28. Cd Anmeldelser: Cannibal Corpse Parkway Drive Scarred By Beauty Sleep

Transkript

1 2013 December 28. Cd Anmeldelser: Cannibal Corpse Parkway Drive Scarred By Beauty Sleep Koncert Anmeldelser: Dear Delusion Essence Leaving Shore Mercenary Scarred By Beauty Uffomammut 1-Day Hardcore Showdown Blog: Med Earn Your Scars på tur Husk vores gruppe og se de bedste og vigtigeste anmeldelser, den hedder: Cut The F*cking Crap Metal i provinsen 2: Punk i Aalborg Side 1

2 CUT THE FUCKING CRAP! Redaktion Redaktør: Christian Henvendelse: Anmeldere: Fugl, Jeppe, Martin & Peter Christian: Facebook: Alle, mest Christian Facebook: Cut The F*cking Crap INFO ATT: USIGNEREDE BANDS!!!... 3 NYHEDER MED EARN YOUR SCARS PÅ TOUR MARTS PUNK I AALBORG... 9 CD ANMELDELSER DAY HARDCORE SHOWDOWN KONCERT ANMELDELSER Side 2

3 INFO. Dette blad handler kun om koncert- og cd-anmeldelser, cd er på vej og en opdateret koncert kalender. Vi har valgt ikke at have nogle sponsorer eller at sætte et prisskilt på bladet, da dette er mere en hobby for os end et job. Desuden hader vi selv at kigge i blade, hvor 50 % af bladet er reklamer. Her er de måneder bladet vil udkomme: Januar. August. Maj. Oktober. Marts. December. Husk! At alle vores anmeldelser er subjektive og udelukkende er udtryk for hvad vores anmelder synes. Vi vil markere alle de koncerter vi anbefaler med fed skrift og sandsynligheden for at vi er der er ret stor. Her er vores Point-System for cd er og koncerter og nogle små kommentarer om hvad det betyder. 100 %: En Milepæl, ment som albums der har ændret musikkens historie. (fx Slayer's Reign in Blood eller Metallica s Master of Puppets) %: Står til at kunne blive årets album/koncert %: Står til at kunne blive månedens album/koncert %: Godt og interessant musik, man får noget for pengene %: Middelmådigt, ikke noget specielt %: Halv dårligt, stadig musik %: Meget kedeligt og meget lidt inspirerende. 0 9 %: Spild af penge, tid og resurser ATT: USIGNEREDE BANDS!!! Vi vil meget gerne have kontakt med flere undergrunds bands og ikke mindste anmelde jeres musik, som i har skabt med blod, sved og tåre. Vi vil gerne have denne kontakt, da vi så kan blive klogere på hvad der sker for metal/punk scenen i lille Danmark og samtidig være med til at sprede musikken rundt omkring. Vi er meget åbne for om det er demo er vi får til sendt, selv henter ned fra nettet eller andet, vi kan endda komme ud i jeres øvelokale og høre jer, hvis i interesseret i dette, men dette sidste nævnte tilbud er kun henvendt til bands i KBH. Vi er meget interesseret i at høre musik fra bands, som ikke er særligt store og som ligger hjerte og sjæl i det de laver. Så hvis i har et band, eller kender nogen der har et band, som godt kunne bruge noget kritik positivt/negativt så skriv endelig til os på blomboboy@hotmail (mærk det, Cut the fucking crap) eller skriv til os på facebook. - Christian Side 3

4 NYHEDER. Hej (igen) og tak for at samle vores blad op eller at blive tilmeldt vores mailing liste. Another year, another pile of shit kan godt beskrive 2013, der har fandeme været den ene skuffelse efter den anden, både cd er, koncerter og festivaler. Der har dog også været positive ting, bl.a. har Bring Me The Horizon endelig lavet en virkelig fed plade og Jesse Leach (forsanger) er tilbage i Killswitch Engage, udover det, så erder ikke så mange positive ting ved Jeg er måske også bare blevet gammel, sur og bitter kan vel kun blive bedre, hvis det bliver det samme eller værre, burde vi udvide vores anmelder front, vi vælger dog at se positivt på det og tror at det nye år bliver det bedste år nogensinde. Her på redaktionen har det været en hektisk tid med en udskiftnings procent på 40%, det er virkelig meget, vi har sagt farvel til vores Black Metal gut, Arian og vores kritiker Stephan og fået ildsjælen Jeppe og Erfaringsmanden Peter ind i stedet for, det er lidt ligesom at bytte C. Ronaldo med Leo Messi. God læsning, håber i finder det brugbart - Christian MED EARN YOUR SCARS PÅ TOUR MARTS 2013 Af Jeppe Dag 1 Jeg pakker mine ting og tage fra København til min hjemby Fredericia. Om en dags tid skal jeg nemlig med Earn Your Scars på tour. Jeg beslutter mig for dagen inden turen at tage en overnatning hjemme ved de gamle plus en lille by tur med mine venner. Da man på Havfruen (godt værtshus tæt på Ungdommenshus) kan rafle om bajer endte jeg der, og omkring 3 timer senere ringer min mobil. Vi er udenfor nu lyder det og jeg ligger stadig i sengen, samt jeg stadig er bagstiv af vores tur for et par timer siden. Tror jeg lige får nået at pisse af før jeg flyver ud i vores minibus. Sammen med EYS to forsangere også kørte vi mod Kolding for at hente de andre fjolser. Kl. var omkring 6 da vi nåede til Kolding og fik smidt de andre og deres gear ind i bilen. Vi skulle tidligt at sted for at nå til det første show i Tczew i Polen. Som altid stopper vi lige over grænsen for at få lidt morgenmad på en af de super gode motorvejs cafeer. Efter lidt kaffe/underberg og lidt morgenmad kører vi videre på den tyske Autobahn. Men vi finder efterhånden ud af der er noget galt med vores eller meget fede minibus. Nu har jeg ikke forstand på biler eller er indehaveren af et kørekort for den sags skyld, men der var noget galt der gjorde vi kun kunne kører 80 km/t. Vi beslutter hurtigt at kører ind på et værksted. Vi venter omkring 1 times tid på et Mercedes værksted og får at vide vi skal kører lidt længere, til et andet værksted fordi de ikke har de rigtige dele hvor vi er. Fint vi skynder os ud af døren starter bilen og kører på motorvejen igen. En km eller to bliver vi så stoppet af det tyske politi. De tjekker så alt fra vores pas til vores papir på bilen. Det tager dem godt og vel 20 min om at blive færdige(fjolser!). Vi forsætter så til det værksted hvor de har dele vi skal bruge. Det eneste lille problem er at de har andre kunder før os så vi må altså vente igen på vi kan komme videre. Vi er nu strandet på et værksted lidt udenfor Rostock, der er godt nok gratis kaffe og et tv i venteværelset, men vi ville alle sammen videre så vi kunne nå showet. Side 4

