KH bladet. Tema om sorg, død og tab. Sælg lodsedler. Velkommen til årsmøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KH bladet. Tema om sorg, død og tab. Sælg lodsedler. Velkommen til årsmøde"

Transkript

1 KH bladet februar Tema om sorg, død og tab Mange udviklingshæmmede har brug for hjælp til at arbejde med og bearbejde sorg, død og tab Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: Velkommen til årsmøde Den 16. marts er der årsmøde i KH og biskop Karsten Nissen holder foredrag om emnet: At være kirke for udviklingshæmmede Sælg lodsedler Vil du være med til at sælge lodsedler for Kristelig Handicapforening? Salget begynder den 15. marts.

2 Indhold 3 Frit valg til handicappede 4-17 Stort tema om sorg, død og tab Årsmøde KH kurser for ansatte KH bladet Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: På Billedet: Niels Erik Meinertz Fotograf: Rikke Thomassen Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1300 stk. Ansvarshavende redaktør: Ellen Hessellund Mikkelsen Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: Maj 2013 Deadline: 15. april 2013 Stof til bladet sendes til landskontoret Velkommen til årsmøde i Vejle Kristelig Handicapforening glæder sig til at noget tid og har fået støtte af Trygfonden se rigtig mange af jer til årsmøde i Vejle den til et projekt om emnet. Derfor har de nogle erfaringer, som kan være relevante også 16. marts Om eftermiddagen holder biskop Karsten Nissen foredrag om emnet for jer som læsere af KH bladet. At være kirke for udviklingshæmmede, og Sorg, død og tab er også emner, hvor den i dette blad løfter han lidt af sløret for, hvilke tanker han gør sig om dette emne. året 2012 afholdt Line Rudbeck kursus for åndelige omsorg har stor betydning. I efter- Sorg, død og tab fylder meget i dette nummer af KH bladet. Det er et emne, hvor der omsorg for mennesker med særlige behov. ansatte med emnet: Sjælesorg åndelig i de senere år er sket en udvikling, efterhånden som der kommer mere viden om KH bladet, hvor hun belyser, hvordan man Hun har efterfølgende skrevet en artikel til og fokus på, at udviklingshæmmede også kan være sjælesørger for mennesker med sørger og har brug for hjælp til at håndtere særlige behov. sorg, død og tab. Vi bringer en del artikler og interviews fra Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg. Dette er ikke et af Kristelig God læselyst! Handicapforenings bofællesskaber, men Rikke Thomassen de har arbejdet med dette emne gennem 2 KH KH bladet

3 Ledige pladser på flere bladet af KHs bofællesskaber Hjertebo, Sydhjørnet og Elmebo har i øjeblikket ledige pladser. Kender du nogen, som ønsker at bo i et kristent bofællesskab? Kristelig Handicapforening har brug for at komme i kontakt med flere, som ønsker at bo i et kristent bofællesskab. Der er i øjeblikket ledige pladser på Hjertebo, Sydhjørnet og Elmebo. Hjertebo og Sydhjørnet er to nye bofællesskaber, og det er ikke usædvanligt, at der går noget tid, inden bofællesskaberne er helt fyldt op. Men det betyder ikke, at vi blot skal acceptere tilstanden, siger landsleder, Ellen Hessellund Mikkelsen. Derfor forsøger KH nu endnu engang at komme i kontakt med flere nye beboere, og vi har brug for vores medlemmers hjælp. Kender du nogen, som kender nogen, som måske kunne være interesseret? Så hører vi meget gerne fra dig. Læs mere om bofællesskaberne på side 22. Bekymrende at handicappede ikke selv kan vælge Kristelig Handicapforening oplever i øjeblikket flere sager, hvor handicappede ikke selv kan vælge, hvor de ønsker at bo, og hvem de ønsker at bo sammen med. Af Ellen Hessellund Mikkelsen, landsleder i Kristelig Handicapforening Det er trist at opleve, hvordan nogle kommuner rundt omkring i landet forsøger at forhindre, at deres borgere selv kan vælge, hvor de ønsker at bo. Vi har desværre nogle eksempler på mennesker med udviklingshæmning, som gerne vil flytte ind på et af vore bofællesskaber, og som har brug for den støtte, de kan få på bofællesskabet, men hvor kommunen ikke vil lytte til og efterkomme dette ønske. Jeg har i mine år som leder af foreningen oplevet mange udfordringer med at få beboere ind på vore bofællesskaber, men jeg oplever alligevel en ændring i flere kommuners holdning. Hvor man tidligere var indstillet på at møde den handicappedes ønske positivt og åbent, så oplever jeg i højere grad nu, at nogle kommuner på forhånd har besluttet, hvad der skal ske med den borger, der har brug for hjælp, og ikke lytter til dennes ønsker. Jeg har svært ved at se, hvordan det hænger sammen med Danmarks tilslutning til FNs handicapkonvention, hvor der blandt andet står, at landene skal sikre: at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform. I Kristelig Handicapforening vil vi fortsat kæmpe for handicappedes ret til selv at vælge hvor og hvordan, de vil bo og vi står til rådighed for vore medlemmer, der har brug for hjælp til at kæmpe kampen for selv at vælge. 3

4 Tema: Sorg, død og tab Udviklingshæmmede får hjælp til at bearbejde sorg Mange udviklingshæmmede har brug for hjælp til at bearbejde sorg, død og tab. Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg har gennem et større projekt arbejdet med disse emner og har udarbejdet flere konkrete værktøjer. Af Rikke Thomassen Bofællesskaberne Edelsvej Bofællesskaberne Edelsvej er et kommunalt døgnstøttetilbud til unge og yngre personer med psykiske funktionsnedsættelser Bofællesskaberne Edelsvej består af 6 afdelinger, 130 borgere, 65 fastansatte plus et antal vikarer. Bofællesskaberne Edelsvej et kommunalt døgnstøttetilbud i Esbjerg har gennem et større projekt arbejdet med emnerne sorg, død og tab. "Projektet har i høj grad været med til, at vi tør træde et skridt frem i forbindelse med borgeres sorg, død og tab, hvor vi tidligere har været mere tilbageholdende," siger områdeleder Annemette Hauschildt. "Det kan konkret vise sig i forbindelse med en borger, der har oplevet død eller tab, hvor vi ikke venter på dennes reaktion, men tør spørge ind til, hvordan vedkommende har det, Vi tør også gå mere til for eksempel forældre og spørge om ikke deres søn eller datter skal med til en forestående begravelse. Fordi vi ved, at mennesker med udviklingshæmning også har sorg," siger Annemette Hauschildt. Pædagog, Susanne Thude, som har været med i projektgruppen supplerer: "Vi har også fundet ud af, at der er mange af vores borgere, som går rundt med en ubearbejdet sorg." Teori og konkrete værktøjer Bofællesskabernes projekt er støttet af Trygfonden. Det har været omfattende og har blandt andet resulteret i en 127 sider lang rapport med teoretisk viden om emnet, praktisk arbejde med konkrete værktøjer, udformning af beredskabsplaner, temaaftner for borgere, besøg i kirken for borgere og ansatte samt temaaftner for forældre og pårørende. "Jeg indrømmer, at jeg var meget ivrig efter at komme med i projektgruppen," siger Susanne Thude. "Jeg var meget optaget af at have noget at byde ind med. Personligt oplevede jeg mig ret afklaret med sorg og død, men jeg syntes, jeg manglede den faglige forståelse: Hvordan møder jeg borgerne på den mest 4

5 Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune Projektgruppen fra Bofællesskaberne Edelsvej viser forskellige materialer og værktøjer frem. De tre til venstre medvirker i denne artikel. Fra venstre: Annemette Hauschildt (områdeleder), Susanne Thude (pædagog) og Helle Ohlsen (pædagog). respektfulde måde og uden at tænke, om det er sådan, jeg selv ville have det?" Afklaret med egen død og sorg Pædagog Thomas Callesen oplevede ikke på samme måde at være afklaret med sorg og død. "Det er ikke noget, jeg tidligere har tænkt så meget over, men det er jo ikke hvis, man dør, men når man dør. Ud over at jeg som pædagog har lært rigtig meget via projektet, har det også helt personligt givet mig meget. Jeg har for eksempel fået udfyldt "Min sidste vilje". Og da min far for kort tid siden fik en blodprop, kunne jeg mærke, at jeg havde arbejdet med emnerne sorg, død og tab. I den situation har mine kolleger også været mere direkte og turdet gå til mig og spørge og snakke måske ud fra tanken om, at du ikke kan gøre en, der er ked af det, mere ked af det. Det har været rigtig godt." Det oplevede pædagog Helle Ohlsen også, da hendes far døde under projekt-forløbet. "Min oplevelse var, at det mest behagelige sted at være, var på arbejde. Kollegerne havde en helt anden tilgang til det end resten af min omgangskreds," siger hun. Denne udvikling for medarbejderne har også været vigtig for at kunne arbejde med borgernes oplevelser af sorg, død og tab. Annemette Hauschildt har derfor sammen med projektgruppen også arbejdet med, at alle medarbejdere har fået fælles kompetencer, så det ikke kun er noget for projektgruppen. "Vi har kompetenceudviklet hele personalegruppen. Det er væsentligt at vores viden skal være en del af vores kultur. Og når en borger oplever noget, der er svært, skal denne borger ikke vente på, at den medarbejder, der ved noget om det, kommer på arbejde." Projekt "Tryghed, trods sorg, død og tab" Bofællesskaberne Edelsvej fik kr. af Trygfonden til projektet Tryghed, trods sorg, død og tab. Formålet med projektet var og er at udvikle bedre værktøjer, så personalet kan give borgerne tryghed, på trods af sorg, død og tab. Projektet har været omfattende og har blandt andet resulteret i en 127 sider lang rapport, med en teoretisk viden om emnet, praktisk arbejde med konkrete værktøjer, udformning af beredskabsplaner, temaaftner for borgere, besøg i kirken for borgere og ansatte samt temaaftner for forældre og pårørende. Der har også været en bred og tilrettelagt vidensdeling om emnet fra projektgruppen til de øvrige ansatte, for at alle skulle få den samme viden og det samme fundament. Læs mere om projektet og se hele GUIDEN på 5

6 Tema: Sorg, død og tab Temaaftner har åbnet op Af Rikke Thomassen Bofællesskaberne Edelsvej har afholdt flere temaaftner for borgerne med fokus på emnerne sorg, død og tab en aften med en psykolog og en aften hvor borgerne snakkede om "Min sidste vilje". Flere borgere har efter den aften med pædagogen også kontaktet personalet og ønsket at snakke om deres sorg, død eller tab. "En borger kom hen til mig og sagde, at hun havde sådan en klump inde i maven. Det viste sig, at hun havde mange, hun savnede. Hun mistede sin mormor for mange år siden. Hun havde mistet to katte og måske var det endda den største sorg for hende," siger Susanne Thude. "Det betød meget for hende at få sat ord på de tab, hun havde oplevet, og vi fik skrevet ned alle dem, hun havde mistet. Vi fik sammen lavet en mindehylde i hendes lejlighed. Det var også for at gøre det tydeligt, at man skal have lov til at mindes. Vi købte to små figur-katte, som lignede de katte, hun havde haft, og vi købte også en plyskat, som hun bruger at sidde med engang imellem." "Hun har fundet ud af, at hun har svært ved at være i den sorg, det er, at have mistet nogen, og hun er glad for mindehylden og har også selv dekoreret videre på den med lys og andre ting." Giver hinanden noget Den anden temaaften handlede om "Min sidste vilje", som er et materiale borgerne kan udfylde om deres egen begravelse. "Der var en rigtig god stemning den aften, og vi oplevede, at de kan hente omsorg ikke kun fra medarbejderne men også fra hinanden," siger Susanne Thude. "For eksempel blev der blandt nogen af beboere en dialog om, hvad de gerne vil mindes for. Andre beboere kom så med forslag til, hvad denne beboer kunne mindes for det giver så meget varme og kærlighed." "Flere af vores borgere plejer at ville overgå hinanden, men her gav de hinanden noget vigtig," supplerer Helle Ohlsen. Den dag KH bladet var på besøg på bofællesskaberne Edelsvej var Louisa ikke hjemme, men hun ville gerne vise sin mindehylde frem og havde derfor aftalt med Susanne Thude, at vi kunne gå ind i hendes lejlighed, så der kunne komme et billede af hylden med i bladet. 6

7 Niels Erik har udfyldt Min sidste vilje Niels Erik Meinertz ved blandt andet, hvor han skal begraves og hvilke salmer, der skal synges til hans begravelse. Niels Erik Meinertz har også selv haft døden tæt inde på livet, og han oplevede på et tidspunkt at få angst, efter han havde været til to begravelser på samme uge. Af Rikke Thomassen En af dem, der har udfyldt Min sidste vilje er Niels Erik Meinertz, der er 30 år. Han bor i en lejlighed en lille kilometer fra Bofællesskaberne Edelsvej og arbejder 30 timer om ugen som viceværtmedhjælper eller gårdmand, som han selv kalder det. Jeg har udfyldt den sammen med min kontaktpædagog og min mor, fortæller Niels Erik Meinertz med et stort, stolt smil. Efter den første temaaften om sorg, tab og død, besluttede Niels Erik, at han ville udfylde Min sidste vilje. Projektgruppen var ikke færdig med deres materiale Min sidste vilje, så de fandt noget materiale på nettet. Thomas Callesen oplevede, at det var den første temaaften, der satte det i gang hos Niels Erik. Niels Erik og hans mor havde snakket om det før, men havde ikke fået udfyldt Min sidste vilje. Men efter den første temaaften, da fik I det udfyldt lynhurtigt efter, ikke? Spørger Thomas Callesen. Ja! Siger Niels Erik Meinertz og er glad for at have været foran projektgruppen. Jeg vil gerne fortælle, at jeg er gået foran dem og bag om dem og har udfyldt Min sidste vilje uden at bruge deres materiale. Ikke den billigste kiste Han har nu blandt andet udfyldt, hvor han vil begraves og hvilke salmer, der skal synges til begravelsen. Projektgruppens materiale er mere omfattende og detaljeret og indeholder også valg om gravsten, kiste-type og -farve og flere andre ting. Niels Erik meinertz forestiller sig en ganske almindelig hvid kiste. Men det skal ikke være den allerbilligste. Det skal ikke være den i egetræ, for jeg har lige hørt, hvad den koster. Omkring kr. Og den billigste model, jeg har hørt noget om, at bunden kan ryge ud af den, siger han og kigger på Thomas Callesen, der kan fortælle en meget gammel historie, som en anden medarbejder har fortalt, om en kiste, der mistede sin bund, da den skulle løftes op og bæres ud til graven. Vil gerne se den døde Niels Erik Meinertz har også gjort sig mange andre overvejelser om, hvordan han ønsker, det skal være, hvis nogen han kender, dør. Jeg har det rart med at komme ind og sige ordentligt farvel i stedet for først at se kisten i kirken. Hvorfor er det rart for dig? Så kan man bedre komme igennem sorgen på en hurtigere måde. Det siger jeg også til mine forældre, at hvis jeg kan få lov til at se, så vil jeg gerne det. Selvfølgelig den gang 7

8 Tema: Sorg, død og tab man var lille, da blev man jo nægtet, men efter man er blevet voksen, så bliver man jo mere selvstændig. Fik angst efter begravelse Niels Erik Meinertz har også selv haft døden tæt inde på livet. For lang tid siden var jeg til to begravelser på samme uge. En langt ude i familien til at starte med. Den anden var en, hvor jeg havde været ude og hjælpe hver søndag. Det gjorde faktisk, at jeg var så langt nede i kælderen, at jeg fik angst. Jeg oplevede bare den kiste, der kørte væk hele tiden. Så det for mig. Til den første temaaften fortalte psykologen blandt andet, at man godt kunne få angst. Og det havde jeg jo prøvet, fortæller han. Det var det der med, at man skulle stå oppe ved kisten, og så sang vi Altid frejdig, og fordi man havde hjulpet hver eneste søndag, så får man sig bagefter en frygtelig nedtur. Fordi kisten, den kører fra en. Det er lang tid siden nu, fortæller Niels Erik, og han har det godt igen. Han mærker heller ikke savnet så tydeligt længere. Det er jo sådan noget, at når der er gået flere år, så tænker man ikke så tit på det, som man gjorde i starten. Livet skal jo bare gå videre, og så skal de jo bare ligge i de fjerneste tanker. Mette er glad for at bruge omsorgskassen Der skal være alle de ting i kassen, som man kan få brug for, når man sidder sammen og snakker om sorg, død og tab. Af Rikke Thomassen En omsorgskasse er en kasse, som indeholder en række remedier og materialer, der kan støtte personalets samspil og samvær med borgere i sorg og krisesituationer. Tanken er, at der skal være alle de ting i kassen, som man kan få brug for, når man sætter sig stille sammen med en borger og tager tid til at snakke om sorg, død og tab, fortæller pædagog Susanne Thude. Mette Holdgaard Sørensen bor i bofællesskaberne Edelsvej. Hun er 22 år og en af dem, der har brugt omsorgskassen sammen 8

9 Susanne Thude har spurgt Mette Holdgaard Sørensen, om hun vil vise mig, hvordan omsorgskassen bruges, og det vil hun gerne. Derfor er omsorgskassen på bordet foran hende og Susanne Thude. Mette åbner kassen, og de begynder at tage tingene ud. Flag, stearinlys, lighter, papir, malebog, tuscher, billedbøger, salmebog, et tøjdyr, engangsservietter og en kinabog (som medarbejderen kan skrive erfaringer i bagefter). Det skal være på halvt, siger Mette, da hun tager flaget ud af kassen. Og Susanne sætter det på halvt, mens Mette tager salmebogen, plysdyret og billedmappen ud af kassen. Susanne Thude fortæller, at hun først havde fortalt om kassen til alle i bofælles- Mette Holdgaard Sørensen og Susanne Thude pakker tingene i omsorgskassen sammen igen. Flaget bliver sat på helt, inden det lægges i kassen. med Susanne Thude. Det gjorde de første skabet. gang den dag, det var et år siden, at Mettes farfar døde. kunne kigge i den sammen. Hvorfor var Og så kom du selv og spurgte, om vi to det, Mette mindes farfar du gerne ville det? Spørger hun Mette. Jeg blev ked af det. Ja, og hvad var det, du gerne ville mindes, da vi fandt kassen frem? Mindes min farfar, siger Mette. Vi sang nogen triste sange i den her bog, siger Mette Holdgaard Sørensen og klapper lidt på salmebogen og mindes hendes farfars begravelse. Hun finder en mappe frem, hvor der er billeder fra en begravelse. Så kiggede vi på alle billederne i den her mappe og snakkede om, hvordan det så ud, da det var Mette, der var i kirken, og det var farfar, der skulle begraves, fortæller Susanne Thude. Godt at sidde med plysdyret Mette bladrer videre i mappen med billeder fra en begravelse. Så holdt præsten en tale, fortæller hun, da hun kommer til billedet af præsten. Mette har bladret færdig i mappen med billeder og kigger igen ned i omsorgskassen. Hun tager først nogen bøger op, som hende og Susanne ikke har læst. Den næste bog har vi læst. Der var pludselig fem personer, der var med den aften, vi sad sammen. Jeg var alene på arbejde den aften, og vi sad i fælleslejligheden. De andre var meget respektfulde om ikke at afbryde det var kun Mette og jeg, der sad og snakkede. Og så lyttede de med. Der var også en, der sad og tegnede, hvilke følelser man kunne have, fortæller Susanne Thude. For Mette var det en god oplevelse at bruge omsorgskassen. Der var også en dag bagefter, hvor du kom ned i fælleslejligheden. Så kom du og sad med tøjdyret, fordi den er så dejlig blød. Ja, siger Mette og smiler lidt. Så da du havde det okay igen, så gik du ind og puttede den i kassen. Ja. "Du foreslog også en dag en medarbejder at kigge i omsorgskassen, da hun havde været til begravelse." Ja. Ikke længere så svært I begyndelsen var det svært for Mette at snakke om sorgen og døden, men det virker som om, det er blevet lettere for hende. Den dag vi var oppe i kirken sad Mette på første række og holdt mig i hånden. Mette ville kun med, hvis hun måtte sidde ved siden af mig. Du har været med til to temaaftener i kælderen og så henne i kirken. Du sad slet ikke ved siden af mig til den anden temaaften. Der sad du for dig selv. Du havde slet ikke spurgt, om vi skulle sidde sammen. Var det fordi, det ikke var så svært? spørger Susanne Thude. Ja, svarer Mette og smiler lidt. 9

10 Tema: Sorg, død og tab Sorgreaktioner hos udviklingshæmmede Uddrag af guiden om sorg, død og tab. Af projektgruppen bag rapporten og guiden om sorg, død og tab Udviklingshæmmede er kendetegnet ved en forsinket eller lavere udviklingsalder. De kan derfor have svært ved at forstå døden og deres egen dødelighed. Det betyder, at deres sorg ofte tager afsæt i adskillelsen frem for selve tabet. Derfor mærker de følelser som frygt for at være alene, forladthed og længsel efter nærvær. For omgivelserne kan det virke som en overfladisk sorg, men handler i virkeligheden om, at de udviklingshæmmede udtrykker deres sorg anderledes end andre. Alle borgerne på Bofællesskaberne Edelsvej har en psykisk udviklingsforstyrrelse, som påvirker deres adfærdsmønster i forbindelse med sorg og kriser. Nogle af dem har svært ved at udtrykke deres sorg, fordi de har et begrænset sprog. På Bofællesskaberne Edelsvej bygger vi i vores socialpædagogiske arbejde på en neuropædagogisk tilgang. Neuropædagogik tager, enkelt sagt, afsæt i en viden om, hvor i hjernen den udviklingshæmmede er fejludviklet/skadet, hvilken betydning det har for adfærd og funktioner, og benytter en pædagogik, hvor man søger at gå ad de velfungerende veje i hjernen. Mange af vores borgere fungerer dårligt i deres frontallapper (præ-frontal cortex). Det betyder, at de har svært ved at huske, skabe overblik og at afstemme sig i forhold til en situation. Når en borger således ikke forstår, hvad der foregår omkring sig, er det et almindeligt respons at give op eller trække sig. For omgivelserne kan det se ud som, at borgerne er ligeglade. Men i virkeligheden kan det handle om, at de har mistet troen på, at nogen kan eller vil hjælpe dem. Jes Dige (se litteraturboks) pointerer, at det er vigtigt at få hjælp til at skabe orden i det kaos, der ofte opstår inde i et menneske i forbindelse med en krise. Vores borgere har brug for hjælp og støtte til at forstå, hvad der sker omkring dem og til at skabe overblik. Vores borgere har ligeledes meget svært ved at skifte spor og lave nye strategier i hjernen. De reagerer ved at blive udadreagerende og at kæmpe (sympaticus nervesystemet) eller ved at blive passive og opgivende (dorsale vagus nervesystem). Borgerne er ikke i stand til at styre sig selv eller berolige sig selv. De har brug for at blive reguleret (ventrale vagus nervesystem) af det pædagogiske personale. Nogen kan godt sætte ord på deres følelser, men har vanskeligt ved at forstå deres følelser og derved komme videre. De har brug for at koble sig på vores nervesystem og blive reguleret. Derfor er det vigtigt, at personalet selv har forholdt sig til døden, tør sætte døden i tale og har forskellige handlemuligheder i forhold til at kunne hjælpe den enkelte borger. I de følgende afsnit beskrives borgernes sorgreaktioner og -proces knyttet til deres forskellige udviklingsaldre. Læs hele GUIDEN på 10

11 SORGREAKTIONER HOS BORGERE MED UDVIKLINGSALDEREN 3-6 ÅR Man kan se følgende reaktioner hos borgere blik græder de (tabs-sporet), og det næste med en udviklingsalder mellem 3 og 6 år: øjeblik tænker de på, hvad de skal have til De påvirkes af stemningen i omgivelser- aftensmad (genindførsels-sporet). ne; de græder, når andre græder. De har svært ved at udtrykke verbalt, hvor- De har brug for hjælp til: for de er kede af det. Måske siger de: Jeg kan ikke lide det. At blive trøstet; de ved ikke, at det bliver De kan føle, at de er syge, fordi de er kede godt igen. af det. At få konkrete informationer, symboler De kan flytte sig lynhurtigt mellem de to og fotos. spor i 2-spors modellen, dvs. det ene øje- SORGREAKTIONER HOS BORGERE MED UDVIKLINGSALDEREN 6-12 ÅR Man kan se følgende reaktioner hos borgere kan trøste sig selv. De kan have brug for at med en udviklingsalder mellem 6 og 12 år: være alene eller sammen med vennerne. De kan sætte ord på, hvad der konkret gør De kan blive angste for at dø, når en pårødem kede af det, fx jeg græder, fordi min rende bliver syg. farfar er død. De vil gerne fortælle om deres sorg, men De har brug for hjælp til: synes også, at det kan være svært at tale om det at miste; bagefter kan de fortælle, At få sat ord på deres følelser og at forat det var godt at få talt om det. stå betydningen af begreber som sorg, De har ofte brug for et knus, men kan have angst osv. Fordi døden er endegyldig har svært ved selv at spørge om det. de brug for konkret information som fx De påvirkes emotionelt af hændelser, men han er død. SORGREAKTIONER HOS BORGERE MED UDVIKLINGSALDEREN 12 ÅR < Man kan se følgende reaktioner hos borgere med en udviklingsalder over 12 år: De kan kommunikere om døden på et mere abstrakt niveau. De ved, at døden er universel og kan se den i et større perspektiv. De forstår, at døden har en endegyldig konsekvens. De begynder at tænke over, at de selv engang skal dø. De kan sætte ord på, hvad der konkret gør dem kede af det, fx sige jeg har det svært, fordi min mor er død. De kan være meget optaget af egne behov. De kan lytte til hinanden og trøste hinanden. De har stadig et stort behov for at blive mødt i deres oplevelser af tab, selvom de har flere kommunikative kompetencer. Litteratur: Jes Dige et. al. (2010): Sorgens ansigt: den nødvendige samtale med børn i sorg. Kræftens Bekæmpelse 11

12 Tema: Sorg, død og tab Figur 1. 2-sporsmodellen. Modellen er fra Maja O Connor (2006): Uddrag af guiden om sorg, død og tab (fortsat) Tabsorienteret - At give slip på/fortsætte/omforme bånd til afdøde Genindsættelses orienteret - Tage sig af det ændrede live Omsorg - Sorgarbejde - Gøre nye ting - Påtrængende genoplevelse af sorgen - Adspredelse af sorgen - Benægtelse/undgåelse af sorgens følelser - Benægtelse/ undgåelse af genindførelsens forandringer - Nye roller, identitet, forhold 2-sporsmodellen tabssporet og genindførelsessporet 2-sporsmodellen er et forsøg på at integrere de allerede eksisterende teorier om sorg og sorgbearbejdning, snarere end en helt ny teoretisk model. Modellen forsøger at give et nuanceret bud på, hvad sorg er. Den frigør sig fra den tidligere tænkning, hvor sorgarbejde foregår via faser. Men modellen fastholder opfattelsen af, at sorg består i et stykke psykologisk arbejde, der skal gøres, bl.a. via følelsesforløsning. Det centrale i modellen er vekselvirkningen mellem konfrontation med og undgåelse af tabet. I den naturlige sorgproces er der en vekselvirkning mellem de to spor hele vejen gennem sorgen. Sorg beskrives i 2-sporsmodellen som en kompleks og dynamisk proces, der hjælper den efterladte med at tilpasse sig sin nye situation ved at veksle mellem to spor. De to spor betegnes tabssporet og genindførelsessporet. Modellens venstre cirkel illustrerer tabssporet og den højre cirkel genindførelsessporet. De to spor beskrives således: I tabssporet håndterer man de følelser og udfordringer, som tabet direkte har medført, fx jeg har mistet min mor. Man benægter eller undgår at beskæftige sig med de forandringer for det nutidige og fremtidige liv, tabet har medført. I genindførelsessporet sigter man mod at genindføre den efterladte i den forandrede verden, som tabet har medført. Følelser fylder også meget i dette spor, men følelserne relaterer sig her mere til nutiden og fremtiden, samt den efterladte selv, end til fortiden og den mistede person. Centralt er, at den efterladte i dette spor får rum til at holde fri fra det følelsesmæssigt belastede sorgarbejde. Personer, som kun befinder sig i tabssporet skal hjælpes blidt over i genindførelsessporet og introduceres til nye redskaber og fremtidsrettede mestringsstrategier. De skal hjælpes til at skabe nyt livsindhold, måske skal de præsenteres for nye interesser eller nye mennesker. De personer, der kun er i genindførelsessporet har brug for støtte til at forholde sig til følelserne omkring tabet og at udholde sorgen. Hvis personen ikke hjælpes til at veksle mellem sporene/rummene er der risiko for depression 2-sporsmodellen udvider normalitetsbegrebet i forhold til sorg, fordi der ikke bliver én rigtig eller forkert måde at sørge på. Det hjælper omgivelserne os som personale til at fokusere på, hvilket spor borgeren befinder sig i og at holde øje med, om der sker en sund vekslen mellem de to spor, frem for at vurdere, om borgeren sørger på den rigtige eller forkerte måde. 12

13 Sjælesorg samtaler om indersiden Line Rudbeck fortæller her om sjælesorg i arbejdet med mennesker med særlige behov og hvilke redskaber hun bruger i sit arbejde som sjælesørger. Af Line Rudbeck Jeg har aldrig haft det så godt, som efter jeg mødte dig. Sådan kan Holger på over 70 år finde på at sige til mig efter en times snak og en kop kaffe. Holger bor i Landsbyen Sølund, og han og jeg har mødtes jævnligt i løbet af de sidste 5-6 år, hvor vi har talt om de historier, den tro, de drømme og det håb, han bærer på. Når han siger, at han aldrig har haft det så godt, som efter han mødte mig, så skyldes det vist ikke så meget mig, som det skyldes det rum, jeg som præst kan skabe. Et rum, hvor der er plads til at tale om indersiden, altså tanker og tro, håb, savn og frygt. En af søjlerne i præstearbejdet er sjælesorg. Sjælesorg kommer af det tyske Seelsorge, som betyder omsorg for sjælen eller omsorg for indersiden, som er et ord, vores beboere selv har fundet på om det sted, hvor følelser og tanker rumsterer. Sjælesorg er mange ting; samtale, nærvær, bøn, ritualer mv. Tryghed og ritualer er vigtige Noget helt afgørende for at kunne udvise omsorg for indersiden er, at der bliver skabt et rum, hvor der er plads og mulighed for samtale og nærvær. Med rum forstås ikke nødvendigvis et bestemt sted, men snarere, at der er en god stemning, en tryg relation og ro. Et tændt stearinlys midt på bordet kan være med til at signalere, at vi nu skal være sammen om det, beboeren har på hjertet, og det allervigtigste for at skabe det rette rum er, at der ingen forstyrrelser er. Præsten eller pædagogen skal sikre sig, at telefonen ikke ringer, at ingen afbryder samtalen og at hun ikke pludselig er nødt til at rejse sig for at hjælpe en anden beboer. Beboeren skal vide, at han har præsten eller pædagogen for sig selv i det aftalte tidsrum. Line Rudbeck Line Rudbeck er 37 år og var fra præst i Landsbyen Sølund. Hun arbejder nu som lærer på Løgumkloster Højskole. I efteråret 2012 underviste Line Rudbeck på Kristelig Handicapforenings kursus med emnet: Åndelig omsorg i arbejdet med mennesker med særlige behov. Da mange beboere i Landsbyen Sølund har et meget begrænset verbalt sprog, bruger jeg ofte små ritualer i sjælesorgen. Ritualer kan dels virke som et frikvarter fra hverdagens problemstillinger, og dels kan de sammen med salmer og bønner låne os ord for det, vi ikke selv har ord for. Til at belyse, hvordan jeg arbejder med sjælesorg, vil jeg i denne artikel fortælle nogle historier fra min hverdag. Fra sammenkrøbet krop til smil Jimmi er en ung mand sidst i 20 erne. Han er meget sky og angst og bryder sig ikke om at være tæt på andre mennesker. Jeg fik kontakt til ham, fordi pædagogerne vidste, at noget af det, der havde betydet allermest for ham, var at gå til præst og blive konfirmeret. Og så tænkte de, at et besøg af præsten måske kunne glæde ham. Jeg vidste, at han ikke kunne klare, at jeg besøgte ham ret længe og også, at jeg skulle stå et godt stykke fra ham, for at han kunne føle sig tryg. Mine besøg hos ham tager et sted mellem 10 og 15 minutter og foregår på samme måde hver gang. Først synger jeg en kendt salme, derefter siger jeg trosbekendelsen, beder fadervor og en bøn for Jimmi og hans familie. Så lyser jeg velsignelsen og synger endnu en salme. I løbet af den tid, dette lille ritual varer, sker der en markant fysisk forandring med Jimmi. Når jeg kommer, sidder han med bortvendt ansigt og sammenkrøbet krop. Og når han hører de velkendte ord i salmerne, trosbekendelsen, fadervor og velsignelsen, løfter han hovedet, smiler over hele ansigtet og kigger på mig. Det er meget tydeligt, at ritualet er et frikvarter for Jimmi midt i det liv, der ellers er så svært for ham. 13

14 Tema: Sorg, død og tab Sjælesorg samtaler om indersiden (fortsat) Brorens død fyldte alt Den næste historie handler om Jens. Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af en pædagog, som fortalte, at Jens havde mistet sin bror i en trafikulykke flere år tilbage. Jens talte meget tit om sin bror og fortalte, hvor meget han savnede ham. Medarbejderne var fortvivlede over, at han blev ved med at tale om den afdøde bror. De vidste snart ikke, hvad de skulle sige, og derfor bad de mig om at komme forbi og tale med ham. Da jeg besøgte ham første gang, spurgte jeg forsigtigt til hans bror. Han nægtede pure at have en bror og gav udtryk for, at jeg gerne måtte gå igen. Efter et par ultrakorte besøg, fortalte han mig en dag, at hans bror var blevet kørt ned af en lastbil, og at han var meget ked af det. Jeg sagde, at jeg sagtens kunne forstå, at han var ked af, at den storebror, han holdt så meget af, var død. Derefter spurgte jeg ham om, hvad broren og han havde lavet sammen, og han fortalte mig om lege, besøg, flotte biler og seje motorcykler. Jens var glad for at tale om sin bror, og samtidig blev han altid ked af det og fortalte, hvor meget han savnede ham. Hans kontaktpædagog havde fortalt mig, at brorens død og savnet af ham fyldte så meget for Jens, at det ofte overskyggede hele hans dag. Jens havde brug for at få skabt et rum, hvor sorgen over brorens død kunne få plads, og hvor den kunne blive, så han kunne leve sit øvrige liv uden hele tiden at være tynget af sin sorg. Sorgen skal ikke overskygge livet Det er vigtigt, at vi giver beboernes sorg og savn plads, og samtidig må vi trøste dem og hjælpe med til at sorgen hen ad vejen ikke skal overskygge hele deres liv. Jeg bruger ofte udtrykket Mindernes land eller Mindernes skatkammer om de fortællinger og minder om afdøde, som vi som præst eller pædagog må hjælpe beboerne med at skabe og træde ind i, når savnet melder sig. Samtidig er det også nødvendigt, at sorgen ikke skal fylde alting altid, for ellers er der ikke plads til livet. En dag tog jeg min salmebog med ned til Jens, og jeg spurgte, om han havde lyst til, at vi skulle synge en salme. Det ville han rigtig gerne, og efter nogen tid fandt jeg ud af, at han holdt rigtig meget af Nu falmer skoven og Gud ske tak og lov. Sidstnævnte blev sunget i hans barndomshjem, og fordi han forbandt noget trygt med den salme, blev den rammesættende for vores samtaler fra da af, og jeg kan nu dårligt nå at sætte mig på min plads, førend Jens spørger, om vi skal synge. Jeg skynder mig at slå op i salmebogen og stemme i med Gud ske tak og lov. Nogen gange må jeg starte på salmen mange gange, førend Jens finder den tryghed og ro, som er nødvendig for, at vi kan bevæge os ind i Mindernes land og tale om hans bror. Han kan afbryde mig 5-10 gange og råbe forfra Line Rudbeck. Og så begynder jeg forfra, indtil han er klar til, at jeg synger salmen til ende, og vi kan tale om minder, sorg og savn. Ud over salme og samtale beder vi som regel Fadervor sammen. Når vi har talt lidt om broren og savnet, er Jens klar til at fortsætte sin hverdag, og det fortæller han ved at foreslå, at vi skal drikke en kop kaffe sammen. Når kaffen er hældt op, ved jeg, at jeg skal til at skynde mig, for så går der ikke lang tid, inden han gerne vil være alene igen. Det fortæller han mig ved at sige: Tak for i dag, Line Rudbeck! Så rejser jeg mig og siger farvel og på gensyn. For Jens er den velkendte salme ud over at skabe et trygt rum for samtalen også en måde at udtrykke følelser og stemninger på, som han ikke selv kan give udtryk for. Salmen er indgangen til Mindernes land og udgangen derfra er en kop kaffe. Kaffe kan give en pause En kop kaffe er altid en god måde at komme tilbage til hverdagen på og kan med stor fordel stå klar, når beboerne kommer hjem fra en ridetur, en tur i svømmehallen, en bustur eller hvad som helst, de er glade for at gå eller være til. Det kan ofte være svært, når det, man godt kan lide, stopper, og derfor ople- 14

15 ver vi ofte, at beboere er vrede og kede af det, når de eksempelvise kommer hjem fra ridning eller fra svømmehallen, som de elsker. En velkomst og en kop kaffe kan skabe det rum, som kan give beboeren en lille pause og gøre hende klar til at træde ind i det almindelige liv igen. Vi plejer at sige, at beboerne skal på nedtrapning, når de har haft en god oplevelse, så de får mulighed for at fordøje oplevelsen, inden hverdagen igen hiver i dem. Sorg og savn er alvorligt Jeg håber, at ovenstående fortællinger, giver et indblik i, hvad ritualer og salmer kan, og også, at det er meget vigtigt for beboerne at blive mødt i øjenhøjde og få sat ord på det, der fylder dem. I de samtaler jeg har med beboerne, er det, der fylder på indersiden ofte en sorg, som de ikke har fået talt om. Der blev for nogle år tilbage lavet en norsk undersøgelse, der konkluderer, at % af akut ændret adfærd hos mennesker med særlige behov, skyldes en ubearbejdet sorg. Vores beboere mister rigtig mange mennesker, ikke kun ved dødsfald, men også i forbindelse med flytninger og jobskifte og min erfaring er, at vi ikke altid er gode til at få sagt farvel eller talt om den, der ikke er der mere. I Landsbyen Sølund laver vi mindebøger og farvelbøger, når én dør eller rejser. En bog består af billeder af den, der er død, og det vi husker ham for samt billeder fra begravelsen og mindesamværet bagefter. Er det en pædagog f.eks. Karens kontaktperson der er rejst, består bogen af billeder af de oplevelser Karen og pædagogen har haft sammen. På sidste side er der sat et billede ind af ham, der nu er Karens kontaktperson. Alle billeder printes ud på A4 sider, lamineres, sættes i en spiralryg og placeres på en hylde i fællesstuen. Så er de nemme at tage frem og snakke ud fra, hvis en beboer savner den, der er væk. "Vi tror, du savner Else" Det hænder, at beboerne ikke selv fortæller, hvad de er kede af, eller hvem de savner, og så må vi hjælpe dem med at finde den historie, de har brug for at høre. Ejvind boede i et hus, hvor der inden for nogle måneder havde været tre dødsfald, og der havde været nok at gøre for pædagogerne med alt det praktiske og følelsesmæssige, som følger med tre dødsfald. Så de havde ikke fået talt nok med beboerne om deres savn. På et medarbejdermøde nogle måneder efter det sidste dødsfald faldt snakken på Ejvind. Pædagogerne var bekymrede for ham. Han virkede meget apatisk, var helt grå i hovedet og hans tunge hang ud af munden på ham. De diskuterede, om han mon havde en depression og overvejede at kontakte lægen med henblik på at få udskrevet antidepressiv medicin. Heldigvis var der en, der foreslog, at han måske savnede Else, som var død, og som han var meget knyttet til. Det blev besluttet, at der hver dag efter frokost, skulle afsættes 10 minutter til at tale med eller bare være sammen med Ejvind. Når frokosten var ryddet væk, blev der tændt et lys på det bord, hvor Ejvind sad, og en pædagog skulle sætte sig over til ham og fortælle den historie, man på medarbejdermødet var blevet enige om, at han nok havde brug for at høre: Ejvind, vi kan se, at du er helt grå i hovedet og at din tunge hænger ud af halsen på dig. Vi tror, det er fordi, du savner Else. Og allerede dér løftede han sit hoved og kiggede lige på pædagogen. De havde ramt rigtigt. Og efter et par uger, hvor pædagogerne hver dag havde givet Ejvind lidt ekstra tid og talt med ham om Else og alt det, de to havde haft sammen osv., så havde han fået sin kulør tilbage i ansigtet og tungen var på plads i munden. Jeg håber, at jeg med ovenstående artikel har givet jer mod til at tale med mennesker med udviklingshæmning om indersiden om sorg og savn, om tro og håb og at I også tør gætte på, hvilke historier de har brug for at få fortalt, når de med deres ord eller krop viser, at de er kede af det. Alle navne i artiklen er opdigtede. For Jens er den velkendte salme ud over at skabe et trygt rum for samtalen også en måde at udtrykke følelser og stemninger på, som han ikke selv kan give udtryk for. 15

16 ? Tema: Sorg, død og tab Svarpanelet Foto mangler Randi Rom Boye er socialpædagog og seksualvejleder. Hun svarer på spørgsmål om seksualitet og handicap. Mathilde & Jens Kirkegaard er forældre til et barn med Downs Syndrom. De svarer på spørgsmål om at være forældre til et barn med handicap. Ellen Hessellund Mikkelsen er teolog og landssekretær i KH. Hun svarer på spørgsmål om religiøsitet og sjælesorg. Helle Larsen er lektor i socialfag, bachelor i jura og bostedsleder i København. Hun svarer på spørgsmål om regler og love. Catharina Kirk bor i bofællesskabet Annekset og har et kognitivt handicap. Hun svarer på spørgsmål om at bo i bofællesskab og om at leve med et usynligt handicap. Christa Nielsen har en hjerneskade og er spastiker. Hun svarer på spørgsmål om at leve med et handicap. Hanne Jul Jacobsen er mor til en hjerneskadet dreng. Hun svarer på spørgsmål om at blive og være forælder til et barn med handicap. Steen Kruse er uddannet socialpædagog og psykoterapeut. Han svarer på spørgsmål om at være handicapfamilie. Kurt Pedersen er socialpædagog, SLD, sorgterapeut. Han svarer på spørgsmål om udviklingshæmmedes tab og sorg. Sorg og tab hos Udviklin Af Kurt Pedersen, Socialpædagog og sorgterapeut. Vi lever i en kultur, der har svært ved at acceptere døden selv om det mest sikre ved livet er døden. Det er nok en af grundene til, at der ikke bliver snakket med udviklingshæmmede om døden. Først inden for de sidste par år er der afholdt konferencer og kurser om emnet, og der er lavet forskelligt materiale. En svensk undersøgelse har vist, at halvdelen af de personer med udviklingshæmning, som viser adfærdsændringer, har oplevet et betydningsfuldt tab kort tid forinden. Så udviklingshæmmede har brug for at komme gennem tabet og sorgen på en ordentlig og forløsende måde, og nogen gange har de brug for hjælp til det. Tab er kendetegnet ved en følelse en følelse af at have mistet noget. Og grundlæggende er det sådan, at når vi mister noget, vi har været knyttet til, opstår der sorg. Jo tættere tilknytning, des sværere og mere sorgfuld adskillelse. Sorgen er kroppens og følelsernes naturlige og sunde bearbejdningsproces, og en naturlig bearbejdning at et tab fører frem til, at vores liv nu leves uden en bestemt person. Personen er blevet historie, selv om den, der er mistet, har været en del af livet. Efter en naturlig sorgbearbejdning vil der opstå en naturlig nyorientering, hvor der igen kan dannes nye tilknytninger. Udviklingshæmmedes sorgbearbejdning Hvordan hjælper vi den udviklingshæmmede til at forstå, hvad døden er? Hvordan hjælper vi den udviklingshæmmede med at bearbejde sorgen? Hvordan hjælper vi den udviklingshæmmede med at sørge? Hvordan sørger den udviklingshæmmede? Hvordan bearbejder den udviklingshæmmede tabet? Hvad forstår de? Forstår de i det hele taget noget? Er det i virkeligheden ikke bedst at skåne dem? Erfare og erkende døden Det er nogle af de famlende spørgsmål, der hurtigt melder sig, og som jeg i det følgende vil give nogle korte bud på. Grundlæggende sørger den udviklingshæmmede og bearbejder tabet på samme måde som alle os andre! Vi forstår måske i virkeligheden lige så lidt som dem, hvad døden er? Døden er en realitet, og den realitet skal vi ikke skånes fra. Den udviklingshæmmede har brug for at få fortalt om døden sobert og uden at dramatisere mere end nødvendigt. I virkeligheden er det måske nemmere for den udviklingshæmmede at forstå en enkelt forklaret virkelighed end en forstillet (bort) forklaring eller tavshed. Ord er vigtige, men ikke alle forstår ordenes værdi og er heller ikke i stand til at omsætte ordene til at fatte, hvad der forklares. Derfor er oplevelser vigtige. Det er vigtigt, at den udviklingshæmmede, sammen med tillidspersoner, har god tid sammen med den døde. Tid til at græde sammen. Røre ved den døde. Mærke den døde. Være stille sammen. Kort sagt: Erfare og erkende døden. 16

17 gshæmmede Vigtigt at være med ritualer Den anden del af at erfare, hvad døden er, sker gennem ritualerne. Ritualer er konstante. Ritualer er gentagne handlinger. Ritualer er gentagne mønstre i bestemte situationer. Ritualer kalder på det mytiske og mystiske, og vi er her mere i følelsernes verden end i den intellektuelle verden. Vi oplever vel alle at være rørt ved en begravelse også selv om det ikke er personer, der er tæt på. Ritualerne er med til at sætte en stemning af sorg. Det er vigtigt at den udviklingshæmmede er med i ritualerne i familien. Når familien samles om dødslejet. Når familien græder, mindes, griner, sover, græder, mindes Det er vigtigt, at den udviklingshæmmede er med i ritualer i kulturen. Når kisten lukkes. Når den døde synges ud. Er med ved begravelsen, ved mindesammenkomst og begravelseskaffe. Ved Alle helgen søndagsgudstjenesten. Ritualerne kan være med til at åbne for gråden. Gråd er forløsende. Hulkegråden er med til at forløse sorgen. Hold om den grædende. Giv lov. Signaler at det er i orden. Den forløsende gråd varer kort. En sorgbearbejdning kan forberedes Meget enkelt kan en sådan forberedelse karakteriseres som nogle aftaler, nogle ønsker, som forbinder den udviklingshæmmedes to verdener: Bostedet og familien. Bostedet kan udarbejde nogle praktiske retningslinjer i forbindelse med, at den udviklingshæmmede dør. Bostedet skal også udarbejde nogle ritualer, nogle rammer for at medbeboere får mulighed for at se den døde. Der skal udarbejdes et ritual i forbindelse med at kisten lukkes, og den døde synges ud. Her er det vigtigt, at der i familien er forståelse for, at der på bostedet også er nogle, der har behov for at få bearbejdet tabet af en medbeboer. I familien kan det være vanskeligt for den ægtefælle, der lige har mistet og er i sorg, samtidig med at der skal købes kiste og planlægges begravelse, så også at skulle forholde sig til sin udviklingshæmmede søn eller datters sorg. Spørgsmålene melder sig: Hvad skal han/ hun med til? Hvad skal han/hun ikke med til? Hvad kan han/hun forstå? Og er det så i virkeligheden ikke bedst, at skåne ham/hende for at skulle se sin døde far/mor og se kisten blive sænket i jorden? Det vil ofte være den sidste løsning, der er den nemmeste for den, der lige har mistet. Men den udviklingshæmmede har behov for at røre sin døde far eller mor, være med til at synge ud, være med når familien sørger og mindes sammen, være med når far eller mor begraves for at få bearbejdet tabet og kunne leve ordentligt videre uden far eller mor. Derfor er det vigtigt at forældre og andre nært tilknyttede til den udviklingshæmmede forbereder sin egen død. Planlæg hvad der skal ske. Planlæg sammen med den udviklingshæmmedes bosted.? Du har mulighed for at stille spørgsmål til svarpanelet ved at skrive til landskontoret enten via brev eller mail. Dit spørgsmål til panelet kan fx handle om: Regler og love At være handicapfamilie Religiøsitet Sjælesorg Seksualitet og handicap At bo i bofællesskab Pædagogik Sagsbehandling Visitation 17

