CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
|
|
- Gudrun Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Indeksering Anvendelse af massage til patienter med hjernetumor i et palliativt forløb Hoved søgeord: Smerter og sanseindtryk Indeks søgeord: hjernetumorer, uhelbredelig sygdom, palliation, mentale funktioner, sansestimulering, massage Baggrund Problemstilling: I 200 fik.550 mennesker konstateret cancer i hjernen eller centralnervesystemet og antallet har været stigende de sidste årtier (). I perioden døde i ca.480 mennesker om året af cancer i hjernen eller i centralnervesystemet og ved udgangen af 20 levede.534 mennesker med denne form for cancer i Danmark (2). Der findes mange forskellige tumortyper, som traditionelt har været inddelt i benigne og maligne. Det kan dog være mere hensigtsmæssigt at inddele i hhv. lavgrads (WHO grad +2) og højgrads (WHO grad 3 + 4). Den væsentligste forskel er væksthastigheden (3,4). Tumorer i hjernen adskiller sig fra andre tumorer ved især følgende forhold: ) De er beliggende i et ueftergiveligt kranium, hvorfor selv mindre, langsomt voksende tumorer kan medfører alvorlige, endda fatale symptomer, når det intrakranielle tryk stiger 2) De vokser oftest infiltrativt i hjernen og kan derfor sjældent fjernes helt 3) De er ofte lokaliseret til hjernens vigtige og til tider vitale funktioner, hvilket vanskeliggør kirurgi, idet risikoen for kompromittering af hjernefunktionen i det pågældende område vil være stor 4) De langsomt voksende tumorer vil med tiden ofte ændre sig til mere aggressive tumorer (3). Patienterne behandles typisk med operation, strålebehandling og kemoterapi. Dette medfører sammen med steroidbehandling og evt. antiepileptika (og sygdommen i sig selv), ofte bivirkninger i form af fysiske problemer (pareser) samt varierende grad af forandringer i
2 de mentale funktioner (4). Patientgruppen: Voksne > 8 år med hjernetumor i et palliativt forløb. Patient perspektivet: Når patienten har forandringer i sine mentale funktioner kan patienten, pårørende og professionelle ikke anvende tidligere velkendte strategier i samvær og samarbejde og konsekvensen for patienten er ringere livskvalitet (5). De ressourcer/potentialer patienten fortsat har til at kunne være aktiv i eget liv bliver ikke udnyttet (6). Konsekvensen er at patienten har brug for mere hjælp i det daglige og bliver hyppigere hospitalsindlagt (5). Sansning, bevægelse og kommunikation er betinget af hinanden set ud fra en udviklingspsykologisk synsvinkel. Berøring og bevægelse aktiverer hjernen og i gangsætter de hukommelsesspor, som danner vores selvbevidsthed og kropsbevidsthed. Når patienten berøres/bevæges mærker han både sig selv, den verden der omgiver ham og får mulighed for at indgå i en relation med den, som berører (7). Hukommelse er på den måde forankret i kroppen, og manglende stimulering kan forværre patientens symptomer så som smerter, angst og motorisk uro, idet manglende stimulering giver en forstyrrelse i patientens kropsopfattelse og opfattelse af sig selv i forhold til det omgivne miljø. Hukommelse for det sansede er grundlagt allerede før vi bliver født (7,8). Moberg har gennem sin forskning vist, at der ved berøring frigives oxytocin, som påvirker det parasympatiske nervesystem. Denne påvirkning virker anti-stressende, sænker blodtryk, puls og respiration. Oxytocin er medvirkende til at skabe relationer mellem mennesker. Ifølge Moberg har oxytocinfrigørelse også indflydelse på reduktion af smerter og angst (9). Kontakt til et andet menneske mere end den konkrete intervention, mener forskerne i et studie, kan være forklaringen på, at der kan opnås øget livskvalitet ved henholdsvis massage, guidet meditation eller besøg (0). Studier på cancerpatienter generelt har vist, at massage eller aromaterapimassage kan have en effekt på forskellige 2
3 symptomer, give øget velvære mv. (-3). I et randomiseret kontrolleret forsøg, blev effekten af massage sammenlignet med effekten af aromaterapi massage på 03 palliative cancerpatienters livskvalitet. Undersøgelsen viste at massage, med eller uden aromaterapi, er gavnligt for cancerpatienter. Det virker afslappende og dæmper angst. Der var en statistisk signifikant reduktion i angst fra før til efter massage i begge grupper. Man undersøgte ikke langtidseffekten på angst og kunne kun med sikkerhed sige, at effekten varede i op til 20 minutter. Desuden viste undersøgelsen at aromaterapimassage generelt forbedrede patienternes livskvalitet. Patienternes score på The Rotterdam Symptom Checkliste (RSCL) (skala der måler livskvalitet) faldt fra 9,6 symptomer i gennemsnit ved prætesten til 7,6 i gennemsnit symptomer ved posttesten (). I et kvalitativt studie med en fænomenologisk tilgang, blev 8 uhelbredeligt syge cancerpatienter interviewet om deres opfattelse af massage. Studiet viste, at massage fik patienterne til at finde en indre ro både under og efter massagen. Massage gav patienterne en følelse af værdighed, lettede tunge tanker og forbedrede fysiske symptomer såsom smerter. Påvirkningen af patienterne var til stede, ikke bare under, men også umiddelbart efter massagen. Det er ikke beskrevet hvor længe effekten varede (2). I et etnografisk studie undersøgtes effekten af komplementær terapi (bl.a. massage) på smerter. Der indgik 5 patienter med cancer i undersøgelsen, hvoraf de to havde primær hjernetumor. Studiet omfattede andre former for komplementær terapi, men alle patienter modtog massage. Patienterne beskrev, at massage styrkede effekten af smertestillende medicin og gav en følelse af at være i harmoni med livet og en oplevelse af mere energi og lyst til at deltage i livet (3). Sammenfatning: Patienter med hjernetumor oplever ofte ændringer i fysisk og mental formåen. Dette kan medføre vanskeligheder med at kommunikere verbalt, planlægge, strukturere og udføre handlinger, hvilket forringer patientens livskvalitet. En kropslig, sanselig tilgang til kommunikation kan 3
4 stimulere patienten via tidlige hukommelsesspor, som ikke stiller de samme krav til de højere kognitive funktioner, og dermed give patienten mulighed for at leve aktivt og udnytte de ressourcer der stadig er til rådighed. Patienten får gennem berøring mulighed for at indgå i relation med omgivelserne og får information om sig selv. Berøring aktiverer produktion af oxytocin, som virker antistressende. Massage er en struktureret berøringsform og nogle tidligere studier har fundet, at massage kan lindre symptomer hos kræftpatienter. Definition af anvendte termer og begreber Palliativ indsats: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (4). Mentale funktioner: Mentale funktioner defineres ifølge WHO s ICF-klassifikation, der omhandler generelle mentale funktioner, som: bevidsthedstilstand, orienteringsevne, intellektuelle funktioner, temperament, personlighed, energi, handlekraft, søvn, opmærksomhed, hukommelse, psykomotoriske funktioner, emotioner, perception, tænkning, særlige mentale sprogfunktioner, regning, fastlæggelse af rækkefølgen af sammensatte bevægelser, andre specificerede særlige mentale funktioner, særlige mentale funktioner uden specifikationer, andre særlige mentale funktioner uden specifikationer (5) (Se endvidere udvidet definition bilag ). Kognition: Er et udtryk for alle de ubevidste og bevidste processer, der er aktive når vi erkender noget: sansning, handling, perception, følelser, opmærksomhed, hukommelse og højere kognitive funktioner som sprog og tænkning (6). Massage: Massage er en professionel og struktureret berøring. Det er massøren/terapeuten der berører, mens 4
5 patienten er passiv og bliver masseret. Massage er en behandlingsmetode, som kan have mange forskellige virkninger hos patienten. Der findes mange forskellige former for massage og mange forskellige former for udførelse. Massage kan gives på hele eller dele af kroppen. Man kan anvende basis-/neutral olie f.eks. mandelolie (6). I palliation anvendes ofte strygninger (effleurage), som er en blid form for massage (7). Aromaterapi massage er en meget blid form for kropsmassage, hvor æterisk olie er opblandet i en basisolie (8). Fokuserede spørgsmål Hvilken evidens er der for at massage i forhold til ingen massage kan reducere symptomer som angst og smerter samt forbedre livskvaliteten og/eller give gode kropslige og emotionelle oplevelser hos patienter med hjernetumor? Er der evidens for at aromaterapi kan påvirke effekten af massage hos patienter med hjernetumor? Metode Litteratur søgning Tidsperiode: De første søgninger blev foretaget i anden halvdel af 200 med følgende søgeord: Brain neoplasm (MESH) Palliative care (MESH) Sensory art therapies (MESH) Complimentary therapy (MESH) Sensory Stimulation Tactile Stimulation Søgningen fra 200 var afgrænset til at dække perioden Denne søgning blev erstattet af en opdateret søgning i december 202, der ikke var afgrænset på årstal, 5
