Udviklingsprogrammer 2003/2004. En informationspjece til lærere og ledelser om: Grøn skole og institution i København

Transkript

1 Udviklingsprogrammer 2003/2004 En informationspjece til lærere og ledelser om: Grøn skole og institution i København

2 Programgruppe Programledelse: Per Quaade, Bæredygtig udvikling, Lars Theilgaard, B/U-område Syd, Programgruppe: Henrik Gretoft, Bæredygtig Udvikling Torben Holde, Center for Informatik Gitte Holm, Skole- og Institutionsudvikling Jan Michelsen, Skole- og Institutionsudvikling Helle Rodenberg, Center for Undervisningsmidler Jesper Steenberg, Miljøtjenesten Programmets hjemmeside:

3 Velkommen til et fælles skole- og institutionstilbud med individuelt præg Udviklingsprogrammerne fokuserer på udviklingsarbejde i tæt tilknytning til efteruddannelse og netværksarbejde. I vurderingen af ansøgninger til udviklingsprogrammerne vil vi lægge vægt på de involverede læreres og pædagogers vilje, lyst og konkrete muligheder for at bruge udviklingsprogrammerne som støtte til skolens og institutionens arbejde med elementer af det enkelte programs indhold. Når I skriver jeres ansøgning, er det vigtigt at I beskriver i skemaet, hvordan I vil skabe sammenhæng mellem skolens/institutionens generelle udviklingsplan og det ansøgte program, og hvordan I ser indholdet i jeres udviklingsprojekt som en del af udviklingsprogrammets indhold. Af hensyn til bedømmelsen er det vigtigt, at I tilkendegiver, hvordan I bidrager med ressourcer til jeres del af udviklingsprogrammet i forbindelse med netværksarbejde og udviklingsarbejde internt, netværksarbejde eksternt, intern evaluering af eget projekt, efteruddannelse og evt. andre tidskrævende elementer af det samlede program. For skolernes vedkommende skal det nævnes, at udviklingsprogrammerne er organiseret på en måde, som giver skolerne mulighed for at anvende lærernes udviklingstid til arbejdet med eget udviklingsprojekt og til skolens interne netværksarbejde og evaluering. Tilsvarende kan fritidshjemmene anvende den tid de har til andet arbejde. Ansøgningerne vil blive behandlet af den enkelte programledelse. De fremsender en indstilling til et tværgående forum, som foretager den endelige udvælgelse. Brug pjecen og kontakt os, hvis I har brug for mere. Vi glæder os til samarbejdet og til at modtage jeres ansøgninger. Med venlig hilsen Dorrit Christensen Udviklingschef

4 Hvorfor? Der er mange gode grunde til at arbejde med bæredygtig udvikling. Det er besluttet på såvel internationalt, nationalt som kommunalt niveau at tankerne om bæredygtig udvikling skal være fundamentet for vort samfunds udvikling. Københavns kommune gør sig mange anstrengelser for at sikre en udvikling i retning af bæredygtighed både ved at arbejde med opstilling af langsigtede målsætninger inden for miljøområdet og gennem konkrete tiltag som f.eks. miljøcertificering og indførelse af økologisk mad. Vedrørende miljø- og naturundervisning har Rådet for bæredygtig udvikling i København formuleret en række mål og visioner, f.eks. at alle kommunens skoler har implementeret tankerne om den grønne skole og det bæredygtige samfund i deres målsætning, udviklingsplaner og læseplaner senest Folkeskoleloven siger at vi skal! Det fremgår af loven at folkeskolen skal bidrage til elevernes forståelse af menneskets samspil med naturen. Det grønne islæt er ikke kun et anliggende for biologi, geografi, natur/teknik, fysik/kemi og samfundsfag, men skal indgå i alle fag. I faghæfterne for f.eks. billedkunst, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab er økologien, miljøet og ressourcerne også nævnt som vigtige indholdselementer. Københavns Økologiske Sunde Skolemad Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen arbejder på at indføre et tilbud om bespisning på alle kommunens skoler. Det er ment som et tilbud til de elever der ikke har madpakke med eller har brug for et supplement eller alternativ til deres medbragte mad. I øjeblikket er der iværksat tilbud på 16 skoler hvorfra erfaringerne skal overføres til resten af skolerne inden udgangen af år Det vil være oplagt at inddrage den økologiske mad i undervisningen.

5 Hvad er Dogme 2000? København har gennem et samarbejde med andre miljøbevidste kommuner forpligtet sig til at leve op til en række krav på miljøområdet. Dette forpligtende samarbejde kaldes for Dogme Bl.a. skal vi i København miljøcertificere alle vores institutioner herunder skoler og andre børneinstitutioner i løbet af en årrække, og vi skal indføre økologiske fødevarer alle de steder i kommunen hvor der produceres mad. Miljøcertificering handler om at man indfører et miljøstyringssystem der opstiller klare mål og handleplaner på miljøområdet, således at man på en skole/- institution eller anden arbejdsplads formulerer let håndterbare procedurer på alle væsentlige miljøområder, f.eks. energi- og vandforbrug, håndtering af affald, indkøbspolitik osv. Børnene er fremtidens ambassadører I alle fora hvor der drøftes bæredygtig udvikling, er det erkendt at befolkningens engagement er en afgørende vigtig forudsætning får at ændre den nuværende situation i positiv retning. Derfor er det af stor vigtighed at børn og unge for mulighed for at tage stilling til deres eget og det øvrige samfunds forbrug af ressourcer og miljøpåvirkning. Det skal oplagt ske ved at børnene bliver inddraget i diskussionen af de helt dagligdags handlemønstre, forbrugsmønstre og vaner. Derved bliver de bevidste om problematikker vedr. bæredygtighed, og oplever at de kan forstå dem og selv handle i overensstemmelse med deres egen overbevisning. Fremtidens bæredygtige samfund er helt afhængig af børnenes og de unges uddannelse og holdninger. Naturvidenskab og teknik er livsnødvendigt..og behøver ikke være kedeligt De sidste 100 år har naturvidenskab og teknik bidraget med utroligt mange af de ting der hver dag har stor betydning for vores liv og velfærd. Mange har været kritiske over for denne udvikling, og det har i mange tilfælde været berettiget. Men vi bruger alle teknologiens nyskabelser hver dag. Og udviklingen fortsætter. Nutidens børn kommer i stigende grad til at opleve og skulle tage stilling til nye muligheder og problematikker. Det er vores ansvar at klæde dem på til det. Derfor ønsker udviklingsprogrammet også at få de hårde naturfag ud af de traditionelle rammer og udvikle dem til en spændende, engagerende og virkelighedsrelateret del af skolens helhed.

6 Kan vores skole/institution være med? Arbejdet mod bæredygtig udvikling kan tage sit udgangspunkt mange steder. Det konkrete indhold vil naturligt afhænge af den enkelte skole/institutions udgangspunkt med hensyn til lokal kultur, fysiske rammer, organisation og arbejdsmønstre. Der er utallige indgangsvinkler der kan svinge fra det meget faglige til det mere oplevelsesprægede. På en skole/institution kan flere af disse vinkler sagtens kombineres. En kombination kan faktisk være en fordel da man derved kan få et bredere samarbejde hvor alle kan bidrage. Man kan søge om at være med i programmet som skole eller som institution eller lade programmet være et samtænkningsprojekt. Her er opstillet tre scenarier der er tænkt som inspiration, men som på ingen måde må være begrænsende for fantasi og iderigdom. Lad jer inspirere af litteraturen, jeres erfaringer eller tag kontakt med os. Vestre Skole Skolen har et stærkt miljø på det naturfaglige område, med gode faglige traditioner inden for bl.a. matematik, fysik/kemi, biologi og geografi. Det har knebet for skolen at etablere et samarbejde mellem naturfagslærerne og skolens øvrige lærere i forbindelse med emnearbejde, projektopgaver m.v. Skolen benytter udviklingsprogrammet som anledning til at etablere dette samarbejde. Skolen vil knytte naturfagenes indhold og metoder sammen med den generelle emnekreds. På den måde bliver det slået fast at elevernes naturfaglig almendannelse er en sag for alle lærere en del af skolens helhed. Det bliver også slået fast at naturfagslærerne skal nyttiggøre sig selv og fagområdet uden for egne faglige rammer til glæde for hele skolen. Man starter med et 20 timers skolekursus for alle lærere. Dernæst kommer der to emneuger, hvor lærerne arbejder sammen på tværs af fagskel. Den ene drejer sig om teknikkens historiske udvikling. Den anden drejer sig om naturvidenskabens muligheder i dag og om 20 år. Skolen håber på at kunne etablere et samarbejde med en industrivirksomhed i området.

7 Nørre Skole og Fritten Skolen er knyttet til en økobase som vægtes højt i skolens liv. Skolen har sidste år fået den grønne flag. Fritten bruger også naturen som ramme for mange aktiviteter. De har valgt sammen at gå ind i udvikligsprogrammet ved at kvalificere elevernes naturoplevelser med mere systematiske undersøgelser og erfaringsopbygning. Skolen og fritten vil sørge for at benytte en miljøcertificering til størst mulig pædagogisk udbytte. Børnene skal inddrages på alle niveauer, og såvel lærere som teknisk personale skal på kursus og kvalificere sig både fagligt og didaktisk. Skolen har længe ønsket at give natur/teknikundervisningen på mellemtrinet et løft. Det har været svært at opnå en progression i faget, men nu vil man lave et egentligt udviklingsarbejde med lokale læserplaner for faget og især arbejde med at befordre overgangen fra natur/teknik i 6. klasse til naturfagene på 7. klassetrin. Fritidshjemmet i Syd Har tradition for idræt og friluftsliv. Sund mad er også en af deres mærkesager, og de har valgt at udmønte udviklingsprogrammet på følgende måde: De vil arbejde med at også de sidste råvarer i maden blive økologiske, og de vil arbejde med deres ressourceforbrug og affaldssortering. De vil forsøge at følge maden fra jord til bord og tilbage til jorden igen. De vil derfor også arbejde på at kolonier og ekskursioner bl.a. får indslag af besøg på landbrug m.fl. og får et indhold der konkret støtter en bevidstgørelse om bæredygtighed. De vil gennem Miljøtjenesten knytte kontakt til en række forsyningsvirksomheder i kommunen og desuden kigge nærmere på kloak- og affaldsvirksomheder. På kolonierne kommer det i højere grad til at handle om at få leg, friluftsliv og kendskab til naturens økologisk balance og menneskers adfærd i naturen til at gå op i en højere enhed.

8 Efteruddannelse under udviklingsprogrammet Efter-/videreuddannelse i forbindelse med udviklingsprogrammet om bæredygtig udvikling indeholder følgende elementer: 1. Efteruddannelse af programgruppens deltagere (8-10 lærere pr. skole) i et 30-timers kursus. Sideløbende med kurset arbejdes der med et eller flere udviklingsprojekt(er) på egen skole, f.eks. udvikling af nye undervisningsaktiviteter og -materialer eller udvikling af en læseplan for arbejdet med bæredygtig udvikling på egen skole. 2. Efteruddannelse af 1-2 miljøkoordinatorer der får støtte til to pdmoduler som eventuelt vil kunne indgå i en pd-uddannelse. 3. Efteruddannelse af administrativt/teknisk personale (f.eks. skolebetjente og medhjælpere) i samarbejde med Bygningsafdelingen. Indhold er f.eks. miljøstyring eller formidling af skolens miljøinstallationer. 4. Om muligt vil der blive arrangeret kursus for elevrådsmedlemmer, elever i miljøråd m.fl. Indhold: Hvad er bæredygtighed? Hvordan får man indflydelse på arbejdet med bæredygtig udvikling på sin skole? Et mere detaljeret beskrivelse af de enkelte efteruddannelsesinitiativer vil senere blive lagt på udviklingsprogrammets hjemmeside. Netværk Der kalkuleres med dels interne netværksaktiviteter på skolen (betales af skolen selv) og dels med eksterne aktiviteter. Omfanget er: 1. De to miljøkoordinatorer indgår i en netværksgruppe med de andre skolers koordinatorer i 5 møder á 3 timer. 2/3 af timeforbruget betales fra centralt hold. 2. Programgruppens medlemmer deltager i en konference med de andre skolers medlemmer a 6 timers varighed. 2/3 af timeforbruget betales fra centralt hold.

9 Miljøkoordinatorerne Miljøkoordinatorernes opgave er at fungere som tovholder på skolen/institutionen i forbindelse med arbejdet med bæredygtig udvikling. Det betyder at de løbende holder sig ajour med hvad der foregår på andre skoler, institutioner, i forvaltningen og hos andre eksterne samarbejdspartnere og formidler denne viden til de relevante personer på egen institution. Det kan også betyde at de er inspiratorer, programansvarlige på skolen/institutionen, kontaktpersoner i forhold til eksterne aktiviteter, sekretærer i miljørådet/programgruppen osv. PD-modul i fagpædagogik ugers fuldtidsstudie på CVU inden for fagpædagogik PD-modul i sundhedspædagogik ugers fuldtidsstudie på CVU inden for sundhedspædagogik PD-modul i naturfagspædagogik ugers fuldtidsstudie på CVU inden for naturfagspædagogik Kursus 1: Bæredygtig forandring (30 t. kursus for programgruppen i udviklingsprogrammet) En skole/institutions praksisrettede afslutningsopgave Eksisterende tilbud indenfor natur & miljø Organisering af pædagogiske tilbud Nye pædagogiske & faglige indgangs-vinkler Produkt: Et projekt hvor de tre elementer samtænkes. Programgruppe 8 10 personer pr. skole/ institution Skole Ressourcepersoner Skole/institution

10 Hvordan? Skole/institution 1 Skole/institution 2 Skole/institution Programgruppe Programgruppe Pædagogiske serviceinstitutioner Konsulentteam Udviklings- og Planlægningsområdet, B/Uområdet Resursegruppe for udviklingsprogram Hver skole/institution har en programgruppe som består af interesserede lærere/pædagoger. Hele programgruppen deltager i et 30 timers efteruddannelsesprogram. 1-2 fra programgruppen udpeges som resursepersoner. De får senere mulighed for at gennemføre to pd-moduler. Udviklingsprogrammet har en resursegruppe der fungerer i et netværk og som består af resursepersonerne og et konsulentteam fra Udviklings- og Planlægningsområdet, B/U-området og konsulenter fra nogle af de øvrige serviceinstitutionerne. Dette netværk udgør et videns- og udviklingscenter for programmet. Følgende overføres til ansøgningsskemaets side 4: Centrale aktiviteter Efterudddannelse for programgruppens medlemmer Antal timer totalt/uva s andel 36/24

11 Sådan kan det gøres Pjece udsendes Forslaget diskuteres lokalt. Måske skal nogle spørgsmål undersøges nærmere. Eventuelt tages kontakt til andre skoler- /institutioner. Programansøgning Efter lokale drøftelser udarbejdes en ansøgning om deltagelse i udviklingsprogrammet. Ansøgningen forelægges bestyrelsen som sender den til Udviklingsog Planlægningsområdet. Svar på ansøgning 10. marts: Svar på ansøgning om udviklingsprogram. Skolen/- institutionen foreslår en programgruppe. Der tages stilling til evt. supplerende efteruddannelse, jr. Udviklingsavisens tilbud. Skolen/institutionen træffer endelig beslutning om hvem der skal have den obligatoriske 30- timers efteruddannelse af programgruppen og tilmelder sig evt. anden efteruddannelse Tilmelding suppl. efteruddannelse Resurseudmelding

12 Andre udviklingsprogrammer Samtænkning Udviklingsprogrammet betyder en intensivering af samtænkningen der fik sin begyndelse fra skoleåret 2001/2002. Formålet er at de skoler og fritidshjem der er godt i gang med samtænkningen, får mulighed for længerevarende og dybere projekter. Når man tilslutter sig udviklingsprogrammet, er man i FASE 2. Det betyder at man er særlig optaget af samtænkningens muligheder, og at man allerede har gjort sig nogle erfaringer som gør at man vil et skridt videre. Læs mere i pjecen om programmet. Klare mål og delmål De centrale Kundskabs- og færdighedsområder for hele skolens fagkreds inklusive de obligatoriske emner bliver nu strammet voldsomt op, og det er pålagt skolebestyrelserne at ændre skolernes læseplaner så der formuleres delmål efter fx 2., og 9. klassetrin. På den baggrund og fordi der i øjeblikket sker ændringer i skolens organisering og etableres selvstyrende team, er der god grund til at arbejde med skolens faglighedsbegreb. Læse mere i pjecen om programmet. Grøn skole og institution i København Udgangspunktet for deltagelse i udviklingsprogrammet om bæredygtighed er den enkelte skole eller institutions eget behov, og man kan starte forskellige steder. Målet er et bæredygtigt pædagogisk tiltag som passer til skolens eller institutionernes kultur mulighederne er utallige. Indholdet kan strække sig fra miljø, natur og kultur over naturvidenskab, samfundsvidenskab, teknik, krop, sundhed til sansning og æstetik. Fokus kan lægges lokalt, regionalt eller internationalt og kan tage udgangspunkt i fortid, nutid eller fremtid. Læse mere i pjecen om programmet.