Sammenhængende forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhængende forløb"

Transkript

1 SAMMENHÆNG I INDSATSEN UDARBEJDET AF JAN JENSEN Sammenhængende forløb Videnscenter for Hjerneskade

2 Rapporten er udarbejdet af: Cand. Psych. og neuropsykolog Jan Jensen og Hjerneskaderådgivningen, Fyns Amt Udgiver: Videnscenter for Hjerneskade med støtte fra Socialministeriet Denne publikation kan fås ved henvendelse til: Videnscenter for Hjerneskade Sanatorievej Stouby - DK Tlf Publikationen kan også downloades fra: Udgivet: August 2004 Grafisk design: storm & p, Tryk: Kailow Graphic A/S Gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt med korrekt kildeangivelse

3 SAMMENHÆNG I INDSATSEN Sammenhængende forløb hvordan kan rehabiliteringsindsatsen for mennesker med erhvervet hjerneskade indrettes, så der bliver flydende overgange imellem de forskellige sektorer, det offentlige og hverdagslivet UDARBEJDET AF JAN JENSEN

4 K Indhold Forord Fra vision til handling Afsnit 1 Perspektiveringens struktur Indledning Afsnit 2 Sammenfatning af satspuljeprojekterne Baggrunden for projekterne Formålet med projekterne Fællesnævnerne for projekterne Erfaringer fra projekterne Konklusion Afsnit 3 Tilløb til perspektivering Skiftet mellem faserne Karakteristika for fase Karakteristika for fase Karakteristika for fase Paradigmeskiftet Barrierer Fremmere

5 INDHOLD Afsnit 4 Perspektivering anvendelsen af fremmere Lovgivningen og forsyningsansvaret Koordinerings-, rådgivnings- og udredningsteamet som løsningsmodel Redskaber Afsnit 5 Afledte udviklingsperspektiver Knowhow Synlighed Bæredygtighed Efterskrift/UTOPIA! Bilag

6 K Forord I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1999 besluttede Folketinget, at der skulle anvendes 55 millioner kr. til at fremme genoptræningseller rehabiliteringsindsatsen i kommuner og amter. I perioden herefter blev der iværksat udviklingsprojekter i samtlige amter og nogle kommuner. At sikre en optimal nyttiggørelse af viden og erfaringer fra de igangsatte projekter har været af stor vigtighed. Videnscenter for Hjerneskade blev derfor fra starten inddraget i arbejdet med den opgave at forestå en løbende indsamling, bearbejdning og formidling af viden og erfaringer fra de mange udviklingsprojekter. Med denne bevilling blev det muligt at følge op på de initiativer, der var taget i sygehussektoren med Sundhedsstyrelsens redegørelser om apopleksibehandlingen i Danmark og om de traumatiske hjerneskader. Redegørelserne indeholdt en række anbefalinger vedrørende indsatsens organisering og indhold. Anbefalingerne omhandlede i første række sygehussektorens opgaver, men berørte også en række forhold, som rakte ind i de sektorer, der havde ansvaret for indsatsen efter udskrivningen. Sundhedsstyrelsens redegørelser blev på den måde et naturligt udgangspunkt for at se nærmere på de udviklingsbehov, der var inden for den sociale sektor og undervisningsområdet. Fokus for de projekter, der blev iværksat, spændte meget vidt inden for det samlede indsatsområde, og nærmere informationer om projekternes indhold i såvel bredde som dybde kan man orientere sig om på Videnscenter for Hjerneskades hjemmeside: Det viste sig ret snart, at der var nogle områder, der især trådte frem som vigtige for ansøgerne. Dette var baggrunden for, at videns- og erfaringsudvekslingen blev sat i system ved dannelsen af et antal projektfamilier, hvor projekter med sammenfaldende temaområder mødtes med passende mellemrum for med hinanden at kunne redegøre for og drøfte projekternes status og forskellige problemstillinger i forbindelse med afviklingen. 4

7 FORORD Efterfølgende blev det besluttet at lave en sammenfatning med udgangspunkt i erfaringerne fra fire af disse familier. De fire publikationer omhandler: Sammenhængende forløb hvordan kan rehabiliteringsindsatsen for mennesker med erhvervet hjerneskade indrettes, så der bliver flydende overgange imellem de forskellige sektorer, det offentlige og hverdagslivet. Arbejde og fritid efter en erhvervet hjerneskade. Uddannelse af personale specialisering af personale, der arbejder med mennesker med erhvervet hjerneskade. ICF som redskab i rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade. Herudover blev der udarbejdet en femte publikation: Den historiske udvikling i rehabiliteringen af hjerneskadede i Danmark. Denne publikation sammenfatter og diskuterer udviklingen i indsatsen i forhold til mennesker med hjerneskade, som den er foregået igennem de sidste ca. 20 år. Publikationerne kan bestilles hos Videnscenter for Hjerneskade eller downloades fra videnscenterets hjemmeside. Ikke alle de iværksatte projekter er indeholdt i ovennævnte sammenfatninger. En samlet oversigt findes på Videnscenter for Hjerneskades hjemmeside, ligesom de også er tilgængelige der. På hjemmesiden fremgår det også, hvor projekterne er afviklet, hvad de har omhandlet, og hvortil henvendelse om yderligere informationer kan rettes. Lars Gjesing 5

8 K Fra vision til handling For år siden betød en svær hjerneskade ofte, at et normalt, aktivt liv med familie, arbejde, interesser, håb og drømme med et slag blev ændret til en passiv tilværelse på plejehjem. Selv når det drejede sig om børn og helt unge, kunne en hjerneskade betyde et liv uden udfordringer blandt ældre, ofte demente medborgere. Dengang mente man, at skadet hjernevæv ikke kunne gendannes, og derfor fandtes der ingen tilbud om genoptræning af kognitive funktioner. En række pionerer med Anne-Lise Christensen i spidsen har imidlertid vist, at der er gode muligheder for genoptræning af hjerneskadede. Danmark er i dag foregangsland på dette område. Lykkeligvis blev den faglige indsats fulgt op af stor politisk velvilje, sådan at vi i dag har en national strategi på hjerneskadeområdet med et tidligt, intensivt behandlingstilbud for de svært skadede i Øst- og Vestdanmark og et net af apopleksiafsnit over hele landet, hvor 60-70% af apopleksipatienterne behandles. Efter hospitalsbehandlingen tilbydes mange med erhvervet hjerneskade rehabilitering på genoptræningscentre i landets amter eller på de landsdækkende genoptræningscentre: Center for Hjerneskade, Vejlefjord Center og Kurhus. Fokus på den sociale indsats Investeringen i den intensive sygehusindsats ville være spildt, hvis den ikke blev fastholdt og fulgt op, når den skadede skal tilbage til en så normal tilværelse som muligt. Derfor er der i disse år fokus på, hvordan den efterfølgende sociale indsats bedst kan organiseres. En væsentlig del af disse erfaringer er indhentet i en række udviklingsprojekter i landets amter og kommuner, idet Folketinget i 1999 velvilligt bevilgede satspuljemidler med henblik på at videreudvikle indsatsen på hjerneskadeområdet i amter og kommuner. Formålet har været at tilvejebringe grundlaget for, at også de tilbud der gives efter hospitalsfasen indgår i en sammenhængende og kvalificeret indsats for de hjerneskadede. Erfaringerne viser, at der derved kan opnås en yderligere vækst i den skadedes muligheder for selvstændig livsførelse. Det må forventes, at de metoder og erfaringer, der er udviklet til personer med erhvervet hjerneskade, vil kunne overføres til andre borgere med komplicerede handikap, som uden en særlig koordineret indsats erfaringsmæssigt også bliver til langvarige og vanskelige sociale sager. 6

9 FRA VISION TIL HANDLING Fakta om personer med erhvervet hjerneskade i Danmark Nye tilfælde af erhvervet hjerneskade Apopleksi Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes danskere af en apopleksi hvert år. 1, 2 Apopleksi er en af de store folkesygdomme i Danmark. Det er den tredjehyppigste dødsårsag og den almindeligste årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne. I løbet af den første måned er der nu en dødelighed på under 20%, og omkring 70% af de overlevende udskrives til eget hjem. Traumatiske hjerneskader Hjerneskadeforeningen oplyser, at årligt mennesker i Danmark rammes af hjernerystelser eller mere alvorlige hjerneskader. Skadens sværhedsgrad Ca. 700 personer om året får en svær hjerneskade. Hertil kommer en større gruppe med middelsvære og lette hjerneskader, som også kan have behov for genoptræning, undervisning eller sociale foranstaltninger. Af de ca. 700 svært skadede er godt 300 under 45 år, og 200 er over 60 år. De sværest skadede er typisk unge mænd med en gennemsnitsalder på 24 år. 3 Voksne Projektet Kortlægning af hjerneskade har opgjort, at 660 voksne mennesker i 2001 blev udskrevet fra neurologiske afdelinger og apopleksiafsnit i Vestsjællands Amt, og heraf havde 400 varige men. Det svarer til, at der på landsplan kommer nye tilfælde af voksne med erhvervet hjerneskade pr. år, hvoraf kan forventes at have varige men. 4 Børn og unge Der har i mange år hersket usikkerhed omkring, hvor mange børn og unge i Danmark, der erhverver en hjerneskade. I et satspuljeprojekt blev antallet af nytilkomne børn/ unge med erhvervet hjerneskade i et år i Århus Amt 5 opgjort. 235 børn og unge har i perioden 1. april april 2004 i Århus Amt været i kontakt med sygehusvæsenet med en diagnose, der kan give dem varige senfølger som følge af en erhvervet hjerneskade. En opfølgende spørgeskemaundersøgelse og neuropsykologiske undersøgelse vil afklare, hvor mange af disse børn, der har senfølger, og hvilke det drejer sig om. Når undersøgelsen er færdig, forventer vi at have et overblik over, hvor mange børn der i Danmark årligt får en hjerneskade med senfølger. Hvor mange lever med erhvervet hjerneskade? For de sværeste tilfælde med hukommelsestab på en uge eller derover efter ulykken har dr. med. Aase Engberg beregnet, at personer i Danmark i 1989 fik blivende arbejdshindrende følger efter traumatisk hjerneskade. 6 Sundhedsstyrelsen regner med, at ca lever med følgerne af apopleksi. 7 Det vil sige, at mennesker i Danmark skønnes at leve med erhvervet hjerneskade. 7

10 FRA VISION TIL HANDLING Hvor mange hjerneskadede er der i Danmark De hyppigste årsager til erhvervet hjerneskade er en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) og traumatisk hjerneskade efter f.eks. trafikulykker. Hjerneskade kan også opstå som følge af betændelsestilstande (f.eks. meningitis), svulster eller iltmangel som følge af eksempelvis kvælning, drukning eller hjertestop. Man regner med, at der hvert år kommer nye tilfælde af hjerneskade i Danmark, og der skønnes at leve mennesker med erhvervet hjerneskade i Danmark. Det svarer til, at hver eneste af de nuværende 271 kommuner i Danmark gennemsnitligt har 220 borgere med erhvervet hjerneskade. Mange følger af en hjerneskade Skaden kan være større eller mindre, og den kan ramme meget forskellige funktioner i hjernen. Derfor er følgerne hos den enkelte ramte så forskellige, at mennesker, der har fået en hjerneskade, ikke fremstår som en ensartet og let genkendelig gruppe. Mange hjerneskadede får bevægelsesmæssige problemer på grund af lammelse af den ene kropshalvdel. Det kan besværliggøre almindelige huslige og arbejdsmæssige funktioner i dagligda- gen, såsom at bevæge sig rundt i hjemmet, lave mad, skrive, at køre bil eller på anden måde transportere sig. Mens fysiske handikap både kan ses og forstås af omgivelserne, er det langt vanskeligere at få øje på og vurdere hjerneskadens konsekvenser for de mentale funktioner, de såkaldte skjulte handikap. Ofte mister en skadet evnen til at overskue situationen og planlægge sin hverdag, eller der kan være hukommelsesproblemer. Der kan også være vanskeligheder med at udtrykke sig, med at forstå meningen i tale, problemer med at læse, skrive og regne eller en abnormt hurtig udtrætning. En hjerneskade medfører ikke sjældent personlighedsmæssige forandringer. Den ramte kan have svært ved at vurdere egen formåen, muligheder og ressourcer, adfærden kan virke stødende, eller den ramte kan være ude af stand til at opfange sociale signaler fra omgivelserne. En varig ændring af tidligere så selvfølgelige funktioner udfordrer identitetsoplevelsen forbindelsen med fortiden trues. Man kan tale om, at den skadede får en dobbeltidentitet og på en gang føler sig som den person, han altid har været, og på samme tid er en ny person med andre, og færre muligheder. Under alle omstændigheder medfører en hjerneskade krav både til den ramte og til omgivelserne om at tage udfordringen op og 8

11 FRA VISION TIL HANDLING finde nye strategier for at fungere i hverdagen på de ændrede vilkår. Gode udviklingsmuligheder I modsætning til hvad man tidligere troede, viser erfaringerne i dag, at et menneske med erhvervet hjerneskade har gode udviklingspotentialer - også mange år efter skadens opståen. En hjerneskade kan ikke helbredes fuldstændigt, men med en konstruktiv indsats fra omgivelserne kan det for de fleste skadede lade sig gøre igen at få en aktiv og meningsfuld tilværelse på nye præmisser. Erfaringerne fra bl.a. udviklingsprojekterne peger på, at lovgivningen giver en lang række muligheder for at genskabe en aktiv og meningsfuld tilværelse for mennesker med erhvervet hjerneskade. Udnyttelsen af disse muligheder kræver imidlertid en sammenhængende og velkoordineret indsats af det kommunale og amtslige system. Der er behov for viden om hjerneskadefeltet, for en klar ansvarsplacering og koordinering af indsatsen samt for at skabe en problemløsende, nytænkende og fleksibel samarbejdskultur, der lægger op til, at der tænkes ud over kassetænkning og traditionelle løsninger. Familiens liv ændres En hjerneskade rammer hele familien, og deres liv ændres radikalt. De pårørende udsættes for en enorm belastning fra det sekund, ulykken rammer. Følelser af usikkerhed og angst og tanker om en uoverskuelig fremtid præger tiden umiddelbart efter. Senere må familien ofte leve med både økonomiske og sociale indskrænkninger som følge af skaden. Mange pårørende oplever, at det menneske, som de kender så godt, har forandret sig. Dertil kommer, at familien alt for ofte oplever at stå alene tilbage med ansvaret og initiativer i forhold til den videre rehabilitering, når den ramte er kommet hjem fra sygehuset. 9

12 FRA VISION TIL HANDLING Et eksempel Peter var leder af et lager og levede et almindeligt familieliv med ægtefællen Else og de voksne børn. Han cyklede 15 km til og fra arbejde, ordnede have og holdt meget af at læse. Som 58-årig fik han en blodprop i hjernen. Følgerne var problemer med at bevæge og styre højre arm, vanskeligheder med at udtale ord (afasi), ligesom han havde glemt, hvordan man udfører dagligdags handlinger som at tage tøj på (apraksi). Det lykkedes ikke under genoptræningen på sygehuset og hjerneskadecentret at gøre Peter selvhjulpen. Hans store ønsker var at lære at køre på trehjulet cykel og gå til handikapridning. Der blev sammen med kommunens repræsentanter lavet en plan for at følge op på disse ønsker, men trods planerne skete der ikke rigtigt noget. Hver morgen hjalp en hjemmehjælper ham med at komme i tøjet, fire dage om ugen var han i fire timer på et lokalt ældrecenter, hvor han trænede 20 minutter, mest på kondicyklen. Else syntes, at han begyndte at gå dårligere. Hun følte, at hun var alene om alle opgaverne, og Peter kedede sig ikke uden grund på ældrecenteret. Begge følte de sig svigtet og var bange for, at Peter ville miste de funktioner, han havde kæmpet så hårdt for at genvinde. Når de ringede rundt i kommunen, fik de indtryk af, at Peters sag velkendt, at man ikke mente, at Peter havde ret mange ressourcer, og at Else var en vanskelig samarbejdspartner. Peter og Else havde en følelse af at være til besvær og af at være placeret i en venteposition. Peter blev tilknyttet et af socialministeriets udviklingsprojekter. Her startede man træning på trehjulet cykel i lokalområdet og etablerede ridetræning i en lokal rideklub. Else fik information, støtte og vejledning, hvilket gav hende tillid til, at de nye tiltag ville lykkes. Samtidig blev hun fritaget for at skulle koordinere aktiviteterne i Peters nye hverdag, hvilket havde været ved at vælte hende. Efter projektperioden var resultatet, at Peter flere gange om ugen cyklede sammen med kontaktpersonen fra dagcentret, og at han alene tog med handikapkørsel til handikapridning. Desuden begyndte han at komme et par gange om ugen på biblioteket, hvad han havde meget glæde af. Peter og Else fik endvidere tilknyttet en støtteperson, der havde erfaring med hjerneskader, og som kunne fortsætte med at støtte Peter og Else, når det var nødvendigt. En fastlåst situation blev med en sammenhængende indsats med udgangspunkt i Peter og Elses ønsker ændret til en meningsfuld hverdag på de nye præmisser, samtidig med at Else blev aflastet for det store ansvar, som hun havde stået så alene med. 10

13 FRA VISION TIL HANDLING Behov for en bred vifte af tilbud Hjerneskadede fremtræder ikke som en ensartet gruppe, og de har langt fra brug for de samme tilbud for at kunne genskabe et meningsfuldt liv. Som udgangspunkt er den skadede en rask person med forudsætninger, forventninger håb og drømme på lige fod med andre mennesker. Den tidligere tilværelse, interesser, livsstil og normer har i høj grad indflydelse på, hvilke aktiviteter og samværsformer personen har brug for. Derfor er der behov for en bred vifte af forskellige tilbud. Det kan eksempelvis være genoptræning, netværkstilbud, socialt samvær mellem ligestillede, almene og specifikke undervisningstilbud, kulturelle eller sportslige aktiviteter. Derfor er der behov for, at sagsbehandleren kombinerer sin viden om hjerneskadedes behov med kendskab til tilbud specielt rettet mod hjerneskadede og andre tilbud i lokalområdet. Projekterne i Videreudvikling af indsatsen på hjerneskadeområdet Videnscenter for Hjerneskade har de sidste fire år samarbejdet med Socialministeriet om koordinering og formidling af 38 udviklingsprojekter inden for området Videreudvikling af indsatsen i forhold til mennesker, der har fået en hjerneskade i amterne og enkelte kommuner. Der har sideløbende med afviklingen af arbejdet i de enkelte projekter været ofret stor opmærksomhed på en løbende videns- og erfaringsudveksling mellem projekter med en fælles emnekreds. Dette er konkret kommet til udtryk ved etablering af en samarbejdsstruktur, hvor der med passende mellemrum har været møder mellem projekter med samme emnekreds for at udveksle og drøfte viden og erfaringer fra de enkelte projekter. Disse familiegruppers centrale temaer er løbende og afslutningsvis blev opsamlet og bearbejdet med udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet i de enkelte amter og kommuner. Disse erfaringer er nu opsamlet i fire rapporter: Sammenhængende forløb hvordan kan rehabiliteringsindsatsen for mennesker med erhvervet hjerneskade indrettes, så der blive flydende overgange imellem de forskellige sektorer, det offentlige og hverdagslivet. Arbejde og fritid efter en erhvervet hjerneskade. Uddannelse af personale specialisering af personale, der arbejder med mennesker med erhvervet hjerneskade. ICF som redskab i rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade. 11

14 FRA VISION TIL HANDLING Desuden blev der arrangeret erfaringsudvekslingsmøder mellem projekterne, Socialministeriet og Videnscenter for Hjerneskade omkring emnerne: Kortlægning af antallet af mennesker med erhvervet hjerneskade Særlige problematikker forbundet med børn med erhvervet hjerneskade Evaluering af tilbud Anvendelse af IT som værktøj for mennesker med erhvervet hjerneskade Etablering af nye tilbud Som bilag 1 i denne rapport findes en oversigt over projekterne med angivelse af, hvilke familiegrupper eller temamøder, projekterne har deltaget i. Stouby, den 10. juni 2004 Brita Øhlenschlæger, Sekretariatschef Cand. psych. og neuropsykolog, Videnscenter for Hjerneskade Hanne Pallesen, Faglig medarbejder Fysioterapeut og cand. scient. san. Videnscenter for Hjerneskade Noter 1 Evaluering af apopleksibehandlingen i Danmark , Sundhedsstyrelsen Apopleksibehandling fremtidig organisation, Sundhedsstyrelsen Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser, Sundhedsstyrelsen Kan downloades fra: rneskader/index.html 4 Hvor mange og hvordan? En kortlægningsundersøgelse af voksne med pludselig opstået hjerneskade i Vestsjællands Amt, Hjerneskadesamrådet, Vestsjælland Amt Kan downloades fra: koertlaegningsrapport pdf 5 Opgørelse over antallet af nytilkomne børn/unge med erhvervet hjerneskade pr. år i Danmark kombineret med en opfølgningsundersøgelse til afdækning af behovene bag tallene 6 Severe Traumatic Brain Injury, Åse Engberg (1995:136). 7 Apopleksibehandling fremtidig organisation, Sundhedsstyrelsen

15 Afsnit 1 Perspektiveringens struktur Først tages der afsæt i de erfaringer, som satspuljeprojekterne har gjort sig vedrørende overgangen mellem fase 2 og 3 se Sammenfatning af satspuljeprojekterne side 17. Dernæst belyses aspekter vedrørende kulturkløfter, paradigmeforskelle, vidensoverførsel og de dertil hørende barrierer og fremmere for et sammenhængende rehabiliteringsforløb. Herunder bliver nogle vigtige præmisser for samarbejdet mellem sektorerne omtalt, ligesom der gives eksempel på samarbejdsaftale de ansvarlige parter faserne imellem. Lovgivningen som en stærk, god og helt nødvendig alliance- og samarbejdspartner præciseres. Der fortsættes med som en rød tråd at give dessiner for, hvorledes løsninger kan udformes. Hensigten er at få anført løsninger på, hvordan en driftenhed kan blive i stand til at løfte de opgaver, der er for gennemførelsen af det sammenhængende rehabiliteringsforløb. Konstruktionen til løsning af den gordiske knude angives som et koordinations-, rådgivningsog udredningsteam. Teamets opgaver, funktioner og arbejdsprocedurer bliver gennemgået. Sluttelig fantaseres om fremtiden og: Hvor ville det være godt, hvis.! Utopia! Hjerneskaderådgivningen, Fyns Amt, har udarbejdet herværende perspektivering. Vi har siden 1997 arbejdet som et tværfagligt sammensat koordineringsteam i Fyns Amt, Handikapafdelingens faglige kontor. Vi har fra starten haft kompetencen til at forestå al visitation til de amtslige sociale tilbud samt fået tildelt rollen som meddeler til det politiske og administrative system. Vi har dermed haft rollen som både daglig driftsafdeling og som hjerneskadesamråd. Det er på baggrund af disse syv års arbejdserfaringer i spændingsfeltet mellem den amtslige og kommunale sektor, at vi har ment os i stand til at bidrage med en perspektivering af satspuljefamiliens emne: overgangen mellem fase 2 og 3 8 i rehabiliteringen af senhjerneskadede. 13

16 Indledning Det er efterhånden velkendt, at det er forbundet med vanskeligheder, når borgeren skifter fra den ene offentlige sektor til den anden, f.eks. fra sygehus til kommunalt regi. Situationen er, at borgerens tarv midlertidigt varetages i den ene sektor eller forvaltningsgren og dernæst pludselig skifter position til en anden offentlig sektor. Men problemerne kan også opstå alene ved et internt skift i sektoren, dvs. uden et egentligt sektorskifte. Megen forudgående vidensindsamling på området vedrørende overgange mellem fase 2 og 3 i rehabiliteringsforløbet har angivet, at der er behov for en styrkelse af indsatsen i form af en mere sammenhængende indsats. 9 Det beskrives og opleves som essensen i den manglende sammenhæng, at opgavevaretageren i den ene sektor ikke meddeler sig tilstrækkeligt, tydeligt eller rettidigt i forbindelse med skift i opgavevaretagelsen. Faktorer, som tilsammen gør, at den hjerneskaderamte føler, at alting skal startes op på ny, når der kommer nye opgavevaretagere til. Dette gælder personlige forhold, samt forhold af mere faglig karakter. Den hjerneskadede oplever sig ude af stand til at være den, der holder endsige skaber den røde tråd i den givne situation. En ægtefælle fortæller: Det gør det jo svært med alle de der forskellige systemer fysioterapeuten er privat og ergoterapeuten kommer fra kommunen, talepædagogen kommer fra Taleinstituttet. Det var så dejligt nemt, mens min mand var indlagt på det amtslige sygehus alle fagpersonerne var til rådighed og de vidste, hvad hinanden lavede og de kunne overtage hinandens opgaver. Det var virkelig ideelt. Men sådan er verden jo ikke udenfor. Og det har jo nogle besværligheder og ulemper. Det er jo også svært for kommunen. Da min mand skulle udskrives og skulle have handicap- handikaphjælpere jamen, det havde kommunen aldrig prøvet før. Kommunen havde heller aldrig prøvet at få sådan en person som min mand hjem (hjerneskadet efter en hjernesvulst) så det var også meget nyt for dem. Det med kommunen og hjælperne lykkedes jo. Så der har ikke været nogen problemer der. Det er mere det der med koordinationen og ligesom vide hvad er det nu, vi skal gøre. Og tilpasse og justere og rette op på. Og så at holde øje med, om min mand kommer videre og kan klare nye udfordringer. 10 Som ikke skaderamt kan det at manøvrere i de offentlige systemer være vanskeligt nok i sig selv. Når dertil kommer, at borgeren i denne sammenhæng netop er præget af nylige, opståede kognitive forringelser, f.eks. i form af hukommelsesproblemer, synes rollen som primær vidensformidler åbenlyst at være uoverkommelig. Man må derfor med rette stille spørgsmålet: Hvorfor er det så vanskeligt at ændre på denne manglende sammenhæng i indsatsen, når det i årevis har været påvist, at der er behov for bedre kommunikation på tværs af systemerne, som skal servicere borgeren? Nærværende satspuljeprojekter har bidraget med væsentlige aspekter i forhold til, hvad der skal til for at få det gode patientforløb. Disse aspekter og forslag til forbedringer vil vi tage afsæt i. Men hvorfor er det endnu ikke blevet bedre - hverken på senhjerneskadeområdet og tilsyneladende heller ikke på mange øvrige områder? Svaret er vel, at man har undladt at få klarlagt, hvad der er de underliggende bevæggrunde til, at oplagte løsninger ikke sådan lige har ladet sig implementere. Gode hensigter og tiltag har derfor ofte lidt en krank skæbne. Bevæggrundene herfor indeholder problemstillinger, som ikke kun hører til senhjerneskadeom- 14

17 AFSNIT 1 PERSPEKTIVERINGENS STRUKTUR rådet, men må formodes at have en almengyldig karakter i det administrative og faglige arbejdsliv. Genererede løsninger inden for senhjerneskadeområdet må formodes også at have en gyldighed på sidestillede områder. Løsninger vil dermed kunne få en mere almengyldig karakter. Fra allerhøjeste sted regeringens kommissorium til strukturkommissionen er det præciseret, hvad der er behov for af generelle tiltag i den offentlige forvaltning, således at borgeren kan blive serviceret optimalt. Derfra angives behovet for og kravet om: Rettidig indsats Brugerindflydelse Sammenhængende indsats Vidensoverførsel Synlighed Kvalitet Fælles for både det personlige niveau og systemniveauet antages på forhånd at være ønsket om en sammenhængende indsats. Perspektiveringen vil derfor komme til at indeholde synspunkter vedrørende barrierer og fremmere, der ligger implicit i de systemer og sektorer, som forventes at skulle kunne samarbejde. Det er målet, at perspektiveringen munder ud i en løsningsmodel, som kontinuerligt er i stand til at tilpasse sig nye vilkår inden for lovgivningen, evidens og faglig konsensus. Men nu først til hvad satspuljefamilien vedrørende overgangen mellem fase 2 og 3 fandt frem til. Nærværende perspektivering har til hensigt at komme med forslag til indfrielse af disse behov og krav og herunder anføre nogle af de underliggende bevæggrunde til, at implementeringen af ændringer er så vanskelig. Der er således mange faktorer, der er barrierer for en løsning. Tilsvarende er der adskillige faktorer, som må betegnes som værende fremmere for, at en sådan målsætning indfries. Den politiske vilje er en ikke uvæsentlig potentiel fremmer set i dette lys. På systemniveau antages forudsætningerne i øvrigt at være, at offentlige forvaltninger til enhver tid ønsker at tilbyde de relevante muligheder, der er besluttet ud fra et økonomisk, politisk og lovgivningsmæssigt grundlag. På individniveau forudsættes, at brugeren ønsker maksimal indflydelse på eget liv samt at få mulighed for at modtage eksisterende relevante ydelser på rette tid og sted. 15

18 Noter til afsnit 1 8 Sundhedsstyrelsens definition af faserne: Fase 1 Den akutte traumebehandling Fase 2 Behandling og rehabilitering i hospitalsfasen Fase 3 Optræning og funktionel rehabilitering efter hospitalsfasen (se redegørelsen Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser, 1997). 9 Ref. : Sundhedsministeriet Mellem to stole 1994, nærværende satspuljeprojekter, Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 1997 i Traumatisk hjerneskadede og tilgrænsende lidelser samt Videnscenter for Hjerneskade Fra patient til menneske, Interview fra projekt: Hverdag efter genoptræning, Roskilde Amt 16

19 Afsnit 2 Sammenfatning af satspuljeprojekterne Som omtalt tages der afsæt i de ni satspuljeprojekter, der har beskæftiget sig med overgangen mellem fase 2 og 3. Alle projekter omfatter voksenområdet, dog har et enkelt tillige medinddraget børn med erhvervede hjerneskader. Frederiksborg Amt: God praksis bedre perspektiver for brugerne Viborg Amt: Videreudvikling af indsatsen til senhjerneskadede i Viborg Amt Roskilde Amt: Udskrevet og hvad så Århus Amt: Indsatsen og samarbejdet omkring senhjerneskadede mellem amt og kommune Roskilde Amt: Hverdagen efter genoptræning Storstrøms Amt: Sammenhæng i hjerneskaderehablilitering specialundervisnings-muligheder Århus Kommune: Projekt senhjerneskadede Københavns Kommune: Initiativer i forbindelse med Københavns Kommunes indsats over for børn og voksne med erhvervet hjerneskade Silkeborg Kommune: Udvikling af god praksis i rehabliliteringen af mennesker med senhjerneskade i Silkeborg Kommune Se links til de enkelte projekter fra Videnscenter for Hjerneskade s hjemmeside: og klik derefter på Geografisk oversigt Baggrunden for projekterne Det at have pådraget sig en hjerneskade betyder for de fleste, at de får et komplekst handikap med fysiske, intellektuelle og følelsesmæssige vanskeligheder. Igennem årene er der set mange eksempler på, at mennesker, der har pådraget sig en hjerneskade, og deres pårørende har måttet løbe spidsrod mellem forskellige systemer. Mange senhjerneskadede og deres pårørende oplever, at de ikke bliver medinddraget i planlægningen i det videre rehabiliteringsforløb efter sygehuset. Desuden møder de efter udskrivelsen et kommunalt system, der har vanskeligt ved at forstå deres behov. De senhjerneskadedes ofte komplekse handikap betyder, at deres behov varetages af flere forskellige forvaltninger i kommunerne, uden at der laves fælles tværsektoriel planlægning endsige samarbejde. Ofte kniber det også med det tværfaglige samarbejde imellem de mange faggrupper, der er involveret i den hjerneskadedes forløb. For at få relevante tilbud skal den senhjerneskadede og dennes pårørende ofte selv være opsøgende i forhold til de forskellige instanser og forklare sig over for flere personer om det at have pådraget sig en hjerneskade. Dette kræver store ressourcer specielt af de pårørende, da den senhjerneskadede på grund af sine følgevirknin- 17

20 ger og eventuelle krisetilstand ikke magter at skulle varetage egne vanskeligheder i et for dem uigennemskueligt system. Igennem de seneste 10 år har der været tiltagende opmærksomhed på området fra politisk side. Der er blevet udarbejdet forskellige rapporter og redegørelser om indsatsen over for mennesker, der har pådraget sig en senhjerneskade. I 1997 udkom bl.a. Sundhedsstyrelsen med en redegørelse, hvor de inddelte rehabiliteringsforløbet i faser og gav en række anbefalinger i forhold til indsatsen. I overgangen fra fase 2 til fase 3 opstår der ofte et spændingsfelt. Baggrunden herfor er systemernes manglende evne til at forstå hinanden, formidle viden, videregive og tage ansvar. Anbefalinger fra fase 2 kan være vanskelige at få gennemført i fase 3 bl.a. på grund af uklare økonomiske og handlemæssige kompetencer, manglende koordinering og mangel på specifikke tilbud til de senhjerneskadede. Et eksempel er ved udskrivelsen fra sygehuset, hvor den senhjerneskadede har behov for fortsat genoptræning. Sygehuset har ikke mulighed for at tilbyde behandlingen og forventer, at kommunen varetager denne. Men det er ikke tilfældet, idet kommunen mener, det er sygehusvæsenets opgave. Resultatet bliver, at den skadede ikke modtager det relevante tilbud. Senhjerneskadede er vanskeligt placerbare i de eksisterende tilbud til øvrige handikappede, da de har behov for specifikke, individuelle, tilrettelagte forløb, fordi både kognitive, fysiske, psykiske og sociale forhold spiller sammen. Der er efterhånden opnået evidens for, at mange hjerneskadede har yderligere udviklingsmuligheder efter udskrivelsen fra hospitalet, og at det med en sammenhængende, målrettet indsat er muligt at skabe en aktiv og meningsfuld tilværelse for mange. Denne udvikling stiller imidlertid store krav til amter og kommuner om i højere grad at være parate til at yde en kvalificeret og differentieret indsats i fase 3. Det kræver både viden om området og vilje til nytænkning. Formålet med projekterne Formålet med projekterne er at sætte fokus på, at den samlede indsats bliver styrket, således at der bliver tale om et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb. Projekternes intention er således at sikre kontinuitet fra hospitalsudskrivelsen, og at den hjerneskadede efterfølgende får mulighed for at leve livet så kvalitativt som muligt på trods af det indtrådte. Hvordan behovet, indsatsen og samarbejdet samt udbuddet er omkring den hjerneskadede giver mulighed for ændringer og videreudvikling. Udskrivelsen skal tilrettelægges således, at overgangen fra fase 2 til fase 3 for den senhjerneskadede og familien opleves som en konstruktiv overgang. Den skal medvirke til, at den senhjerneskadede får det rette tilbud med et synligt indhold af ydelser. Der skal være en rimelig ensartethed og kvalitet i de muligheder, de hjerneskadede tilbydes i forskellige dele af landet, og tilbuddene skal give hjælp til at etablere en aktiv tilværelse, ligesom den ramte og familien skal have relevant støtte. Samtidig med at man ønsker udvikling inden for området, ønsker man også at optimere udnyttelsen af de økonomiske midler. Projekternes hypotese er, at vidensniveauet på alle niveauer i kommunerne skal højnes ved undervisning, netværksdannelser og optimering internt og eksternt i det organisatoriske. At viden skal fastholdes og vil medføre en forbedret service over for de ramte og deres pårørende. Det er også en forventning, at der skal indføres større grad af brugerinddragelse og -indflydelse. 18

21 AFSNIT 2 SAMMENFATNING AF SATSPULJEPROJEKTERNE Fællesnævnerne for projekterne Selvom hvert projekt har deres specielle særkende, er der bestemte områder, som hovedparten af projekterne har fokuseret på. Seks af projekterne omhandler følgende emner: Hvordan udskrivningen fra sygehuset kan forbedres Etablering af tværsektorielle samarbejdsrelationer Hvordan der kan etableres hjerneskadekoordinatorer i kommunerne Afprøvning af handleplaner som koordineringsværktøj samt Erfaring med opbygning og vedligeholdelse af netværk De øvrige tre projekter er mere specifikt orienterede, idet de omhandler: Hvilken fortsat behandling og støtte der behøves for bevarelse af den skadedes selvhjulpenhed og selvstændighed samt Hvordan den specialpædagogiske ekspertise bedst organiseres med henblik på at hjælpe den skadede til en så aktiv og meningsfuld fremtidig tilværelse som muligt Størsteparten af projekterne afdækker, hvor mange senhjerneskadede der er i de respektive kommuner/amter, samt hvilke tilbud der findes til målgruppen, når de afsluttes efter endt sygehusbehandling. Dette er gjort på baggrund af, at flere kommuner ikke mente at have senhjerneskadede eller kun ganske få. Projekternes erfaringer viser, at der er langt flere end antaget, samt at en del af netop disse klienter volder en del besvær i det nuværende fragmenterede behandlingssystem. Man fandt, bl.a. ved en optælling foretaget i Vestsjællands Amt, at 98 personer med varige men efter en pludselig opstået hjerneskade i 2001 blev udskrevet fra de neurologiske afdelinger eller apopleksiafsnittet fra Sygehus Vestsjæl- land. Af optællingsresultaterne fremgik det, at knap 1/3 af gruppen var svært skadede, idet de havde funktionsnedsættelse i en sådan grad, at de slet ikke kunne deltage i opgaveudførelsen eller kun kunne udføre den med hjælpemidler eller personlig assistance. 11 I overensstemmelse med ovenstående fremfører flere projekter vigtigheden af en tværfaglig og tværsektoriel indsats. Der udarbejdes eksempelvis tværsektorielle handleplaner med baggrund i hospitalets genoptræningsplaner, undervisningsplaner og sociale handleplaner. Et projekt afprøver Planlægningsguiden, som er et arbejdsredskab til, at sagsbehandlingen fungerer i overgangen mellem fase 2 og fase 3. To projekter ser på, hvordan selve udskrivningsproceduren finder sted, og arbejder herefter med at få denne standardiseret med henblik på at få overleveret oplysninger om den senhjerneskadede fra fase 2 til 3. I Københavns Kommune har man bl.a. udviklet standardiserede samarbejdsprocedurer mellem H:S og Købehavns Kommune ved rehabilitering af både børn, unge og voksne. 12 I flere af projekterne viser det sig, at der i overgangen mellem fase 2 og fase 3 er behov for tydelig placering af kompetence, ansvar for kommunikation mellem sektorerne samt kommunikation mellem den senhjerneskadede og de pårørende. Flere projekter har valgt at afprøve WHO s klassifikation ICF 13 som et arbejdsredskab, der skal bruges som samarbejds- og kommunikationsmodel på tværs af sektorer og faggrupper - både til bestemmelse af funktionsniveau og med henblik på udvikling af et koncept for tværfaglige handleplaner (se rapporten: ICF som redskab i rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade ). Hjerneskadekoordinatorerne indgår som oftest i en eller anden form for team, hvor det er muligt 19

22 at inddrage/samarbejde med andre relevante faggrupper. I mange af projekterne har man arbejdet med opbygning af netværk for hjerneskadekoordinatorerne på tværs af sektorer og kommuner. I projekt Kvalificering af indsatsen i forhold til senhjerneskadede og deres pårørende i Viborg Amt dokumenterer og diskuterer man erfaringerne om rollen som koordinator på hjerneskadeområdet. Et enkelt projekt har arbejdet med genoptræning i hjemmet med henblik på at sikre implementeringen af indlærte færdigheder for at opnå størst mulig selvhjulpenhed og selvstændighed for den senhjerneskadede borger efter sygehusfasen 14. I næsten alle projekter er der arbejdet med at opbygge kurser og efteruddannelse med henblik på faglig opkvalificering af personale (se rapporten Uddannelse af personale ). Erfaringer fra projekterne Flere projekter har analyseret faktorerne mellem sygehusudskrivning og hjemkomst samt behovet for rehabilitering. Projekternes centrale begreber omhandler behov for og etablering af følgende fire forhold: Koordinatorer Organisering Kompetenceforhold Arbejdsredskaber Projekterne peger på vigtigheden af, at der internt i kommunerne etableres en kontakt på tværs af kommunale sektorer, da den senhjerneskadede borger ofte vil få sin sag behandlet af forskellige afdelinger i kommunen. Citater fra en del af de projekter, der påpeger behovet for koordinatorer Roskilde Amt: Der er behov for en koordinator eller nøgleperson til planlægning af forløbet efter sygehus. Man kan imidlertid ikke forvente, at den hjerneskaderamtes sagsbehandler påtager sig opgaven som koordinator eller nøgleperson. Andre, især behandlende ergoterapeuter påtager sig i et vist omfang disse opgaver. Frederiksborg Amt: Hjerneskadeberedskabet i kommunerne er bygget op om tovholdere, der har til opgave at koordinere indsatsen i deres organisation uden at være ansvarlige for det egentlige rehabiliteringsprogram. Silkeborg Kommune: Det anbefales, at der ansættes og uddannes en hjerneskadekoordinator. Viborg Amt: Formålet med koordinatorfunktionen er at sikre, at den skadede og dennes familie får en fast kontaktperson i de kommunale forvaltninger. Koordinatoren forventes at have/skaffe sig overblik over tilbud og muligheder for den skadede og dennes familie med den baggrund at kunne vælge en relevant person, der varetager eller sørger for sagsbehandlingen. 20

23 AFSNIT 2 SAMMENFATNING AF SATSPULJEPROJEKTERNE Derfor har flere projekter valgt at arbejde med udpegede kommunale hjerneskadekoordinatorer (sagsbehandlere, ergo- og fysioterapeuter m.fl.) med henblik på at sikre gennemgående kontaktpersoner med specialviden om senhjerneskadede i de kommunale forvaltninger. Hjerneskadekoordinatoren skal i de fleste projekter fungere som tovholder og koordinere indsatsen uden at være ansvarlig for det egentlige rehabiliteringsforløb. I de projekter, hvor der er opnået erfaring med at etablere hjerneskadekoordinatorer, konkluderes, at det er en vanskelig proces at få overgangen mellem fase 2 og 3 til at glide, men at koordinatorerne generelt er en ressource for samarbejdet mellem de amtslige og primærkommunale instanser, og at de har forbedret servicen over for den senhjerneskadede og de pårørende. Yderligere har koordinatorernes indsats bevirket, at den skadede er blevet klar over, hvem i organisationen, der kan kontaktes i hvilke situationer. Det er vigtigt, at koordinatorerne har en bred viden omkring følgevirkninger af en hjerneskade og om hvilke tilbud, der findes i kommunen/amtet, således at andre aktører har mulighed for at få råd og vejledning i forhold til den senhjerneskadedes behov. Ligeledes er det vigtigt, at koordinatorerne har et godt kendskab til de implicerede organisationers interne funktionsmåder, samt at et personkendskab systemerne imellem virker faciliterende i forhold til forståelse af problematikkerne omkring de senhjerneskadede. Det viser sig som en ressource, at koordinatorerne kan mødes på tværs af sektorer og kommuner med henblik på at kunne sparre med hinanden og formidle viden. Koordinatorerne har gennemgående ikke været ansvarlige for indsatsen i rehabiliteringsforløbet, men har medvirket til at få iværksat den koordinerede plan. Organisering Styringen af indsatsen hvordan gøres dette? Projekterne viser, at der skal være politisk vilje og evne til at sikre, at området bliver højt prioriteret. Det fordrer, at man ledelsesmæssigt lægger en strategi, der bevirker, at der bliver et udførende led, eksempelvis udpegede koordinatorer/team. Der peges på vigtigheden af en afklaring af den amtslige- og den primærkommunale opgavefordeling i overgangen mellem fase 2 og 3. Yderligere skal der være relevante tilbud til de senhjerneskadede, og det personale, der beskæftiger sig med denne målgruppe, skal have specifik viden om området. At videregive erfaringerne fra sygehusbehandlingen til det kommunale system kræver ikke blot nogle rammer, men også engagerede medarbejdere på tværs af sektorerne, som er indstillet på at indgå i det store arbejde, det er at forbedre kommunikationsprocessen. Samtlige projekter, der beskæftiger sig med udskrivningen fra fase 2, vægter behovet for en bedre udskrivningsprocedure og en tydelig ansvarsplacering. Kompetenceforhold Det er en generel erfaring fra projekterne - og et væsentligt element i tilrettelæggelsen af et optimalt rehabiliteringsforløb at der skal være opmærksomhed på kompetenceforhold. Hvem har det økonomiske ansvar? Hvem skal involveres, og hvordan sikres den faglige kvalitet? Dette har stor betydning for, hvilke muligheder der er for at tilrettelægge individuelle og velfungerende tilbud til den senhjerneskadede. Kompetenceforholdene skal være entydige og afklarede forud for iværksættelse af rehabiliteringsplanen. Det er en erfaring, at kompetencemæssige overvejelser ikke bør gøres til genstand for drøftelser i den senhjerneskadedes og de pårørendes tilstedeværelse eksempelvis i forbin- 21

24 delse med handleplanens udarbejdelse. I flere projekter efterspørges afklaring af begreberne vedligeholdende træning og genoptræning, idet diskussioner om, hvilken sektor der har økonomisk ansvar for tilbuddet, har vist sig at virke forsinkende og hæmmende for det videre forløb. Arbejdsredskaber For at smidiggøre overgangen mellem sektorerne har flere projekter valgt at anbefale brugen af handleplaner og/eller ICF. Begrebet handleplan kan dække over flere ting. Eksempelvis social handleplan, genoptræningsplan, undervisningsplaner osv. Fælles for indholdet er, at brugen skal medvirke til målrettede og sammenhængende initiativer. Aftalerne indgås mellem bruger og den ansvarlige instans. Ét projekt har konkret afprøvet ICF som arbejdsredskab og fundet, at dette tydeliggør sammenhængen mellem diagnose, funktionsniveau, behov og foranstaltninger på et individuelt niveau for den senhjerneskadede. Det er tidkrævende især i udviklingsfasen og forudsætter specifik kendskab til brugen af ICF. ICF som arbejdsredskab er under fortsat udvikling. De to projekter, der har afprøvet handleplaner og ICF, vurderer begge, at det er hensigtsmæssigt at udarbejde checklister/huskesedler for at sikre, at alle aspekter er medtaget i forhold til den senhjerneskadedes behov og ressourcer. I et projekt har man afprøvet Planlægningsguide som arbejdsredskab i overgangen mellem fase 2 og 3. Her viser det sig, at det ikke er tilstrækkeligt at bruge en manual, idet der yderligere er behov for aktiv indsats fra en koordinerende og handlende person. Uddannelse Det har vist sig yderst vigtigt, at primærpersonalet, der har med senhjerneskadede og deres pårørende at gøre, bliver opkvalificeret via en specialiseret uddannelse. Samtidig peges på personalets mulighed for at danne faglige fora og sparring med hinanden med henblik på konsolidering af den faglige udrustning. Et projekt peger på muligheder inden for eksisterende uddannelsesinstitutioner, som eksempelvis Arbejdsmarkedets Uddannelser (AMU) og Center for Videregående Uddannelse (CVU). Et andet projekt peger på etablering af en specialfunktion til varetagelse af denne forpligtelse sammen med rådgivningsopgaver i øvrigt inden for området. Der eksisterer endvidere et skjult vidensbehov, idet projekterne har påvist, at man på grund af manglende viden i mange kommuner ikke identificerer hjerneskader som et kompliceret handikap, der giver vanskeligheder på mange niveauer, og derfor kræver en sammenhængende indsats. 22

25 AFSNIT 2 SAMMENFATNING AF SATSPULJEPROJEKTERNE Konklusion Problemstillingen i projekterne er et ønske om at sikre kontinuitet i det samlede behandlings-, genoptrænings- og rehabiliteringsforløb, og dermed give borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende oplevelsen af sammenhæng i den langvarige proces. Vanskelighederne opstår, når den hjerneskadede skifter spor fra hospitalssystemet til den kommunale sektor og dermed møder nye og uventede forhindringer. På grund af problemstillingens kompleksitet må der efterfølgende koordineres på tværs af sociale, kulturelle samt arbejdsmæssige sektorer, for at den skadede kan få dækket sine behov og opnå så høj livskvalitet som muligt. Projekterne har konkretiseret og synliggjort en række problemer vedrørende de organisatoriske og kompetencemæssige forhold, og har således afprøvet forskellige modeller til at sikre kontinuitet i det samlede rehabiliteringsforløb bl.a. gennem oprettelse af koordinatorfunktioner på tværs af kommunernes sektorer og på tværs af amt og kommune. Der er store forskelle i de enkelte amter og kommuner, afhængig af bl.a. de involverede kommuners befolkningsunderlag, serviceniveau og politisk præference. Der tegner sig et landsdækkende billede af en opsplittet og ukoordineret sagsgang på tværs af de lokale faktorer. Det bevirker, at de anvendte ressourcer ikke udnyttes optimalt til en sammenhængende indsats, som erfaringerne har vist i de fleste tilfælde kan føre til en langt mere meningsfuld og aktiv tilværelse for den hjerneskadede på nye og ændrede præmisser. Personer med erhvervede hjerneskader er normalt udviklede personer, hvis muligheder forringes radikalt fra det ene øjeblik til det andet. Det normale forløb med indlæggelse på hospital og eventuelt yderligere genoptræningstilbud i amtsligt regi, eventuelt fulgt op af en indsats i den hjemlige kommune, indebærer en lang række skift, som i øjeblikket giver store vanskeligheder. Alligevel viser det sig, at mange af de erfaringer og forslag til forbedring af indsatsen, som er indhentet igennem de mange udviklingsprojekter, kan overføres til indsatsen over for andre borgere med sammensatte usynlige handikap. Eksempelvis har mange personer med psykiske lidelser, DAMP og dissemineret sclerose, parkinsonisme m.m. tilsvarende behov for en sammenhængende indsats på tværs af sektorerne. Noter til afsnit 2 11 Hvor mange og hvordan. En kortlægningsundersøgelse af voksne med pludseligt opstået hjerneskade i Vestsjællands Amt 12 Projekt Erhvervet Hjerneskade, nov International klassifikation af funktionsevne (ICF) Den nye og reviderende version af ICF (Classification of Functioning and Disabilities) er blevet vedtaget af WHO den 21. maj ICF er både en klassifikation og en begrebsramme og har til formål at give en samlet forståelse med et universelt og neutralt sprog til beskrivelse af funktionsevne hos den enkelte. ICF skal bruges til klassifikation af helbredsrelateret funktionsevne i ordets bredeste betydning. ICF er en flerdimensionel klassifikation, som kan beskrive funktionsevne i forhold til krop (inkl. psyke), personens aktiviteter og personens deltagelse i social og samfundsmæssig sammenhæng. Herudover kan omgivelsernes påvirkning vurderes såvel positivt som negativt. 14 Roskilde Amt: Hverdagen efter genoptræning 23

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:

Læs mere

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

ICF som redskab i rehabilitering

ICF som redskab i rehabilitering SAMMENHÆNG I INDSATSEN UDARBEJDET AF EVA HOLLÆNDER ICF som redskab i rehabilitering Videnscenter for Hjerneskade Rapporten er udarbejdet af: Socialrådgiver og cand. scient. soc. Eva Hollænder Udgiver:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport Marts 2015/ Projektnummer: 62151 Journalnummer: 29.00.00-A00-11965 1. GENEREL INFORMATION

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

Hjerneskaderådgivningen

Hjerneskaderådgivningen Hjerneskaderådgivningen Dato for deklaration 1. marts 2013 Ejerforhold Fagligt område Geografi Ydelser Odense Kommune Hjerneskadeområdet Odense Hjerneskaderådgivningen tilbyder specialrådgivning efter

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Kolding Kommune synes overordnet at forløbsprogrammet fint følger Sundhedsstyrelsens

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Udviklingsprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune målrettet borgere med erhvervet hjerneskade.

Udviklingsprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune målrettet borgere med erhvervet hjerneskade. Udviklingsprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune målrettet borgere med erhvervet hjerneskade. Juni 2008 Connie Hansen Dalager INDLEDNING Realiseringen af opgave- og strukturreformens visioner om at skabe helhed

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade - Et udviklingsprojekt med fokus på mere tværfaglig og tværsektoriel koordinering i rehabiliteringsforløb i fase 3-4 tilbud

Læs mere

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 584 Offentligt 1 FRISE. LANDSFORENING FOR FRIVILLIGCENTRE OG SELVHJÆLP Østeraagade 2,2 9000 Aalborg www.frise.dk Tlf 98 122424 27. juni 2006 ET ANDET LIV En rehabiliterings-

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

I kommunalt regi involverer rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade en række forskellige forvaltningsområder, som det ses nede for:

I kommunalt regi involverer rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade en række forskellige forvaltningsområder, som det ses nede for: Paletten af rehabiliteringstilbud for voksne med erhvervet hjerneskade i Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Rehabilitering [ ] er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere