ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL"

Transkript

1 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012

2 INDHOLD 1. Indledning Metode og fremgangsmåde Udregning af den sociale profil score Aggregering af social profil score Skolernes sociale profil Resultat Udregning af skolernes sociale profil... 9 RANDERS KOMMUNE, MARTS

3 1. INDLEDNING Randers Kommune har besluttet, at der skal arbejdes mod en ny økonomi- og styringsmodel på specialundervisningsområdet, der decentraliserer såvel økonomi som visitationskompetencer i forhold til specialundervisningen. I den forbindelse har Randers Kommune ønsket at få gennemført en socioøkonomisk analyse af skolernes elevgrundlag med henblik på skabe faktuel viden om forskelle i disse grundlag og efterfølgende eventuelt at fordele midler efter socioøkonomiske faktorer som en del af den nye fordelingsmodel. Nærværende rapport indeholder resultaterne af den gennemførte socioøkonomiske analyse. Resultaterne præsenteres og hertil konkrete fordelingsnøgler for skolerne, som kan implementeres direkte i fordelingsmodellen. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af skolernes sociale profiler opdelt på skoler. RANDERS KOMMUNE, MARTS

4 2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Skolernes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoleniveau. Rapportens analyser er gennemført for alle elever, som i skoleåret 2011/12 går på én af de kommunale skoler i Randers Kommune. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en analyse lavet af Epinion. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behovet for specialundervisning. Nedenstående er en oversigt over baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen 1. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 2 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0, ) Moderens alder (*0,0129) 1 Effekt af indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikke-vestlig indvandrer*0,233) har Randers Kommune ønsket udeladt fra den sociale profil, da der kompenseres på anden måde her for. 2 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU RANDERS KOMMUNE, MARTS

5 På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne score beskriver således elevens sociale udsathed. Antag en elevs moder er gift, begge forældre har arbejde med en bruttoindkomst på en million, moderen er akademiker og faderen er håndværker, samt at moderen er 24 år ved barnets fødsel. I modelen er basisscoren for denne elev: For alle andre elever udregnes en tilsvarende score. Skalaen vendes, så store værdier afspejler faglig udsathed, mens en lav score giver et godt socio-økonomisk udgangspunkt i forhold til at præstere godt i skolen og undgå behov for vidtgående specialundervisning. Derefter trækker vi i skalaen, så den løber fra 0 til 10. Dermed har den stærkeste elev en social profil score på 0 og den svageste en social profil score på Aggregering af social profil score Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil på skolerne for alle elever. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at en skole med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som en skole med 50 elever med høj udsathed selvom den sidstnævnte skole med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for specialundervisning end førstnævnte skole med 100 elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skolens/distriktets elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for at modtage specialundervisning. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er i skolerne, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skolerne har, og således ikke medregner elever med lav eller middel risiko for at modtage specialundervisning. Skolernes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for at modtage specialundervisning, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov for at modtage specialundervisning. I analysen ses på de 15 % af eleverne, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov. For hver skole undersøges dernæst: Hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende på den pågældende skole. Deres samlede sociale profil score. Midlerne til specialundervisning kan nu fordeles efter den enkelte skoles andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. RANDERS KOMMUNE, MARTS

6 Sammenlignes skolens andel af den samlede social profil score for højrisikoelever med skolens andel af elever i kommunen opnås et billede af, hvorvidt skolen har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet. Tabellen i afsnit 3.2 viser, hvor stor en andel af de samlede midler, der skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik fordelingsnøgle, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis elevtallene på skolerne ændres. I analysen opgøres og aggregeres elevgrundlaget for den enkelte skole ud fra, hvilken skole normalskoleeleverne er indskrevet på, og for specialklasseelevernes vedkommende, hvilken skole/skoledistrikt der har segregeret. Ved manglende information om forældres socio-økonomi anvendes dataimputation i et vist omfang. De elever, vi ikke har tilstrækkeligt med oplysninger om til at kunne udregne en valid social profil score, udgår de fra analysen. Resultatet af analyserne præsenteres i afsnit 3. RANDERS KOMMUNE, MARTS

7 3. SKOLERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af skolernes sociale profil. Skolernes sociale profil giver mulighed for at vurdere de enkelte skolers segregering i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Den sociale profil kan samtidig benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier Resultat Figur 1 giver et overordnet billede af resultaterne. På figuren ses dels to allerede kendte tal: skolens andel i det samlede elevtal (den grønne søjle) og skolens andel af det samlede antal specialklasseelever (den blå søjle). Skolens andel af det samlede elevtal udtrykker alene skolens størrelse. Sammenligner man skolens andel af det samlede elevtal med skolens andel af det samlede antal specialklasseelever, ses det, at hvis andelen i specialklasseelever (den blå søjle) er mindre end andelen af det samlede elevtal (den grønne søjle), segregerer skolen færre til specialklasse end forventeligt alene ud fra skolens elevtal/størrelse. Er den blå søjle omvendt større end den grønne, betyder det, at skolen segregerer mere end gennemsnittet. Analysens bidrag ses i den røde søjle, der viser skolens andel i den samlede sociale profil score for højrisikoeleverne eller blot skolens sociale profil. Hvis den røde søjle således er større end den grønne, betyder det, at skolen har et svagere elevgrundlag end gennemsnittet. Hvis den røde søjle omvendt er mindre end den grønne, betyder det, at skolen har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet. Det er således vigtigt, at man i figuren sammenligner de tre søjler for hver enkel skole, mens man ikke kan sammenligne søjlerne på tværs af skoler. Man kan dog sammenligne forholdet mellem søjlerne på tværs af skoler. RANDERS KOMMUNE, MARTS

8 Figur 1 Skolernes sociale profil sammenholdt med fordeling af elever og specialklasseelever (model 2) Asferg Skole Assentoftskolen Bjerregrav Skole Blicherskolen Fårup Skole Gjerlev-Enslev Skole Grønhøjskolen 1, 2% 2,2% 3,6% 7% 7,3% 2,3% 3% 2, 2,8% 4, 1,8% 3% 1,6% 1,2% 1% 1,4% 3,2% 3% 2, Hadsundvejens Skole 2% 3,9% 3,3% Hald-Kærby Skole 0,6% 1% 1,4% Havndal Skole Hobrovejens Skole 3,2% 2% 1,8% 7,3% 4% 5, Hornbæk Skole 2,1% 2, 6% Korshøjskolen 3,8% 4% 3,9% Kristrup Skole 6,2% 6% 7,6% Langå Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen 4,9% 2,7% 1,9% 3% 1,8% 6, 3% 3,7% Nørrevangsskolen 8% 18,9% 13,1% Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole Østervangsskolen 3,3% 4,3% 2,4% 5, 3,0% 3,3% 1,6% 4% 4,3% 4,1% 4,7% 3,1% 2,9% 6, 5, 0% 10% 1 20% 2 Andel af social profil score Andel af kommunens elever Andel af kommunens specialklasseelever Note: Indholdet går igen i tabel 1, hvor tallene er markeret med rød skrift. RANDERS KOMMUNE, MARTS

9 Figuren anskueliggøres yderligere ved at betragte tre konkrete eksempler. Ser vi først på Korshøjsskolen, er dette en relativt gennemsnitlig skole. De tre søjler er her omtrent lige høje. Andelen af specialklasseelever er omtrent som forventet ud fra antallet af elever i skolen og ud fra skolens socioøkonomiske grundlag. Ser vi på Langå Skole, er billedet et andet. Her er den røde og den grønne søjle på niveau. Det indikerer, at skolen har en gennemsnitlig andel af elever med en socioøkonomisk svag baggrund. Til gengæld viser forskellen mellem den grønne og den blå søjle, at skolen segregerer 2,3 procentpoint færre elever end størrelse tilsiger. Samtidig viser forskellen mellem den røde og den blå søjle, at skolen segregerer 2,2 procentpoint færre elever end forventet ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Som et sidste eksempel kan man fremhæve Nørrevangsskolen. Her er den blå søjle markant større end den grønne, hvilket indikerer, at skolen segregerer flere elever end skolens størrelse tilsiger. Samtidig er den røde søjle også højere end den grønne søjle, hvilket viser, at dette til dels kan forklares af et socioøkonomisk svagere udgangspunkt. Der til kommer at den røde søjle også er højere end den blå, hvilket viser at Nørrevangsskolen segregerer 5,8 procentpoint færre elever end forventet ud fra det socioøkonomiske udgangspunkt. 3.2 Udregning af skolernes sociale profil I dette afsnit præsenteres udregningen af skolernes sociale profil. Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige social profil score for skolens højrisikoelever. Antal højrisikoelever: antallet af elever på den enkelte skole, der tilhører de 15 % mest udsatte elever. Andel højrisikoelever på skolen: hvor stor en andel højrisikoeleverne udgør på den enkelte skole. Antal elever på skolen: skolens elevgrundlag Andel af kommunens elever: hvor stor en andel af alle folkeskoler elever i kommunen den enkelte skoles elevgrundlag udgør. Andel af kommunens specialklasseelever: Skolens andel af det samlede antal specialklasseelever i kommunen. Samlet social profil score: gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score på den enkelte skole ganget med antallet af højrisikoelever på den enkelte skole. Dvs. et tal der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af social profil score: skolens andel af summen af samlet social profil score. Fordelingsnøgle: Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hver skole skal have, hvis elevtallene ændres. Forhold mellem elevtal og social profil score (ratio). RANDERS KOMMUNE, MARTS

10 Fordelingsnøgle Andel af social profil score Samlet social profil score (gennemsnitlig score * antal højrisikoelever) Andel af kommunens specialklasseelever Andel af kommunens elever Antal elever på skolen Andel af højrisikoelever på skolen Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever SOCIOØKONOMISK ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Tabel 1: Fordeling af social profil score Asferg Skole 7, ,1% 176 1,8% 2,2% 163 1, 0,87 Assentoftskolen 7,0 55 7,8% 705 7,0% 7,3% 385 3,6% 0,51 Bjerregrav Skole 6, ,0% 292 2,9% 2, 243 2,3% 0,79 Blicherskolen 7,0 43 9,1% 475 4,7% 4, 299 2,8% 0,59 Fårup Skole 7,1 27 9,9% 273 2,7% 1,6% 193 1,8% 0,67 Gjerlev-Enslev Skole 7, ,4% 110 1,1% 1,4% 126 1,2% 1,08 Grønhøjskolen 7, ,7% 287 2,9% 2, 338 3,2% 1,11 Hadsundvejens Skole 7, ,0% 200 2,0% 3,3% 412 3,9% 1,94 Hald-Kærby Skole 6, ,4% 65 0,6% 1,4% 68 0,6% 0,98 Havndal Skole 7, ,9% 197 2,0% 1,8% 336 3,2% 1,61 Hobrovejens Skole 7, ,9% 429 4,3% 5, 779 7,3% 1,71 Hornbæk Skole 6,8 33 5,9% 563 5,6% 2, 224 2,1% 0,38 Korshøjskolen 6, ,2% 446 4, 3,9% 408 3,8% 0,86 Kristrup Skole 7, ,7% 593 5,9% 7,6% 654 6,2% 1,04 Langå Skole 6, ,1% 538 5,4% 2,7% 523 4,9% 0,92 Munkholmskolen 6,8 29 8, 343 3,4% 1,8% 198 1,9% 0,54 Nyvangsskolen 7, ,1% 312 3,1% 3,7% 693 6, 2,10 Nørrevangsskolen 7, ,3% 754 7, 13,1% ,9% 2,51 Rismølleskolen 6, ,2% 457 4,6% 4,3% 352 3,3% 0,73 Rytterskolen 7,0 37 8,1% 454 4, 5, 259 2,4% 0,54 Søndermarkskolen 6,8 46 9,1% 508 5,1% 3,3% 315 3,0% 0,58 Tirsdalens Skole 7,0 25 6,6% 381 3,8% 4,3% 175 1,6% 0,43 Vestervangsskolen 7, ,1% 503 5,0% 4,7% 439 4,1% 0,82 Vorup Skole 6, ,0% 479 4,8% 2,9% 332 3,1% 0,65 Østervangsskolen 7, ,1% 465 4,6% 5, 692 6, 1,40 Total % 100% % Note: I tabellen er procenttal, der er illustreret i figur 1, fremhævet med rød skrifttype. RANDERS KOMMUNE, MARTS

11 RANDERS KOMMUNE, MARTS

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Skolernes sociale profil

Skolernes sociale profil Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November 2017 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. SOCIAL PROFIL, METODE... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score...

Læs mere

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/ /26

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/ /26 Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2025/26 1. Indledning og metode Elev- og klassetalsprognosen indeholder en beregning af det forventede elevtal i normalklasserne på Randers Kommunes

Læs mere

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014.

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. 1. Indledning og metode Ved opgørelsen af det faktiske elevtal for folkeskolerne i Randers Kommune pr. 5. september

Læs mere

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2012/ /25

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2012/ /25 Elev- og klassetalsprognose for Randers ommune /3 4/. Indledning og metode Elev- og klassetalsprognosen indeholder en beregning af det forventede elevtal i normalklasserne på Randers ommunes folkeskoler,

Læs mere

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2014/ /27

Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2014/ /27 Vedrørende: Klasse- og elevtalsprognose 2014 Sagsnavn: Klasse og elevtalsprognose 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P10-1-14 Skrevet af: Mads Skødt Andersen E-mail: Mads.Skodt.Andersen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet

Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Vedrørende: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnavn: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnummer: 17.03.00-A00-1-15 Skrevet

Læs mere

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen. Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

1. Status og håndtering af bekymrende fravær i Randers Kommune

1. Status og håndtering af bekymrende fravær i Randers Kommune 1. Status og håndtering af bekymrende fravær i Randers Kommune Forvaltningen har i den seneste tid modtaget en række henvendelser vedrørende Randers Kommunes håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen.

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune AFTALEFORLIG. - Anmodning om udtalelse fra skolebestyrelser ved de berørte skoler: Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune 1 Indhold 1. Forord... 3 2. Udtalelse til ændringer i forslaget til ny skolestruktur...

Læs mere

Struktur og tekst Reguleret budget 2014

Struktur og tekst Reguleret budget 2014 Struktur og tekst Reguleret budget 2014 211101 Asferg skole 7.635.773 115 Rammebesparelser -38.300 Lærer 14/15 4.243.100 Pædagog 14/15 646.036 Rengøringspersonale 480.172 Servicepersonale 389.300 027 Uddannelse

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

Årsopgørelse Table Forbrug JAN kr.

Årsopgørelse Table Forbrug JAN kr. Årsopgørelse Budgetopf. incl. forpl.-akk. Budgetopf. For. (FIB042) incl. forpl.-akk. For. (FIB0DQKF007 01.01. Filter Årsagskode Table Forbrug JAN -016 Korr. budget Rest. korr. budget Art IM Udgiftsbaseret

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

ARBEJDSPAPIR Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014

ARBEJDSPAPIR Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014 Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014 Randers Kommune Randers Kommune Disposition d. 12. maj 2014 Velkomst Indlæg om overbygningsskoler v/skoleleder Arne Omar Sørensen, Hobro Søndre Skole Gennemgang

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i sag 106 på byrådets møde 8. april 2013 stillet en række spørgsmål vedrørende lockouten på skoleområdet.

Bjarne Overmark, Beboerlisten, har i sag 106 på byrådets møde 8. april 2013 stillet en række spørgsmål vedrørende lockouten på skoleområdet. Notat Vedrørende: Notat vedrørende spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedrørende lockout Sagsnavn: Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten om undervisningen i folkeskolerne Sagsnummer: 00.01.00-G00-13-13

Læs mere

Notat vedrørende førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune

Notat vedrørende førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune Vedrørende: Førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: 23-12-2014 Sendes til: Børn og skoleudvalget Notat vedrørende førskoleordning

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Randers Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Randers Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

service, de får i Randers Kommune i sammenligning med andre kommuner.

service, de får i Randers Kommune i sammenligning med andre kommuner. Notat Vedrørende: Notat om BTU 2015 Sagsnavn: Brugertilfredshedsundersøgelse på Skoleområdet 2015 Sagsnummer: 17.00.00-P05-1-15 Skrevet af: Louise Bisgaard Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato:

Læs mere

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny

Læs mere

Notat. 12. november Børn, skole og kultursekretariatet

Notat. 12. november Børn, skole og kultursekretariatet Notat Forvaltning: Børn, skole og kultursekretariatet Dato: J.nr.: 12. november 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Skoleafdelingen Vedrørende: Notat vedrørende disponering af lockoutmidlerne Notatet sendes/sendt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Randers Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Randers Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur

Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer:

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt

Læs mere

Bilag. til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Bilag. til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Bilag til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune August 2014 Indholdsfortegnelse Bilag A Elev og klassetalsprognose... 3 Bilag B Vurdering af skolebygningerne i Randers Kommune... 6 Bilag C Eksisterende

Læs mere

Randers Kommune. Ny skolestruktur

Randers Kommune. Ny skolestruktur Randers Kommune Ny skolestruktur Tidsplan Den interne tidsplan ift. forhandlergruppen Møder Afsluttende møde i forhandlergruppen. Gennemgang af høringsmateriale + kommunikationsplan 18. juni 2014 Kvalitetssikring

Læs mere

Vurdering af skolebygninger

Vurdering af skolebygninger Vurdering af skolebygninger Udkast til notat, 11. december 2012 Randers Kommune e Baggrund Randers Kommune ønsker at styrke kvaliteten i folkeskolen. I den forbindelse har Randers Kommune i gennem det

Læs mere

Randers Kommune. Ny skolestruktur

Randers Kommune. Ny skolestruktur Randers Kommune Ny skolestruktur Tidsplan Den interne tidsplan ift. forhandlergruppen Møder Afsluttende møde i forhandlergruppen. Gennemgang af høringsmateriale + kommunikationsplan 18. juni 2014 Kvalitetssikring

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Randers Kommunes Folkeskoler Randers Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 4 2. FAKTA OM SKOLERNE... 6 Figur 1: Spredning i skolestørrelse målt på antal elever i normalklasser, skoleåret

Læs mere

1. Oversigt over udbedringer af indeklimaproblemer på kommunens skoler

1. Oversigt over udbedringer af indeklimaproblemer på kommunens skoler 1. Oversigt over udbedringer af indeklimaproblemer på kommunens skoler Børn og skoleudvalget behandlede d. 18. december 2012 en sag vedrørende indeklimaproblemer på kommunens skoler. På denne baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport. Randers Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport. Randers Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport 2011 Randers Kommunes folkeskoler Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Kvalitetsrapporten ét blandt flere styringsredskaber på s. 4 skoleområdet

Læs mere

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes. Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen

Læs mere

Vurdering af skolebygninger

Vurdering af skolebygninger Vurdering af skolebygninger Udkast til notat, 18. februar 2013 Randers Kommune e Baggrund Randers Kommune ønsker at styrke kvaliteten i folkeskolen. I den forbindelse har Randers Kommune i gennem det seneste

Læs mere

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller

Læs mere

Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune

Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune 2 0 0 Kvalitetsrapport Randers Kommune Folkeskolerne 7 Randers Kommune 1 Indledning... 4 Baggrund... 4 Indhold... 5 Forbehold... 5 Fremadrettet proces... 6 Metode til indsamling... 6 Opfølgning og dialog...

Læs mere

Det er et mål med skolereformen, at elevernes trivsel øges. Der anmodes således om en redørelse for:

Det er et mål med skolereformen, at elevernes trivsel øges. Der anmodes således om en redørelse for: Notat Vedrørende: Notat - Svar på spørgsmål Sagsnavn: Spørgsmål fra Beboerlisten vedr. trivselsmålingen 2016 Sagsnummer: 17.01.00-G01-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard E-mail: louise.bisgaard@randers.dk

Læs mere

9. Skole- og uddannelsesudvalget

9. Skole- og uddannelsesudvalget 9. Skole- og uddannelsesudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 9. Skole- og uddannelsesudvalget Skattefinansieret anlæg Udbygning af folkeskoler... 3 Søndermarksskolen skoleudviklingsplan 2015... 5 Hobrovejens

Læs mere

Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune

Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune Resumédel (side 3 19) af Brøndum og Fliess rapport af 20. februar 2008. Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune 1. Resumé 1.1 Kommissorium og scenarier 1.2 Udfordringerne 1.3 Scenario

Læs mere

Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger Totaloversigt

Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger Totaloversigt Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger Totaloversigt 2006-2007 2007-2008 Forskel Aftale Udenfor aftale I alt Økonomiudvalget 55.546.600 16.711.800 58.657.300 75.369.100 19.822.500 Børn og skoleudvalget

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Høringssvar 351 høringssvar Borgere, de faglige organisationer, forældre, skolebestyrelser, MEDudvalg,

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

2. Børne- og skoleudvalget Anlæg

2. Børne- og skoleudvalget Anlæg 2. Børne- og skoleudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 2. Børne- og skoleudvalget Skattefinansieret anlæg Udbygninger af folkeskoler, ramme... 3 Tirsdalens skole... 5 Søndermarkskolen... 6 Hornbæk skole...

Læs mere

2. Børne- og skoleudvalget

2. Børne- og skoleudvalget 2. Børne- og skoleudvalget Skattefinansieret anlæg Udbygninger af folkeskoler, ramme... 1 Tirsdalens skole... 3 Søndermarkskolen... 4 Hornbæk skole... 5 Havndal skole... 6 Assentoft skole... 7 Blicherskolen...

Læs mere

7.0 Opsamling på mulighed for at sikre pasningsgaranti i skoledistrikter Erfaringer fra Norddjurs kommune Fagligt bæredygtige

7.0 Opsamling på mulighed for at sikre pasningsgaranti i skoledistrikter Erfaringer fra Norddjurs kommune Fagligt bæredygtige Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 4 1.1 Opbygning af notatet... 4 2. Lovgrundlag.... 5 3. Mindre skoler... 6 3.1. Havndal... 6 3.2 Asferg... 6 3.3 Fårup... 7 3.4 Gjerlev-Enslev... 7 3.5 Bjerregrav...

Læs mere

[BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET]

[BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET] 2015 Randers Kommune [BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET] INDLEDNING OM RAPPORTEN Rapporten viser resultaterne af Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015 på skoleområdet. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011 Randers Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport 2011 Randers Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport 2011 Randers Kommunes folkeskoler Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 4 2. Kvalitetsrapporten ét blandt flere styringsredskaber på s. 5 skoleområdet

Læs mere

Notat vedrørende temasammenskrivning af høringssvar pr i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Notat vedrørende temasammenskrivning af høringssvar pr i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Vedrørende: Temasammenskrivning af høringssvar ifm forslag til ny skolestruktur Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: 11-12-2014 Sendes til: Børn og skoleudvalget Notat vedrørende temasammenskrivning

Læs mere

Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune

Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune Bilagsrapport 20. februar 2008 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Elev- og klassetalsprognose 1 Bilag 2: Faktiske og prognosticerede elevtal 27

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2016/2017

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2016/2017 2018 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2016/2017 Side 1 af 68 Indhold 1. Indledning...3 1.2 Kvalitetsrapport og aftaler...3 1.2 Datagrundlag...3 1.3 Rapportens opbygning...4 2.

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017 Hornbæk Skole

Kvalitetsrapport 2016/2017 Hornbæk Skole 2018 Kvalitetsrapport 2016/2017 Hornbæk Skole Side 1 af 25 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kvalitetsrapport... 3 1.2 Aftaler... 3 1.3 Opbygning af rapporten... 3 2. s sammenfatning... 4 2.1 Siden sidst

Læs mere

Notat vedr. anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. beskrivelse af skolernes underskud i budgetopfølgningerne

Notat vedr. anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. beskrivelse af skolernes underskud i budgetopfølgningerne Notat Vedrørende: Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten Sagsnavn: Anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. beskrivelse af skolernes underskud i budgetopfølgningerne (Møde 2. maj 2017) Sagsnummer:

Læs mere

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau Danmarks Privatskoleforening Februar 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1

Læs mere

Høringsblad Rute 501, 502, 503, 504, 505: Havndal Skole - Grønhøjskolen Forslag i høring

Høringsblad Rute 501, 502, 503, 504, 505: Havndal Skole - Grønhøjskolen Forslag i høring Rute 501, 502, 503, 504, 505: Havndal Skole - Grønhøjskolen Forslag i høring Havndal Skole Ringetid kl. 7.40. Opsamling i Havndal skoles distrikt henholdsvis øst og vest. Skoledistriktet er udvidet til

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Temadag om undervisning af tosprogede, 31. august velkomst og kort om dagens program

Temadag om undervisning af tosprogede, 31. august velkomst og kort om dagens program Temadag om undervisning af tosprogede, 31. august 2016 - velkomst og kort om dagens program Undervisning af tosprogede børn i Randers Kommune - rammer og praksis samt præsentation af Sprogbroen Den lovgivningsmæssige

Læs mere

Status p Skole-it 2010.

Status p Skole-it 2010. Status p Skole-it 2010. I Byr dets młde den 27. oktober 2008 besluttedes nedenst ende investeringsplan. Fig. 1. Infrastruktur Servere Tr dlłst net 1000kr. Antal IWB PC Drift I alt IWB PC 2008 1.390 2.527

Læs mere

Status vedr. implementering af ny skolestruktur

Status vedr. implementering af ny skolestruktur Status vedr. implementering af ny skolestruktur Tema Opgave Status Ansvarlig Personale Der er i en underarbejdsgruppe bestående af ledelses- og personalerepræsentanter under Sektor MED Skole udarbejdet

Læs mere

Afrapportering på kvalitetsdialogen fremtidens folkeskole

Afrapportering på kvalitetsdialogen fremtidens folkeskole Afrapportering på kvalitetsdialogen 2013 - fremtidens folkeskole Randers Kommune Randers Kommune Dagsorden for temamødet Borgmesteren byder velkommen Kort gennemgang af kvalitetsdialogens proces og milepæle

Læs mere

Status vedr. implementering af ny skolestruktur

Status vedr. implementering af ny skolestruktur Status vedr. implementering af ny skolestruktur Tema Opgave Status Ansvarlig Personale Der er i en underarbejdsgruppe bestående af ledelses- og personalerepræsentanter under Sektor MED Skole udarbejdet

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009

Kvalitetsrapport 2009 Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolerne... 7 2.1 Skolestørrelse og gennemsnitlig klassekvotient... 7 2.2 Elever pr. computer... 9 2.3 Elever pr. lærerårsværk...

Læs mere

for benyttelse af kommunale lokaler til folkeoplysning og fritidsvirksomhed

for benyttelse af kommunale lokaler til folkeoplysning og fritidsvirksomhed REGLEMENT for benyttelse af kommunale lokaler til folkeoplysning og fritidsvirksomhed A. Generelle bestemmelser 1. Reglementet gælder for folkeoplysning og fritidsvirksomhed, der finder sted i lokaler

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

Notat vedrørende sammenskrivning af udtalelserne pr i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Notat vedrørende sammenskrivning af udtalelserne pr i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Vedrørende: Sammenskrivning af udtalelserne i forbindelse med forslag til ny skolestruktur Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: 22-12-2014 Sendes til: Børn og skoleudvalget Notat vedrørende

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 03. januar 2017 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 17:00 Sluttidspunkt 20:00 Mødelokale 233, Ledelsessekretariatet Kirsten Overgaard (formand),

Læs mere

Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne

Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Notat Vedrørende: Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Sagsnavn: Anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne, vedr. den økonomiske udfordring på specialundervisningsområdet

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune August 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Forslag til ny skolestruktur resume... 5 Rapportens opbygning... 7 Kapitel 1 Den brændende platform... 9 Kapitel 2 De

Læs mere

I en del høringssvar anbefaler man en centralisering af nogle områder og en bevaring af det decentrale på andre områder.

I en del høringssvar anbefaler man en centralisering af nogle områder og en bevaring af det decentrale på andre områder. Oversigt over anbefalinger vedrørende Projekt Ejendomsservice 1 = nbefaler Model videreudvikling af det nuværende = nbefaler Model Ejendomscenter = Foretrækker, at der ikke sker ændringer i forhold til

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter Notat Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter Jacob Seier Pedersen Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-07-2

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

Ligheder og forskelle private skoler og folkeskoler i lokalområder

Ligheder og forskelle private skoler og folkeskoler i lokalområder Ligheder og forskelle private skoler og folkeskoler i lokalområder Rapport Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier Maj 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Læs mere

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget

Læs mere

Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune

Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune Kapacitets og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune Rapport 20. februar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 1.1 Kommissorium og scenarier 3 1.2 Udfordringerne 4 1.3 Scenario 1: Alt andet lige-scenario

Læs mere

Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet

Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet 1 Indhold Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet...0 1 Indledning og baggrund for udviklingsplanen...2 2. Den nuværende situation...4 2.1 Specialundervisning

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske

Læs mere