Collaborative Impact Program
|
|
- Robert Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Collaborative Impact Program Samlet vurdering af skolernes indsats og evner Skanderborg Kommune Juli, Collaborative Impact Program 2016
2 Indhold Introduktion... 3 Baselinevurdering af skolernes indsats...4 Formål... 5 Rammer og begrænsninger i processen med vurderingen af indsats og evner...5 Rammer... 5 Begrænsninger... 6 Fund... 6 Vurdering af indsats og evner Den synligt lærende elev... 7 Kend din virkning Inspirerede og passionerede lærere...16 Feedback Konklusion Anbefalinger Litteratur Collaborative Impact Program 2016
3 Introduktion I skoleåret påbegyndte Skanderborg Kommune et Collaborative Impact Program (CIP) bestående af professional udvikling sammen med Challenging Learning 2. The Collaborative Impact Program omhandlende professional læring og udvikling på skolerne i Skanderborg tager udgangspunkt i styrker og behov hos et udsnit af skolerne i kommunen, hvilket fremgår af en baselinevurdering af deres indsats. Gennem hver Impact Cycle følges udviklingen indenfor: fremgangen i de 5 skolers indsats med udgangspunkt i resultaterne og vurderingerne af deres Impact Cycle forbedret læring, fremgang og præstationer hos eleverne følges gennem monitorering af data om fremskridt og præstationer samt evalueringsprogrammet. Den tydelige tilgang, indholdet og processen med professionel læring og udvikling bekræftes af samarbejdet Guiding Coalition, som er informeret og influeret af: Professor John Hatties forskning og principper for Synlig Læring og Synlig Undervisning. Det professionelle udviklingsprogram vil trække på Professor John Hatties forskning i Synlig Læring: A Synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement (2009) og hans bog, Visible Learning for Teachers: Maximizing impact on learning (2012) Guiding Coalition vil ligeledes trække på arbejder og publikationer fra andre anerkendte ledere og professionelle som beskæftiger sig med de udfordringer læringsprofessionelle har i at opretholde og udvikle elevernes læring og præstationer i et fællesskab. 1 Cognition Education has published guidelines for Collaborative Impact Visible Learning plus programs. These can be sourced from Cognition Education 2 Of 3-5 Impact Cycles each of a year s duration 3 Collaborative Impact Program 2016
4 Collaborative Impact model: Figur 1: Indflydelseskæde som skal sikre en øget indsats, hvor fokus er på signifikant at øge elevernes læring. Forøgelese i systemets indsats og evner Forøgelse i skoleledelsens indsats og evner Forøgelse i indsats og evner indenfor undervisning og læring Vurderingsduelige elever Duelige elever Forbedret fremmøde, engagement, fastholdelse, fremskridt og præstationer for alle elever Formativ og summativ evaluering Baselinevurdering af skolernes indsats Generelt viser baselinevurderingen af skolernes indsats og evner, at størstedelen af skolerne fra stikprøven i Skanderborg befinder sig indenfor den grønne og blå gradient, hvilket betyder at det eksisterer, men det er endnu ikke hyppigt forekommende og systematisk eller at det er systematisk forankret. Et mindretal af skolerne befandt sig indenfor den orange gradient (eksisterende i små dele og som en undtagelse af reglen). Opsummerende finder den endelige baselinevurdering: 1. Den synligt lærende elev: Som regel har skolerne praksis forankret til at understøtte den synligt lærende elev. Fundene indikerer at professional udvikling har en signifikant indflydelse på at sætte ledere og lærere i stand til at støtte eleverne i at blive vurderingsduelige, som er et vigtigt karakteristika fra Professor John Hatties forskning. 60% af skolerne var i stand til at levere signifikant evidens, som viste et klart fokus på udviklingen af vurderingsduelige elever. 2. Kend din virkning: 60% af skolerne kunne vise at de havde samlet, analyseret og anvendt evidens systematisk på skolen i forhold til at øge elevernes læring, progression og præstationer. 3. Inspirerede og passionerede lærere: 60% af skolerne var i stand til at italesætte kvaliteten af den praksis, der forventes af lærerne på skolen. Derudover er der evidens om kvaliteten af den praksis, der forventes af lærerne på skolen. Dog var det kun muligt på 40% af skolerne at se indsatsen og evnerne til at understøtte dette fokus i mindre omfang eller som en undtagelse af reglen. 4. Feedback: På 40% af skolerne blev dokumentation om feedback set eller indsamlet som et fokusområde på skolen. Der var en velvilje og anerkendelse af, at det næste skridt i fokusset på feedback burde inkludere en opbygning af en feedbackkultur, hvor feedback fra elever til lærere og fra lærere til elever tydeliggøres. 4 Collaborative Impact Program 2016
5 Ud fra konklusionen i baselinevurderingen af skolernes indsats og evner anbefales, at der fortsættes med at arbejde med professionel læring med udgangspunkt i fundene fra Professor John Hatties forskning og fra fundene omkring succesfulde kollektive Impact programmer. Det anbefales ligeledes, at en vurdering af indsats og evner bør finde sted efter hver Impact Cycle for at hjælpe med at vurdere virkningen af det professionelle lærings- og udviklingsprogram gennem hele systemet. Formål Formålet med denne rapport er: 1. at tydeliggøre rammerne om vurderingen af skolernes indsats og evner, herunder hvilke metoder der er anvendt i indsamlingen af evidens i stikprøven af 5 skoler i kommunen. 2. at rapportere fundene af Impact Cycle 1, vurdering af skolernes indsats og evner i stikprøven af skoler 3. at komme med anbefalinger til Guiding Coalitions overvejelser omkring færdiggørelsen af kommunens anden Impact Cycle omkring professionel læring og udvikling med forventet start i august 2016 og juni Rammer og begrænsninger i processen med vurderingen af indsats og evner Rammer Rammerne omkring vurderingen af skolernes indsats og evner er de fire kerneområder i CIP Visible Learning plus og deres forskningsbaserede karakteristika: 1. Den synligt lærende elev 2. Kend din virkning 3. Inspirerede og passionerede lærere 4. Feedback Vurderingen af indsats og evner bevæger sig på et kontinuum begyndende med en stræben efter, efterfulgt af strategiske redskaber og handlinger, over til delte forståelser og ender med en professionel praksis. Der er udarbejdet fokusspørgsmål til hver af de fire kerneområder som er struktureret omkring progressionen i kontinuummet. 5 Collaborative Impact Program 2016
6 Begrænsninger Fundene, der præsenteres i denne rapport, er samlet for at vise en vurdering af skolernes indsats og evner i forhold til de fire kerneområder med baggrund i stikprøve resultaterne. Gennem rapporten er sikret: at skolerne forbliver anonyme i forhold til specifikke fund en fair og objektiv fremstilling af udfordringer og progression i skolernes indsats og evner, som de er observeret i stikprøven I en læsning, fortolkning og anvendelse af de samlede fund med henblik på at træffe beslutninger omkring fremtidige CIP tiltag i kommunen, er det vigtigt at notere sig, at CIP besøget hos hver skole i stikprøven kun varede 2-3 timer. Dermed er mængden af evidens begrænset og bør kun ses som et øjebliksbillede af skolens samlede engagement, involvering, evner, indsats og udvikling. På same vis understreges, at stikprøven er et udsnit af i alt 19 skoler, så selvom CIP teamet har udvist omhyggelighed i evidensindsamlingen samt i analysen og udviklingen af fundene, er der en risiko forbundet med at generalisere fundene til alle skoler i kommunen. Evalueringsværktøjerne anvendt I CIP vil blive tydeliggjort sammen med fundene omkring indsats og evner for at fastslå udvikling og progression i indsats og evner. CIP teamet anbefaler læreren at udvise forsigtighed i deres fortolkning og anvendelse af resultaterne på tværs af kommunens skoler, samt hvis bestemte fund kobles til en skole i stikprøven. Individuelle skolerapporter er stillet til rådighed for de fem skoler i stikprøven. Skolerne er bedt om at notere sig den begrænsede tid brugt på hver skole og dermed den begrænsede mængde af evidens, der er indsamlet. CIP teamet anbefaler skolerne at sammenholde fundene med deres egne objektive gennemgange af elevernes udbytte for at bekræfte, tydeliggøre eller tilpasse CIP teamets fund. Fund I det følgende samles fundene fra skolerne i stikprøven ud fra de fire kerneområder i Visible Learning plus : 1. Den synligt lærende elev 2. Kend din virkning 3. Inspirerede og passionerede lærere 4. Feedback Indenfor hvert område findes en farvegradient for hvert vurderingskriterie: stræben efter, strategiske redskaber og handlinger, delte forståelser og professionel praksis. Farvegradienternes betydning: 6 Collaborative Impact Program 2016
7 rød gradient betyder, at en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis ikke er etableret i stikprøven af skoler. orange gradient i den første del af barren betyder, at en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis eksisterer i mindre dele, også betegnet som en undtagelse af reglen. grøn gradient i midten af barren betyder, at en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis finder sted I praksis, men kan ikke betegnes som almindelige eller systematiske. blå gradient betyder, at en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis er almindeligt forekommende og systematisk forankrede i stikprøven af skoler. I hver barre findes to linjer: den sorte linje repræsenterer den gennemsnitlige samling af farvevurderinger, foretaget af CIP teamet, ud fra hver komponent i behovsvurderingen i juni den lilla linje repræsenterer den gennemsnitlige samling af farvevurderinger, foretaget af CIP teamet, ud fra hver komponent i behovsvurderingen i juni Kommentaren til hvert af Visible Learning plus kerneområder består af en generel kommentar omkring fundene, hvorefter fund fra kommunen omkring en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis tydeliggøres. Vurdering af indsats og evner Den synligt lærende elev Stræben efter Har skolen er klart billede af hvilke typer af elever, de stræber efter at have? Strategiske værktøjer og handlinger Indeholder skolens planer et fokus på at udvikle vurderingsduelige og synligt lærende elever? 7 Collaborative Impact Program 2016
8 Delte forståelser Findes en fælles forståelse på skolen omkring hvilke karakteristika, der ønskes, hos eleverne? Findes et fælles sprog omkring læring på skolen? Professionel praksis Kan ledelse og lærere opmuntre eleverne til at tage større ejerskab overfor deres egen læring? Kan ledelse og lærere formidle, hvilke karakteristika de værdsætter hos eleverne, tydeligt ud til eleverne? Er elevernes stemme tydelig i beslutningsprocesser på skolen? 8 Collaborative Impact Program 2016
9 Resumé Kommentarer: I 2016 har gennemsnittet for hvert af de fire vurderingskriterier bevæget sig henimod finder sted, men kan endnu ikke betegnes som almindelige og systematisk forankrede. Den gennemsnitlige vurdering a de fire vurderingskriterier for den synligt lærende elev er 3.37, hvilketden højeste vurdering i de fire områder. Skemaet herunder viser progressionen i vurderingen af de fire områder: Indsats og evner Baselinevurdering (2014) Impact Cycle1 (2016) Stræben efter Strategiske værktøjer og handlinger Delte forståelser Professionel praksis Gennemsnitlig forøgelse Gennemsnitlig vurdering Den største fremgang ses i stræben efter med den største udvikling indenfor delte forståelser. Evidensen under området Den synligt lærende elev repræsenterer alle fem skoler I vurderingen. Gennemsnittet for hver af de fire områder er rykket fra orange (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen) til den blå gradient (systematisk forankret) for stræben efter og strategiske værktøjer og handlinger, til den øvre grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) for delte forståelser og professionel praksis. 80% af skolerne vurderes indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i stræben efter. 20% af skolerne vurderes indenfor den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og bevæger sig mod den blå gradient (systematisk implementeret). 75% af skolerne som blev vurderet indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i stræben efter blev ligeledes vurderet indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i strategiske værktøjer og handlinger. 60% af skolerne blev vurderet indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i strategiske værktøjer og handlinger. Desuden blev 40% af skolerne under den blå gradient vurderet til den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) indenfor strategiske værktøjer og handlinger. 80% af skolerne bevægede sig fra den røde gradient (ikke etableret i praksis) til den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) indenfor delte forståelser. 20% af skolerne bevægede sig fra den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) til den blå gradient (systematisk implementeret). 40% af skolerne blev vurderet indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i professionel praksis. 40% af skolerne blev vurderet indenfor den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) i professionel praksis og 20% vurderet i den orange gradient (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen). På alle skoler var et sprog, der indikerede en forståelse af den vurderingsduelige og synligt lærende elev, tydeligt. 20% af skolerne var i den blå gradient (systematisk implementeret) og på 80% af skolerne var den fælles forståelse i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk). I 2014 var 80% af skolerne i den røde gradient (ikke etableret i praksis). 100% af skolerne har introduceret et fælles sprog omkring området Den synligt lærende elev gennem mål og 9 Collaborative Impact Program 2016
10 succeskriterier, dog er disse i 80% af tilfældene udviklet af læreren og ikke endnu i samarbejde med eleverne. Der er sket en bevægelse på de fleste af de fem skoler fra 1.80 til 3.37 indenfor området Den synligt lærende elev. Selvom bevægelsen indenfor dette område er steget markant, er de områder, der har vist mindst udvikling områderne indenfor udviklingen af et fælles sprog om læring, og i særdeleshed lærernes opmuntring af eleverne til at tage større ejerskab af deres læring samt elevernes indflydelse på beslutninger på skolen. Alle skolerne har rykket sig betydeligt i forhold til at have et klart billede af den type af elever de ønsker at udvikle. Ledelse og lærere har klart formidlet de karakteristika, de værdsætter hos eleverne, til eleverne og skolernes planer inkorporerer et fokus på udviklingen af vurderingsduelige, synligt lærende elever. På skolerne var der små fund af elever, der forstod og kunne italesætte, hvordan de ville fortsætte indenfor pensum og nå de langsigtede mål. Kend din virkning Stræben efter Reflekterer skolens dokumentation høje forventninger til elevernes progression og præstationer? Har skolen fokus på læring og progression (i modsætning til undervisning og præstation)? Strategiske værktøjer og handlinger Har dokumenteret data som er indsamlet, sammenholdtog analyseret på elev, lærer og klasse niveau? Har skolen en proces med gennemgang af elev data? Har skolen fokus på læring og progression? Anvendes monitorerings redskaber til at overvåge progression og præstationer? Drives praksis af data og evidens? 10 Collaborative Impact Program 2016
11 Delte forståelser Findes der en fælles forståelse af, hvordan progression ser ud på skolen? Har skolen en viden om den virkning, de har på elevernes læring? Professionel praksis Deler ledelse og lærere data om fremskridt med hinanden og med elever og tages der fælles ansvar for bekymringer vedrørende udvikling og præstationer bade I teams og med eleverne? Anvender skolen forskellige typer af evidens i vurderingen af elevernes progression og præstationer? Informerer den indsamlede evidens skolens praksis, så som professional udvikling, vurderinger og gennemgange? Lærer eleverne at være vurderingsduelige? 11 Collaborative Impact Program 2016
12 Kommentarer: Resumé I 2016 har den gennemsnitlige vurdering af de fire vurderingskriterier bevæget sig henimod forekommer almindeligt og systematisk. Den gennemsnitlige vurdering for Kend din virkning er 3.12, hvilket indikerer at området er bagud i forhold til Den synlige lærende elev (med et gennemsnit på 3.37) og Inspirerede og passionerede lærere (med et gennemsnit på 3.08) og foran i forhold til Feedback (med et gennemsnit på 2.75). Skemaet herunder viser progressionen i vurderingen af de fire områder: Indsats og evner Baselinevurdering (2014) Impact Cycle1 (2016) Stræben efter Strategiske værktøjer og handlinger Fælles forståelser Professionel praksis Gennemsnitlig forøgelse Gennemsnitlig vurdering Det største fremskridt ses i forhold til professional praksis, med mindst fremskridt inden for Stræben efter. Dog har Stræben efter den højeste gennemsnitlige vurdering. Den præsenterede evidens I Kend din virkning repræsenterer alle fem skoler i vurderingen af indsatser og evner. Gennemsnittet af hver af de fire områder har bevæget sig signifikant fra den røde gradient (ikke etableret i praksis) til nippet af den blå (systematisk implementeret). 60% af skolerne har bevæget sig til den blå gradient (systematisk implementeret) indenfor stræben efter. 40% af skolerne er i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk). 100% af skolerne har bevæget sig mindst et gradient niveau og 20% har bevæget sig to gradient niveauer indenfor strategiske værktøjer og handlinger. 60% af skolerne er i den blå gradient (systematisk implementeret) og i den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) for at sikre at skolen har et bredt fokus på progression fremfor på præstationer. 40% af skolerne er i den orange (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen). 80% af skolerne vurderes indenfor den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) når det kommer til indsamling, gennemgang og analyse af data på alle niveauer og for at have en proces med gennemgang af elevdata. 20%vurderes i den blå gradient (systematisk implementeret) indenfor disse områder. 60% af skolerne er i den orange gradient (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen) når det kommer til om data og evidens styrer praksis, 20% er i den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og 20% i den blå (systematisk implementeret). 40% af skolerne vurderes i den orange gradient (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen) indenfor området om forståelse af progression og viden om virkning, imens 60% er i den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og den blå (systematisk implementeret). 100% af skolerne er i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og blå (systematisk implementeret) for at anvende forskellige kilder til evidens når elevernes progression og præstationer vurderes. 80% af skolerne vurderes indenfor den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og blå gradient (systematisk implementeret) i forhold til at sikre at evidens informerer professionel udvikling og vurderinger. 60% af skolerne vurderes i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og 12 Collaborative Impact Program 2016
13 systematisk) og 40% i den orange (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen) i forhold til at dele data om progression og præstationer med hinanden, samt at tage fælles ansvar for at adressere bekymringer om progression og præstationer hos eleverne. 60% af skolerne er i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og i den blå (systematisk implementeret) når det kommer til at gøre eleverne vurderingsduelige. 13 Collaborative Impact Program 2016
14 Inspirerede og passionerede lærere Stræben efter Har skolen et klart billede af kvaliteten af den praksis, de forventer af lærerne? Strategiske værktøjer og handlinger Har skolen planer som viser en bevidst strategi for at højne lærernes indsats og evner baseret på forskning omkring, hvad der gør den største forskel for elevernes læring? Er der en høj grad af relationel tillid blandt skolens personale? Delte forståelser Er der en fælles forståelse på skolen af, hvad det vil sige at være en god lærer? Professionel praksis Er lærerne villige til at tage chancer og bede om hjælp? Er beslutninger baseret på evidens og informeret af forskningsresultater? Anvender lærerne systematisk data og evidens I planlægningen af lektionerne og elevernes næste læringstrin? Gør lærerne læringsmålene og succeskriterierne klart for eleverne? Planlægger lærerne sammen? Kommentarer: Resumé Den gennemsnitlige vurdering af de fire områder indenfor Inspirerede og passionerede lærere er på 3.08, hvilket er en tredjedel mindre end Den synligt lærende elev (med et gennemsnit på 3.37) og mindre end Kend din virkning (med et gennemsnit på 3.12). Skemaet herunder viser progressionen i vurderingen af de fire områder: Indsats og evner Baselinevurdering (2014) Impact Cycle1 (2016) Stræben efter Strategiske værktøjer og handlinger Fælles forståelser Professionel praksis Gennemsnitlig forøgelse Gennemsnitlig vurdering Det største fremskridt ses I forhold til Stræben efter og Professionel praksis, og det mindste I forhold til Delte 14 Collaborative Impact Program 2016
15 forståelser. Evidensen omkring Inspirerende og passionerede lærere repræsenterer alle fem skoler i stikprøven. For de skoler hvor deres stræben efter var på eller over Baselinevurderingen var der en nævneværdig sammenhæng i graden af evidens og den relationelle tillid blandt personalet. Selvom 80% af skolerne er i den grønne eller den blå gradient, er 40% af skolerne i den røde gradient (ikke etableret i praksis) i forhold til relationel tillid blandt personalet. 80% af skolerne er bevæget mod en højere grad af fælles forståelse omkring hvad, der udgør en god lærer fra første undersøgelse. Dog har 40% af skolerne bevæget sig fra den røde (ikke etableret i praksis) til den orange gradient (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen). 80% af skolerne vurderes i den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og blå gradient (systematisk implementeret) når det kommer til professionel praksis. Generelt har dette område vist en signifikant fremgang fra 1.76 til Det laveste gennemsnit på tværs af de fem skoler var i forhold til stræben efter og fælles forståelser, hvilket indikerer at en ekstra indsats er nødvendig, for at skoler og lærere forstår profilen for en passioneret og inspireret lærer ud fra forskningen, samt hvordan dette kan italesættes på skolen og i de større skolesammenhænge. CIP teamet finder et behov for en øget dialog og et øget fokus på udviklingen af den relationelle tillid mellem ledelsen, lærerne og eleverne for at skabe muligheder og et miljø for effektiv læring. På hver skole i vurderingen findes et klart og tydeligt fokus på at udvikle lærernes viden, forståelse og praksis i forhold til læringsmål og succeskriterier. Dog er disse i høj grad styret af lærerne. Eksempler på effektiv praksis og introduktionen af Classroom Observation Tool (COT) har til hensigt at støtte skolerne i fortsat at udvikle deres forståelse og professionelle praksis. Målet er en højere grad af relationel tillid mellem lærerne. 15 Collaborative Impact Program 2016
16 Feedback Stræben efter Har skolen et klart billede af hvilken type af feedback kultur og praksis, der stræbes efter? Strategiske værktøjer og handlinger Inkorporerer skolen feedback fra elever, familier og personale i deres planlægning og evalueringer? Arbejder ledelse og lærere på at udvikle en høj grad af relationel tillid på skolen? Fælles forståelser Anvender lærere og ledelse informationer fra vurderinger af eleverne som feedback omkring effektiviteten af deres undervisning? Er skolens ledelse og lærere bekendte med forskellige modeller for effektiv feedback Professionel praksis Observeres lærerne regelmæssigt og modtager feedback? Har eleverne mulighed for at give lærerne feedback? Er der afsat tid til feedback i lektionerne? Får eleverne regelmæssig feedback, på rette tid og kun for den enkelte I forhold til deres læring? Efterspørges elevfeedback rutinemæssigt på alle niveauer? 16 Collaborative Impact Program 2016
17 Kommentarer: Resumé Den gennemsnitlige vurdering for de fire områder indenfor Feedback er på 2.75, hvilket er det laveste af de fire kerneområder. Skemaet herunder viser progressionen i vurderingen af de fire områder: Indsats og evner Baselinevurdering (2014) Impact Cycle1 (2016) Stræben efter Strategske værktøjer og handlinger Fælles forståelser Professionel praksis Gennemsnitlig forøgelse Gennemsnitlig vurdering Det største fremskridt ses i forhold til de strategiske værktøjer og handlinger, og den mindste fremgang indenfor stræben efter. Evidensen indenfor feedback repræsenterer alle fem skoler I stikprøven. 60% af skolerne vurderes indenfor den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) for at stræbe efter at have et klart billede af den feedbackkultur og -praksis de ønsker, 40% er i den orange gradient (eksisterer i mindre omfang, undtagelse af reglen). Det er værd at notere sig, at indsatsen indenfor feedback er den laveste blandt de fire kerneområder. Dette betyder, at skolerne har et mindre klart billede af hvilken type af feedbackkultur og -praksis, de stræber efter, dog har der været en nævneværdig bevægelse i forhold til undersøgelsen i 2014 fra 1.20 til Selvom skolerne har vist, at de anvender informationer fra vurderinger af eleverne som feedback omkring effektiviteten af deres undervisning, er de trods alt mindre fortrolige med de forskellige niveauer af feedback, som anbefales af Visible Learning teamet. Derudover er der mindre evidens, der peger på at elev feedback anvendes på alle niveauer. På alle skoler findes en anerkendelse af, at det næste skridt i forhold til feedback bør inkludere en opbygning af en feedbackkultur og et mere tydeligt fokus på feedback fra eleverne til lærerne og fra lærerne til eleverne. 40% af skolerne er forpligtede på at indsamle autentiske elev-, familie- og samfundsudsagn, samt at anvende disse udsagn til bedre at møde elevernes behov. I de resterende 60% af skolerne ses en voksende bevidsthed omkring anvendeligheden i at indsamle elev- og samfundsudsagn, samt hvordan disse kan anvendes i beslutninger omkring læring. Der er en anerkendelse på tværs af skolerne af det fortsatte behov for at opbygge relationel tillid for at kunne fordre en kultur med vedvarende feedback på alle niveauer. Konklusion CIP teamets overordnede konklusion fra 2016 om vurderingen af indsatser og evner er, at der på tværs af de fire kerneområder: Den synligt lærende elev, Kend din virkning, Inspirerede og passionerede lærere og Feedback findes evidens, som indikerer at netværket af skoler, skolernes ledelse og undervisnings 17 Collaborative Impact Program 2016
18 indsatsen og evnerne fortsætter med at udvikle sig siden 2014 vurderingen og introduktionen af Collaborative Impact Program. Evidensen fra 2016 indikerer: Den højeste gennemsnitlige score findes i området den synligt lærende elev med en gennemsnitlig score på3.43. Dette indikerer at indsatserne og evnerne, vurderet under dette område, bliver anvendt systematisk og forankres på størstedelen af stikprøvens skoler. Den største fremgang ses i den synligt lærende elev med en 1.58 gennemsnitlig forøgelse på tværs af de fire indsatser og evner siden 2014 og til Den højeste scoring af indsatser og evner varierede på tværs af de fire kerneområder. For Den synligt lærende elev og Kend din virkning var stræber mod den højeste. For Inspirerede og passionerede lærer var den gennemsnitlige score for stræber efter og strategiske værktøjer og handlinger de højeste. For Feedback var professionel praksis den højeste. Anbefalinger Baseret på fundene fra vurderingen af indsatser og evner, anbefales det, at: fundene fra Impact Cycle anvendes til at informere Impact Cycle 2 som professionelt lærings- og udviklingsprogram Impact Cycle 2 programmet anerkender skolernes udviklingsevner. Dette vil gøre det muligt for det lokale system og skolernes ledelse at fortsætte med at samarbejde med CIP teamet i planlægningen og udførelsen af nøgleaspekter af programmet. Dette vil ligeledes opbygge kapacitet og kvalifikationer i CIP teamet, samt gøre processen bæredygtig i fremtiden. lokale eksempler og case studier af høj kvalitet, dokumentation, viden om strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professionel praksis identificeres og implementeres i Impact Cycle 2. Specifikke initiativer Den synligt lærende elev Der burde være et større fokus på at aktivere alle dele af Den synligt lærende elev, læringsprocessen, feedback og på at forbedre elevernes stemme og ejerskab i alle aspekter af læringen og undervisningen. Det er tydeligt, at eleverne på de fleste skoler oplever tydelige mål og succeskriterier i lektionerne, dog er de ikke selv med til at sætte disse mål og succeskriterier. Dette område bør udvikles. 18 Collaborative Impact Program 2016
19 Omfattende brug af Classroom Observation Tool (COT) med fokus på dette aspekt af Den synligt lærende elev vil være et udviklingsværktøj. En anvendelse af COT vil tilmed være et anvendeligt evalueringsværktøj. Dette fokus kunne sammen med Beregneren sikre at ledere, lærere og pædagoger, så vel som eleverne deler de højest mulige forventninger i forhold til udfordringer og progression. Desuden vil kommunens udbredte brug at Min Uddannelse styrke systemer og strukturer, som støtter dette og andre kerneområde. Feedback Eftersom dette var området med den laveste vurdering, burde der være fokus på udvikling og aktivering af ledelsens og lærernes viden og forståelse af de forskellige niveauer for feedback. Dette kunne opnås ved en sikring af, at skolerne har adgang til Kurset fra Inside serien om at udvikle effektiv feedback. COT kunne med fordel anvendes i et fokus på kvaliteten af feedback i klasserummet, såvel som til at give en forståelse for udvikling af området gennem hele systemet. En højere forståelse af vigtigheden af at eleverne har ejerskab for succeskriterierne, kan resultere i højere grader af effektiv lærer til elev og elev til elev feedback i klasserummet. En yderligere betragtning i udviklingen af vurderingsduelige elever ville være at udvide elev feedback til lærere og ledere. Eftersom 40% af skolerne har oplevet lave niveauer af relationel tillid mellem personalet, burde der være et fokus på at udvikle dette aspekt. Skolerne kunne tilbydes træning i og kunne motiveres til at hæve den kollektive lærereffekt. Det burde være en prioritet at sikre, at ledelsen anerkender værdien af dette på elevernes resultater og opmuntrer udviklingen af tiltag, der kan forbedre dette område. Det burde anerkendes, at fundamentet for effektiv feedback er en høj grad af relationel tillid. En omfattende revision på skole niveau og en deling af handlingsplaner om at øge den relationelle tillid, kunne være yderst befordrende. Derfor kunne et Impact Coach initiativ, på tværs af systemer, udvikles gennem udviklingen af Fællesskaber baseret på læring, hvilket ville kunne øge tilliden og velvære i læringskonteksten. Kend din virkning Der burde være yderligere støtte til ledere og lærere, så de klart kan italesætte høje forventninger for progression og præstationer for alle elever, desuden hjælp til at implementere monitorering og italesætte strategier omkring progression og præstationer, på alle niveauer. Der bør opmuntres til anvendelse af Beregneren på alle niveauer og denne bør indgå i alle professionelle samtaler om elevernes progression samt lærernes og pædagogernes professionelle udvikling. Så meget som muligt, og hvor det er hensigtsmæssigt for eleverne, bør eleverne have adgang til disse data for at støtte op om deres egen følelse af progression og præstation. Inspirerede og passionerede lærere Dette burde inkludere et fokus på udviklingen af en fælles forståelse af, hvad en effektiv lærer er og en identifikation samt en bekendtgørelse af eksempler på effektiv og professionel praksis. Etableringen af et case studie gennem hele systemet hvor eksempler på skift i lærernes og pædagogernes forståelser og ændringer i praksis, vil tydeliggøre de fælles forståelser på tværs af systemet. Dette initiativ vil ligeledes højne niveauer af forståelse for fordelene ved at højne den kollektive lærereffekt. skolebesøg anvendes som lærings- og udviklingsværktøj i forbindelse med aktiveringen af Impact Cycle 2 workshops 19 Collaborative Impact Program 2016
20 det nuværende formative evalueringsprogram som inkluderer vurderinger af skolers indsatser og evner, undersøgelser af tankesæt og indsamling af praksis i klasserummet gennem COT bør fortsætte. Derudover vil indsamlingen, sammenholdningen og analysen af skolers og netværks præstationer sikre at fokusset på evaluering er omfattende og fokuserer på systemets behov. Vi anbefaler også, at: engagementet på flere niveauer gennem Guiding Coalition fortsætter, samt at Guiding Coalition sætter realistiske men samtidig mål der kan stræbes efter for indsatserne og elevernes præstationer i Collaborative Impact Program. Netværket af Impact Coaches fortsætter med at vokse og støttet for at sikre pres, støtte og networking bade i netværket og på de enkelte skoler. 20 Collaborative Impact Program 2016
21 Litteratur Hattie, J. (2009). Visible Learning, A Synthesis of over 800 Meta-Analyses relating to Achievement. Routledge, Oxon 14 4RN. Levin, B. (2012). System-wide improvement in education. International Academy of Education, International Institute for Educational Planning Masters, G.N. (2010). Teaching and Learning School Improvement Framework. Australian Council for Educational Research. Recovered from: Visible Learning plus. (2012): 21 Collaborative Impact Program 2016
Skovbyskolen 25/3-2015
Skovbyskolen 25/3-2015 Skanderborg kommune Visible Learning plus 1 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereDagsorden. 83 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: A Meddelelser til mødet Institutionsbesøg i Ry
Dagsorden Dato: 18-08-2016 15:00:00 Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Sted: 83 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15 Dagsordenen blev godkendt. 84 Meddelelser til mødet 18-08-2016
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereSkovbyskolen Visible Learning
Skovbyskolen Visible Learning 2014-2016 SKOLEN: Vi er en attraktiv kommunal, moderne og veldreven folkeskole beliggende i Skovby. Skolen er grundlagt i 1974 og er henholdsvis to - og tresporet til og med
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereChallenging Learning Process Kompetenceudvikling for skoler
Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for skoler Hvis I ønsker et nysgerrigt og entusiastisk læringsmiljø, så bør I give jer i kast med ideerne fra Challenging Learning Process. (SKOLVÄRLDEN
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereKOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT
KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT VI TILBYDER RÅDGIVNING, KURSER OG STØRRE KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB MED FOKUS PÅ LÆRING OG LEDELSE Vi brænder for læring og kan omsætte den
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs merePROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!
PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereDET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereChallenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser
Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser Hvis I ønsker et nysgerrigt og entusiastisk læringsmiljø, så bør I give jer i kast med ideerne fra Challenging Learning Process.
Læs mereINTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereChallenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave
Challenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave Tak for de mange kloge ord og den befriende måde at beskrive hverdagen i daginstitutionerne på og de mange muligheder for videreudvikling
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereKontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4
Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereVidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole
Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereFørste workshop for lokale impact coaches afholdt
Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis
Læs mereDansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet
1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereTRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM
Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereGo Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK
Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG
ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...
Læs merePædagogisk ledelse som udviklingsområde
Skoleudvikling I Praksis Forår 2018 Pædagogisk ledelse som udviklingsområde - Søren Tholstrup, partner i Pluss SIP 4: Kvalitetsudvikling 1 Agenda 1. Pædagogisk ledelse og kvalitetsudvikling 2. Erfaringer
Læs mereSMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret
SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret Sammenhæng: I september 2013 på vores fælles pædagogiske dag i Firkløveret, udvalgte personalet
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereMentoring for iværksættere
Mentoring for iværksættere Sparringspartnerne 30. januar 2017 Kirsten M. Poulsen info@kmpplus.com Kirsten M. Poulsen International ekspert inden for mentoring Forfatter og konsulent med særlig passion
Læs mereMIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mere- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler
Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
Bilag 2k: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Hhx Altid 30% Ofte 59% Sjældent 8% Htx Altid 32% Ofte 55% Sjældent 11% Aldrig 2% Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller
Læs mereValg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer
Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer Sådan lød mit oplæg for i dag og pointen er, at effekten af de metoder vi bringer i spil, har en vidt forskellig effekt
Læs mere