Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen?"

Transkript

1 Poulsen, S. C. Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, 2009, Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen? Sten Clod Poulsen, cand. psych. Forfatteren har en forskningsbaggrund i dansk pædagogisk forskning ( ). Siden har han etableret sig som selvstændig konsulent med firmaet MetaConsult og har i de senere år genoptaget sin læringsforskning og har udgivet flere bøger om læring. Grundlaget for de følgende overvejelser er bl.a. en kortlægning af nyere forskning vedrørende hukommelsens funktion og hukommelsens betydning for læring (Poulsen, 2006). Læsere, som ønsker at drøfte artiklens synspunkter med forfatteren kan kontakte denne på: Læringstænkning og tilegnelse af boglige fagkundskaber Undervisning er lærerens virksomhed i klasseværelset, til tider udvidet med vejledning, tutoring, mentoring mv. Undervisningen har et fagligt indhold, som er bestemt af fagets læreplan, og formidles til eleverne gennem lærerens fagdidaktiske praksis: Fagfremstilling, hjælpemidler, forklaringer af faglige pointer mv. Elevernes læringsmæssige virksomhed struktureres af lærerens fagdidaktik og lærerens pædagogisk-metodiske arbejdsformer. Det er derfor naturligt at lærere når emnet er elevernes læring let kommer til at tale om undervisningsplanlægning, curriculum, fag, fagdidaktik og pædagogisk metodik, fordi det handler om det læreren selv gør og det læreren forbereder sig til. Elevernes læring sker over for lærerens undervisning. Ofte igangsat og rammesat af undervisningen, men det er vigtigt at huske, at elever også kan lære på eget initiativ, på egen hånd og ud fra egne erfaringer. Undervisning er ikke en nødvendig forudsætning for elevernes læring, men det er yderst vanskeligt at forestille sig at elever var i stand til at tilegne sig vor tids faglige curricula alene. Elevernes læring er en genskabelse i deres hjerne og bevidsthed af den viden og de tankeformer, som læreren står for. Eleverne skaber ikke denne viden selv det ville logisk set indebære at de på egen hånd rekonstruerede århundreders europæiske forskningspræstationer de tilegner sig denne viden. I tilegnelsen er det indledende nødvendigt med en fokuseret opmærksomhed for at opnå en afklaring af, hvad der skal læres. Der følger en selvstændig forståelsesmæssig bearbejdelse af stoffet. Hvis denne bearbejdning skal ende med et produkt: Sikre, moderne up-to-date faglige kundskaber, skal stoffes tillige fæstnes i langtidshukommelsen og dette må sikres gennem repetitioner af det vigtigste. Læring er en proces bestående af denne faserække: Fokuserende opmærksomhed, tænksom bearbejdsning, metodisk memorering og endelig praktisk og skolemæssig anvendelse af de udviklede kompetencer. Læringen er alene elevens virksomhed. Læreren lærer ikke eleven stoffet. Eleven kommer gennem sin læringskompetente virksomhed lærerens undervisning i møde, og hvis motivationen rækker til en længere, stabil og energisk indsats lykkes læringen. Hvad jo faktisk og heldigvis sker i mange tilfælde. For de fleste elever, men ikke for alle. Det er min erfaring, som udviklingskonsulent i uddannelsessektoren, at lærere har svært ved at indgå i præcise diskurser om læring fordi deres primære fokus er fag, fagdidaktik, undervisningsplanlægning og pædagogisk metodik. Det er forståeligt, men ikke heldigt for de børn, som har brug for en særlig støtte såvel tungt fungerende børn, som særligt begavede børn. Psykologiens betydning for skolens primære virksomhed: Elevernes læring i kernefagene, er derfor denne, at psykologen i kraft af sin særlige faglighed kan formulere og fastholde et

2 refleksionsniveau, som vedrører læringen som psykologisk proces og ikke uafladelig erstattes med faglige, fagdidaktiske og planlægningsmæssige overvejelser. 2 Tendensen i de senere årtiers litteratur om læring er, at forstå læring som en social realitet, en proces, som sker i relationer mellem mennesker og med hovedvægten på at den lærende opbygger læringsproduktet ved sin egen mentale aktivitet. Som konsulent i uddannelsessektoren har jeg søgt læringskoncepter, som mere direkte vedrører den enkelte elevs tilegnelse af boglige fagkundskaber. Fordi jeg vurderer det sådan, at vellykket læring styrker selvværdet og giver eleven et overskud, hvormed eleven kan stå imod vanskeligheder og psykologiske belastninger i hjemmemiljøet. Vellykket læring er ikke først en mulighed når elevens livssituation er ideel. Vellykket læring er i høj grad skolens og lærernes ansvar og styrker eleven til selv at klare sig. Især er en sådan vellykket læring vigtig for eleverne i de almene boglige kernefag, fordi samfundet lægger så stor vægt på præstationerne i netop denne faggruppe, fordi fagene ofte er forskningsbaserede og dermed rummer et bredt anvendelsespotentiale og fordi tilegnelsen af sådanne fagkundskaber bringer eleven i besiddelse af nogle af den moderne kulturs fineste frembringelser: Det højtudviklede klare, analytisk kritiske og konstruktive tænkning. Der er i de almene boglige skolefag, det vil sige i de forskningsbaserede skolefag, meget omfattende, efterprøvede, præcise og strukturerede vidensmængder, som eleverne er nødt til at tilegne en god del af, hvis ikke deres selvstændige udforskning af internettet eller laboratoriets morsomme forsøgsopstillinger skal ende i et komplet oplevelsescentreret eksperimentarium. De er nødt til at vide før de kan forstå. Og ingen nok så selvstændig, nysgerrig, eksperimenterende flow proces, som den uvidende elev kaster sig ud i, kan føre til genskabelse af den allerede eksisterende højkvalitetsviden, baseret på generationer af forskeres møjsommelige indsats. Derfor er det for læreren nødvendigt, at der udvikles et læringsbegreb, som handler om netop dette: Den styrbare fremadskridende tilegnelse hos eleverne af solide, præcise og kvalitetstestede skolefaglige kundskaber og arbejdsformer. Fordi et sådant sammentømret vidensgrundlag er forudsætningen for at de mere fantasifulde procesformer nogensinde kan blive meningsfulde skoleaktiviteter. Hermed har jeg ikke argumenteret imod tværfaglighed, projektarbejde, selvstændige elevprojekter, ekskursioner i virkeligheden uden for skolen osv. Jeg minder blot om at der er nogle krævende forudsætninger for at sådanne oplevelsescentrerede flow-forløb ikke i realiteten kommer til at repræsentere en flugt fra skolefaglig læring. Psykologiske grundelementer i boglig læring I Figur 1 foreslås en model til indkredsning af læringsvanskeligheder i de almene boglige skolefag. De afgørende processer er: Opmærksomhed, tænkning, sprog, handlen, hukommelse og motivation. Figur 1 Grundtanken er den, at disse processer samtidig skal rettes mod det samme faglige stof for at læring bliver mulig, for at læringen som proces kan hænge sammen og føre til stabile moderne faglige kundskaber, arbejdsmetoder og tankeformer. Modellen tilbyder læreren et vokabularium og det er min erfaring, at lærere uden videre er i stand til at bruge modellen som søgemodel mht. læringsvanskeligheder hos konkrete elever. De to faktorer, som især er undervurderede i den aktuelle danske læringstænkning er opmærksomheden og hukommelsen. I den følgende artikel diskuteres især hukommelsens betydning, men også de andre faktorer har en afgørende vægt.

3 Figur 1: Søgemodel for læringsvanskeligheder i boglige fag I dansk læringsteorisk tradition og pædagogisk diskurs er bestemte elementer i boglig læring fremhævet hhv. underbetonet: Bemærk at alle seks nedenfor fremhævede psykologiske grundelementer skal virke sammen, samtidigt, 1) for at den boglige læreproces overhovedet kan finde sted, 2) for at sikre en fagtilegnelse af større omfang og 3) for at sikre boglig læring af kvalitet Forståelse, fordybelse, opgaveløsning, refleksion, kritisk analyse, ideer, planlægning, strategiskift Motivation Tænkning Sprog Sætningsbygning, præcision i udtryk og aflæsning, fremmedord, fagudtryk, faglige sætningsformer, optagethed af ord (Bevægelsesenergi) lyst, kulturel socialisering, følelser, værdier, skolemiljø, læringsmål, vilje, handlekraft, vedholdenhed, udholdenhed ved lektielæsning og opgave-skrivning Læring Tilegnelse af fagkundskaber i de almene boglige fag Fremhævede elementer Underbetonede elementer Praktisk-autopædagogiske læringskompetencer og personlige dagligvaner, tidsfordeling job/skole, initiativ, handlekraft Handling Begavelsesniveau og begavelsesprofil er en vigtig baggrund for læringens mulige kompleksitet og tempo. Andre vigtige rammevilkår er familiekultur, skoleforståelse, social kontaktformåen og personlighed. Opmærksomhed Hukommelse Sansning (se, høre, føle), fokuseret & eksklusiv koncentration i længere tid på lærerens faglige stoffremstilling, styring af opmærksomhedsfokus Øjeblikshukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse: Faglig grundviden, forkundskaber, viden om begrebers indhold, ordforråd, metodekendskab mm.

4 3 Forståelse og hukommelse I den danske læringspsykologiske faglitteratur ligger hovedvægten i læringsopfattelsen dels på forståelseselementet altså tænkningens psykologi og dels på erfaringselementet den personlige livsoplevelses- og refleksions - psykologi. Den tænkningens psykologi, som der oftest henvises til er Piagets forskning og siden til forskellige videreudviklinger heraf hos Th. Nissen (Danmarks pædagogiske Institut), Knud Illeris (2000, 2003, 2005) og Kolb. Det er vigtigt at have præcise begreber til beskrivelse af den intellektuelle side af elevernes læring, men ikke tilstrækkeligt. Tillige er der internationalt rejst tvivl om hvorvidt Piagets faser for kognitiv udvikling er naturkonstanter eller i sig selv skabt gennem bestemte dannelseserfaringer og undervisningsmetoder. Erfaringspædagogiske synspunkter overlapper i min forståelse af dem i betydelig grad med en kraftigt politiseret pædagogisk faglitteratur i perioden ca Problemet med erfaring, som del af en læringsforståelse til skolen er dels som ovenfor nævnt - om den erfaring eleverne her kan gøre sig reelt kan træde i stedet for det videnskabelige arbejde,, som professionelle, exceptionelt begavede, ja geniale forskere har udført, og dels at læreren i en undervisning baseret på elevernes selvaktivitet kan få faglige kvalitetsproblemer, hvis eleverne insisterer på at deres erfaringer er vigtigere end det, der står i bøgerne. Det bredere problem er imidlertid nok så meget, at denne tænkningspsykologiske indfaldsvinkel til læring analyse, refleksion og erfaringsvurdering er et utilstrækkeligt psykologisk grundlag for at forstå læring i skolen. Andre psykologiske grundfunktioner må med. Betragt Figur 2. Figur 2 En af flere vigtige og oversete psykologiske grundfunktioner i boglig læring er hukommelsen. Intet er lært, hvis det ikke kan huskes. Det følger ikke heraf, at stoffet er lært, såfremt det blot kan huskes i så fald ville vi være tilbage i en tanketom udenadslære. I en moderne skolefaglig læringsforståelse må det stof, der huskes, også være forstået ellers kan eleverne ikke arbejde selvstændigt med opgaveløsning og kreativ brug af deres kundskaber. Forståelse forudsætter imidlertid, at eleven i sin bevidsthed kan disponere over så mange fagelementer samtidigt, at en indsigt i sammenhænge, logiske forudsætninger og kausalitet er mulig. Omvendt er det umulig for eleven at frasortere unødvendige faglige data, hvis ikke der er opstået en vis, analytiskkritisk forståelseskompetence i faget. Eleven vil i så fald ikke kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Hvis man anstrenger sig i en læringspsykologiske litteratursøgning, er det muligt at finde omtale af nyere hukommelsespædagogisk forskning i bøger om hjerneforskning og i neuropsykologisk og neuropædagogisk litteratur typisk om genopretning efter hjerneskader. I den bredere skolerelaterede pædagogiske faglitteratur er der meget få referencer til vor tids viden om hukommelsens funktion. Hvordan kan det være? Ja! Det forekommer mig umuligt at komme uden om et afgørende ideologihistorisk forhold, som på meget uheldig vis har påvirket læringstænkningen I Danmark, nemlig opgøret med Den sorte Skole. (Figur 3). Figur 3 Problemet er billedligt udtrykt at barnet blev smidt ud med badevandet. Et omfattende og velbegrundet opgør med en forældet skolekultur, religiøs indoktrinerende pædagogik og en autoritær menneskeforståelse blev blandet sammen med en udgrænsning af nogle meget vigtige hukommelsespsykologiske landvindinger. Spang-Hanssen (2004) har i sin bog om hukommelsens skæbne kortlagt hele det kulturhistoriske forløb fra græsk pædagogik og frem til nutiden specielt mht. synet på indsigt hhv. hukommelse i læring. Opgøret med Den sorte Skole

5 Figur 2: Forståelse og hukommelse Med de moderne krav til kvaliteten af vor tids boglige fagkundskaber og kompetencer er forståelse og hukommelse blevet hinandens indre forudsætning ved læring på alle niveauer i skoler og uddannelsesinstitutioner. Kombinationen af hukommelse og forståelse giver kvalificerede og slidstærke kundskaber. Forståelse, tænkning og fordybelse indebærer bl.a. at forskellige videnselementer sættes i forhold til hinanden under anvendelse af generelle akademiske tankeformer og under forudsætning af et overblik, som gør det muligt at skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige Forståelse Hukommelse Fæstnelse af relevante videnselementer samtidigt i arbejdshukommelsen er forudsætningen for temporær forståelse og overblik. Fæstnelse af viden i langtidshukommelsen er forudsætningen for langtidsholdbar indsigt og dermed permanente kompetencer

6 Figur 3: Opgøret med "Den sorte Skole" Dansk moderne pædagogik: Lystlogikken Forståelse og kritisk problematiserende tænkning Problemorientering, projektpædagogik, tværfaglighed Selvstændig udforskende aktivitet, procesfokus, selvvalg, moduler/emner Den lærendes refleksion over egen erfaringsdannelse Humanisme og demokrati - og en del socialisme - og nyliberalisme Rummelighed, værdipluralisme, "alle skal uddannes" Den sorte Skole: Tvangs- og nødvendighedslogikken Hovedvægt på læsning, skrivning og regning. Præcise fagkundskaber. Systematisk og aktiv brug af hukommelsen uden forståelse Punktvis fokusering på komplekse semantiske kundskaber (salmevers) Ukritisk respekt for læreren som total autoritet mht. fag og verden og liv Frasortering af det store flertal af elever ud af skolen Kristen fundamentalistisk indoktrinering: Gud, konge, fædreland Kultivering af ydmyghed og underkastelse: Intimiderende overhøring Autoritær fysisk og psykisk vold og afstraffelsesformer Disciplin, detailregulering af elevernes opførsel: Ekstern viljeslogik Forestillinger, som også må problematiseres og videreudvikles Her lagde "68- kritikken" snittet og udelukkede de nedenstående elementer Her er vigtige elementer, som i dag må analyseres dybere Elementer, der er uforenelige med en moderne vestlig uddannelseskultur

7 i Danmark var så voldsomt og så omfattende, at det den dag i dag betragtes som et lødigt slutargument at udslynge: Vi skal vel ikke tilbage til Den sorte Skole! 4 Men! På ét ganske bestemt punkt kan der være grund til at se tilbage: Den ældre skole var en skole, hvor lærerne havde en erfaringsbaseret pædagogisk kompetence til noget ganske bestemt: At organisere en undervisning, der gav eleverne optimal vejledning til, hvorledes de sikrede erindringen af vigtige faglige skolekundskaber. Disse vigtige faglige kundskaber var oprindeligt udenadslære af salmevers og Katekismus. Det er værd at erindre at sådanne tekstformer i sig selv ikke har været uden værdimæssig, refleksionsmæssig og begrebsmæssig inspirationskraft. Men vigtigere i et moderne læringsperspektiv er at huske, at hele denne hukommelsespædagogiske tilgang blev overført til den efterfølgende realskole og til latinskolen, hvor der blev undervist i meget andet end religion. Dette betød at lærerne var i stand til at sikre en læringskultur, som gav mange elever sikre, præcise og faktuelle faglige grundkundskaber i en række fag: Fremmedsprog, geografi, naturvidenskabelige fag etc. Der var intellektuelt krævende opgaver knyttet til undervisningen og det er historieforfalskning at hævde, at skoleelever i tallets første halvdel ikke lærte at tænke analytisk, kritisk og selvstændigt. Der er tusinder af eksempler på kloge og intellektuelt produktive danskere fra denne tid, som gjorde sig bemærket langt ud i verden. Det ville være utænkeligt, hvis ikke Den sorte Skole på i det mindste nogle enkelte punkter faktisk havde noget at byde på. Det, der nu er af central, ja afgørende betydning for dansk læringsforståelse er at man i dansk pædagogik, fagdidaktik og læringstænkning siden 1968 ikke har kunnet konceptualisere nogen læringsforståelse, som indebar hukommelsen som et centralt element, uden at blive latterliggjort og udgrænset. Følgen er, at en meget omfattende international hukommelsesforskning fra de senere 3-4 årtier er fuldstændig ukendt i store dele af det danske uddannelsessystem og ej heller manifesteres i den danske pædagogiske forskningslitteratur med enkelte undtagelser. (Se Figur 4.) Figur 4. Eleverne har flere hukommelser Da jeg læste psykologi og i de årtier jeg var ansat ved pædagogiske forskningscentre var holdningen til hjerneforskningen den, at det nok kunne være, at vi derigennem en gang i fremtiden kunne blive klogere på læring, men at hjerneforskningens resultater var så sporadiske og usikre at vi indtil videre måtte forlade os alene på bevidsthedspsykologiske tankegange. Og det gjorde vi så. Imidlertid tog vi ikke højde for den rivende internationale udvikling inden for den lægevidenskabelige og neuropsykologiske hjerneforskning, og da jeg omkring år 2000 kastede mig ud i en større kortlægning af den internationale forskningslitteratur om hukommelse og læring blev jeg voldsomt forbavset over hvor langt forskningen var kommet. Både eksperimentelt-empirisk, men også mht. teoretisk forståelse af hukommelsens funktion. Og her skriver jeg allerede noget vrøvl. For det primære og skelsættende resultat, som er opnået gennem de seneste fire årtiers hukommelsesforskning er overraskende, at menneskets hjerne ikke besidder én hukommelse, men en række forskelligt fungerende og forskelligt placerede hukommelsesmæssige subsystemer, der virker efter helt forskellige logikker. Figur 4 er medtaget for at illustrere denne hovedtese (Se f.eks. Baddeley, 1997). Den skal ikke i detaljer gennemgås her, den skal blot vise, at der i hjernen eksisterer en parallelitet af forskellige hukommelsessystemer. Og at det system, som elever i skolen primært har brug for ved læring af de almene boglige fag er den semantiske hukommelse (for stof, der kan udtrykkes gennem sprog og symboler). For at gøre en længere historie meget kort: Når skoleelever f.eks. skal tilegne sig fremmedsproglige eller naturvidenskabelige fagkundskaber møder de først faget gennem deres sanseorganer, deres primære perceptionsproces, ved at lytte til læreren, se modeller på tavlen

8 Figur 4: Menneskets hukommelsessystemer Implicitte (tavse) Eksplicitte /deklarative (med sprog) Priming Taktil Eks.: Materiale overflader Spatial Eks.: Finde vej i en bygning Eks.: Fornemmelser Perceptuel kategorispecifik Procedural Fremgangsmåder, handlinger: Kan være eksplicitte under læring -f.eks. cykling - eller faser i Eks.: Brugen af en vandkande opgaveløsning - og siden blive implicitte Prospektiv hukommelse kunne forstås som eksplicit plantænkning, der når ind i fremtiden Fonologisk sløjfe Semantisk Viden og erkendelse i sproglig form og faglige tegnsystemer Uvilkårlig opfangning i korttidshukommelsen - perceptuelt, sensorisk Visueltrumlige tegnebrædt Central eksekutiv instans Fastholdes og bearbejdes i arbejdshukommelsen Fæstnes i langtidshukommelsen og konsolideres ved repetition og praktisk brug Episodisk buffer Episodisk Situationer og følelsesbetonede begivenheder. Personlig viden. Livshistorie Figur 8.1 s. 110, version i: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s.

9 5 eller fysisk/kemiske forsøgsopstillinger, og ved at røre og tage på bestanddelene af sådanne forsøgsopstillinger. De indtryk de her får opfanges automatisk og involuntært i Øjeblikshukommelsen (også kaldet korttidshukommelsen ). Eleven kan huske det i få sekunder og derved opnås en kontinuitet i deres oplevelse af faget-i-undervisningen. Hvis ikke de nu bevidst koncentrerer sig om at fastholde stoffet længere end nogle få øjeblikke forsvinder det ud af bevidstheden igen, eller det, der bliver hængende er tilfældigt: En æstetisk smuk parabel, en spændende giftiggrøn vædske, eller en lysende elektrisk gnist. Øjeblikshukommelsen er placeret forskelligt alt efter hvilke sanseorganer det drejer sig om: Synsindtryk i baghovedet, høreindtryk ved tindingerne etc. Det hukommelsessystem, som de nu skal bruge for at fastholde, strukturere og kombinere lærerens faglige input eller input fra computerskærmen med deres egen tænkning og deres egne forkundskaber er Arbejdshukommelsen. I denne arbejdshukommelse kan stoffet fastholdes i op til halve og hele timer alt efter motivation, beslutsomhed og koncentrationsformåen og det sker i hjernens frontallapper, den forreste del af cortex, hjernebarken. MEN! Der er alene tale om en arbejdshukommelse, dvs. et temporært hukommelsessystem. Så længe stoffet er fremme i denne del af bevidstheden vil eleverne kunne tænke over de faglige spørgsmål og løse opgaver ved også at støtte sig til deres noter og andre materialer. I det øjeblik de lægger materialet væk, timen slutter og de vender bevidstheden mod et nyt fag forsvinder de nye faglige elementer stort set ud af hjernen, hvis ikke eleven har gjort en aktiv og metodisk indsats for at placere essensen af det nye faglige stof i langtidshukommelsen! Langtidshukommelsen er spredt rundt omkring i hjernen. Forskellige matematiske stofområder huskes forskellige steder i hjernen, geometri lagres således ikke det samme sted som algebra etc. Hvis ikke det nye faglige stof historie, samfundsfag eller matematik - bliver fast placeret i langtidshukommelsen er det helt enkelt ikke lært! Denne viden har voldsomme konsekvenser for det hidtidige moderne - danske læringssyn, hvor hovedvægten helt overvejende lægges på elevens egenaktivitet i udadvendt kontakt med lærer og andre elever øjeblik for øjeblik, time for time. Og hvor læreren i rask tempo introducere nye fagområder. Hvis eleven selv skal tilegne sig fagets vidensmasser skal eleven selv uforstyrret og alene gennemarbejde stoffet efter forståelsen er opnået i arbejdshukommelsen for ikke at denne forståelse skal forsvinde igen og processen begynde forfra i næste time. Med andre ord: Den nye viden vi på hjerneforskningens grundlag har opnået peger på, at den læringsforståelse, som har været kernen de senere årtiers pædagogiske reformprocesser, er præget af så store mangler, at det vil være hasarderet at fortsætte med alene at bruge forståelsespædagogikken den som grundlag for undervisningen. Den nylige gymnasiereform har givet om muligt endnu mere plads og anerkendelse til forståelsespædagogikken end før og problemet er, at denne pædagogik ikke sikrer fæstnelsen af vigtige kundskaber i langtidshukommelsen. Hermed har jeg ikke konkluderet, at elevens selvstændige problembehandling, opgaveløsning, kritiske og kreative og analytiske tænkning er uvigtig. Jeg har blot påpeget, at læringen også forudsætter en dybtgående hukommelsesmæssige tilegnelse af f.eks. centrale naturvidenskabelige kundskabselementer, hhv. fremmedsprog mv., og at dette ikke kan ske alene gennem den forståelsesfikserede pædagogik. Læreren skal i lige så stort tidsmæssigt omfang inddrage og aktivere elevernes hukommelsessystemer. Og i sidste ende må eleven alene gennemføre den besværlige, anstrengende men også fagligt styrkende proces, som det er at placere vigtige fagkundskaber i langtidshukommelsen, genkaldelige og klar til brug i fremtiden. Psykologen, læreren og læringen i de boglige fag Det, som psykologen kan bistå læreren med i dag er derfor helt præcist at afdække de nøjere faktorer, som bestemmer, hvorvidt og hvorledes det faglige stof kombineret med at en faglig

10 forståelse opstår af eleven selv kan flyttes fra den usikre arbejdshukommelse og over i den mere bestandige langtidshukommelse. Om dette kan der, så vidt jeg kan se, i dag siges fire ret præcise ting: 6 For det første er det rigtigt, som mange lærere er opmærksomme på, at elevernes selvstændigtaktive bearbejdning af stoffet opgaveløsning o.l. har en positiv hukommelsesmæssig effekt. Dette var essensen af Craik & Lockharts metaanalyse af hukommelsesundersøgelser (1972) at enhver aktiv kodning (bearbejdning) af stoffet støttede erindringen. Imidlertid er det ikke sådan at de faglige stofelementer automatisk lagres i en hensigtsmæssig struktur endsige, at det nødvendigvis er det mest væsentlige faglige stof, som huskes. For det andet er det derfor nødvendigt og det er her pædagogiske landvindinger fra Den sorte Skoles tid stadig er brugbare at eleven systematisk overhører sig selv i stoffet skriftligt og mundtligt samtidig med at alle hjælpemidler gradvist lægges bort således, at eleven til sidst har de centrale fagelementer i en ordnet og genkaldelig struktur fast placeret i langtidshukommelsen. Derved sikres at eleven viljesmæssigt kan genkalde sig den del af stoffet, som der er brug for i den videregående læring og opgaveløsning. For det tredje er der vigtige inspirationer i tænkningen om læringsstile netop mht. overgangen fra arbejdshukommelse til langtidshukommelse. Nogle elever vil bedst sikre denne fæstnelse, hvis de arbejder med visuelle fagfremstillinger. Andre med auditive etc. Her er vi inde på individuelle varianter af, hvorledes hukommelsessystemerne fungerer hos forskellige elever. Blot må det huskes, at fagene selv til dels definerer og fastlægger hvilke systemer, som skal huskes. Det er ganske tankevækkende, at læringsstilprojektet elegant sidestepper risikoen for at blive slået i hartkorn med Den sorte skole ved helt enkelt ikke at nævne hukommelsessystemer, men i stedet kalde det læringsstile. Dykker man ned i den forskningslitteratur, som centrale læringsstileksperter selv referer til, dukker imidlertid nyere hukommelsespsykologisk forskning op. Og for det fjerde er det vigtigt at inddrage den procedurale hukommelse (erindring af progression, af fremgangsmåder, af metoder) og situationshukommelsen (erindring af hændelser og situationer i deres helhed), som støttesystemer. Imidlertid ikke uden problemer idet den procedurale hukommelse typisk starter som et sprogstøttet system, hvor eleven har et ledsagende sprog om en metodisk fremgangsmåde: Først gør jeg sådan.. og så gør jeg det og så. Men procedurerne bliver hurtigt implicitte og sprogløse, hvorefter kritisk refleksion vedrørende fremgangsmåder selvsagt er vanskelig. Og den episodiske situationshukommelse har det med at opfange de dramatiske begivenheder et fysikforsøg, som går galt og ikke nødvendigvis den fysikfaglige essens så den tilhørende showpædagogik, edutainment er hvad angår kvalificeret faglig fundering noget af et fejlspor. Endvidere er der empirisk belæg for at pege på den risiko at læringsproduktet bindes til skolen, klasselokalet og lærereren såfremt kundskaberne huskes mere på situationshukommelsen end på den semantiske hukommelse. Andre missing links i dansk læringstænkning Flere andre grundlæggende vigtige og nødvendige psykologiske grundelementer i boglig læring er også stedmoderligt behandlede i den aktuelle faglitteratur. Med undtagelse af prof. emeritus Mogens Hansen er der næsten ingen, som kvalificeret analyserer betydningen af elevernes opmærksomhed og fokuserede, vedholdende koncentration for boglig læring. Men hvis eleverne ikke indledende er skarpt opmærksomme på lærerens faglige fremstilling tager deres følgende læring let en gal retning. Begavelse er en anden faktor. Det lå i den socialistiske menneskeopfattelse fra 1970 erne at alle ikke bare var lige, men var stort set ens, som menneske blandt mennesker. Enhver saglig reference til intelligensforskelle forsvandt ud af faglitteraturen ca og kom først ind igen med Howard Gardners multiple intelligenser. Det har i fire årtier været tabu at tale om kvantitative intelligensforskelle i danske skoler og uddannelsesinstitutioner. Først i den senere tid drøfter man særlige skoler til højt begavede børn og unge, idet man endelig er blevet klar over i Danmark hvad man f.eks. i USA har vidst i mere end et halvt århundrede at højt begavede børn og unge kan få psykiske og sociale problemer i normalskolen og kan gå ind i en negativ

11 7 udviklingsspiral. De faglige vidensuniverser, som et stort flertal af elever, kursister og studerende skal lære, er opdaget og udviklet af højt begavede forskere. Lærerens og lærebogsforfatternes store opgave er netop fagdidaktisk at omsætte stoffet fra specielle højtbegavede forskeres tankeuniverser til noget vi andre kan møde og forstå. En stor udfordring, som imidlertid bliver tåget og uigennemskuelig når det anses for politisk ukorrekt direkte at drøfte betydningen af kvantitative forskelle i begavelsesniveauer. Hvorimod det åbenbart se optagetheden af Howard Gardners mange intelligenser er meget lettere at tale om kvalitativt forskellige begavelsesformer. Det er endnu et eksempel på at politisk korrekt tænkning går ind og dominerer noget, som er et fagligt og sagligt faktuelt forhold: Det er mere spiseligt og "demokratisk" at tale om kvalitative begavelsesforskelle (eller forskelle mht. læringsstile) end at tale nøgternt og direkte om kvantitative forskelle. Men det bliver de faktiske kvantitative forskelle ikke mindre af, og følgen er, at især højtbegavede og dårligt begavede mennesker bliver overset i skoler og uddannelsesinstitutioner. Ja, det kan bestemt også gælde på universitetet. Der er ikke voldsomt mange professorer, som ynder at blive korrigeret af bedre begavede studerende. Begavelsens betydning for læring ligger efter min aktuelle vurdering primært i to forhold: Den højere begavede person kan gå direkte til kilderne (forskningslitteratur) fordi de er kompatible med forskernes begavelse. Det andet forhold er helt enkelt, at læringen hos højtbegavede - hvis ikke den bremses af lærere fikseret på midtergruppen af børn - forløber hurtigere. Hos nogle så hurtigt at den allerede i ungdomsalderen kan gå over i egl. selvstændig forskning. For det tredje vil jeg pege på, at det sprog, som bruges i forbindelse med lærerens gennemgang af faget og elevernes læring af et givet fag også kan og skal betragtes rent sprogligt dvs. - selv om det kan lyde søgt - adskilt fra den faglige viden og tænkning. For hvis man f.eks. rejste spørgsmålet: Hvad karakteriserer det sprog, som bruges i faget kemi? Da ville læreren kunne finde på at træne elevernes kemisproglige kompetence i-sig-selv og således gøre det lettere for dem senere at anvende sproget i den faglige tænkning og læring. Når man som jeg har overværet voksne VUC-kursisters fortvivlede forsøg på at få hold på ordet hypotenuse fra geometrien medens de kæmpede med at løse en geometriopgave er dette klart: Deres forvirring over dette græsksprogede begreb tog energien fra deres matematisk-geometriske tænkning. Endelig skal for det fjerde nævnes motivation, altså mobilisering af energi til at fortsætte læringen, til vedholdenhed. Her har den danske pædagogiske doktrin i mange år været, at læreren skal stimulere elevernes lystfyldte og følelsesfulde interesse for faget. Dette er i den seneste tid blevet yderligere intensiveret med henvisning til "Flow" teorier, nyere hjerneforskning osv. osv. Det er da også meget heldigt, hvis eleven faktisk bliver personligt fascineret af et givet fagligt stof. Men det er usandsynligt at elever i bredere forstand skulle interessere sig for alle de faglige stofelementer, som fjerne voksne læseplansudvalg hen over hovedet på elever, lærere, skoler og uddannelsesinstitutioner har besluttet, at de skal lære. I stedet er det nødvendigt meget bevidst pædagogisk at styrke og aktivere elevens viljesfunktion, idet lysten jo ikke kan bære en vanskelig læreproces i et fag som eleven ikke er interesseret i. Men viljens psykologi og lærerens muligheder for at stimulere elevens viljesfunktion er ikke højt prioriteret i dansk pædagogisk faglitteratur. Afsluttende bemærkninger Dansk læringstænkning og læringsteori er efter min vurdering stærkt politiseret. Så stærkt, at nyere læringspsykologiske forskningsresultater helt enkelt ikke inddrages i de læringspædagogiske diskurser, hvis ikke de passer ind med disse diskursers fokuseringer hhv. udgrænsninger. Der gemmer sig en dramatisk videnskabelig og politisk epoke bag det forhold, at den moderne danske lærer ikke til sin rådighed har en psykologisk sammenhængende og afbalanceret læringsforståelse, som kan bruges praktisk i undervisningen. Løsningen er ikke at opgive en række danske fremskridt vedrørende højniveaupædagogikken, forståelsespædagogikken tværfaglighed, projektarbejde og selvstændig elevvirksomhed men stædigt og systematisk at kombinere den med en læringsforståelse, som også kan sikre elevens

12 tilegnelse af grundlæggende boglige fagkundskaber: Af basiskundskaberne. Tagkonstruktioner bliver ikke hængende frit i luften uden solide fundamenter. 8 Referencer (Lidt flere end de i artiklen omtalte) Baddeley, A. D. Human memory: Theory and practice. Psychology Press, Craik, F. I. & Lockhart, R. S. Levels of processing: a framework for memory research, Journal of verbal learning and verbal behavior, 1972, 11, Hedevang, L. Grammatikundervisning: Hvorfor og hvordan? København: Danmarks pædagogiske Universitet, Illeris, K. m. fl. Tekster om læring, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, 2000, 343 s. Illeris, K. Voksenuddannelse og voksenlæring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag og Learning Lab Denmark, 2003, 193 s. Illeris, K. & Berri, S. (red.) Tekster om voksenlæring, København: Roskilde Universitetsforlag, 2005, 303 s. Kolb, D. A. Experiental learning: Experience as the source of learning and development, Englewood Cliffs: Prentice Hall, 1984, 256 pp. Poulsen, S. C. Udogmatisk tænkning eller "frivilligt erkendelsesafkald" Voksenpædagogisk Tidsskrift, 11, oktober 2002 nr. 2, (Elementer til nogle teser om udviklingen af den danske pædagogiske tænkning ). Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult, 2006, 300 s. Spang-Hanssen, E. Hukommelsens skæbne, København: Gyldendal, 2004, 230 s.

Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen?

Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen? Poulsen, S. C. Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, 2009, 155-166. 1 Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen? Sten Clod Poulsen, cand. psych.

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Hukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen

Hukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen Hukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden).

Læs mere

Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring

Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Den følgende

Læs mere

Psykologisk tværsnitsmodel over grundelementer i boglig læring

Psykologisk tværsnitsmodel over grundelementer i boglig læring Psykologisk tværsnitsmodel over grundelementer i boglig læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150425. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Den følgende model

Læs mere

Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske?

Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske? Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske? Info om Temaserie af foredrag og øvelser - hvordan man styrker studerendes, kursisters og elevers læreprocesser

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

De almene boglige kundskabsfag

De almene boglige kundskabsfag De almene boglige kundskabsfag Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150425. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). De almene boglige kundskabsfag Disse fag er karakteriseret

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Hvad er læring og hvad er ikke læring

Hvad er læring og hvad er ikke læring Hvad er læring og hvad er ikke læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150424. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Denne tekst kan bruges til at skelne mellem,

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Mennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring

Mennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring Mennesker skaber hinanden Arbejdshukommelse Arbejdshukommelse og læring Almen forskning vedr. evnen til at danne nye hjerneceller og styrke forbindelsen imellem hjernens celler leder til forståelser af

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Der gøres i bogen meget ud af at beskrive, hvor vigtig hukommelsen er som betydningsbærer for en sikker indlæring.

Der gøres i bogen meget ud af at beskrive, hvor vigtig hukommelsen er som betydningsbærer for en sikker indlæring. Boganmeldelse Tekst: Charlotte Thunø-Espersen Ny bog af cand. psych. Sten Clod Poulsen, med direkte relevans for læring i naturvidenskabelig fag: 300 sider. ISBN 87-610-0077-9. Forsendelse 65 kr. Sten

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre 1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Teamkoordinatoruddannelsen

Teamkoordinatoruddannelsen Sten Clod Poulsen / MetaConsult Teamkoordinatoruddannelsen Modul 1: Teamkoordinatoren i forhold til ledelse og team. Torsdag den 28. august 2014 Modul 2: Produktive, konstruktive og effektive teammøder.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Den forretningsmæssige side af konsulent- og kursusaftaler

Den forretningsmæssige side af konsulent- og kursusaftaler 1 Den forretningsmæssige side af konsulent- og kursusaftaler Sten Clod Poulsen, Chefkonsulent, cand. psych. MetaConsult, Fruegade 19 B, 4200 Slagelse, Tlf.31507047, www.metaconsult.dk, info@metaconsult.dk

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere