PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedets navn: Syddjurs Bo og aktivitetstilbud. Vestergade 116, 8550 Ryomgård.

Transkript

1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedets navn: Syddjurs Bo og aktivitetstilbud. Vestergade 116, 8550 Ryomgård. Tlf.nr. : & Uffe Neimann Thomsen (forstander) unt@syddjurs.dk Anne Fynboe Madsen (stedfortræder) afm@syddjurs.dk Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets målgruppe: Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Aktivitetscenter Marie Magdalene Vestergade Ryomgård Aktivitetscenter Skovly Randersvej Mørke Tlf: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 110 borgere, med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne SL Bofællesskabet Vestergade 114B Vestergade 114B 8550 Ryomgård Stuen 1. sal Tlf og Botilbudspladser til borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Borgerne har brug for en del hjælp til pleje og omsorg. SL (aflastning) Bosted Bofællesskabet Vestergade 114A Vestergade 114A 8550 Ryomgård Tlf Botilbudspladser til borgere, udviklingshæmmede forholdsvis højt funktionsniveau SL 85 Blå afdeling Rodskovvej Hornslet Tlf botilbudspladser Udviklingshæmmede borgere med autisme

2 Lille Eje Rodskovvej Hornslet Tlf Afdeling for 6 beboere, domfældte udviklingshæmmede SL 108 Bofællesskabet Rodskovvej Rodskovvej Hornslet Tlf Botilbud til 6 personer med udviklingshæmning og forskellige tillægshandicap (f.eks. borderline, og andre psykiatriske problematikker) SL 108 Bofællesskabet Marie Magdalene Vestergade Ryomgård Kahytten Tlf Botilbud til 8 beboere, udviklingshæmmede unge/yngre med lavt funktionsniveau Broen Tlf Botilbud til 8 beboere, udviklingshæmmede - mellem funktionsniveau Lanternen Tlf Botilbud til 8 beboere, udviklingshæmmede forholdsvis højt funktionsniveau Botilbud jf. Abl. 185 b Støtte jf. SL Bofællesskabet i Ebeltoft Gransvinget Ebeltoft Tlf Bofællesskab til 12 beboere. Udviklingshæmmede, hjerneskadede m.v. med højere funktionsniveau Botilbud Abl 185 b Støtte jf. SL 85 Bofællesskabet Skovparken Nimtoftevej Ryomgård Tlf Bofællesskab med 16 lejligheder Udviklingshæmmede med forholdsvist højt funktionsniveau Botilbud Abl 185 b

3 Antal ansatte, i alt: - Leder - Souschef / afdelingsledere - Pædagoger - Lærere - Pædagogmedhjælpe re - Social- og sundhedsassistenter - Studerende - Andre - Kontaktperson for praktikken: Støtte jf. SL Antal ansatte medarbejdere. - Forstander Uffe Neimann Thomsen. - Stedfortræder Anne Fynboe Madsen. - 6 afdelingsledere - Medarbejdere; herunder pædagogisk personale, sosuassistenter/hjælpere, værkstedsassistenter, ufaglærte autodidakte, hk ere, TAP ere I alt i Syddjurs Bo og aktivitetstilbud: 150 fastansatte medarbejdere.hertil et antal løst ansatte vikarer samt vikarer ansat på fast timetal. - Kontaktperson for praktikken: Afdelingslederen på den afdeling, hvor praktikken finder sted. TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som praktikstedet samarbejder med. Tværprofessionelt samarbejde. Faggrupper som praktikstedet samarbejder med: - Sundhedssektoren; herunder: o Praktiserende læger og tandlæger. o Psykiatere ved ordinering af psykofarmaka og i psykofarmakologiske behandlingsforløb. o V. speciellægefaglig behandling speciallæger; fx neurologer. o Fysioterapeuter. o Psykologer. - Socialkonsulenten og sagsbehandlere i kommunerne. - VISO; Den nationale videns og specialrådgivningsorganisation. - Supervisorer af forskellig uddannelse ifb.m. supervisionsforløb. - Konsulenter ifb.m. højnelse af medarbejders såvel faglige, personlige samt professionelle tilgang til arbejdet; den pædagogiske indsats omkring beboerne/brugerne. Særligt i arbejdet med de domfældte sammenslutningen NDU; Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede samt Kriminalforsorgen. FORMÅL: Praktikstedets lovgrundlag. Formål. Praktikstedets lovgrundlag. Den lovgivningsmæssige baggrund for

4 botilbuddene samt dagtilbuddene under Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud. Botilbuddene. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud har botilbud efter Servicelovens 107 (midlertidig bolig) og 108 (varig bolig) samt boliger under almenboliglovens 105/185b (varig bolig med lejekontrakt). Derudover botilbud efter Servicelovens (hjemmevejledning; herunder ydelse af personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje samt ydelse af socialpædagogisk bistand, hvor den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i beboerens behov og forudsætninger). Dagtilbuddene. Syddjurs Bo og aktivitetstilbud tilbyder dagtilbud under Servicelovens 103 og 104; arbejde i beskyttet beskæftigelse og aktivitets samt samværstilbud. KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Beskrivelse af den aktuelle børne- / Beboer-/ brugergruppe. Karakteristik af brugergruppen. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud; et sted hvor du er noget særligt, er et tilbud for mennesker med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og udfordrende adfærd. Desuden har flere en psykiatrisk overbygning. Blandt den menige dansker benævnes målgruppen oftest som udviklingshæmmede. Derudover er der en afdeling for mennesker med autismespektrumforstyrrelser på lavt udviklingstrin. Her vil den studerende få mulighed for, at fordybe sig i arbejdet med mennesker med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Endvidere modtager en afdeling mennesker med dom til tilsyn. Her vil den studerende få mulighed for fordybelse i et område, hvor en høj grad af specialviden samt tværfagligt samarbejde med forskellige lovgivningsmæssige instanser er grundlaget for behandlingen. På flere afdelinger er der borgere der har et stort behov for pleje og er fuldstændig afhængig af omgivelserne for opfyldelse af basale behov, mens der på andre afdelinger bor borgere hvor et besøg og en snak er det essentielle i den pædagogiske indsats. Borgerne der enten bor eller arbejder under Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud er en bred vifte af personligheder med individuelle og meget differentierede behov og ønsker. De har alle dog et fælles behov for støtte og guidning i hverdagen samt behov for at blive mødt og behandlet forskelligt. ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag Arbejdsmetoder. I konsensus med at Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud er en organisation der modtager borgere med meget differentierede behov og ønsker er vores udgangspunkt en individuel tilrettelagt pædagogisk indsats; som tager sit afsæt i Den værdsættende samtale (Appreciative inquiry) og en anerkendende tilgang samt et menneskesyn, hvor fokus er den

5 enkeltes ressourcer, succeser og nærmeste udviklingszone. Udviklingsbeskrivelser, faglige livshistorier og neuopædagogiske udredninger skal på sigt danne udgangspunktet for den pædagogiske indsats. På flere afdelinger er der udarbejdet sådanne materialer og disse implementeret i indsatsen omkring beboeren. Sanseintegration på flere planer er også i fokus i relationen ml. medarbejder og beboeren/brugeren. Kommunikationen med den enkelte beboer udvikles løbende og totalkommunikation er fundamentet og vi tror på at ethvert menneske har behov for at opleve sig set, mødt, hørt og forsøgt forstået; målet er fælles forståelse og gensidighed. Flere beboere/brugere har visuelle dags og støttesystemer som supplement til den verbale kommunikation og relationen. Struktur, forudsigelighed og genkendelige rammer er forudsætningen for tryghed og trivsel. Vi ser afdelingerne på døgntilbuddene som beboernes hjem, hvor vi i et samspil ønsker at skabe et bo og levemiljø der er kendetegnet ved trivsel, muligheder og glæde og hvor vi inspirerer og motiverer til stabilitet og udvikling. Et hjem hvor den enkelte deltager i dagligdagens gøremål ud fra egne præmisser og det de hver især kan. På dagtilbuddene er det at gå på arbejde båret af mangfoldighed og muligheder. Brugere og medarbejdere er sammen om at løse arbejdsopgaver samt sammen om at udfolde sig gennem aktivitet, samvær og oplevelser. Hos os er der plads til alle og vores udgangspunkt for dagen er meningsfuldhed og det enkelte menneskes ressourcer, behov samt medindflydelse. Alle er med til at bidrage og skabe - og alle er ønsket og ventet. I alt hvad vi foretager os er det essentielt, at du har det godt med os andre og med dig selv. Vi tror på; At vi ikke kan forandre et andet menneske, men at vi ved at forandre vores relation til det andet menneske, kan påvirke til forandring. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud ønsker endvidere at leve op til Syddjurs Kommunes vision på handicapområdet; nemlig at: - Den enkelte borger har størst mulig indflydelse på eget liv. - Sikre at borgerne får et liv med livskvalitet og glæde. Derfor er medinddragelse og medbestemmelse løbende i fokus og ønskes så vidt muligt at være udgangspunktet for enhver relation. Endvidere tager arbejdet sit afsæt i Syddjurs Kommunes Værdigrundlag, som indeholder 4 nøgleværdier: - Åbenhed. - Udvikling. - Respekt. - Kvalitet. STUDERENDES PLACERING: Studerendes placering.

6 I hvilken gruppe / afdeling placeres den studerende og er det afhængigt af praktikperioden? Da der i Syddjurs Bo - og Aktivitetstilbud er flere afdelinger der samtidig modtager studerende har vi valgt en ansættelsesprocedure, hvor vi så vidt muligt indkalder alle studerende samme dag til en samlet ansættelsessamtale. De studerende bliver inviteret til et møde sammen med de øvrige studerende, hvor stedfortræder samt forstanderen deltager. Her snakkes der gensidige forventninger; ønsker og krav til indhold i og udbytte af praktikken. Derfor forventes det at den studerende afsætter en halv dag. og at stedfortræder og forstander vurderer, hvem der skal tilbydes praktik hvor. Målet er, at praktikfordelingen er foretaget inden dagen er omme. På visse afdelinger kan det have betydning for placering af den studerende om det er 2. eller 3. praktikperiode; da disse afdelinger periodevis er sårbare overfor skiftende medarbejdere. UDDANNELSESPLAN: Har praktikstedet flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling. AFDELINGENS NAVN OG ADRESSE: Afdelingens navn og adresse. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud har valgt, at uddannelsesplanen er gældende for samtlige afdelinger der modtager praktikanter. Altså er krav og forventninger til den studerende i konsensus afdelingerne imellem. Dog kan der periodevis være forskellige omstændigheder der gør, at der er specielle forholdsregler der skal medtages afdelingsvis. Dette vil inddrages i ansættelsessamtalen og i fordelingen af de studerende. Jfr. punktet Studerendes placering. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud har som udgangspunkt ikke fastlagte forventninger til den studerende, men forventningerne differentieres ift. den studerendes erfaringer, uddannelsesniveau samt praktikdokumentet. Endvidere er udgangspunktet, at praktikvejlederen og praktikanten i samarbejde sætter de individuelle mål for praktikperioden indeholdende gensidige forventninger. Uanset om man er studerende eller fastansat så forventes det, at man som medarbejder i Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud er indstillet på at agere på mange planer og arbejde tværfagligt. At være rummelig, vedholdende, grænsesættende og bevare roen i enhver situation, ser vi som forcer og kvaliteter, som alle medarbejdere skal være parate til at arbejde med. Desuden forventes det, at enhver medarbejder udviser ansvarlighed, interesse samt engagement i den enkelte bruger/beboer, i afdelingens liv samt i organisationen som helhed. For den studerende skal fokus rettes mod egen læring og uddannelse igennem aktivt at forholde sig til praktikkens indhold (læringsmål samt praktikdokumentet) og praktikstedet. Herunder opnå en viden om hhv. voksne mennesker med varig og væsentlig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne/mennesker med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse/domfældte. Hvordan man kompenserer for deres såvel tilførte som medfødte handicap samt evt. dysfunktioner.

7 At man bliver klogere på egen person; såvel på det personlige, faglige samt professionelle plan. Som studerende og samtidig ny medarbejder ser vi DIG som værdifuld ift. at se Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud med nye øjne. Vi ser det som givende og forventer at du stiller spørgsmål samt tør undre dig, hvilket skaber mulighed for et innovativt miljø, hvor vi alle løbende udvikler os. Som medarbejder forventes det også, at alle efterlever Syddjurs Bo - og Aktivitetstilbuds værdigrundlag, dels det der er gældende for Syddjurs kommune, organisationen samlet samt værdierne der er udarbejdet afdelingsvis. Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud. På dagtilbuddene. Her vil den studerendes arbejdstider være i tidsrummene ml og på hverdage. På botilbuddene: Her skal den studerende være indstillet på såvel dag som aftenarbejde samt weekendarbejde. På nogle afdelinger indgår der ligeledes rådighedsvagter samt døgnvagter i weekenderne. Arrangementer den studerende skal deltage i. Som studerende på Syddjurs Bo og aktivitetstilbud ser vi det som essentielt at den studerende, i et så bredt omfang det er muligt, tager del i organisationens/afdelingens samlede liv. Hermed menes, at den studerende udover det beboerrelaterede arbejde deltager i møder, intern kursusvirksomhed, tilbagevendende samt arrangementer og traditioner som følger årets gang mm. Af møder kan nævnes: Personale/afdelingsmøder, årlige handlemøder, supervision, og samarbejdsmøder på tværs af faggrænser fx medicinmøder. Intern kursusvirksomhed; her bør nævnes: Konsulentbistand samt rådgivning via VISO, hvor målet er at højne medarbejders viden, indsigt og dermed forståelse for beboeren via neuropædagogiske udredninger, udviklingsbeskrivelser samt specifik viden om emner; herunder en differentieret handicapforståelse. At medarbejdere får en fælles referenceramme at handle ud fra og fælles forståelse for den pædagogiske indsats omkring den enkelte beboer. Generelt er der fokus på indhentning af fælles viden; internt afdelingsvis, via eksterne konsulenter ifb.m. løsningen af opgaver omkring beboeren. Målet er at den studerende, via deltagelse i organisationens liv på flere planer, får et praktikforløb der både er praktisk og teoretisk funderet. At den studerende oplever sammenhæng ml. den teoretiske del og implementeringen heraf i praksis. Udover deltagelse i arrangementer ser vi det som værende essentielt at den studerende løbende forholder sig til organisationskulturen; og retter opmærksomheden mod de værdier, holdninger og adfærd kulturen er bygget op omkring. At den studerende stiller spørgsmål og er opmærksom på evt. barrierer i kulturen, således at kulturen udfordres og mulighed for forandring og udvikling opstår.

8 Særlige tiltag som den studerende tilbydes. Som praktikinstitution er det vores opgave, at tilrettelægge et praktikforløb i samarbejde med den studerende; således såvel de formelle mål i bekendtgørelsen samt de mål den studerende har sat sig inddrages og indfris undervejs i praktikken. Vi ønsker ikke på forhånd at fastlægge et forløb, men derimod at skabe rammerne og sørge for at vejledningen er kompetent og de faglige sparringspartnere er kvalificerede. Vi er af den opfattelse at såvel praktikvejlederen, kollegaerne, afdelingslederen samt ikke mindst den studerende sammen har indflydelse på og er medansvarlige for, at praktikken forløber godt. Der vil ved praktikstart være intro til arbejdet på den afdeling hvor den studerende ansættes. Dels omkring det administrative v. afdelingslederen eller praktikvejlederen; herunder intro til kommunikationssystemet Bosted, det psykiske arbejdsmiljø, præsentation af div. politikker samt procedurer mm., men også i praksisfeltet, hvor den studerende på botilbuddene har x-antal føldage og hermed gives rum for intro til det daglige pædagogiske arbejde med beboerne/brugerne. Derudover er der pt. flg. undervisningstemaer som den studerende tilbydes på tværs af organisationen. - Almen viden om arbejdsfeltet med mennesker med varig og væsentlig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne - Kommunikation, Organisation og Ledelse - Temadag omkring Den værdsættende samtale (Appreciative inquiry) med fokus på, hvordan den positive tilgang til tilværelsen kan sætte forandringsprocesser i gang og give medarbejdere et såvel personligt samt fagligt løft PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Hvordan og hvornår gives der vejledning? Syddjurs Bo og Aktivitetstilbuds vejledning af den studerende tager sit udgangspunkt i de retningslinjer der er givet fra Seminariet, hvori der præciseres forventninger til praktikvejleder mht. møder, skriftlig vurdering, bekendtgørelse mm. Praktikvejlederen gøres bekendt med indhold af retningslinjerne inden rollen som vejleder indtages. Derudover prioriteres det, at praktikvejlederen så vidt det er muligt deltager i de møder der indkaldes til på seminariet undervejs i praktikforløbet. For at højne vejledningen vil vejlederen sammen med praktikanten udarbejde en dagsorden som skal ligge til grund for vejledningstimerne. Derudover er vejlederen i samarbejde med arbejdsplanlæggeren ansvarlig for, at der ligges vejledningstimer ind i arbejdsplanen. Hermed sikres, at der er mulighed for forberedelse inden vejledningen. Det er op til den enkelte afdeling i samarbejde med den studerende at vurdere om han/hun skal have et fast punkt på dagsordenen på personalemøderne; hvor den studerende får mulighed for at undre sig højlydt, indhente viden eller sparring omkring en hændelse/oplevelse.

9 LINJEFAG: Er der særligt fokus på et eller flere af uddannelsens liniefag på praktikstedet? (Sæt X) Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Linjefag; er der fokus på et eller flere linjefag. Afhængig af hvilken afdeling den studerende ansættes på vil der periodevis være fokus på et eller flere af uddannelsens linjefag. o Sundhed, krop og bevægelse. o Udtryk, musik og drama. o Værksted, natur og teknik. Dog kan der garanteres at der vil være åbenhed og mulighed for at den studerende kan vælge at sætte fokus på et af linjefagene, da der ses konsensus i fagenes temaer og den pædagogiske indsats og opgaverne omkring beboerne/brugerne. SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilken specialiseringsmulighed kan praktikstedet tilbyde? Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Specialiseringstilbuddet. Henvises til praktikstedets målgruppe. Kontakt til seminariet. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbuds overordnede mål som praktikinstitution er at være med til at uddanne kompetente pædagoger og at praktikken hos os er et skridt på vejen Derfor vil det også for os være naturligt at give såvel med - som modspil af praktikkens udformning og videregive de erfaringer vi har omkring indhold og krav til praktikopholdet samt praktikinstitutionerne til Seminariet. Endvidere vil praktikvejlederen være aktiv i kontakten med Seminariet ved, i det omfang det er muligt, at deltage i den mødevirksomhed på Seminariet, hvor den studerende og praktikvejlederen inviteres. Opstår der under praktikken bekymringer/problemer, som ikke umiddelbart kan løses af den studerende og Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud i fællesskab, rettes der henvendelse til Seminariet som tager initiativ til en samtale. Udgangspunktet er at bekymringer/problemer tages op i tide således der findes en løsning.

10 Føldagen: Hvordan tilrettelægges føldagen for den studerende? (Føldagen er den dag før praktikstart hvor den studerende kommer på besøg på praktikstedet, - og han/hun vil følge en normal arbejdsdag.) Føldagen; hvordan tilrettelægges den? Henvises til Særlige tiltag som den studerende tilbydes. Derudover vil dagen indeholde en vekslen af informationer, som baserer sig på dels teoretiske input samt praktiske informationer omkring arbejdet. Praktikvejlederen og evt. afdelingslederen vil på hver deres måde bidrage til indholdet på Føldagen. PLAN FOR STUDERENDE I 1. PRAKTIK-PERIODE. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Plan for den studerende i 1. praktik. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og CKF er? Det sikres at den praktikansvarlige; praktikvejlederen får materialet hvori der står hvilke mål; herunder kompetencemål samt centrale kundskabs og færdighedsområder; CKF er, den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioden. Materialet, og de krav der ligger til indhold i praktikperioden, sikres inddraget i de læringsmål som den studerende sætter sig. Desuden vil der på dagsordenen til vejledningstimerne være et fast punkt der omhandler Den pædagogiske relation ; som er fokus for 1. praktikperiode. Forud for vejledningen vil den praktikansvarlige og den studerende vide hvad punktet skal indeholde og hvad de dermed skal berøre på vejledningen; således det sikres at Den pædagogiske relation er i fokus. Den studerendes forberedelse til praktikken ifb.m. udarbejdelse af praktikdokumentet. Det forventes at praktikanten skaber konsensus mellem praktikstedet og praktikdokumentet; herunder at de ønsker og mål praktikdokumentet indeholder, relaterer sig til praktikstedets beskrivelser og dermed det som praktikstedet tilbyder. Krav og forventninger til den studerende og hvordan indløses de? Forventninger og krav: - At den studerende får en viden om og bliver klogere på målgruppen. - At der opnås en viden om, hvordan man kompenserer for målgruppens handicap. - At vigtigheden af sammenhæng mellem forandring og forankring synliggøres. - At der er fokus på at rumme såvel udviklings- som afviklingsprocesser. - At der opnås indsigt i, at alle mennesker grundlæggende skal have de samme behov opfyldt for at opleve tryghed, for at kunne udvikle sig og for at opleve glæde ved livet.

11 - At der opnås kendskab til historiens betydning. - At den studerende får lyst til at lære mere; fagligt og personligt. - At der deltages aktivt i arbejdet; herunder være en aktiv del af personalegruppen. - At der opnås en følelse af at være en ligeværdig medarbejder. - At den studerende øver sig i såvel mundtlig som skriftlig formidling. - At der sker en kobling ml. teori og praksis. - At den studerende undrer sig, reflekterer og bearbejder. Stiller spørgsmål og drager erfaringer. - At praktikperioden indeholder konkrete afgrænsede opgaver undervejs; herunder at den studerende øver sig i at organisere, igangsætte, gennemføre og evaluere et pædagogisk forløb. - At den studerende bliver klogere på sig selv og lærer sig selv bedre at kende; herunder kendskab til egne ressourcer og opnå at få lov at bruge dem. For at det kan lykkes forventes det at den studerende tager aktivt del i hele praktikforløbet og er ansvarlig for egen læring undervejs. Derudover ser vi det som værdifuldt, at den studerende kan se afdelingen og organisationen med nye øjne. Vi ser det som givende, at den studerende stiller spørgsmål og undrer sig. Det er med til at skabe et innovativt miljø, hvor vi løbende forholder og udvikler os. Hvordan arbejdes der med læringsmålene? Også læringsmålene sættes løbende på dagsordenen på vejledningstimerne. Endvidere vil fokus løbende være om målene undervejs skal ændres. Holdningen samt udgangspunktet er at intet er givet og at der skal være plads til det foranderlige. Det essentielle er, at den studerende sætter sig selv i spil og løbende perspektiverer samt retter fokus mod egen læring og dermed læringsmålene. Litteratur. Der er ikke på forhånd givet litteraturhenvisninger; det vil afhænge af hvilken afdeling man er studerende på. Derudover vil litteraturvalg være med udgangspunkt i praktikdokumentet, læringsmålene samt i de faglige kompetencemål og CKF er. Dog kan det anbefales at den studerende inden praktikstart læser en smule historik omkring området. Her kan anbefales fagbøger af Birgit Kirkebæk. Derudover et kendskab til Serviceloven samt magtanvendelsescirkulæret.

12 Hvornår og hvordan arbejdes med vedligeholdelse af praktikdokumentet. På vejledningstimerne samt når den studerende undervejs i praktikken løbende indtager den refleksive rolle, dels alene, sammen med praktikvejlederen eller i samspillet med såvel beboere/brugere som øvrige medarbejdere. Det at inddrage praktikdokumentets indhold løbende vil vi prioritere, da praktikdokumentet ses som et centralt styreredskab for præcisering af praktikforløbet såvel på det teoretiske som praktiske plan. Endvidere underbygger praktikdokumentet læringsmålene. Evaluering og udtalelse. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud vil i evalueringen prioritere at den studerende får sagt ordentligt farvel at der udover de formelle skriftlige evalueringer af praktikindhold ift. bekendtgørelsen samt læringsmålene bliver tid til at tage afsked med såvel medarbejdere som beboere/brugere. Desuden vil der på sidste personalemøde på afdelingen skabes rum for at personalegruppen samlet kan give den studerende feedback på praktikperioden. Feedbacken vil tage sit afsæt i en anerkendende tilgang og fokus vil være at give den studerende mulighed for at få synliggjort de ressourcer og potentialer vedkommende har og bygge videre på dem. Derudover vil praktikvejlederen sammen med den studerende sætte fokus på: - Hvad den studerende har lært? - Hvordan læringen kan bruges fremover? Herunder fokus på implementeringen af ny viden/indsigt, såvel fagligt som personligt, i rollen som kommende pædagog. - Hvad fokus er her og nu og hvad der vil være godt at lære mere af tage med sig videre i praktikdokumentet. I udtalelsen vil praktikvejlederen relatere til holdningen om, at evnen til at reflektere over pædagogisk praksis og relevant teori er det, der legitimerer pædagogen som en professionel kompetent fagperson; herunder også hvordan teorien kobles på og implementeres i praksis. PLAN FOR STUDERENDE I 2. PRAKTIKPERIODE. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og CKF er? Det sikres at den praktikansvarlige; praktikvejlederen får materialet hvori der står hvilke mål; herunder kompetencemål samt CKF er, den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioden. Materialet og de mål der heri ligger til indhold i praktikperioden sikres inddraget i de læringsmål den studerende sætter sig. Desuden vil der på dagsordenen til vejledningstimerne være et fast punkt der omhandler Den pædagogiske institution ; således der

13 Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. sikres fokus på de institutionelle perspektiver, hvilket er et krav i 2. praktikperiode. Forud for vejledningen vil den praktikansvarlige og den studerende vide hvad punktet skal indeholde og hvad de dermed skal diskutere og fordybe sig i omhandlende Den pædagogiske institution på vejledningen. Den studerendes forberedelse til praktikken ifb.m udarbejdelse af praktikdokumentet. Det forventes at den studerende skaber konsensus mellem praktikstedet og praktikdokumentet; herunder at de ønsker og mål praktikdokumentet indeholder, relaterer sig til praktikstedets beskrivelser og dermed det som praktikstedet tilbyder. Desuden er det væsentligt at den studerende synliggør de indsatser der skal arbejdes videre med fra 1. praktikperiode. Det kan være indsatser omhandlende såvel personlige, faglige som professionelle udviklingsområder/mål. Med synliggørelsen heraf kan vi som praktiksted støtte op og sparre den studerende således der gives plads til den studerendes ressourcer, som jo gerne skal have lov at skinne igennem og videreudvikles samtidig med, at vi er opmærksomme på det der måske er svært. Det handler for os om, som praktiksted, at have et kendskab til den studerendes ståsted samt ZNU; Zone for nærmeste udvikling. Krav og forventninger til den studerende og hvordan indløses de? Forventninger og krav: - At den studerende får en viden om og bliver klogere på målgruppen. - At der; på flere planer opnås en viden om, hvordan man kompenserer for målgruppens handicap såvel de medfødte som tilførte. - At der opnås en viden om, hvad den sociale arv; det omgivende miljø samt primære tilknytningspersoner har af indflydelse på et menneskes muligheder. - At vigtigheden af sammenhæng mellem forandring og forankring opleves. - At den studerende retter opmærksomheden mod det at rumme såvel udviklings- som afviklingsprocesser, - At der opnås en indsigt i, at alle mennesker grundlæggende skal have de samme behov opfyldt for at opleve tryghed, for at kunne udvikle sig og for at opleve glæde ved livet. - At den studerende sætter sig ind i historien på området og derved lærer af historiens betydning for menneskesynet og pædagogikken i dag. - At den studerende lærer mere; såvel fagligt, personligt som

14 professionelt. - At der deltages aktivt i arbejdet; herunder at medarbejdere oplever den studerende som en aktiv del af personalegruppen. - At den studerende opnår følelsen af, at være en ligeværdig medarbejder. - At den studerende bruger såvel skriftlig som mundtlig formidling i arbejdet. - At der opnås en kobling mellem teori og praksis. - At den studerende undrer sig, reflekterer og bearbejder. Stiller spørgsmål og drager erfaringer. - At praktikperioden indeholder fordybelsesområder; herunder at den studerende organiserer, igangsætter, gennemfører og evaluerer et pædagogisk forløb (måske flere afhængig af omfang). Desuden at den studerende indenfor valgt fordybelsesområde(r) har en sikker fornemmelse for sammenhænge og begrundelser i det pædagogiske arbejde. - At der opnås fordybelse i det enkelte menneske. - At den studerende bliver klogere på sig selv og lærer sig selv bedre at kende; herunder at den studerende forholder sig til egne ressourcer og opnår at bruge dem samt forholder sig til det der er svært og tør arbejde bevidst med det. For at det lykkes forventes det, at den studerende er ansvarlig for at igangsætte læringsprocesser undervejs i praktikken og samtidig deltager aktivt i afdelingens/organisationens liv. Derudover ser vi det som værdifuldt, at den studerende kan se afdelingen og organisationen med nye øjne. Vi forventer at den studerende stiller spørgsmål og undrer sig. Det er med til at skabe et innovativt miljø, hvor vi løbende forholder og udvikler os. Hvordan arbejdes der med læringsmålene? Også læringsmålene sættes løbende på dagsordenen på vejledningstimerne. Endvidere vil fokus løbende være om målene undervejs skal ændres. Holdningen samt udgangspunktet er, at intet er givet og at der er plads til det foranderlige. Det essentielle er, at den studerende sætter sig selv i spil og løbende perspektiverer samt retter fokus mod egen læring og dermed læringsmålene; at der bevidst arbejdes med implementeringen heraf. Litteratur. Der er ikke på forhånd givet litteraturhenvisninger; det vil afhænge af hvilken afdeling man er studerende på. Derudover vil litteraturvalg være med udgangspunkt i praktikdokumentet, læringsmålene samt de faglige kompetencemål og CKF er.

15 Dog kan det anbefales at den studerende inden praktikstart læser historik omkring området. Her kan anbefales litteratur af Birgit Kirkebæk (Bogen Uduelig og ubrugelig ). For studerende der skal i praktik på Blå afdeling med mennesker med autisme spektrumforstyrrelser vil det være en fordel at læse en smule omkring autisme. Her kan anbefales Theo Peeters grundbog samt Gunilla Gerland Et rigtigt menneske. Derudover indsigt i Serviceloven og magtanvendelsescirkulæret. Hvornår og hvordan arbejdes med vedligeholdelse af praktikdokumentet. På vejledningstimerne samt når den studerende undervejs i praktikken løbende indtager den refleksive rolle, dels alene, sammen med praktikvejlederen eller i samspillet med såvel beboere/brugere samt øvrige medarbejdere. Der vil undervejs løbende rettes fokus mod implementeringen af indholdet i praktikdokumentet. Det at inddrage praktikdokumentets indhold og sikre implementeringen heraf i praksis vil vi prioritere, da vi ser praktikdokumentet som et centralt styreredskab for præcisering af praktikforløbet såvel på det teoretiske som praktiske plan. Endvidere underbygger praktikdokumentet læringsmålene. Evaluering og udtalelse. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud vil i evalueringen prioritere at den studerende får sagt ordentligt farvel at der udover de skriftlige evalueringer af praktikindhold ift. bekendtgørelsen samt læringsmålene bliver tid til at tage afsked med såvel medarbejdere og beboere/brugere. Desuden vil der på sidste personalemøde på afdelingen skabes rum for at personalegruppen samlet kan give den studerende feedback på praktikperioden. Feedbacken vil tage sit afsæt i en anerkendende tilgang og fokus vil være at give den studerende mulighed for at få synliggjort de ressourcer og potentialer vedkommende har og bygge videre på dem. Desuden vil den studerende få rum til at give medarbejderne feedback på perioden som studerende på afdelingen; hvordan det har været med fokus på de gode historier og succeserne og hvad den studerende tager med sig videre. Desuden vil der være mulighed for, at den studerende kan komme med evt. forslag til forbedringer; således vi som praktiksted løbende videreudvikler os i bestræbelserne på, at uddanne kompetente pædagoger. Derudover vil praktikvejlederen sammen med en studerende sætte fokus på: - Hvad den studerende har lært? - Hvordan læringen kan bruges fremover? Herunder fokus på implementeringen af ny viden/indsigt, såvel fagligt, personligt som professionelt, i rollen som kommende pædagog. - Hvad fokus er her og nu og hvad der vil være godt at lære

16 mere af tage med sig videre i praktikdokumentet. I udtalelsen vil praktikvejlederen relatere til holdningen om, at evnen til at reflektere over pædagogisk praksis og relevant teori samt egen rolle er det, der legitimerer pædagogen som en professionel kompetent fagperson; herunder også hvordan teorien kobles på og implementeres i praksis. PLAN FOR STUDERENDE I 3. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og CKF er? Det sikres at den praktikansvarlige; praktikvejlederen får materialet hvori der står hvilke mål; herunder kompetencemål samt CKF er, den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioden. Materialet og de mål der heri ligger til indhold i praktikperioden sikres inddraget i de læringsmål den studerende sætter sig. Desuden vil der på dagsordenen til vejledningstimerne, i konsensus med kravene til 3. praktikperiode, være et fast punkt der omhandler Den pædagogiske profession ; herunder fokus på, at den studerende kan begrunde helheden i det pædagogiske arbejde og udvise en professionsforståelse samt integrere teori og praksis indenfor alle områder af arbejdsfeltet. Forud for vejledningen vil praktikvejlederen og den studerende beslutte hvad punktet skal indeholde og hvad de dermed skal diskutere og fordybe sig i. Målet er at den studerende i 3. praktik skal kunne udføre de væsentligste områder af det pædagogiske arbejde samt kunne begrunde disse. Den studerendes forberedelse til praktikken ifb.m. udarbejdelse af praktikdokumentet. Det forventes at den studerende skaber konsensus mellem praktikstedet og praktikdokumentet; herunder at de ønsker og mål praktikdokumentet indeholder, relaterer sig til praktikstedets beskrivelser og dermed det som praktikstedet tilbyder. Desuden er det væsentligt at den studerende synliggør de indsatser der skal arbejdes videre med fra 1. og 2. praktikperiode. Det kan være indsatser omhandlende såvel personlige, faglige som professionelle udviklingsområder/mål. Med synliggørelsen af indsatsområder kan vi som praktiksted støtte op og sparre den studerende således der gives plads til den studerendes ressourcer, som jo gerne skal have lov at skinne igennem og videreudvikles samtidig med, at vi er opmærksomme på det der måske er svært. Det handler for os om, som praktiksted, at have et kendskab til den studerendes ståsted samt ZNU; Zone for nærmeste udvikling. Det forventes endvidere i 3. praktik, at den studerende inden opstart arbejder med at se sig selv i metaperspektiv som pædagog. Endvidere at den studerende forbereder sig ved at sætte sig ind i de krav og mål der ligger i bekendtgørelsen samt fra seminariets side, således de implementeres som fokuspunkter fra starten. Krav og forventninger til den studerende og hvordan indløses de?

17 Forventninger og krav: - At den studerende specialiserer sig i målgruppen. - At der opnås en viden om hvordan man kompenserer for målgruppens handicap såvel de medfødte som tilførte. At den studerende arbejder bevidst med at kompensere. - At der opnås en bred viden om, hvad den sociale arv; det omgivende miljø samt primære tilknytningspersoner har af indflydelse på et menneskes muligheder. - At sammenhængen mellem forandring og forankring opleves og forstås. At den studerende bliver i stand til at formidle sammenhængen. - At den studerende rummer såvel udviklings- som afviklingsprocesser, - At der opnås en indsigt i, at alle mennesker grundlæggende skal have de samme behov opfyldt for at opleve tryghed, for at kunne udvikle sig og for at opleve glæde ved livet. - At den studerende sætter sig ind i historien på området og derved lærer af historiens betydning for menneskesynet og pædagogikken i dag. - At den studerende får et ståsted, såvel fagligt, personligt som professionelt i rollen som kommende pædagog. - At der deltages aktivt i arbejdet; herunder at medarbejdere, i mange situationer, oplever den studerende som en ligeværdig aktiv del af personalegruppen. - At den studerende oplever sig som en ligeværdig medarbejder. - At den studerende bestrider såvel skriftlig som mundtlig formidling i og af sit arbejde. - At teori og praksis forbindes. At den studerende kan implementere teori i sit praktiske arbejde. - At den studerende undrer sig, reflekterer og bearbejder. Stiller spørgsmål og drager erfaringer. - At den studerende kan begrunde og argumentere for sine synspunkter i relation til det praktiske arbejde. - At praktikperioden indeholder fordybelsesområder/specialisering; herunder at den studerende organiserer, igangsætter, gennemfører og evaluerer et pædagogisk forløb (måske flere afhængig af omfang). Desuden at den studerende indenfor valgt

18 fordybelsesområde(r) har en sikker fornemmelse for sammenhænge og begrundelser i det pædagogiske arbejde. - At der arbejdes med fordybelse i det enkelte menneske. - At den studerende bliver klogere på sig selv og lærer sig selv bedre at kende; herunder at den studerende forholder sig til egne ressourcer og opnår at bruge dem samt forholder sig til det der er svært og tør arbejde bevidst med det. For at det lykkes forventes det at den studerende er ansvarlig for at igangsætte læringsprocesser undervejs i praktikken og samtidig deltager aktivt i afdelingens/organisationens liv. Derudover ser vi det som værdifuldt, at den studerende kan se afdelingen og organisationen med nye øjne. Vi forventer at den studerende stiller spørgsmål og undrer sig. Det er med til at skabe et innovativt miljø, hvor vi løbende forholder og udvikler os. Hvordan arbejdes der med læringsmålene. Også læringsmålene sættes løbende på dagsordenen på vejledningstimerne. Endvidere vil fokus løbende være om målene undervejs skal ændres. Holdningen samt udgangspunktet er, at intet er givet og at der er plads til det foranderlige. Det essentielle er, at den studerende sætter sig selv i spil og løbende perspektiverer samt retter fokus mod egen læring og dermed læringsmålene; at der bevidst arbejdes med implementeringen heraf. Endvidere at den studerende i 3. praktik bliver bevidst om egne værdier, normer, menneskesyn og holdninger. At de sættes i spil og at man formår at tage udgangspunkt i det andet menneske samt opnår en bevidsthed om, at det der er værdifuldt for mig ikke altid er det der er værdifuldt for det andet menneske. Samtidig er det essentielt at den studerende formår at tage det andet menneskes perspektiv og i relationen udviser empati. Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud tilrettelægger tilbuddene ud fra individuelle pædagogiske indsatser med fokus på de differentierede behov og ønsker borgerne har. Derfor prioriteres specialisering; specialviden om borgeren, således relationen tager sit afsæt i viden, indsigt og dermed en faglig forståelse for det andet menneskes livssituation; herunder handicap, hjernemæssige dysfunktioner mm. I konsensus med ovenstående vil det derfor være en naturlig del af arbejdet og praktikperioden, at den studerende specialiserer sig og får tiden hertil. I sin søgen på at opnå en specialviden vil et være oplagt at den studerende indhenter viden hos medarbejdere på tværs af afdelinger i organisationen. Et eksempel på en specialisering kan være, at den studerende fordyber sig i en beboer, hvor der er udarbejdet en neuropædagogisk udredning og hvor udredningen har påvist dysfunktioner i hjernen, hvor en specialviden er essentiel at have for at tilrettelægge en pædagogisk indsats, hvori der kompenseres for

19 dysfunktioner. Fx kan dysfunktionen være at beboeren har hyperarousel hvilket den studerende så kan vælge at indhente en specialiseret viden om. Litteratur. Der er ikke på forhånd givet litteraturhenvisninger; det vil afhænge af hvilken afdeling man er studerende på. Derudover vil litteraturvalg være med udgangspunkt i praktikdokumentet, læringsmålene samt de faglige kompetencemål og CKF er. Dog kan det anbefales at den studerende inden praktikstart læser historik omkring området. Her kan anbefales litteratur af Birgit Kirkebæk (Bogen Uduelig og Ubrugelig ). For studerende der skal i praktik på Blå afdeling med mennesker med autisme spektrumforstyrrelser vil det være en fordel at læse en smule omkring autisme. Her kan anbefales Theo Peeters grundbog samt Gunilla Gerland Et rigtigt menneske. Derudover indsigt i Serviceloven og magtanvendelsescirkulæret. Hvornår og hvordan arbejdes med vedligeholdelse af praktikdokumentet. På vejledningstimerne samt når den studerende undervejs i praktikken løbende indtager den refleksive rolle, dels alene, sammen med praktikvejlederen eller i samspillet med såvel beboere/brugere samt øvrige medarbejdere. Der vil undervejs løbende rettes fokus mod implementeringen af indholdet i praktikdokumentet. Det at inddrage praktikdokumentets indhold og sikre implementeringen heraf i praksis vil vi prioritere, da vi ser praktikdokumentet som et centralt styreredskab for præcisering af praktikforløbet såvel på det teoretiske som praktiske plan. Endvidere underbygger praktikdokumentet læringsmålene. Evaluering og udtalelse. Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud vil i evalueringen prioritere at den studerende får sagt ordentligt farvel at der udover de skriftlige evalueringer af praktikindhold ift. bekendtgørelsen samt læringsmålene bliver tid til at tage afsked med såvel medarbejdere, Beboere/brugere samt andre berøringsflader; fx tværfaglige samarbejdspartnere, pårørende m.fl. Desuden vil der på sidste personalemøde på afdelingen skabes rum for at personalegruppen samlet kan give den studerende feedback på praktikperioden. Feedbacken vil tage sit afsæt i en anerkendende tilgang og fokus vil være at give den studerende mulighed for at få synliggjort de ressourcer og potentialer vedkommende har og bygge videre på dem. Desuden vil den studerende skulle give medarbejderne feedback på perioden som studerende på afdelingen; hvordan det har været med fokus på de gode historier og succeserne og hvad den studerende tager med sig videre. Den studerende skal her demonstrere at det mestres at reflektere over egen praksis og formidle erfaringer; set i metaperspektiv, videre. Desuden vil der være mulighed for, at den studerende kan komme

20 med evt. forslag til forbedringer; således vi som praktiksted løbende videreudvikler os i bestræbelserne på, at uddanne kompetente pædagoger. Derudover vil praktikvejlederen sammen med en studerende sætte fokus på: - Hvad den studerende har lært? - Hvordan læringen kan bruges fremover? Herunder fokus på implementeringen af ny viden/indsigt, såvel fagligt, personligt som professionelt, i rollen som kommende pædagog. - Hvordan den studerende oplever sin faglige identitet samt sin personlige/faglige profil generelt i arbejdet. I udtalelsen vil praktikvejlederen relatere til holdningen om, at evnen til at reflektere over pædagogisk praksis og relevant teori samt egen rolle er det der legitimerer pædagogen som en professionel kompetent fagperson; herunder også hvordan teorien kobles på og implementeres i praksis. Endvidere vil praktikvejlederen i udtalelsen tilkendegive om den studerende lever op til kravene i 3. praktik der omhandler: - at den studerende har opnået en sikker fornemmelse af sin faglige identitet og personlige/faglige profil generelt i arbejdet. Efterord. Målet med praktikbeskrivelsen er at give, såvel den studerende som praktikinstitutionen; her med fokus på den praktikansvarlige/vejlederen, et indblik i hvad Syddjurs Bo og aktivitetstilbud tilbyder som praktikinstitution og hvad den studerende kan forvente sig. Kære studerende; som en begyndelse på din praktikperiode opfordres du til, at tage flg. 2 citater af Carl Scharnberg med dig på rejsen Lad os prøve Ved at prøve, kan man lære, man kan rokke, løfte, bære lette lidt på selv det svære. Lad os prøve. Det at prøve, hører med til det at være. Du skal prøve Du skal spørge, granske, lytte, vide turde, ville, prøve, gide tale med og bruge mere af dig selv i tide. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGS- MULIGHEDER. BESKRIVELSE AF Praktikstedets navn:

21 PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Syddjurs Bo og aktivitetstilbud. Vestergade 116, 8550 Ryomgård. Tlf.nr. : & Uffe Neimann Thomsen (forstander) unt@syddjurs.dk Anne Fynboe Madsen (stedfortræder) afm@syddjurs.dk Målgruppe Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Praktikstedets målgruppe: - Voksne mennesker med varig og væsentlig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Herunder flere med en psykiatrisk overbygning samt udfordrende adfærd. - Voksne mennesker med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse; konkret mennesker med autisme spektrumforstyrrelser på lavt udviklingstrin. - Domfældte; mennesker med funktionsnedsættelse der har behandlingsdom. Samt personer i risikogruppen for kriminalitet og andre hvor et behandlingstilbud er påkrævet for, at komme positivt videre. Antal døgn samt dagtilbudspladser: - Ca. 83 botilbudspladser - ca. 110 dagtilbudspladser Åbningstider: På dagtilbuddene. Her er åbningstiden ml og Her vil den studerendes arbejdstider være i tidsrummene ml og på hverdage. På botilbuddene: Det er borgerens hjem og her er ALTID åbent. Her skal den studerende være indstillet på såvel dag som aftenarbejde samt hver anden weekend eller hver 3. weekend. På nogle afdelinger indgår der ligeledes rådighedsvagter samt døgnvagter i weekenderne.

22 SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Det enkelte praktiksted kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder) (Sæt X). Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Vi kan tilbyde flg. muligheder for at specialisere sig: - Voksne mennesker med varig og væsentlig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Herunder flere med en psykiatrisk overbygning samt udfordrende adfærd. - Voksne mennesker med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse; konkret mennesker med autisme spektrumforstyrrelser på lavt udviklingstrin. - Domfældte; mennesker med funktionsnedsættelse der har behandlingsdom. Samt personer i risikogruppen for kriminalitet og andre hvor et behandlingstilbud er påkrævet for, at komme positivt videre.