Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU
|
|
- Anne Marie Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis har været uden specielt videnskabeligt fokus i flere århundreder; men blandt andet computerindustriens udvikling betød en ændring af dette forhold. I starten af 1980 erne havde computerindustrien udviklet sig så meget, at den begyndte at formulere sig om at udvikle kunstig intelligens. Dette satte fokus på selve intelligensbegrebet. Hvad er menneskelig intelligens egentlig? Hvordan er den menneskelige hjernes funktion, hvordan er det neurologiske systems funktion i forhold til læring og ikke mindst: hvad er læring? Hidtil havde videnskaben og industrien arbejdet ud fra monointelligensbegrebet; men på dette tidspunkt kom der i forsøget på at afklare de menneskelige intelligens- og læringsforhold andre muligheder frem. Multiintelligensbegrebet blev fremført af Hovard Gardner m. fl. Dette ændrede syn på og viden om intelligens og læring medførte at videnskaben begyndte at undersøge nye områder herunder kropslig læring. Feltet omkring kropslig læring var hidtil af filosofien blevet betragtet og benævnt som tavs viden. Nu bruges også andre betegnelses som kroppens læring, kropslig læring, kropslige erfaringer og kundskaber, praktisk klogskab, embodied knowledge og Technical learning and thinking. Hidtil havde området som nævnt videnskabeligt blevet behandlet filosofisk bl.a. af forskere som M. Merleau-Ponty (Merleau-Ponty. 1994), B. Molander (Molander. 1993), B. Gustavsson (Gustavsson. 2000) og S.Wackerhausen (Wackerhausen. 1998). I løbet af 1980 erne og senere kom der i søgen efter andre intelligens- og læringsopfattelser andre videnskabsgrene og forskere i spil. I nordisk sammenhæng var en del denne forskning centreret i Arbejdslivscentrum i Stockholm, hvor K. Johannessen (Johannessen. 1999) var en af medarbejderne. Her søgte man at afklare enkeltheder i begrebet tavs viden, og samtidig søgte man at afklare om tavs viden skulle/kunne italesættes. 1
2 Lave & Wenger (Lave & Wenger ) arbejdede ud fra etnologisk og socialpsykologisk afsæt rundt i verden med at afklare læringsforholdene hos forskellige faglige grupperinger. H. & S. Dreyfus (H. & S. Dreyfus ) arbejdede ud fra deres videnskabelige afsæt som filosof og naturvidenskabsmand med at undersøge, hvorledes kropslige viden opsamles og kvalificeres hos den enkelte. Deres forskning omkring intuitiv ekspertise var også et bidrag til at afklare området omkring kropslig læring, og et bidrag i debatten om mulighederne for at skabe kunstig intelligens. Efterhånden blev feltet bearbejdet så meget og på en sådan måde at betegnelsen tavs viden og læring i dette felt blev udvidet eller erstattet af begreber som kropslige erfaringer og kundskaber, håndværksfaglighed, Art/Craft/Design, Technical learning and thinking, kropslig klogskab, æstetikdidaktik og håndværksdidaktik. Den kropslige klogskab er bl.a behandlet af Benn, J., Illum, B. & Kragelund, M. i artiklen Hverdagens erfaringsrum i fagdidaktisk perspektiv (Benn, J., Illum, B. & Kragelund. 2004). Mesterlære Ved diskussioner af didaktiske forhold vedrørende læring i det håndværksmæssige og kropslige felt relateres ofte historisk og reelt til mesterlære. Mesterlærebegrebet er et både historisk og på mange andre måder overordentlig komplekst område. Problemet med diskurser, hvor mesterlærebegrebet indgår, er afgrænsningen af mesterlærens forskellige delelementer. Kompleksiteten fremgår af nedenstående figur, der måske endda ikke indeholder alle delelementer i begrebet. Historiske forhold Økonomiske kompetencer Sociale forhold Læringssystemer Uddannelses forhold Erhvervskompetencer Håndværksfaglige færdigheder Mesterlærens kompleksitet Figur 1 (Illum p. 71) 2
3 Det, der i denne sammenhæng interesserer, er de didaktiske forhold i mesterlæren, såvel i et fralærings- som et tillæringsperspektiv, og disse forhold er set fra forskellige videnskabelige perspektiver repræsenteret i områderne sociale forhold, læringssystemer og uddannelses forhold. I forhold til kropslig læring, læring i praksis er det dog områderet med læringssystemer, der er interessant. Et læringssystem definerer jeg i denne sammenhæng således: I de fleste uddannelsesforløb findes på det tidspunkt, hvor uddannelsen etableres, en bestemt hensigt med hensyn til hvilke videns- og færdighedsmål, der ønskes fremmet hos den enkelte. Der vælges så fra uddannelsesstedet, det være sig en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, en metode til at fremme indlæringen af den ønskede viden og færdighed. På grundlag af den givne undervisning/eksemplificering kan der foregå en læring hos den enkelte studerende eller lærling, en læring, der kan aflæses som en mere eller mindre varig adfærdsændring som et resultat af erfaringer, kundskaber og øvelser ved eget valg af aktiviteter, arbejde og opgaver (Hansen. 1998). Sammenhæng omkring mål, indhold, metode og læringsprofil kalder jeg i denne forbindelse for et læringssystem. Det er ud fra denne definition indeholdende adskillige parametre klart, at der kan findes forskellige læringssystemer. (Illum p. 61). Mesterlærens læringssystem kan ud fra Lave & Wenger s (Lave & Wenger. 1991) og Lave & Wenger s (Lave & Wenger. 1999) beskrivelser sammenfattes til fire fokusområder, der er kendetegnende for denne form for læringssystem: Situeret læring, legitim perifer deltagelse, sidemandsoplæring og evaluering i praksis. Situeret læring angiver at den enkelte lærer i selve situationen. Ifølge de nævnte videnskabsfolk lærer den enkelte, mens vedkommende er i situationen, uanset om læringen er forekommende i forhold til mester, svend eller en anden lærling. Den legitime perifere deltagelse relaterer til, at der ligger et aftaleforhold af mere eller mindre formel art til grund for uddannelsesforløbet. Sidemandsoplæringen begrundes i, at den enkelte lærling også kan lære, og måske ikke mindst gør det, i forhold til andre lærlinge (ligestillede), og endelig vil evaluering i praksis sige, at den enkelte får sit arbejde konkret bedømt i forhold til den praksissituation, hvori det indgår. Da teorien om situeret læring kom frem i slutningen af 1980 erne blev den godt modtaget. Den virkede som en god forklaringsmodel for de forhold, der gjorde sig gældende i feltet. 3
4 Men efter nogen tid blev denne teori om situeret læring sat under pres. Fra flere sider blev det fremført, at den konkrete kropslige læring, der som intelligensområde var interessant, ikke kunne forklares udelukkende ved hjælp af teorien om situeret læring. Et par af skeptikerne i Danmark var Merete Munk og Jens Rasmussen, der gennemarbejde teorien om situeret læring for at undersøge den for læringsmæssige forhold. Deres resultat kan læses i bogen Mesterlære retur (Munk. 2002), hvori de opsummerer deres argumentation på følgende måde: Videre er det blevet vist, at mesterlæren ikke skelner mellem læring og socialisering, og at mesterlæren ikke er en teori om læring, men udelukkende omhandler socialisering. (Munk p. 114) Processens dialog Min tilgang til det håndværksmæssige læringsfelt (håndværksdidaktik eller æstetikdidaktik) er mere af didaktisk og fag faglig art end af social beskaffenhed. Det er en didaktisk interesse, der søger at afklare de læringsmæssige forhold, der hænger sammen med den kropslige faglige erfarings- og kundskabsdannelse. Derfor betød Merete Munk og Jens Rasmussen benævnelse af situeret læring som en socialiseringsteori en del, idet det afklaredes, at der så også måtte være et mere håndværksmæssigt, kropsligt læringsfelt. Det betød, at det læringssystem, der anvendtes i mesterlæren, måtte se anderledes ud end hidtil antaget. Læringsfeltet måtte bestå af både en social (situeret) læringsdel og en kropslig håndværksmæssig faglig del. Det betød at følgende model kunne skitseres: Mesterlærens læringsforløb Den sociale læring Situeret læring/legitim perifer deltagelse Den håndværksmæssige læring/færdighedslæring Faglig og personlig identitetsdannelse Mesterlærens samlede identitetsdannelsesforhold Figur 2. (Illum p). 4
5 Denne model, og de muligheder der hermed fremkom, betød muligheder for at fokusere den kropslige læring, den håndværksmæssige læring også kaldet læring i praksis. Gennem tidligere analytisk arbejde i forhold til didaktiske forhold i det manuelle håndværksmæssige læringsfelt og egne konkrete kropslige erfaringer ønskede jeg at undersøge læringsforholdene i det manuelle håndværksmæssige læringsfelt. Dette forskningsarbejde resulterede i teorien om processens dialog (Illum ). Denne teori forklarer læringsforhold i praksis som et handlingsforløb, en proces, hvor den en enkelte med sit værktøj (af en art) møder materialet i selve processen med henblik på at løse et problem (at fremstille noget). Dialog skal i denne betydning opfattes metaforisk, idet den person, der med sit værktøj bearbejder et materiale på denne måde, sender et argument ind i processen. Materialets ændrede form vil afgive et svar, der så aflæses, høres af personen. Denne sansning reflekteres så i forhold til det relevante hukommelsesregister, og på denne måde er der mulighed for enten at udføre noget allerede lært eller at lære nyt. Dette kan afbildes som nedenstående figur: Produkt/hensigt Proces Menneske + værktøj Materiale Processens dialog føres i feltet inde i trekanten, i selve processen mellem produkt/hensigt, menneske + værktøj og materiale. Ud fra ovenstående er definitionen på at lære sig kropslige erfaringer og kundskab eller praktisk klogskab følgende: at bearbejde et bestemt materiale med et bestemt værktøj i en bestemt hensigt i en sansebåren refleksion. Refleksion, der egentlig betyder spejling, og rent læringsmæssigt forholder sig til vore hukommelsesregistre, kan således forholde sig til både intellektuelle, sociale og kropslige kundskabsområder og erfaringer. Den ovenfor argumenterede læring, der foregår kropsligt gennem processens dialog, kan antages at være en meget gammel læringsform i praksis for menneskene, måske den oprindelige læringsform, der blev 5
6 udviklet, således at mennesket kunne overleve og udvikle sig den konkrete kontekst, i det konkrete hverdagsliv (Illum. 2004). Den videnskabelige interesse omkring læring i praksis har i dag mindst to hovedområder. I det ene område søger man at afklare de didaktiske forhold i selve læringsrummet. Læreren har fået en anden rolle og betydning i det didaktiske felt. Forskningsprogrammet Medier og it i et læringsperspektiv på DPU arbejder i dette felt. I det andet område beskæftiger forskere sig med selve læringen, som den foregår hos den enkelte i praksisfeltet. Praksislæringen eller dannelsen af kropslige erfaringer og kundskaber bliver fokuseret forskningsmæssigt med bl.a. didaktisk, pædagogisk, neurologisk, neuropædagogisk, socialt og kulturelt perspektiv. Referencer: Benn, J., Illum, B. & Kragelund, M. (2004). Praktisk klogskab: Hverdagens erfaringsrum i fagdidaktisk perspektiv. I: Schnack, K. (red.). Didaktik på kryds og tværs. (s ). København. Danmarks Pædagogiske Universitet. Bergström, M. (1998). Neuropædagogik: en skole for hele hjernen. København. Reitzel. Dreyfus, H & S. (1991). Intuitiv ekspertise: Den bristede drøm om tænkende maskiner. København. Munksgaard. Dreyfus, H. (2002). Livet på nettet. København. Reitzel. Gardner, H. (1997). De mange intelligensers pædagogik. København. Gyldendals Undervisning. Gardner, H. (1999). Den intelligente skole. København. Gyldendal. Gustavsson, B. (2000). Kunskapsfilosofi. Wahlström & Widstrand. Illum. B. (2004). Håndværk som almen aktivitet for menneskelig eksistens. I: Sandven, J. (2004) Sløyden, minoritetene, et flerkulturelle og det internasjonalt perspektiv. Techne. Forskning i slöjdpedagogik og slöjdvetenskap B:13/2004. Illum. B. (2005). Det manuelle håndværksmæssige og læring processens dialog. PH.d. afhandling. Danmarks pædagogiske universitet. København. Illum. B. (2006). Learning in practice practical wisdom the dialog of the process. I:Borg, Kajsa & Erixon, Per-Olof. (2006). Journal for Research in Teacher Education. Theme: Sloyd Tradition in Transition. Nr The Faculty Board for Teacher Education. Umeå, Sweden. 6
7 Johannesen, K. (1999). Noen aspekter ved taus kunnskap. PLF-rapport nr. 2/99. Bergen Lave, J & Wenger, E. (1991). Situated learning: Legitimate peripheral partipitation. Cambridge. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. København. Hans Reitzel. Molander, B. (1993). Kunskap i handling. Göteborg. Daidalos. Munk, M. (2002). Mesterlære retur. København. Unge Pædagoger. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999). Mesterlære: Læring som social praksis. København. Hans Reitzel. Merleau-Ponty, Maurice. (1994). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg. Det lille forlag. Wackerhausen, Steen. (1998). Det skolastiske paradigme og mesterlære : temaer omkring tavs viden. Århus. Århus Universitet, Network for Non-Scholastic learning (Working papers ; 2/1998). 7
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereMotorik og arenaer i et bredt perspektiv
Gør tanke til handling VIA University College Motorik og arenaer i et bredt perspektiv Mandag d. 4. juni 2018 Grethe Sandholm, Lektor. Master i lærerprocesser. Via University College Mail: gsa@via.dk GSA
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH
Model for praktisk færdighedsudøvelse Praktiske færdigheder i sygeplejen Indhold på workshoppen Hvorfor er forskning og udvikling af praktiske færdigheder i sygeplejen vedkommende Udviklings- og forskningsarbejde
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereHåndværk som almen aktivitet for menneskelig eksistens.
Håndværk som almen aktivitet for menneskelig eksistens. I denne artikel vil jeg diskutere problemstillingen vedrørende håndværkets betydning for menneskene generelt og prøve at afklare forholdene omkring
Læs mereFortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen
Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen -Om hvordan rekonstruerede dragter (måske) kan anvendes i en museumspolitisk strategi Afgræsning og empirisk
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereStærke og sunde børn
Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen?
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereLæring i hjemkundskab
Læring i hjemkundskab at hjemkundskabe ARTIKEL: 2 Her skal man bruge sine hænder og sin krop, og man skal bruge sin hjerne. Det gør man også i andre fag, men man skal jo finde ud af, hvor meget man skal
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereLearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet
vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet er et forskningsbaseret tidsskrift med fokus på læremidler, didaktik og teknologi. Læremidler defineres som: Medier og
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereFællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)
Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereErkendelse, viden og læring (15 ECTS)
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET ÅRHUS, efterår 2014 Holdnr. Erkendelse, viden og læring (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Lærere: Oliver Kauffmann (olka@dpu.dk),
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereErgoterapi, viden, abduktion og profession
Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs merePersonlig kompetenceudvikling for unge
Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen
Læs mereTavs videns eller... praktisk klogskab
Tavs videns eller...... praktisk klogskab Et bidrag med henblik på at afdække og diskutere problematikker omkring begrebet tavs viden dels som begreb og dels som forekomst i håndværksmæssig læring. Abstrakt:
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereINDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som blev udarbejdet ved DPU i 2009 Det følgende omhandler faglige rammer og genstand
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereSpecialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereErkendelse, viden og læring (15 ECTS)
EMDRUP, efterår 2013 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Holdnr. Erkendelse, viden og læring (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Fagansvarlig(e): Sune Frølund (sufr@dpu.dk)
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFællesskabende didaktikker
Fællesskabende didaktikker v/ Helle Rabøl Hansen. Ekstern lektor DPU / cand.jur / Ph.d. i pæd.psyk 27. sept. 2012. Århus Lærerdiskurser om inklusion Hvor mange inklusionsbørn har du Man kan fra et tolerancefagligt
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mere