Sverige har anvist en vej ud af krisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sverige har anvist en vej ud af krisen"

Transkript

1 Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, og konsulent Claus Aastrup Seidelin, Sverige har med de beslutninger, de har truffet siden, de blev ramt af en alvorlig gældskrise tilbage i midthalvfemserne, anvist vejen til en succesfuld krisehåndtering. Det kræver konkrete offentlige udgiftsbesparelser efterfulgt af arbejdsmarkedsreformer i kombination med en sænkning af skattetrykket. Det er præcis samme opskrift, DI anbefaler for Danmark i vores 00-plan. Sverige er sluppet nemmere gennem krisen..... blandt andet på grund af de beslutninger, de tog gennem 90'erne 00'erne Både Sverige og Danmark blev ramt hårdt af finanskrisen med store fald i eksporten. Sverige er dog sluppet noget nemmere gennem krisen og har allerede fået vendt offentlige underskud til overskud og fået produktionen tilbage på før-kriseniveauet. De bedre udsigter for svenskerne skyldes blandt andet, at nedturen i Danmark blev forstærket af den bristede boligboble og en indenlandsk overophedning lige før krisen. Men det skyldes også, at Sverige gennem en lang række fornuftige tiltag op gennem slut-halvfemserne og nul erne har styrket deres konkurrenceevne og derigennem øget velstanden. Velstanden er løftet så meget, at svenskerne allerede inden krisen havde overhalet Danmark på velstandsranglisten, selvom de tilbage i midten af halvfemserne haltede hele ti pladser efter. Sverige har overhalet Danmark på velstandsranglisten BNP per capita i købekraftskorrigerede enheder og placering på velstandsrangliste.000 US dollar.000 US dollar () () () (7) 0 (0) 0 (6) () 0 (6) Danmark Sverige Anm.: Tal i parantes angiver placering blandt IMF's opgørelse af de velstående lande. Kilde: IMF.

2 Konkrete udgiftsbesparelser arbejdsmarkedsreformer og lavere skatteog afgiftstryk i stedet for højere udgiftstryk Svenskerne blev i midthalvfemserne ramt af en voldsom statsgældskrise. For at overkomme krisen, vedtog de i sluthalvfemserne en lang række udgiftsbesparelser (og skattestigninger) for at få styr på de offentlige finanser. Og samtidig vedtog de et nyt styringssystem for finans- og udgiftspolitikken med udgiftslofter for de statslige udgifter. Det har betydet, at svenskerne gennem de sidste -0 år har formået at sænke de offentlige udgifter som andel af BNP markant mere, end det har været tilfældet herhjemme. I de efterfølgende år er det lykkedes svenskerne at fastholde (og endda yderligere sænke) udgiftstrykket, også når konjunkturerne blev bedre og presset for mere offentlig service steg. Det skyldes blandt andet, at de konkrete udgiftsreduktioner løbende er blevet suppleret med en række arbejdsmarkedsreformer. Men det skyldes også, at fremgangen i den svenske økonomi i det nye årtusinde og det forøgede finanspolitiske råderum, det har skabt, er brugt på at reducere skatte- og afgiftstrykket betydeligt og ikke på at øge de offentlige udgifter. De lavere skatter har sammen med arbejdsmarkedsreformer været med til at øge vækstpotentialet i svensk økonomi og til at sikre Sverige en større BNP-vækst, end vi har oplevet herhjemme. Sverige har nedbragt udgiftstrykket betydeligt - især fra 99 til 000. Konkrete besparelser og arbejdsmarkedsreformer Sverige var i mange år det OECD-land, der havde de højeste primære offentlige udgifter (udgifterne eksklusive renteudgifter) som andel af BNP. Tilbage i 99 udgjorde de primære udgifter 9,6 pct. af BNP i Sverige, mens de i Danmark udgjorde, pct. af BNP. Primære offentlige udgifter som andel af BNP Pct. 6 Pct Kilde: OECD Danmark Sverige Højest i OECD OECD gennemsnit Men udgiftsandelen er år for år nedbragt langt mere i Sverige end i Danmark særligt frem mod 000. I 007 (det sidste år

3 inden krisen for alvor satte ind) var den offentlige sektor derfor lige stor i Danmark og i Sverige. Og efter finanskrisen satte ind i 008 og ramte Danmark hårdere end Sverige, er det nu Danmark, der har den højeste udgiftsandel. i lyset af den svenske krise i midten af halvfemserne Den større reduktion i udgiftstrykket i Sverige, særligt i årene frem til årtusindeskiftet, skal ses i lyset af den dybe økonomiske krise, landet blev ramt af i begyndelsen af 990'erne. En overophedning af økonomien førte til høj inflation, en forværret konkurrenceevne og store ubalancer på især de offentlige budgetter. Sverige måtte derfor i 99 opgive fastkurspolitikken, renterne steg, ejendomsmarkedet blev hårdt ramt og trak bankerne med sig ned. Staten måtte træde til med økonomisk støtte til bankerne, og de offentlige finanser blev voldsomt forværret, hvilket kulminerede i 99 med et offentligt underskud på over pct. af BNP. På baggrund af blandt andet konkrete anbelinger fra et økonomisk ekspertpanel i den såkaldte Lindbeckkommission gennemførte Sverige derfor en række tiltag for at konsolidere de offentlige finanser fra 99 til 998 på i alt 6 mia. SEK. Det svarer til ca. 7 pct. af BNP. Konsolideringen omfattede både en kraftig reduktion af de offentlige udgifter og skattestigninger. Sverige har sænket udgiftsandelen mere end Danmark - især frem til 00 Mer-besparelse i Sverige ift. Danmark på de primære offentlige udgifter I alt Øvrige offentlige udgifter (subsidier, off. investeringer mv.) I alt Øvrige offentlige udgifter (subsidier, off. investeringer mv.) Offentligt forbrug Indkomstoverførsler Offentligt forbrug Indkomstoverførsler Kilde: OECD og DI-beregninger Særligt subsidier samt en række øvrige udgifter er reduceret mere i Sverige end i Danmark De svenske konsolideringstiltag i var bredt fordelt på alle typer af offentlige udgifter. Der blev gennemført generelle besparelser inden for det offentlige forbrug, særligt inden for forsvaret. Den automatiske opregulering af de offentlige indkomstoverførsler blev midlertidigt nedsat. Og der blev skåret ned på en lang række offentlige tilskud (offentlige subsidier), som eksempelvis lavere boligtilskud samt lavere tilskud til tandlæge og medicin. Særligt inden for den sidste kategori blev udgifterne nedbragt markant mere end i Danmark i årene frem til 00. Den yderligere insnævring af forskellen mellem den danske og den svenske udgiftsandel fra 00 til 007 skal ses i lyset af, at Sverige i disse år havde

4 Kuren virkede. De offentlige finanser blev genoprettet, og økonomien kom langsomt på ret køl igen, også takket være en målrettet reformindsats, der sigtede på at nedbringe den høje arbejdsløshed og øge arbejdsudbuddet. De konkrete besparelser gik hånd i hånd med arbejdsmarkedsreformer Både Danmark og Sverige havde op gennem 990 erne og i 00 erne stort fokus på at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I begge lande blev der foretaget en lang række arbejdsmarkedsreformer med det formål at øge incitamentet til at søge arbejde blandt ledige. Det skete bla. gennem afkortninger af dagpengeperioden, opstramninger af indsatsen og skærpede rådighedsregler, samt lavere kontantydelser til især unge ledige. På trods af omfattende arbejdsmarkedsreformer er der i både Danmark og Sverige i dag en stor del af befolkningen, der er på passiv forsørgelse. Svenskerne har dog i større grad end os formået at begrænse tilgangen til især førtidspension, sygedagpenge og ikke mindst tiltrækningsordningerne. Samlet set er de offentlige udgifter til indkomstoverførsler dog reduceret en anelse mindre i Sverige end i Danmark målt som andel af BNP. Dette skyldes især, at de offentlige udgifter til ledighed (herunder dagpenge, aktivering, kontanthjælp, mv.) faldt mere i Danmark end i Sverige i løbet af 990 erne. Udgiftsreduktion har skabt råderum til lavere skatter i Sverige efterfølgende. Lavere skattetryk Den større udgiftsreduktion i Sverige har skabt et råderum for løbende at reducere udgifts- eller skattetrykket, uden at slå hul i den offentlige kasse. Svenskerne har valgt det sidste. Efter en stigning fra 99 til 000 i lyset af Sveriges konsolideringstiltag er skattetrykket således efterfølgende reduceret med ca. ½ pct. af BNP frem mod 00. I samme periode er skattetrykket i Danmark kun reduceret med godt pct. af BNP. Stort fald i skattetrykket i Sverige de sidste ti år Skatter- og afgifter i procent af BNP i Danmark og Sverige Danmark Sverige Kilde: OECD Tax Statistics en noget større BNP-vækst end herhjemme, hvilket alt andet lige reducerer udgifterne som andel af BNP.

5 De svenske skattelettelser tæller blandt andet et større beskæftigelsesfradrag (i flere omgange), en afskaffelse af arveskatten, en afskaffelse af formueskatten, lavere moms på restauranter samt indførsel af fradrag for eksempelvis rengøring, vedligeholdelse, ombygning og tilbygning (den såkaldte ROT och RUT ) Gennem en markant sænkelse af skatter og afgifter har svenskerne dermed i højere grad kunnet understøtte virksomhedernes konkurrenceevne. Finanskrisen har styrket behovet for at vi lærer af svenskerne de første skridt er allerede taget. Danmark er på rette vej, men ambitionsniveauet skal øges Den nuværende krise har sammen med en øget krisebevidsthed i befolkningen ført til, at der også herhjemme er gennemført en række konsolideringstiltag, herunder Genopretningsaftalen fra 00 med en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år samt en målsætning om tæt på nulvækst i det offentlige forbrug. Hertil kommer finansieringselementet fra Skatteaftalen, hvori det er besluttet at regulere de offentlige indkomstoverførsler mindre end lønudviklingen fra 06. Der er således taget de første skridt til at sikre, at den offentlige sektor også kan komme til at fylde mindre i Danmark, og at verdens højeste skattetryk dermed kan nedbringes. Men det bør være muligt at realisere en større udgiftsreduktion. Det er blandt andet derfor DI foreslår at der nedsættes en udgiftskommission, der skal gennemtrawle det offentlige budget for at finde poster, der ikke længere opfylder deres oprindelige formål eller af andre grunde vurderes at kunne nedskaleres uden at mindske den private vækst. Suppleret med en mere ambitiøs reformdagsorden og en bedre udgiftsstyring, som følge af udgiftslofterne i den nye budgetlov, kan det måske lykkes for Danmark at kopiere de svenske erfaringer og fastholde og endda yderligere sænke det lavere offentlige udgiftstryk, også når tiderne vender igen. Det kan skabe plads til et lavere skatte- og afgiftstryk i Danmark, jf. også DI s 00-plan.... og de næste bør tages hurtigst muligt Allerede med finansloven for 0 burde de næste skridt være taget. Det skete desværre ikke. DI mener, at der i 0 skal tages fat på yderligere reformer, ligesom skatter og afgifter skal sænkes med mindst fire mia. kr.

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand

DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand DI s 2020-plan» Vejen til større velstand Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7144-038-6 1500.10.14 FORORD Danmark har netop

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Obama overdrager stærk økonomi til Trump Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tendens I Fortsat stort overskud på handelsbalancen Ugens tendens II Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal. 2014 Internationalt Faldende ledighed og stigende

Læs mere

Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne

Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne DI Analysepapir, november 213 Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og studentermedhjælper Christina Damgaard Chda@di.dk Kommunerne har i

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere