Perspektivplanen for Dagtilbud Seminariekvarteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektivplanen for Dagtilbud Seminariekvarteret 2014-2015"

Transkript

1 Perspektivplanen for Dagtilbud Seminariekvarteret Perspektivplanen del 1 Grundlaget for pædagogikken Udarbejdet af: Pædagogiske ledere og Dagtilbudsleder. 1

2 2

3 Indhold Velkommen til Dagtilbud Seminariekvarteret... 5 Overordnede rammer for det pædagogiske arbejde i Aalborg kommune... 6 Kerneopgaven... 7 Pædagogisk målsætning... 7 Pædagogiske principper og værdier... 8 Pædagogik Mangfoldighed af børn i dagtilbuddet Overgange Overgange fra dagpleje, vuggestue og børnehave Projekter - inklusion i overgangen fra børnehave til skole Læreplanerne Indsats overfor børn i udsatte positioner Sprog Særlig indsats i dagtilbuddet Udviklingsplanen Aalborg kommune Pædagogiske metoderedskaber Ledelsesteamet Kompetenceudvikling i dagtilbuddet Del 2. Faktuelt om dagtilbuddet. Præsentation af dagtilbuddet Ansvarsområder og arbejdsopgave PPR, Tværfaglig team og familiegruppen Tværfagligt Team - Rådgivning børn 0-5 år Feriesamarbejdet Politikker Sol politik Alkoholpolitik Budget-principper Pladsjustering

4 4

5 Velkommen til Dagtilbud Seminariekvarteret Dagtilbud Seminariekvarteret består af 10 institutioner, hvor dagtilbudslederen har det overordnet pædagogiske, strategiske og administrative ansvar. Hver institution har tilknyttet en pædagogiskleder, der har ansvaret for det daglige pædagogiske arbejde, samt fokus på institutionens kerneopgave, børn, pædagogik, forældresamarbejde og personaleledelse. I dagtilbud Seminariekvarteret har vi 2 institutioner for børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens 32, samt en børnehave med støttegruppe. Perspektivplanen er en præsentation af Dagtilbud Seminariekvarterets pædagogiske profil udadtil, vores målsætninger og visioner. Den er udarbejdet i overensstemmelse med Aalborg Kommunes mål for daginstitutioner, herunder udviklingsplanen, børn og unge politik, dagtilbudsloven og for 32 institutionerne Serviceloven. I dagtilbuddet indgår vi i et forpligtende samarbejde, hvor der vægtes en høj forældreinddragelse såvel i hverdagen som i forældre - og dagtilbudsbestyrelsen. Vi inddrager samarbejdspartnere for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene i vores dagtilbud. Børn og forældre møder hver dag kompetente medarbejdere, der har det fokus at skabe de bedst mulige rammer for et godt barndoms liv og et udviklende læringsmiljø. Personalet i vores dagtilbud, er bevidste om at være gode rollemodeller for børnene og i det daglige, vise tydelig anerkendelse i de situationer, hvor det lykkes børnene at hjælpe, dele og lege sammen, for at styrke børnefællesskabet. Børn i vores dagtilbud, skal have det godt og føle sig godt tilpas i hverdagen. De har ret til et godt børnemiljø med trivsel, sundhed, udvikling og læring for alle. Trivsel er et kerneområde for os. Vores tilgang til både børn og forældre er anerkendende. I vil møde faglige og kompetente medarbejdere der vægter tillid, trivsel og arbejdsglæde. Vores dagtilbud er kendetegnet ved mangfoldighed og en bred vifte af forskellige kulturer. Dagtilbud Seminariekvarteret har en hjemmeside med informationer omkring åbningstider, personale, pædagogiske læreplaner m.m. Hjemmesiden findes på link God læselyst Venlig hilsen Pædagogisk ledere, dagtilbudsbestyrelsen og dagtilbudsleder Hanne Færch, dagtilbudsleder Dagtilbud Seminariekvarteret 5

6 Overordnede rammer for det pædagogiske arbejde i Aalborg kommune Lovgivningen. Dagtilbudsloven De 6 læreplanstemaer Udsatte børn Sprogvurdering Serviceloven 32 Institutioner der har en specialgruppe og specialinstitutioner arbejder endvidere efter denne Børne-unge politikken Aalborg kommune Mål og Strategi Udviklingsplanen Dagtilbuddet Perspektivplanen Principper Politikker Institutionen Omsætning - fokusområder De 3 læringsrum Hverdagslivet,legen Planlagte aktiviteter Fokus i F.eks. inklusion i overgange styrk sproget 6

7 20. maj 2014 Kerneopgaven Kerneopgaven er børnenes dannelsesproces. Det er vigtigt, at alle med udgangspunkt i den aktuelle kontekst, får skabt en fælles forståelse af kerneopgaven og får defineret hvad der er kvalitet i kerneopgaven. Det er den forståelse, der definerer hvilke kompetencer der er brug for. Faglighed og social kapital er middel til at løse kerneopgaven. Det er ikke et mål i sig selv. Den fælles forståelse er vigtig, men kerneopgaven er ikke en uforanderlig størrelse. Den er mangfoldig og omgivelsernes krav vil have indflydelse på opgaven. Kerneopgaven er den samme for alle medarbejdere og forskellige faggrupper, men det er forskelligt, hvilke midler og kernekompetencer der bidrages med. Fælles forståelse af kerneopgaven og de værdier der ligger i denne forståelse er med til at: sætte rammerne, så man har noget at holde sine handlinger op imod, i forhold til valg og fravalg sikre kvalitet gennem de handlinger der er besluttet skabe mening og sikre implementering skabe mulighed for refleksion og ny forståelse give legitimitet gennem dokumentation af det, der er vigtigt i pædagogiske arbejde vise hvor der skal justeres eller udvikles i den pædagogiske praksis bruge forskellighed og stadig gå i samme retning Pædagogisk målsætning Dagtilbud Seminariekvarteret har overordnede mål for hvordan vi arbejder pædagogisk med børns trivsel og udvikling. Institutionerne benytter forskellige metoder til at analysere praksis, med det formål, at tage udgangspunkt i den konkrete børnegruppe og i det enkeltes barns almene trivsel og udvikling. Vi har det mål, at alle børn har ret til at være inkluderet i fællesskabet og alle børn har krav på at indgå i et læringsmiljø, hvor de får styrket selvværdet og får tilbudt et godt og trygt institutionsliv. Vores vision er: Det skal være godt at være barn i Dagtilbud Seminariekvarteret. Det gensidige samarbejde mellem institutionerne i Dagtilbud Seminariekvarteret, bygger på en række pædagogiske principper. Principperne er rammen for den pædagogik praksis, de forskellige institutioner arbejder ud fra. I Dagtilbud Seminariekvarteret mødes børn med forventninger, normer og krav sådan gør vi her. Personalet vejleder, støtter og anviser, der sker således en kulturoverføring. De pædagogiske 7

8 principper er vores pædagogiske ståsted og fundamentet for den daglige praksis. De udgør også vores etiske grundlag, som ikke kun er et ideal, men noget vi dagligt vil evaluere os selv på og som vi vil lade brugerne og omverdenen i øvrigt, evaluere vores opgave på. Pædagogiske principper og værdier Børn mødes med anerkendelse og respekt. Vi vil sikre at barnet udvikler selvværd og selvtillid. Dette er forudsætningen for at barnet får skabt en positiv identitetsfølelse, som på længere sigt er med til at udvikle barnets identitetsdannelse. Dette er en forudsætning for, at begå sig i det samfund det er født ind i. Ved at møde barnet med anerkendelse og respekt, søger vi at møde det enkelte barn ud fra deres forudsætninger og særegenhed. Barnet har brug for omsorg, tryghed og relationer. Derfor skal barnet møde anerkendelse, blive set, hørt og forstået, i et gensidigt samspil med personale og andre børn. Som personale er vi bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene. Vores adfærd vil være den, der sætter standarden for børnenes læring og udvikling i hverdagen. Børn har ret til at indgå i relationer og fællesskab. Børn kan kun lære, at samarbejde, at give og tage, at udvikle respekt for andre, at kende egne og andres grænser, i et fællesskab med andre børn og voksne. Fællesskabet er forudsætningen for, at udvikle et nuanceret blik for forskellighed. Alle mennesker har brug for at høre til og at opleve at de er en del af en relation. Personalet i daginstitutionen har derfor ansvaret for at sikre, at alle børn er inkluderet i fællesskabet. Børn stræber efter følelsen af, både at være individ og samtidig høre til et fællesskab, hvor det både kan forstå og blive forstået af andre. Vi er opmærksomme på, om barnet er inkluderet, da det danner fundamentet for at barnet udvikler tillid og tilhørsforhold til fællesskabet. Vi arbejder efter at alle børn, deltager ud fra egne præmisser og at det mødes med, at det er betydningsfuldt og kan bidrage til fællesskabet. Vi arbejder for at udvikle børns robusthed. At udvikle robusthed er en forudsætning for at klare livets udfordringer. Vi kan ikke beskytte barnet mod hårde betingelser eller svære perioder i livet, men vi kan give barnet redskaber til at takle disse. Det er altafgørende at børn får oplevelser med at lære nyt. En præmis for dette er at barnet møder understøttende og ikke vurderende personale. Samtidig er det vigtig at barnet møder personale, der laver anerkendende realitetskorrigering, adfærdsregulering og grænsesætning. Herigennem lærer barnet at rumme følelser som skyld og skam, en følelse der opstår, når de gør noget som er uhensigtsmæssigt f.eks. at slå et andet barn. Det er personalets opgave, at de på trods af det, stadig føler sig anerkendt og inkluderet i fællesskabet og dermed ikke bliver gjort forkerte. 8

9 Vi skaber udviklings- og lærings miljøer, der styrker børns selvværd og selvforståelse. Når børn får en oplevelse af at de har tilegnet sig nye kompetencer til at mestre nye udfordringer, styrkes deres selvværd. Børn lærer og udvikler sig gennem deres aktive deltagelse i hverdagens rutiner, i forskellige former for leg og andre aktiviteter som igangsættes af personalet. Vi vil skabe et lærende miljø som både støtter, udfordrer og guider det enkelte barn. Børnene skal møde nærværende og forstående personale, der ser og hører barnet, sådan at læringsmiljøet bliver så givende som muligt. Det enkelte barns evner, talenter og færdigheder skal udfordres i deres nærmeste udviklingszone. Vi har fokus på, at personalet skaber et medspillende modspil, forstået på den måde, at de støtter barnet og samtidig skaber passende udfordringer for barnet. Personalet skal gå foran, ved siden af og bagved barnet, alt afhængig af hvad den enkelte har brug for. Vi er engagerede og fagligt funderet. Vores daglige arbejde i institutionen er kendetegnet ved, at vi er engageret i vores arbejde med børnene. Det er vores forudsætning for at kunne skabe læringsrum og opbygge relationer med børnene, der gør dem i stand til at udvikle sig og trives på bedst mulig vis. Vi vil dygtiggøre os, sådan at vores faglige niveau kan matche præcis den børnegruppe, som går i vores institution. Vi vil reflektere og analysere på egen praksis, både ved interne møder i institutionen og ved at deltage i efter og videreuddannelse, der kan hjælpe os til at optimere vores indsats. Personalet er involverende og nærværende. Nærværende personale er kendetegnet ved, at de ser det enkelte barn og har fokus og opmærksomhed på, barns udviklingspotentiale og trivsel. Derfor vil vi se tingene ud fra barnets synspunkt og interesse, i de ting som vi er sammen om. Vi vil sikre at børnene bliver hørt og set, ved at være opmærksomme og anerkendende personale, der søger at respondere på børnene og at opmuntre børnene, igennem bekræftende anvisninger. Vi vil have opmærksomhed på børnenes udtryk og udspil, både det enkelte barn, børnegruppen og det indbyrdes samvær. Empati og indlevelse i barnets følelse, univers og adfærd, er afgørende for at barnet for en følelse af tillid, lyst til udfoldelse og selvværd. Vi vil være psykisk nærværende og autentiske i at møde barnet, sådan at barnets udtryk udfoldes og udvides. Forældre ses som en ressource, der inddrages i deres barns liv i institutionen. Forældreinddragelse i vores institution vægtes højt, da vi anser forældrenes kendskab til deres barn som særligt og unikt. Vi respekter, at vi ikke behøver at have samme syn eller oplevelse omkring barnet, da vi ser barnet i forskellige kontekster. Vi er i samarbejde med forældrene åbne og nysgerrige i forhold til deres forståelse af og udsagn om barnet. Vi vil formidle vores oplevelse af, hvad barnet er optaget af og i gang med at lære i institutionen. Vores hensigt er at indgå i et åbent, gensidigt og forpligtende fællesskab med forældrene om barnets trivsel, læring og udvikling. Vi ved, at forældrene spiller en vigtig rolle i forhold til at støtte op om barnets læring og inklusion i dagtilbuddet. Forældrene skal vide, at når de ser andre børn som en ressource for eget 9

10 barn, gives der en særlig tilgang til børnefællesskabet og andre forældre. At tale anerkendende om andre børn, personale og andre forældre er afgørende. Vi vil støtte op og indgå i en dialog med forældrene om børnefællesskabet. Pædagogik Dagtilbuddets pædagogik bygger på en ressource og helhedsorienteret tilgang. Vi skal tilrettelægge et differentieret læringsmiljø, hvor vi møder børnene i nærmeste udviklingszone og skaber et inkluderende fællesskab, så der er mulighed for leg, læring og deltagelse. Pædagogikken skal kunne ses i hverdagslivet, i legen og i planlagte aktiviteter. Pædagogikken - den måde vi udfører vores kerneopgave på, skal afspejle, at vi har vores vision som pejlemærke, samt at vi i dagtilbuddet tager udgangspunkt i vores pædagogiske principper og værdier. Værdierne er fundament for de beslutninger, ud fra hvilke vi planlægger, udfører og evaluerer det pædagogiske arbejde. Det er ligeledes gennem værdierne, vi kan have fælles refleksion over den pædagogiske praksis. Vi skal arbejde på, at skabe en kultur, der bygger på et professionelt fagligt rationale 1. Mangfoldighed af børn i dagtilbuddet Alle børn er unikke og skal mødes i nærmeste udviklingszone, men vi har i dagtilbuddet også en mangfoldighed af børn som fordrer en differentieret og særlig indsats. Der er forskellige aldersgrupper, børn med integrationsmæssige udfordringer og børn som har andet modersmål end dansk. Alle med forskellige behov. Der er børn som møder hindringer, der sætter dem i en udsat position. En udsathed som kræver en indsats, men som kan rummes indenfor normalområdet. Udsatheden kan både være en udsathed der skabes i institutionen, eller en udsathed barnet bærer med sig, men som kræver en opmærksomhed og støtte i en kortere eller længere periode. Vi har i dagtilbuddet børn, som ikke kan tilgodeses indenfor normalområdet, men som kræver at personalet har specifikke kompetencer gennem tværfaglighed og specialpædagogisk tilgang. Gældende for alle børn i dagtilbuddet er, at de skal tilbydes differentierede og fleksible lærings rum, der er baseret på deres aktuelle potentialer. Vi har valgt, at beskrive, hvad den særlige pædagogiske indgangsvinkel og det særlige fokusområde er, i forhold til vuggestuepædagogik, børnehavepædagogik og specialpædagogik. Vi er bevidste om, at tilgangen til det enkelte barn er den samme, men pædagogikken matcher den aktuelle børnegruppe. 1 Bjørn Kjær. Inkluderende pædagogik. 10

11 Vuggestuepædagogik Pædagogikken ligger i særlig grad vægt på relationen mellem personalet og barnet, da det lille barn er afhængigt af personale som det kan imitere. Da små børn har ikke verbalt sprog, men har kropssprog, som pædagogerne skal være opmærksomme på. Pædagogikken tilrettelægges på baggrund af barnets motiver, interesser og intentioner. Pædagogen er afventende og iagttagende overfor barnets initiativer og er forberedte på at kunne fornemme og forudse barnets behov, ønsker og handlinger. I vuggestuen tilegner barnet sig, for første gang, værdifuld erfaring, hvor det lærer at agere og handle i mødet med andre børn og voksne, uden for familien. I vuggestuen er rutiner og forudsigelighed nødvendig, for at det lille barn kan føle sig trygt. Pædagogikken er en stor del af hverdagsaktiviteter, hvor personalet tænker pædagogik ind i hverdagens rutiner. Børnehavepædagogik Fokus på børnefællesskabet, da barnets position i børnefællesskabet har afgørende betydning for trivsel og læring. Alle har brug for, at høre til og kunne bidrage i samværet med de andre børn. Det er i børnefællesskabet, at barnet med støtte og vejledning, skal udvikle evnen til at mestre konflikthåndtering. Barnet skal udvikle selvhjulpenhed, da det at kunne mestre tingene, giver selvværd og robusthed. Børnehavebarnet skal have medbestemmelse og ansvar, som svarer til barnets nærmeste udviklingszone. Det er ved at få medbestemmelse og ansvar, at barnet lærer at indgå i demokratiske processer. Legen er et vigtigt læringsrum i børnehavetiden, da barnet der kan udvikle de sociale kompetencer i samspillet med andre børn, samt bearbejde indtryk og oplevelser. Det er gennem deltagelse i børnefællesskabet, at barnet skal udvikle empati for andre mennesker. Personalet skal være rollemodeller som hjælper barnet med aflæse og dermed forstå og anerkende andres følelser. Specialpædagogik Specialpædagogik bygger som alm. pædagogik på helhedsorientering og tværfaglighed. Desuden er der i specialpædagogikken særlig fokus på neuropsykologi og neuropædagogik. Gennem personalets indsats, og baggrundsviden om børns udvikling, hjernens funktion og det enkelte barns skader, tilrettelægges en målrettet pædagogik. En pædagogik der kan udvikle og fremme læring, samt gøre barnet så selvhjulpent, som muligt. 11

12 20. maj 2014 Ved hjælpe af forskellige tests kortlægges barnets forudsætninger, ressourcer, vanskeligheder/udfordringer, udviklingsniveau, kompetencer og potentialer. Jævnligt vurderes effekten af fokusområderne omkring barnet og på barnets helhedsudvikling. Handleplaner fra det tværfaglige samarbejde, udmøntes i barnets hverdag og leg. De evalueres og justeres løbende. Personalet har opmærksomhed for barnets grænser og integritet, i det barnet ikke altid er i stand til selv at kommunikere sit behov. Personalet skal være særlig opmærksomt på at aflæse barnets nonverbale sprog og signaler. Personalet samarbejde i særlig grad, med tværfaglige samarbejdspartere så som talepædagog, fysioterapeut, psykologer og ergoterapeut. Specialpædagogik kan også være at personalet skaber et overskueligt og genkendeligt miljø, for det enkelte barn ved hjælp af f.eks. rutiner, struktureret miljø, farvekoder, dagstavle og skærmning. Overgange Det er vigtigt, at barnet oplever at overgangen fra vuggestue eller dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole, er tryg. Derfor vil vi sikre, at overgangene har barnet i fokus, da det kræver ekstra energi for et barn at skifte miljø. Barnet skal lære nye børn og personale at kende, tilegne sig nye sociale spilleregler, og samtidig skabe sig en platform, hvorfra det kan agere. I overgangen er forældrene en vigtig medspiller. De har i samarbejde med personalet ansvaret for at deres kendskab til barnet bliver videregivet til personalet som skal varetage barnet udvikling og trivsel. Vi er bevidste om at overgange i egen institution også kræver en øget bevidsthed. Overgange fra dagpleje, vuggestue og børnehave Fra Vuggestue til børnehave. Vuggestuen tager kontakt til den børnehave barnet skal starte i, for at aftale et besøg med en medarbejder, barnet og evt. en kammerat fra vuggestuen. Der holdes overleveringssamtaler mellem vuggestuen, forældrene og børnehaven, hvor det vurderes at have betydning for barnets overgang. Forældrene opfordres til at tage kontakt til børnehaven og aftale et forbesøg. I vuggestuen taler personalet med barnet om det kommende skifte, sådan at barnet bliver forberedt til overgangen. Fra dagplejen til børnehaven. Dagplejen opfordres til at efterleve samme procedure som ovenfor beskrevet. 12

13 20. maj 2014 Fra børnehave til skole. børnehaverne samarbejder med deres distriktsskoler, om tiltag der sikre gode og inkluderende overgange. Relation til skoler udenfor distriktsskolen, som sikre barnet kendskab til den skole, som barnet skal gå i, er en forældreopgave. Forældrene har en aktiv rolle i forhold til overleveringssamtalerne.(se i øvrigt næste afsnit) Projekter - inklusion i overgangen fra børnehave til skole Aalborg Kommune indgik i slutningen af 2012 en samarbejdsaftale med Inklusionsudvikling, Undervisningsministeriet/Ministerium for børn og undervisning for en 2 3 års periode. Formålet med samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Inklusionsudvikling er, at udvikle og virkeliggøre en inkluderende praksis i overgangen fra børnehave til skole, til gavn for det enkelte barn og børnefællesskabet. Overgangen fra børnehave til skole defineres som det sidste år i børnehaven til og med 0-klasse, dvs. de 5 7 årige. Lokalt i dagtilbud og på skoler er der i iværksat projekter, der skal bidrage til at egen praksis kvalificeres i forhold til den inkluderende praksis i overgangen. Resultater og erfaringer i projekterne skal bidrage til fælles kommunale principper og strategier. Vi har i Dagtilbud Seminariekvarteret fået udviklingsmidler til 3 inklusionsprojekter: Projekt 1. Daginstitutionen Thulevej, Børnehaven Hans Egede og Seminarieskolen Målet med projektet er at skabe et fælles sprog i den inkluderende praksis i overgangen fra børnehave til skole, samt at forberede børnene på skolelivet, ved at sikre et større kendskab til skolen og kommende klassekammerater. Procesbeskrivelse Opstart med fælles temaaften for det involverede personale i børnehave, skole og DUS. Indholdet i temaaftenen er dialogspil fra evalueringsinstitutetet; EVA. Personalet fra børnehaverne og Dus, afholder 5 læringsaktiviteter for de kommende skolebørn. Materiale og billeder fra aktiviteterne samles i børnenes skolemappe til at fastholde den læring/ begrebsforståelse, som børnene har fået med sig, om det at gå i skole. 13

14 Projekt 2. Børnehaven Beatesmindevej, Børnehaven Stjernedrys, Børnehaven Pyramiden, Børnehaven Fantasia, Børnehaven Frydendal og Byplansvejens skole. Målet med projektet er, at bidrage til en fælles viden, forståelse og sprog om, hvad en god inkluderende overgang er mellem børnehave og skole. Det er målet for projektet at sikre et gensidigt forpligtende samarbejde mellem institution og skole, samt at inddrage forældrene i overgangsforløbet. Procesbeskrivelse Der skal samarbejdes om, at fastlægge fælles pædagogiske mål, samt om at implementere en fælles lærings- og udviklingsforståelse i skole og børnehave. Der skal i samarbejde med forældrene, aftales hvordan der skabes bedst mulig støtte til børnenes trivsel, udvikling og læring. Derunder skal alle involverede parter samarbejde om, at understøtte de kommende skolebørns børnefællesskaber. Projekt 3. Daginstitutionen Danalien og Sønderbroskolen, i samarbejde med dagtilbud Midt-Vest-byen. Målet er at skabe en ensartethed i overgangen mellem børnehave og skole i Aalborg centrum. Der har hidtil været en høj grad af kompleksitet i samarbejdet mellem skole og daginstitutioner, da daginstitutionerne afgiver børn til flere skoler, ligesom skolerne modtager børn fra flere daginstitutioner. I projektet opdeles overgangsforløbet i følgende elementer Overgangsaktiviteter der omfatter de aktiviteter, der foregår det sidste år i daginstitutionen samt det første år i 0 klasse og Dus. Ansvar: Daginstitution og skole. Kendskab til den nye skole der handler om, at det kommende skolebarn og dets forældre får kendskab til den konkrete skole barnet skal gå i. Ansvar: Forældre og skole. Overleveringssamtaler er de samtaler, der gennemføres i børnehaverne eller på skolerne i forbindelse med barnets skolestart. Ansvar: Forældre, daginstitution og skole. 14

15 20. maj 2014 Procesbeskrivelse. Opstartsmøde m. en foredragsholder, til at give et kick off til det videre arbejde, samt introduktion til forløbet. Der nedsættes arbejdsgrupper til hvert af emnerne, overgangsaktiviteter, overleveringssamtaler, kvalificering af nuværende samarbejdsaftale med udgangspunkt i projektet. Der gennemføres job-bytte, så de involverede parter får en forståelse for og kendskab til hinandens områder. Læreplanerne Hvert år udarbejdes der pædagogiske læreplaner i hver af de 9 daginstitutioner. Disse udarbejdes efter 8 i dagtilbudsloven. I stampe laves der individuelle handlingsplaner ifølge serviceloven 32. Dagtilbudsloven: 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes skriftlige pædagogiske læreplaner, for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år og til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbuddet. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale Kompetencer, 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener, 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Læreplanerne i Dagtilbud Seminariekvarteret skal være et aktivt procesværktøj for den enkelte institution, der er med til at etablere kreative, mangfoldige og fleksible læringsmiljøer og læringsrum. Læreplanen skal sikre at alle børn får mulighed for fornyelse, forandring og etablering af nye erfaringer. Den skal sikre at der bliver fokuseret på børnenes potentiale og kompetencer, således at det enkelte barn rustes til at begå sig i livet. I tilrettelæggelse af læringsmiljøerne skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger og behov. (På de enkelte institutioners hjemmeside, kan læreplanerne læses.) 15

16 Indsats overfor børn i udsatte positioner Børn som møder hindringer, som sætter dem i en udsat position, kræver en forstærket indsats og støtte. Denne bygger på de samme principper, som vi anvender over for alle børn, nemlig at alle børn mødes med udgangspunkt i deres forudsætninger. Vi differentierer i de pædagogiske aktiviteter, således at der er muligheder for deltagelse i disse. Vores indsats bygger på den forståelse, at det er faktorerne omkring barnet, der sætter barnet i en udsat position og som kan ændres på. Det er ikke barnet der er problemet og som skal ændre sig. Vi skal have en tæt forældreinddragelse i de perioder, hvor et barn har behov for en særlig indsats. Personalet deler bekymringer, når de opstår og inviterer til samtale, hvor viden og iagttagelser kan deles, og med udgangspunkt heri kan der arbejdes hen mod en fælles indsats. Vi inddrager ressource/ bekymringsmodellen og børnelinealen i På tværs mappen, til at afdække og målrette indsatsen. Børnelinealen er et værktøj i det tværfaglige samarbejde, til at skabe fælles forståelse. På tværs mappen beskriver desuden, hvilke tiltag der kan igangsættes og hvem der skal kontaktes, ved bekymring eller akut opstået behov for indsats. Tværfagligt team, familiegruppen, PPR er vigtige samarbejdspartnere, som kan inddrages i indsatsen. 2 Sprog I henhold til Dagtilbudslovens 11 skal kommunen sikre, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. I Dagtilbud Seminariekvarteret er vi bevidste om, at sproget er et redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Desuden er sprogtilegnelse forudsætningen for deltagelse i fællesskabet med andre børn og voksne. Det er vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle barnets sproglige kompetencer. Særlig indsats i dagtilbuddet Det er i dagtilbuddet besluttet at sætte ekstra fokus på børns sprog. Vi har i den forbindelse iværksat erfaringsgrupper med deltagelse af personale fra dagtilbuddets institutioner. Formålet med grupperne er, at give personalet, mulighed for erfarings udveksling, nye input fra Sprog og Integration og derigennem, styrke arbejdet med børns sprog. Igennem styrkelsen af sprogarbejdet, ser vi muligheden for at kompetenceudvikle personalet. Grupperne mødes fire gange i løbet af Se i øvrigt Perspektivplanens del 2, side

17 20. maj 2014 Styrk sproget. Dagtilbuddet Seminariekvarteret deltager i den landsdækkende taskforce indsats; Styrk Sproget. Formålet er at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge. Med Styrk Sproget kan alle landets kommuner få støtte og inspiration til at udvikle sammenhængende lokale løsninger på tosprogsområdet i dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Kommuner og institutioner bliver tilbudt praksisnærer og anvendelsesorienteret viden om, hvordan de kommunale tosprogsindsatser kan målrettes og systematisk forbedres. Alle kommuner, der ønsker det, kan tilmelde sig og deltage i den landsdækkende indsats. Aalborg kommune, herunder dagtilbuddet, er tilmeldt projektet. Udviklingsplanen Aalborg kommune Aalborg kommunes udviklingsplan Dagtilbud for fremtiden har fire spor - inklusion, læring, sundhed og forældreinddragelse. De fire spor er tæt forbundne og er hinandens forudsætninger. Det betyder, at god pædagogisk praksis altid vil have afsæt i alle fire spor og indgå i en sammenhængende og dynamisk proces. De fire spor udgør rammen for et børnesyn Vi ser, børn som ligeværdige mennesker, med ligeværdige rettigheder til at blive set, hørt og opleve sig betydningsfulde. Børn er, fra begyndelsen kompetente med en iboende vilje til aktiv kommunikation og social deltagelse. Børn lærer, i sociale relationer og de er afhængige af nærværende og kompetente professionelle i vores dagtilbud. Nedenfor er det kort beskrevet hvilke formål de forskellige spor har og hvorledes vi arbejder med dem i dagtilbuddet. I vores dagtilbud er vi bevidste om, at vi er forpligtede til at inddrage de 4 spor i det daglige pædagogiske arbejde. Inklusion. Formål: alle børn inkluderes så vidt muligt, uanset de vanskeligheder de er i og uanset hvor forskellige vilkår de har. Derfor arbejder vi efter at: børnene støttes i deres udvikling og trivsel og giver dem mulighed for at være en del af fællesskabet børnene tilbydes læringsmiljøer sammen med andre børn, der skærper deres nysgerrighed og medbestemmelse og støtter dem i deres almene udvikling 17

18 20. maj 2014 børnene mødes med anerkendelse og respekt alle børn har ret til, at være en del af et fællesskab og det pædagogiske arbejde tilrettelægges sådan at dette mål indfries Læring. Formål: børnene støttes og motiveres i deres læring ud fra viden om, at de fleste børn lærer bedst i fællesskaber. Det pædagogiske arbejde planlægges således, at der skabes fleksible, mangfoldige og inspirerende læringsmiljøer hvor alle børn kan udfolde sig kropsligt og kognitivt. Derfor arbejder vi efter at: organisering af børn i mindre funktions og aldersopdelte grupper at personalet arbejder alene, for at skabe fokuseret opmærksomhed at vi prioriterer god planlægning og tid til didaktiske overvejelser vi tilbyder aktiviteter, så børnene udvikler personlighed, sociale færdigheder og en nuanceret begrebsforståelse sikre at de fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljøer, afspejler og understøtter pædagogikken. Forældreinddragelse. Formål: At forældrene skal inddrages i deres barns læring, trivsel og deltagelse i fællesskabet. Derfor arbejder vi efter at: forældrene er en ressource for den pædagogiske praksis indgå i et forpligtende fællesskab om børnenes trivsel, læring og udvikling. forældrene og personale er ligeværdige deltagere, med forskellige indgangsvinkler til barnet, der komplementer hinanden i 2014 skal alle bestyrelser i dagtilbuddet rette særligt fokus på, hvorledes forældreinddragelsen styrkes og udvides Sundhed. Formål. At børn i daginstitutionernes hverdag oplever sundhed, der er tænkt ind i den pædagogiske planlægning og læring. Derfor arbejder vi efter at: skabe bevidsthed om hvilke fysiske aktiviteter vi har i vores hverdag 18

19 planlægge og udføre flere aktiviteter der har sundhed og trivsel, som omdrejningspunkt, for det pædagogiske arbejde. Pædagogiske metoderedskaber I Dagtilbud seminariekvarteret bruges der forskellige metoderedskaber i de enkelte institutioner. Vi har valgt at præsentere en del af dem her: Dialoghjulet Dialoghjulet er et evaluerings og dialog-værktøj. Personale og forældre besvarer specifikke spørgsmål angående barnets udvikling og læring. De indgår i en dialog om barnet, på den måde kan der skabes en fælles retning for udvikling og læring. Dialoghjulet medvirker til at skabe et fælles sprog om barnet og sikre en mere præcis overlevering af barnet til deres videre færden. Desuden er dialoghjulet et evalueringsværktøj, der skærper pædagogernes fokus på områder indenfor de seks læreplanstemaer. På baggrund af dette, kan der laves konkrete tiltag, der støtter op om den aktuelle børnegruppes læring og udvikling. Tegn på læring og SMTTE -modellen - evalueringsværktøj. (sammenhæng mål tegn tiltag evaluering) Modellerne er redskaber til at sætte mål for og evaluere børnenes læring inden for rammen af den pædagogiske læreplan. Redskabsmaterialet kan bruges til at opsamle pædagogernes faglige vurderinger af den pædagogiske praksis og den læring, der finder sted hos børnene. I brugen af materialet, sættes fokus på børnenes læring, men det handler i lige så høj grad om den pædagogiske praksis. Målet er ikke at vurdere enkelte børn, men at kvalificere det pædagogiske arbejde. Læseleg Målet med læseleg er at styrke børnenes kommunikative kompetencer, med den forståelse at sproget er nøglen til at indgå i fællesskabet. Læseleg bygger på metoden "dialogisk læsning", hvor den klassiske historieoplæsning udvides og bliver til en dialog i stedet for en monolog. Det fungerer på den måde, at personalet læser den samme bog højt tre gange i træk med en stigende involvering af børnene. Bogens handling bruges bagefter som inspiration til lege og aktiviteter. Læseleg er udviklet i 2011 og 2012 af Mary Fonden i samarbejde med eksperter og fagfolk. Læseleg er evalueret af forskningsteam fra Aalborg Universitet. Daginstitutionen Danalien var med i pilotprojektet omkring læseleg. 19

20 Antimobbe programmet Fri for mobberi Fri for Mobberi anvendes i flere af dagtilbuddets institutioner. Programmet er udviklet til at forebygge mobning blandt børn i alderen 3 til 8 år. Der er i programmet mulighed for forældreinddragelse, da der er udarbejdet råd til forældrene om, hvordan de kan støtte op om et inkluderende fællesskab. Fri for Mobberi bygger på at: mobning blandt børn er de voksnes ansvar en forebyggende indsats er nødvendig for at bekæmpe mobning inddrage tilskuerne til mobning udvikle børnefællesskaber der bygger på tolerance, respekt, omsorg og mod Kuno Beller en udviklingsbeskrivelse. Kuno Beller understøtter arbejdet med en neuropædagogisk indfaldsvinkel. Den kan stå alene, men er også en del af en samlet neuropædagogisk screening. Udviklingsbeskrivelsen omfatter otte områder: Legemspleje og kropsbevidsthed Omverdensbevidsthed Social følelsesmæssig udvikling Leg Sproglig udvikling Tankemæssig udvikling Grovmotorik Finmotorik Resultatet af udviklingsbeskrivelsen giver en forståelsesramme for hvilken udviklingsalder barnet ca. er på. Med denne forståelsesramme, tilrettelægges individuelle pædagogiske tiltag, der kan styrke den nærmeste udviklingszone. Udviklingsbeskrivelsen udfyldes af det pædagogiske personale via afkrydsningsskema og beskrivende spørgsmål. Kompetencehjulet. Kompetencehjulet er et elektronisk redskab til udviklingsbeskrivelse, som bygger på et helheds-, relations- og ressourceorienteret barnesyn. Teksterne i Kompetencehjulet er baseret på forskning og teorier fra bl.a. Daniel Stern. Kompetencehjulet indeholder en fagprofessionel del, samt en forældredel. Kompetencehjulet er bygget op omkring de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner. 20

21 20. maj 2014 Via spørgsmål kan barnets kompetencer på de forskellige udviklingsområder, vurderes og der genereres en visuel læringsprofil, der viser barnets aktuelle udvikling, nærmeste udviklingszone, spirende initiativer og ressourcer, samt hvor barnet skal mødes for at skabe optimal læring. Kompetencehjulet indeholder et handleplanmodul, hvor forslagene til praksis beskrives ud fra en metodik, der læner sig op ad SMTTE-modellen. I systemet er der hjælpeværktøjer (beskrivelser, videoklip, konkrete eksempler på aktiviteter og materiale) relateret til de forskellige udviklingstrin, barnet befinder sig på. Kompetencehjulet bidrager til evaluering og dokumentation. Marte Meo Metoden fokuserer på de positive handlingsmønstre; og er et redskab til at få øje på: hvad barnet allerede mestrer hvad den voksne gør, som er udviklingsstøttende for barnet hvad den voksne skal arbejde med, for at hjælpe barnet videre i dets udvikling. Marte Meo metodens principper: at kunne følge barnets initiativ at kunne bekræfte barnets initiativ positiv at kunne benævne initiativer, egne og andres at kunne lave turtagning (skiftes, vente på tur) at lave positiv ledelse FRI-modellen (faglig refleksion indsats) Omdrejningspunktet i arbejdet med modellen er en fælles proces, hvor alle deler deres hypoteser om til årsagen til en given problemstilling. Der arbejdes med hypoteser, der knytter an til 3 dimensioner, som til sammen kommer til at danne den arbejdshypotese, der bliver fundament for den konkrete indsats, der efterfølgende udarbejdes. Modellens 4 faser sikrer, at alle deltagere kommer på banen. RP modellen (relations- og positionsskema metoden) Formålet er at lave en screening over hvilke børn der skal tilrettelægges en særlig indsats overfor ift. inklusion. Det er et redskab for personalegruppen, til at reflektere og diskutere ud fra refleksionsspørgsmål. 21

22 Ledelsesteamet De pædagogiske ledere og dagtilbudslederen, udgør i Dagtilbud Seminariekvarteret et ledelsesteam, der indgår i et forpligtende fællesskab ud fra værdierne samarbejde, medindflydelse, medinddragelse og ansvar. Teamets opgave er, at kvalificere kerneopgaven ved at stå i spidsen for udvikling i dagtilbuddet, samt skabe fællesskab på tværs af institutionerne. Fællesskabet skal skabes gennem en forståelse af dagtilbuddet som en enhed, men mangfoldighed. En mangfoldighed der gennem fællesskabet skal bidrage med forskellige kompetencer og mulighed for kollektiv læring og narrativ organisationsudvikling, samt differentieret og specifik opgaveløsning, Der er i 2014 og 2015 fokus på teamudviklingen. Der er planlagt 2 kursus dage, hvor der skal være fokus på teamsamarbejdet, samt sparring i forhold til omsætning af perspektivplanen. Derudover er der dannet opgaverelateret netværk i teamet, med det formål at bidrage med ny viden og kvalificering af kerneopgaven i dagtilbuddet. Der er besluttet at give beslutningskompetence i de opgaverelateret netværk. Teamet har en målsætning om, at skabe tid til ledelsesfaglig sparring. Kompetenceudvikling i dagtilbuddet Kompetence udviklingen i dagtilbuddet tager udgangspunkt i uddannelsesforløb som personalet i institutionerne har deltaget i. Desuden er der i dagtilbuddet taget initiativer til at skabe udvikling og ny læring indenfor andre områder. Uddannelsesforløb I dagtilbuddet har 9 af institutioner deltaget i et uddannelsesforløb, over en to-årig periode. 8 af institutionerne har deltaget i et aktionslæringsforløb En anerkendende, inkluderende og bæredygtig pædagogisk praksis. En institutionen har deltaget i et uddannelsesforløb på UCN omkring inklusion og forældreinddragelse. En anerkendende, inkluderende og bæredygtig pædagogisk praksis : Uddannelsesforløbet bestod af 7 undervisningsdage, fordelt over 4 moduler. Alle deltagerne har som en del af aktionslæringsforløbet arbejdet med faglige, sociale og personlige udviklingsmål. Dette har været omdrejningspunktet for det løbende procesarbejde i læringsgrupper, samt i den pædagogiske praksis mellem kursusdagene. Deltagerne har gjort erfaring med og udviklet kompetencer indenfor bl.a.: 22

23 20. maj 2014 anerkendende relationer inkluderende praksis refleksion kommunikation og lytning feedback Emner for undervisningen på de 4 moduler: en anerkendende pædagogisk praksis pædagogikken i centrum inklusion og udviklingsproces i børne- og voksenhøjde organisering og planlægning af det pædagogiske arbejde forældresamarbejde fra service til eksistentielle forpligtende fællesskaber Inklusion og forældreinddragelse : Indholdet i uddannelsesforløbet var fokus på didaktiske overvejelser over egen praksis i forhold til at skabe en inkluderende pædagogik, samt et skærpet fokus på forældreinddragelse. Personalet blev gennem forløbet introduceret for teori og forskning på området, samt metoder til at kvalificere arbejdet med inklusion og forældreinddragelse. Uddannelsesforløb bestod af 3 undervisningsdage for alle og hjemmeopgaver mellem dagene på UCN. Deltagerne har gjort erfaring med og udviklet kompetencer indenfor bl.a.: En inkluderende praksis, derunder Deltagelse og positionering Opretholdende faktorer kontekst, aktør og individ perspektiv ICDP. De 8 samspilstemaer LP- analyse og domæneteori Relation og positionsmodellen Forældreinddragelse Narrativer hvilke fortællinger/hvordan taler vi om forældrene og betydningen af dette RP-metoden ift. Forældre, samt interviewøvelse. Forældreinddragelse i egen praksis Målet er, at uddannelsesforløbende skal afspejles i den pædagogiske praksis, i de involverede institutioner i dagtilbuddet. 23

24 Læringsgrupper Der er besluttet at etablerer læringsgrupper på tværs af institutionerne i dagtilbuddet. Formålet med læringsgrupper er kompetenceudvikling gennem videns deling og refleksion fra praksisfællesskaber. Der er besluttet følgende principper for læringsgrupper i Dagtilbud Seminariekvarteret: Etablering af læringsgrupper, skal omhandle emner som er aktuelle fokusområder eller områder som fordrer et kompetenceløft Læringsgrupperne bør være tidsbegrænset det er ikke en netværksgruppe men en læringsgruppe om et specifikt emne Deltagerne forpligtiger sig til at medbringe cases fra egen praksis, samt give sparring på andres cases Der skal være mulighed for etablering af øvebane i egen praksis Der vælges en tovholder blandt de pædagogiske ledere, som har ansvar for dagsorden til møderne, samt for at der skrives referat fra møderne Der er besluttet at etablere læringsgrupper over emnerne forældreinddragelse og sundhed i 2014, da det er fokusområder i udviklingsplanen Dagtilbud for fremtiden. Læringsgruppen om emnet forældreinddragelse skal forgå i foråret 2014 og læringsgruppen omkring sundhed i efteråret Der er foreløbig igangsat: læringsgrupper for sprogpædagogerne i dagtilbuddet læringsgrupper for køkkenpersonalet i de 3 institutioner, som har frokostordninger Beskrivelse af læringsgruppen for køkkenpersonalet Daginstitutionen Danalien, Vuggestuen Luna og DaginstitutionenThulevej og en pædagogisk leder. Formålet er, at udveksle ideer og erfaringer og derigennem få fokus på de udfordringer som køkkenpersonalet oplever i forhold til netop deres dagligdag. Støtte og styrke hinanden bl.a i forhold til det kursusforløb som køkkenpersonalet har deltaget i, vedrørende bæredygtigehedsstrategien i Aalborg kommune. Derigennem gives mulighed for kompetenceudvikling hos personalet. Læringsgruppen for sprogpædagoger Se nærmere under afsnittet om læreplanerne. 24

25 Dagtilbud Seminariekvarteret Perspektivplanen del 2. Faktuelt om dagtilbuddet. 25

26 Præsentation af dagtilbuddet Dagtilbudsleder Hanne Færch Kontor: Nøhr Sørensens Vej Aalborg SØ mail Børnehaven Beatesmindevej Beatesmindevej Aalborg SØ mail: Åbningstider: Mandag torsdag: kl. 7:00-18:00 fredag: kl. 7:00-17:45 Normering: 40 børn i alderen 3 5 år - herunder 5 8 børn i specialgruppe. Forældrebestyrelsesformand: Tine Knirke. Pæd. Leder: Bente Christensen Børnehaven Fantasia Nøhr Sørensens vej Aalborg SØ Åbningstider: mandag torsdag: kl fredag: kl Specialgruppen er åben kl alle dage. Pt. er der brug for en åbningstid der hedder kl Normering: 40 børn i alderen 3-6 år. Specialbørnehavegruppen er normeret til 6 børn med vidtgående fysisk/psykisk handicap i alderen 0-6år. Forældrebestyrelsesformand: Line Willum Pæd. leder: Anne Marie Dam Kallehauge 26

27 Normering: 60 børn i alderen 3 5 år Børnehaven Frydendal Mylius Erichsens Vej Aalborg SØ Åbningstider: mandag torsdag: kl. 6,30 16,45 fredag: kl. 6,30 16,30 Forældrebestyrelsesformand: Amalie Lykke Hjorth Rasmussen Pæd. Leder: Åse Nørtoft Børnehaven Hans Egede Grønlands Torv Aalborg SØ mail: bh- hans Åbningstider: mandag torsdag: kl. 6,30 fredag: kl. 6,30 Normering: 55 børn i alderen 3 5 år. Forældrebestyrelsesformand: Niels Jacob Godsk Clemmensen Pæd. Leder: Lone Flindt Normering: 40 børn i alderen 3 5 år Børnehaven Stjernedrys Hellevangen Aalborg SØ mail: Åbningstider: mandag torsdag: kl. 6,30 16,45 fredag: kl. 6,30 16,30 Forældrebestyrelsesformand: Louise Memborg Gregersen Pæd. leder: Bente 27

28 Observations behandlingsbørnehaven Stampe Saturnvej Aalborg SV mail: Behandlingsboernehaven- Åbningstider: mandag torsdag: kl. 7,00 16,30 fredag: kl. 7,00 16,00 Normering: 15 børn Målgruppe: børn, 0-6 år, der har motoriske vanskeligheder og evt. specifikke kognitive vanskeligheder Personalet består af: pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, pædagogmedhjælpere, talepædagog og psykolog Stampes tilbud gælder for kommunerne i Region Nordjylland Forældrebestyrelsesformand: Ranva l Nesinum Pæd. leder: Jytte Birkkær Kinnerup Børnehaven Pyramiden Nøhr Sørensens Vej Aalborg SØ mail: Åbningstider: mandag torsdag: kl. 6,30 17,15 fredag: kl. 6,30 17,00 Normering: 40 børn i alderen 3-5 år. Forældrebestyrelsesformand: Martin Hollerup Markersen Pæd. Leder: Trine Mellergaard Poder 28

29 Daginstitutionen Thulevej Thulevej 32 a 9210 Aalborg SØ mail: Åbningstider: mandag torsdag: kl. 6,30 16,45 fredag: kl. 6,30 16,30 Normering: 17 børn i alderen 0 2 år og 24 børn i alderen 3 5 år Forældrebestyrelsesformand: Flemming Pedersen Allan L. Thomsen Pæd. Leder: Daginstitutionen Danalien Danalien Aalborg mail: Åbningstider: mandag torsdag: kl. 6,30 16,45 fredag: kl. 6,30 16,30 Normering:15 børn i alderen 0 2 år og 30 børn i alderen 3 5 år. Forældrebestyrelsesformand: Alok Shukla Quist Abel. Pæd. Leder: Anette Normering: 40 børn i alderen 0 2 år Vuggestuen Luna Forældrebestyrelsesformand: Aviaja Dahl Kilt Pæd. Leder: Tina Andreasen Grønlands Torv Aalborg SØ Åbningstider: mandag torsdag: kl. 6:15-17:00 fredag: kl. 6:15-16:45 29

30 Ansvarsområder og arbejdsopgave Områdeleder Helle Berg Dagtilbudsleder Hanne Færch Pædagogiske ledere Personalet Dagtilbudsbestyrelsen Med-udvalg Forældrebestyrelsen 30

31 Områdeleder Ansvarlig for drift og udvikling i dagtilbudsområderne i området,fritidscentre og Tværfagligt Team Medansvarlig for udvikling af de 2 områder og børne og familieområdet At skabe resultater sammen med dagtilbudslederen Dagtilbudsleder Ansvarlig for drift og udvikling af daginstitutionerne i dagtilbudsområdet. Medansvarlig for drift og udvikling af området. At skabe resultater sammen med de pædagogiske ledere Pædagogisk leder Ansvarlig for børns trivsel, udvikling og læring. Medansvarlig for drift og udvikling af det enkelte dagtilbud. Medansvarlig for drift og udvikling af dagtilbudsområdet. At skabe resultater sammen med medarbejderne. De pædagogiske ledere indgår i en teamledelse sammen med dagtilbudslederen, som sammen varetager opgaver på tværs af hele dagtilbuddet. 31

32 Personalet Personalet planlægger det pædagogiske arbejde i overensstemmelse med de principper, der udvikles i samarbejde med ledelsen og dagtilbudsbestyrelsen/forældrebestyrelsen. Dette sikrer det enkelte barns muligheder for at udvikle sine kompetencer og færdigheder igennem varierede og alsidige aktivitetstilbud. Personalet udarbejder den enkelte institutions pædagogiske læreplan Dagtilbudsbestyrelsen Dagtilbudsbestyrelsen har fokus på dagtilbuddet som en fælles helhed. Der fastsættes principper for dagtilbuddets arbejde og for anvendelsen af budgetrammen for dagtilbuddet, inden for de mål Aalborg Kommune har fastsat Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen har fokus på den institution hvor de er valgt. De deltager i drøftelser af den pædagogiske praksis. Forældrebestyrelsen kan bidrage med input til omsætning af perspektivplanen. Forældrebestyrelsen træffer beslutning vedrørende den enkelte instututions delltagelse i frokostordning. 32

33 Med- udvalget Består af ledere og medarbejdere i dagtilbuddet Gennem Med-udvalget har medarbejderne mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på forhold vedr. egen arbejdssitiuation og lokale forhold Sikre et højt informationsniveau på arbejdspladserne Skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem medarbejdere og ledere Styrke effektiviseringen af arbejdsmiljøarbejdet Medvirke til at udvikle attraktive arbejdspladser for både medarbejdere og ledelse med fokus på faglig udvikling og arbejdsmiljø Arbejdsmiljøgruppen Består af dagtilbudsleder og 3 valgte arbejdsmiljørepræsentanter i dagtilbuddet Arbejdsmiljørepræsentanterne er valgt og arbejder med fokus på hele dagtilbuddet. Understøtte udviklingen af attraktive arbejdspladser for både medarbejdere og ledelse med fokus på fysisk og psykisk sundhed Arbejdsmiljøgruppen har ansvaret for at arbejdsmiljøarbejdet i dagtilbudsområdet varetages,så der sikres et godt arbejdsmiljø arbejdsmiljøforholdene er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig og ulykker og nedslidning undgås 33

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Indhold Præsentation af dagtilbud Lindholm Løvvangen... 2 Dagtilbuddets leder:... 2 De 7 institutioner i dagtilbuddet... 2 Børnehaven Strandparken, Gadegårdsvej

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden Inklusion, sundhed, læring, forældreinddragelse

Dagtilbud for fremtiden Inklusion, sundhed, læring, forældreinddragelse 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion, sundhed, læring, forældreinddragelse Vores børnesyn Vi ser børn som ligeværdige mennesker med ligeværdige rettigheder til at blive set, hørt og opleve sig betydningsfulde

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Velkommen til Dagtilbud Gistrups perspektivplan 2016-2017...3 Dagtilbud Gistrups organisation...3 Perspektivplan...4 Dagtilbud Gistrups værdigrundlag...5 De fire spor inklusion, læring,

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Dagplejen. Kolding kommune

Pædagogisk læreplan. Dagplejen. Kolding kommune 2012 Pædagogisk læreplan Dagplejen 1 Kolding kommune Dagtilbudsloven 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Daginstitution Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå 2013/2014 D A G I N S T I T U T I O N B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere