Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Ådalens Børnehus Specialafdelingen Kvalitetsrapport 2011 Handleplan 2012

2 2 Indholdsfortegnelse: side Kvalitetsrapport 3 Årsrapport/evaluering Pædagogisk udviklingsområde/plan Pædagogisk personale uddannelsesniveau 17

3 3 I specialafdelingen lægger vi meget vægt på løbende dokumentation og evaluering i det daglige pædagogiske arbejde, og vi har valgt SMTTE-modellen som gennemgående evalueringsredskab. Vi har derfor valgt også at udarbejde vores virksomhedsplan i denne model, så institutionens udvikling bliver tydeligere, også over årene. Virksomhedsplanen har status som personalets styringsredskab, samt informations rapport til politikere og andre interesserede, og er ikke at betragte som en introduktion til kommende forældre. Denne introduktion samt flere supplerende informationer om Ådalens Børnehus og Specialafdelingen kan til gengæld findes på vores hjemmeside: SAMMENHÆNG Åbningstid. Behandlingstilbud. Kontaktpædagog. Ådalens Børnehus er en kombi- institution med børnehavepladser og specialpladser til multihandicappede børn i alderen 0 7 år. Specialafdelingen er et behandlingstilbud hvor åbningstiden sikre en optimal personale dækning i den fulde tid, børnene er tilstede. Åbningstiden er derfor kl til kl , undtagen fredag hvor vi lukker kl Den faste personaledækning udgør 1 pædagog til 2 børn, samt en fuldtids ergoterapeut og en fuldtids fysioterapeut, hvilket bl.a. sikrer et helhedsorienteret behandlingstilbud.. Behandlingstilbuddet indebærer yderligere årlige møder mellem forældre og personalet, samt øvrige fagpersoner: talepædagog, psykolog, synskonsulent mv. som er bevilget til børnene efter konkret vurdering af deres behov. Endvidere har vi p.t. tilknyttet en musikterapeut, til nogen af børnene, som følge af at der pt. er 12 børn i specailafdelingen. Specialafdelingen er opdelt i to grupper: Tudserne og Skrubberne, efter børnenes funktionsniveau for bedst at kunne tilgodese alle børn. Gruppernes sammensætning ændres i takt med, hvilke børn, der pt. udgør børnegruppen. Grupperne fungerer dagligt i tidsrummet ca Hver pædagog har to børn, de er særligt ansvarlige for: Kontaktpædagog. Ansvaret gælder bl.a. kontakt til forældrene, som varetages via kontaktbøger, hjemmebesøg, barnets bog samt udviklingsbeskrivelser og individuelle læreplaner, som udarbejdes i samarbejde med ergo- og fysioterapeuterne. Kontaktpædagogen er ansvarlig for at tilrettelægge det daglige pædagogiske arbejde, så det er i overensstemmelse med barnets individuelle læreplan, og er ligeledes forpligtet til løbende at opdatere sin specialpædagogiske viden indenfor det område, hvor barnet befinder sig.

4 4 Hermed sikres, at én person har det overordnede overblik og følger det enkelte barn nøje, ligesom det sikrer forældrene en kontinuerlig kontakt. Det er vigtigt for os med gensidig tillid og kommunikation, forældre og personale imellem, og derfor inviterer vi til åben og tydelig dialog, også når det vedrører den svære erkendelse, det kan være for forældre, at have fået et handicappet barn. Det skal være trygt at aflevere sit barn i børnehaven, og vi respekterer den enkelte familie sådan, at der tages udgangspunkt i familiens særlige ønsker og behov, og sådan, at barnets dagligdag altid tilrettelægges i samarbejde med forældrene. Ergo - og fysioterapi. Den aktuelle indsats kan foregå individuelt eller i grupper, og behandlingen foregår hovedsagelig gennem aktiviteter og leg, idet legen er barnets naturlige måde at udfolde sig på. Ergoterapien har specielt fokus på barnets kommunikation, perception og finmotorik (herunder mund-, øjen- og håndmotorik), idet det er vigtigste forudsætninger for at barnets kan udvikle de sociale relationer og deltage i legen. At være i kontakt med andre mennesker og kunne bruge sin krop så frit som muligt er en forudsætning for at kunne deltage aktivt i leg og daglige aktiviteter, og børnene kan derfor have behov for forskellige hjælpemidler, som f.eks. specielt aktiveringsudstyr ved computere, pegetavler og bøger eller andet, der kompenserer for deres handicaps. Også barnets ansigtsmotorik har stor betydning hos børn med handicaps, idet en nedsat muskelfunktion ofte giver vanskeligheder med musklerne omkring munden, og kan give barnet problemer med at spise og udtale ord. Ergoterapeuten tilrettelægger her et målrettet øvelsesprogram, som kan anvendes både af personalet i dagligdagen og af forældrene derhjemme. Fysioterapien har særligt fokus på sanseintegration og barnets grovmotorik. At kunne sanse og opleve verden er en forudsætning for at opnå kendskab til sig selv i samspil med omgivelserne. Her sættes fokus på følesans, dybdefølesans, balance, syn og kropsopfattelse. Fysioterapeuten tilrettelægger behandling, som stimulerer barnets brug af sanserne, idet det er et vigtigt fundament for barnets motoriske udvikling. Samtidig trænes barnets basale færdigheder, som f.eks. hoved- og kropskontrol, krybe, rulle, kravle, sidde, gå, løbe osv., således at barnet får et højere funktionsniveau og bliver mere selvhjulpen. Ledelse og faglig udvikling. For at sikre sammenhæng og engagement i huset ledes institutionen af et ledelsesteam, bestående af leder, souschef og specialgruppens afdelingsleder. Der afholdes fælles møder både for husets samlede personale og for afdelingernes personale hver for sig. Møderne anvendes primært til faglig dialog gennem oplæg, foredrag og diskussion.