6 men som var afgrænset til palliative kræftpatienter. Pga. meget sparsom litteratur omkring hjernetumorpatienter i palliativt forløb blev der efterfølgende i 203 blev foretaget søgninger på kræftpatienter generelt, så litteraturgennemgangen ville være dækkende for patienter med hjernetumor i alle stadier. Databaser Der er gennemført systematisk søgning i: PubMed Cochrane Library CINAHL EMBASE PsycINFO Søgeord Søgeord er afgrænset og udvalgt i forhold til det fokuserede spørgsmål. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra PubMed databasen (se bilag 2 for systematisk litteratursøgning). Hvor der ikke fandtes MESH-termer blev der anvendt fritekst søgeord. Søgningerne i andre databaser er foretaget så tæt op af PubMed søgningerne som muligt (se bilag 2). Litteratursøgningen har været afgrænset til >8 år i nogle søgninger. I de søgninger, der ikke var afgrænset på alder er studier fravalgt ved gennemgang af søgeresultaterne. Søgningen blev ikke afgrænset til særlige typer af studier, da litteraturen på området er begrænset, så det har været ønsket, at finde alt den litteratur der foreligger. Udvælgelse af referencer: Til at udvælge relevante referencer, blev følgende kriterier anvendt. Inklusionskriterier: Studiepopulation: Personer med hjernetumorer > 8 år Intervention: sammenligner effekt af aromaterapimassage vs. Massage ELLER Intervention: Sammenligner effekt af massage enten vha. en kontrolgruppe eller en før/efter måling 6
7 Eksklusionskriterier: Massage sammenlignes med noget aktivt (dog okay hvis der sammenlignes med aromaterapimassage) Søgningen gav i alt 277 hits, heraf udvalgte gruppen 36 abstracts, der blev læst i fuldtekst. Artikler blev udvalgt på baggrund af det fokuserede spørgsmål og opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Der var konsensus i gruppen om, hvilke artikler der var relevante at inkludere. To studier blev udvalgt, hvoraf det ene var kvalitativt (se bilag 3 for flowchart og bilag 4 for evidenstabel). Der var således kun et studie med kvantitative resultater. Dette studie er vurderet ved brug af tjekliste fra Center for Kliniske Retningslinjer (9). Pga. mangel på studier til at besvare de fokuserede spørgsmål blev dette et litteratursøgt område og ikke en klinisk retningslinje. Litteratur gennemgang Udgangspunktet med arbejdet var sansestimulering generelt, men fordi det viste sig, at de undersøgelser der foreligger på området, primært omhandler massage og aromaterapi massage, har vi valgt at afgrænse til dette. Et pilotstudie, der benyttede sig af både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, undersøgte effekten af aromaterapimassage på 8 patienter med primær hjernetumor. Patienterne var i gang med aktiv behandling (strålebehandling). Undersøgelsens formål var at finde ud af hvorvidt aromaterapi massage har effekt på angst hos patienter med primær hjernetumor. Man anvendte patienternes systoliske blodtryk, diastoliske blodtryk, puls og respirationsfrekvens, som fysiologiske indikatorer på angst/stress. Desuden anvendtes HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale) og semistrukturerede interviews. Undersøgelsen viste statistisk signifikant reduktion i patienternes systoliske blodtryk (ændring: -4,38, p=0,003), diastoliske blodtryk (ændring: -6,88, p=0,02), puls (ændring: -7,50, p=0,002) og respirationsfrekvens (ændring: -3,49, p=0,000), men ingen forbedring på HADS (ændring: 0,0, p=,0). Patienterne beskrev aromaterapi massage som en nydelse, der gjorde dem afslappede (20) (IV). Effekten af massage på smerter beskrives i en kasuistik omhandlende én patient med primær hjernetumor. 7
8 Patienten modtog flere former for nonfarmakologiske interventioner i palliativt øjemed. Han beskrev, at massage gav ham et terapeutisk udbytte i form af færre smerter (2). Planlagte fremtidige tiltag Kontaktperson Konklusion: Der er på nuværende tidspunkt ikke nok evidens til at konkludere, om massage har effekt på angst, smerte, livskvaliteten og kropslige og emotionelle oplevelser hos patienter med hjernetumor. Der er endvidere ikke fundet studier, der kunne belyse om aromaterapi kan påvirke effekten af massage hos patienter med hjernetumor. Der er i fremtiden brug for studier af høj metodisk kvalitet, der anvender validerede metoder til at vurdere effekten af massage på forskellige symptomer og problemer hos patienter med hjernetumor herunder i patienter med hjernetumor i palliativt forløb. Forfattergruppe: Dorte Mathiesen, fysioterapeut, Anker Fjord Hospice Mette Albæk Christensen, sygeplejerske, Kamillianer Gaardens Hospice. Marianne Tietze, sygeplejerske, Anker Fjord Hospice Konsulenter: Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ, DMCG-PALs sekretariat. Har foretaget den systematiske litteratursøgning i 200. Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ, DMCG-PALs sekretariat. Har foretaget den systematiske litteratursøgning i 202/203 og metodevejledt. Kontaktperson: Dorte Mathiesen, fysioterapeut, Anker Fjord Hospice, dorte.mathiesen@ankerfjordhospice.dk, tlf Referencer. Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 200. København: Sundhedsstyrelsen; 20. [ ] Lokaliseret på: eret200.pdf 2. Nordcan. Kræftstatistik: Nøgletal og figurer Danmark Hjerne og centralnervesystem. Nordcan; 203. [ ] Lokaliseret på: 8
9 ry= Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for kræft i hjernen. Sundhedsstyrelsen; [ ] Lokaliseret på: ft_hjerne_okt09.pdf 4. Dansk Neuro Onkologisk Gruppe. Retningslinjer for behandling af intracranielle gliomer hos voksne. Dansk Neuro Onkologisk Gruppe; [ ] Lokaliseret på: OG%20retningslinje% pdf 5. Faithfull S, Cook K, Lucas C. Palliative care of patients with a primary malignant brain tumour: case review of service use and support provided. Palliative Medicine 2005;9: Gade A. Hjerneprocesser Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund; 2006:7 7. Nydahl P, Bartoszek G. Basal stimulation, nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter. København: Munksgaards forlag; 2005: kap Fredens K. Mennesket i hjernen en grundbog i neuropædagogik. Århus:Academica; 2004, kap Moberg KU. Afspænding ro og berøring, om oxytocins helbredende virkning i kroppen. København: Akademisk forlag; Downey L, Diehr P, Standish LJ, Patrick DL, Kozak L et al. Might massage or guided meditation provide means to a better end? Primary outcomes from an efficacy trial with patients at the end of life. J Palliat Care 2009;25(2): Wilkinson S, Aldridge J, Salmon I, Cain E, Wilson B. An evaluation of aromatherapy massage in palliative care. Pall Med 999;3: Beck I, Runeson I, Blomquist K. To find inner peace: soft massage as an established and integrated part of palliative care. Int J Palliat Nurs 2009;5: Nelson JP. Being in tune with life: complementary therapy use and well-being in residential hospice residens. J of Holist Nurs 2006;24: Sundhedsstyrelsen. WHO s definition af palliativ indsats. Sundhedsstyrelsen; 203. [ ] Lokaliseret på 9
10 indring/whos_maal.aspx 5. WHO. Chapter Mental Functions. WHO; 202. [ ] Lokaliseret på 6. Bunkan BH, Schultz CM. Medisinsk massasje. Universitetsforlaget Oslo 2. oplag; Helbostad JL, Paltiel H, Frantzen TL, Fysioterapi, In Kaasa S. red., Palliasjon, Nordisk Lærebok, Gyldendal Akademisk; Esbjørn, AL. Hvad er Aromaterapi? Alternativ.info; 202. [ ] Lokaliseret på _terapi.mv 9. Center for kliniske retningslinjer. Checklister til brug ved bedømmelse af artikler. Center for kliniske retningslinjer; 202. [ ] Lokaliseret på Hadfield N. The role of aromatherapy massage in reducing anxiety in patients with malignant brain tumours. Int J Pall nursing200;7: Johnson EL, O Brien D. Integrative therapies in hospice and home health, introduction and adaption. Home Healthcare Nurse 2009;27(2): Grønbæk KM. Neuropædagogik En gang for alle. Grønbæks forlag; Heslet L. Fra det yderste. Bogværket 200: 59, 227 0
11 Bilag Udvidet definition af mentale funktioner Det er ikke muligt at definere kognition og kognitive forstyrrelser med få ord. At definere kognition og kognitive forstyrrelser er vanskeligt, idet begrebernes indhold bliver defineret med stor variation. Fx mener nogle, at kognition kun er bevidste tankeprocesser. Der er desuden uenighed om perception er en del af kognitionen og om følelserne er en del af de kognitive processer m.m. (8, 22). Der bliver tillige anvendt forskellige ord om mentale/kognitive dysfunktioner: Konfusion, delir, kognitive forstyrrelser, desorientering, demens, mentale dysfunktioner. I denne litteraturgennemgang anvendes ICFs (international klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse) definition af mentale funktioner (5). Disse er veldefinerede og velafgrænsede. ICF har en fælles begrebs dannelse, med terminologi og klassifikation, som er brugbar tværfagligt og tværsektorielt. Karen Marie Grønbæk har i sin afklaring af sprogbruget omkring kognitive forstyrrelser analyseret sig frem til, at ICF klassifikationen er bedst dækkende for begrebet; mentale funktioner (22). Kjeld Fredens definerer, i overensstemmelse med ICF klassificering af mentale funktioner, begrebet kognition således: Kognition er ikke knyttet til hjernen men til hele personen og dennes relation til en omverden. Kognition er udtryk for alle de processer der er aktive, når vi erkender noget, altså sansning, handling, perception, følelser, opmærksomhed, hukommelse og højere kognitive funktioner som sprog og tænkning. Kognition dækker altså over både bevidste og ubevidste processer. Kognitionen strækker sig ind i kulturen (8). Lars Heslet beskriver kognitive funktioner således: Menneskets kognitive funktioner er en af hjernens sidst udviklede funktioner og samtidig en af de mest sårbare. Mangler de kognitive evner, virker personen sjælløs. Den kognitive funktion er udtryk for den måde, vi forholder os til og udtrykker vores tanker om omverden på. Udtrykker vi os menneskeligt både med ord og følelser? Den kognitive proces omfatter hukommelse, opmærksomhed og koncentration, sprog, følelser og erkendelse, men forudsætningen er imidlertid at vi har en hukommelse. Kognitive funktion; Kompleks hjernefunktion, som forvaltes af hippocampus, involverer i bred forstand egenskaberne tænkning, evne til indlæring, integreret sansning i relation til følelse, sproglig funktion, opmærksomhed, evnen til at udtrykke sig, hukommelse og medmenneskelig eller social intelligens. Den primære kognitive funktion styres af hippocampus i tæt samspil med amygdala og den præfrontale cortex, der til sammen kaldes de kognitive centre (23).
12 Detaljeret søgestrategier Bilag 2 Dato Database Søgetermer Afgrænsninger Hits Udvalgte abstracts Cochrane Library Cancer 92 8 Massage PubMed Palliative care (MeSH) 34 2 sensory art therapy (Mesh) Complementary therapies (mesh) massage (mesh) sensory stimulation (mesh) tactile stimulation anxiety (mesh) PubMed Palliative care (MeSH) sensory art therapy (Mesh) Complementary therapies (mesh) massage (mesh) sensory stimulation (mesh) tactile stimulation pain (mesh) Limits age 9+ years
13 Pubmed Palliative care (MeSH) sensory art therapy (Mesh) Complementary therapies (mesh) massage (mesh) sensory stimulation (mesh) tactile stimulation Quality of life (mesh) PubMed Palliative care (MeSH) sensory art therapy (Mesh) Complementary therapies (mesh) massage (mesh) sensory stimulation (mesh) tactile stimulation Quality of Life [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary Limits age 9+ years
14 therapies[mesh Terms] depression [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 35 0 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] distress [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 0 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] fatigue [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 3 0 4
15 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] nausea [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 4 0 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] symptom distress [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 28 0 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary 5
16 therapies[mesh Terms] symptoms [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 35 2 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation [MeSH Terms] tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] Pain [Mesh] PubMed neoplasm (MeSH) cancer 9+ years 89 4 sensory art therapy (Mesh) massage [MeSH Terms] sensory stimulation [MeSH Terms] tactile stimulation anxiety[mesh Terms] or depression[mesh Terms] or d[mesh Terms] or anger[mesh Terms] or distress or quality of 6
17 life[mesh Terms] or fatigue[mesh Terms] or nausea[mesh Terms] or pain[mesh Terms] EMBASE Palliative treatment (Map Term) neoplasm (Map Term) cancer 97 2 massage (Map Term) sensory stimulation (Map Term) tactile stimulation (Map Term) anxiety[map Term] or depression[map Term] or anger[map Term] or distress or quality of life[map Term] or fatigue[map Term] or nausea[map Term] or pain[map Term] CINAHL Palliative care (Map Term) neoplasm (Map Term) massage (Map Term) sensory stimulation (Map Term) tactile stimulation Alder: 9+ år Akademiske tidsskrifter
18 Anxiety(Map Term) Depression (Map Term) anger(map Term) distress symptom distress (Map Term) quality of life(map Term) fatigue(map Term) nausea(map Term) pain(map Term) PsycInfo Palliative care (Map Term) neoplasm (Map Term) 5 massage (Map Term) sensory stimulation tactile stimulation Anxiety(Map Term) Depression Depression (Emotion) (Map Term) Anger (Map Term) Distress Quality of life(map Term) Fatigue(Map Term) Nausea(Map Term) Pain(Map Term) Cochrane Palliative care
19 Library (Medical Heading) neoplasm (Medical Heading) massage (Medical Heading) sensory stimulation tactile stimulation Anxiety(Medical Heading) Depression (Medical Heading) Anger (Medical Heading) Distress Quality of life(medical Heading) Fatigue(Medical Heading) Nausea(Medical Heading) Pain(Medical Heading) I alt
20 Flowchart for udvælgelse af litteratur til litteraturgennemgangen Bilag hits The Cochrane Library - 52 PubMED CINAHL - 57 Embase - 97 Psychinfo 5 36 Abstracts inkluderet The Cochrane Library - 8 PubMED - 3 CINAHL - 2 Embase - 2 Psychinfo 24 Abstracts ekskluderet The Cochrane Library - 34 PubMED CINAHL - 55 Embase - 95 Psychinfo 4 2 fuldtekst udvalgt The Cochrane Library 0 PubMED - 2 CINAHL - 0 Embase - 0 Psychinfo 0 34 fuldtekst ekskluderet The Cochrane Library - 8 PubMED CINAHL - 2 Embase - 2 Psychinfo 2 0
21 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Bilag 4 Hadfield, N. 200 Pilot studie Kvalitative og kvantitative dataindsamli ngsmetoder Johnson, E.L. IV 8 patienter med primær hjernetumor, i gang med strålebehandling. Skotland 2009 Kasuistik Kvalitativt Én patient med primær hjernetumor i palliativ behandling i eget hjem. USA Aromaterapi massage. Måleparametren e var patienternes blodtryk, puls og respirationsfrek vens. Patienterne blev scoret på HADS. Semistrukturere t interview. Massage, guidet meditation, Reiki, acutonics (lydhealing) Statistisk signifikant reduktion i BT, puls og respirationsfrek vens. Ingen signifikant reduktion på HADS-score. Aromaterapi massage var en positiv intervention, afslappende/afs pændende, nydelse. Massagen gav afslapning og terapeutisk udbytte i form af reduktion af smerter og klarere mentale processer. Ikke palliative patienter Det påpeges i artiklen at det er en meget lille patient-gruppe, et længerevarende studie kunne have givet mere valide data og der var ingen kontrolgruppe Studiet omhandler kun én patient 2
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereErfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen
Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereKliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015
Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereKliniske Retningslinjer. Status
Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereDANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk
DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereVærdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereSøgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye
Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe
Læs mereMøde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013
Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Til stede: Afbud fra Referent: Dagsorden: Pkt. 1 Berit Hansen, Dorthe Mathisen,
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereInterventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb
Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Den kliniske retningslinje
Læs mereTidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?
Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereBetydning af berøring
Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereNaturbaseret terapi til soldater med PTSD
Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereBilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereTidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft
Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft Rødder & Ruter 2019 Hotel Nyborg Strand Palliationssygeplejerske Birgitte Zellweger Læge PhD Lise Nottelmann 1 Disposition Baggrund og
Læs mereBørn og unge som pårørende
Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereForskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling
INDLEDNING Ansøger har gennem en årrække beskæftiget sig med alternative tiltag til senfølger til kræftbehandling. Først i forbindelse med projektet Gode Hænder (13) under Kræftens Bekæmpelse i Lyngby
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereTemadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018
Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereAf Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller
100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen,
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereAlternativ kvalmebehandling
Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereDette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.
Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mere