18 Folkekirken skal være kirke for alle medlemmer Vi kan virkelig lære meget af mennesker som umiddelbart og med meget stor intensitet tager imod det grundlæggende i evangeliet, siger biskop Karsten Nissen, som holder foredrag om emnet At være kirke for udviklingshæmmede på Kristelig Handicapforenings årsmøde. Af Rikke Thomassen Generelt vil jeg sige om emnet, at folkekirken må tage det meget alvorligt, at den er folkekirke og kirke for alle dens medlemmer. Det handler også om at være nær ved de grupper inden for kirken som er i en særlig situation. De har krav på en god, kompetent og folkekirkelig betjening det er lige så stort og vigtigt som for alle andre. Folkekirken har en forpligtelse til dette, og det er vigtigt, at man fra kirkens side erkender, at man skal være åben og inkluderende over for udviklingshæmmede, siger biskop Karsten Nissen. På Kristelig Handicapforenings årsmøde i Vejle d. 16. marts 2013 holder biskop Karsten Nissen foredrag om emnet: At være kirke for udviklingshæmmede. Han deler her på forhånd nogen af de tanker, han gør sig om dette emne. Det er vigtigt at se på gudstjenestetyper og hvilke tilbud, kirken har over for denne gruppe. Dette udgangspunkt at rumme alle kirkens medlemmer kan også have konsekvenser for tilrettelæggelsen af det kirkelige arbejde, konfirmationsforberedelse og gudstjenesteform, siger Karsten Nissen. Alvorlig medleven i gudstjenesten I Viborg Stift afholdes hvert år en kirkedag for udviklingshæmmede, hvor Karsten Nissen har prædiket i mange år. Det har virkelig været gudstjenester, jeg så frem til. Der er en helt særlig karakter over sådan en gudstjeneste og en alvorlig medleven fra menighedens side. Det, der overraskede mig mest de første gange i de gudstjenester, var, hvor stille og lyttende, deltagerne var, og hvor meget de lever sig med. Der er mange steder hvor Jesus taler netop om umiddelbarheden. Og man finder jo også ud af, at der Biskop Karsten Nissen holder foredrag på Kristelig Handicapforenings årsmøde den 16. marts er nogen ting, der går tabt for os, når vi vil demonstrere vores egen magt og klogskab. Vi kan virkelig lære meget af mennesker som umiddelbart og med meget stor intensitet tager imod det grundlæggende i evangeliet, siger Karsten Nissen. Karsten Nissen mener, at det allervigtigste er, at hele menigheden får en forståelse for, hvor vigtigt det er at være inkluderende. At vi sætter os ud over de normer, vi har for opførsel. At man er parat til at inkludere spontane mennesker, som måske kan reagere anderledes end andre mennesker, siger Karsten Nissen. 18

19 H bladet Lørdag den 16. marts 2013 Årsmøde i Kristelig Handicapforening Program for årsmødet Årsmøde Kaffe og rundstykker Generalforsamling Frokost Foredrag: Biskop Karsten Nissen, Viborg: At være kirke for udviklingshæmmede Præsentation af et nyt bofællesskab Fællessang Kaffe Bemærk tidspunkterne er rykket af hensyn til dem, der kommer langvejs fra. Praktisk information: Årsmødet holdes i Vejle Missionshus, Olgasvej 14-18, 7100 Vejle Pris: 150 kr. Tilmelding senest 1. marts. Ved rettidig tilmelding: 125 kr. Pensionister halv pris. Betaling kan foregå via bankoverførsel til eller ved ankomst til årsmødet. Betaling via bankoverførsel skal ske inden 1. marts Tilmelding: Inden 1. marts 2013 på KHs hjemmeside, dk, eller ved at kontakte landskontoret. Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N Tilmelding er nødvendig. Oplys navn og antal. Der sendes ikke bekræftelse på tilmeldingen. 19

20 KH kurser 2013 Menneskesyn Dato: 5. marts 2013 Tid: 9-16 Sted: TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Underviser: Bjarne Hougaard Tilmeldingsfrist: 20. februar 2013 Beskrivelse: Vi vil se på grundlaget for det kristne menneskesyn. Med udgangspunkt i den bibelske skabelsestanke vil vi se på mennesket som skabt i Guds billede, på syndefaldets konsekvenser for vores opfattelse af mennesket, og vi vil undersøge, hvorvidt evangeliet har noget at sige i forhold til et kristent menneskesyn. Der vil blive god tid til samtale og meningsudveksling. I løbet af eftermiddagen vil der blive kastet et lys fra dette bibelsk/kristne menneskesyn ind over konkrete hverdagserfaringer. Om Underviseren: Bjarne Hougaard er sognepræst i Hirtshals. Han præsenterer sig således: Gennem næsten 25 års præstevirke og endnu flere års engagement i forskellige diakonale tiltag, har jeg mødt mange mennesker i forskellige livssituationer. Det kristne menneskesyn brænder jeg for at formidle videre til andre både i forkyndelse og undervisning. Jeg mener, det er et særkende for det diakonale arbejde, at vi som kristne altid ser et lille glimt af Guds billede i et andet menneske. Det kalder på respekt og omsorg for det menneske, der har særlige behov. Læs en længere beskrivelse af kurset og underviseren på KHs hjemmeside. En diakonal institution som arbejdsplads Dato: 10. oktober 2013 Tid: 9-16 Sted: TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Underviser: Erik Morten Jensen Tilmeldingsfrist: 1. september 2013 Beskrivelse: En kristen arbejdsplads muligheder og faldgrupper Professionel og personlig Måder at være sammen på i personalegruppen Du vil få klarhed over din del af ansvaret for trivsel på arbejdspladsen. Du vil se muligheder og udfordringer i at arbejde på en kristen arbejdsplads. Du vil se grænsen mellem det professionelle og det private. Læs en længere beskrivelse på KHs hjemmeside. Om underviseren: Erik Morten Jensen har tidligere arbejdet som udviklingskonsulent, projektkoordinator og har været leder af forskellige institutioner, blandt andet regionsleder i TUBA. Er ansat som leder i socialpsykiatrien i Syddjurs kommune. Han er uddannet diakon, socialpædagog, psykoterapeut og diplom i ledelse. Har erfaringer fra ansættelser i kirkelige og offentlige organisationer. Forkyndelse for udviklingshæmmede Dato: 3. oktober 2013 Tid: 9-16 Sted: TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Underviser: Ellen Hessellund Mikkelsen Tilmeldingsfrist: 1. september 2013 Beskrivelse: Dagen vil indeholde undervisning og gruppesamtaler om følgende emner: Et kristent bofællesskab. Frihed til at vælge til og fra. Udviklingshæmmede og tro. At holde andagt. Om underviseren: Ellen Hessellund Mikkelsen er uddannet cand. theol. og cand. it. Hun har arbejdet med tro og formidling som kursuskonsulent, lærer og kateket. Ellen er ansat i Kristelig Handicapforening som landsleder. Hun har skrevet andagtsbogen Glæde og Lys og har udarbejdet andagtsmaterialet Tid med GUD et andagtsprogram for mennesker med særlige behov. Fælles for kurserne: Tilmelding til kurserne sker til KH: eller via hjemmesidens tilmeldingsformular. På alle kurser serveres kaffe og rundstykker den første halve time. Derudover serveres frokost og eftermiddagskaffe. Prisen for kurserne er inklusiv forplejning. Ved afbud senest 14 dage inden kurset refunderes det fulde kursusgebyr. Ved senere afbud refunderes kursusgebyret ikke. Deltagergebyr indbetales på ved tilmelding. Mærk med navn v. beboerkurser eller med bofællesskabets navn v. personalekurser. Pris for kurserne: Personale fra medlemsbofællesskab: kr. 700 Personale fra ikke-medlemsbofællesskab: kr

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Tryghed trods sorg, død og tab Af Annemette Hauschildt

Tryghed trods sorg, død og tab Af Annemette Hauschildt Tryghed trods sorg, død og tab Af Annemette Hauschildt Vore borgere skal lige som alle andre forholde sig til, at de selv, familiemedlemmer, andre borgere ved bofællesskaberne, venner eller nære relationer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Tab og sorg i skolehverdagen

Tab og sorg i skolehverdagen Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb.

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. 16. trinitatis 2013 salmer: 749,316,524,551,784 Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. Og hvor blev den døde

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Bøn før prædiken: Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender. For selv om vi er adskilt, er vi i dine hænder. Og du var selv i mørket den

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 31 JESUS-PLANEN - TEMAAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 31 Jesus-planen Introduktion til denne temaaften Vi skal sætte fokus på Jesus som planen, der skulle genskabe menne- skets relation til Gud efter

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere