dm professionshøjskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm professionshøjskoler"

Transkript

1 dm professionshøjskoler NR MARTS 2013 Aftaler eller normalisering 58 OK får blandet modtagelse 59 OK 2013: vigtige delaftaler på plads 62 Forskning skal være arbejdende viden 64 Ph.d.-forsker Marianne Würtz: Jeg håber, det smitter Side 64-65

2 58 af Hans Beksgaard, formand for DM s professionshøjskolelærere Aftaler eller normalisering Efter et langt forhandlingsforløb blev der den 28. januar indgået et forlig mellem AC på den ene side og Finansministeriet og Uddannelsesministeriet på den anden side om tre af de mest centrale elementer i vores løn- og arbejdsforhold. Nemlig en ny fælles stillingsstruktur af alle stillinger i professionshøjskolerne, der vedrører undervisning og forskning. En ny tillægsstruktur, der fremover vil sikre ens tillæg på et højere niveau end i dag. Endelig en gennemskrivning af de bestemmelser i AC overenskomsten, der udstikker rammer for lokalaftaler og for arbejde uden lokalaftaler. Det, vi tit har kaldt at arbejde under AC-overenskomsten. Aftalekomplekset er efter min vurdering det vigtigste siden 1992, hvor den daværende Seminarieafdeling af DM indgik et forlig, hvor man gik bort fra centrale aftaler om arbejdstid til udelukkende at henholde sig til ACoverenskomstens rammer for arbejdstid. Efter en kort periode med tidsregistrering blev der på næsten alle seminarier indgået lokalaftaler, der specificerede tid til pædagogiske og administrative opgaver, rammer for deltagelse i udviklingsarbejde, forberedelsesfaktor osv. Modellen med lokalaftaler har vist sig langtidsholdbar gennem hele perioden frem til i dag, selv om seminarierne for længst er afløst af først CVU er og senere professionshøjskoler. Gennem hele perioden har langt hovedparten af vore institutioner indgået aftaler om arbejdstid i form af lokalaftaler, rammeaftaler og husaftaler. Det må dog konstateres, at konsensus-konceptet de senere år har været sat under stærkt pres. Det har på vores side resulteret i, at vi under forhandlingerne i stadig højere grad har henvist til AC-overenskomstens bestemmelser om kvartalsnorm, mens ledelsen har italesat en agenda om nyt ledelsesparadigme, hvor ledelsen kan lede og fordele arbejdet uden aftale. I den mindre joviale forhandlingskultur, hvor de nye centrale ledelseslag i professionshøjskolerne har haft behov for at signalere nye tider og brud med seminariernes dialog- og samtalekultur, er kvartalsnormen fra begge sider blevet et ikon på kamp om de professionelles ret til selv at tilrettelægge deres arbejde på vores område uden centrale arbejdstidsaftaler. Som flere tillidsrepræsentanter peger på, ligger der også fremover en stor udfordring i at få lavet aftaler med henblik på at give lige vilkår for lige arbejde. Der vil ligge et afgørende arbejde med at gå i dialog om en arbejdstilrettelæggelse, der udstikker rammer for den enkeltes professionelle råderum og sikrer mod ekstrem arbejdsbelastning og ubegrænset ophobning af opgaver. Nu hvor kvartalsnormen er afskaffet, bliver kunsten at gå i dialog med medlemmer og ledelse om de værktøjer, der ligger i et nyt system til løbende registrering af den faktiske arbejdstid og til opgørelse af spidsbelastninger af en måneds varighed. Arbejdstilsynets rapport om arbejdsmiljøproblemer på læreruddannelsen i Metropol (læs Magisterbladet side 6-7) giver et skræmmende eksempel på, hvordan det går, når teorier om uindskrænket ledelsesrum får lov til at stå i vejen for forhandlede aftaler, der respekteres af såvel ledelse som medarbejdere. Hvis det skulle være new normal, så velkommen i Gøgereden. dm professionshøjskoler er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på professionshøjskoler. Redaktionen: Hanne Schneider, Helle Waagner, Kristian Horslund, Hans Beksgaard Redaktionssekretær: Pernille Siegumfeldt Forside-foto: Jesper Voldgaard Næste nummer af dm professionshøjskoler udkommer den 16. august 2013

