Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU"

Transkript

1 Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis har været uden specielt videnskabeligt fokus i flere århundreder; men blandt andet computerindustriens udvikling betød en ændring af dette forhold. I starten af 1980 erne havde computerindustrien udviklet sig så meget, at den begyndte at formulere sig om at udvikle kunstig intelligens. Dette satte fokus på selve intelligensbegrebet. Hvad er menneskelig intelligens egentlig? Hvordan er den menneskelige hjernes funktion, hvordan er det neurologiske systems funktion i forhold til læring og ikke mindst: hvad er læring? Hidtil havde videnskaben og industrien arbejdet ud fra monointelligensbegrebet; men på dette tidspunkt kom der i forsøget på at afklare de menneskelige intelligens- og læringsforhold andre muligheder frem. Multiintelligensbegrebet blev fremført af Hovard Gardner m. fl. Dette ændrede syn på og viden om intelligens og læring medførte at videnskaben begyndte at undersøge nye områder herunder kropslig læring. Feltet omkring kropslig læring var hidtil af filosofien blevet betragtet og benævnt som tavs viden. Nu bruges også andre betegnelses som kroppens læring, kropslig læring, kropslige erfaringer og kundskaber, praktisk klogskab, embodied knowledge og Technical learning and thinking. Hidtil havde området som nævnt videnskabeligt blevet behandlet filosofisk bl.a. af forskere som M. Merleau-Ponty (Merleau-Ponty. 1994), B. Molander (Molander. 1993), B. Gustavsson (Gustavsson. 2000) og S.Wackerhausen (Wackerhausen. 1998). I løbet af 1980 erne og senere kom der i søgen efter andre intelligens- og læringsopfattelser andre videnskabsgrene og forskere i spil. I nordisk sammenhæng var en del denne forskning centreret i Arbejdslivscentrum i Stockholm, hvor K. Johannessen (Johannessen. 1999) var en af medarbejderne. Her søgte man at afklare enkeltheder i begrebet tavs viden, og samtidig søgte man at afklare om tavs viden skulle/kunne italesættes. 1

2 Lave & Wenger (Lave & Wenger ) arbejdede ud fra etnologisk og socialpsykologisk afsæt rundt i verden med at afklare læringsforholdene hos forskellige faglige grupperinger. H. & S. Dreyfus (H. & S. Dreyfus ) arbejdede ud fra deres videnskabelige afsæt som filosof og naturvidenskabsmand med at undersøge, hvorledes kropslige viden opsamles og kvalificeres hos den enkelte. Deres forskning omkring intuitiv ekspertise var også et bidrag til at afklare området omkring kropslig læring, og et bidrag i debatten om mulighederne for at skabe kunstig intelligens. Efterhånden blev feltet bearbejdet så meget og på en sådan måde at betegnelsen tavs viden og læring i dette felt blev udvidet eller erstattet af begreber som kropslige erfaringer og kundskaber, håndværksfaglighed, Art/Craft/Design, Technical learning and thinking, kropslig klogskab, æstetikdidaktik og håndværksdidaktik. Den kropslige klogskab er bl.a behandlet af Benn, J., Illum, B. & Kragelund, M. i artiklen Hverdagens erfaringsrum i fagdidaktisk perspektiv (Benn, J., Illum, B. & Kragelund. 2004). Mesterlære Ved diskussioner af didaktiske forhold vedrørende læring i det håndværksmæssige og kropslige felt relateres ofte historisk og reelt til mesterlære. Mesterlærebegrebet er et både historisk og på mange andre måder overordentlig komplekst område. Problemet med diskurser, hvor mesterlærebegrebet indgår, er afgrænsningen af mesterlærens forskellige delelementer. Kompleksiteten fremgår af nedenstående figur, der måske endda ikke indeholder alle delelementer i begrebet. Historiske forhold Økonomiske kompetencer Sociale forhold Læringssystemer Uddannelses forhold Erhvervskompetencer Håndværksfaglige færdigheder Mesterlærens kompleksitet Figur 1 (Illum p. 71) 2

3 Det, der i denne sammenhæng interesserer, er de didaktiske forhold i mesterlæren, såvel i et fralærings- som et tillæringsperspektiv, og disse forhold er set fra forskellige videnskabelige perspektiver repræsenteret i områderne sociale forhold, læringssystemer og uddannelses forhold. I forhold til kropslig læring, læring i praksis er det dog områderet med læringssystemer, der er interessant. Et læringssystem definerer jeg i denne sammenhæng således: I de fleste uddannelsesforløb findes på det tidspunkt, hvor uddannelsen etableres, en bestemt hensigt med hensyn til hvilke videns- og færdighedsmål, der ønskes fremmet hos den enkelte. Der vælges så fra uddannelsesstedet, det være sig en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, en metode til at fremme indlæringen af den ønskede viden og færdighed. På grundlag af den givne undervisning/eksemplificering kan der foregå en læring hos den enkelte studerende eller lærling, en læring, der kan aflæses som en mere eller mindre varig adfærdsændring som et resultat af erfaringer, kundskaber og øvelser ved eget valg af aktiviteter, arbejde og opgaver (Hansen. 1998). Sammenhæng omkring mål, indhold, metode og læringsprofil kalder jeg i denne forbindelse for et læringssystem. Det er ud fra denne definition indeholdende adskillige parametre klart, at der kan findes forskellige læringssystemer. (Illum p. 61). Mesterlærens læringssystem kan ud fra Lave & Wenger s (Lave & Wenger. 1991) og Lave & Wenger s (Lave & Wenger. 1999) beskrivelser sammenfattes til fire fokusområder, der er kendetegnende for denne form for læringssystem: Situeret læring, legitim perifer deltagelse, sidemandsoplæring og evaluering i praksis. Situeret læring angiver at den enkelte lærer i selve situationen. Ifølge de nævnte videnskabsfolk lærer den enkelte, mens vedkommende er i situationen, uanset om læringen er forekommende i forhold til mester, svend eller en anden lærling. Den legitime perifere deltagelse relaterer til, at der ligger et aftaleforhold af mere eller mindre formel art til grund for uddannelsesforløbet. Sidemandsoplæringen begrundes i, at den enkelte lærling også kan lære, og måske ikke mindst gør det, i forhold til andre lærlinge (ligestillede), og endelig vil evaluering i praksis sige, at den enkelte får sit arbejde konkret bedømt i forhold til den praksissituation, hvori det indgår. Da teorien om situeret læring kom frem i slutningen af 1980 erne blev den godt modtaget. Den virkede som en god forklaringsmodel for de forhold, der gjorde sig gældende i feltet. 3

4 Men efter nogen tid blev denne teori om situeret læring sat under pres. Fra flere sider blev det fremført, at den konkrete kropslige læring, der som intelligensområde var interessant, ikke kunne forklares udelukkende ved hjælp af teorien om situeret læring. Et par af skeptikerne i Danmark var Merete Munk og Jens Rasmussen, der gennemarbejde teorien om situeret læring for at undersøge den for læringsmæssige forhold. Deres resultat kan læses i bogen Mesterlære retur (Munk. 2002), hvori de opsummerer deres argumentation på følgende måde: Videre er det blevet vist, at mesterlæren ikke skelner mellem læring og socialisering, og at mesterlæren ikke er en teori om læring, men udelukkende omhandler socialisering. (Munk p. 114) Processens dialog Min tilgang til det håndværksmæssige læringsfelt (håndværksdidaktik eller æstetikdidaktik) er mere af didaktisk og fag faglig art end af social beskaffenhed. Det er en didaktisk interesse, der søger at afklare de læringsmæssige forhold, der hænger sammen med den kropslige faglige erfarings- og kundskabsdannelse. Derfor betød Merete Munk og Jens Rasmussen benævnelse af situeret læring som en socialiseringsteori en del, idet det afklaredes, at der så også måtte være et mere håndværksmæssigt, kropsligt læringsfelt. Det betød, at det læringssystem, der anvendtes i mesterlæren, måtte se anderledes ud end hidtil antaget. Læringsfeltet måtte bestå af både en social (situeret) læringsdel og en kropslig håndværksmæssig faglig del. Det betød at følgende model kunne skitseres: Mesterlærens læringsforløb Den sociale læring Situeret læring/legitim perifer deltagelse Den håndværksmæssige læring/færdighedslæring Faglig og personlig identitetsdannelse Mesterlærens samlede identitetsdannelsesforhold Figur 2. (Illum p). 4

5 Denne model, og de muligheder der hermed fremkom, betød muligheder for at fokusere den kropslige læring, den håndværksmæssige læring også kaldet læring i praksis. Gennem tidligere analytisk arbejde i forhold til didaktiske forhold i det manuelle håndværksmæssige læringsfelt og egne konkrete kropslige erfaringer ønskede jeg at undersøge læringsforholdene i det manuelle håndværksmæssige læringsfelt. Dette forskningsarbejde resulterede i teorien om processens dialog (Illum ). Denne teori forklarer læringsforhold i praksis som et handlingsforløb, en proces, hvor den en enkelte med sit værktøj (af en art) møder materialet i selve processen med henblik på at løse et problem (at fremstille noget). Dialog skal i denne betydning opfattes metaforisk, idet den person, der med sit værktøj bearbejder et materiale på denne måde, sender et argument ind i processen. Materialets ændrede form vil afgive et svar, der så aflæses, høres af personen. Denne sansning reflekteres så i forhold til det relevante hukommelsesregister, og på denne måde er der mulighed for enten at udføre noget allerede lært eller at lære nyt. Dette kan afbildes som nedenstående figur: Produkt/hensigt Proces Menneske + værktøj Materiale Processens dialog føres i feltet inde i trekanten, i selve processen mellem produkt/hensigt, menneske + værktøj og materiale. Ud fra ovenstående er definitionen på at lære sig kropslige erfaringer og kundskab eller praktisk klogskab følgende: at bearbejde et bestemt materiale med et bestemt værktøj i en bestemt hensigt i en sansebåren refleksion. Refleksion, der egentlig betyder spejling, og rent læringsmæssigt forholder sig til vore hukommelsesregistre, kan således forholde sig til både intellektuelle, sociale og kropslige kundskabsområder og erfaringer. Den ovenfor argumenterede læring, der foregår kropsligt gennem processens dialog, kan antages at være en meget gammel læringsform i praksis for menneskene, måske den oprindelige læringsform, der blev 5

6 udviklet, således at mennesket kunne overleve og udvikle sig den konkrete kontekst, i det konkrete hverdagsliv (Illum. 2004). Den videnskabelige interesse omkring læring i praksis har i dag mindst to hovedområder. I det ene område søger man at afklare de didaktiske forhold i selve læringsrummet. Læreren har fået en anden rolle og betydning i det didaktiske felt. Forskningsprogrammet Medier og it i et læringsperspektiv på DPU arbejder i dette felt. I det andet område beskæftiger forskere sig med selve læringen, som den foregår hos den enkelte i praksisfeltet. Praksislæringen eller dannelsen af kropslige erfaringer og kundskaber bliver fokuseret forskningsmæssigt med bl.a. didaktisk, pædagogisk, neurologisk, neuropædagogisk, socialt og kulturelt perspektiv. Referencer: Benn, J., Illum, B. & Kragelund, M. (2004). Praktisk klogskab: Hverdagens erfaringsrum i fagdidaktisk perspektiv. I: Schnack, K. (red.). Didaktik på kryds og tværs. (s ). København. Danmarks Pædagogiske Universitet. Bergström, M. (1998). Neuropædagogik: en skole for hele hjernen. København. Reitzel. Dreyfus, H & S. (1991). Intuitiv ekspertise: Den bristede drøm om tænkende maskiner. København. Munksgaard. Dreyfus, H. (2002). Livet på nettet. København. Reitzel. Gardner, H. (1997). De mange intelligensers pædagogik. København. Gyldendals Undervisning. Gardner, H. (1999). Den intelligente skole. København. Gyldendal. Gustavsson, B. (2000). Kunskapsfilosofi. Wahlström & Widstrand. Illum. B. (2004). Håndværk som almen aktivitet for menneskelig eksistens. I: Sandven, J. (2004) Sløyden, minoritetene, et flerkulturelle og det internasjonalt perspektiv. Techne. Forskning i slöjdpedagogik og slöjdvetenskap B:13/2004. Illum. B. (2005). Det manuelle håndværksmæssige og læring processens dialog. PH.d. afhandling. Danmarks pædagogiske universitet. København. Illum. B. (2006). Learning in practice practical wisdom the dialog of the process. I:Borg, Kajsa & Erixon, Per-Olof. (2006). Journal for Research in Teacher Education. Theme: Sloyd Tradition in Transition. Nr The Faculty Board for Teacher Education. Umeå, Sweden. 6

7 Johannesen, K. (1999). Noen aspekter ved taus kunnskap. PLF-rapport nr. 2/99. Bergen Lave, J & Wenger, E. (1991). Situated learning: Legitimate peripheral partipitation. Cambridge. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. København. Hans Reitzel. Molander, B. (1993). Kunskap i handling. Göteborg. Daidalos. Munk, M. (2002). Mesterlære retur. København. Unge Pædagoger. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999). Mesterlære: Læring som social praksis. København. Hans Reitzel. Merleau-Ponty, Maurice. (1994). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg. Det lille forlag. Wackerhausen, Steen. (1998). Det skolastiske paradigme og mesterlære : temaer omkring tavs viden. Århus. Århus Universitet, Network for Non-Scholastic learning (Working papers ; 2/1998). 7

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Håndværk som almen aktivitet for menneskelig eksistens.

Håndværk som almen aktivitet for menneskelig eksistens. Håndværk som almen aktivitet for menneskelig eksistens. I denne artikel vil jeg diskutere problemstillingen vedrørende håndværkets betydning for menneskene generelt og prøve at afklare forholdene omkring

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen . Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Erkendelse, viden og læring (15 ECTS)

Erkendelse, viden og læring (15 ECTS) DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET ÅRHUS, efterår 2014 Holdnr. Erkendelse, viden og læring (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Lærere: Oliver Kauffmann (olka@dpu.dk),

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Erkendelse, viden og læring (15 ECTS)

Erkendelse, viden og læring (15 ECTS) EMDRUP, efterår 2013 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Holdnr. Erkendelse, viden og læring (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Fagansvarlig(e): Sune Frølund (sufr@dpu.dk)

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig

Læs mere

Daniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Daniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning I dette eksamensessay har jeg valgt at tage udgangspunkt i Jean Laves tekst Læring, mesterlære og social praksis fra 1999. Det valg har jeg blandt andet taget på baggrund af en personlig interesse for

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Læring i hjemkundskab

Læring i hjemkundskab Læring i hjemkundskab at hjemkundskabe ARTIKEL: 2 Her skal man bruge sine hænder og sin krop, og man skal bruge sin hjerne. Det gør man også i andre fag, men man skal jo finde ud af, hvor meget man skal

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

21.5.2013. ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier.

21.5.2013. ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier. 21.5.2013 ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier. I praksis hænger læreplanstemaerne uløseligt sammen Kultur Natur Sprog Person Krop Social Direkte og indirekte læring Læring er en proces,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.

1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Certificering BDI-ide

Certificering BDI-ide Certificering BDI-ide Certificering til varetagelse af praktikfaget og praktikmoduler i LU13 Evalueringer af praktikken samt brugerundersøgelser viser, at der er stor kvalitetsmæssig variation i vejledning

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING.

TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING. TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING. INDHOLD Casepræsentation (LOB) Casearbejde i grupper Koblinger og muligheder Den gode tværfaglige

Læs mere

INNOVATION I PRAKSIS. Intro

INNOVATION I PRAKSIS. Intro INNOVATION I PRAKSIS Intro Min vej ind i innovation Pædagogikum Mp3-afspillere Innovationskursus Anvendelse i praksis hjælp! Først et hurtigt vue på innovationsbestræbelserne på det gymnasiale område:

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

VIA OUT forsker i udeskole

VIA OUT forsker i udeskole VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere