Udkast d Regulativ for kommunevandløb nr. 8 Skæring Bæk

Transkript

1 Udkast d Regulativ for kommunevandløb nr. 8 Skæring Bæk 1

2 2

3 Forord Regulativet danner retsgrundlag for administration af det offentlige vandløb Skæring Bæk. Det indeholder de specifikke beskrivelser og bestemmelser for Skæring Bæk. Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende, vedligeholdelse samt kommunens og bredejernes forpligtigelser samt rettigheder ved vandløbet, og er derfor af stor betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold som for miljøet i og ved vandløbet. Som bilag til regulativet for det offentlige vandløb, er lavet en redegørelse, der nærmere beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse og konsekvenser af regulativet. Der kan siden regulativets vedtagelse være fremkommet mindre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler herom, samt øvrige henvendelser vedrørende regulativet, kan rettes til: Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Miljø og Energi Grøndalsvej 1D 8260 Viby J 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for regulativet Betegnelse af vandløbet Vandløbets skikkelse og dimensioner Stationering og afmærkning Strækningsoversigt Dimensioner Bygværker, tilløb m.v Broer og overkørsler Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål Tilløb Restaureringsforanstaltninger og lignende Ledningsanlæg m.v Administrative bestemmelser Vandløbets vedligeholdelse Evt. særydelser i forbindelse med vedligeholdelsen Vedligeholdelse af bygværker Ombygning eller anbringelse af broer Ledningsanlæg m.v Beplantning og skyggegivende planter Bestemmelser om sejlads Bredejerforhold Ændring af vandløbet Beskadigelse af vandløbet Overkørsel ved nye tilløb og tilløb der reguleres Afmærkning langs vandløbet Udløb fra dræn og rør Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet m bræmmer Hegn og husdyrvanding Indvinding af vand fra vandløbet Tilførsel af faste stoffer m.v Akut fare Overtrædelse af bestemmelser i regulativet

5 8. Vandløbets vedligeholdelse Vedligeholdelsens udførelse Vedligeholdelsesgener Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse Tilsyn og kontrol Revision Regulativets ikrafttræden Bilag 1 Redegørelse Indledning Lov- og plangrundlag Vandområdeplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Naturbeskyttelsesloven Fredninger og Natura Kommuneplan Spildevandsplan Karakteristik af vandløb og opland Datagrundlag og databehandling Opmåling Oplandsafstrømning og tilledninger Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse Vandspejlsberegninger Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ Vedligeholdelse Konsekvenser af regulativrevisionen Bilag 2 Topografisk oplandskort Bilag 3 Oversigtskort med stationeringer Bilag 4 Illustration af kronekant*

6 6

7 1. Grundlaget for regulativet Skæring Bæk er optaget som kommunevandløb nr. 8 i Aarhus Kommune. Regulativet er udarbejdet med udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold i vandløbet og på baggrund af lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om vandløb (vandløbsloven) og Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er endvidere udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplaner. Dette regulativ for Skæring Bæk erstatter det tidligere regulativ fra 1995 samt fællesregulativ for kommunevandløb i Aarhus Kommune stadfæstet af Århus Amtsråd, Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter en samlet, åben strækning på m. Kommunevandløbet starter ved udløbet af en Ø60 cm ledning ved Sastrupvej i den vestlige del af Hjortshøj i skel mellem matrikel nr. 7000f Hjortshøj By, Hjortshøj og matrikel nr. 4fp Hjortshøj By, Hjortshøj. Herfra løber vandløbet i sydøstlig retning indtil udløbet i Kalø Vig. Det topografiske opland til Skæring Bæk er ca. 12,16 km 2 (Bilag 2). Vandløbets beliggenhed fremgår af Bilag Vandløbets skikkelse og dimensioner 3.1 Stationering og afmærkning Skæring Bæk er stationeret fra den øvre ende med begyndelsespunkt i station 0 ved udløbet af Ø60 cm ledningen i skel mellem matrikel nr. 7000f Hjortshøj By, Hjortshøj og matrikel nr. 4fp Hjortshøj By, Hjortshøj. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Koordinaterne for vandløbets begyndelsespunkt og slutpunkt fremgår af Tabel 1. Tabel 1 UTM32-koordinater for den regulativbeskrevne del af Skæring Bæk Øst [m] Nord [m] Begyndelsespunkt, rørudløb Tilløb Kankbølle Bæk Slutpunkt, udløb i Kalø Vig Strækningsoversigt Tabel 2 viser strækningsoversigten for vandløbet inddelt efter stationering og målsætning. 7

8 Tabel 2 Strækningsoversigt med målsætning Strækning Station Længde [m] Målsætning m God økologisk tilstand 3.3 Dimensioner Vandløbets dimensioner defineres som en vandføringsevnebestemt skikkelse. For vandløbet er der fastlagt en teoretisk skikkelse (Tabel 3) som, sammen med broer og rør (Tabel 4), danner grundlag for den regulativmæssige vandføringsevne. For at tilgodese vandløbets naturlige variation kan vandløbets aktuelle skikkelse være anderledes end den teoretiske skikkelse, men vandløbet skal mindst have en vandføringsevne svarende til vandføringsevnen i den teoretiske skikkelse inkl. broer og rør. Den regulativmæssige vandføringsevne er beskrevet ved en vandspejlskote beregnet ud fra den teoretiske vandløbsskikkelse, broer og rør, et fast manningtal samt to afstrømningsværdier. De to afstrømningsværdier er vinter medianmaksimum og årsmiddel. Ved kontrol af regulativets bestemmelser foretages en opmåling, hvor de faktiske tværsnitsforhold opmåles for en vandløbsstrækning. Vandspejlskoterne beregnes for den opmålte strækning og sammenlignes med de beregnede vandspejlskoter for den teoretiske skikkelse. Oprensning af vandløbet iværksættes når afvigelsen mellem de beregnede vandspejl i det opmålte og det regulativmæssige profil overskrider 20 cm under en eller begge afstrømningssituationer jf. afsnit 8.1. Ved kontrol af vandføringsevnen udføres beregningerne for den grødefri periode fra 1. januar til 30. april. For uddybning af ovenstående henvises til redegørelsesdelen (Bilag 1). Vandløbets stationering, samt bundkoter og dimensioner for den teoretiske skikkelse i den grødefri periode fremgår af Tabel 3. Alle koter er i DVR90. Tabel 3 Vandløbets teoretiske skikkelse Station [m] Bundkote [m] Anlæg Bundbredde [m] Fald [ ] Bemærkning 0 46,55 * * * Ø 60 rørudløb 22, ,75 1:2 0,5 * 13, ,75 * 16,0 8

9 305 42,03 * 20, ,47 * Broudløb, Virupvej 0, ,45 * 15, ,05 * Broudløb, privat 16, ,90 * 22, ,62 * 24, ,76 * 30, ,57 * 26, ,57 * 17, ,32 * 29, ,15 * 30, ,50 * 17, ,10 * 17, ,75 * 11, ,35 * 17, ,04 * 14, ,99 * 9, ,46 * 8, ,81 * 7, ,61 Broindløb Ø 140, * privat 10, ,35/11,35 * * Indløb sandfang 1:1 4, ,25/12,25 * * Udløb sandfang 9

10 3, ,61 * * 4, ,04 * 4, ,40 * 1:2 2, ,80 * 7, ,25 * 0, ,20 * 6, ,15 * * 4, ,62 * 6, ,42 * 5, ,74 * 1,0 9, ,02 * Tilløb Kankbølle Bæk Rørindløb Ø 120, privat Rørindløb Ø 125, Grenåvej ,72 9,7 Brønd sandkote, bundkote 3, ,85 1:1 Rørudløb Ø 125, * Skæring Havvej -52, ,37 * 1, ,04 * 6, ,55 Tilløb Ø40 cm fra * højre 8, ,83 Broindløb Ø 160, * privat 3, ,23 * * Broindløb Ø140+Ø100, Skæ- 10

11 ring Strandvej 0, ,23 * 1, ,40 1,2 * Broudløb Ø140+Ø100, Skæring Strandvej Broindløb Ø210, Aarhus Kommune ,40 0,0 Broudløb Ø210, Aarhus Kommune ,40 * * * Udløb i Kalø vig 4. Bygværker, tilløb m.v. 4.1 Broer og overkørsler I Tabel 4 er angivet samtlige broer og overkørsler over vandløbet. Tabel 4 Broer og overkørsler over vandløbet Station Type Vandløbsbund Rørbund Dimension Bemærkning [m] [m] [m] [cm] 30 Spang - - Vandløbets profil 316 Spang - - Vandløbets profil Gang/cykelbro ,47 Bro ,47 41,35 B:115, H: ,26 Bro ,05 41,05 B:80, H: Spang - - Vandløbets profil 668 Spang - - Vandløbets profil 683 Spang - - Vandløbets profil 703 Spang - - Vandløbets profil ,82 33,60 Rørbro ,67 33,55 Ø100 Virupvej Privat ,52 32,38 Bro ,48 32,26 B:100, H: Bro 30,83 30,60 B:125, H: , Spang - - Vandløbets profil Spang - - Vandløbets profil ,75 21,63 Rørbro ,63 21,37 Ø Rørbro 21,43 20,90 Ø140 Jernbane/Kankbøllevej Offentlig sti 11

12 ,35 20, Spang - - Vandløbets profil ,61 11,80 Rørbro ,55 11,74 Ø140 Dobb. profil ,55 11,54 Bundbr. 100 Anlæg 1:1 Rørbro Banketter ,43 11,36 Anlæg 1:0 Højde ,52 7,83 Rørbro ,49 7,78 Ø ,14 6,77 Rørbro ,11 6,73 Ø ,65 6,27 Rørbro ,63 6,24 Ø ,02 3,64 Rørbro ,20 2,76 Ø Spang - - Vandløbets profil Spang - - Vandløbets profil Spang - - Vandløbets profil Spang - - Vandløbets profil Privat Motorvej. Opmålt profil ca. Ø 450 cm Privat Privat Privat Grenåvej ,09 1,97 Bro ,05 1,91 B:170, H:105 Privat ,83 0,53 Rørbro ,81 0, Dobb. -0,23-0, rørbro -0,23-0, ,40-0,40 Rørbro ,40-0,40 Ø150 Privat Ø140+Ø100 Skæring Strandvej B: 210, H: 150 Offentligt strandareal 4.2 Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål Der findes ingen øvrige bygværker i Skæring Bæk. 4.3 Tilløb Ved opmålingen af vandløbet i 2015 er der registreret følgende tilløb (Tabel 5). Der kan være tilløb som ikke er registreret ved opmålingen. Tabel 5 Rørtilløb og åbne tilløb til vandløbet Station Type Dimension Udløbskote Tilløbside Bemærkning [m] [cm] 12

13 32 Rørtilløb Ø 20 46,07 Venstre 155 Rørtilløb Ø 20 44,25 Højre 341 Rørtilløb Ø 40 41,58 Venstre 367 Rørtilløb Ø 40 41,39 Venstre 489 Rørtilløb Ø 15 39,40 Højre 532 Åbent tilløb ,63 Venstre 737 Rørtilløb Ø 50 33,58 Højre 832 Rørtilløb Ø 8 31,56 Højre 898 Rørtilløb Ø 10 29,77 Venstre 914 Rørtilløb Ø 10 29,29 Højre Rørtilløb Ø 20 23,23 Højre Åbent tilløb 30 21,49 Venstre Rørtilløb Ø 22 20,43 Højre Rørtilløb Ø 8 17,83 Højre Åbent tilløb 40 15,63 Venstre Åbent tilløb 50 12,35 Højre Åbent tilløb ,61 Venstre Kankbølle Bæk Rørtilløb Ø 18 11,25 Venstre Rørtilløb Ø 11 10,00 Højre Åbent tilløb 100 9,87 Højre Rørtilløb Ø 32 9,37 Venstre Rørtilløb Ø 16 7,48 Højre Rørtilløb Ø 11 7,18 Venstre Rørtilløb Ø 9 7,15 Højre Rørtilløb Ø 9 6,94 Højre Rørtilløb Ø 15 6,94 Højre Rørtilløb Ø 11 6,86 Højre Rørtilløb Ø 15 6,76 Højre Rørtilløb Ø 20 6,03 Højre Åbent tilløb 80 5,73 Venstre Rørtilløb Ø 8 5,28 Venstre Rørtilløb Ø 15 5,08 Højre Rørtilløb Ø 25 5,02 Højre Rørtilløb Ø 40 4,75 Højre Rørtilløb Ø 15 4,68 Venstre Rørtilløb Ø 20 4,21 Venstre Rørtilløb Ø 25 4,04 Højre Rørtilløb Ø 25 4,04 Venstre Rørtilløb Ø 30 3,72 Venstre Dræntilløb i brønd Rørtilløb Ø 15 3,72 Venstre Dræntilløb i brønd Rørtilløb Ø 10 3,15 Venstre Rørtilløb Ø 10 3,14 Højre Rørtilløb Ø 11 3,14 Højre Rørtilløb Ø 80 3,10 Venstre 13

14 4.281 Rørtilløb Ø 8 2,84 Venstre Rørtilløb Ø 40 2,57 Højre Rørtilløb Ø 15 1,10 Højre Rørtilløb Ø 10 1,99 Venstre Rørtilløb Ø 25 1,63 Højre Rørtilløb Ø 13 1,33 Højre Rørtilløb Ø 100 0,77 Venstre Rørtilløb Ø 70-0,15 Højre Rørtilløb Ø 18-0,20 Venstre 4.4 Restaureringsforanstaltninger og lignende I Skæring Bæk er der registreret to restaureringsprojekter. På strækningen ca. st m blev en 53 meter rørlagt strækning åbnet og genslynget til en 92 m strækning i maj og juni Under Virupvej blev den eksisterende stenkiste forlænget med 3 m, og nedstrøms Virupvej blev et styrt udjævnet, og vandløbet blev genslynget 80 meter. På strækningen ca. st m blev der den 17. august 2011 givet tilladelse til at restaurere en ca. 1 km lang strækning af vandløbet ved at udjævne faldet på den øverste strækning og hæve vandløbet til terræn, og genslynge det på den nederste strækning. På hele strækningen er der udlagt gydegrus på egnede steder. 4.5 Ledningsanlæg m.v. Ved forespørgsel kan vandløbsmyndigheden oplyse om godkendte krydsninger af vandløbet. For yderligere oplysninger om eksisterende ledningsanlæg under vandløbet, henvises til Ledningsejerregistret (LER). 5. Administrative bestemmelser Vandløbet administreres af Aarhus Kommune. 5.1 Vandløbets vedligeholdelse Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes sådan, at de for vandløbet fastsatte dimensioner overholdes, jf. afsnit 3.3 og 8. For rørlagte strækninger gælder endvidere, at vedligeholdelse, men ikke fornyelse (hel eller delvis), påhviler Aarhus Kommune. 5.2 Evt. særydelser i forbindelse med vedligeholdelsen Der er ikke særydelser, der skal tages højde for i forbindelse med vedligeholdelsen. 5.3 Vedligeholdelse af bygværker Vedligeholdelse af bygværker, såsom broer, overkørsler, stemmeværker, støttemure, private kantsikringer m.v., påhviler de respektive ejere og brugere på en sådan måde, at bygværkers skikkelse og dimension ikke ændres. 14

15 Ejerne af bygværkerne har desuden pligt til at optage den slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværkerne. 5.4 Ombygning eller anbringelse af broer Ombygning eller anbringelse af broer og bygværker må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Se i øvrigt regulativets punkt 7.2 og Ledningsanlæg m.v. Rørledninger, kabler m.v. i vandløbet må ikke etableres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. 5.6 Beplantning og skyggegivende planter Af hensyn til deres grødebegrænsende virkning bevares eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløbet. Beplantning inden for en afstand af 2 m fra vandløbets øverste kant må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan, efter aftale med bredejer, foretage supplerende beplantning langs vandløbet med henblik på at begrænse grødevæksten. 6. Bestemmelser om sejlads Det er ikke tilladt at sejle på vandløbet. Undtaget for ovenstående er vandløbsmyndighedens ret til sejlads i forbindelse med undersøgelser, vedligeholdelse, tilsyn og lignende. 7. Bredejerforhold 7.1 Ændring af vandløbet Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse bortlede vand fra vandløbet, forandre vandstanden i vandløbet eller hindre vandets frie løb. Regulering, herunder rørlægning af vandløbet, må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Ingen må uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage foranstaltninger ved vandløbet med anlæg, som strider imod bestemmelserne i dette regulativ, vandløbsloven eller anden lovgivning. 7.2 Beskadigelse af vandløbet Hvis vandløbet, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges, eller der foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan vandløbsmyndigheden give påbud om at genoprette den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning. 7.3 Overkørsel ved nye tilløb og tilløb der reguleres 15

16 Nye tilløb og tilløb, der reguleres, kan kræves forsynet med en 5 m bred overkørsel ved udløbet til brug ved transport af materiel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. 7.4 Afmærkning langs vandløbet Afmærkninger langs vandløbet (f.eks. skalapæle og målestationer) må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den for beskadigelsen eller fjernelsen ansvarlige pligtig til at bekoste retableringen. 7.5 Udløb fra dræn og rør Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger, brink og bund. Nye drænudløb skal placeres så højt som muligt og i en højde på mindst 20 cm over bundkoten angivet i Tabel 3. Udførelse af andre rørledninger må kun ske efter forud indhentet godkendelse fra vandløbsmyndigheden. 7.6 Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde Ejere og brugere af de ejendomme, som grænser til vandløbet, skal tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbet. Arbejdsbæltet bliver normalt ikke over 8 m bredt fra vandløbets øverste kant. 7.7 Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger, påfyldninger og lignende må ikke uden vandløbsmyndighedens godkendelse anbringes nærmere øverste vandløbskant end 8 m. Undtaget herfra er beplantning, der efter kommunens beslutning og efter aftale med bredejer, etableres eller bevares af hensyn til den grødebegrænsende virkning m bræmmer I landzone skal en bræmme på 2 m fra hver af vandløbets øverste kanter friholdes for dyrkning og jordbehandling. Bræmmer betragtes som en del af vandløbet. I tvivlstilfælde fastsætter vandløbsmyndigheden den øverste vandløbskant. På bræmmerne må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet og tilsynets færdsel. I bilag 4 er princippet for afsætning af vandløbets øverste kant (kronekanten) illustreret. 7.9 Hegn og husdyrvanding Benyttes de tilgrænsende arealer til afgræsning af løsgående husdyr, skal der som udgangspunkt sættes hegn langs med og i en afstand på mindst 2 m fra øverste vandløbskant. Efter en konkret vurdering kan vandløbsmyndigheden dog meddele dispensation fra ovenstående. Ejeren skal fjerne 16

17 hegn med 1 uges varsel efter tilsynets meddelelse om, at det er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Husdyr, der går langs vandløbet, kan uden vandløbsmyndighedens tilladelse vandes med vand fra mulepumper eller med oppumpet vand til drikkekar og lignende. Såfremt husdyrene skal have fri adgang til at drikke fra vandløbet kræver dette, at der indrettes et vandingssted ved vandløbet, som indrettes så brinker og vandløb ikke trædes i stykker. Etablering af et vandingssted kræver vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan vejlede i indretning af vandingssted, hvis det er praktisk muligt at etablere Indvinding af vand fra vandløbet Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse indvinde vand fra vandløbet, dog undtaget husdyrvanding jf. afsnit Tilførsel af faste stoffer m.v. Inden for vandløbsarealet må der ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, okkerholdigt drænspulevand, eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. miljøbeskyttelseslovens Akut fare Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning Overtrædelse af bestemmelser i regulativet Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde. 8. Vandløbets vedligeholdelse 8.1 Vedligeholdelsens udførelse Aarhus Kommune er ansvarlig for vandløbets vedligeholdelse. Kommunen har besluttet, at vandløbet skal vedligeholdes sådan, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, som miljømålene stiller hertil. I konsekvens heraf skal vandløbet vedligeholdes efter følgende bestemmelser: GENERELT FOR HELE VANDLØBET 1. På strækninger hvor der skæres grøde, skæres grøden i en eller flere strømrender og således, at der i vandløbet bibeholdes grødeøer eller grødebræmmer af varierende størrelse. 2. Grødeskæring skal udføres manuelt. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæringen foretages med maskine. 3. Den afskårne, frit drivende grøde i vandløbet skal optages og føres på land. 17

18 4. Nedskred, nedfaldne grene og andet, der måtte hindre vandets frie løb i strømrenden, optages kun efter vandløbsmyndighedens konkrete vurdering. Der må ikke foretages opgravning, medmindre særlige forhold taler for det. 5. Oprensning af sandbanker og andre aflejringer foretages, hvor det er påkrævet for overholdelse af den regulativmæssige vandføringsevne. Oprensning foretages kun, når den regulativmæssige vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet med mere end 20 cm ved en eller begge kontrolafstrømninger (årsmiddel og vinter median maksimum). Tabel 6 Strækningsoversigt for vandløbsvedligeholdelse St Station Termin Hyppighed Strømrendebredde Metode St juli 30. september 1 gang årligt 0,4 Manuelt St ,8 St ,0 6. Aflejringer i vandløbet ud for drænudløb, hvis udmunding ligger mere end 20 cm over bundkoten angivet i Tabel 3, vil efter anmodning blive fjernet ved vandløbets vedligeholdelse, jf. punkt 5. Hvis vandløbet naturligt flytter sig væk fra eller tættere på dræn eller rørudløb, er det bredejers ansvar at afkorte eller forlænge rørledningen således, at røret munder ud i kanten af vandløbet eller via faskine i brinken. 7. Grus- og stenbund skal bevares. 8. Kantvegetationen beskæres ikke. 8.2 Vedligeholdelsesgener Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet. 8.3 Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld Oprenset grøde og fyld, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, er ejere og brugere af de tilstødende jorder pligtige til at fjerne mindst 2 m fra vandløbets øverste kant og sprede i et højst 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne fylden, kan vandløbsmyndigheden 2 uger efter, at ejeren eller brugeren har modtaget skriftlig varsel herom, lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 8.4 Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse 18

19 Bredejere eller andre med interesse i vandløbet, der finder dets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden. 9. Tilsyn og kontrol Tilsyn med vandløbet føres af Aarhus Kommune. Bredejere, organisationer eller andre, der har ønske om at deltage i tilsynet, kan træffe aftale herom ved henvendelse til vandløbsmyndigheden. Senest ved næste regulativrevision skal den fastsatte vandføringsevne kontrolleres. Vandløbsmyndighederne fastlægger metode og omfang jf. afsnit Revision Dette regulativ skal senest optages til revision efter 10 år fra dato for regulativets ikrafttræden. 11. Regulativets ikrafttræden Nærværende regulativ er en revision af regulativet for Skæring Bæk fra Revisionen er foretaget xx 2016 på grundlag af og erstatter regulativ for Skæring Bæk fra Regulativet har været fremlagt til gennemsyn med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag i perioden fra xxx til xxx. Regulativet er vedtaget den xxx, og træder i kraft fra denne dato. Underskrift 19

20 Bilag 1 Redegørelse 1. Indledning Redegørelsen beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativrevisionen og regulativets udarbejdelse, og hvilke bestemmelser der er blevet ændret. Endvidere redegøres der for konsekvenserne af de ændrede bestemmelser i regulativet. Redegørelsen er udarbejdet efter gældende vandløbslov. Vandløbslovens 1 fastslår, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Disse bestemmelser har som konsekvens, at reglerne om vandløbets anvendelse ikke fastsættes ud fra individuelle interesser, men ud fra en konkret afvejning af alle interesser der er knyttet til vandløbet, herunder afvanding, miljøhensyn, vandindvinding mm. Denne afvejning har dannet grundlag for revision af regulativet. 2. Lov- og plangrundlag Regulativet er revideret på baggrund af vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 og bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. 2.1 Vandområdeplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Der er i vandområdeplanen (vandplan II) opstillet miljømål for de danske vandløb. Herigennem stilles der krav til vandløbenes kemiske og økologiske tilstand. Alle vandløb skal som udgangspunkt opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand er udtrykt ved Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI), som mindst skal være 5 på en skala fra 1-7, hvor 7 er den højeste værdi og findes i vandløb, der stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Vandløbets faunaklasse bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1, er der kun meget forureningstolerante smådyr tilstede, mens der ved faunaklasse 7 er en meget varieret smådyrsfauna med mange arter der stiller store krav til iltkoncentration og gode fysiske forhold i vandløbet. Hvor data er tilgængeligt vurderes vandløbene desuden ved de to kvalitetsparametre Fisk og Planter. I den gældende Vandområdeplan for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt ( ), er der for Skæring Bæk fastsat miljømål om god økologisk tilstand inden Jævnfør vandområdeplanen for Hovedopland 1.7 Århus Bugt er der registreret data for smådyrsfaunaen og fisk i Skæring Bæk og her er tilstanden god for smådyr men kun moderat og ringe for fisk. Vandløbet opnår dermed ikke målopfyldelse. 2.2 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for en række naturtyper, herunder vandløb. Naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre et alsidig dyre- og planteliv i bl.a. vandløbene. 20

21 Skæring Bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet løber langs arealer, hvor der ligger mindre søer, som ligeledes er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. 2.3 Fredninger og Natura2000 Skæring Bæk er ikke beliggende i et internationalt beskyttet Natura2000 område, men en del af vandløbet ligger inden for det fredede område Skæring Strand. Det nærmeste Natura2000 område udgøres af H230 Kaløskovene og Kaløvig, som er beliggende ca. 11 km øst-nordøst for Skæring Bæk. H230 Kaløskovene og Kaløvig er ikke beliggende i oplandet til Skæring Bæk, og som følge af afstanden, vil vandløbet under de regulativmæssige bestemmelser ikke give anledning til ændring i grundvandsstand samt de hydrologiske forhold i habitatområdet, heller ikke ved ekstreme vandføringer. Det samme gør sig gældende for det nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 30 Kysing Fjord, som er beliggende ca. 23 km syd for Skæring Bæk. 2.4 Kommuneplan Der er ikke angivet særlige retningslinjer knyttet til Skæring Bæk i Kommuneplan Spildevandsplan Der er ikke angivet særlige forhold der omfatter Skæring Bæk i Spildevandsplan for Aarhus Kommune. 3. Karakteristik af vandløb og opland Skæring Bæk løber langs store dele af sit forløb i det åbne land, langs dyrkede landbrugsarealer. Flere steder har bækken karakter af et fint vandløb med slyngninger og gruset bund, mens den få steder er mere kanaliseret. Faldet ned gennem vandløbet varierer fra ca Arealanvendelsen i Skæring Bæks opland fremgår af Tabel 7. Tabel 7 Arealanvendelse i oplandet Arealanvendelse Beregnet areal [km 2 ] Dækning [%] Befæstede arealer 2,32 19,11 Natur og skov 1,00 8,26 Landbrug 8,68 71,40 Vandløb og søer 0,07 0,55 Andet 0,08 0,67 Sum 12, Datagrundlag og databehandling 21

22 4.1 Opmåling Vandløbet er opmålt i efteråret/vinteren 2015 i den grødefri periode. Der er generelt opmålt tværsnitsprofiler for ca. hver 60 meter. Desuden er der opmålt tværprofiler før og efter alle broer og rørunderføringer samt ved væsentlige ændringer i vandløbets profil. I alt er der opmålt 84 tværprofiler, 5 broer, 47 rørtilløb, 12 rørbroer, 1 sandfang og 7 åbne tilløb. Dertil kommer 877 mellempunkter, hvor bundkoten er blevet opmålt. Opmålingen er foretaget i højdesystemet DVR Oplandsafstrømning og tilledninger Dette er et regulativ, hvor vandløbets dimensioner defineres ud fra en vandføringsevnebestemt skikkelse. Oplandsafstrømninger og evt. tilledninger har betydning for beregning af vandløbets vandføringsevne og dertil hørende vandspejl. Størrelsen på det tilknyttede opland til vandløbet er baseret på topografisk analyse, og det er således størrelsen af det topografiske opland, der er anvendt i forbindelse med bestemmelse af de karakteristiske afstrømningsværdier. Oplandsstørrelsen til vandløbet fremgår af Tabel 8. Tabel 8 Oplandsstørrelser Station [m] Areal [km 2 ] Bemærkninger 0 3,55 Rørudløb ,98 Opstrøms Kankbølle bæk ,67 Nedstrøms Kankbølle bæk , ,16 Udløb i Kalø Vig De karakteristiske afstrømninger for vandløbene i Aarhus Bugt systemet er udarbejdet på baggrund af data fra perioden fra målestation Jernbanebroen i Egå. De karakteristiske afstrømninger i Skæring Bæk er fastsat iht. QQ-korrelation med enkeltmålinger foretaget i vandløbet (stednr ). Der forekommer en udmærket relation imellem måledataene, hvilket indikerer en ensartet og sammenlignelig oplandskarakteristik. Ud fra tidsserieanalyse og oplandsvægtning af døgnmiddel vandføringsdata fra denne målestation, er følgende oplandskarakteristiske afstrømningsværdier bestemt for vandløbet (Tabel 9): Tabel 9 Karakteristiske afstrømninger Station Årsmiddel Vintermedianmaksimum 22

23 [m] [l/s/km 2 ] [l/s/km 2 ] Årsmiddel er beregnet som ((5 x sommermiddel + 7 x vintermiddel)/12) for hele tidsseriens udstrækning. Vinter medianmaksimum er den afstrømning, som vinterperiodens største døgnmiddelafstrømning overstiger hvert andet år, over hele tidsseriens udstrækning. 4.3 Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse I forbindelse med regulativrevisionen, er der foretaget en opmåling af vandløbet i 2015 (afsnit 4.1) for at redegøre for de faktiske forhold i Skæring Bæk. Bestemmelserne i regulativet er udformet, så de sikrer afledningen af vand samtidig med, at den natur- og miljømæssige tilstand ikke forringes. Med fastsættelsen af krav til en vandføringsevne og ikke et bestemt profil sikres, at vandløbets profil uhindret kan ændre sig, når den regulativmæssige vandføringsevne er tilgodeset. Vandføringsevnen defineres som den mængde vand vandløbet kan føre per tidsenhed ved en given vandspejlskote og danner grundlag for vandspejlsberegningerne i næste afsnit. Det har den konsekvens, at der på en vandløbsstrækning kan accepteres lokale indsnævringer eller aflejringer, så længe disse ikke giver anledning til en forringet vandføringsevne (Figur 4-1). Derved kan de naturlige vandløbsprocesser med erosion af bund og brinker, materialetransport og aflejring forløbe, så længe kravene til vandføringsevnen er overholdt. Disse processer er medvirkende til at skabe gode fysiske forhold i vandløbet, hvilket er en forudsætning for en god miljømæssig tilstand. Med denne metode til fastsættelse af vandløbets dimensioner tages der hensyn til både de afvandings- og de miljømæssige interesser ved vandløbet. Figur 4-1 Ved en vandføringsevne forstås den mængde vand, vandløbet kan føre pr. tidsenhed ved en given vandspejlskote. Ovenstående principskitser viser, at vandføringsevnen (illustreret ved vandstanden) godt kan være til stede, selvom en del af tværsnitsarealet er fyldt op af aflejringer. Vandløbets fysiske forhold er i regulativet beskrevet ved brug af en teoretisk skikkelse. Skikkelsen svarer til den geometriske skikkelse i det oprindelige regulativ fra

24 Med baggrund i den geometriske skikkelse, angivet i regulativet fra 1995, er der foretaget beregninger af vandløbets vandføringsevne. For steder hvor der er sket væsentlige fysiske ændringer (hovedsageligt grundet anlægsarbejde), er der taget udgangspunkt i godkendelser eller opmålinger, hvis ikke anden data har været tilgængelig. Dimensioner for broer og rør er i nærværende regulativ beskrevet på baggrund af regulativet fra 1995, med mindre der er foretaget anlægstekniske ændringer ved disse. 4.4 Vandspejlsberegninger Vandløbets vandføringsevne beregnes i form af vandspejlsberegninger med den stationære strømningsmodel VASP. Den regulativmæssige vandføringsevne defineres som de vandspejlsforløb, der beregningsmæssigt optræder ved den teoretiske skikkelse og det angivne manningtal i to forskellige afstrømnings situationer. Der beregnes et vandspejlsforløb for hhv. årsmiddel afstrømning og for vinter medianmaksimum afstrømning. I beregningerne indgår også broer og overkørsler angivet i Tabel 4. De to valgte afstrømningssituationer repræsenterer hhv. en ekstrem situation (vinter median maksimum afstrømning) samt en hyppigt forekommende situation i løbet af året (årsmiddel afstrømning). De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter manningformlen, med anvendelse af modstandsradius. Manningtallet, der indgår i formlen, udtrykker vandløbets ruhed. Et stort manningtal svarer til en lille ruhed og dermed større vandføringsevne for et givent fald og tværprofil. Manningtallet anvendt i vandspejlsberegningerne er baseret på vinterperioden, hvor grødevæksten er minimal. Manningtallet er fastsat til 12 for hele forløbet, da Skæring Bæk flere steder ligger terrænnært med mange sten og mindre øer i vandløbet, hvilket giver et meget varierende forløb. Se i øvrigt notat til Naturstyrelsen 23. August 2012: Metodebeskrivelse for vurdering af konsekvenser for vandløbsnære arealer i forbindelse med ændret vedligeholdelse af vandløb Bilag B: Valg af Manningtal. For rørlagte strækninger og broer er Manningtallet sat til 60. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt kravene til vandløbets vandføringsevne er opfyldt, gennemføres en opmåling af hele eller dele af vandløbet. Med baggrund i opmålingen gennemføres vandspejlsberegninger, som angivet ovenfor, med henblik på at fastlægge om den regulativmæssige vandføringsevne er til stede. Det er vandløbsmyndigheden, der vurderer behovet for og iværksætter en evt. opmåling. I det tidligere regulativ fremgår det ikke specifikt hvornår der iværksættes oprensning. Det vurderes, at der foretages oprensning når den regulativmæssige vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet ved årsmiddelvandføring eller vinter median maksimum på mere end 20 cm. 4.5 Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ 24

25 Siden vedtagelsen af det forrige regulativ er der sket følgende ændringer i vandløbet: 1. Ø60 cm rørudløb i st. 0 er ændret i bundkoten fra 46,55 m til 46,52 m jf opmålingen. 2. Spang indsat i st. 30 jf opmålingen. 3. Vandløbsstrækningen mellem st (ca. 92 m opstrøms Virupvej i Hjortshøj) er restaureret i 2015 med en genåbning og genslyngning og en gang/cykelbro er etableret. Vandløbets skikkelse er fastsat med en bundbredde på 0,5 m og et anlæg på 1:2. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 35 med en bundkote på 45,75 m. - Det geometriske profil defineret i det foregående i gl st. 273, er fjernet da det ikke beskriver vandløbet i dets nye forløb. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 260 med en bundkote på 42,75 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 305 med en bundkote på 42,03 m. - Ø50 cm rørføringen i mellem st (gl st ) ændres til en bro ved Virupvej. Det nye broprofil indsættes med dimensionerne B: 1,15 m, H: 0,70 m og bundkote i (indløb/udløb) 41,47/41,35 m jf. en opmåling i Et nyt geometrisk profil indsættes i st. 332 (gl st. 320) med en bundkote i 41,47 tilsvarende rørudløbet i gl st. 320, som er beskrevet i det foregående regulativ. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 360 med en bundkote på 41,45 m. 4. Et styrt nedstrøms broudløbet i st. 385 (gl st. 366) er udjævnet i et restaureringsprojekt i 2015 og Skæring Bæk er genslynget ca. 80 meter nedstrøms herfra. 5. Strækningen mellem st. 385 og st (gl st ) blev i foregående regulativ henlagt som naturligt vandløb, hvorfor der ikke blev fastsat bestemmelser for dets dimensioner. En teoretisk skikkelse er defineret på denne strækning ud fra en opmåling i Vandløbets dimensioner er på strækningen fastsat med en bundbredde på 0,5 m og et anlæg på 1:2. Der er indsat 16 geometriske profiler på strækningen. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 520 med en bundkote på 38,90 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 622 med en bundkote på 36,62 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 698 med en bundkote på 34,76 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 737 med en bundkote på 33,57 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 775 med en bundkote på 32,57 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 778 med en bundkote på 32,50 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 846 med en bundkote på 31,32 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 885 med en bundkote på 30,15 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 940 med en bundkote på 28,50 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 27,00 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 21,75 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 21,35 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 19,04 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 16,99 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 15,46 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 13,81 m. 25

26 6. Spang indsat i st. 572 jf opmålingen. 7. Spang indsat i st. 668 jf opmålingen. 8. Spang indsat i st. 683 jf opmålingen. 9. Spang indsat i st. 703 jf opmålingen. 10. Rørbro i st (gl st ) jf opmålingen. Bundkoter i (indløb/udløb) er ændret fra 33,65/33,58 m til 33,60/33,55 m. 11. Ny bro indsat i st med dimensionerne B: 1,00 m / H: 0,60 m svarende til udløbet jf opmålingen. Indløbet har en højde på ca. 75 cm. 12. Bro i st (gl st ) jf opmålingen. Dimensioner er ændret fra B: 1,25 m / H: 2,00 n til B: 1,25 m / H: 1,75 m svarende til dimensioner på udløb. 13. Spang indsat i st. 979 jf opmålingen. 14. Spang indsat i st jf opmålingen. 15. Rørbro i st (gl st ) jf opmålingen. Bundkoter i (indløb/udløb) er ændret fra 21,43/21,38 m til 21,63/21,37 m. 16. Rørbro i st (gl st ) jf opmålingen. Bundkoter i (indløb/udløb) er ændret fra 20,97/20,83 m til 20,90/20,79 m. Der er foretaget en udskiftning af røret, og dimension ændret fra Ø60 cm til Ø 140 cm. 17. Spang indsat i st jf opmålingen. 18. Rørbro opstrøms sandfang i st (gl st ). Bundkoter i (indløb/udløb) er ændret fra 12,61/12,46 m til 11,80/11,74 m. Der er foretaget en udskiftning af røret, og dimension ændret fra Ø60 cm til Ø 140 cm jf opmålingen. 19. Sandfang indsat fra st til st Indsat som 100 cm under opmålt bund, 5 meters bundbredde og 1:1 anlæg på baggrund af opmålingen. 2 nye geometriske profiler er indsat for hhv. indløb og udløb på baggrund af den interpolerede bundkote mellem den forog bagvedliggende profiler i hhv. 12,35 og 12,25 m. 20. Skæring Bæk blev omlagt i forbindelse med byggeriet af Djurslandsmotorvejen i perioden Følgende ændringer er foretaget i mellem st og st : - Rørbro i mellem gl st er fjernet. - Rørbro i mellem gl st er fjernet. - Geometrisk profil i gl st er fjernet. - Geometrisk profil i gl st er fjernet. - Geometrisk profil i gl st er fjernet. - Ny AMCO-bro i mellem st er defineret, beskrivende forløbet under Djurslandsmotorvejen. Jf. vandsynsprotokollen for motorvejsbyggeriet er underføringen defineret med en bundbredde på 1 m og 1,5 meters faunapassage ved begge banketter. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 11,61 m. Profilet er indsat iht. vandsynsprotokollens bestemmelser for ændret bundbredde, hvor denne ved tilløbet af Kankbølle Bæk opjusteres til 1 meter. 21. Restaurering af vandløbsstrækningen fra gl st i Vandløbet er på denne strækning lagt om i forbindelse med motorvejsbyggeriet i De gamle statio- 26

27 ner kan derfor ikke længere genfindes, men strækningen svarer til det nye regulativ til st Geometrisk profil i gl st er fjernet. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 11,04 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 9,40 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 8,80 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 8,25 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 8,20 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 7,15 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 6,62 m. 22. Ø120 cm rørbro etableret i mellem st i perioden med et indløb/udløb i kote 7,83/7,78 m jf opmålingen. 23. Ø120 cm rørbro etableret i mellem st i perioden med et indløb/udløb i kote 6,77/6,73m jf opmålingen. 24. Rørbro i mellem st (gl st ) jf opmålingen. Bundkoter i (indløb/udløb) er ændret fra 6,31/6,35 m til 6,27/6,24 m. Der er foretaget en udskiftning af røret, og dimension ændret fra Ø 90 cm til Ø 100 cm. 25. Ved sammenligning af 1995-regulativ med opmåling fra 1992 vurderes den dimensionsbeskrevne strækning mellem st og st at have en meget upræcis beskrivelse af vandløbsbunden. Der er indsat 3 geometriske profiler på strækningen. Begge er defineret med en bundbredde på 1 meter og et anlæg på 1:1, iht. de geometriske profiler opstrøms. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st (gl st ) med en bundkote på 5,42 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st (gl st ) med en bundkote på 4,74 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st (gl st ) med en bundkote på 3,09 m. 26. En rørbro er opmålt i mellem st (gl st ) under Grenåvej i 1992-opmålingen som ikke beskrives i det foregående regulativ. Denne er indført jf opmålingen i (indløb/udløb) kote 4,07/3,25 m, med en rørdimension på Ø125 cm. - Ø150 cm Brønd med to rørtilløb indsat i st jf opmålingen. Indløb og udløb fra brønden er i bundkote 3,27/3,26 m. 27. Ved udløbet fra rørstrækningen under Grenåvej i st , er der udlagt grus for at forbedre faunapassagen igennem røret. Denne grusbanke er ikke repræsenteret i regulativet. Følgende ændringer foretages på strækningen umiddelbart efter rørudløbet. - Det geometriske profil i st ved rørudløbet sænkes til kote 2,85 m fra 3,20 n for at eftervise de faktiske bundforhold umiddelbart efter rørudløbet. - Et nyt geometrisk profil i st er defineret i st i kote 3,37 m for at eftervise den grusbanke som forekommer. 28. Spang indsat i st jf opmålingen. 29. Spang indsat i st jf opmålingen. 27

28 30. Spang indsat i st jf opmålingen. 31. Spang indsat i st jf opmålingen. 32. Ny bro indsat i st med dimensionerne B: 1,70 m / H: 1,05 m jf opmålingen. Bundkote i (indløb/udløb) er fastsat til 1,97/1,91 m. 33. En rørbro er opmålt i mellem st (gl st ) under Skæring Strandvej i 1992-opmålingen som ikke beskrives i det foregående regulativ. Denne er indført jf opmålingen i (indløb/udløb) kote -0,29/-0,26 m. Rørføringen er lavet med dobbeltrør Ø130/100 cm. 34. Ny AMCO bro i mellem st (gl st ) jf opmålingen. Bundkoten ændret fra (indløb/udløb) kote -0,40/-0,42 m til -0,97/-0,97 m. Broen indføres med dimensionerne H: 1,5 m / B: 2,1 m. 35. Strækningen mellem st og st (gl st ) blev i foregående regulativ henlagt som naturligt vandløb, hvorfor der ikke blev fastsat bestemmelser for dets dimensioner. En teoretisk skikkelse er defineret på denne strækning ud fra en opmåling i Vandløbets dimensioner er på strækningen fastsat med en bundbredde på 0,5 m og et anlæg på 1:2. Der er indsat 2 geometriske profiler på strækningen. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 0,40 m. - Et nyt geometrisk profil er defineret i st med en bundkote på 0,40 m. - Det er i det dette regulativ valgt at afskære vandløbet ved udløbet til strandvolden i st Stranden og strandvolden ændres så meget og så ofte, at det ikke giver nogen praktisk mening at dimensionere vandløbet heri åbne tilløb og 46 rørtilløb er indsat jf opmålingen. 5. Vedligeholdelse Der er ikke foretaget ændringer i vedligeholdelsespraksis for vandløbet. 6. Konsekvenser af regulativrevisionen Revisionen af regulativet indebærer ikke ændring af vandløbets regulativmæssige vandføringsevne eller vedligeholdelse. 28

29 Bilag 2 Topografisk oplandskort 29

30 Bilag 3 Oversigtskort med stationeringer 30

31 Bilag 4 Illustration af kronekant* *Udlægning af 2 m bræmmer, Miljøministeriet,