CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 Titel Indeksering Anvendelse af massage til patienter med hjernetumor i et palliativt forløb Hoved søgeord: Smerter og sanseindtryk Indeks søgeord: hjernetumorer, uhelbredelig sygdom, palliation, mentale funktioner, sansestimulering, massage Baggrund Problemstilling: I 200 fik.550 mennesker konstateret cancer i hjernen eller centralnervesystemet og antallet har været stigende de sidste årtier (). I perioden døde i ca.480 mennesker om året af cancer i hjernen eller i centralnervesystemet og ved udgangen af 20 levede.534 mennesker med denne form for cancer i Danmark (2). Der findes mange forskellige tumortyper, som traditionelt har været inddelt i benigne og maligne. Det kan dog være mere hensigtsmæssigt at inddele i hhv. lavgrads (WHO grad +2) og højgrads (WHO grad 3 + 4). Den væsentligste forskel er væksthastigheden (3,4). Tumorer i hjernen adskiller sig fra andre tumorer ved især følgende forhold: ) De er beliggende i et ueftergiveligt kranium, hvorfor selv mindre, langsomt voksende tumorer kan medfører alvorlige, endda fatale symptomer, når det intrakranielle tryk stiger 2) De vokser oftest infiltrativt i hjernen og kan derfor sjældent fjernes helt 3) De er ofte lokaliseret til hjernens vigtige og til tider vitale funktioner, hvilket vanskeliggør kirurgi, idet risikoen for kompromittering af hjernefunktionen i det pågældende område vil være stor 4) De langsomt voksende tumorer vil med tiden ofte ændre sig til mere aggressive tumorer (3). Patienterne behandles typisk med operation, strålebehandling og kemoterapi. Dette medfører sammen med steroidbehandling og evt. antiepileptika (og sygdommen i sig selv), ofte bivirkninger i form af fysiske problemer (pareser) samt varierende grad af forandringer i

2 de mentale funktioner (4). Patientgruppen: Voksne > 8 år med hjernetumor i et palliativt forløb. Patient perspektivet: Når patienten har forandringer i sine mentale funktioner kan patienten, pårørende og professionelle ikke anvende tidligere velkendte strategier i samvær og samarbejde og konsekvensen for patienten er ringere livskvalitet (5). De ressourcer/potentialer patienten fortsat har til at kunne være aktiv i eget liv bliver ikke udnyttet (6). Konsekvensen er at patienten har brug for mere hjælp i det daglige og bliver hyppigere hospitalsindlagt (5). Sansning, bevægelse og kommunikation er betinget af hinanden set ud fra en udviklingspsykologisk synsvinkel. Berøring og bevægelse aktiverer hjernen og i gangsætter de hukommelsesspor, som danner vores selvbevidsthed og kropsbevidsthed. Når patienten berøres/bevæges mærker han både sig selv, den verden der omgiver ham og får mulighed for at indgå i en relation med den, som berører (7). Hukommelse er på den måde forankret i kroppen, og manglende stimulering kan forværre patientens symptomer så som smerter, angst og motorisk uro, idet manglende stimulering giver en forstyrrelse i patientens kropsopfattelse og opfattelse af sig selv i forhold til det omgivne miljø. Hukommelse for det sansede er grundlagt allerede før vi bliver født (7,8). Moberg har gennem sin forskning vist, at der ved berøring frigives oxytocin, som påvirker det parasympatiske nervesystem. Denne påvirkning virker anti-stressende, sænker blodtryk, puls og respiration. Oxytocin er medvirkende til at skabe relationer mellem mennesker. Ifølge Moberg har oxytocinfrigørelse også indflydelse på reduktion af smerter og angst (9). Kontakt til et andet menneske mere end den konkrete intervention, mener forskerne i et studie, kan være forklaringen på, at der kan opnås øget livskvalitet ved henholdsvis massage, guidet meditation eller besøg (0). Studier på cancerpatienter generelt har vist, at massage eller aromaterapimassage kan have en effekt på forskellige 2

3 symptomer, give øget velvære mv. (-3). I et randomiseret kontrolleret forsøg, blev effekten af massage sammenlignet med effekten af aromaterapi massage på 03 palliative cancerpatienters livskvalitet. Undersøgelsen viste at massage, med eller uden aromaterapi, er gavnligt for cancerpatienter. Det virker afslappende og dæmper angst. Der var en statistisk signifikant reduktion i angst fra før til efter massage i begge grupper. Man undersøgte ikke langtidseffekten på angst og kunne kun med sikkerhed sige, at effekten varede i op til 20 minutter. Desuden viste undersøgelsen at aromaterapimassage generelt forbedrede patienternes livskvalitet. Patienternes score på The Rotterdam Symptom Checkliste (RSCL) (skala der måler livskvalitet) faldt fra 9,6 symptomer i gennemsnit ved prætesten til 7,6 i gennemsnit symptomer ved posttesten (). I et kvalitativt studie med en fænomenologisk tilgang, blev 8 uhelbredeligt syge cancerpatienter interviewet om deres opfattelse af massage. Studiet viste, at massage fik patienterne til at finde en indre ro både under og efter massagen. Massage gav patienterne en følelse af værdighed, lettede tunge tanker og forbedrede fysiske symptomer såsom smerter. Påvirkningen af patienterne var til stede, ikke bare under, men også umiddelbart efter massagen. Det er ikke beskrevet hvor længe effekten varede (2). I et etnografisk studie undersøgtes effekten af komplementær terapi (bl.a. massage) på smerter. Der indgik 5 patienter med cancer i undersøgelsen, hvoraf de to havde primær hjernetumor. Studiet omfattede andre former for komplementær terapi, men alle patienter modtog massage. Patienterne beskrev, at massage styrkede effekten af smertestillende medicin og gav en følelse af at være i harmoni med livet og en oplevelse af mere energi og lyst til at deltage i livet (3). Sammenfatning: Patienter med hjernetumor oplever ofte ændringer i fysisk og mental formåen. Dette kan medføre vanskeligheder med at kommunikere verbalt, planlægge, strukturere og udføre handlinger, hvilket forringer patientens livskvalitet. En kropslig, sanselig tilgang til kommunikation kan 3

4 stimulere patienten via tidlige hukommelsesspor, som ikke stiller de samme krav til de højere kognitive funktioner, og dermed give patienten mulighed for at leve aktivt og udnytte de ressourcer der stadig er til rådighed. Patienten får gennem berøring mulighed for at indgå i relation med omgivelserne og får information om sig selv. Berøring aktiverer produktion af oxytocin, som virker antistressende. Massage er en struktureret berøringsform og nogle tidligere studier har fundet, at massage kan lindre symptomer hos kræftpatienter. Definition af anvendte termer og begreber Palliativ indsats: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (4). Mentale funktioner: Mentale funktioner defineres ifølge WHO s ICF-klassifikation, der omhandler generelle mentale funktioner, som: bevidsthedstilstand, orienteringsevne, intellektuelle funktioner, temperament, personlighed, energi, handlekraft, søvn, opmærksomhed, hukommelse, psykomotoriske funktioner, emotioner, perception, tænkning, særlige mentale sprogfunktioner, regning, fastlæggelse af rækkefølgen af sammensatte bevægelser, andre specificerede særlige mentale funktioner, særlige mentale funktioner uden specifikationer, andre særlige mentale funktioner uden specifikationer (5) (Se endvidere udvidet definition bilag ). Kognition: Er et udtryk for alle de ubevidste og bevidste processer, der er aktive når vi erkender noget: sansning, handling, perception, følelser, opmærksomhed, hukommelse og højere kognitive funktioner som sprog og tænkning (6). Massage: Massage er en professionel og struktureret berøring. Det er massøren/terapeuten der berører, mens 4

5 patienten er passiv og bliver masseret. Massage er en behandlingsmetode, som kan have mange forskellige virkninger hos patienten. Der findes mange forskellige former for massage og mange forskellige former for udførelse. Massage kan gives på hele eller dele af kroppen. Man kan anvende basis-/neutral olie f.eks. mandelolie (6). I palliation anvendes ofte strygninger (effleurage), som er en blid form for massage (7). Aromaterapi massage er en meget blid form for kropsmassage, hvor æterisk olie er opblandet i en basisolie (8). Fokuserede spørgsmål Hvilken evidens er der for at massage i forhold til ingen massage kan reducere symptomer som angst og smerter samt forbedre livskvaliteten og/eller give gode kropslige og emotionelle oplevelser hos patienter med hjernetumor? Er der evidens for at aromaterapi kan påvirke effekten af massage hos patienter med hjernetumor? Metode Litteratur søgning Tidsperiode: De første søgninger blev foretaget i anden halvdel af 200 med følgende søgeord: Brain neoplasm (MESH) Palliative care (MESH) Sensory art therapies (MESH) Complimentary therapy (MESH) Sensory Stimulation Tactile Stimulation Søgningen fra 200 var afgrænset til at dække perioden Denne søgning blev erstattet af en opdateret søgning i december 202, der ikke var afgrænset på årstal, 5

6 men som var afgrænset til palliative kræftpatienter. Pga. meget sparsom litteratur omkring hjernetumorpatienter i palliativt forløb blev der efterfølgende i 203 blev foretaget søgninger på kræftpatienter generelt, så litteraturgennemgangen ville være dækkende for patienter med hjernetumor i alle stadier. Databaser Der er gennemført systematisk søgning i: PubMed Cochrane Library CINAHL EMBASE PsycINFO Søgeord Søgeord er afgrænset og udvalgt i forhold til det fokuserede spørgsmål. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra PubMed databasen (se bilag 2 for systematisk litteratursøgning). Hvor der ikke fandtes MESH-termer blev der anvendt fritekst søgeord. Søgningerne i andre databaser er foretaget så tæt op af PubMed søgningerne som muligt (se bilag 2). Litteratursøgningen har været afgrænset til >8 år i nogle søgninger. I de søgninger, der ikke var afgrænset på alder er studier fravalgt ved gennemgang af søgeresultaterne. Søgningen blev ikke afgrænset til særlige typer af studier, da litteraturen på området er begrænset, så det har været ønsket, at finde alt den litteratur der foreligger. Udvælgelse af referencer: Til at udvælge relevante referencer, blev følgende kriterier anvendt. Inklusionskriterier: Studiepopulation: Personer med hjernetumorer > 8 år Intervention: sammenligner effekt af aromaterapimassage vs. Massage ELLER Intervention: Sammenligner effekt af massage enten vha. en kontrolgruppe eller en før/efter måling 6

7 Eksklusionskriterier: Massage sammenlignes med noget aktivt (dog okay hvis der sammenlignes med aromaterapimassage) Søgningen gav i alt 277 hits, heraf udvalgte gruppen 36 abstracts, der blev læst i fuldtekst. Artikler blev udvalgt på baggrund af det fokuserede spørgsmål og opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Der var konsensus i gruppen om, hvilke artikler der var relevante at inkludere. To studier blev udvalgt, hvoraf det ene var kvalitativt (se bilag 3 for flowchart og bilag 4 for evidenstabel). Der var således kun et studie med kvantitative resultater. Dette studie er vurderet ved brug af tjekliste fra Center for Kliniske Retningslinjer (9). Pga. mangel på studier til at besvare de fokuserede spørgsmål blev dette et litteratursøgt område og ikke en klinisk retningslinje. Litteratur gennemgang Udgangspunktet med arbejdet var sansestimulering generelt, men fordi det viste sig, at de undersøgelser der foreligger på området, primært omhandler massage og aromaterapi massage, har vi valgt at afgrænse til dette. Et pilotstudie, der benyttede sig af både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, undersøgte effekten af aromaterapimassage på 8 patienter med primær hjernetumor. Patienterne var i gang med aktiv behandling (strålebehandling). Undersøgelsens formål var at finde ud af hvorvidt aromaterapi massage har effekt på angst hos patienter med primær hjernetumor. Man anvendte patienternes systoliske blodtryk, diastoliske blodtryk, puls og respirationsfrekvens, som fysiologiske indikatorer på angst/stress. Desuden anvendtes HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale) og semistrukturerede interviews. Undersøgelsen viste statistisk signifikant reduktion i patienternes systoliske blodtryk (ændring: -4,38, p=0,003), diastoliske blodtryk (ændring: -6,88, p=0,02), puls (ændring: -7,50, p=0,002) og respirationsfrekvens (ændring: -3,49, p=0,000), men ingen forbedring på HADS (ændring: 0,0, p=,0). Patienterne beskrev aromaterapi massage som en nydelse, der gjorde dem afslappede (20) (IV). Effekten af massage på smerter beskrives i en kasuistik omhandlende én patient med primær hjernetumor. 7

8 Patienten modtog flere former for nonfarmakologiske interventioner i palliativt øjemed. Han beskrev, at massage gav ham et terapeutisk udbytte i form af færre smerter (2). Planlagte fremtidige tiltag Kontaktperson Konklusion: Der er på nuværende tidspunkt ikke nok evidens til at konkludere, om massage har effekt på angst, smerte, livskvaliteten og kropslige og emotionelle oplevelser hos patienter med hjernetumor. Der er endvidere ikke fundet studier, der kunne belyse om aromaterapi kan påvirke effekten af massage hos patienter med hjernetumor. Der er i fremtiden brug for studier af høj metodisk kvalitet, der anvender validerede metoder til at vurdere effekten af massage på forskellige symptomer og problemer hos patienter med hjernetumor herunder i patienter med hjernetumor i palliativt forløb. Forfattergruppe: Dorte Mathiesen, fysioterapeut, Anker Fjord Hospice Mette Albæk Christensen, sygeplejerske, Kamillianer Gaardens Hospice. Marianne Tietze, sygeplejerske, Anker Fjord Hospice Konsulenter: Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ, DMCG-PALs sekretariat. Har foretaget den systematiske litteratursøgning i 200. Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ, DMCG-PALs sekretariat. Har foretaget den systematiske litteratursøgning i 202/203 og metodevejledt. Kontaktperson: Dorte Mathiesen, fysioterapeut, Anker Fjord Hospice, tlf Referencer. Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 200. København: Sundhedsstyrelsen; 20. [ ] Lokaliseret på: eret200.pdf 2. Nordcan. Kræftstatistik: Nøgletal og figurer Danmark Hjerne og centralnervesystem. Nordcan; 203. [ ] Lokaliseret på: 8

9 ry= Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for kræft i hjernen. Sundhedsstyrelsen; [ ] Lokaliseret på: ft_hjerne_okt09.pdf 4. Dansk Neuro Onkologisk Gruppe. Retningslinjer for behandling af intracranielle gliomer hos voksne. Dansk Neuro Onkologisk Gruppe; [ ] Lokaliseret på: OG%20retningslinje% pdf 5. Faithfull S, Cook K, Lucas C. Palliative care of patients with a primary malignant brain tumour: case review of service use and support provided. Palliative Medicine 2005;9: Gade A. Hjerneprocesser Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund; 2006:7 7. Nydahl P, Bartoszek G. Basal stimulation, nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter. København: Munksgaards forlag; 2005: kap Fredens K. Mennesket i hjernen en grundbog i neuropædagogik. Århus:Academica; 2004, kap Moberg KU. Afspænding ro og berøring, om oxytocins helbredende virkning i kroppen. København: Akademisk forlag; Downey L, Diehr P, Standish LJ, Patrick DL, Kozak L et al. Might massage or guided meditation provide means to a better end? Primary outcomes from an efficacy trial with patients at the end of life. J Palliat Care 2009;25(2): Wilkinson S, Aldridge J, Salmon I, Cain E, Wilson B. An evaluation of aromatherapy massage in palliative care. Pall Med 999;3: Beck I, Runeson I, Blomquist K. To find inner peace: soft massage as an established and integrated part of palliative care. Int J Palliat Nurs 2009;5: Nelson JP. Being in tune with life: complementary therapy use and well-being in residential hospice residens. J of Holist Nurs 2006;24: Sundhedsstyrelsen. WHO s definition af palliativ indsats. Sundhedsstyrelsen; 203. [ ] Lokaliseret på 9

10 indring/whos_maal.aspx 5. WHO. Chapter Mental Functions. WHO; 202. [ ] Lokaliseret på 6. Bunkan BH, Schultz CM. Medisinsk massasje. Universitetsforlaget Oslo 2. oplag; Helbostad JL, Paltiel H, Frantzen TL, Fysioterapi, In Kaasa S. red., Palliasjon, Nordisk Lærebok, Gyldendal Akademisk; Esbjørn, AL. Hvad er Aromaterapi? Alternativ.info; 202. [ ] Lokaliseret på _terapi.mv 9. Center for kliniske retningslinjer. Checklister til brug ved bedømmelse af artikler. Center for kliniske retningslinjer; 202. [ ] Lokaliseret på 20. Hadfield N. The role of aromatherapy massage in reducing anxiety in patients with malignant brain tumours. Int J Pall nursing200;7: Johnson EL, O Brien D. Integrative therapies in hospice and home health, introduction and adaption. Home Healthcare Nurse 2009;27(2): Grønbæk KM. Neuropædagogik En gang for alle. Grønbæks forlag; Heslet L. Fra det yderste. Bogværket 200: 59, 227 0

11 Bilag Udvidet definition af mentale funktioner Det er ikke muligt at definere kognition og kognitive forstyrrelser med få ord. At definere kognition og kognitive forstyrrelser er vanskeligt, idet begrebernes indhold bliver defineret med stor variation. Fx mener nogle, at kognition kun er bevidste tankeprocesser. Der er desuden uenighed om perception er en del af kognitionen og om følelserne er en del af de kognitive processer m.m. (8, 22). Der bliver tillige anvendt forskellige ord om mentale/kognitive dysfunktioner: Konfusion, delir, kognitive forstyrrelser, desorientering, demens, mentale dysfunktioner. I denne litteraturgennemgang anvendes ICFs (international klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse) definition af mentale funktioner (5). Disse er veldefinerede og velafgrænsede. ICF har en fælles begrebs dannelse, med terminologi og klassifikation, som er brugbar tværfagligt og tværsektorielt. Karen Marie Grønbæk har i sin afklaring af sprogbruget omkring kognitive forstyrrelser analyseret sig frem til, at ICF klassifikationen er bedst dækkende for begrebet; mentale funktioner (22). Kjeld Fredens definerer, i overensstemmelse med ICF klassificering af mentale funktioner, begrebet kognition således: Kognition er ikke knyttet til hjernen men til hele personen og dennes relation til en omverden. Kognition er udtryk for alle de processer der er aktive, når vi erkender noget, altså sansning, handling, perception, følelser, opmærksomhed, hukommelse og højere kognitive funktioner som sprog og tænkning. Kognition dækker altså over både bevidste og ubevidste processer. Kognitionen strækker sig ind i kulturen (8). Lars Heslet beskriver kognitive funktioner således: Menneskets kognitive funktioner er en af hjernens sidst udviklede funktioner og samtidig en af de mest sårbare. Mangler de kognitive evner, virker personen sjælløs. Den kognitive funktion er udtryk for den måde, vi forholder os til og udtrykker vores tanker om omverden på. Udtrykker vi os menneskeligt både med ord og følelser? Den kognitive proces omfatter hukommelse, opmærksomhed og koncentration, sprog, følelser og erkendelse, men forudsætningen er imidlertid at vi har en hukommelse. Kognitive funktion; Kompleks hjernefunktion, som forvaltes af hippocampus, involverer i bred forstand egenskaberne tænkning, evne til indlæring, integreret sansning i relation til følelse, sproglig funktion, opmærksomhed, evnen til at udtrykke sig, hukommelse og medmenneskelig eller social intelligens. Den primære kognitive funktion styres af hippocampus i tæt samspil med amygdala og den præfrontale cortex, der til sammen kaldes de kognitive centre (23).

12 Detaljeret søgestrategier Bilag 2 Dato Database Søgetermer Afgrænsninger Hits Udvalgte abstracts Cochrane Library Cancer 92 8 Massage PubMed Palliative care (MeSH) 34 2 sensory art therapy (Mesh) Complementary therapies (mesh) massage (mesh) sensory stimulation (mesh) tactile stimulation anxiety (mesh) PubMed Palliative care (MeSH) sensory art therapy (Mesh) Complementary therapies (mesh) massage (mesh) sensory stimulation (mesh) tactile stimulation pain (mesh) Limits age 9+ years

13 Pubmed Palliative care (MeSH) sensory art therapy (Mesh) Complementary therapies (mesh) massage (mesh) sensory stimulation (mesh) tactile stimulation Quality of life (mesh) PubMed Palliative care (MeSH) sensory art therapy (Mesh) Complementary therapies (mesh) massage (mesh) sensory stimulation (mesh) tactile stimulation Quality of Life [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary Limits age 9+ years

14 therapies[mesh Terms] depression [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 35 0 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] distress [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 0 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] fatigue [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 3 0 4

15 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] nausea [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 4 0 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] symptom distress [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 28 0 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary 5

16 therapies[mesh Terms] symptoms [Mesh] PubMed Palliative Care [Mesh] 35 2 Sensory Art Therapies [Mesh] sensory stimulation [MeSH Terms] tactile stimulation massage[mesh Terms] complementary therapies[mesh Terms] Pain [Mesh] PubMed neoplasm (MeSH) cancer 9+ years 89 4 sensory art therapy (Mesh) massage [MeSH Terms] sensory stimulation [MeSH Terms] tactile stimulation anxiety[mesh Terms] or depression[mesh Terms] or d[mesh Terms] or anger[mesh Terms] or distress or quality of 6

17 life[mesh Terms] or fatigue[mesh Terms] or nausea[mesh Terms] or pain[mesh Terms] EMBASE Palliative treatment (Map Term) neoplasm (Map Term) cancer 97 2 massage (Map Term) sensory stimulation (Map Term) tactile stimulation (Map Term) anxiety[map Term] or depression[map Term] or anger[map Term] or distress or quality of life[map Term] or fatigue[map Term] or nausea[map Term] or pain[map Term] CINAHL Palliative care (Map Term) neoplasm (Map Term) massage (Map Term) sensory stimulation (Map Term) tactile stimulation Alder: 9+ år Akademiske tidsskrifter

18 Anxiety(Map Term) Depression (Map Term) anger(map Term) distress symptom distress (Map Term) quality of life(map Term) fatigue(map Term) nausea(map Term) pain(map Term) PsycInfo Palliative care (Map Term) neoplasm (Map Term) 5 massage (Map Term) sensory stimulation tactile stimulation Anxiety(Map Term) Depression Depression (Emotion) (Map Term) Anger (Map Term) Distress Quality of life(map Term) Fatigue(Map Term) Nausea(Map Term) Pain(Map Term) Cochrane Palliative care

19 Library (Medical Heading) neoplasm (Medical Heading) massage (Medical Heading) sensory stimulation tactile stimulation Anxiety(Medical Heading) Depression (Medical Heading) Anger (Medical Heading) Distress Quality of life(medical Heading) Fatigue(Medical Heading) Nausea(Medical Heading) Pain(Medical Heading) I alt

20 Flowchart for udvælgelse af litteratur til litteraturgennemgangen Bilag hits The Cochrane Library - 52 PubMED CINAHL - 57 Embase - 97 Psychinfo 5 36 Abstracts inkluderet The Cochrane Library - 8 PubMED - 3 CINAHL - 2 Embase - 2 Psychinfo 24 Abstracts ekskluderet The Cochrane Library - 34 PubMED CINAHL - 55 Embase - 95 Psychinfo 4 2 fuldtekst udvalgt The Cochrane Library 0 PubMED - 2 CINAHL - 0 Embase - 0 Psychinfo 0 34 fuldtekst ekskluderet The Cochrane Library - 8 PubMED CINAHL - 2 Embase - 2 Psychinfo 2 0

21 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Bilag 4 Hadfield, N. 200 Pilot studie Kvalitative og kvantitative dataindsamli ngsmetoder Johnson, E.L. IV 8 patienter med primær hjernetumor, i gang med strålebehandling. Skotland 2009 Kasuistik Kvalitativt Én patient med primær hjernetumor i palliativ behandling i eget hjem. USA Aromaterapi massage. Måleparametren e var patienternes blodtryk, puls og respirationsfrek vens. Patienterne blev scoret på HADS. Semistrukturere t interview. Massage, guidet meditation, Reiki, acutonics (lydhealing) Statistisk signifikant reduktion i BT, puls og respirationsfrek vens. Ingen signifikant reduktion på HADS-score. Aromaterapi massage var en positiv intervention, afslappende/afs pændende, nydelse. Massagen gav afslapning og terapeutisk udbytte i form af reduktion af smerter og klarere mentale processer. Ikke palliative patienter Det påpeges i artiklen at det er en meget lille patient-gruppe, et længerevarende studie kunne have givet mere valide data og der var ingen kontrolgruppe Studiet omhandler kun én patient 2

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013

Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Til stede: Afbud fra Referent: Dagsorden: Pkt. 1 Berit Hansen, Dorthe Mathisen,

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller 100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen,

Læs mere

Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb

Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Den kliniske retningslinje

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Børn og unge som pårørende

Børn og unge som pårørende Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. August 2015. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. VIA University College. Modulbeskrivelse 13 August 2015.

Modul 13 Valgmodul. August 2015. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. VIA University College. Modulbeskrivelse 13 August 2015. Modul 13 Valgmodul August 2015 Side 1 af 9 Modulets tema Valgmodulet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af fysioterapifaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt

Læs mere

Alternativ kvalmebehandling

Alternativ kvalmebehandling Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Flowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder.

Flowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder. litteratursøgning om observation af fødder. 1.236 hits fundet ved søgning i databaserne: PubMed: 295 EMBASE: 397 CINAHL: 227 Scopus: 317 1.045 artikler ekskluderet på titel 191 artikler inkluderet på titel:

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital Foreningen CaMas Cancer & Massage Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Beskrivelse af massage til cancerramte

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Titel Indeksering Baggrund Komplementær smertebehandling (massage, zoneterapi, fysisk træning, TENS, akupunktur og musikterapi) til voksne patienter med cancer Hoved søgeord: Smerter og sanseindtryk Indeks

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN Nada behandling Viden og Teori På Enghaven findes der mange forskellige personer med forskellige psykiatriske problemstillinger. Blandt

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Mindfulness Pauline Voss Romme Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Den nærværende samtale Den professionelle samtale: kommunikation som er egnet til varetagelse af brugere

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere