REDEGØRELSE OM ANLÆGS- OG RENOVERINGSFONDEN

Transkript

1 REDEGØRELSE OM ANLÆGS- OG RENOVERINGSFONDEN 2005 FM 2006/ 27 IAP J. nr

2 Forord Den grønlandske bygge- og anlægssektor er kraftig medvirkende til den generelle fremgang i Grønlands økonomi. For at opretholde væksten i bygge- og anlægssektoren investeres der store beløb i fremtiden, specielt indenfor fokusområderne skolebyggeri, boliger og forsyning af el, vand og varme, og for at styrke sektoren yderligere er der behov for store investeringer indenfor boliger, havne, lufthavne og vandkraftværker. Specielt boligbyggeriet er i rivende udvikling, hvilket blandt andet skyldes de forskellige finansieringsordninger, såsom ordningen. Mange faktorer spiller ind på anlægs- og renoveringsarbejdet. Vejret, arbejdsstyrken og konkurrenceforholdene ved de enkelte projekter spiller ind, både før der indgås kontrakt og efter. Derfor er det vigtigt med grundige vurderinger af de enkelte projekter, før de opstartes i Anlægs- og Renoveringsfonden. Disse faktorer er også medvirkende til, at der på nogle projekter står mange midler i Anlægs- og Renoveringsfonden, men alle midlerne er øremærket til de konkrete projekter. Strukturudvalget har anbefalet, at anlægs- og renoveringsopgaverne overtages af de fire nye storkommuner. Enkelte større kommuner er begyndt at overtage nogle projekter, fx anlæggelsen af Fjordskolen i Kangerlussuaq. Disse projekter indgår dog alligevel i redegørelsen med den del Hjemmestyret investerer. I Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden 2005 præsenteres et samlet overblik over udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden i Jørgen Wæver Johansen Landstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Formålet med fonden Forudsætninger Bevægelser i AR-fonden Aflyste projekter Afsluttede projekter Aktiviteter fordelt på renovering og nyanlæg Projekter i AR-fonden Formålsopdeling Projekttyper Særligt om boligpuljer Færdiggørelsesgraden Ansvarsområder Årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Manglende udbud Manglende opstart Boligpuljer Aktiviteten i 2004 og 2005 fordelt på kommuner Målsætninger for Målsætninger for årsplan på folkeskoleområdet Boligområdet årsplan for forsyningsområdet Generelle målsætninger for Hjemmestyrets anlægsarbejde...27 Bilag: Bilag 1: Aflyste projekter Bilag 2: Afsluttede projekter Bilag 3: Oversigt over samtlige projekter i hovedkontoorden Bilag 4: Projekterne sorteret efter projekttype, dvs. anlægssager, udlån, køb, udstyr m.v. Bilag 5: Projekterne sorteret efter ansvarsområder, dvs. IAP, Nukissiorfiit, INI m.fl. Bilag 6: Projekterne sorteret efter stedkode Bilag 7: Afvigelser på de enkelte konti Bilag 8: Redegørelse fra Nukissiorfiit

4 1. Sammenfatning Denne redegørelse for finansåret 2005 er den sjette i rækken af redegørelser om bevægelserne i Anlægs- og Renoveringsfonden, der blev oprettet i I 2004 blev der overført 684 mio. kr. til brug i 2005 i Anlægs- og Renoveringsfonden. I 2005 er der blevet tilført yderligere 549 mio. kr. til fortsættelse af projekter og til nye projekter. Forbruget i 2005 var på 537 mio. kr., og der overføres derfor 12 mio. kr. til fonden. Da der samtidig er sket en større oprydning i anlægsprojekterne, er der aflyst 25 projekter og afsluttet 158 projekter med en samlet disponibel bevilling i 2005 på 58 mio. kr. Dermed er fonden samlet blevet 46 mio. kr. mindre, svarende til at fonden er faldet med 7%. Ultimo 2005 er der 731 projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden. Overførslen af 638 mio. kr. til brug i 2006 i Anlægs- og Renoveringsfonden er udtryk for både anlægsopgaver, som endnu ikke er blevet udført, og andre opgaver, fx køb af maskiner, udstyr, bygninger, samt udlån er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden. Af de overførte 638 mio. kr. til brug i 2006 udgør anlægsopgaverne 341 mio. kr. svarende til 54%. Også bevillingerne til privat boligbyggeri, andelsboliger og 10/40/50 byggeri er blevet overført til Anlægs- og Renoveringsfonden, idet udbetalingen af midler til disse byggerier først sker, når byggeriet er færdiggjort. Der er overført 133 mio. kr. til brug i 2006 på disse byggerier, der vel at mærke allerede er igangsat. Projekterne i Anlægs- og Renoveringsfonden varetages af mange aktører, så som Hjemmestyrets direktorater og anlægsorganisationerne A/S Boligselskabet INI, Mittarfeqarfiit, og Nukissiorfiit, mens andre projekter varetages af kommunerne og private. Nukissiorfiit har haft det største forbrug i forhold til den disponible bevilling (62%), mens Direktoratet for Miljø og Natur har haft et afløb på under 20%. Formålsmæssig har der indenfor Landsstyrets fokusområder været et forbrug i forhold til den disponible bevilling på 62% for forsyningsområdet (el, vand og varme), 58% indenfor kultur, uddannelse og kirke, og 37% indenfor boligområdet. Det laveste forbrug i forhold til den disponible bevilling findes på projekterne indenfor miljø- og naturområdet. Registreringen af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden skyldes endvidere, at en række projekter ikke er udbudt, eller er udbudt meget sent i For eksempel kan nævnes Kullorsuaq skolen og Forbrændingsanlæg/modtagerstation nr. 2, samt Affaldsforbrændingsanlægget i Tasiilaq. Andre projekter er endnu ikke opstartet, bl.a. Qaqortoq sygehus og Uummannaq alderdomshjem. Geografisk er der stor forskel i forbruget. De største gennemførelsesprocenter findes i Ilulissat (63%) og Qaanaaq (57%), mens der i Aasiaat (24%) og Qasigiannguit (28%) er brugt betydelig mindre af de midler, der har været til rådighed. Side 1 af 30

5 2. Indledning Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer er ansvarlig for overholdelsen af reglerne om Anlægs- og Renoveringsfonden (herefter AR-fonden), som det er fastsat i Landstingslov nr. 8 af den 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget, samt af Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender i Budgetregulativ Den årlige redegørelse om AR-fonden fremlægges på Landstingets forårssamling. Ved Landstingsfinanslov 2005 blev Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning (herefter Nukissiorfiit) tildelt en rammebevilling. Formålet med dette er en mere fleksibel budgettering, hvor det er muligt at igangsætte visse dele af et anlægsprojekt og udskyde andre dele, eller ændre projektet således, at en økonomisk og teknisk forsvarlig del af projektet kan igangsættes, uden at hele projektet skal til en ny finanslovsmæssig behandling med deraf følgende forsinkelser. Nukissiorfiit redegør for anvendelsen af rammebevillingen en gang årligt i forbindelse med Anlægsog Renoveringsredegørelsen. Nukissiorfiits redegørelse findes som bilag 8. 1 I Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget 24 er det fastsat, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter Side 2 af 30

6 3. Formålet med fonden Formålet med oprettelsen af fonden var at gøre procedurerne omkring bevilling af midler til anlægsopgaver mere smidig. Hjemmestyret afsætter hvert år et beløb til anlægs- og renoveringsopgaver på finansloven, den såkaldte anlægsramme. Anlægsrammen er delt til egentlige anlægsopgaver, til køb af maskiner, udstyr, materiel og bygninger, tilskud til opgaver der administreres af kommunerne eller private samt byggesæt til selvbyggerhuse og udlån til vedligeholdelse og forbedring af boligstøttehuse (se afsnit 5.2). I 2005 er anlægsrammen på samlet 538,3 mio. kr. Disse midler udgør bevillingerne til igangværende projekter, der har bevilling i 2005, samt nye projekter der opstartes i Tabel 3.1 Fordeling af anlægsrammen, kr. Anlægsområdet, tilskud (80-87) Anlægsudlån (hovedkonto 89) Tilbageførte til landskassen, da midler er udisponeret ultimo Miljø, anlæg (hovedkonto 75) Anlægsrammen i alt Det skal understreges at AR-fonden er en budgetteknisk fond, der ikke kan søges midler fra. Midlerne, der er registreret i fonden, er bundet til konkrete projekter. Skal der rokeres midler fra fonden, skal dette ske ved at aflyse eller ændre et givent projekt, hvilket kræver politisk godkendelse af Landstinget eller Landstingets Finansudvalg. Følgende er et konkret eksempel på, hvordan AR-fonden fungerer. Alle projekter følger ikke dette forløb, som det konkrete eksempel illustrerer. Tabel 3.2 Konkret eksempel i kr.: Projekt nr Center for 2001 sundhedsuddannelse I alt Bevilling Forbrug Registreres i AR-fonden ved regnskabsafslutning Samlet registrering i AR-fonden Kilde : XAL udtræk. 2 Af bilagene fremgår det, at der er en samlet bevilling i 2005 på 549 mio. kr., hvilket skyldes at bevillinger fra tidligere år er blevet aflyst og tilført andre projekter. Opskrivningen og nedskrivningen ophæver altså hinanden indenfor året. Når et projektet udtages af fonden, vil der samlet være en opskrivning af bevillingen. Jf. Landstingsfinanslov 2005 er der på 80-området en samlet bevilling på kr., og en bevilling til miljø anlæg på 4,5 mio. kr. I løbet af 2005 er der ved 2 tillægsbevillinger blevet tilført samlet kr. til anlægsområdet. Side 3 af 30

7 Figur 3.1 Grafisk illustration af projekt: Center for Sundhedsuddannelse kr Bevilling Forbrug Registreres i AR-fonden ved regnskabsafslutning Samlet registerering i ARfonden År Kilde: Egen Der bliver overført midler til AR-fonden i , da der er mindreforbrug i disse år i forhold til bevillingen. I 2003 forbruges nogle af de tidligere overførte midler, da der på projektet er et merforbrug i forhold til årets bevilling. I 2004 er der tale om et merforbrug i forhold til total bevillingen. Dermed er projektet mere fremskreden end forventet, og der lånes 4 mio. kr. i fonden. Med bevillingen i 2005 er registreringen på projektet i AR-fonden dermed neutral. Den ideelle situation er, at fonden ved hvert årsskifte balancerer, hvorved nogle opgaver er lidt foran, mens andre opgaver er lidt bagefter tidsplanen. Side 4 af 30

8 4. Forudsætninger Tallene i nærværende redegørelse bygger på udtræk fra Hjemmestyrets Økonomisystem (XAL), og er således identiske med de tal, der registreres i Landskassens regnskab 3. I Landskassens regnskab er der opgjort, hvor meget der er overført til AR-fonden, og hvor stort et forbrug der har været fra AR-fonden. Tabel 4.1 AR-fonden resultat 2005 i mio. kr. Bevilling, 2005 Iflg. Landskassens regnskab 492 Iflg. Bilag 3: Samtlige projekter 549 Iflg. Bilag 1: Aflyste projekter -59 Iflg. Bilag 2: Afsluttede projekter 2 Forskel 0 Kilde: XAL udtræk og Landskassens Regnskab Som det ses af overstående tabel 4.1 er der ingen forskel mellem Landskassens bevilling og bevillingerne registeret i bilagene. Når projekter afsluttes regnskabsmæssig, må der jf. Landstingsfinanslov 2005, tekstanmærkning, bilag 2, aktivitetsområde 80-89, nr. 3 være mindre afvigelser med hensyn til forbruget 4. Som eksempel vises her to konkrete afsluttede projekter med henholdsvis mindreforbrug og merforbrug. Begge projekter er regnskabsmæssigt afsluttet i Tabel 4.2 Eksempel med mindreforbrug, i kr.: Projekt : Ren./udbygning Afslutter elværk, Eqalugaarsuit 2005 i alt Bevilling Forbrug Resultat 13 Kilde : Egne tal og XAL udtræk. 3 Der kan dog være forskel mellem AR-fonden og Landskassens regnskab, da de opgøres på to forskellige måder. ARfonden er årsrelateret, og tager ikke højde for tidligere bevillinger og forbrug, når projekter tages ud af fonden, mens Landskassens Regnskab tager højde for disse tidligere bevillinger og forbrug. 4 Landstingsfinanslov 2005, bilag 2, aktivitetsområde 80-89, nr. 3: Landsstyret bemyndiges til at undlade at søge bevillingsmæssige ændringer til anlægsprojekter, hvor der enten forventes eller er konstateret mindre udsving i forhold til Projektbevillingen. Disse ændringer optages på Landskasseregnskabet, når de pågældende projekter afsluttes og udtages af anlægs- og renoveringsfonden. Landsstyret bemyndiges til ikke at søge bevillingsændring, når afvigelsen er mindre end kr % af projektbevillingen under 1 mio. kr. - 5 % af projektbevillingen mellem 1 og 5 mio. kr. begge beløb inklusive, dog minimum kr. - 2 % af projektbevillingen over 5 mio. kr., dog min og højest 1 mio. kr. Side 5 af 30

9 Tabel 4.3 Eksempel med merforbrug, i kr.: Projekt : Den Afslutter Nordatlantiske Brygge 2005 i alt Bevilling Forbrug Resultat -137 Kilde : Egne tal og XAL udtræk. Når et projekt efter aflæggelse af byggeregnskab er revideret, udtages projektet fra AR-fonden. Projektet udtages ved, at bevillingerne i de enkelte år bliver reduceret med det bevilgede beløb. Samtidig reduceres forbruget i de enkelte år med det aktuelle forbrug. I Landskassens Regnskab vil der således, jf. tabel 4.2, blive optaget en indtægt på 13 tusinde kr. i 2005, idet projekt nr Ren./udbygning elværk, Eqalugaarsuit er afsluttet med et mindreforbrug. Der vil også blive optaget en udgift på 137 tusinde kr., jf. tabel 4.3, idet projekt nr Den Nordatlantiske Brygge er afsluttet med et merforbrug Bevægelser i AR-fonden Nedenstående tabel 4.4 viser de overordnede bevægelser i AR-fonden siden oprettelsen i Af Landskassens regnskab fremgår det, at der ved udgangen af 2005 var registreret 638 mio. kr. i ARfonden mod 684 ultimo AR-fondens indestående er altså faldet med 46 mio. kr. i Tabel 4.4 AR-fonden, resultat i mio. kr Bevilling Forbrug Mer-/mindreforbrug Afsluttede/aflyste projekter Overføres til AR-fonden Samlet registrering i AR-fonden 255* Kilde : Egne tal, Landskassens regnskab for 2001, 2002, 2003, 2004 og * AR-fonden blev oprettet ved finansåret Det overførte beløb fra før år 2000, var behæftet med fejl, jvf. Anlægsredegørelsen for Det her fremkomne er derfor beregnet ud fra Landskassens Regnskab for Side 6 af 30

10 Figur 4.1 Udvikling i AR-fonden. mio. kr Kilde: Egen Bevilling Forbrug Overføres til AR-fonden Samlet registrering i AR-fonden I 2005 blev 25 projekter aflyst og 153 projekter regnskabsafsluttet og dermed udtaget af ARfonden. Endvidere er 5 projekter afsluttet ved at bevillingen er overført til andre projekter. Dette havde en effekt på registreringerne i de tidligere år, idet forbrug og bevillinger for de afsluttede projekter er fjernet fuldstændigt, så både bevilling og forbrug er på 0 kr. I denne redegørelse, er tallene fra Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2004 videreført, for at kunne sammenligne udviklingen over årene og specielt i de skemaer, hvor det kun er udviklingen fra 2004 til 2005, der vises. Af foranstående figur og tabel ses, at bevillingerne siden 2000 er faldet, ligesom overførslerne af midler til AR-fonden er faldende. Der er ultimo 2005 henlagt 638 mio. kr. i AR-fonden, hvilket er 46 mio. kr. mindre i forhold til ultimo Reelt er fonden dog vokset med 12 mio. kr. i 2005 på de igangværende projekter, da forbruget er 12 mio. kr. lavere end de givne bevillinger i Aflyste og afsluttede projekter har i 2005 haft en indvirkning på fonden, da fonden er nedskrevet med 58 mio. kr. pga. disse forhold. Henlæggelser I 2005 er der sket en række større overførelser til brug i 2006 pga. forsinkelser, især indenfor hovedkonto Særlig renovering, hvor der er henlagt over 76,8 mio. kr. på 6 projekter, og til boligudlån (hovedkonto XX) hvor der er henlagt 113,4 mio. kr. på 8 projektnumre. I afsnit 5.3 gennemgås boligområdet nærmere. Tabel 4.5 Større overførsler (over 5 mio. kr.) i mio. kr. Projektnavn Projekterings Bevilling Forbrug Overførsel til -bevillinger brug i projekter indenfor boligudlån 146,0 84,0 14,1 113,4 6 projekter på hovedkonto : Særlig renovering: Boliger i Nanortalik, Narsaq, Sisimiut*, Aasiaat*, Qasigiannguit og diverse steder pulje 105,1 54,5 1,2 76,8 4 skoler: Kullorsuaq*, Qaqortoq, Jørgen Brønlund, Ilulissat* og Fjordskolen, Kangerlussuaq 69,1 41,8 30,2 34,7 Universitetsparken* 186,4 31,2 29,4 34,0 Side 7 af 30

11 5 Nukissiorfiit projekter: Netstation Nuuk**, renovering vandværk Aasiaat*, nyt/renovering elværk, Qaanaaq* og Udlån til Nukissiorfiit ,1 49,8 32,7 32,4 3 projekter: Qaqortoq sygehus*, tilskud til vejanlæg Nuuk, og NUKA, renovering af freoanlæg 54,4 17,1 11,9 28,4 2 projekter indenfor Miljø-området: Affaldsforbrænding, Tasiilaq og forbrændingsanlæg 18,5 4,5 0,0 18,5 2 GLV projekter: Motorudskiftning Narsarsuaq og Radiofyr renovering 16,6 3,8 1,5 14,8 2 projekter indenfor social og familieområdet: Alderdomshjem, Uummannaq* og Ny/gammel Ivaaraq, Qaqortoq* 44,3 15,6 9,3 12,7 I alt 33 projekter 5 743,5 302,3 130,3 365,7 Kilde : Egne tal og XAL udtræk. * Der er bevilling i FFL 2006 eller overslagsårene. ** Projektet er delt i et tilskudsprojekt og et udlånsprojekt Som det ses af tabel 4.5, er der på disse 33 projekter, ud af samlet 731 projekter, overført 365,7 mio. kr. til AR-fonden, hvilket er over 57% af de samlede overførsler til AR-fonden. Ud af de 33 projekter er de 2 projekter indenfor miljøområdet endnu ikke igangsat. Af de 31 igangsatte projekter, er Fjordskolen i Kangerlussuaq afleveret. Den endelige slutafregning fra kommunen er ikke afregnet, og der er overført lidt over 5,0 mio. kr. i AR-fonden på dette projekt. Projektet kan ikke udtages af fonden før garantiperioden på 1 år er overstået og byggeregnskabet revideret. Tilbageførsler i 2005 Ved vedtagelsen af Landstingsfinanslov 2005 blev der tilbageført 45 mio. kr., over hovedkonto Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Der er tale om aflysninger af 4 projekter og tilpasning af bevillingerne til udgifterne på de resterende projekter. Tabel 4.6 Tilbageførsler af bevillinger ved Landstingsfinanslov 2005 i kr. Projektnavn Totalbevilling Tilbageført i 2005 Ny bevilling Adm. Bygning, Landstingets ombudsmand Ældreinstitution, Qasigiannguit Vuggestue, Tasiusaq, Upernavik Flyvehjælpemidler, Qasigiannguit Projektering af ny kirke. Nuuk Projekter indenfor Grønlands Lufthavnsvæsen I alt Kilde : Landstingsfinanslov af de 33 projekter får bevilliget flere midler (82,7 mio. kr.) ved Landstingsfinansloven Side 8 af 30

12 Tilbageførelsen finansierede delvis den forventede merudgift på 17,1 mio. kr. til Universitetsparken efter licitation i 2005, svarende til aflysningen af administrations bygning, Landstingets ombudsmand, ældreinstitution i Qasigiannguit og nedskrivelse af bevillingen på projektering af ny kirke, Nuuk. Nedsættelsen af bevillingerne til projekter indenfor Grønlands Lufthavnsvæsen skete som følge af forventet mindreforbrug. Tilbageførsler i løbet af 2005 I 2005 er der ved vedtagelsen af tillægsbevillingsansøgninger tilbageført 77,1 mio. kr. over hovedkonto Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Der er tale om aflysninger af projekter ( kr.), samt tilpasning af bevillingerne til udgifterne på de resterende projekter. I den følgende tabel er de største tilbageførsler nævnt (over 2 mio. kr.). Tabel 4.7 Tilbageførsler af bevillinger i løbet af 2005 i kr. Projektnavn Totalbevilling Tilbageført i 2005 Ny bevilling Renovering af skolen ASK, Nuuk Kollegier i Nuuk, renovering Renovering B-661, Maniitsoq Aflyste projekter (tilbageførelser) Andre (under 2,0 mio. kr.) I alt Kilde : Egne tal og XAL udtræk. Af de 77,1 mio. kr. er 21,3 mio. kr. overført til hovedkonto Omrokeringsreserven. De resterende 55,8 mio. kr. er anvendt til finansieringen af andre projekter, fx på hovedkonto Støttet privat boligbyggeri, som i løbet af 2005 er vokset med 31,3 mio. kr Aflyste projekter Af bilag 1 fremgår, at der blev aflyst 25 projekter i Projekterne havde en samlet disponibel bevilling på kr. i AR-fonden i Ved aflysningerne af projekterne er bevillingerne rokeret til hovedkonto Omrokeringsreserven eller til andre anlægsprojekter, og indgår herefter i finansieringen af disse. Af de 25 projekter er 4 blevet aflyst ved Landstingsfinanslov I bilag 5: Aflyste projekter, kan det ses, at kr. er fjernet ved tillægsbevillinger i løbet af Grunden til at der her i tabellen står kr. er, at tilbageførelsen vedrørende projekt nr Udskiftning af SROanlæg, Sisimiut, er foregået over 2 hovedkonti, da dette projekt har fået en bevilling ved FL 2005 på 1 mio. kr. og kr. i Det er således kun de kr. der tilbageføres over Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden, mens 1 mio. kr. tilbageføres over hovedkonto Nukissiorfiit - Grønlands energiforsyning. Side 9 af 30

13 4.3. Afsluttede projekter Af bilag 2 og tabel 4.8 fremgår, at der blev afsluttet 158 projekter i Projekterne er afsluttet med reviderede byggeregnskaber og udtaget af AR-fonden. Projekterne havde et samlet mindreforbrug på kr. Tabel 4.8 Igangværende og afsluttede projekter i 2005 Igangværende Afsluttede Aflyste Igangværende projekter projekter projekter projekter primo 2005 i 2005 i 2005 ultimo 2005 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Nukissiorfiit A/S Boligselskabet INI Grønlands Lufthavnsvæsen Direktoratet for Miljø og Natur Andre (kommuner, private og MIFRESTA 7 ) I alt Kilde: Egne tal. I 2004 var et af målene at få regnskabsafsluttet de færdiggjorte projekter og udtage disse fra ARfonden, så det kun er de aktive projekter, der henstår i fonden. I 2005 fortsatte dette arbejde, og 158 projekter er udtaget af fonden som afsluttede, 25 som aflyste. Dermed er der 731 igangværende projekter i AR-fonden ultimo 2005 mod 914 projekter primo Tabel 4.9 Igangværende projekter administreret af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Antal igangværende Direktorat projekter ultimo 2005 Familiedirektoratet 17 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 79 Direktoratet for Sundhed 23 Infrastruktur 22 Boliger 71 Andre (servicehuse, adm. bygn., forsøgsbyggeri mm.) 28 I alt 240 Kilde: Egne tal. Af de 240 projekter som Direktoratet for Boliger og Infrastruktur administrerer, er 121 projekter, 50%, direktoratets egne projekter. De resterende 119 projekter administreres under byggeriet af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur for ressortdirektoraterne. Ressortdirektoraterne er involveret i projekterne indtil byggeriet starter. 7 Nogle MIFRESTA-projekter administreres af Nukissiorfiit, A/S Boligselskabet INI, Grønlands Lufthavnsvæsen, og disse projekter er derfor at finde under disse aktører. Side 10 af 30

14 4.4. Aktiviteter fordelt på renovering og nyanlæg Af de samlede disponible midler i AR-fonden er der i 2005 brugt 46%, jf. tabel Som det fremgår af tabellen har fordelingen af anlægsrammen mellem nyanlæg og renovering i 2005 været 76% til nyanlæg og 24% til renoveringsopgaver. Projekterne i AR-fonden har indtil 2005 været opdelt i nyanlæg (aktivitetsområde 80) og renoveringsopgaver (aktivitetsområde 90). Denne skelnen blev gennemført af hensyn til MIFRESTA-aftalen med den danske stat 8. MIFRESTA-aftalen udløb ved udgangen af 2003, og fra 2004 er de projekter, der indeholder både nyanlæg og renovering, optaget på Finansloven under aktivitetsområde 80 Nyanlæg. I Landstingsfinanslov 2005 er aktivitetsområde 90 Renovering udgået, og de enkelte projekter på tidligere 90-hovedkonti er administrativt blevet flyttet til tilsvarende 80-hovedkonti. Derfor indgår der i en del midler til renovering under aktivitetsområde 80 Nyanlæg, som derfor i tabellerne fremgår som nyanlæg. Det er dog muligt at skelne de tidligere 90-hovedkonti (renovering) projekter fra 80-hovedkonti (nyanlæg) projekter, som i tabel Tabel 4.10 Fordeling mellem nyanlæg/renovering for forbrug og disponibel bevilling, mio. kr. Disponibel Andel af den Disponibel Andel af den Forbrug Forbrug i bevilling i samlede bevilling i samlede i 2005 %, anlægsramme 2005anlægsramme Nyanlæg % % % Renovering % % 96 34% I alt % % % Kilde : Egne tal, og Anlægs- og Renoveringsredegørelsen MIFRESTA-aftalen indebar, at den danske stat ydede et beløb på 50 mio. kr. pr. år i til renovering. Samtidig forpligtigede Grønlands Hjemmestyre sig til at bruge mindst 200 mio. kr. til renovering pr år i I Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003, fremgik det, at Grønlands Hjemmestyre har overholdt sin del af aftalen. Da der i en del projekter, specielt på boligområdet og skoleområdet, indgik både en renoveringsdel og en nyanlægsdel, blev disse projekter delt op med en bevilling på aktivitetsområde 80 Nyanlæg og en bevilling på aktivitetsområde 90 Renovering. Dette var nødvendigt, for at kunne opgøre det samlede forbrug til renovering. Side 11 af 30

15 5. Projekter i AR-fonden 5.1. Formålsopdeling Opdelingen af projekter på hovedkonto som i bilag 3 er meget hensigtsmæssig. For at skabe et større overblik, er det muligt at samle projekterne indenfor aktivitetsområder. Tabel 5.1 Disponibel bevilling og forbrug i 2004 og 2005 fordelt på aktivitetsområder, mio. kr. Forbrug Forbrug Aktivitetsområde Disponibel Overføres Overføres Forbrug /Disp. Disponibel Forbrug /Disp. til brug i til brug i i 2004 i 2004 bev. %, i 2005 i 2005 bev. %, Boliger % % Kultur, uddannelse og kirke % % El, vand og varme % % Infrastruktur % % Diverse % % Miljø og Natur % % Sociale anliggender % % Sundhedsvæsenet % % Sektorprogram, Mifresta % % I alt % % Kilde: Egne tal, Anlægs- og Renoveringsredegørelsen 2004 I tabel 5.1 kan det ses, at aktivitetsområdet vedrørende el, vand og varme har haft det største forbrug i forhold til de disponible midler i 2005, fulgt af kultur-, uddannelse- og kirkeområdet. Laveste forbrug af de disponible midler er i 2005 indenfor miljø- og naturområdet Projekttyper Som det fremgår af bilag 4, er bevillingerne til de enkelte projekter fordelt på en lang række konti i finansloven. Der er imidlertid behov for at kunne skelne mellem de forskellige typer af projekter som registreres i AR-fonden. De samlede midler i AR-fonden kan opdeles i følgende projekttyper: 1. Egentlige bygge- og anlægsopgaver som administreres og udbydes af Hjemmestyrets anlægsorganisationer. 2. Opgaver, der får tilskud fra Landskassen, og som administreres og udbydes af kommunerne. 3. Opgaver, der får tilskud eller lån fra Landskassen, og som administreres og udbydes af private. 4. Byggesæt til selvbyggeri og udlån til vedligeholdelse og forbedringer af boligstøttehuse. 5. Køb af bygninger, udstyr, maskiner og materiel. 6. Analyser og forundersøgelser m.v. Som det fremgår af ovenstående tabel 5.1, var der i 2005 samlet disponible midler på mio. kr. til anlægsopgaver, både nybyggeri og renovering. 9 Erhvervsområdet, Tilskud til kommuner, Offentlig byggemodning og udbygning af hjemmestyrets centraladministration. Side 12 af 30

16 Tabel 5.2 Bevilling og forbrug i 2005 fordelt på projekttyper, mio. kr. % % Projekttype 10 Disponibel fordeling Forbrug fordeling i 2005 af disp. i 2005 af forbrug Overføres til 2006 Forbrug i 2005, % 1. Anlægsopgaver ,7% ,4% % 2. Tilskudsopgaver adm. af kommunerne ,2% 87 16,1% % 3. Tilskudsopgaver adm. af private ,0% 99 18,4% % 4. Byggesæt, boligstøttehuse 29 2,5% 5 1,0% 24 19% 5. Køb af bygninger, udstyr, maskiner og materiel 36 3,1% 7 1,4% 28 20% 6. Analyser og forundersøgelser m.v. 8 0,7% 1 0,2% 7 15% Andre opgaver i alt (projekttype 2-6) ,4% ,6% % I alt % ,0% % Kilde : Egne tal. Figur 5.1 Forbrug fordelt på Projekttyper i Køb af bygninger, udstyr, maskiner og materiel 2% 4. Byggesæt, boligstøttehuse 1% 6. Analyser og forundersøgelser m.v. 0% 3. Tilskudsopgaver adm. af private 19% 2. Tilskudsopgaver adm. af kommunerne 16% 1. Anlægsopgaver 62% Tabel 5.2 viser forholdet mellem forbrug og bevilling i 2005 fordelt på projekttyper, mens figur 5.1 viser hvorledes forbruget har fordelt sig i 2005 på projekttyperne. Af tabellen ses, at ud af de mio. kr., der var disponible i AR-fonden, udgjorde de 58% af anlægsopgaver administreret af Hjemmestyret (projekttype 1). De resterende disponible midler i AR-fonden (projekttype 2-6) udgjorde således 42%. Af forbruget tegner Anlægsopgaver administreret af Hjemmestyret sig for 62%, jf. figur 5.1. Tabel 5.3 Bevægelser i Anlægs- og Renoveringsfonden 2005, mio. kr. Anlægs- og renoveringsopgaver Øvrige (type I alt (type 1) 2-6) Overført fra Tilskudsopgaverne i tabellen udgør udelukkende Hjemmestyrets andel af det kommunale og private byggeri. Side 13 af 30

17 Tilgang fra Afsluttede/aflyste projekter Disponibel i 2005 i alt Forbrug i Forbrug i % 50% 40% 46% Overføres til brug i Ændringer i Kilde : Egne tal. Tabel 5.3 viser hovedtallene for bevægelserne i AR-fonden 2005, hvor de disponible midler er opdelt i bygge- og anlægsopgaver (projekttype 1 i tabel 5.2) og i øvrige opgaver (projekttype 2-6 i tabel 5.2). Som det fremgår af tabellen, er der forbrugt 537 mio. kr. ud af de mio. kr., der var disponibt til anlægsprojekter og øvrige projekter, og der overføres derfor i alt 638 mio. kr. til Tabel 5.3 viser også de samlede ændringer i AR-fonden i 2005 fordelt på anlægs- og renoveringsopgaver administreret af Hjemmestyret og øvrige opgaver. Det fremgår, at det samlede registrerede beløb i AR-fonden blevet 46 mio. kr. mindre i 2005, fordelt med 46 mio. kr. for anlægs- og renoveringsopgaver og 0 mio. kr. på øvrige opgaver. De store henlæggelser til øvrige opgaver skyldes især henlæggelser til boligbyggerier, som udgør 61% af den samlede overførsel på 295 mio. kr. til Grunden til disse henlæggelser redegøres der for i afsnit Særligt om boligpuljer For bevillingerne til boligområdet gælder, at de ikke optages på enkeltprojekter men er fordelt på puljer, hvor tilskud eller lån fra Hjemmestyret blot er en del af finansieringen. Fra boligpuljerne udmøntes pengene som tilskud til kommunerne samt lån til private bygherrer og andelsboligforeninger. Tilskuddet til kommunerne udbetales løbende i takt med byggeriets gennemførelse. Lån til private bygherrer og andelsboligforeninger udbetales først, når byggeriet er færdigt. I perioden fra tilsagnet bliver givet, og til det udbetales, vil midlerne fremstå som uforbrugte i ARfonden. Det drejer sig om betydelige beløb, og man bør derfor være opmærksom på, at der ikke er tale om inaktive midler, men at det derimod er udtryk for, at der er sat byggeri i gang for et endnu større beløb. Eksempelvis kan der i tabel 5.2 for kategori 3: Tilskudsopgaver administreret af private aflæses, at der overføres 138 mio. kr. til Disse midler vedrører udelukkende private boligbyggerier. De enkelte projekter er udspecificeret i bilag 4. Om det private boligbyggeri skal det endvidere bemærkes, at byggeriet skal være påbegyndt senest 2 år efter, der er givet tilsagn om lån, og byggeriet skal være afsluttet senest 3 år efter tidspunktet for tilsagn. Der er således ikke tale om, at de bevilgede midler til privat boligbyggeri henstår passivt i AR-fonden i årevis. Side 14 af 30

18 Tabel 5.4 Fordeling af forbrug på opstarts år på låne projekter til private. Forbrug 2005, mio. kr. Forbrug 2005 fordelt på opstarts år Projekter fra ,6 1% Projekter fra ,3 40% Projekter fra ,2 41% Projekter fra ,7 18% I alt 48,8 100% Kilde: Egen Som det kan ses af tabel 5.4 falder forbruget senere end projektets opstartsår, fx er forbruget i 2005 fordelt med 18% på projekter opstartet i 2005, mens 82% af forbruget i 2005 er sket på projekter opstartet før Tænkt eksempel: A. får i september 2004 tilsagn om et rente- og afdragsfrit lån fra Hjemmestyrets boligpulje på kr. til bygning af hus. Udbetalingen sker først, når byggeriet står færdigt. A. begynder at bygge sit hus i oktober 2004, og det står først klar til indflytning i maj Da lånet først udbetales, når byggeriet står færdigt, bliver beløbet registreret i AR-fonden i 2004 og 2005 som inaktive frem til udbetalingen i maj I tidsrummet fra der gives tilsagn om lånet, til huset er færdigbygget, er kr. bundet til A. s hus og kan derfor ikke bruges til andre formål Færdiggørelsesgraden I nedenstående tabel 5.5 er færdiggørelsesgraden fordelt på projekter, der er igangsat før 2005 og projekter igangsat ved Finansloven 2005 eller tillægsbevilling i Der er et samlet forbrug på 537 mio. kr., hvilket svarer til 98 % af den planlagte aktivitet i På projekter igangsat før 2005 er der indhentet noget af overførelserne fra tidligere år, mens der fra projekterne igangsat i 2005 overføres 62 % af bevillingen til brug i Tabel 5.5 Færdiggørelsesgraden af projekter. Projekter Projekter optaget før 2005optaget i 2005 I alt Antal projekter Bevilling 2005 i mio. kr Disponibel bevilling 2005 i mio. kr Forbrug 2005 i mio. kr Forbrug i % af 2005 bevilling 154% 38% 98% Forbrug i % af 2005 disponibel bevilling 48% 38% 46% Kilde : Egne tal. Af tabel 5.5 fremgår det ligeledes, at der ultimo 2005 er 731 igangværende projekter i AR-fonden. Af de 731 projekter stammer 685 fra tidligere finansår, mens der er kommet 46 nye projekter i ARfonden i Side 15 af 30

19 Projekter, der er igangsat før 2005, har et større forbrug i forhold til den disponible bevilling end projekter der opstartes i Disse projekter anvender endvidere mere end den bevilling, de har i Dette skyldes blandt andet tidsforskydningen i forbruget på boligprojekter (se afsnit 5.3). I forhold til 2004 er der optaget under 1/3 færre projekter. Dette skyldes, at der indenfor flere områder nu arbejdes med ramme/pulje bevillinger. Blandt andet indenfor boligområdet, hvor der på hovedkonto Støttet privat boligbyggeri kun findes 1 projekt i 2005, med en samlet bevilling på små 74 mio. kr. Tidligere blev en sådan bevilling blevet delt ud til mange underprojekter Ansvarsområder Administrationen af de projekter, der er registreret i AR-fonden, er fordelt på forskellige direktorater og anlægsorganisationer afhængig af, hvad bevillingen skal anvendes til (se bilag 5). Som det kan ses i tabel 4.9 administrerer Direktoratet for Boliger og Infrastruktur (herefter IAP) flere projekter for andre direktorater, de fleste for Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. I tabel 5.6 er bevillingerne og forbruget fordelt på de enkelte anlægsorganisationer. Tabel 5.6 Bevillinger og forbrug i 2004 og 2005 fordelt på ansvarsområder, mio. kr. Forbrug Ansvar Disponibel Forbrug Disponibel Forbrug i 2004 i 2004 i 2005 i 2005 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, boligområdet Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, anlægsområdet Direktoratet for Boliger IAPbolig IAPanlæg /disp. bev., % Forbrug /disp. bev., % % % % % % % og Infrastruktur Nukissiorfiit NUK % % Mittarfeqarfiit GLV % % A/S Boligselskabet INI INI % % Direktoratet for Miljø og Natur APP % % Andre 11 Andre % % I alt % % Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden 2004, egne tal. 11 Disse midler vedrører hovedsageligt privat boligbyggeri med tilskud fra Hjemmestyret og bevillinger til Sektorprogrammet for renoveringsopgaver, Mifresta Side 16 af 30

20 Figur 5.2 Forbrug i % fordelt på ansvarsområder i APP 1% Andre 4% IAP-bolig 15% INI 14% GLV 3% NUK 25% IAP-anlæg 38% Kilde: Egne tal Af tabel 5.6 kan aflæses, at IAP har forbedret sin effektivitet fra 2004 til 2005 med en stigning på 3%-point, svarende til 8%, mens A/S boligselskabet INI og Mittarfeqarfiit har forringet sin effektivitet. IAP overfører 412 mio. kr. til brug i 2006, mens de øvrige ansvarsområder overfører mellem 82 mio. kr. og 24 mio. kr. til brug i I tabel 5.6 er de større overførsler for projekter administreret af IAP nærmere specificeret. Disse projekter udgør over 69% af den samlede overførsel for IAP. Af de større overførsler udgør boligområdet over 44% af IAP s område. Side 17 af 30

21 Tabel 5.6 Specifikation af større overførelser for projekter administreret af IAP, mio. kr. Projektnavn Projekteringsbevillinger til 2006 bevillingsår Bevilling Forbrug Overføres Første 1: Alderdomshjem Uummannaq 15,4 6,7 1,0 7, : Ny Ivaaraq/ombygning gl. Ivaaraq, Qaqortoq 28,9 8,9 8,3 5, : Renovering/ombygning/nybygning skolen i Qaqortoq 7,5 5,5 0,8 5, : Fjordskolen i Kangerlussuaq 8,2 5,3 3,1 5, : Jørgen Brønlund skole, Ilulissat 66,5 21,0 24,3 8, : Skolen i Kullorsuaq 17,7 10,0 2,0 15, : Universitetsparken 186,4 31,2 29,4 34, : Qaqortoq sygehus, indvendig renovering, 2. fase 17,6 5,1 1,2 8, : Tilskud til vejanlæg, Nuuk 21,8 12,0 10,5 11, : 5 projekter indenfor særlig renovering, boliger 12 96,5 45,9 0,2 69,2-11: 8 projekter indenfor boligudlån 146,0 85,0 14,1 113,3 - I alt 612,5 236,6 94,8 284,0 Kilde : Egne tal. 1. På grund af Uummannaq Kommunes økonomiske formåen, er opførelsen af alderdomshjemmet delt ud over flere år, da kommunen skal bidrage med 50 % af de samlede udgifter. Af den allerede tildelte bevilling på 8,3 mio. kr. overføres 7,3 mio. kr. til Restbevillingen til projektet på 6,0 mio. kr. bliver først bevilliget i Projektet havde licitation i sommeren 2005, og efter licitationen blev projektbevillingen forhøjet med 1,9 mio. kr. i Projektet har således i 2005 ikke kørt over hele året, hvilket har medført et mindre forbrug end forventet. 3. Skolen bygges i flere etaper for at opnå en jævn belastning på håndværkerstanden, og for at skolen samtidig kan fungere. 1. etape vedrørende renovering er påbegyndt, mens licitationen på nybyggeriet endnu ikke er udbudt. 4. Fjordskolen i Kangerlussuaq er afleveret, og garantiperioden er i gang. Dog mangler den endelige slutafregning med Sisimiut Kommune, og det er derfor der er overført 5,1 mio. kr. til Jørgen Brønlund skolen i Ilulissat har overført 8,6 mio. kr. til Byggearbejdet pågår og forventes afsluttet i 2007 iht. sektorplanen. At det faktiske forbrug tidsmæssigt afviger lidt fra denne skyldes, at byggeriets tyngdepunkt forventes at ligge i efteråret Skolen i Kullorsuaq har tidligere været udbudt i licitation, hvor licitationsresultatet overskred den givne bevilling med 4,9 mio. kr. Projektet blev derfor stillet i bero og vil blive udbudt igen med en ændret projektbeskrivelse fra renovering til nybyggeri af skolen på en anden lokalitet. 7. Byggeriet af Universitetsparken har i sommeren 2005 ligget stille på grund af mange vinddage, hvor kranerne af arbejdssikkerhedsmæssige grunde har ligget stille. Da der samtidig var en større overførsel til 2005 fra 2004, er den disponible bevilling i 2005 ikke blevet forbrugt. 12 I forhold til tabel 4.5 er der her kun tale om 5 projekter, da 1 af projekterne i tabel 4.5 administreres af A/S Boligselskabet INI. Side 18 af 30

22 8. Overførslen vedrørende Qaqortoq Sygehus skyldes en forsinkelse med miljøgodkendelsen da det blev kendt, at sygehuset lå indenfor vandindvindingszonen. Det har blandt andet betydet, at materialeindkøbene falder i 2006 i stedet for i På projektet tilskud til vejanlæg, Nuuk er der overført 11,3 mio. kr. til brug i Projektet har Nuuk Kommune som bygherre. Arbejde forløber planmæssig og forventes afsluttet i efteråret På de 5 boligrenoveringsprojekter indenfor hovedkonto Særlig renovering overføres der 69,2 mio. kr. til brug i De 5 projekter er ultimo 2004 hjemtaget fra A/S Boligselskabet INI, hvilket har forsinket projekterne. a. Projektet i Nanortalik ikke er udbudt i nu. b. Projektet i Narsaq har været i licitation 2 gange, hvor kvadratmeterprisen har været for høj. Projektet sendes i reduceret udbud i foråret c. Projektet i Sisimiut er igangsat. d. Projektet i Aasiaat er forsinket pga. manglende vintersejlads. e. Projektet i Qasigiannguit har været i licitation 2 gange, hvor kvadratmeterprisen har været for høj. Der forhandles med kommunen om overtagelse af blokkene. 11. Der henvises til afsnit 5.3 og afsnit 6.3. Side 19 af 30

23 6. Årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Af de 638 mio. kr. som overføres til AR-fonden i 2006, kan de 256 mio. kr. henføres til projekter, hvor der i 2005 er brugt under 10% af den totale bevilling. Årsagerne til dette relativt lille forbrug specificeres i tabel 6.1. Tabel 6.1 Årsager til registrering i AR-fonden for projekter med et forbrug på under 10% af totalbevillingen: Mio. kr Manglende udbud Manglende opstart Tilskud til boliger * I alt Kilde : Egne tal og Anlægs- og Renoveringsredegørelsen *På hovedkonto Støttet privat boligbyggeri, er det et projekt med overførsel til 2006 på 65 mio. kr., ud af en bevilling på kr., svarende til et forbrug på 12 % af totalbevillingen, som ikke er med her. De resterende 382 mio. kr. er afsat til projekter, der har haft et forbrug i 2005 på over 10% af totalbevillingen og som derfor betragtes som igangværende. Som det fremgår af afsnit 5.3, er tilskuddene til boliger udtryk for, at det finansielle grundlag for boligbyggeriet er tilvejebragt, og at arbejdet derfor kan igangsættes. De store beløb, der er registreret i AR-fonden, er derfor ikke generelt udtryk for forsinkelser. Der vil i nedenstående afsnit blive redegjort nærmere for de årsager der fremgår af tabel Manglende udbud Projekterne defineres som ikke udbudt, når der ikke er registreret et forbrug på projektet, eller når egentlig udbud/licitation ikke er foretaget, men projekteringsmidler er forbrugt/i gang med at blive forbrugt. I nedenstående tabel 6.2 er der redegjort nærmere for de største projekter, der falder under denne kategori. Tabel 6.2 Større opgaver, som ikke er udbudt, mio. kr.. Opgave Totalbevilling Overføres til 2006 Første bevillingsår 1 3 projekter på Særlig renovering 41,0 38, Kullorsuaq skolen 29,1 15, Affaldsforbrændingsanlæg, Tasiilaq 10,0 10, Forbrændingsanlæg/modtagerstation nr. 2 8,5 8, pilotprojekter indenfor miljøområdet 1,5 1, Servicehus, Aappilattoq 3,5 3, I alt 93,6 77,5 Kilde : Egne tal. 1: På de 3 boligrenoveringsprojekter indenfor hovedkonto Særlig renovering overføres der 38,3 mio. kr. til brug i De 3 projekter er ultimo 2004 hjemtaget fra A/S Boligselskabet INI, hvilket har forsinket projekterne. Side 20 af 30

24 i. Projektet i Nanortalik ikke er udbudt i nu. ii. Projektet i Narsaq har været i licitation 2 gange, hvor kvadratmeterprisen har været for høj. Projektet sendes i reduceret udbud i foråret iii. Projektet i Qasigiannguit har været i licitation 2 gange, hvor kvadratmeterprisen har været for høj. Der forhandles med kommunen om overtagelse af blokkene. 2: Skolen i Kullorsuaq var i juli 2005 udbudt i licitation, og licitationsresultatet var 4,9 mio. kr. højere end B-overslaget (21,3 mio. kr.), der var afsat i (17,7 mio. kr.) og ved FFL 2006 (3,6 mio. kr.). Projektet blev derfor stillet i bero, og der planlægges nu en ny skole på en anden beliggenhed. Udbud sker i foråret 2006, sammen med Aappilattoq og Kangersuatsiaq skolerne. 3-5: Projekterne afventer resultaterne af det såkaldte BAT-projekt (Bedst Anvendt Teknologi), som bl.a. skal belyse den bedst tilgængelige teknik for forbrændingsanlæg i de mellemstore byer. Affaldsforbrændingsanlæg, Tasiilaq og forbrændingsanlæg/modtagerstation nr. 2 vil ikke blive sat i gang, før resultaterne af pilotprojekterne foreligger. 6: Servicehuset i Aappilattoq har i en samlet bevilling på 1,5 mio. kr. Medio 2005 fik projektet en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr., da kommunen kunne dokumentere, at de kunne selvfinansiere 15 % af totaludgifterne Manglende opstart Projekter falder under denne kategori, når der i 2005 har været et forbrug på under 10% af totalbevillingen, men projektet er igangsat (udbudt). I nedenstående tabel 6.3 er oplistet de største overførsler. Tabel 6.3 Igangværende projekter med et forbrug på mindre end 10 % af den disponible bevilling i 2005, mio. kr.: Opgave Totalbevilling Første Overføres til 2006 bevillingsår 1 2 projekter på Særlig renovering 55,5 30, Køb af huse til kollegieformål, Qaqortoq 10,1 10, Renovering vandværk, Aasiaat 30,9 9, Qaqortoq sygehus 17,6 8, Alderdomshjem Uummannaq 15,4 7, Motorudskiftning, Narsarsuaq 7,3 6, I alt 136,8 69,1 Kilde : Egne tal. 1. På de 2 boligrenoveringsprojekter indenfor hovedkonto Særlig renovering overføres der 30,9 mio. kr. til brug i De 2 projekter er ultimo 2004 hjemtaget fra A/S Boligselskabet INI, hvilket har forsinket projekterne. a. Projektet i Sisimiut er igangsat. b. Projektet i Aasiaat er forsinket pga. manglende vintersejlads. 2. I december 2005 godkendte Finansudvalget sagen vedrørende køb af huse til kollegieformål i Qaqortoq. Da dette er en opgave uden udbud, indgår denne som ikke færdiggjort. 3. Der henvises til bilag 8: Nukissiorfiits redegørelse. Side 21 af 30

25 4. Overførslen vedrørende Qaqortoq Sygehus skyldes en forsinkelse med miljøgodkendelsen da det blev kendt, at sygehuset lå indenfor vandindvindingszonen. Det har blandt andet betydet, at materialeindkøbene falder i 2006 i stedet for i På grund af Uummannaq Kommunes økonomiske formåen, er opførelsen af alderdomshjemmet delt ud over flere år, da kommunen skal bidrage med 50 % af de samlede udgifter. Af den allerede tildelte bevilling på 8,3 mio. kr. overføres 7,3 mio. kr. til Restebevillingen til projektet på 7,1 mio. kr. bliver først bevilliget i Projektet fik i 2005 en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr., da prisudviklingen havde gjort indkøbt af 2 elværksmotorer i Narsarsuaq dyrere Boligpuljer Boligpuljerne er båndlagte midler, der er reserveret til boligbyggerier. Af de 71 mio. kr. i tabel 6.1, hvor der er brugt mindre end 10 % af bevillingen på de enkelte boligprojekter, er der i tabel 6.4. redegjort for de 46,9 mio. kr. Ud over de 71 mio. kr. er der på hovedkonto Støttet privat boligbyggeri overført over 65 mio. kr. til brug i De 65 mio. kr. udgør 12 % af totalbevillingen på et enkelt projekt, og er derfor ikke med i de 71 mio. kr. Tabel 6.4 Overførte midler til brug i 2006 på boligprojekter, mio. kr.: Opgave Overføres til 2006 Første bevillingsår 1 12 boliger, Nuuk 6, boliger, Nuuk 6, boliger, Nuuk 5, boliger, Sisimiut 5, boliger, Sisimiut 5, boliger, Sisimiut 4, boliger, Narsaq 4, boliger, Nuuk 3, boliger, Nuuk 3, boliger, Nuuk 3, I alt 46,9 Kilde : Egne tal. For at boligbyggerierne kan blive realiseret, skal bygherrerne have finansieringen af boligerne klar, før de kan starte byggeriet, jf. afsnit 5.3. Der vil derfor i sagens natur altid blive registreret en del midler fra boligpuljerne i AR-fonden. Grønlands Hjemmestyre skal give endeligt tilsagn om at medfinansiere byggerierne, før arbejdet kan gå i gang. Lån til andelsbolig-foreninger og 10/40/50 byggeri udbetales først efter boligernes ibrugtagningstilladelse. Som det ses af tabel 6.4, er 2003 det år, hvor brugen af boligpuljer for alvor slog igennem, og henlæggelserne i AR-fonden er derfor forholdsvis store, da midlerne først vil blive udbetalt i de kommende år. Side 22 af 30

26 7. Aktiviteten i 2004 og 2005 fordelt på kommuner Et aspekt, der ofte er i fokus, er den geografiske fordeling af Hjemmestyrets anlægsinvesteringer. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel 7.1 og af bilag 6. Tabel 7.1 Hjemmestyrets anlægsinvesteringer, geografisk fordelt, , mio. kr. Sted kode Sted/Kommune Disponibel Forbrug Overføres til i 2005 i 2005 brug i 2006 Hj. Investeringer i %, 2005 Forbrug i Forbrug/ %, 2005 Disponibel 2005, % 01*Nanortalik ,8% 3,0% 50,3% 02*Qaqortoq ,7% 4,2% 33,4% 03*Narsaq ,1% 3,1% 34,8% 05*Paamiut ,9% 1,1% 53,7% 06*Nuuk ,2% 18,3% 46,1% 07*Maniitsoq ,3% 2,7% 53,6% 08*Sisimiut ,4% 9,3% 50,6% 09*Kangaatsiaq ,0% 0,9% 43,2% 10*Aasiaat ,5% 1,9% 24,5% 11*Qasigiannguit ,7% 1,0% 27,5% 12*Ilulissat ,3% 8,6% 62,3% 14*Qeqertarsuaq ,6% 0,7% 47,3% 15*Uummannaq ,9% 1,7% 39,8% 16*Upernavik ,1% 4,8% 43,1% 17*Qaanaaq ,0% 3,7% 57,4% 18*Ammassalik ,4% 3,6% 48,1% 19*Ittoqqortoormiit ,8% 0,7% 37,6% 996Diverse steder ,1% 16,5% 41,5% 998/ Diverse 999byer/bygder ,1% 14,1% 53,5% I alt % 100% 45,7% Kilde : Egne tal og Anlægs- og Renoveringsredegørelsen * Henviser til gængse stedkoder, hvor byerne har stedkode med 0 til sidste, bygder med 1-9. Geografisk er der stor forskel. De største gennemførelsesprocenter findes i Ilulissat (62,3%) og Qaanaaq (57,4%), mens der i Aasiaat (24,5%) og Qasigiannguit (27,5%) er brugt betydelig mindre af de disponible midler. Side 23 af 30