5 Vi regner lidt på det og hvis de når at blive færdig omkring 17:00 kunne vi lige nå at stille gearet op og spille ved en 23:00 tiden. Kl 18:30 får vi nøglerne tilbage og en rimelig stor regning til vores minibus udlejer. Vi skriver til bookeren at vi desværre må aflyse showet og vi er utrolig kede af ikke at have nået til showet. Vi tager så at kører ned af i Tyskland for at finde et billigt hotel og få en lille en ovenpå den nedturs dag vi lige havde været igennem. Dag 2 Tidligt op for at få lidt morgenmad også af sted mod vores næste show i Ostrava, Tjekkiet. For en gang skyld ankommer vi til byen i god tid og vi venter på bookeren, så han kan møde os ved spillestedet. Vi får smidt gearet og merch ind på spillestedet og da vi var i god tid smuttede vi hen på den lokale bar for at få et par bajer med de lokale. Spillestedet åbnede og der begyndt så småt at komme lidt folk ind. Folk fra Polen var også kommet og fra den anden side af Tjekkiet for at se Earn Your Scars. Meget fedt at se folk være så villige til at rejse 3-4 timer for at se et show. Drengene spillede og jeg fik solgt lidt merch og lidt cd er i min distro. Nu var vi endelig kommet i gang med turen, og det skulle mig og Morten (trommeslager) da fejre med lidt absint med malurt i. Tror jeg fik 2-3 shots den aften hvilket hjalp mig med at sove godt senere. Vi skulle nemlig sove i et besat hus, og det betød at der ikke var særligt varmt der. Vinduer der var smadderet og der var omkring 15 minus grader udenfor. Anyway jeg fandt en madras og faldt hurtig i søvn efter de absint shots. Dag 3 Dagen efter skulle vi igen kører et stykke til Zagreb i Kroatien. Så tidligt op og hente vores minibus der var blevet parkeret på en indhegnet parkeringsplads fordi det var et rimelig farligt/fattigt område vi befandt os i. Men det skulle vise sig at det ikke blev meget bedre det næste sted. Udover at man for det meste sad indespærret i en bil så var det godt at være på tour igen. Jeg har aldrig været i Kroatien og det blev heller ikke et besøg jeg lige glemmer. Vi kommer til grænsen og da Kroatien ikke var et EU land på det tidspunkt skulle vi igennem en paskontrol. Der kommer to ikke engelske talende betjente hen til os og siger vi skal kører over til siden. Vi tænker det værste at vi nu skal have smidt alt vores gear og bagage ud. Det slap vi dog for men vi skulle tage vores tasker med ind og tjekkes. Vi bliver linet up på en række og den ene betjent begynder at tjekke taskerne mens den anden peger vores sorte chauffør ud og beder ham følge med ham ind i et andet lokale. Vi finder ret hurtig ud af vi nu alle skal samme tur igennem. Vi står og de kigger vores ting igennem, vi får lidt paranoia pga at de begynder at spørge om vi ryger marihuana. Berlin gør men vi har intet med i bilen. Men de finder en lille bit stykke tjald og begynder at lugte til det og tjekke hvad det er. Det er altså ikke en klump hash men et lillebitte stykke der var røget ud af Berlins taske. Nå men de står og snakker lidt om det og beslutter sig for at det nok ikke er nok til at gøre et stort nummer ud af. Jeg er den sidste af os der bliver smidt ind i et forhørs lokale der minder om noget fra Sovjet tiden af. Han snakker ikke et af ord engelsk, men jeg vidste jeg skulle af tøjet. Han fik set vores ildelugtende boller og vi fik en historie at kunne fortælle vores børnebørn. Men det spildte vi så en 1 times tid på, ved at de lige skulle tjekke om vores boller var faldet ned. Side 5

6 Vi kører mod Zagreb og der er masser af sne på vejene. Da vi ankommer til spillestedet viser det sig sjovt nok at være endnu en besat bygning de skal spille i. Men det her er virkeligt slum, folk står med 2 liters plastik flasker fyldt med øl til showet og der ingen der rigtig har råd til at købe noget merch. Der var ingen scene så alle bands spillede på gulvet og efter en omgang chilli con carne skulle drenge spille. Showet var meget intimt da det var en lille hal de spillede i. Folk kravlede op på hinanden og der var alt i alt en meget god sing a long kørende. Nå men efter showet fik vi at vide vi skulle sove på stedet sammen med det engelske band Honour Your Pain. Vi fik købt en ekstra kasse øl og begyndte så småt at drikke lidt da vi skulle overnatte i endnu et hul. Det var ikke noget at råbe hurra for men der var da nogle madrasser til at ligge på. Dag 4 Efter endnu en kold nat i en besat bygning skulle vi til Split, en by lidt længere syd på i Kroatien. Vi vidste ikke hvad vi kunne forvente af showet, da det var en mandag. Men først skulle vi have låst en port op i den gård foran bygning hvor vores minibus stod. Der var ingen mennesker i bygningen og vi ventede omkring 1 time før der kom en meget sur beboer ud og lukkede op. Det hjalp åbenbart først da vi begyndte at smadder låsen for at komme ud. Afsted til Split og over de kroatiske bjerge til et meget varmer klima. Vi ankommer så for en gangs skyld til et rigtig spillested og de 3 bookere er super venlige. Deres mormor havde lavet en stor gryde med pasta og kødsovs(det menuen normalt står på ellers er chili con carne også noget er det man mest får til koncerter). Dagen blev også bedre, da de kom med en kasse grøn Tuborg eksport til os. Stedet er kæmpestort, det ligner næsten et film sæt, når man går ind fra backstage til scenen. Vi får at vide at det andet band der skulle spille har aflyst og der ikke er noget support band. EYS spiller bare lidt længere så siger drengene. Det var som sagt The Rock størrelse, det her spillested så vi håbede virkeligt der ville dukke nogle mennesker op. Og det gjorde der snart var spillestedet fyldt med mennesker måske, var der mødt op på en stille mandag. Vi festede med de lokale til langt ud på natten, og der var fine senge men dyner linet op til os på spillestedet. Det havde vi så meget optur over! Tror jeg fik 3-4 timer i søvn men hvad gør det når man skal kører fra Kroatien til Italien. Dag 5 Vi skulle som sagt tidligt af sted for at nå til Firenze i Italien. Det går okay selv om vores minibus lyder mere og mere som et lig på hjul. Dog kommer vi da til tiden og endnu en besat bygning, men det var godt nok et fedt sted ud og det. De havde skatehal, bokser gym, og endda en tango sal. Det var et kæmpe stort sted med en masse fede ting. Ikke mindst var der bord fodbold, så det fik vi tiden til at gå med, op til showet, ved at spille mod nogle af de lokale. Masser af lækkert hjemmelavet italiensk mad og vi spiste ved et langt bord sammen med folk fra huset og det andet band. Side 6

7 Når man bruger så mange timer med at kører og sætte op til showet får man ikke set meget andet end motorveje. Men jeg fik alligevel lidt tid til at smutte ud også se lidt af Firenze i nattens mørke. En lille gå tur op af de smalle gader i byen, og det var sgu smuk at være der. Endnu et show var blevet spillet og endnu et koldt sted at sove. Jeg sov med alt mit tø j på plus min jakke som dyne da jeg havde glemt min sovepose der hjemme. Dag 6 Næste dag havde vi lidt tid til at spise frokost i Firenze plus Morten skulle lige have købt et nyt bækken. Vores lokale guide tager os så hen til en lille vogn der sælger specialiteter til byens lokale. Der sidder et par ældre herrer og nyder et glas rødvin og lidt mad. Vi får bestilt en sandwich af en slags med noget kød i og alle er glade. Vores guide google translater derefter et ord, som vi så finder ud af betyder kalveindvolde. Jeg nævner ingen navne, men der var et par af drengene, der så ud til at sandwichen var på vej op ad igen. Når men vi smutter så videre efter til Rom og er i mega god tid. Spillestedet er ikke en gang åben endnu så vi sætter ind på en lokal cafe for at få lidt mad og drikke plus lidt wifi og internet tid. Da jeg synes det er lidt for kedeligt, vælger jeg at smutte en tur om hjørnet og få en is i stedet for. Solen skinner og det er faktisk fedt ikke at fryse for en gangs skyld. Jeg går tilbage i igen og spørg om der ikke er en der gider med ud og gå en tur. Mig og vores chauffør Sammy, tager ud og går en tur i den smukke by. For en gangs skyld har Sammy fået fri i aften, da Berlin tager sig af kørslen til vores sovested. Så vi beslutter os får at finde et sted og få en lille skid på før showet. Man skulle ikke tro det, men vi finder en øl og whisky bar lidt væk fra spillestedet. Vi ringer til de andre og får dem lokket med ned til en enkel øl. Ricardo der har booket EYS ringer og han er på spillestedet. Så vi skynder os op for at slæbet vores gear ind. Vores bil holdte et godt stykket fra stedet så vi måtte gå en del gange for at få det ind. Italien er bare geniale når det kommer til mad og vi får et konge måltid mad. Masser af drikker og jeg sidder og passer merch boden. Et par t-shirts og cd er bliver der solgt og vi kan nu smutte videre til vores sovested. Det er hjemme ved Ricardo og hans forældre et stykke væk fra Rom, men at vågne op dagen efter på en vingård er fandeme ikke dårligt. Dag 7-8 Vi fik sovet et par timer på en lidt for lille sofa og da vi vågnede op var det mega optur at kigge over de flotte italienske vinmarker. Endnu en god køretur ventede på os, da vi skulle fra Rom til Paris. Vi havde dog 2 dage til det så vi havde booket et hotel midt på vejen der op. Det fint at kunne få sovet lidt i en seng for en gangs skyld. Vi fik også lige hygget lidt med en middag på en indisk restaurant i byen og det er sgu fint når vi ellers har travlt med så meget andet til koncerterne. Vi kører videre morgen efter og ankommer til Paris ved en 4-5 tiden om efter middagen. Da vi ikke kan finde stedet holder vi bilen på en ledig plads et stykke væk fra hvor spillestedet skulle være. Sammy, Jesper og jeg smutter ud for at lede efter stedet mens de andre bliver ved bilen. Vi kommer så ind på spillestedet og bookeren fortæller os så at showet ikke kan lade sig gøre da brandmyndighederne har Side 7

8 sagt nej til koncerten på selve dagen. Det var surt men det sker ret tit i Frankrig. Det var ikke så meget andet at gøre end at tjekke ind på et hotel og få slappet lidt af før turen mod Belgien dagen efter. Alle var ret skuffede, men vi får spist et par bøffer og drukket et par fadøl og festet lidt på et andet hotels bar. Udover det havde vi igen problemer med vores minibus. Den lød sgu ikke som om den havde det så godt. Heldigvis havde de en god service vores udlejer og ejerens søn kørte til Paris med en ny bil til os. Dejligt at kører i en bil der ikke lød, som om det kunne falde sammen når som helst. Dag 9 Belgien her kommer vi! Med masser af energi tager vi af sted til Belgien og til et støtte show. Drengene spiller gratis i aften så vi håber der er nogle af de lokale der gider købe lidt merch. Her fik vi toast til aftensmad, ja rockstjerner er vi jo. Der er en del mennesker og chancen for en god koncert, er stor. Dog skete der ikke det vilde under EYS set, men under hovednavnet bliver der åbenbart slåskamp mellem nogle af de lokale. Vi havde dog besluttet at tage tidligt hjem, da vi ikke følte for den vilde fest i dag. Dagen efter havde vores søde booker så lavet morgenmad til os og det var sgu godt med lidt mad, før vi igen skulle ud på vejen igen. Dag 10 Afsted mod vores ynglings bar i Holland. Cafe Bluff! En gammel kending af de spillesteder jeg og Earn Your Scars har været på. Marcel og hans kone der ejer stedet, er 2 af de sødeste mennesker i Holland. Og det havde været et par år siden jeg sidst havde været på den meget lille og intime bar i Heerlen. Vores engelske venner var på plakaten også samt et lokalt band vi også kender. Sidste show på turen og det skulle sluttes af med et brag af en fest. Baren er ikke så stor og rummet er meget smalt, du skal klemme dig forbi folk. Godt show med gode venner så bliver det ikke bedre og Jesper havde også fødselsdag. Så vi gav ham et shot han sent ved glemme. Kan ikke huske hvad det hed, men mener der var absint, tabasco og vodka i eller noget i den stil. Jeg fik også en god brandert på og Berlin havde besluttet at kører hjem fra Holland om natten. Vi andre besluttede så at holde en fest omme bagved. Efter 10 dage i en bil var vi alle glade for vi snart var hjemme i Danmark igen. Tidligt om morgen var vi tilbage i lille Danmark igen og det havde været en tur med både op og ned turer. Men alt i alt en tur vi ikke sådan lige glemmer foreløbigt. - Jeppe Side 8

9 PUNK I AALBORG Metal i provinsen 2 Af Troels Højgaard Sørensen Velkommen til Aalborg. Det er Jomfru Ane Gade. Det er AaB. Det er Nordkraft. Det er Aalborg Akvavit. Det er Nordens Paris. Det er Nordeuropas største karneval. Det er industri og beton. Det er årtiers forsøg på at få retten til at skrive Aalborg med Aa og ikke Å. Det er stedet, hvor man siger sårt og ikke sort, kaw i stedet for bøwet, og Jeg er fra Aalborg af i stedet for Jeg er fra København, og jeg lugter af klam frans k hipsterost, ik. Som I kan læse, så er Aalborg en masse ting og alligevel ingenting. Byen er meget alsidig, varieret, original og nytænkende, og det afspejler sig også i musikmiljøet. I særdelshed i undergrunden. Musikken, som kommer fra byen, er oftest kreativ og holder sig sjældent til en bestemt lyd. Byen er så lille, at man som band ikke kan tillade sig at lyde alt for strømlinet, fordi det er der simpelthen ikke publikum til. Der er ikke et bestemt crowd i byen, der kun hører bølle-hardcore, trash metal eller psychobilly. Derfor tror jeg, at de forskellige bands i Aalborg altid har gået deres egne veje for at finde et udtryk, som henter inspiration i diverse genrer. Oh No Ono er nok det bedste eksempel på dette. De blandede skæv indie med Mickey Mouse-vokal, lidt punk og mærkelige lyde, og nu er de et band, som andre bands prøver at emulere. Men også bands som the Blue Van, Figurines og Mnemic er fine eksempler på dette. Aalborgs musikmiljø har nogle faste holdepunkter, som binder kultur og musik sammen. Aalborg Metal Festival er et fint eksempel på dette. Festivalen er blevet en institution, og festivalen sætter byen på landekortet og folks læber. Festivalen giver liv, og den er med til at vække mange unge menneskers interesse for (metal)musik. Aalborg Karneval er et andet fint eksempel. Det store optog, før-fester og efterfølgende fest er med til at vække unge menneskers interesse for druk. Der findes mange kulturelle højborge i Aalborg, som vækker unge menneskers lyst til at være kreative og nyskabende. 1000Fryd, Transformator, Biffen og Platform4 giver alle plads til mangfoldighed og spændende initiativer. Og det er oftest med en skæv indgangsvinkel. Det er ret unikt for så lille en by at have så mange forskellige tilbud. Side 9

10 Derudover er der inden for de sidste par år kommet en opblomstring af anarkistiske tiltag rundt om i byen, hvor folk vælger at gå deres egne veje. Byens bedste pladeforretning Rama Records er et godt eksempel på dette. Øvelokalet Hul er et eksempel på dette. Det samme kan i høj grad siges om Playgood, som er en forening, der specialiserer sig i at indspille. Når 1000Fryd ikke lægger gulv til koncerterne, har byen og dets folk også en meget anarkistisk tilgang til koncerter. Der er mange forskellige mennesker, som laver shows rundt omkring i byen, hvor der nu er plads og lyst. Rock Caféen har de senere år lavet en del koncerter, hvor større navne som Menzingers har spillet på det ydmyge gulv med plads til cirka 50 mennesker. Derudover har folkene bag Hul også skabt en festival, og Baghuset i det nye Nordkraft giver også tegn på liv. Der er allerede skudt en masse koncerter af sted i øveforeningen. Punkmusikken trives godt i den slags miljøer, og den har nu fået en anden tilgangsvinkel end 1000Fryd. Punkmusikken har dog altid haft fine vilkår i Aalborg. Aalborg har et af de fedeste spillesteder i Europa i form af 1000Fryd. Stedet blomstrer, og lokalerne indbyder til en historiefortælling om 30 års kunst og musik. Bands som Green Day, Refused, Volbeat, Hellacopters, Malk de Koijn, Propagandhi, Neurosis, Cornershop, Turbonegro og mange flere har spillet på stedet, og det er altså meget godt gået for en lille by som Aalborg. Så velkommen til Aalborg. Besøg vores by og nyd undergrunden og de mange tilbud, som den har. Dyk ned og lad dig blive inspireret af en lille by med historie og et rigt kulturliv. Og skulle man være så heldig at være i Aalborg til releasefesten for Small Town Diorama, så kan man opleve byen fra dens bedste side. Side 10

11 I 1993 udkom pladen Small Town Traumas, der var en samling af bands fra 1000Fryds øvelokaler. Nu er der endelig nogen, der har taget sig sammen til at lave, hvad der kunne minde om en efterfølger. Den er kaldet Small Town Diorama, og den udkommer i starten af 2014 på AaB-stribet vinyl. Den bliver udgivet på 5FeetUnder Records i samarbejde med Rama Records og de 14 bands på pladen. Jeg vil her beskrive de 14 bands, fordi de fortjener alle en håndsrækning. De kommer i den rækkefølge, de er på pladen. Så du kan bare følge med, når du lytter til pladen (det går jeg ud fra, du gør, ellers var der vel ingen grund til, jeg sidder og skriver alt det her. Vel?) Side A: Mighty Midgets: Bandet med mest touraktivitet på pladen. Bandet har spillet det meste af Europa tyndt, og koncerterne har givet bandet et skub i retning af en mere hårdtslående og tight enhed. Det kan høres på deres nyeste plade, som ikke er så ny længere. Fik jeg sagt de spiller melodisk hardcore med inspiration fra 80 er-hardcore, grindcore, moderne hardcore og alt muligt andet lort? Jerknerds: Et forholdvist nyt band som spiller rå punk skåret ind til benet. Det er skrabet punk med tendenser i retning af surf og rock n roll. De har spillet på mange af de lokale spillesteder, og det er en fest, hver gang de går på scenen. Fuld far over feltet, fuldskab og selvironi hele vejen til banken. Vokalisten råber om at pjække fra skole, at være fuld om formiddagen og være røvhamrende fattig. Og så er han i øvrigt indehaver af Aalborgs bedste pladeforretning, Rama Records, som holder release for pladen. Möwe: Möwe er i virkeligheden ikke et punkband, men de har alle de ting, der skal til for at kalde sig et punkband. Et dårligt bandnavn og fuld knald på maskingeværs guitaren. Det er klæd-ud-og-smid-væk og glam hele vejen til banken, der kan få selv KISS til at ryste i bukserne.. De har for vane at smide forskellige ting i deres musikgryde, og alligevel ender det ud som et gennemført projekt. Forvent referencer til Iron Maiden, De skrigende halse, Paragraf 119, Napalm Death og System of a Down. Stöj Snak: Enmandsprojektet Stöj Snak dækker over Niels fra Mighty Midgets. En mand med en guitar mod resten af verden. En mand med et budskab og talent for både catchy, men også dybe sange med finurlige tekster om (punk)verdenen rundt om os. Det er folket rock blandet med aggressionen fra punk og nerven fra hardcore. Tænk Bob Dylan får en knytnæve af Against Me! og bliver indlagt og undersøgt af Frank Turner, som får lægelig hjælp af Tim Vantol, for så til sidst at blive hentet og bragt hjem af vennen Wingnut Dishwashers Union. Nitty Gritty: Fremadstormende band, som leverer overskud, karisma og den nødvendige vildskab for at mestre et sublimt rock- og punkshow. Frontet af den smilende og energiske Majken og bakket op af søde Mikkel har bandet det, der skal til for at nå langt udenfor Aalborgs grænser. De har allerede været udenbys med utallige og roste besøg på djævleøen og i Tyskland. Bandet spiller riot-grrrl punkrock tilsat lidt street og rock 'n' roll krydret op med betonattituden, du kun kan finde i Aalborgs natteliv. Løsladt Mod Kaution: Det nyeste band på stammen i Aalborg. Bandet har erfarende folk i flokken, bl.a. Martin Moron, som tidligere har spillet i dejlige bands som Peachy Keens. Løsladt mod kaution spiller poppet punk med kvindelig vokal. I deres verden har Dodo and the Dodo s ikke levet forgæves, men det samme har Exploding Hearts, Gaslight Anthem og Ramones bestemt heller ikke. Bandet har stadig deres livedebut til gode. Political Spit: Et helt friskt band med helt ungt friskt kød. En af mine gamle elever er med i bandet, så man ved, at den nye generation er ved at tage over. De spiller anarchopunk med kraftige referencer til K-Town-punken. Der er smadder på hele vejen, og så har forsanger Frederik nogle spændende tekster. Det er smadder, og det gør ondt! På den politiske måde. Såås: Et par unge gutter, som laver punk ikke så langt fra Red Warszawa. Det er energisk og vildt med ungdommens friske pust spredt ud over musikken. Det er sange om at lave lort og ryge hash, som præger bandets univers. Øl og vanvid længe leve. Side 11

12 SIDE B: Dust Bugs: Skramlet punk, som lyder som de sene 70 er og det tidlige 80 er. De er udgivet på Mastermind Records, og de har medlemmer fra Colombian Neckties. Gamle gutter, som har mere energi end en pubertetsdreng på speed. Smadderpunk tilsat rock n roll og en legende vokal, som ikke lyder langt fra Glenn Danzig. Bandet har skiftet navn, og når du har denne plade i hånden, så hedder bandet Harmful Matters. Lemlæstet fosterbræk: Grindcore for alle pengene. Tænk Pig Destroyer. Det er uforsødet brutalitet lige til ansigtet. Der bliver ikke gået på kompromis, og der stilles ikke spørgsmål. Deres debutplade er produceret af Jacob Bredahl, og det er noget med 15 sange på 5 minutter. De har verdensrekorden for den korteste sange, der nogensinde er skrevet. Slå den Napalm Death! Claymore: Den eneste repræsentant for old-school skandinavisk crustpunk, som spilles bedst på Fryds gulv. Det er unge garvede gutter fra bands om Kolyma, Apothecary og Negativt oprør. Det er rumklang på vokalen og den obligatoriske Discharge-patch. Bandet leverer et utrolig overbevisende liveshow, og bandet er uden tvivl på vej frem. De har allerede spillet udenfor landets grænser, og de kan nå langt. Still Around: 80 er-hardcoreband med flere tatoveringer end resten af Aalborg tilsammen. Hurtige riffs tilsat en masse attitude og vildskab giver rammen for Still Arounds lidt karikerede univers, som læner sig lidt op ad koryfæer som Youth of Today, Black Flag, Circle Jerks og Negativ Approach. Kan du synge med på We re still around, and we don t take no shit? The Dröns: One-take-bandet, der siger fuck dig til verden. Bandet gør det på deres egen måde og hygger sig med det. De øver i Hul i Nørresundby, hvor miljøet lægger op til fri leg og vildskab. Vi er ude i korte sange med en fandenivoldskhed, som man ikke kan købe for penge, men som passer perfekt til et punkband. Inden længe så lægger de alle undergrundsspillestederne ned i Danmark. Terex Titan: Terex Titan er desværre afgået ved døden, men deres sang på pladen er et godt testamente, da sangen viser fint, hvad bandet var gode til. Skiftende skrigende og growlende vokal fanger først lytterens øre. Men går man i dybde i musikken, vil man finde en solid gruppe musikere, som spiller en buldrende form for hardcore. Det er Cancer Bats-stil mikset med tung sludge i stil med Kylesa og Melvins. Et band der er savnet. kollapse: Aalborgs tunge beton, cement, gadeliv og havn bliver sammensmeltet i det forholdsvis nye band kollapse, som trods deres unge levealder allerede har udgivet deres debutalbum i form af en lækker rød 10, tourneret Tyskland og spillet diverse koncerter rundt om i Danmark inklusiv opvarmningsshows for Deathwish Inc.-bandet Birds in Row og Epitaph-bandet Menzingers. Debutalbummet er udgivet på flere forskellige pladeselskaber rundt om i Europa, og det er en tung sag. Fik jeg sagt bandet spiller crust-punk-hardcore-doom-noise-sludge? Det er det nye sårt. Side 12

13 CD ANMELDELSER. Nummer liste: 1. Redemption Blues 2. Straight Into Your Grave 3. Youngblood 4. There Goes A Lady 5. Show and Tell 6. Cards with the Devil 7. Pretty Little Sunshine 8. The Open Sea 9. This Ends Here 10. The King is Dead Nummer liste: 1. Demented Aggression 2. Sarcophagic Frenzy 3. Scourge of Iron 4. Encased in Concrete 5. As Deep As the Knife Will Go 6. Intestinal Crank 7. Followed Home Then Killed 8. The Strangulation Chair 9. Caged Contorted 10. Crucifier Avenged 11. Rabid 12. Torn Through Audrey Horne - Youngblood Young Blood, er generelt et godt album. Der er virkelig gode guitarsoloer, der er godt komponeret ind i sangene. Foruden at lyde godt, så går disse guitarsoloer også i godt spænd med de andre instrumenter. Hele albummet har en god rytme, der er ideel til et festligt miljø. Jeg synes både omkvæd og lyrik er lige til at synge med på, hvis man har lyst til det, eller kan få selskabet til at skråle med. Forsanger Torkjell Rød, har en god vokal, når han skinner igennem. Jeg kommer til at fokusere på hvor godt jeg synes guitarer, trommer, bas og soloer, lyder som helhed på mange af sangene. Dette gør at vokalen har en tendens til at blive en anelse anonym, da den bliver overdøvet af instrumenterne. Kan man se bort fra dette, eller har man bedre ører end mig, så man registrerer vokalen hele vejen gennem albummet, vil man sikkert også synes at Young Blood er mere end et godt album. Havde der været mere gennemslagskraft på vokalen, ville jeg også synes at albummet er endnu bedre, fordi der spilles på så mange tekniske finesser, der lyder godt, og virkelig bærer albummet. Bedømmelse: 68 Fugl Cannibal Corpse - Torture Cannibal Corpse har aldrig nogensinde været min kop te. Det siger derfor allerede en del, når jeg siger det her album lyder virkelig fedt. Opskriften igennem albummet er simpel klassisk død. Hurtige tunge riffs og trommespil, temposkift hvor det bliver lidt mere melodisk, for så at lave en hurtig guitarsolo i sangen, og slutte af i højt tempo. Læg dertil George Fishers velkendte dybe vokal oveni, som rent faktisk er blevet mere ren i tonen, så man kan høre hvad han synger. Det kunne måske lyde en anelse monotont, som jeg også altid har synes Cannibal Corpse har gjort. Det kommer det aldrig til, fordi der holdes en tilpas variation på riffs og tempo fra sang til sang. Albummet rummer også et par tekniske finesser, såsom en lille guitar intro på sangen "Followed Home Then Killed", og ren Bass med enkelte guitarstrejf, der afslutter sangen "Rabid". Alt sammen noget der lige giver det ekstra piff fra at albummet går fra at være godt, til rigtig godt, og gør at det er lige før jeg føler mig som Cannibal Corpse fan, efter at have hørt Torture. Fedt. Bedømmelse: 81 Fugl Lignende bands: Alice In Chains Three Days Grace Lignende bands: Brutal Truth Dawn Of Disease Dawn Of Disease - Crypts Of The Unrotten Crypts Of The Unrotten, starter med en meget rocket intro. Nummer liste: Herefter begynder en serie af tungt lydende riffs i varierende 1. Descent Into Another tempo, velspillede guitarsoloer, og en masse overgange i form World af breakdowns, der lyder virkelig godt. Trommerne holder en god rytme på sangene, og er med til at pifte de mindre 2. Alone With the Dead melodiske stykker af sangene op, ved til tider at spille 3. Knife Vs Flesh hurtigere end guitarerne. Til tider er der også noget der godt 4. The Unrotten kunne lyde hen af powermetal klingende riffs fra guitarerne. 5. Skinless and Impaled Det giver et vellydende afbræk fra alle de tunge riffs albummet oser af. Midtvejs i albummet, efter sangen Enter 6. Enter the Gates The Gates, og resten af albummet, synes jeg at der tabes en 7. Calcined Bones smule intensitet, og der nås ikke op på samme høje niveau, 8. Catacombs som jeg synes der startes ud med. Det skyldes blandt andet at 9. Final Resurrection sangene, går lidt for meget ned i tempo, og nogle gange nærmest kører på autopilot, hvor jeg savner en rød tråd. Det 10. Devouring Obscurity bliver dog aldrig uinteressant, og jeg synes bestemt at Crypts 11. But Death Goes On Of The Unrotten er et album der er værd at lytte, hvis man 12. Soulless Shape godt kan lide tung melodisk Dødsmetal. Lignende bands: Bedømmelse: 72 At The Gates Fugl Cannibal Corpse Carcass Side 13

14 Nummer liste: 1. Sparks 2. Old Ghost / New Regrets 3. Dream Run 4. Wild Eyes 5. Dark Days 6. The River 7. Swing 8. The Slow Surrender 9. Atlas 10. Sleight of Hand 11. Snake Oil and Holy Water 12. Blue and the Grey Nummer liste: 1. Follow But My Heart 2. The Contrast 3. We Are Reflections 4. Untitled 5. Lighthouse 6. Long Way Down 7. Cape Zero 8. Ikaros 9. Un.Safe 10. Egypt, I Am Dying 11. Confession Parkway Drive - Atlas Atlas starter godt, med en fed klassisk inspireret intro, hvor der bliver benyttet violin og cello. Herefter står den på klassisk metalcore, indtil titelsangen. Jeg må indrømme jeg var ved at slukke eller slå videre et par gange igennem de 7 sange, for der var ikke noget der skilte sig ud, og flere af sangene lød som autopilot der bare skulle fylde, hvor breakdowns blev trukket i ulidelige langdrag. Jeg holdte ud, og det fortryder jeg ikke et sekund, da jeg synes det er albummets 2. halvdel efter sangen "The River", der klart er bedst. Det er her at Parkway Drive begynder at eksperim entere mere med klassiske instrumenter, og det er bare et fantastisk godt mix de har formået at lave, i sangene hvor de gør det. Jeg kan høre titelsangen Atlas i timevis, fordi den er så godt komponeret og spiller på så mange tekniske finesser der går op i en højere enhed. Jeg vil alt i alt sige at det er et udmærket album Parkway Drive har lavet. Men ærgerligt at man skulle vente halvdelen af albummet, for at kunne høre musik der er fantastisk. Bedømmelse: 63 Fugl Scarred By Beauty Cape Zero Deres musikalske stil, kan før i tiden, let blive betragtet som et stormvejr. Nu virker det som om, at bandet har fundet sin plads på genre skalaen og laver en blanding af metalcore og mathcore. Ved sidste udspil, var et af de store kritik punkter lyrikken. SBB har skruet op for lix tallet og det virker som om, bandet har noget mere på hjertet med dette udspil. Musik ken er teknisk skarp, hvor riffsene til tider bliver meget komplekse, men samtidig skal man ikke lede længe i denne genre, for at finde guitar riffs, der lyder ligesom Scarreds. Det gør dem ikke dårlige, men absolut ikke noget revolutionerende. Forsangeren Joller har også en af Danmarks stærkeste vokaler, det beviser han dog uden tvivl her, de skal bare lade være med at lave passager hvor han snakker, det fungerer altså ikke. Problemet er at jeg prøver at finde noget dybt i deres musik og det har jeg ikke kunne finde. Fandt dog ud af, hvis man slår hjernen lidt fra og lader sig rive med har de en pæn håndfuld fede numre, som gør det så stærkt at det uden tvivl kommer med i kampen om at blive årets danske album. Bedømmelse: 89 Martin Lignende bands: As I Lay Dying Unearth Lignende bands: In Flames Nummer liste: 1. Dopesmoker Sleep - Dopesmoker Normalt anmelder vi kun nyere albums, men Dopesmoker snød vores redaktør, da han stod nede i Rock Uglen. Det er en re-issue af Sleeps 2003 plade af samme navn. Albummet er meget specielt, da det kun indeholder et rigtig nummer og har så et bonus live nummer. Men albummet indeholder et 1 times langt nummer, i en grumset affære af en Doom afstøbning. Rettere sagt det er langsomt, kaotisk vokal der optræder meget få gange og albummet skal ikke andet en at bygge en stemning op. Lyrikken består af en mindre historie omkring en marihuana rygende karavane, fra bibel tiderne. Bare det at de får presset sådan noget lyrik, ind i dette kaos er fantastisk. Med en fantastisk dejlig fuzzed guitar og en komponerings opgave, der vel uden problemer kan sammenlignes med en symfoni, er og bliver Dopesmoker et album, der står som en super unik oplevelse, der uden tvivl ændrede Doom metal.. Bare det at det kan lade sig gøre at producere et 1 times nummer, og få det til at lyde mega fedt, gør at det står som et yderst vigtigt mesterværk. Bedømmelse: 100 Martin Lignende bands: Suma Side 14

15 1-DAY HARDCORE SHOWDOWN Amager Bio og Beta, 17. august, Af Christian Hvad tænker i, når i hører en-dags festivalens navn? Vegansk mad? Piger i så stramt mini skørt, at man kan se cameltoe? Hip hoppere med kasketter der smadrer hinanden i pitten? New York? Boston? Grimme punkere? Hurtigt og hårdtslående musik? Sex positioner? Gyserfilm? Lige meget hvad du kommer til at tænke på, indeholdte dette års version af Hardcore Showdown åbenbart det hele. Det blev afholdt på lorteøen, dvs. Amager, nærmere beskrevet, Beta og Amager Bio. Og nu sender vi den første lussing af sted, arrangementet stod til at starte kl. 16 på Beta, dette stod ikke på billetten, der stod der kl. 18, da dette var det betalte arrangement. Dette synes jeg er for dårligt, da alle informationer om arrangementet skal stå på billetten, det er information og gyldig adgang til arrangementet. Jeg deltog også i debatten på HCSD Facebook side, hvor der blev sagt at det var logisk at det ikke stod der, da du ikke havde betalt for arrangementet på Beta, da det var gratis og at man kunne læse det på deres side. Jeg ved ikke med jer, men jeg finder det ikke logisk, da det teknisk set var det samme arrangement og når jeg har sat mig for at møde op til et show, så bliver jeg ikke ved med at læse om det, da jeg allerede har besluttet mig at møde op. Anden ting jeg gerne vil brokke mig over er maden. Det er fint nok at man sælger vegansk og vegetarisk mad til sådan et arrangement, men da der ligger 20 pizzeriaer i omegnen, synes jeg det er dumt ikke også at servere kød. Jeg vil ikke starte en debat kødædere mod veganere, da det er unødvendigt og dumt, folk har lov til at spise hvad de vil, men tænk på hvor mange penge de mistede ved dette. Alene jeg og nogle venner, tog på det næst nærmeste sted for at få kebab og lam, med lidt hurtig hovedregning, så brugte vi ca. 200 kr., og jeg så en del komme tilbage med pita brød. Jeg vil gætte på at de ca. mistede kr i indtægt på grund af dette. Det hele skal jo ikke gå op i profit, men det var penge de kunne bruge næste år, på større bands osv. Jeg forstår det bare ikke når en af de bedste kebab butikker ligger mindre end 100 meter derfra. Sidst ting jeg vil brokke mig over nu, er (drumroll) line-up et. Der er ikke mange bands jeg forbinder med Hardcore, kun Sick Of It All, No Love, Last Resort og Greg Bennick (spoken word). Resten er mere Metalcore og Punk, Walls Of Jericho og The Psyke Project burde slet ikke være her, da jeg ikke kan forbinde dem med Hardcore, men det er måske mere mig, jeg synes dog det var godt de var der, især først nævnte. Det mest malplacerede band, må være Misfits. Jeg ved godt hvorfor de var der og det gør i også, det er jo sjældent de er på disse kanter og de trækker masser af mennesker, så det er som sådan også fint nok, for ellers havde jeg nok ikke set Misfits, før om lang tid. Jeg synes bare det er lidt for ringe at der ikke rigtigt er nogle rigtige Hardcore navne, altså hvor fanden var Bane, Terror, Cromags, Cold As Life, Nasty, Boxcutter, Spinkick, Agnostic Front, Death Before Dishonour, Bad Brains, Backtrack, Lionheart, Earth Crisis og Madball? Det er disse bands der køre Hardcore stilen fuldt ud, straight edge og alt det der. Jeg ved godt man skal ramme bredt for at give poserne en smag på hvad Hardcore er, så man skal have det hele med, Hardcore Punk, Hardcore, Crossover Thrash, Metallic Hardcore og Metalcore, men der var mange bands som bare var Punk. Der var ikke denne rensning af ens negative energier, kun lige Walls Of Jericho og No Love kom tæt på dette. Nå lad os begynde med anmeldelserne. Side 15

16 Jeg kommer ud på lorteøen, efter jeg har været rundt med bladet til diverse butikker, og var der ca. en time før det første band gik på. Det så ret godt ud med alle de boder der var blevet sat op, jeg synes dog bare det var ærgerligt for Murda brødrene, da de havde fået lorte pladsen indenfor og skulle konkurrere med Repoman, da de virkeligt lever og ånder for denne musik genre og burde få den kredit de fortjener. Det har intet at gøre med at denne Murda Twin også arbejder for dette blad, det er bare at disse to tosser er næsten levende leksikoner indenfor denne genre. Det var dog fedt at se så mange Hardcore trøjer, kasketter og ting rundt omkring, som Hardcore fan, burde man føle sig hjemme. Dog ikke helt, da det virkede en anelse for kommercielt. Bandsene på Beta havde 20 minutter hver, til at spille i, hvilket jeg synes var meget fint, da man nogen gange bare står og tænker NÆSTE! Halshug: Første band på programmet var danske Halshug med Mixen på bas, De havde fået smæk af andre anmeldere (dem som vi ikke kan lide), men de har også bevist flere gange at de ikke kan lide Hardcore eller ingen forstand på det her. Halshug gjorde det sgu meget godt, der var larm, der var energi og ikke mindst et smil på læben, der smittede til os helt nede ved bag væggen. De spillede deres bedste numre og fik lidt semi gang i pitten, selvom der ikke var mange oppe og se dem, eller havde mødt op i det hele taget. (grundet manglende info på billetten bl.a.) Der blev svinget lidt med guitaren og Mixen fik da også råbt hans kendetegnende wuuuhh! et par gange. Det er nu begrænset hvor meget der kan ske på 20 minutter, men alligevel fik de, med vilje og energi, sat gang i festivalen, og det skal man ikke kimse af. Bedømmelse: 73 Beyond Pink: All girl band fra Malmö, hmm det har jeg ikke set før, et 100 % kvinde band indenfor Punk, men en gang skal jo være den første. Jeg fik at vide nogle af dem godt kunne lide noget pulver til næsen og da de gik i gang med at spille, var der små indikationer på hvem det var, bl.a. havde trommeslageren hele tiden dette skræmmende og aggressive udtryk i ansigtet og den ene guitarist så helt væk ud. Forsangeren sagde at de blev booket de mærkeligste steder og de ikke er så meget for sexisme, men når deres trommeslagers gode røv skaffer dem en plads på sådan en festival så er det godt nok. Jeg havde også booket dem for at få lov til at kigge på den lidt mere. (ja ja sexisme, men det var et kompliment) Når det så er sagt, så synes jeg det er mærkeligt at et band, som er kendt for at mikse næse og pulver, spiller på en Hardcore festival, da mange i miljøet er straight edge (hverken drikker alkohol eller tager stoffer) det er måske bare mig. De leverede en god nok optræden, de var energiske, men ikke så meget at de smittede rigtigt. Hvis ikke de havde denne meget karakteristiske trommeslager, så ville jeg ikke kunne huske meget af deres optræden. De prøvede dog at få gang i folk, men bøvede taler og når kun forsangeren og den ene guitarist (eller bassist, kan ikke huske det, hende der skriger kor) er rigtigt klar på at give den gas, så bliver det lidt tamt. Bedømmelse: 58 Haraball: Det var som sådan også fint nok, jeg kan desværre ikke huske så meget udover at de spillede for mindre end 20 mennesker og forsangerens udseende. Det var her de fleste var gået ud for at spise, jeg selv inklusiv, jeg missede dog kun 5 minutter af deres optræden. De var fyldte med energi, men det virkede som om de holdte sig lidt tilbage, da de så der ikke kom flere ind for at se dem. Ærgerligt for dem der ikke så dem, for det mindede mig lidt om Minor Threat, ikke så meget musikalsk, men udseendet på forsangeren, men det fik alligevel tankerne over på dem. Forsangeren kom også ned til publikum for at få de sørgelige rester op på tæerne, desværre var der ingen som var på. Bedømmelse: 59 Side 16

17 No Love: Bandet jeg har glædet mig til at skrive om, som i den græd overraskede mig, navnet lyder jo ekstremt fesent og som dit standard Metalcore skrald. De blæste mig fuldstændigt omkuld og satte mig virkeligt til vægs med mine fordomme baseret på deres navn. De spillede røven ud af bukserne og fik gang i pitten, forsangeren deltog selv når det var vildest. Det var dog noget meget moderne Hardcore, men når folk jeg ikke har set til Hardcore shows før, går amok i pitten fortæller det lidt om at de gav den gas. Det var dog tydeligt at se hvem der ikke var vant til dette, for der fór tilbage i salen, da de vilde gutter startede med at svinge arme og ben. Så høre man fra nogen af Hardcore gutterne at de får at vide de skal lade vær af poserne. Altså hvad fuck havde de regnet med? Seriøst? Det er Hardcore! Sæt jer dog lidt ind i tingene, man går vel da heller ikke over til en med pig armbånd og corpse paint og siger han ligner et fjols til et Black Metal arrangement og de skal lade være med at være hedninge. Der er en grund til at det hedder Hardcore. Fuck! (tilbage til No Love, tak) No Love gjorde hvad man skal som Hardcore band til et Hardcore arrangement, de fik gang i pitten med næb og klør og virkede oprigtige i deres taler og virkede som om de hørte til i dette miljø, så det var fedt. Bedømmelse: 89 Slöa Knivar: Med trommeslageren fra Beyond Pink, som forsanger, var vi halv forberedt på en koncert med attitude. Med mini skørt der er så stramme og sidder så meget oppe i røven at man kan se bagdelens fulde facon og hendes cameltoe, burde hun ikke have det komfortabelt, jeg ville i hvert fald ikke af åbenlyse årsager. Hun hoppede rundt på scenen og gav den gas med at svinge armene og hoppe ned i splits og derfor krybe sammen i en sex stilling. Jeg synes sgu det blev for meget af det gode, for det første gik det udover hendes vokal præstation, man kunne høre at hun blev træt og ikke havde luft nok til at synge, halvdelen af tiden kunne man ikke høre hende. For det andet, så vidste jeg ikke om jeg skulle blive vred eller liderlig. Jeg er kommet for at se et band, ikke erotik eller softcore porno. Det hjælper heller ikke at hun ikke er særligt høj og så ligger på scenen parat til at få den doggy style. Altså alle mændene stod jo bare og kiggede på hende, de bliver jo aldrig anerkendt, så længe hun har den slags attitude. En ting var dog positivt, eller det ved jeg sgu ikke om det er, man kan huske dem, eller hende, men jeg kan ikke huske hvordan de lyder eller hvordan de spillede, hun fjernede al fokus fra det jeg finder aller vigtigst til en koncert, nemlig musikken. Jeg prøvede endda at ignorere hende, men det er fandeme svært og undskyld, jeg er kun et menneske og ikke mindst en mand. Hvis et band havde strippere der udførte et show på scenen, så ville jeg også bare stirre på dem, og det ville du også. Bedømmelse: 51 Så blev det også tid til at forlade Beta og smutte ind i biografen. Det var godt nok en halv tam affære med meget få lys punkter. To af bandsene forstod jeg slet ikke hvorfor var blevet booket, eller jo det gjorde jeg, men fra et musikalsk perspektiv fattede jeg det ikke. Det skulle dog bliver bedre i Bioen, eller generelt bedre. Jeg forstod heller ikke hvorfor de ikke havde lavet det sådan at man skiftede mellem Bio en og Beta, for at få tyret bandsene igennem, så man ikke havde disse vente pauser, for hvis der er en ting jeg hader, så er det at vente, jeg vil give min højre arm for ikke at skulle vente i de næste 10 år, for vente tid er spild tid. Side 17

18 Last Resort: Jeg havde glædet mig lidt til at se dem, for de er nogle af de gamle drenge i denne genre, selvom jeg ikke kendte al verden til dem. De gjorde det meget fornemt, de fik spillet nogle af de gamle sange for at gøre det gamle publikum glade, de gjorde dog ikke så meget ud af sig for os nye. Forsangeren bevægede sig fint rundt på scenen og fik da også sagt nogle meget fine ting imellem numrene. Desværre var der ikke så mange der var gået indenfor for at se dem, så pitten var rimelig kedelig. Jeg havde valgt at stå på balkonen for at se denne pit, som så aldrig fandt sted. Det var ikke det vildeste, men heller ikke det ringeste. Bedømmelse: 58 Broken Teeth: Det eneste band der fik gang i den hårde Hardcore kerne. Der var arme, ben og øretæver i luften, hvilket der manglede denne dag. Forsangeren virkede meget malplaceret i forhold til genren, han bevægede sig meget mærkeligt, men han var meget livlig og aggressiv, hvilket er det vigtigste. Den hårde kerne fik dog at vide af poserne at de skulle lade være, jeg har vidst berørt min mening omkring dette tidligere, så jeg vil ikke yderligere kommentere. Men men men, hvis disse personer ikke kan lide denne slags for pitting, så burde de gå ned bag i og hvis de gerne vil lave hygge-pussy-hippie pit, så burde de tage til Asking Alexandria eller Papa Roach koncert i stedet for. Tilbage til Broken Teeth. De gjorde det fint og fik sat lidt mere gang i sagerne, men alt i alt, så havde de ikke så meget at byde på, mest fordi folk ikke gad se dem. Bedømmelse: 63 Walls Of Jericho: Fitness Metal af bedste skuffe. Folk blev revet rundt I manegen af en meget oplagt front kvinde. Meget kan man sige om hende, men at hun kan finde ud af at tale med publikum, pumpe energi ud i fjæset på publikum og growle som en mand, er der vidst ingen tvivl om, i hvert fald ikke efter denne optræden. Folk fik et ordentligt los i røven for at have været så dovne og kedelige hele dagen, som også var fortjent. Det eneste negative ved deres optræden, eller det har nok mere noget at gøre med bandet, de manglede nyt materiale, sidste album kom på gaden i Det er ved at være for trivielt at høre på, men det er måske bare negativt for os der kender bandet og har set dem et par gange før. Bedømmelse: 92 Side 18

19 Så var det tid til The Psyke Project, men grundet jeg trængte til at skubbe noget lækkert halal slagtet kebab kød i fjæset (jeg elsker at pisse folk af) og jeg var efterhånden ved at være træt i ansigtet af al den musik. Det bliver sgu en lang dag med så meget musik, uden nogen rigtige pauser, det må de godt have ændret til næste år, for man blev nødt til at vælge noget fra, for at få lidt mere energi til resten af dagen. Der var dog en halv time i mellem de sidste 3 bands, det er bare lidt sent at få en pause når folk gerne vil se noget der og kan koncentrere sig lige så meget som en hamster på crack. Nå men videre Sick Of It All: Middelmådigheden og savlernes klapsalver vil ingen ende tage. Det var da meget fint med bevægelsen på scenen, som mest kom fra deres guitarist, men det blev for indstuderet og kedeligt i længden. Der var da nogle fine taler og nogle jokes, men men men, det er bare ikke nok for et band som skulle forestille at være et af hovednavnene. Publikum så dog ud til at kunne lide det, men de var også kun kommet for Misfits og Sick Of It All. Det var god nok underholdning, men som hovednavn burde de have givet den ekstra meget gas, for at vise de andre bands og publikum hvor skabet det skal stå. Det synes jeg bestemt ikke de gjorde. Wall Of Jericho havde vist SOIA hvor skabet var og piskede dem i den grad ind i det. Det var en tam omgang for et band, som faktisk har noget at sige. Bedømmelse: 73 Side 19

20 Misfits: Jeg vil virkelig gerne sige at det var årets oplevelse, det vil jeg gerne, men det var det bare ikke. Jeg har aldrig nogensinde været vidne til noget så miserabelt. Det var kedeligt og de gamle numre var næsten ikke eksisterende og blev spillet for hurtigt og forkert. Jeg vil da mene de har haft tid nok til at øve sange som Last Caress og Attittude igennem inden de skulle have spillet, det er kun små 30 år siden de blev skrevet. De nye numre fungerede ellers ubeklageligt, men som på pladen så var de kedelige. Jerry Only gjorde ellers sit for at gøre det mere intenst med hans bevægelser der passede godt til musikken, men det er bare ikke nok når hele salen bare står og venter på at høre numrene fra 80 erne. Det er ærgerligt for de mennesker der står på scenen og gør hvad de kan for at give en god koncert. Men samtidig er det enormt skidt af dem at de bliver ved, Misfits har ikke meget andet end Walk Among Us, Earth A.D. og American Psycho på cv et og det er sjovt nok hvad folk vil høre. De ville blive booket mange flere steder og ikke mindst tjene flere penge, hvis de lod vær med at skrive nyt materiale og så bare levede højt og helligt på 80 ernes storheds tid. Jeg gik også efter 40 minutter, hvor jeg har stået og tænkt for mig selv: De begynder snart med hit paraden og Det bliver pisse fedt lige om lidt i 30 minutter. Bedømmelse: The Devil's Rain 2. Vivid Red 3. Land of the Dead/Scream! 4. Hybrid Moments 5. Teenagers from Mars 6. Attitude 7. Some Kinda Hate 8. Curse of the Mummy's Hand 9. Dark Shadows 10. Jack the Ripper 11. Static Age 12. Abominable Dr. Phibes/American Psycho 13. Shining 14. Dig Up Her Bones 15. Kong at the Gates 16. The Forbidden Zone 17. Ghost of Frankenstein 18. I Turned Into a Martian 19. Skulls 20. Where Eagles Dare 21. Thirsty and Miserable (Black Flag) 22. Hatebreeders Eyes 24. We Are Descending Angel 26. Rise Above (Black Flag) 27. Die, Die My Darling Side 20