Sverige har anvist en vej ud af krisen

Transkript

1 Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger, de har truffet siden, de blev ramt af en alvorlig gældskrise tilbage i midthalvfemserne, anvist vejen til en succesfuld krisehåndtering. Det kræver konkrete offentlige udgiftsbesparelser efterfulgt af arbejdsmarkedsreformer i kombination med en sænkning af skattetrykket. Det er præcis samme opskrift, DI anbefaler for Danmark i vores 00-plan. Sverige er sluppet nemmere gennem krisen..... blandt andet på grund af de beslutninger, de tog gennem 90'erne 00'erne Både Sverige og Danmark blev ramt hårdt af finanskrisen med store fald i eksporten. Sverige er dog sluppet noget nemmere gennem krisen og har allerede fået vendt offentlige underskud til overskud og fået produktionen tilbage på før-kriseniveauet. De bedre udsigter for svenskerne skyldes blandt andet, at nedturen i Danmark blev forstærket af den bristede boligboble og en indenlandsk overophedning lige før krisen. Men det skyldes også, at Sverige gennem en lang række fornuftige tiltag op gennem slut-halvfemserne og nul erne har styrket deres konkurrenceevne og derigennem øget velstanden. Velstanden er løftet så meget, at svenskerne allerede inden krisen havde overhalet Danmark på velstandsranglisten, selvom de tilbage i midten af halvfemserne haltede hele ti pladser efter. Sverige har overhalet Danmark på velstandsranglisten BNP per capita i købekraftskorrigerede enheder og placering på velstandsrangliste.000 US dollar.000 US dollar () () () (7) 0 (0) 0 (6) () 0 (6) Danmark Sverige Anm.: Tal i parantes angiver placering blandt IMF's opgørelse af de velstående lande. Kilde: IMF.

2 Konkrete udgiftsbesparelser arbejdsmarkedsreformer og lavere skatteog afgiftstryk i stedet for højere udgiftstryk Svenskerne blev i midthalvfemserne ramt af en voldsom statsgældskrise. For at overkomme krisen, vedtog de i sluthalvfemserne en lang række udgiftsbesparelser (og skattestigninger) for at få styr på de offentlige finanser. Og samtidig vedtog de et nyt styringssystem for finans- og udgiftspolitikken med udgiftslofter for de statslige udgifter. Det har betydet, at svenskerne gennem de sidste -0 år har formået at sænke de offentlige udgifter som andel af BNP markant mere, end det har været tilfældet herhjemme. I de efterfølgende år er det lykkedes svenskerne at fastholde (og endda yderligere sænke) udgiftstrykket, også når konjunkturerne blev bedre og presset for mere offentlig service steg. Det skyldes blandt andet, at de konkrete udgiftsreduktioner løbende er blevet suppleret med en række arbejdsmarkedsreformer. Men det skyldes også, at fremgangen i den svenske økonomi i det nye årtusinde og det forøgede finanspolitiske råderum, det har skabt, er brugt på at reducere skatte- og afgiftstrykket betydeligt og ikke på at øge de offentlige udgifter. De lavere skatter har sammen med arbejdsmarkedsreformer været med til at øge vækstpotentialet i svensk økonomi og til at sikre Sverige en større BNP-vækst, end vi har oplevet herhjemme. Sverige har nedbragt udgiftstrykket betydeligt - især fra 99 til 000. Konkrete besparelser og arbejdsmarkedsreformer Sverige var i mange år det OECD-land, der havde de højeste primære offentlige udgifter (udgifterne eksklusive renteudgifter) som andel af BNP. Tilbage i 99 udgjorde de primære udgifter 9,6 pct. af BNP i Sverige, mens de i Danmark udgjorde, pct. af BNP. Primære offentlige udgifter som andel af BNP Pct. 6 Pct Kilde: OECD Danmark Sverige Højest i OECD OECD gennemsnit Men udgiftsandelen er år for år nedbragt langt mere i Sverige end i Danmark særligt frem mod 000. I 007 (det sidste år

3 inden krisen for alvor satte ind) var den offentlige sektor derfor lige stor i Danmark og i Sverige. Og efter finanskrisen satte ind i 008 og ramte Danmark hårdere end Sverige, er det nu Danmark, der har den højeste udgiftsandel. i lyset af den svenske krise i midten af halvfemserne Den større reduktion i udgiftstrykket i Sverige, særligt i årene frem til årtusindeskiftet, skal ses i lyset af den dybe økonomiske krise, landet blev ramt af i begyndelsen af 990'erne. En overophedning af økonomien førte til høj inflation, en forværret konkurrenceevne og store ubalancer på især de offentlige budgetter. Sverige måtte derfor i 99 opgive fastkurspolitikken, renterne steg, ejendomsmarkedet blev hårdt ramt og trak bankerne med sig ned. Staten måtte træde til med økonomisk støtte til bankerne, og de offentlige finanser blev voldsomt forværret, hvilket kulminerede i 99 med et offentligt underskud på over pct. af BNP. På baggrund af blandt andet konkrete anbelinger fra et økonomisk ekspertpanel i den såkaldte Lindbeckkommission gennemførte Sverige derfor en række tiltag for at konsolidere de offentlige finanser fra 99 til 998 på i alt 6 mia. SEK. Det svarer til ca. 7 pct. af BNP. Konsolideringen omfattede både en kraftig reduktion af de offentlige udgifter og skattestigninger. Sverige har sænket udgiftsandelen mere end Danmark - især frem til 00 Mer-besparelse i Sverige ift. Danmark på de primære offentlige udgifter I alt Øvrige offentlige udgifter (subsidier, off. investeringer mv.) I alt Øvrige offentlige udgifter (subsidier, off. investeringer mv.) Offentligt forbrug Indkomstoverførsler Offentligt forbrug Indkomstoverførsler Kilde: OECD og DI-beregninger Særligt subsidier samt en række øvrige udgifter er reduceret mere i Sverige end i Danmark De svenske konsolideringstiltag i var bredt fordelt på alle typer af offentlige udgifter. Der blev gennemført generelle besparelser inden for det offentlige forbrug, særligt inden for forsvaret. Den automatiske opregulering af de offentlige indkomstoverførsler blev midlertidigt nedsat. Og der blev skåret ned på en lang række offentlige tilskud (offentlige subsidier), som eksempelvis lavere boligtilskud samt lavere tilskud til tandlæge og medicin. Særligt inden for den sidste kategori blev udgifterne nedbragt markant mere end i Danmark i årene frem til 00. Den yderligere insnævring af forskellen mellem den danske og den svenske udgiftsandel fra 00 til 007 skal ses i lyset af, at Sverige i disse år havde

4 Kuren virkede. De offentlige finanser blev genoprettet, og økonomien kom langsomt på ret køl igen, også takket være en målrettet reformindsats, der sigtede på at nedbringe den høje arbejdsløshed og øge arbejdsudbuddet. De konkrete besparelser gik hånd i hånd med arbejdsmarkedsreformer Både Danmark og Sverige havde op gennem 990 erne og i 00 erne stort fokus på at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I begge lande blev der foretaget en lang række arbejdsmarkedsreformer med det formål at øge incitamentet til at søge arbejde blandt ledige. Det skete bla. gennem afkortninger af dagpengeperioden, opstramninger af indsatsen og skærpede rådighedsregler, samt lavere kontantydelser til især unge ledige. På trods af omfattende arbejdsmarkedsreformer er der i både Danmark og Sverige i dag en stor del af befolkningen, der er på passiv forsørgelse. Svenskerne har dog i større grad end os formået at begrænse tilgangen til især førtidspension, sygedagpenge og ikke mindst tiltrækningsordningerne. Samlet set er de offentlige udgifter til indkomstoverførsler dog reduceret en anelse mindre i Sverige end i Danmark målt som andel af BNP. Dette skyldes især, at de offentlige udgifter til ledighed (herunder dagpenge, aktivering, kontanthjælp, mv.) faldt mere i Danmark end i Sverige i løbet af 990 erne. Udgiftsreduktion har skabt råderum til lavere skatter i Sverige efterfølgende. Lavere skattetryk Den større udgiftsreduktion i Sverige har skabt et råderum for løbende at reducere udgifts- eller skattetrykket, uden at slå hul i den offentlige kasse. Svenskerne har valgt det sidste. Efter en stigning fra 99 til 000 i lyset af Sveriges konsolideringstiltag er skattetrykket således efterfølgende reduceret med ca. ½ pct. af BNP frem mod 00. I samme periode er skattetrykket i Danmark kun reduceret med godt pct. af BNP. Stort fald i skattetrykket i Sverige de sidste ti år Skatter- og afgifter i procent af BNP i Danmark og Sverige Danmark Sverige Kilde: OECD Tax Statistics en noget større BNP-vækst end herhjemme, hvilket alt andet lige reducerer udgifterne som andel af BNP.

5 De svenske skattelettelser tæller blandt andet et større beskæftigelsesfradrag (i flere omgange), en afskaffelse af arveskatten, en afskaffelse af formueskatten, lavere moms på restauranter samt indførsel af fradrag for eksempelvis rengøring, vedligeholdelse, ombygning og tilbygning (den såkaldte ROT och RUT ) Gennem en markant sænkelse af skatter og afgifter har svenskerne dermed i højere grad kunnet understøtte virksomhedernes konkurrenceevne. Finanskrisen har styrket behovet for at vi lærer af svenskerne de første skridt er allerede taget. Danmark er på rette vej, men ambitionsniveauet skal øges Den nuværende krise har sammen med en øget krisebevidsthed i befolkningen ført til, at der også herhjemme er gennemført en række konsolideringstiltag, herunder Genopretningsaftalen fra 00 med en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år samt en målsætning om tæt på nulvækst i det offentlige forbrug. Hertil kommer finansieringselementet fra Skatteaftalen, hvori det er besluttet at regulere de offentlige indkomstoverførsler mindre end lønudviklingen fra 06. Der er således taget de første skridt til at sikre, at den offentlige sektor også kan komme til at fylde mindre i Danmark, og at verdens højeste skattetryk dermed kan nedbringes. Men det bør være muligt at realisere en større udgiftsreduktion. Det er blandt andet derfor DI foreslår at der nedsættes en udgiftskommission, der skal gennemtrawle det offentlige budget for at finde poster, der ikke længere opfylder deres oprindelige formål eller af andre grunde vurderes at kunne nedskaleres uden at mindske den private vækst. Suppleret med en mere ambitiøs reformdagsorden og en bedre udgiftsstyring, som følge af udgiftslofterne i den nye budgetlov, kan det måske lykkes for Danmark at kopiere de svenske erfaringer og fastholde og endda yderligere sænke det lavere offentlige udgiftstryk, også når tiderne vender igen. Det kan skabe plads til et lavere skatte- og afgiftstryk i Danmark, jf. også DI s 00-plan.... og de næste bør tages hurtigst muligt Allerede med finansloven for 0 burde de næste skridt være taget. Det skete desværre ikke. DI mener, at der i 0 skal tages fat på yderligere reformer, ligesom skatter og afgifter skal sænkes med mindst fire mia. kr.