5 5 MÅL VISIONS- OG VÆRDIGRUNDLAG. Barnets potentialer og mange intelligenser. I specialafdelingen anvendes møderne desuden til udveksling af erfaringer, til sparring på faglige initiativer og for at sikre fælles faglig og tværfaglig tænkning. Det er således vigtigt for os løbende at videreudvikle den faglige dynamik og fastholde engagementet i den samlede personalegruppe, også på tværs af børnehave og specialafdeling. I specialafdelingen er vores mål at skabe trygge og udfordrende rammer, hvor børnene kan opleve nærværende og engagerede voksne, der har en positiv indfaldsvinkel: Det skal være rart, sjovt og udfordrende at komme i Ådalens Børnehus, og hvert barn skal tage hjem med en god og positiv oplevelse hver dag. Vi tager afsæt i, at hvert eneste barn har potentialer og ressourcer, og derfor tager pædagogikken og det behandlingsfaglige arbejde udgangspunkt i det enkelte barns læring: vi både kompenserer for de forskellige handicaps og forfølger barnets egne initiativer som ramme for barnets tilegnelse af kompetencer og færdigheder. Ved at formulere institutionens mål som et visions- og værdigrundlag, gives der plads til, at grundlaget både kan fungere som retningsgiver for den faglige udvikling i institutionen, som fokus for evalueringen af afdelingens praktiske arbejde, og samtidig giver det plads til, at barnets perspektiv kan udfoldes, uden at det skal tilpasses institutionens allerede givne målrationelle struktur eller behandlings-standarder. I Ådalens Børnehus prioriterer vi barnets potentialer og kompetencer, og anser intelligens som barnets mangesidige evner indenfor forskellige områder. Disse evner er forskellige fra barn til barn, og hvert barn har sine stærke sider og intelligenspotentialer. Howard Gardner tager udgangspunkt i, at alle mennesker har mindst 8 intelligenser, som vi i specialafdelingen har tydeliggjort gennem vores Intelligenshjul, som ses afbilledet først i virksomhedsplanen.. Gennem samspil med -, og i anerkendende relationer til andre mennesker lærer og tilegner barnets sig færdigheder og kompetencer i rammen af disse intelligenspotentialer. Når vi tager udgangspunkt i barnets stærke kompetencer, fanger vi barnets motivation og lysten til at lære, og barnets svage sider vil trækkes med i en udviklingsproces, idet barnets intentioner, initiativer og aktiviteter altid inddrager barnet selv som hel person, og ikke begrænser sig til at være rettet mod et teoretisk kompetence- eller behandlingsområde.

6 6 Barnet vil derfor i højere grad udvikle et positivt selvbillede i aktivitet, succes og selvtillid, frem for et negativt billede af sig selv med sårbarhed, tilbageholdenhed eller ligefrem passivitet. Barneperspektivet i det daglige arbejde. At arbejde med intelligenspotentialer betyder for os, at planlægningen af arbejdet nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i hvert enkelt barns stærke sider. Konkret kommer det til udtryk ved, at vi i vores status- og udviklingsbeskrivelser, af det enkelte barn, særligt er opmærksomme på at få beskrevet disse potentialer, - hvad barnet mestrer selv og med støtte. Disse beskrivelser udarbejdes med afsæt i, at de mange intelligenser kan grupperes i følgende kompetencer og færdigheder: A. Indfølefunktioner i sig selv og andre. Det personlige indre og den personlige omverden, emotionelt og socialt. B. Færdigheder og kundskaber. 1. Kropslige kinæstetiske kompetencer. 2. Musiske kompetencer. 3. Rumlige kompetencer. 4. Grønne kompetencer / naturen. 5. Sproglige kompetencer. C. Forståelse, logik, læring, normer og regler. Læringskompetencer, matematisk/logisk og eksistentielt. BØRNESYN OG PÆDAGOGISK TILGANG. Pædagogisk forholdemåde. I de individuelle læreplaner opstilles visioner, mål og delmål for barnets læring, med udgangspunkt i, hvad barnet viser os, at det er motiveret for, hvor dets læringspotentialer ses og hvor det har sine interesse områder Som en del af værdigrundlaget har vi endvidere integreret Marte Meo metodens særlige børnesyn og tilgang til barnet. Marte Meo betyder ved egen kraft og refererer (lige som Howard Gardner) til, at alle mennesker rummer potentialer til at danne erfaringer og tilegne sig kompetencer gennem en udviklingsstøttende dialog og tætte og anerkendende relationer. Børnesynet i Marte Meo handler om at tænke positivt, og finde barnets interesser og tiltag, og ad den vej arbejde med det, barnet viser os. En anerkendende pædagogik handler om, hvordan vi hele tiden påvirker og skaber os selv og hinanden gennem de relationer, vi indgår i. Marte Meo drejer sig altså om at fremme vores evne til at skabe et frugtbart og lærerigt samspil med barnet ved at møde barnet, hvor det er, lytte til barnet, se hvad barnet er optaget af, og svare anerkendende og værdsættende på barnets initiativer. Anerkendelsen styrker barnets følelse af at blive set og forstået, og dermed evnen til at mærke sig selv, og

7 7 værdsættelsen styrker barnets oplevelse af at være en del af det sociale fællesskab, som man kan tage del i/ afstand fra. Marte Meo tilgangen retter sit fokus imod, at vi selv bliver klogere på, hvordan vi skal agere overfor og være sammen med barnet, for bedst at fremkalde barnets evner til at være tilpas i relationen. Den positive tænkning giver barnet et større selvværd, giver glæde og nysgerrighed og danner basis for barnets fremadrettede læring. LÆRINGSSYN. Med en sådan positiv tilgang til barnet, tegner der sig også et særligt læringssyn, hvor barnet aktivt er mester for egen læring. Vi har her valgt Gregory Bateson s tilgang til læring, hvor læring er et livsvilkår og et grundelement i alle menneskers omgang med omverdenen. Læringen refererer altså altid til barnets processer, og ikke til omgivelserne. Når barnet lærer, vil det tilpasse sig til de omgivende forventninger og signaler i en for barnet hensigtsmæssig selvforandring. Barnets skaber derfor selv sin egen læring ved aktivt at vælge mulige handlestrategier, og (lige som Marte Meo) handler det derfor om, at vi som voksne er tydelige i vore signaler og anerkender barnets initiativer som læring. Barnet kan selvfølgelig kun vælge handlestrategier, som det kender og har erfaring med, og i interaktionen og samspillet mellem barnet og de voksne har det derfor stor betydning for barnet at anerkendelse og værdsættelse forstærker barnets konstruktive læreprocesser og giver muligheder for ny handling. Barnets læreprocesser i hverdagen. Barnet lærer grundlæggende i sådanne enkle læreprocesser, bestående af (forhåbentlig) positive forventning, - en anerkendende respons og en værdsættende forstærkning, hvor altså relationerne og det nære sociale samspil danner forudsigelige rammer og kontekster. Men barnet lærer også i langt mere komplekse situationer, - dobbelte læreprocesser hvor vi så at sige både lærer noget (som ovenfor), og lærer om den sammenhæng, kultur og kontekster, som læringen udfolder sig indenfor. F.eks. at lære både at spise selv, og lære hvad spise til aften betyder. Her er børnenes leg det fremmeste eksempel på dobbelte læreprocesser (at lære at lære), fordi barnet her kan eksperimentere med den oplevede virkelighed, selv kan konstruere en ny sammenhæng og forhandle mangfoldige kontekster frem, samtidig med at barnet øver sig i forskellige sociale roller. I specialafdelingen ser vi mange børn tage legeinitiativer og være opslugt af at kunne lege, og det har derfor stor betydning for dem at kunne mestre legen og opleve succes, på trods af forskellige f. eks. kommunikative handicaps. Ved at skabe mere forudsigelige rammer, strukturer og kontekster for børnenes

8 8 legeinitiativer, reducerer vi noget af kompleksiteten i legens læreprocesser, og barnet har derved lettere adgang til at tilegne sig legekompetencerne, ét succesfuldt skridt ad gangen i et positivt og konstruktivt læringsmiljø. Ved samtidig at sikre barnet oplevelser, erfaringer og udfordringer, f.eks. ved tureud-af-huset, som kan danne indhold i barnets leg, øges barnets lege- og handlerepertoire, og derved barnets motivation og lyst til at lære. TILTAG Behandling. Initiativer og aktivitetstilbud. I behandlingen anvender vi i specialafdelingen, foruden forskellige kommunikationsværktøjer, også neuropædagogikken, som har fokus på sammenhængen mellem de psykiske processer og hjerneskader, og kan forklare, hvordan hjerneskader påvirker børns udvikling og relationer til omgivelserne. Neuropædagogikken peger på barnets stærke sider, når forskellige dele af nervesystemet er beskadiget, hvorved vi bedre kan rette opmærksomheden mod barnets ressourcer og potentialer. Behandlingsmetoder og aktiviteterne er nærmere beskrevet på vores hjemmeside. For at tilgodese det enkelte barn og den individuelle læreplan, har vi endvidere opbygget en daglig struktur af aktiviteter og initiativer, som giver barnet tryghed og forudsigelighed, og som samtidig giver rum til leg. Vi lægger stor vægt på, at børnene i deres vågne timer udfordres og har mulighed for beskæftigelse, hvad enten det er med sansestimulerende legetøj og redskaber, eller det er via gode relationer til andre. På den måde mener vi, der skabes de bedst mulige lærings- og udviklingsbetingelser for børnene. Et børneperspektiv kræver samtidig rummelighed i strukturerne og en integreret tværfaglig tænkning bag planlagte aktiviteter og initiativer. De tiltag, som beskrives her, udgør derfor en vifte af de muligheder, vi benytter os af. Nogle af børnene kræver f.eks. megen pleje og omsorg, hvor faste spise- og pusletider bliver vigtige elementer i deres dagligdag. Her er det ekstra vigtigt, at vi er dygtige til at aflæse børnenes signaler, så aktiviteterne lægges, hvor børnene er friske og oplagte til leg. Sansestimulation og motorisk træning. Vore sanser udvikles gennem påvirkning fra de personer og de omgivelser, vi befinder os i, og da vore børn ofte ikke selv kan opsøge disse udfordringer, tilrettelægges dagen således, at aktiviteterne i vid udstrækning indeholder forskellig sansestimulation.

9 9 I de daglige aktiviteter kan vi f.eks. have fokus på høre, syn, lugte og følesansen, samt kropsbevidsthed. Ligeledes benytter vi vores snoezelrum så ofte som muligt. Sansestimulationen i snoezelrummet foregår ved lys og lydeffekter, så som musik, vandseng med lyd, vand boblerør, stjernehimmel osv. På samme måde indlægger vi fysiske og motoriske udfoldelser i vore daglige aktiviteter som en integreret del, fordi vore børn alle har forskellige motoriske vanskeligheder. Vi opfordrer og støtter dem til selvhjulpenhed og søger at give dem rum og plads til fysisk udfoldelse. Derfor tænker vi legen, naturen og legepladsen, som en naturlig del af den motoriske træning. Som en del af det tværfaglige arbejde tilbyder vi svømning i perioder. Svømning er en god måde at være sammen på og danner rammen om en god og anderledes motorisk og sansemæssig træning. Hver uge er vi på ture ud af huset til f.eks. skov, strand, byen, bibliotek og meget andet. Børnene får her nye oplevelser og gør sig erfaringer med livet udenfor institutionen, med vejr og vind, dyr og planteliv. Vi vægter traditionerne i årets løb, og holder f.eks. fastelavn, julehygge og påskefrokost, ligesom alle andre børnehaver, og har flere arrangementer sammen med børnenes familier. Kommunikation, musik og sociale relationer Plads til leg. Kommunikation er menneskers kontakt med omverdenen, og i dagligdagen er en af de vigtigste opgaver derfor at fange og tolke de signaler, de enkelte børn sender, så barnet bliver set og hørt og oplever respons og dialog. Det er samtidig vigtigt, at vi udfordrer og stimulerer barnets kontakt og kommunikation med omverdenen, og derfor anvender vi forskellige kommunikationsformer, som Tegntil-tale, billedmateriale i form af PCS, PECS, Pegetavler, Konkreter, 0-1 kontakter og talemaskine. Samtidig sætter vi ord på og bekræfter vore egne og barnets fysiske og følelsesmæssige handlinger, så barnet gang på gang hører de verbale ord i en sammenhæng, og således, at barnet føler sig anerkendt og tryg ved at udtrykke sig verbalt og kropsligt. Legen er barnets egen måde at lære og udvikle og træne sig på, så det er vigtigt for os, at de daglige aktiviteter giver rum og tid til leg. Vi deltager ofte i og starter evt. en leg for at vise børnene, hvordan man kan lege, og for at give dem mulighed for at imitere, lytte, se på osv. Vi indgår i legen ved f.eks. at tage nogle få initiativer for at få legen i gang, men er samtidig meget opmærksomme på, hvad der er barnets eget initiativ, så dette følges op i legen. Nogle børn kan selv starte og planlægge en leg, og så er det vigtigt, at vi skærmer om denne leg, giver ro, rum og plads, så legen ikke forstyrres unødvendigt.

10 10 TEGN Marte Meo og dokumentation som element i den faglige evaluering. I vores hverdag er dokumentation prioriteret højt, fordi det er vigtigt, både at fortælle barnets historie, og fordi målrettet dokumentation af barnets læreprocesser er afgørende for vores faglige evaluering. Vi anvender Marte Meo metoden, hvor vi videooptager episoder, bl.a. som dokumentationsmateriale. Efterfølgende sætter vi fokus på kommunikation og samspil, barn/voksen imellem. Med metoden har vi mulighed for at observere og analysere samspillet, og videomaterialet gør det muligt for os at skærpe egne naturlige udviklingsstøttende kommunikationspotentialer, så dét, vi siger og gør, er overensstemmende med de forestillinger, visioner og mål, der arbejdes ud fra. Metoden er derfor med til at sikre udviklingen af vores faglighed i det daglige arbejde med børnene. Da analyseprincipperne er enkle, iagttagelige og konkrete, sikrer dokumentationsmetoden samtidig, at vi alle har samme udgangspunkt og derfor taler og handler ud fra det samme. Analysen foretages i et samarbejde med hele personalegruppen i specialafdelingen, og vores erfaring er, at arbejdsmåden hurtigt giver positiv bonus på de problemstillinger, vi analyserer. Med Marte Meo er det blevet naturligt for os at se børnenes tegn, initiativer og sætte ord på dem, og hermed sikre, at vores værdigrundlag, børnesyn og læringssyn faktisk er en integreret del af vores pædagogiske handlemåder, som udtrykkes gennem anerkendende relationer, positiv dialog og samspil med udgangspunkt i barnets perspektiv. Videosekvenser anvendes i det hele taget i mange sammenhænge som det bedste dokumentationsmateriale, vi kender, idet det det fanger barnet i den hele situation og samspil, og viser os derved flere vinkler og barnets eget perspektiv. Videomaterialet suppleres med iagttagelser og praksis-beskrivelser, som vi samler bl.a. i logbøger, som er en form for dagbog. Logbøgerne sætter fokus på målene i barnets individuelle læreplan, og samler således dokumentationsmateriale til senere evalueringer, så vi kontinuerligt har mulighed for at justere og tilpasse vore initiativer og respons på barnets tegn og motivation.

11 11 Dokumentation som element i barnets læreprocesser. Dokumentation som element i overgange mellem institution, hjem og skole. Barnets tegn og initiativer i hverdagen synliggøres også gennem mange fotos, som vi hænger op i børnehøjde, så børnene selv kan kigge på dem og genopleve sig selv og situationen. Vi sætter også fotos ind i børnenes kontaktbog og barnets mappe, som vi anvender til sammen med barnet at fortælle barnets historier, og vi hænger børnenes kreative kunstværker op på væggene, så vi kan genkalde os farver og former og meget mere fra skabelsesprocessen. De gode samtaler, vi har ud fra vores forskellige dokumentationsformer: barnets spor og tegn -, er med til at styrke barnets selvopfattelse, selvfølelse og selvværd. Barnets kontaktbog er et vigtigt element i vores kommunikation med forældrene, da de fleste børn køres til og fra børnehaven i taxa. Her skriver vi om dagens forløb og supplerer med fotos. Billederne kan så også hjemme danne grundlag for forældrenes og barnets kontakt indbyrdes, og på den måde sikre en sammenhæng og overgang mellem hjem og børnehave. Samtidig giver det naturligvis forældrene bedre mulighed for at følge med i barnets daglige aktiviteter og udvikling. Vi udarbejder også en mappe med billeder og tekst til hvert enkelt barn, som fortæller om tiden i børnehaven, og barnet får herved sin egen historie, som f.eks. kan erindres og give fornemmelse af tidsepoker, når barnet til sin tid starter i skoletilbud. EVALUERING SMTTE-modellen. Individuelle læreplaner. Status-og udviklingsbeskrivelser Når et barn har gået i børnehaven i ca. 3 måneder, afholdes det første møde om barnet med deltagelse af forældrene, pædagoger, ergoterapeut og fysioterapeut, og mødets formål er at udarbejde barnets første individuelle læreplan. Inden dette første møde udfylder såvel personalet som forældrene et samtaleskema, som beskriver barnets ressourcer og problemstillinger. På denne måde kommer forældrene lettere på banen også med deres ønsker og behov, således at læreplanen allerede fra starten kan blive et fælles anliggende. Den individuelle læreplan tager sit afsæt i barnets initiativer og tegn, og sætter mål og fokus for det pædagogiske og behandlingsfaglige arbejde. Læreplanerne evalueres og justeres løbende, ca. 3 gange årligt. En gang om året afholdes evalueringsmøde for i fællesskab at evaluere på tiltagene omkring barnet, samt barnets mulige næste skridt. På mødet deltager forældre og alle involverede fagpersoner. Forinden mødet har kontaktpædagogen i samarbejde med ergo- og fysioterapeuterne haft ansvar for udarbejdelse af en skriftlig status- og udviklingsbeskrivelse, hvor det forskellige dokumentationsmateriale og tidligere læreplaner samles op til en overordnet evaluering af barnet. Såvel læreplaner som udviklingsbeskrivelser udarbejdes efter SMTTE-modellen

12 12 Årsrapport/evaluering af årene Praktisk pædagogik: Årene er brugt på, at implementere den ekstra plads vi fik, via tilbygningen. Det har betydet, at vi har kunne t dele børnene op efter funktionsniveau, og derved har kunnet give børnene de rammer de hver især havde brug for. Strukturen omkring hvert barns læreplan, som evalueres og justeres/ændres ca. hver 3. mdr., er nu implementeret rigtig godt i hverdagen. Lærerplanerne laves tværfagligt og fungerer rigtig godt. Det har højnet alles faglighed, og alle arbejder nu målrettet efter de fastlagte læreplaner. I starten var det lidt svært at finde tiden til, at 3 personer kunne gå fra og få skrevet læreplanerne, men da vi prioriterede dette forarbejde meget højt, har vi nu fået det sat ind i arbejdsplanen, således at det kun undtagelsesvis, ved sygdom eller lign., ikke kan lade sig gøre. Det har vist sig,at når man tager udgangspunkt i de tegn, som børnene viser os, hvor de er motiveret og selv udviser interesse, er det ikke noget problem at implementere læringsmålene i dagligdagen. Kontaktpædagogen har fokus på målene, men alle arbejder med de enkelte barns mål, og meget tit ser vi at målene er blevet opfyldt efter de 3 mdr. Det har været godt at målene er blevet så konkrete og målbare, og er afstemt efter hvad man kan nå på 3 mdr. ud fra de tegn barnet har vist os på forhånd. Evalueringen af Læreplanerne viste, at alle var tilfreds, og at alle fandt stort udbytte af dem. Alle var enige om, at det tværfaglige samarbejde var højnet, man havde større forståelse for hinanden fagområde og dermed mulighed for at lave fælles mål. Alle mente at arbejdet med børnene var blevet mere målrettet og at man fandt stor glæde ved synligheden af hvor lang man var nået, når målene var opfyldt eller ikke opfyldt, fordi det blev meget klart hvad der var gået godt og ikke gået så godt, og ofte hvorfor. Logbøgerne har vi arbejdet med igennem de sidst år, og det er stadig svært for os at finde et fælles fodslag, det er stadig meget forskelligt hvordan og hvor meget den enkelte bruger dem. Der er i året blevet udarbejdet nye retningslinjer for hvad der skal skrives i logbøgerne, således at de kunne blev mere brugbare i forhold til lærerplaner og udviklingsbeskrivelser. Men det er stadig vanskeligt at få skrevet de daglige observationer ned i logbogen. Ved evalueringen af logbøgernes anvendelse, blev det klart at behovet for at få disse notater er meget forskelligt afhængig af læringsmålenes art og børnenes funktionsniveau. Samtidig blev det kart at 3. månederes læreplanerne gør at behovet ikke er så stort længere, fordi der ikke går så længe imellem drøftelserne omkring det enkelt barn. Og man derved letter kan huske de observationer man har gjort sig.

13 13 Vi har i 2011 forsøgt at holde fokus på fælles forståelse af Howard Gardner og de mange intelligenser, hvordan vores dagligdag bygges herpå, og hvordan det kan synliggøres. Samtidig har vi forsøgt at sætte os ind i hvordan vores forskellige læringsstile, påvirker vores måde at optage ny viden på. Vi har gennemført et undervisningsforløb over 2 aftner, med ekstern underviser: Helle Fisker. Forløbet gav os mange aha oplevelser, da det blev meget synligt for os, at selv om børnene udviser få og ofte svage signaler, om hvordan de indlærer, så er det også indlæring når de skal tilegne sig noget nyt, f.eks. lære at spise med en gaffel, lære at kunne kommunikere med billeder/tegn, eller lære at bruge sit syn. Deres indlæring handler ikke om boglig indlæring, men ofte om social, motorisk, sansemæssig, sproglig /kommunikation mv. Når vi uformer lærerplanerne, tager vi udgangspunkt i de tegn børnene viser os, hvor de er motiveret, hvad de pt. er optaget af osv., men har ikke haft fokus på hvordan deres læringsstil er. Vi er nu blevet opmærksom på, at netop når man skal indlære noget svært, er det vigtigt at have fokus på de forskellige læringsstile, som er den måde vi hver især lettes indlærer på. Indlærer barnet bedst i stille rum, i rum hvor der sker aktivitet, i mørke, i lys, skal barnet helst siddes stille eller skal det svære indlæres via motorisk aktivitet osv. Der er mange faktorer, der kan spille ind. Da børnene ofte er svære at aflæse, betyder det, at vi som personale, må være meget observerende på børnene, når de skal indlære noget, og afprøve forskellige metoder, for ad den vej at blive klogere på hvordan det enkelt barn indlærer. Det har været en svær proces for os, og vi er ikke nået ret langt, dels fordi vi samtidig har arbejdet med læreplaner og fået dem implementeret i hverdagen og dels fordi vi ikke rigtig har kunnet finde fodslaget i det med observationerne. Alle synes, det er meget spændende, og alle vil gerne arbejde videre med det, så det er det vi gør i Økonomi: Vi har sparet på udgifterne i og har på den måde fået sparet vores underskud væk. Hvilket vil sige at vi gik ud af 2011 med et lille overskud. Vi har stort set holdt børnetallet, og fået alle pladser fyldt op, hvilket har været en medvirkende årsag til at det kunne lade sig gøre at få budgettet i balance igen. Samtidig har vi sparret på vikar dækning og musikterapi, for at kunne holde budgettet.

14 14 Pædagogisk udviklingsområde/plan 2012 Vi har valgt at beskrive vores kommende pædagogiske indsatsområder gennem SMTTE- modellen, idet det giver os et godt overblik, samt bedre muligheder for løbende at få evalueret og fulgt op på vores indsats. Sammenhæng: I 2011 havde vi fokus på læringsstile og Howard Gardner, men nåede ikke at få det implementeret i dagligdagen, således at det også er synligt i hverdags aktiviteter og i læreplaner, evalueringer mv. Ligeledes fik vi i 2011 en viden omkring læringsstile, som vi skal arbejde vider med. Vi vil derfor i 2012 arbejde vider med dette område. Mål: Tiltag: Målet for det kommende år, må derfor være fortsat at arbejde med at synliggøre vores pædagog i forhold til Howard Gardner, og at arbejde med, hvordan vi får implementeret de enkelte børns læringsstile i deres læringsplaner. -At der i læreplansudarbejdelsen sættes fokus på hvordan barnet indlærer bedst. -At det enkelt barn er under udredning for læringsstile. -At pædagogerne optager video, af barnet i forskellige læresituationer. -At der afprøves forskellige læringstiltag/stile, for ad den vej at finde frem til barnets læringsstil. -At der på stue/gruppemøder snakkes om hvilke læringssile der er observeret. - At der i logbøgerne gøres notater hvis man har observeret et barns læringsstil eller det modsatte, at man har observeret at netop denne læringsstil ikke duede. -At der på stue/gruppemøder vises video af de enkelt børn, med henblik på at se efter læringsstile, således at vi hjælper hinanden med at få øje på det. Tegn: At vi sætter flere ord på hvordan vi bruger Howard Gardner i hverdagen, hvordan vores hverdag faktisk er bygget op omkring tanken, om det hele barn og de mange intelligenser. - At vi har et overblik over hvilke læringsstil nogle børn bruger.

15 15 Tegn: - At vi har ser og snakker om hvilke læringsstile,vi ser hos de enkelt børn. - At vi ofte har video med på møder, hvor vi finder tegn på læringsstile. - At vi ser og er mere bevidste om hvilke læringsstile vi ser hos børnene. - At personalet har en fælles indgangsvinkel til Howard Gardner - At teorierne afspejler sig i udviklingsbeskrivelserne. - At man i læreplanerne kan se hvilken intelligens/læringsstil der arbejdes med. Evaluering: Efter en lang afprøvnings/arbejdsperiode vil der blive udarbejdet et Evalueringsskema, således at det bliver synligt, hvor vi står, hvor meget vi har fået implementeret teorierne, og hvordan vi kommer videre.

16 16 Sammenhæng: Vi har igennem det sidst årstid, oplevet at børnene har behov for aktiviteter og socialt samvær, på tværs af de stuer de er på. Og har oplevet at det kan være svært at sammensætte stuerne således at alle behov dækkes. Vi har derfor arbejdet med hvordan vi kan tilgodese alle børns behov. Vi vil gerne arbejde mere på tværs og sammensætte grupper på tværs af stuerne, og samtidig tilgodese det enkelte barns behov. Det er vigtigt for os at vi får barnets motivation, og behov forrest, frem for aktiviteten forrest, hvilket kræver meget planlægning og struktur. Vi ønsker alle at vores lokaler afspejler vores pædagogik, med hensyn til Howard Gardner og læringsstile, så vi vil også arbejde på at få nyindrettet lokalerne, samtidig med at vi hver især får ansvarsområder. Mål: Tiltag: At vores lokaler afspejler vores pædagog. At vi arbejder på tværs af stuerne i fællesskab med fys/ergo, og alle føler at der er tid og rum til at nå det enkelt barn, arbejde med deres læreplan mv., i strukturen..-få indrettet vores lokaler til fælles brug, -Få fordelt ansvarsområderne for de enkelte rum og deres anvendelse. -Arbejde på at finde gruppesammensætninger, så alle børn får dækket deres behov. - Lave SMTTE model på vores aktiviteter, - Via video se tegn på om aktiviteten giver børnene det de har behov for, på gruppemøder. Tegn: -At børnene bruger alle rum efter hensigten - At rummene afspejler vores pædagogik - At børnenes læreplaner kan rummes i strukturen -At aktivitets planlægning falder let for personalet Evaluering: - At aktiviteter løbende justeres efter de tegn børnene viser os på enten i aktiviteten eller efterfølgende på videoen. Strukturen tages løbende op på gruppemøder, hvor den løbende evalueres.

17 17 Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Antal stillinger ergoterapeu + 1 fysioterepeu Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) 1 praktikant Personale uden en pædagogisk uddannelse 1 0 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 3 2 Personale med uddannelse som ressourceperson - Tale/hørepædagog - praktikvejleder -ergo- Castiillo morales terapeut Elever/studerende tæller som ikke uddannet personale.

18 18 Lederens uddannelsesniveau Leder med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) X Sæt kryds og evt. kommentar 1 Afdelingsleder for specailafd. (er også medregnet under det pædagogisk personale) Leder der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Leder uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Torvet Nyborg

Ådalens Børnehus Specialafdelingen Kvalitetsrapport 2013 Handleplan

Ådalens Børnehus Specialafdelingen Kvalitetsrapport 2013 Handleplan Ådalens Børnehus Specialafdelingen Kvalitetsrapport 2013 Handleplan 2014-15 2 Indholdsfortegnelse: Side Kvalitetsrapport 3 Årsrapport/evaluering 2013 11 Pædagogisk udviklingsområde/plan 2014 14 Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål: Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14

Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Den alsidige personlige udvikling Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Alsidig personlig udvikling Vi forstår

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon: Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER SOCIALE KOMPETENCER Vi vil hjælpe barnet med: At kunne sige til og fra At vide hvordan man er en god ven eller kammerat At lære at respektere egne og andres grænser At kunne vente og udsætte egne behov

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere