursusforløb vel vidende, at der er udfordringer forbundet hermed: Hvor ofte og hvor mange borgere møder den enkelte i hverdagen med erhvervet hjerneskade? Presset fra andre komplekse borgere og den tilgang, der fordres her? Spredningen af deltagelse over længere tid for at sikre den løbende daglige drift! Alle forhold, der på forskellig måde udfordrer implementeringen af kompetencerne fra kursusforløbet. Jeg tror, det har været mest af praktiske årsager. Jeg kan huske, at vi snakkede om det dengang, at det ikke kunne lade sig gøre at sende alle af sted på én gang, fordi det varede så mange dage. Det har været mest på baggrund af ressourcerne. Et andet tilrettelæggelsesaspekt var inddragelsen af borger-cases i undervisningsforløbet med øvelser i anvendelsen af redskaber. Her ser det ud til, at manglende kendskabet til borgerne gav et mindre udbytte af øvelserne:... de eksempler, vi havde på kurset, de var herfra [Klosterparken], og det tænker jeg var lidt svært for os fra korttidscentret at anvende redskaberne, fordi vi ikke kendte borgerne tilstrækkeligt. Så vi skulle lidt sidde og digte. Forløbene og redskaberne vil - efter informanternes mening, være lettere at implementere, hvis de er tilpasset til den virkelighed, de skal bruges i. Der bør således ikke være for stor afstand imellem den teori og viden, der undervises i, set ift. den praksis undervisningen er tiltænkt at skulle bruges i Resultater: forbedringer af praksis Det sidste og måske vigtigste fokusområde er rettet imod en evaluering og beskrivelse af de resultater, der kan der ses i praksis af medarbejdernes udbytte af deltagelse i det gennemførte kompetenceudviklingsforløb. Her redegøres der for oplevelser af forbedringer i organisationen, fx at der arbejdes efter fælles arbejdsmetoder ud fra en fælles forståelsesramme om opgaveløsningen, fælles planlægning af den samlede indsats, en klar opgavefordeling og effektiv kommunikation i og til gavn for indsatsen hos borgere med erhvervet hjerneskade. De hovedaspekter (tabel 5.4 på næste side), der træder frem som resultater eller effekter af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb handler om betydninger eller effekter af to forhold. For det første 1) forbedringer af borgerens funktionsevne og samarbejdet med dennes pårørende i rehabiliteringsprocessen. Her er der forskellige oplevelser af, om man på nuværende tidspunkt kan registrere forbedringer; et er man dog enige om, og det er et skift i fokus til et mere neuropædagogisk og rehabiliterende fokus. Udbyttet og effekten af undervisningen ift. samarbejdet med de pårørende ser ud til at være noget mindre end forventet. For det andet 2) betydninger eller effekter ift. organisationen som helhed. Her er der, som tidligere nævnt, skabt et mere fælles billede - en fælles forståelsesramme, der har skabt grobund for et styrket tværfagligt samarbejde og forbedret intern kommunikation i organisationen. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 34

36 Tabel 5.4: Resultater som fokusområde og genererede temaer fra analysen af seks fokusgruppeinterviews FOKUSOMRÅDER TEMAER ANALYTISKE TEMAER Resultater Betydning for borgerne Organisatoriske ændringer Forbedret funktionsevne for borgerne Samarbejdet med de pårørende Den fælles forståelsesramme Arbejdstilrettelæggelse Udredningen af borgerens situation (tovholder) Kommunikation Tværfagligt samarbejde og ændret fokus Forbedret funktionsevne for borgerne De forbedringer kompetenceudviklingsforløbet har affødt i forhold til forbedringer af borgerens funktionsevne kan dels handle om forbedringer på kort sigt som forbedringer i tilgangen til borgerne. Dels handler det om forbedringer på længere sigt som en forbedret selvstændighed i eget hverdagsliv og dermed mindre behov for hjælp. Sidstnævnte effekt ligger, som nævnt i evalueringsdesignet, uden for denne undersøgelses muligheder at klarlægge. I den interne survey oplever halvdelen af respondenterne, at der er sket forandringer if. til borgernes funktionsevne, den anden halvdel, at de ikke kan se forandringer heri. De kortsigtede og måske indirekte forbedringer kommer i interviewene til udtryk i informanternes oplevelser af forandringer og forbedringer i egen og kollegaernes tilgang til borgerne: Alt andet lige, så selvom man måske ikke kommer i gang med redskaberne, så har det da sat nogle refleksioner i gang. Selvom man ikke anvender konkrete redskaber, så bidrager det da helt sikkert i hverdagen. Der er også enighed om at den tværfaglighed, der kommer igennem sådant et kursus er enormt god, og det at lære noget nyt og hele tiden tilføje viden til sin mange års erfaring er meget motiverende for dem som medarbejdere. Den fælles faglige forståelse er også med til at give de plejeuddannede medarbejdere mere ansvarsfølelse sammen med terapeutgruppen, idet de nu kan forstå, eller rettere, har en fælles forståelse på tværs af job og faglighed. Terapeutgruppen er her inde på, at kursusforløbet dels har ændret plejegruppens praksis, men også de generelle strukturelle ændringer har medført en forandring i hverdagen. Plejegruppen er her blevet meget bedre til at arbejde med udviklingspotentialet for borgerne. På et spørgsmål om det så flytter noget ift. borgerne, svarer man fra ledergruppen følgende: Det gør det i forhold til, at flytte fokus, tror jeg. Flytter du fokus, flytter du også borgerne. Har vi fokus på alt det, der går skidt, så får de det dårligere. Men ser vi på, hvad der er godt, så bliver det bedre for borgeren. Informanter med en terapeutuddannelse oplever effekten ift. borgerne noget anderledes og forskelligt, end fx lederen gør: Ikke endnu. Jeg synes da lige efter, når vi snakkede med folk herude (Klosterparken), så virkede det da som om. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 35

37 Generelt oplever terapeutgruppen, at de ansatte på Klosterparken er drøngode. Det er mest ude på korttidscentrene, at det kan knibe. Hverdagens større og mindre gøremål har gjort det svært for alle, at kunne få mulighed for at benytte sig af den faglighed de fik på kurset. Der ønskes en større faglige ligeværdighed imellem de forskellige faggrupper, så ansvaret ikke blot bliver lagt over på én gruppe, men derimod at borgeren er alles ansvar. Et forhold, som især terapeutgruppen oplever. Samarbejdet med de pårørende En anden effekt af kompetenceudviklingsforløbet syntes at være en ændret tilgang i samarbejdet med borgernes (brugernes) pårørende. Noget enkelte informanter italesætter. Jeg synes, det giver en større forståelse for de pårørendes situation. Men jeg mindes heller ikke i min grunduddannelse, at jeg har haft om hjerneskade eller neuropædagogik. En del andre har, som beskrevet i afsnittet om reaktion (5.2.1) oplevet manglende udbytte af undervisningen ift. især redskaber til et forbedret samarbejde med de pårørende. Den fælles forståelsesramme I analysen af fokusområdet reaktion (afsnit 5.2.1) peges der på, at kompetenceudviklingsforløbet som effekt har etableret en langt tydeligere fælles forståelsesramme for tilgangen til borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Bl.a. nævner en informant fra visitationen Det er svært at sætte en finger på, hvad har jeg brugt. Det er mest en viden. Det er i snakken med personalet omkring en konkret problemstilling at det har givet os en fælles forståelsesramme. Udredningen af borgerens situation Ikke alle steder er det meget vigtige element med udredningen af borgeres situation med den erhvervede hjerneskade kommet på plads. Det ser ud til særligt at gælde for korttidscentrene: Der skal de have lavet nogle måder for, hvordan de kan gribe det an på. Udredning er for dem vigtigst i forhold til, hvor ligger skaden hos borgeren. Det er noget, de ikke rigtigt er kommet i gang med endnu. Også lederne giver udtryk for, at det har været motiverende med redskaber, der kan findes frem og anvendes. Medarbejderne har bare ikke endnu været så gode til at lave det udredningsmæssige arbejde omkring borgerene. Tværfagligt samarbejde og ændret fokus En anden effekt af tilrettelægningen af dette kompetenceudviklingstiltag i Tønder Kommune på hjerneskadeområdet har været effekten på det tværfaglige samarbejde og den interne kommunikation. Så synes jeg, at det at jeg har haft det her kursus forløb sammen med nogle af dem, jeg har et tæt samarbejde med, det har gjort, at vi er kommet endnu tættere på hinanden. Det er let at komme ind og spørge mig om nogle ting, i stedet for, at man går og diskutere det, og så først går til lederen, før de går til mig. Der er kontakten blevet mere direkte. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 36

38 Og det er jo det kendskab, man har til hinanden, der gør det, og de der snakke man har sammen i det daglige. I den interne survey oplever hovedparten dog, at det tværfaglige samarbejde kun i mindre grad/slet ikke er forbedret i hverdagen. Dette står i kontrast til udsagnet ovenfor, hvor informanten oplever samarbejdet er blevet lettere og mere direkte. Kompetenceudviklingsforløbet har også efter ledernes opfattelse afstedkommet begyndende ændringer i den måde, hvorpå medarbejderne arbejder på i hverdagen. Ja, det har det. De har fået et andet fokus. Men vi mangler noget pædagogik i forhold til det, fordi vi er plejepersonale af uddannelse, så vi skal virkelig holde os i tøjlerne. Men vi har fået flyttet fokus fra de store plejeopgaver, til at de skal en anden vej. Men det er en stor udfordring. Et tværfagligt kursusforløb på tværs af organisatoriske enheder ser her ud til at fremme det tværfaglige samarbejde, et fælles fokus og kommunikationen; et aspekt, der også forventes at have betydning for borgernes oplevelser af en sammenhængende indsats og øget jobtilfredshed blandt medarbejderne. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 37

39 6 KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØBET I dette kapitel beskrives i oversigtsform indholdet og forløbet af det kompetenceudviklingsforløb Tønder Kommune har gennemført i , og som danner grundlag for denne evalueringsopgave og -rapport. Beskrivelsen bygger på et internt notat fra kommunen (dokument nr. 2 i bilag 1). Målgruppe Frontpersonalet er defineret ved basispersonale indenfor de relevante faggrupper og områder, hvilket primært indbefatter SOSA på Klosterparken og korttidscentrene. Derudover er det hensigtsmæssigt af hensyn til at opnå en fælles viden, terminologi og sammenhæng i indsatsen, at der udpeges andre frontpersonaler/nøglepersoner til at deltage, med henblik på den efterfølgende implementering og operationalisering i praksis. Indhold og opbygning Frontpersonalets 3 kursus-/uddannelsesmoduler af 6 dages varighed: Kursusledere: Hjerneskadekoordinator Karen Margrethe Lund. Neuroterapeut unavngiven. Afvikling af uddannelsesforløbet: Det forventes, at der kan etableres tre hold på maksimalt 24 kursister, som afvikles første gang i foråret 2014, anden gang i efteråret 2014 og tredje gang i foråret Der vil kun blive udbetalt lønkompensation til Klosterparkens personale. Anden uddannelsesaktivitet: Hjerneskadekoordinatoren færdiggør diplomuddannelsen i neurorehabilitering. Neuropædagogerne efteruddannes ved eksterne kursusudbyder tilpasset deres niveau. Neuroterapeuterne efteruddannes ved eksterne kursusudbyder tilpasset deres niveau. Temadage: Der vil blive afholdt temadage omkring forflytninger ud fra principperne i AFFOLTER, FOT, BOBATH og LINP ved interne underviser/neuroterapeuter. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Side 38

Afrapportering af. Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Tønder Kommune 02.06.2015

Afrapportering af. Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Tønder Kommune 02.06.2015 Afrapportering af Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune Tønder Kommune 02.06.2015 1 Disponering Præsentation og disponering Generelt om evalueringsprojektet Interessante

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kommunerne Dato: i den midtjyske region:

Kommunerne Dato: i den midtjyske region: Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering

Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering Session J 6. danske rehabiliteringskonference Hotel Nyborg Strand 30. oktober 2013 Bjarne Rose Hjortbak Forsker og konsulent Sygeplejerske

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering Udbudsbetingelser Undervisning i Hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ordregivende myndighed 1 3. Tildelingskriterier 1 4. Tidsplan 2 5. Spørgsmål 2 6. Afgivelse af tilbud 2 7.

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret

Læs mere

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Palliation 2 3 Den opererede borger/patient 4 Velfærdsteknologi 2 5 Rehabilitering 2 6 Demens 2 7 2 Palliation

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark

Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark Syddanmarks udviklingsstrategi Udvikling af hjerneskaderehabiliteringen lægger sig op af KL s hjerneskadeudspil fra 2012. Arbejdsgruppens primære fokus og gruppens

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere