Virksomhedsplan for Nyborgværkstedet 2014.

Transkript

1 Virksomhedsplan for Nyborgværkstedet 2014.

2 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. 1.1 Beskrivelse af institutionen/gruppen Nyborgværkstedet er et dagbeskæftigelsestilbud for borgere, mellem 18 og 67 år, med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller borgere, som har behov for særlig støtte. De borgere, som er indskrevet og tilknyttet tilbuddet, bliver i resten af virksomhedsplanen omtalt som medarbejdere. Det er medarbejderrådet, som har besluttet, at de gerne vil omtales som medarbejdere i hverdagen. De ansatte bliver i virksomhedsplanen og hverdagen omtalt som personale. Nyborgværkstedet er beliggende i industrikvarteret i den vestlige del af Nyborg, ca. 3 km fra Nyborg banegård, hvorfra der jævnligt afgår tog og busser til hele Fyn. Der er stoppesteder til den offentlige trafik i en radius af meter fra værkstedet. Da vi ligger i udkanten af byen, er der kun 5 min. gang til skov og marker. Nyborg er en havneby, så afstanden til vandet er kun et par km. Værkstedet er et etplansbyggeri fra 1982, som er indrettet handicapvenligt med diverse hjælpemidler, automatiske hoveddør og handicaptoiletter. Rumfordelingen giver gode muligheder for forskelligartede aktiviteter både i mindre grupper og større forsamlinger. Huset er delt op via en lang fordelingsgang, hvorfra der er adgang til 6 fløje med diverse lokaler. Fløjene indeholder kantine, administration, IT værksted, Samspil/kunst, motionsrum og produktion. Derudover er der metalværksted, musiklokale, reception og vores egen genbrugsbutik, Kramboden. Selv om vi ligger i et industrikvarter, har vi en 4 tdl. stor grund, hvor der er anlagt blomsterbede, grønsagshave, drivhus, boldbane, bålplads, æblelund m.m, som passes af vores udehold. Tilbuddet kan deles op i fire hovedkategorier: Beskæftigelse Undervisning Aktiviteter Social omsorg og fællesskab

3 1.2 Institutionen/gruppens størrelse Nyborgværkstedet er normeret til 38 pladser under 103, beskyttet beskæftigelse og 26 pladser under 104, aktivitets- og samværstilbud, i lov om social service. Belægningen i 2013, for 103 var på 101 % og 104 var på 91 %. I 2013 var der ansat 17 personaler, fordelt på følgende faggrupper; pædagoger, ergoterapeut, værkstedsassistenter, kontorpersonale, pædagogstuderende, fleksjob`ere, rengøring og ledelse. 2. Kvalitetsstandarder Her beskrives de ændringer samt begrundelse for ændringer af kvalitetsstandarder som institutionen/gruppen har fået godkendt af Social- og Familieudvalget gennem de sidste 2 år. Institutionens/gruppens kvalitetsstandarder vedlægges som bilag. Der er ikke planlagt ændringer i kvalitetsstandarderne. 3. Status Her beskrives, hvordan årene er gået set i forhold til de seneste 2 års målsætninger, herunder en vurdering af, i hvilket omfang de opstillede mål er realiseret. Afsnittet skal være en del af et ledelsesinformationssystem. 3.1 Opfølgning/evaluering i forhold til de seneste 2 års planer Socialpædagogisk bistand, vejledning og planlægning, samt beskæftigelse: I starten af 2012 blev det i det daværende Brugerråd, besluttet at brugerne i fremtiden skal benævnes som medarbejdere. Derfor vil vi i Virksomhedsplanen og i fremtidige skrifter, benævne bruger som medarbejder og de ansatte som personale. Personalet har i de sidste 2 år haft et løbende fokus på deres tilgang og forventninger til medarbejdernes egne kompetencer og selvstændighed i opgaverne. Der er udviklet flere ansvarsområder i huset, som medarbejderne har ansvaret for at udføre og holde i orden. Eksempelvis: Kælderområdet, brændeproduktionen, vaskeriet, garnproduktionen, social mentor og opgørelse af kasseapparat m.m. Personalet har gradvist sluppet kontrollen og planlægningen af opgaverne med det sigte at lægge mere ansvar over til medarbejderne. Det har været en øjenåbner for flere af os gamle i faget at se medarbejdernes

4 engagement og grundighed i deres ansvarsområder. Det er vores erfaring, at medarbejderne tager ansvaret på sig og sætter en ære i, at tingene er i orden. De medarbejdere, som har fået ansvarsområder, er i de fleste tilfælde blevet udpeget og spurgt om det konkrete ansvarsområde. Personalet har vurderet, hvem der havde kompetencerne og interesse i de enkelte områder, da dette er vigtigt for succes. Der er stadigvæk behov for, at personalet i korte perioder støtter og vejleder medarbejderne, men den generelle vurdering er, at medarbejderne er vokset med opgaverne. Derfor er dét, at give medarbejderne ansvar for opgaverne stadigvæk et fokusområde, som vi hele tiden skal være opmærksomme på. Synliggøre medarbejdernes ønsker og behov: Brugerdreven innovation var et af de nye udviklingsværktøjer, som vi i personalegruppen ville afprøve sammen med medarbejderne. Tanken var, at medarbejderne ved hjælp af et Drømmeværksted skulle evaluere temaerne for Vi samlede konkrete effekter, dvs. ting som skulle beskrive indholdet i de forskellige temaer, som blev udstillet i et lokale. Det var så tanken, at medarbejderne sammen med en personale (drømmetyderen) skulle lade sig inspirere af effekterne og derigennem evaluere temaindholdet. Evalueringen fungerede for den del af medarbejderne, som formåede at tænke abstrakt, men vi måtte erkende, at en stor del af vores medarbejdere ikke fik udbytte af den brugerdrevne innovation. Derfor er det vores vurdering, at denne form ikke kan bruges i fremtidige evalueringer. Aktiviteter: I løbet af 2012 og 2013 har der været afholdt flere sportsstævner i IVDF regi, som vi har deltaget i. Vi har deltaget og trænet til motionsløb, svømmestævne, hockeystævne og cykelløb. Sidstnævnte er Nyborgværkstedet arrangør for. Formidling/kontakt: Som led i en selvstændighedsproces har vi afskaffet kontaktbøgerne for den største del af medarbejderne. Der er stadig, som vi forventede, en gruppe medarbejdere, der har et stort behov for, at der kommunikeres skriftligt imellem os og bostedet. Den gruppe benytter stadig kontaktbøger, som der skrives i efter behov. Hvis vi har brug for at kontakte personalet i bosteder eller støtte/kontaktpersoner fra kommunens korps, ringer eller mailer vi. Vi har også indkaldt til uformelle møder, hvis der er opstået et akut behov for, at vi i fællesskab får løst et problem eller en konflikt. Opretholdelse af personlige færdigheder: Vi har brugt forskellige hjælpeværktøjer til diverse opgaver i produktionen for at kompensere for medarbejdernes handicap: Det kan f.eks. være en optegning af det antal objekter, der skal pakkes i poser, så medarbejderen kan deltage i pakkeopgaver, selvom vedkommende ikke tæller så godt. Generelt opfordrer vi alle medarbejdere til at udføre de opgaver, som de selv er i stand til for ikke at fratage dem deres kompetencer. Øvelse i dagligdagens aktiviteter er også med til at vedligeholde kompetencer. Vi bruger stadig meget billedmateriale i hverdagen, som kompenserer for

5 medarbejdernes manglende læsefærdigheder. Derudover er en pædagog fra IT-temaet i samarbejde med en pædagog fra et bosted i gang med at opstarte et projekt med elektroniske læsepenne. Det skal hjælpe de medarbejdere, der ikke kan læse, så de bliver selvstændighedsgjort i forhold til indkøb, færden udenfor hjemmet m.m. Samvær og fællesskab: Efter deltagelse i projekt GRAM oprettede vi et hold medarbejdere, der kunne hjælpe i temaerne, hvis der opstod konflikter af social karakter. Rejseholdet, som vi kaldte gruppen, har ikke været særlig brugt. Det virker som om, at temaerne selv løser de konflikter, der opstår hen ad vejen. Derudover er der en grundlæggende stemning af anerkendelse i huset, der betyder, at mobning ikke tolereres. Vi har oplevet, at en stor del af de unge mennesker, der er kommet ind i huset ( både indskrevet under 103 og unge kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik) har haft en anden omgangsform, end vi bruger her på Nyborgværkstedet. Personalet har brugt mange ressourcer på at integrere den nye gruppe i huset og har lagt stor vægt på, at respekt for hinanden både i tale og handlinger er centrale værdier for os, hvilket har haft god effekt. I medarbejderrådet har vi talt en del om, hvilke signaler man udsender, hvis han hele tiden brokker sig og er fejlfinder, og det er vigtigt, at møderne i medarbejderrådet ikke bruges til negativ brok over hverdagens trivialiteter, men derimod skal møderne bruges til øget medarbejderindflydelse og konstruktiv udvikling af Nyborgværkstedet. Undervisning: Da vi besluttede at afholde musikfestival i 2013, var vi enige om, at vi måtte drosle ned for andre aktiviteter. Vi suspenderede kursusudvalget i 2013 for at lægge kræfter i planlægning af festivalen. Der har derfor ikke været afholdt kurser i dette regi. Men rundt i arbejdstemaerne har der været undervisning, hvis der har været behov for opkvalificering til diverse opgaver. I produktionen har de bl.a. afholdt et kursus i håndtering af motorsav, sikkerhedsbestemmelser m.m. Vi har stadig FVU undervisning i dansk på Nyborgværkstedet, som er på tværs af temaerne.

6 4. Indsatsområder for de næste 2 år Her beskrives de generelle, bruger- samt personalerelaterede udfordringer og mål. Beskrivelsen skal detaljeret beskrive, hvordan disse mål kan nås og evalueres i løbet af årene. Dette er et dialogværktøj i forhold til brugere, ansatte, Socialafdelingen, Social- og familieudvalg m.fl. 4.1 Beskrive rammerne for arbejdstilrettelæggelsen mv. for de aktuelle tilbud. Storebælt festival. Et af indsatsområderne i 2015 bliver planlægningen og afholdelse af Storebælt festivalen for anden gang. Personalet og styregruppen har, efter debut en i 2013, besluttet at festivalen skal afholdes hvert andet år. Forventningen er, at vi med de erfaringer vi har fra i 2013, kan bruge færre timer på planlægningsdelen. Vi er også blevet klogere vedr. ansøgning til fonde og legater, vi skal søge meget specifikt på en blivende genstand frem for midler til lys og lyd. Det er tanken at hæve tilskuerantallet til ca. 900, hvilket indebærer flere frivillige og et større set up på forplejnings- og toiletforholdene. I evalueringen blev det klart, at vi i 2015 skal have mere fokus på fordelingen af personaleressourcerne i ugerne op til afholdelsen. Et af løsningsforslagene kunne være at inddrage de kommunale bosteder fra Nyborg i planlægningen og afholdelsen af festivalen. Medarbejderne skal i de opgaver og områder, hvor det er muligt, inddrages mere i planlægningen og udførelsen. Målet er at skabe en festival for og med udviklingshæmmede. Projekt KLAR. I forbindelse med den nye Pensions- og fleksjobreform har vi sammen med jobcentret opstartet projekt KLAR d. 1. august KLAR er målrettet unge kontanthjælpsmodtagere, som på baggrund af store indlæringsmæssige og sociale vanskeligheder er langt fra arbejdsmarkedet. De har behov for et meget rummeligt og stærkt støttende forløb for at få afdækket deres evt. ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Der er bevilget løn til en mentor i 1 år, som i fællesskab med tilbuddene på Nyborgværkstedet skal skabe en hverdag for de unge kontanthjælpsmodtagere, hvor det at komme på arbejde, klare almindelig daglig livsførelse (ADL) og en begyndende tilknytning til arbejdsmarkedet begynder at spire. Det er målet, at vi kan skabe et lærings- og rummelighedsmiljø for disse borgere, som i høj grad ligger på kanten af og i mange tilfælde udenfor, det som det ordinære arbejdsmarked kan rumme. Målet er at få afdækket deres ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. I forbindelse med projektet har vi af det lokale beskæftigelsesråd fået bevilget kr til IT systemet Deviso. Systemet er en let tilgængelig vurderingsplatform til personalet på Nyborgværkstedet og jobcentret, for at afklare om indsatsen for den enkelte borger skaber udvikling eller stagnation.

7 Ferietur : Traditionen tro skal overskuddet fra Kramboden omsættes til tilskud til en ferietur, så medarbejderne kan komme afsted på en 4 dages ferie med en lille egenbetaling. I samarbejde med en gruppe medarbejdere, har vi valgt at tage til feriecenter Sea west i fire dage med fuld forplejning. Vi lægger stor vægt på det sociale samvær på turen, og medarbejderne skal bo sammen i 8 personers feriehuse. Derudover bruges der 1 dag på en udflugt og 1 dag på fællesaktiviteter på feriecentret. Ferieturen er i høj grad en prioritering, vi gør for at udvikle medarbejdernes sammenhold og øge den enkeltes sociale kompetencer. Derudover fylder turen meget i alles bevidsthed inden turen, hvor vi glæder os sammen. Efter turen har vi nogle goder minder, som betyder meget for vores fælles identitetsfølelse. Personer i skånejob: I Nyborg Kommune har man valgt, at Nyborgværkstedet har opfølgningen på de personer i vores målgruppe, der er i skånejob. Det betyder, at Nyborgværkstedet pt. har indskrevet 5 borgere, der alle arbejder i job med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked. Indskrivningen betyder, at borgerne kan komme på Nyborgværkstedet én dag om ugen og derudover bliver de inviteret til alle arrangementer, ferieture osv. Arbejdet med opfølgningen er nu blevet systematiseret, så jobkonsulenten fra Nyborgværkstedet tager ud og besøger medarbejderne på deres arbejdsplads ca. hver 8. uge. Der bliver spurgt ind til, hvordan det går ud fra de samme faste punkter ved hvert besøg ( trivsel, stabilitet, hygiejne, samarbejde, opgaveløsning, evt. kundehåndtering) for at kunne spotte evt. udfordringer og i lige så høj grad for at kunne dokumentere en udvikling i borgerens kompetencer. Borgerne tilbydes, og opfordres, til at deltage i vores jobklub, som afholdes ca. hver 8. uge, hvor de 5 borgere mødes og kan snakke om de fordele og udfordringer, der er ved at have et skånejob. Jobkonsulenten vil her kunne lave små undervisningsforløb, der har betydning for gruppen; der skal snakkes om hygiejne, takt og tone, samarbejde, kommunikation og andre relevante emner. Nye målgrupper: Fordelingen af indskrevne medarbejdere under henholdsvis 103 og 104 har ændret sig de senere år. Det har betydet, at vi fra 2013 har ændret normeringen, så vi nu har 38 pladser under 103 og 26 pladser under 104. Derudover rummer huset op til 10 unge mennesker fra projekt KLAR og 4 borgere i virksomhedspraktik. Da sidstnævnte 2 grupper er unge mennesker i afklarende forløb, betyder det, at gennemsnitsalderen falder betydeligt på Nyborgværkstedet. Det betyder, at målgruppen er bred (både funktionsmæssigt og aldersmæssigt) og det er en udfordrende opgave at få alle grupper godt integreret i huset. Vores fokus er at lære medarbejderne respekt for hinanden og en forståelse for, at vi alle har noget at byde ind med. Vi opfordrer de velfungerende medarbejdere til at yde omsorg for de svagere medarbejdere, hvilket begge

8 parter profiterer af. Neuropædagogisk efteruddannelse: Hele organisationen har besluttet, at der i 2013 og 2014 ikke skal afholdes temadage. Vi satser i stedet på en massiv efteruddannelse af personalet i løbet af 14 og 15. Folketinget har afsat en kompetencefond på 66 mill for overenskomstperioden Vi har modtaget midler til at sende de første 5 ansatte på en 4 ugers neuropædagogisk efteruddannelse udbudt af Neuropædagogisk Kompetencecenter ( en afdeling under University College Nordjylland) med start i januar 14. I foråret 2014 søges der om midler ved Kompetencefonden til at sende de næste 6 medarbejdere af sted på uddannelsen. Muligheden for at få finansieret 80 % af udgifterne til efteruddannelsen, har vi taget som en fantastisk chance for at få opkvalificeret personalegruppen. Ved at hele personalegruppen får et fælles udgangspunkt og en fælles forståelsesramme( neuropædagogikken), gavner det medarbejderne på Nyborgværkstedet ved, at vi som personale bliver bedre i stand til at matche forventninger/krav til medarbejdernes reelle kompetencer og psykiske formåen. Sundhed: For at øge det fysiske aktivitetsniveau, udbyder vi forskellige sportsaktiviteter det kommende år. Hver tirsdag har medarbejderne mulighed for at deltage i forskellige sportsaktiviteter, lige pt. spilles der hockey, badminton og indendørs fodbold i en nærliggende hal. I sommerhalvåret skal der cykles og spilles udendørs fodbold. Hver 2. fredag tages der i svømmehallen. Alle sportsaktiviteterne er på tværs af husets temaer, så de medarbejdere, der har lyst, kan tilmelde sig. I vores kantine/cafe sælger vi fortrinsvis enkle sunde retter, sparer på fedtstoffet, bager grovboller og sælger frugt til mellemmåltider. Sodavand og slik sælges ikke til hverdag. Uden at have en nedskrevet kostpolitik, har vi en klar holdning til, at tilbuddet i cafeen skal være sundt, og frugt og grønt er en naturlig del af udbuddet. Synlighed: Nyborgværkstedet vil gerne være synlig og tiltrække nye medarbejdere. Vi vil gerne være et sted, som de unge i vores målgruppe foretrækker som beskæftigelse. Vi bruger de sociale medier til at profilere os og fortælle vores historier. Nyborgværkstedet har en profil på facebook og har oprettet ny hjemmeside, hvor videoer fra hverdag og fest lægges ind.

9 5. Visioner (de langsigtede) En beskrivelse af de overvejelser og synspunkter institutionen/gruppen fagligt ser som den største udfordring på såvel kort som langt sigt. Vision: Vores vision er at indgå i og præge udviklingen af beskæftigelsestilbuddet for borgere med behov for støtte. At skabe et motiverende, inspirerende og dynamisk sted, der tager afsæt i medarbejdernes egne ønsker, drømme og behov. Vi har alle sammen pligt til at udvikle og flytte vores syn på, hvad der kan lade sig gøre, glæde os over andres succeser og fastholde retten til at drømme stort. Mission: Vi skal motivere og inspirere medarbejderne til at åbne mulighedernes døre og støtte dem i de udfordringer, der kommer. Vi skal have fokus på vores tilgang og forventninger til medarbejdernes kompetencer, selvstændighed i arbejdsopgaverne og det social fællesskab. Dette stiller i høj grad krav til, hvordan vi selv møder udfordringer og hvordan vi, som rollemodeller, agerer og signalerer, når vi skal prøve/lære noget nyt. Vi skal hele tiden være bevidste om det store ansvar, vi som rollemodeller har i forhold til den kultur, der hersker på stedet. Vi skal skabe et dynamisk miljø, hvor den fremadrettede, udviklende og positive indstilling er omdrejningspunktet. Et dynamisk miljø opstår, når alle oplever sig selv som en positiv del af udviklingen, og de gode historier bliver til fælleseje. Udfordringen: Den nye pensions- og fleksjobsreform kan få betydning for vores fremtidige belægningsprocent og tilgang af borgere. Derfor skal vi åbne op for andre målgrupper, som kunne udvikles i et socialfagligt beskæftigelsestilbud.

10 Torvet Nyborg