3 af Vivian A. Voldgaard 59 OK får blandet modtagelse Tidsregistrering og lokalaftaler er centrale elementer i den nye overenskomst. Begge dele hilses velkommen, men får ikke armene op over hovedet hos de tillidsmænd, som DM Professionshøjskoler har talt med. Kaldstanken forsvinder Jesper Zimmer Wrang, TR, Læreruddannelsen, UC Lillebælt: Den nye overenskomst får en meget direkte betydning for os, for når man kigger rundt, findes lokalaftalerne stort set ikke længere, og det betyder, at vi fremover vil komme til at følge den præcise ordlyd i overenskomsten meget nøje. Derfor får den væsentlig større vægt, end vi har været vant til. Jeg hæfter mig særligt ved, at vi går fra en kvartalsnorm til en årsnorm, og at der skal etableres et system til løbende registrering af arbejdstid. Det er klart, at uden normer og akkorder får dette redskabs kvalitet afgørende betydning for, at medarbejderne får løn for den arbejdstid, de faktisk leverer. Her kan jeg godt have min tvivl om, hvor præcis og løbende registreringen i praksis bliver. Herudover bekymrer den minutiøse tidsregistrering mig helt grundlæggende, for langt de fleste af de medarbejdere, jeg repræsenterer, har ikke og oplever ikke arbejdet som et 8-16-job. De har et job, der består af en del aftenarbejde, en del meget intensive perioder med arbejdsuger på op imod 70 timer, men også nogle perioder, hvor der er lidt mere stille, fordi de studerende er i praktik eller arbejder med projekter. Den måde at arbejde på er helt almindelig på læreruddannelsen og bliver tålt af medarbejderne, fordi de i et eller andet omfang også har noget af kaldstanken tilbage. Som jeg ser det, forsvinder denne sidste rest kaldstanke med overenskomsten, og det er alvorligt. Vi skal fremover tænke pris og vare og lave cost-benefitanalyser på alt, hvad vi gør, for når der ikke længere eksisterer nogen lokalaftaler, skal underviserne selv til at taksere deres arbejdstid i drøftelser med ledelsen. Langt de fleste af mine medlemmer er humanister, og der er ikke ret meget regneark i dem. De regnearksøvelser, som der nu er lagt op til, resulterer let i, at de kommer til at underbyde sig selv. Man tænker ikke nødvendigvis over, hvor lang tid der går med en given opgave, og når man så bliver klar over det, tænker man automatisk, at man nok er for langsom og må kunne løse den hurtigere. Man husker heller ikke nødvendigvis at taksere ethvert element, der indgår i ens opgaveportefølje, for eksempel møder og koordinering på kryds og tværs. Jeg tvivler også meget på, at ledelserne har den nødvendige viden om hver specifik arbejdsopgave til, at de kan indgå i saglige vurderinger med den enkelte medarbejder om individuel arbejdstid. Og vi ser da også allerede nu lokale ledelser, der viser stor interesse for at aftale såkaldte skuffenormer med den lokale tillidsrepræsentant vel at mærker normer, der er lavere end dem, vi har i dag. Jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at afskaffelsen af lokalaftaler på professionshøjskolerne er udtryk for en koordineret ledelsestænkning, og at den store forestilling er, at man kan vride mere arbejde ud af medarbejderne ud fra overenskomsten. Mit håb er så, at medarbejderne for alvor begynder at kræve løn for alt det arbejde, de reelt udfører, sådan at arbejde og løn passer sammen.

4 60 Åbenheden er under pres Jacob Magnussen, TR, Socialrådgiveruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol: De seneste halvandet år har vi arbejdet uden lokalaftale her på Metropol, og tidsregistrering og muligheden for at indgå en lokalaftale er to ting, som vi virkelig har savnet. Vi har arbejdet efter et dikteret grundlag fra ledelsen, og fordi vi ikke har haft nogen tidsregistrering, har det betydet, at vi har arbejdet meget over. Derfor hilser jeg specielt tidsregistreringen velkommen. Men når det er sagt, er jeg ikke ovenud begejstret, for vi ser ledelser, der ønsker at hæve produktiviteten uanset hvad. Man bruger som argument, at man vil have 100 procent i stedet for kun 75, men i stedet for at tage fat i dem, som ledelsen mener er gået i stå arbejdsmæssigt, straffer man os alle sammen, og det er altså en hån imod os, der fagligt engagerer os i det, vi laver. Hvis man frigør sig fra lokalaftaler, forestiller man sig, at man kan opnå en suboptimering af ressourcerne og få en 100 procents udnyttelse af tiden og dermed et helt frit ledelsesrum. Det mener jeg er en meget naiv tilgang at have til opgaven. Men vi får som ansatte en kæmpe opgave med at synliggøre alle de usynlige opgaver, der også ligger i jobbet. Mens vi har kørt uden lokalaftale, er det blevet klart for mig, hvordan klassiske temaer som gennemskuelighed, åbenhed og ensartethed er kommet under pres. Hvor mange timer der bliver brugt og på hvilke opgaver, er ikke noget, jeg som TR eller de øvrige medarbejdere har ret til at få indsigt i, og det mener jeg er problematisk. Hvis vi skruer tiden tilbage til efterår 2011 og forår 2012, fik vi her på Metropol bare noget tid. Nogle fik mindre end andre, men ingen fik at vide hvorfor. Så begynder man at sammenligne, og så opdager man, at man heller ikke ved, hvad der forventes, og hvordan kvalitetsniveauet skal være. Så jeg ser nogle store udfordringer for os forude, og jeg er meget spændt på at se, hvor mange ledelser der går med til at indgå nye lokalaftaler. Jeg håber det bedste, men frygter det værste.

5 61 Lige vilkår for lige arbejde Jimmy Harder, TR, Læreruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol : Uden en arbejdstidsaftale og tidsregistrering er der banet en motorvej for, at man arbejder langt mere end de 37 timer. Så hvis ens arbejdsgiver ikke vil indgå en arbejdstidsaftale, er der ingen vej uden om at registrere sin tid for at beskytte sig selv imod udnyttelse og vilkårlighed. Derfor er det godt, at det nu står i overenskomsten, at der skal etableres tidsregistreringssystemer. Jeg ser sådan et system som et værn, i det tilfælde at arbejdsgiveren ikke har vilje til at indgå arbejdstidsaftaler. Overgangen fra kvartalsnorm til årsnorm er jeg absolut ikke begejstret for, for det fungerer ikke. Mine kolleger arbejder ganske enkelt for meget. Så meget, at Arbejdstilsynets lys er på arbejdsforholdene, for den tid, som arbejdsgiverne stiller til rådighed, passer ikke med de timer, der er brug for. Som jeg ser det, kan årsnormen blive en glidebane til urimeligt hårde arbejdsbelastningsperioder. I forvejen er det jo sådan, at rigtigt mange arbejder om søndagen og om aftenen, og det gør man ikke, fordi man har lyst, men fordi der er en ujævn arbejdsbyrde, der gør, at man ikke kan nå det inden for almindelig arbejdstid. Vi accepterer, at arbejdsopgaverne er ujævnt fordelt, men vi er som minimum nødt til at sikre, at vi får det nødvendige antal timer til dem. Som jeg ser det, ligger der en stor opgave for underviserne i at få talt sammen om korrekt tidsfastsættelse, og der ligger en stor opgave hos os tillidsrepræsentanter i at forhandle på vegne af eller sammen med vores kolleger. Alle har ret til at sige, at de gerne vil have deres TR med, når de skal forhandle med lederen om tidsnormerne, og det vil jeg absolut opfordre til, hvis det ikke lykkes at indgå en lokalaftale. For mig er det afgørende, at vi får skabt en gennemsigtighed og lige vilkår i arbejdet. Ideen om, at man skal skabe ulige vilkår for at opnå mere, fører til dårligere, og ikke bedre uddannelser. I det her landskab er der helt klart nogle chefer, der er mest interesserede i at få deres handlinger til at stemme overens med det, de har læst i new management-bøgerne, mens andre chefer er interesserede i at lave aftaler, der sikrer høj kvalitet i uddannelsen og opgaveløsningen.

6 62 af Pernille Siegumfeldt OK 2013: Vigtige delaftaler er på plads En ny aftale for arbejdstidsregler står helt centralt i det endelige overenskomstforlig for ansatte på professionshøjskolerne. Et langt, og til tider temmelig hårdt, forhandlingsforløb gik forud, da AC omsider, den 28. januar, kunne underskrive en delaftale med Finansministeriet og Uddannelsesministeriet om nye overenskomstvilkår for ansatte på professionshøjskolerne. Det er DM s formand, Ingrid Stage, og Hans Beksgaard, formand for DM Professionshøjskoler, der har forhandlet delforliget på plads for de godt DM ere, der underviser og forsker på de syv uddannelsessteder. Helt afgørende i forløbet var forhandlingerne om undervisernes arbejdstidsregler, hvor fronterne fra begyndelsen var trukket hårdt op. For ligesom på alle andre niveauer i uddannelsessystemet er også professionshøjskolelærerne under pres for at bruge flere timer sammen med de studerende. Og netop set i lyset af de overordnede toner fra regeringen er Hans Beksgaard rimeligt tilfreds med den nye aftale for arbejdstidsregler. Og det til trods for, at ønsket om at afskaffe kvartalsnormen til fordel for en årsnorm ikke som udgangspunkt er hans kop te. Den spidsbelastning, som i perioder ligger på underviserne, fordi arbejdspuklen er skævt fordelt ud over året, er vores store bekymring. Vi ved, at den medfører et hårdt arbejdsmiljø og øger risikoen for stress betragteligt, forklarer Hans Beksgaard. Når aftalen overhovedet blev spiselig, skyldes det, at DM og AC kom igennem med et ønske, som medarbejdersiden længe har næret, nemlig etableringen af et egentligt tidsregistreringssystem. Derudover indeholder aftalen en bestemmelse om ret til at opgøre sin arbejdsbelastning, hvis man har haft merarbejde i en periode på fire uger. Dels håber vi, at det nye system vil være en hjælp til at undgå en alt for skæv arbejdstidsplanlægning, og dels vil det blive lettere for medarbejderne at dokumentere deres arbejdsindsats, selv om de ikke fysisk er til stede på skolen fra otte til 16 hver dag, siger Hans Beksgaard. Pæne tillæg Også DM-formand Ingrid Stage betoner nødvendigheden af en løbende tidsregistrering: Det har været afgørende for DM s accept af årsnormen, at professionshøjskolerne bliver forpligtet til at sikre en lø- Formand for DM professionshøjskoler Hans Beksgaard

7 63 bende registrering, og at der ikke ændres i adgangen til at lave lokalaftaler eller at få udbetalt merarbejde, forklarer hun. DM vil nu afvente, hvordan udmøntningen af de nye arbejdstidsregler kommer til at ske. Først da vil det blive tydeligt, om der er tale om en forbedring. De øvrige aftaler i delforliget tøver professionshøjskoleformand Hans Beksgaard til gengæld ikke med at kalde for tilfredsstillende. For selv om arbejdsgiverne i ly af finanskrise og trusler om besparelser pressede citronen til det yderste, hentede DM resultater hjem, der lå et stykke over det forventede, lyder vurderingen. Det lykkedes os at forhandle pæne forhøjelser på tillæggene, til trods for at den overordnede økonomiske ramme er meget smal lige nu. Og så er jeg meget glad for, at vi med både adjunkturerne og indførelsen af docent-karrieretrinnet har fået en mere tidssvarende stillingsstruktur, der passer bedre til den virkelighed og de øgede krav, der stilles til professionshøjskoleansatte i disse år, pointerer Hans Beksgaard. DE VIGTIGSTE DELAFTALER: Uændret arbejdstid, ændrede merarbejdsregler Arbejdstidsbestemmelserne er de samme, herunder også adgangen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Kvartalsnormer ændres til årsnormer, men de ansatte kan fortsat redegøre for merarbejde, der har et større omfang og strækker sig over mindst fire uger. Der etableres et system til tidsregistrering. En ny fælles stillingsstruktur: Stillingsstrukturen sikrer ens, og højere, tillæg for alle, der arbejder med undervisning og forskning på professionsuddannelserne, også på de tekniske og merkantile uddannelser. Stillingsstrukturen er samtidig et opgør med det vildtvoksende antal af projekt,- konsulent- og tidsbegrænsede ansættelser. Det er fremadrettet kun ansatte efter stillingsstrukturen, der kan varetage arbejdsopgaver, som fx undervisning på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil og opgaver i tilknytning til udviklings- og forskningsaktiviteter. Indholdet i adjunktstillingerne er præciseret, så adjunkterne skal bruge mindst 25 procent af deres arbejdstid på at undervise på grunduddannelserne og 25 procent på udviklings- og forskningsopgaver. Det vil fremover være muligt at søge docentstillinger, som bliver en slags faglige karrierestillinger uden ledelsesbeføjelser, fx for ph.d.er. Docentstillingerne skal ses i forlængelse af kravet om, at uddannelserne på professionshøjskolerne i højere grad skal være forskningsbaserede En ny tillægsstruktur: Adjunkttillægget hæves fra kroner til kroner. Lektorerne i den nye stillingsstruktur får et nyt tillæg på kroner. Tidligere har lektortillægget været forskelligt, fx på pædagogog læreruddannelsen. Der vil være en overgangsordning for lektorer, der bliver ansat inden 1. august Der er opnået tillægsforbedringer for de lavest lønnede grupper på bl.a. pædagog-, bioanalytiker- og socialrådgiveruddannelserne, så allerede ansatte lektorer får et tillæg på mindst kroner, hvor nogle i dag alene har et tillæg på Den fælles tillægsordning er et længe næret ønske i DM, som har kæmpet for at mindske forskellen på rige og fattige lektorer siden Hans Beksgaard, formand for godt professionshøjskoleansatte, har været med til at forhandle delforliget på plads.

8 64 af Vivian A. Voldgaard foto: Jesper Voldgaard Forskning skal være arbejdende viden Ideer til ph.d.-projekter er der masser af. Udfordringen er at få forskningen ud at arbejde blandt studerende og på skolerne, mener rektorkollegiets formand, Erik Knudsen. Det er kun halvandet år siden, de første ph.d.-studerende fra landets professionshøjskoler tog hul på deres forskningsprojekter. Men allerede nu bliver der arbejdet intensivt på at skabe egentlige forskningsmiljøer rundt omkring på uddannelsesstederne. For professionsforskning skal ikke kun være fine rapporter i bogreolen det skal være arbejdende viden, fastslår formand for rektorkollegiet Erik Knudsen: Der er to greb, som vi skal huske at have fokus på. Det ene er, at vi ikke skal have nogle ph.d.-forløb, uden at det også involverer vores studerende. Den viden, der bliver frembragt, skal vi med andre ord huske at få bragt ind i hovederne af de studerende, og vi skal huske, at de i deres studier kan være med til at være vidensproducerende. Den anden ting er, at de ph.d.-studerende allerede i problemformuleringerne skal tænke over, hvordan deres nye viden skal formidles og bringes i spil, siger han. At ph.d.-forskning i professionsregi er mere end blot en fiks idé, bekræftes af, at der er bevilget yderligere 30 mio. kroner til formålet. Forskningen frem til 2015 er dermed sikret. Men Erik Knudsen erkender, at han og rektorkollegerne står med en udfordring, når det handler om at holde på både forskerne og forskningsresultaterne, så de ikke ender i de klassiske vidensmiljøer på universiteterne, når de tre ph.d.-år er gået: Lige nu er vi rigtigt dygtige til at finde ud af, hvad der er interessant at forske i, men vi er ikke dygtige nok til at bringe det tilbage, så der har vi en stor organisatorisk udfordring. Erik Knudsen vurderer dog, at nogle af udfordringerne får det den nye stillingsstruktur, der bliver indført med den nye overenskomst. Ifølge den bliver der indført et docent-niveau på professionshøjskolerne, ligesom der sker en styrkelse i lektorkvalificeringen. To kontorer virker ikke Marianne Würtz er cand.mag. i dansk, informationsvidenskab og historie og lektor på læreruddannelsen på UCN. Hun søgte om at komme med i den første pulje af ph.d.-studerende, og siden har hun arbejdet på projektet Skole 2.0: Multimodal tekstpraksis, læring og inklusion i literacyundervisningen på yngste klassetrin med base på Aalborg Universitet. Hun forsker med andre ord i, hvordan flere modaliteter som billeder, tale, musik, animationer og skrift har indflydelse på læsningen og læseundervisningen. Jeg er i fuld gang med at generere empiri på to folkeskoler. Mit projekt er en hjælpende hånd i kraft af blandt an- Det er rigtigt vigtigt, at man er i et forskningsmiljø, når man arbejder på en ph.d., understreger Marianne Würtz fra UCN.

9 65 baseret på Design Based Research, og det betyder, at jeg sammen med lærerne på skolerne udvikler didaktisk design til multimodal tekstproduktion i 2. klasse, altså undervisningsforløb, hvor eleverne producerer multimodale tekster med det digitale penalhus. Undervisningsforløbene afprøves efterfølgende på skolerne, så det er altså ikke mig som forsker, der kommer og docerer viden til lærerne. Det er i stedet et forløb, som vi er sammen om, og som er både praksisnært og udviklende for alle parter, fortæller hun. Da hun begyndte på sit forskningsprojekt, var det meningen, at hun skulle have en base både på universitetet og på sin vanlige arbejdsplads. Men det viste sig hurtigt, at den model ikke fungerede. Det er svært at have kontor flere steder. Dels skal man rent praktisk slæbe en masse materiale fra det ene til det andet sted hele tiden, og det bliver man ret hurtigt træt af. Derudover er en del af ph.d.- uddannelsen jo, at man indgår i et forskningsmiljø, og selv om der bliver arbejdet på at etablere det miljø på professionshøjskolerne, så findes det altså bedst på universiteterne. Men vi har jo stadig vores gang på uddannelserne. Både fordi det er der, vi har vores undervisningsforpligtelse, men også, fordi vi jo stadig deltager i de møder, der er relevante for vores arbejde. Mere end en parentes Marianne Würtz håber ligesom Erik Knudsen, at der med tiden opstår rigtige forskningsmiljøer rundt omkring på professionshøjskolerne. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv, fastslår hun: Det er rigtigt vigtigt, at man er i et forskningsmiljø, når man arbejder på en ph.d., for man har brug for at have nogle omkring sig, som man lige kan spørge til råds, siger hun. På UCN arbejdes der på at etablere et forskningsmiljø omkring DIUT, Digitalt Uddannelseslaboratorium, i løbet af , og det er hensigten, at tre nuværende ph.d.-studerende, herunder Marianne Würtz, skal være en del af det miljø. Derfor satser hun på, at de tre år med Skole 2.0 ikke blot bliver en parentes i karrieren: Jeg synes, det er meget privilegeret, at jeg som underviser kan få lov til at bruge tre år på et forskningsprojekt, og jeg vil helt sikkert råde andre til at tænke i de baner. Ud over at det rent personligt er fantastisk lærerigt, synes jeg også, det er rigtigt godt set politisk. Man løfter professionshøjskolerne og hele feltet ved at uddanne ph.d.ere, der selv kommer fra området. VIL DU VÆRE PH.D.-STUDERENDE? Næste ansøgningsfrist for at blive ph.d.-studerende er 7. juni Ansøgningsskema samt relevante oplysninger finder du på: forskudd/uddforsk/ IGANGVÆRENDE PH.D.-PROJEKTER: Idræt som inklusion i den danske folkeskole UCS Vejledning som inkluderende redskab i læreres hverdagspraksis UCC Elevers begrundede vurderinger i udskolingen UCC Nabosprogsdidaktik 2.0 kommunikativ sprogundervisning med digitale medier UCSJ Digitalt billedarbejde og billedæstetisk kompetenceudvikling i it-didaktisk design UCN Meningsfuld målsætning meningsfuld læring? UCC Ledelsesvilkår, pædagogisk ledelse og elevernes læringsudbytte UCC Pupils Conceptual Development and understanding of Natural Science/Technology in Primary school Metropol Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen VIA Digitale læremidler til læseundervisning i danskfaget i folkeskolens indskoling UCL Elevpotentialets kompleks Elevrettet ledelse og organisering i spændingsfeltet mellem selvrealisering og performancekrav UCC Interkulturelle læreprocesser i engelsk UCC Trykte og digitale læremidlers samspil i tyskundervisningen i folkeskolen UCL Inklusionsdifferentiering og læringsudbytte i et neuropædagogisk perspektiv UCN Skole 2.0: Multimodal testpraksis, læring og inklusion i literacyundervisningen på yngste klassetrin UCN Dissonant læringsmiljø, elevmotiver og læringsadfærd UCN Klasseledelse i matematik Hvordan kan en inkluderende læringskultur støttes gennem (fag) didaktiske valg? Metropol Nettet fanger. Multimodale tekster, feedback og læring i danskfaget i udskolingen UCN Udvikling af inkluderende klasseledelse VIA Lyst til læring i forskellige organiseringer af udskolingen UCC

STIPENDIER I UDDANNELSESFORSKNING Rapport for tre års uddelinger 2011, 2012 og 2013

STIPENDIER I UDDANNELSESFORSKNING Rapport for tre års uddelinger 2011, 2012 og 2013 STIPENDIER I UDDANNELSESFORSKNING Rapport for tre års uddelinger 2011, 2012 og 2013 Ph.d. rådet for uddannelsesforskning Indhold Konsortier og institutioner... 2 Projekttemaer og -titler... 4 Forskningsmetode...

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere Udbudssted: Frøbel-Sydhavn Version: Aftale 090811 Gældende for undervisning ved pædagoguddannelser på afdeling Frøbel/ Sydhavn Lokal ressourcetildeling

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

Referat fra TR Seminar den 15. marts 2013 i Vejle for professionshøjskolernes tillidsrepræsentanter

Referat fra TR Seminar den 15. marts 2013 i Vejle for professionshøjskolernes tillidsrepræsentanter Referat fra TR Seminar den 15. marts 2013 i Vejle for professionshøjskolernes tillidsrepræsentanter Deltagere: Allan Mølgaard, Anders H. Simonsen, Anne Brogård Kristensen, Bente Cecilie Bang, Charline

Læs mere

Indledning. Rammeaftale

Indledning. Rammeaftale RAMMEAFTALE VEDRØRENDE ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE FOR ADJUNKTER OG LEKTORER SAMT ANDRE UNDERVISERE (OVERGANGSORDNING) VED UC SYDDANMARK MED HOVEDBESKÆFTIGELSE VED UC SYDDANMARKS PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler n r. 0 4 4 7. n o v e m b e r 2 0 1 4 Studieassistenter talentudvikling eller discountundervisning? 7 Stillingsstrukturer presser forskningen 8 Følgegruppe holder øje med ny læreruddannelse

Læs mere

Nye censorvilkår sendt til hjørne

Nye censorvilkår sendt til hjørne dm professionshøjskoler NR. 01 21. FEBRUAR 2014 Censorformænd er bekymrede Fagligt uforsvarligt Tidsnorm går ud over fagligheden, mener censor Ny sektorbestyrelse Posterne er fordelt Nye censorvilkår sendt

Læs mere

DUS. dm professionshøjskoler. Til kamp for dannelse i uddannelsen

DUS. dm professionshøjskoler. Til kamp for dannelse i uddannelsen dm professionshøjskoler NR. 02 16. AUGUST 2013 Rum for kritisk stillingtagen 45 UCC indgår aftale om arbejdstid og opgaver 46 Tilbage til industrisamfundet 48 Ophavsretskonference og TR-seminar 49 Dannelsen

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Spørgsmål Det er ikke tydeligt om notatet giver mulighed for/hjemmel til at forlænge ansættelserne eller om dette skal afvente cirkulæret?

Spørgsmål Det er ikke tydeligt om notatet giver mulighed for/hjemmel til at forlænge ansættelserne eller om dette skal afvente cirkulæret? Notat Modtager(e): Alle universiteter og svar til notat af 28. juni 2013 om stillingsstruktur 2013 for videnskabeligt personale ved universiteter Det er ikke tydeligt om notatet giver mulighed for/hjemmel

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler nr. 01 7. FeBruAr 2015 3 Modulopbygning er en udfordring 6 undervisere skal kunne skifte perspektiv 7 Følgegruppe: Der er brug for ro Undervisere savner tid til feedback Det er

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Lokalaftale CVU København & Nordsjælland

Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Aftalens dækningsområde: Lokal aftalen omfatter medarbejdere ansat på LC- og AC-overenskomst i Videncentre, Enheder og Programmer ved CVU København & Nordsjælland,

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN STUDIEAKTIVITETSMODELLEN Indledning Dette oplæg søger at indkredse muligheder for at give TR et offensivt bud på deres ageren i forhold til studieaktivitetsmodellens implementering i grunduddannelserne.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 AC Sendt via email til ac@ac.dk 17. december 2012 Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Det indebærer, at statens overenskomster

Læs mere

PF-Info februar 2013

PF-Info februar 2013 PF-Info februar 2013 Det er en kold tid som vi lever i (næsten) alle går rundt og fryser Puha! Synes jeg stadigvæk er i gang med at fordøje flæskesteg og risalamande. Hvorfor skal julen også vare indtil

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen

Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen Tirsdag den 2. december 2014 kl. 15.00 17.00 LÆRERUDDANNELSEN Dokumentdato: 24.11.2014 Dokumentansvarlig: THR J.nr. Senest revideret: 4.12.2014 Senest revideret

Læs mere

UCC Husaftale for UFEV undervisere/konsulenter

UCC Husaftale for UFEV undervisere/konsulenter UCC Husaftale for UFEV undervisere/konsulenter Pu/27.08.09 Præambel Husaftalen er en lokal udmøntning af rammeaftalen om fordeling af arbejdstid på opgaver i UFEV. Husaftalen beskriver fordeling af arbejdstid

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator: Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Lillebælt University

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler NR. 3 19. AUGUST 2011 Leder: Er der et liv efter ferien? 44 Den ny pædagoguddannelse skal til tjek 45 Ph.d.-millionerne: viden frem for vaner 46 Balancegang mellem kontrol og engagement

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397 kr. (KRL.DK, juni 2015).

Læs mere

Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked

Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 7. Maj 2015 Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1 af marts 2009 3F-medlemmer i Staten

NYHEDSBREV NR. 1 af marts 2009 3F-medlemmer i Staten NYHEDSBREV NR. 1 af marts 3F-medlemmer i Staten læs i dette nummer Status aftaler og overenskomster Staten lønninger pr. 1. april Særlige ydelser pr. 1. april Nye satserne for jubilæumsgratiale pr. 1.

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link). Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktions dag... 4 3.2 Kursusdage... 4 3.3... 5 3.4 Årshjul for kursusdage og workshops... 6 3.4.1 Kursusdage...

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Referat af tillidsrepræsentantmøde i DM Professionshøjskoler den 9.11.2012, kl. 10.00-16.00 hotel Comwell Kolding.

Referat af tillidsrepræsentantmøde i DM Professionshøjskoler den 9.11.2012, kl. 10.00-16.00 hotel Comwell Kolding. Referat af tillidsrepræsentantmøde i DM Professionshøjskoler den 9.11.2012, kl. 10.00-16.00 hotel Comwell Kolding. Til stede: Bolette K. Hansen, Finn Holm, Flemming Pedersen, Gitte Kampp, Helge Skielboe,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere