Bilag 2: Interview med Trine Kyed Jansen

Transkript

1 Bilag 2: Interview med Trine Kyed Jansen Interviewet varer 40 minutter 53 sekunder. Os: Hvor mange er I i projektet? Trine: I Gellerupsekretariatet, som er et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, der er vi øh, det er lidt svært at sige. Grunden til, at det er lidt svært at sige er fordi Brabrand Boligforening bidrager med noget arbejdskraft, og Aarhus Kommune bidrager med noget arbejdskraft. Vi er nok en 5-6 stykker fast herinde, men så de forskellige magistratsafdelinger Aarhus Kommune er opdelt i magistratsafdelinger, de bidrager også med årsværk, så det kan man lægge ovenpå så. Så jeg vil tro der er en 9-10 årsværk knyttet til fordi Teknik & Miljø og Brabrand Boligforening også bidrager med noget. Seks fast er nok det gode svar med lidt ekstra rundt omkring og nogle konsulenter. Os: Og dit job er i forhold til Helhedsplanen? Trine: Ja, jeg arbejder kun med Helhedsplanen. Altså vi har jo en kommunikationsstrategi og nogle mål, som siger, at vi både skal kommunikere ud til beboerne i området og til borgerne i resten af Aarhus. Vi har frem til nu helt klart haft fokus på beboerne i området frem til afstemningerne ud fra sådan en betragtning om, at alle skulle kunne tage kvalificeret stilling til det her. Så vores kommunikationsindsats har helt klart været præget af information til beboerne i området på alle de platforme vi kunne finde på, og som vi har synes har været relevante. Nu går vi så også lidt over i en anden fase, hvor der er blevet stemt ja, og der skal til at laves en masse teknikaliteter, som gør at vi kan bevæge os over i en udførerfase, hvor vi rent faktisk kan begynde at lave noget derude, hvor vi før har været i en planlægningsfase. I den proces skal vi både sælge projektet til borgerne i resten af Aarhus, hvor området jo på sigt skal gøres attraktiv derude. Det er dog afhængigt, af at der sker nogle forandringer derude, men området skal jo gøres attraktivt for borgere i resten af Aarhus, og det skal også en vis grad retfærdiggøres, og vi skal fortælle hvorfor vi bruger så mange penge derude. Det kan man jo som skatteborger i Aarhus naturligt sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi bruger en milliard kroner i det område. Det er selvfølgelig også en del af det, altså at få forklaret og formidlet hvorfor det er relevant. Så skal vi også, og det er noget vi står over for, til at brande projektet overfor investorer og uddannelsesinstitutioner og den slags. 1

2 Os: Og dem, der skal flytte derud? Trine: ja, lige præcis, men der er ingen tvivl om, at vi har stået mest på beboerbenet indtil nu. Os: Hvornår regner I med at begynde på det? Trine: Jamen det gør vi nu. Det er vi i langt højere grad begyndt på, men ikke sådan voldsomt trådt i kraft. Især overfor uddannelsesinstitutioner er vi begyndt at holde mange møder. Os: Hvordan kommunikerer I? Hvad er det for nogle indsatser I har? Trine: Jeg kan mest tale i forhold til beboerne. Der har vi satset på det vi kalder netværkskommunikation. Det vil sige, at vi har prøvet at skabe os netværk i området, altså med mund til mund metoden, holdt et utal af møder i området både med professionelle. Det vi kalder professionelle, det er ansatte i Aarhus Kommune. Det er jo rigtig mange; skoleledere, socialarbejdere, integrationsfolk, klubmedarbejdere, alle vi har kunne komme i tanke om har vi prøvet at skabe et netværk, hvor vi har informeret om processen, og holdt møder med dem jævnligt. Så har vi haft udgangspunkt i biblioteket derude, som er sådan et community center. Det er egentlig ikke så meget et bibliotek. Jeg ved ikke om I kender det derude? Os: Vi har hørt lidt om det. Trine: Med base i dem, de har også noget der hedder Folkeinformation, hvor der sidder kommunikationsmedarbejdere og oversætter og hjælper folk på forskellige sprog, så meget med udgangspunkt i dem har vi haft møder med forskellige professionelle i området. Foreningslivet derude har vi dyrket meget, og har haft møder med imamerne, men det er mest Brabrand Boligforening, for de har gode kontakter. Alle vi har kunne komme i tanke om har vi prøvet at skabe et netværk til, og holde møder med og informere. Vi har stemt dørklokker, og lavet forskellige ting, så vi var synlige i området. Vi har også haft et informationskontor i området op til høringsfasen, hvor vi har siddet, og man har kunne henvende sig øhm, og så har vi lavet noget mere eventpræget kommunikation, hvor vi har haft en nabofest, hvor der kom rigtig mange. Det var en stor succes i festugen. Der kom 500 både beboere fra området og fra resten af Aarhus. Vi har haft en lysinstallation i forbindelse med høringsfasen. Det er knap et lille år siden nu, hvor vi havde en lysinstallation af Elle-Mie Ejdrup, en forholdsvis kendt lyskunstner. 2

3 Os: Er det det man kan se på gavlene? Trine: ja lige præcis, hvor vi fik meget presse på det, og også havde rundvisninger derude, hvor lyset blandt andet markerede hvor den nye gågade eller bygade skal gå. Så vi har i hvert fald netværkskommunikation og eventkommunikation, og så har vi også satset på traditionelle medier. Vi har skrevet et utal af foldere, og vi har oversat dem til de sprog, der er relevante i området, og vi har lavet plakater og vi har lavet hjemmeside altså og hvad har vi mere? Os: Hvad for en hjemmeside er det? Trine: heldhedsplangellerup.dk. Altså mere de der traditionelle, gængse ting vi kunne finde på. Borgermøder har vi også haft. Vi har haft sådan en strategi om både at satse på traditionelle medier og det her netværkskommunikation ud fra to ting: ud fra en betragtning om, at der skal være information tilgængelig for alle, så vi kan ikke udelukkende satse på netværkskommunikation fordi hvis du står udenfor netværket i Aarhus, så har vi både som kommune og som boligforening en forpligtelse til at sikre, at der information tilgængelig for alle, og det er faktisk noget som kommunikationskonsulenten i Brabrand Boligforening lægger meget vægt på, og som jeg synes er meget rigtigt med at det skal være tilgængeligt for alle, og det kan ikke hvis du ikke er i en eller anden familie, skal du stadig kunne få information. Og så har vi lavet en undersøgelse, som jeg ikke tror er tilgængelig endnu, men sammen med Socialministeriet, og noget der hedder Fællessekreteriatet, det Boligsociale Fællessekretariat, som er boligforeningernes sammenslutning her i Aarhus Kommune. Sammen med dem søgte vi nogle penge fra Socialministeriet, og fik til en undersøgelse om informationsstrømme i udsatte boligområder, hvor vi så undersøgte hvor beboerne i Gellerup og i Trige, som også er et rimelig udsat område bare mindre, fik deres information fra. Det viste sig faktisk, at skriftlig information ikke er så ringe, som man tror. Det boner ikke max ud, men det har en vis effekt, og det er også noget information man kan styre, altså der står jo det man har skrevet i modsætning til netværkskommunikation, så det er faktisk ikke så dårlig givet ud igen øhm, så derfor satser vi på begge dele. Også beboerbladet Brabrand Boligforening har sådan et Skræppeblad, som faktisk boner meget godt ud i den undersøgelse. Os: Er det et de har haft i mange år? Trine: Ja, det er sådan et begreb derude, og er sådan noget som er kendt derude i området. 3

4 Os: I Gellerupparken? Trine: Ja, faktisk i hele Brabrand Boligforening. Brabrand Boligforening er en ret stor, faktisk meget stor boligforening og som har boliger mange steder i Aarhus, og det kommer ud i hele området, altså Gellerup og Toveshøj er deres største afdelinger, men de har boliger mange steder. Os: Borgerportalen, for lige at snakke om netværk, er det noget I har eller er i samarbejde med eller er det Jeres initiativ? Trine: Nej, det er ikke vores initiativ. Det er også nogle penge eller initiativet nu kan jeg ikke helt historikken, men Birger, som jeg ikke ved hvad hedder jo ikke mere end Birger jo Ågaard nej, men det er ham der står for det. Jeg kan finde ud af hvad han hedder, men lige nu er jeg helt blank på hvad han hedder mere end Birger. Han har på en eller anden projektansøgning fået nogle penge for fire år siden til de her borgerportaler fra Socialministeriet øhh Integrations- og Socialministeriet, og de har så kørt på sådan en bevilling indtil her til jul, og lige nu, hvor han har været projektleder på det, og jeg tror egentlig på forholdsvis eget initiativ, har han søgt de penge, altså sikkert i samarbejde med Brabrand Boligforening altså han kan redegøre meget for den der altså Aarhus Kommune har også været inde over, men det er ikke vores initiativ, og vi samarbejder med ham i en vis grad, men det er ikke sådan øh, det er også meget begrænset hvad vi har givet af penge til det. Os: men får I noget information ud igennem Borgerportalen, altså sådan at I når beboerne eller hvordan? Trine: altså jeg tror ikke vi oplever, at vi får mere ud af den vej. Altså det er sådan min helt personlige holdning til Borgerportalen det er, at jeg synes det er et super projekt til det der med at...øh...gøre folk bevidste, altså dem, der skriver, altså de har sådan en uddannelsesprojekt med at de uddanner borgerjournalister, og det synes jeg er rigtig godt at de sender folk ud og ligesom giver dem noget altså sådan lidt en empowerment tanke med, at de kommer ud og får nogle værktøjer, og de arbejder med nogle ting, og de synes jeg er rigtig godt. Jeg tror ikke sådan som nyhedsmedie, eller det viser de der undersøgelser, der har det jo ikke slået super godt, meget igennem, og det bliver meget Tordenskjolds soldater, der læser sådan noget, men derfor har det stadigvæk en funktion øh og en også som arkiv og også som sådan et sted, hvor man finder ting, 4

5 men jeg tror ikke det er sådan de har jo haft held med at eller de har haft nogle artikler i Jyllandsposten. De har haft et samarbejde med JP Aarhus, hvor nogle af artiklerne fra Borgerportalen er blevet bragt i JP Aarhus, og det kan man så sige, at det er jo fint, så når det lidt bredere ud. Men altså som sagt, så står vi ikke bag det. Vi støtter det i en eller anden økonomisk form, men det er ikke os der er afgørende. Os: Lige i forhold til Helhedsplanen der skriver I at, I har fortrinsret til studerende og unge og hvad hedder det enlige og par uden børn. Hvad er årsagen til det egentlig? Trine: Det har ikke så meget med os at gøre. Jeg spurgte lige inden jeg gik, og de siger at det står givet et eller andet sted. Det er det man enten kalder fleksibel eller kombineret udlejning, og det er ikke særegent for Gellerup. Hvis du har et udsat, som alment bolig er udsat på en eller anden måde, så kan du indgå i samarbejde med kommunen øh mulighed for kombineret udlejning. Det vil sige, at man prøver at begrænse tilflytningen af nogen og fremme tilflytningen af andre, og det gør man i forskellige boligområder i Danmark. Man kan sige, at i Gellerup har det nok egentlig ikke den store effekt, fordi det forudsætter, at der er nogen altså det er noget, der skal ske i samarbejde med boligforeningen og kommunen, og det forudsætter, at der er venteliste for at du har noget at prioritere imellem, men det er der ikke i Gellerup. Man kan sige, at grunden til at det skal foregå i samarbejde med kommunen er fordi kommunen anviser utroligt mange, og placerer ret mange derude, men i Gellerup har det nok ikke den super store effekt, da der ikke er nogen ventelister på det. Så man kan sige, at selvom du så vil prioritere en arbejdssøgende eller en i arbejde over en arbejdsløs, hvis du så ikke har nogen at prioritere imellem, så kan det være lige meget. Det virker nogle steder i København, hvor der er sådan nogle centralt udsatte boligområder, som faktisk ligger super godt, og så kan du faktisk ret hurtigt få ændret beboersammensætningen i sådan et område. Os: Håber I på, at der kommer en venteliste i løbet af den her periode? I 2030 skulle det jo være færdigt. Trine: Det er ikke realistisk, at der kommer venteliste i de næste mange år, fordi nu øh og det kan jeg heller ikke det er boligforeningen, der ligesom har nogen økonomisk gevinst på om hvorvidt der er venteliste, men jeg tror ikke det er realistisk, at det kommer til at ske før det er færdigt. 5

6 Os: Så der var ikke nogen speciel årsag til at det lige var Trine: altså det er jo noget boligforeningen har indgået altså for lang tid siden, og formodentligt jeg ved det ikke, men helt sikkert før Helhedsplanen er født, har man indgået et samarbejde for at prøve at ændre altså man kan sige, at det er et af mange tiltag for at prøve at ændre et områdes karakteristika, for at prøve og ændre udviklingen i et område. Der har man nogle forskellige værktøjer man kan trække på, og det er så et af dem man så har trukket på tidligere, og som man forsat gør, men man kan sige, at de nu nok ikke har haft den store effekt i området. Os: Vi tænker også i forhold til hvis man nu kalder det et brand, sådan som det er nu. Trine: Prøv lige og vent. Vollsmose de har lavet sådan noget har i set på dem? De har lavet meget sådan som Vollsmose som brand, og jeg har en bog liggende derinde, som måske vil være vi kan lige prøve at se...men ja, hvis du ser på det som et brand? Os: Altså ligesom det er nu, det har jo nogle altså jeg ved ikke om fordomme måske er et lidt hårdt ord at bruge Trine: Ej. Os: Men folk har jo ligesom nogle meninger omkring det, og nu skal det jo laves fuldstændigt om. Hvordan forholder I Jer til det? Det skal jo være et nyt brand, så det hænger lidt sammen med de ydre omgivelser. Trine: Vi forholder os ikke super meget til det lige i nu, eller det passer ikke. Vi har jo nogle tanker om altså også noget af det vi måler på, det er blandt andet image, altså vi målet på rigtigt mange ting øhm jeg tror sådan personligt, at jeg tænker, at der skal ske noget derude før vi begynder altså vi kan godt begynde nu ligesom at lave det her eventkommunikation og i hvert fald hele tiden promovere vores projekt, og ligesom prøve at sælge den her vision. Det er ligesom det vi kan gøre nu; sælge visionen. Os: Gøre projektet attraktivt? 6

7 Trine: ja, lige præcis, og prøve at være tilstede så mange steder, så man får markeret, at der sker noget. Det var også tanken med den her lysinstallation, altså lave nogle ting, der er synlige. Det er meget godt at have sådan noget kriminalpræventivt lys i området, det er fint det skal man, men det ændrer jo ikke folks opfattelse af hvordan området er. Så man kan sige øh det vi gør nu og her det er meget at prøve at lave nogle ting, hvor det er synligt, at der sker noget, f.eks. at lave et hul der er sådan nogle volde om Gellerup ud fra Ringvejen og indtil Gellerup er der sådan nogle jordvolde og noget krat. Rive det ned og lave et hul, et fysisk hul ind, så man kan se at der sker altså så man kan se ind i Gellerup, og man kan se at altså det er den der tanke om at åbne det op, at vi gør det nu og her. Gøre sådan nogle ting selvom der går to år inden vi river nogle blokke ned, begynde i det små og markere, at der er forandringer på vej. Os: Fordi det er jo noget, der tager mange år, ændre folks holdninger til området, og få dem til at kunne tænke sig at bo derude. Trine: Jo, og lige præcis jeg tror heller ikke jeg tror man kan begynde i det små, men jeg tror ikke at man kan før man kan gøre sådan noget, skal der jo også være sket nogle ændringer, altså man kan jo ikke sælge noget som ikke altså der er jo ikke sket noget derude endnu, så vi skal ligesom også have tiden lidt med os, at der fysisk skal til at ske noget. Jeg tror det bliver lettere når der bliver revet en blok ned, altså når man kan se at nu sker der noget, men lige nu har vi jo ikke rigtigt noget nyt i området lige nu og her. Det man kan gøre, som der også er forsøgt i mange sammenhænge, det er at bringe folk derud fordi hvis man ikke bor i Gellerup, så kommer man ikke i Gellerup fordi det er der jo ingen grund til. Der er ikke andet end boliger derude, så der er ikke noget at komme efter, så man kan prøve, og det er ligesom også det vi har prøvet med nabofest og lys altså lave nogle events derude, som kan trække folk ud, så man ligeså stille kan ændre folks, i hvert fald angst, for at komme i området, men jeg tror det er på det niveau man kan operere nu her så længe der ikke er noget større fysisk, der har ændret sig. Os: Så man kan sige alle de der events det er ligesom jeres modsvar på alle de der negative historier, prøve at få den vendt? Trine: Ja, men altså de der negative historier det er jo ligesom et livsvilkår. Man kan sige, at det er Danmarks mest udsatte område, det er Danmarks fattigste område. Det står sgu egentlig ikke på alle de der parametre som sådan nogle DJØF er, som jeg arbejder sammen med, de måler på, 7

8 boner det ud som virkelig dårligt altså uddannelsesniveaumæssigt, tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhed, levealder, alt er bare i bund, og der er ekstremt mange børn i området, så det er Danmarks mest udsatte område. Man kan sige, at der er jo også en grund til at man bruger så mange penge i sådan et område. Der er jo egentlig en eller anden brændende platform, som der skal gøres noget ved, så det er jo naturligt at der er så mange altså det skiller sig ud på alle de der demografiske og alle mulige parametre så væsentligt ud fra resten af Aarhus og Danmark. Man kan sige jeg kan godt forstå, at dem der bor derude er trætte af det, af alle de her negative historier. Det er også blandt andet det borgerportalen arbejder rigtig meget på at ændre øhm og jeg kan også godt forstå, at det er svært at komme igennem med de her positive historier, men det er jo ligesom pressens vilkår. De skriver jo om overfald og røverier, men jeg kan godt forstå, at beboerne synes det er stigmatiserende, og jeg kan også godt forstå, at de synes deres verdensbillede er et andet end det de der afspejles i medierne. Os: Det er jo også klart, at når man sidder og læser nyhederne, så er det jo også det man bygger sit billede ud fra. Man har jo ikke så meget andet så tænker man det værste, men man ved jo reelt set ikke Trine: nej, og der er det jo det der med at gøre området mere attraktivt er det jo et parameter at prøve at trække folk derud for at vise det frem, og lave nogle ting i området, men altså som sagt så tror jeg man skal lidt længere hen i projektet før man sådan rigtigt kan rykke på sådan noget. Os: Hvor lang tid går der inden der er bygget noget nyt? Trine: Der går lang tid, til at flytte ind gør der. Altså det man starter med først er, at man laver vejene i området, for vejene laver ligesom strukturen i et område, så hvis man skal have nye parceller, nye steder man kan bygge nye grunde, så er vejene det der ligesom deler et område op, så vi håber på, at vi kan rive den første blok ned i 2013, og noget af det første, der så skal laves, det er veje øhm så der kommer altså til at gå nogle år før der er noget nyt man kan flytte ind i. Os: Dem, der bor derude nu, de bliver boende som udgangspunkt eller hvordan er det? Trine: Ja, altså hvis de ønsker det. Altså de er garanteret en bolig i området, og de er også garanteret hjælp til at finde et andet sted i Aarhus, hvis de ønsker det. Det er ikke sådan 8

9 videnskabeligt, men det har vi haft mange spørgsmål på det der med om man kan fordi det også kan være en måde, fordi man får økonomisk flyttehjælp, hvis man er berørt af Helhedsplanen. Så det kan være en måde, hvor man får råd til at flytte ud af Gellerupparken, fordi man får både fysisk og økonomisk støttehjælp, og du kan tage dit depositum med for eksempel. Der er mange af beboerne derude, der ikke kan låne til et nyt depositum. Altså det kan faktisk være en måde, hvor du kan komme ud af Gellerupparken på, og det er noget, der egentlig har været flere, som har været interesseret i også at få hjælp til at komme et andet sted hen og bo. Os: Rykker man så ikke problemet et andet sted hen? Trine: Jo, det gør man jo som udgangspunkt, men altså man kan sige det, der er problemet i Gellerup er, at det er så koncentreret, at det er så massivt et udsat område sådan som det er nu, og at der er så mange almene boliger i et område, der er så stort øhm og der ikke er andet altså, at der ikke er andre funktioner end boliger i det her område, så det bliver sådan meget det her parallelsamfund, der lukker sig om sig selv, hvor der ikke sker nogen udveksling mellem Aarhus og Gellerup og Gellerup og Aarhus, og det er jo ligesom det man gerne vil. Så man kan jo sige, at det gør man også med de her familier, som bliver smidt ud af Gellerupparken fordi de laver kriminalitet, der flytter du jo i princippet også de får jo også et andet sted at flytte over i øh så i princippet flytter vi, hvis man kan kalde det problemet, et andet sted hen, men tanken er jo, at man skal løfte hele området altså man skal gøre det muligt at bringe nogle andre funktioner ind i området, så man ligesom får nogle muligheder på linje med beboere i resten af Aarhus altså, at der er kulturinstitutioner, at der er trafik i området, at der er forretninger inde i området. Der er City Vest og der er basaren, men inde i området er det sådan et lukket bolig område, men man kan åbne det op, så der bliver mulighed for at udfolde sig på lige fod med andre beboere i Aarhus, og så sker der udveksling mellem øh så man kan se noget andet, og så man får nogle flere arbejdspladser i området. Os: Hvad så med dem, der bliver boende? Nu tænker jeg bare sådan i forhold til husleje, er det noget de kommer til at mærke? Trine: Nej ja, altså boligforeningen har lavet sådan en tryghedsfolder. Jeg tror vi linker til den. Der har de lavet en lang altså de er sikret på, at der ikke er huslejestigning. Det kan de redegøre rigtig meget for derude, og at de får deres depositum med, og at de er sikret en lignende bolig i samme 9

10 stand til samme husleje. Selvfølgelig er det træls at flytte, især når man ikke ønsker det, og det er jo besværligt og alt muligt, men det har man prøvet at samle op ved at love en bolig i samme stand til samme pris, og man har mulighed for at få et nyt køkken, hvis man ønsker det altså, at gøre det så attraktivt som muligt, selvfølgelig økonomisk og fysisk. Selvfølgelig er det stadig ikke særligt sjovt at flytte, hvis man ikke ønsker det. Man har prøvet at minimere skaderne. Det man ønsker er ikke at ændre etniciteten derude, så man måler på beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, så uddannelsesniveau og sundhed, sådan nogle ting øh og ikke etnicitet. Os: Hvis der nu er mange af dem, der bliver boende i området, hvordan tror du så det har indflydelse på hvordan omverdenen ser på det om man ikke bare tænker, at det ikke bare er det samme i nogle nye rammer? Trine: Jo, altså ideen er jo så at tvinge nogle nye funktioner derud, for eksempel 1000 arbejdspladser, og det bliver så nogle arbejdspladser, hvoraf mindst de 500 skal være kommunale. Det betyder rent lavpraktisk, at man for eksempel tager sådan en afdeling som Teknik & Miljø det er ikke besluttet endnu, men man tager en afdeling fra kommunen og placerer derude, så du sikrer, at der kommer nogen derud hver dag. Vi håber på, at der kan komme en uddannelsesinstitution derud, så der kommer nogle mennesker, som skal derud hver dag, og som skal købe deres ting i frokostpausen, og som skal parkere og købe ind efter arbejde, så der bliver noget liv i området. Der skal også gerne nogle kulturinstitutioner derud, så der bliver noget liv øhm og hele ideen er jo at gøre området så attraktivt så man kan altså både tiltrække nogle nye, men også at fastholde. Der er øh en fraflyttelsesprocent på 20%, det vil sige, at der er 20% af beboerne, der flytter fra om året. Alle dem, der flytter fra, er nogle af dem, som er mest velfungerende. Ligeså snart du får et job eller det kører lidt for dig, så flytter du fra Gellerupparken. Det vil sige, at området altid er dårligt stillet, og hvis man kunne fastholde nogle af dem der hvis du kunne sige, at du kunne købe din nye lejlighed herude eller du kunne købe et parcelhus eller et rækkehus herude. Du har mulighed for at gøre boligmæssig karriere i området. Det kan du ikke nu, for der er kun en type boliger. Hvis du kunne fastholde nogle af de der, som fraflytter, fordi de egentlig er velfungerende, så ville det jo også være et kæmpe løft for området, fordi de også er nogle af dem, som er bedst til at integrere, fordi de ligesom er i arbejde og har et netværk derude. Så det vil faktisk være et af de første mest realistiske parametre, det er at fastholde nogle af de velfungerende i området, nogle af dem som normalt fraflytter ret hurtigt. 10

11 Os: I forhold til dem man gerne vil have til at flytte ud i området, tror du måske ikke, at det har nogen indflydelse på deres fordomme hvis folk bliver boende? Trine: Jo, men altså det kan vi jo ikke det har det formodentligvis, men det kan vi jo ikke gøre noget ved. Det vi kan gøre er, at gøre området så attraktivt som muligt, og give de beboere, der er i området altså prøve at løfte dem. Give området et løft i så høj grad som mulig, og meget af det går jo på, at man ønsker, at de beboere har samme mulighed for succes eller øh man kan jo ligesom ikke acceptere, at der er et område i Aarhus, hvor 40% af beboerne derude er børn, hvor man kan sige, at de er markant dårligere stillet end børn i resten af Aarhus. Det kan man ligesom demokratisk samfund ikke rigtig se på, altså blive ved med at acceptere, plus det bliver mega dyrt i længden, hvis man bare lader det passere, for så udvikler der sig det her parallelsamfund. Så tanken er jo ligesom at give at løfte området, og det kan selvfølgelig blive svært øhm og det realistiske parameter er nok at fastholde. Altså jeg ved godt, at der er mange fine parametre eller målsætninger. Det realistiske er nok i første omgang af fastholde mange af de resursestærke, der fraflytter, og på sigt tiltrække nye. I Holland har man gjort noget lignende, hvor det er lykkedes at løfte et område, altså på de her uddannelsesmæssige, helbredsmæssige og arbejdsmæssige parametre, og der har man i høj grad set, at det ikke er etniske hollændere, der er flyttet ind, men altså folk med anden etnisk baggrund, som bor i området, men som har som kan klare sig selv havde jeg nær sagt, og som er blevet løftet på alle de her parametre. Så det er måske det mest realistiske i første hug Os: Dengang man lavede Gellerupparken i sin tid, virkede det også som om der var meget store ambitioner, og det mislykkede vel et eller andet sted. Hvordan kan man sikre, at det ikke gentager sig? Trine: Altså det var jo sådan en vision om det perfekte liv, sådan meget middelklassedanskerens perfekte liv. Selvfølgelig har man ligesom gennem årene gjort sig nogle erfaringer med boligområder. Det, der er vigtigt for os er, at vi lærer mens vi går, hvor Gellerupparken, da det var tegnet færdig, var sådan en helt færdigtegnet perfekt plan for altså her er rammerne, her skal i bare leve jeres liv, så vi vil gerne udvikle området løbende. Vi har selvfølgelig slået de store streger, men sådan indholdsmæssigt er det ikke defineret endnu, hvor det er noget kan man sige vi forestiller os ikke, at vi ved hvordan det skal se ud om 30 år. Det må vi finde ud af lidt hen 11

12 ad vejen, blandt andet med en ret kraftig beboerinddragelse. For eksempel i udformning af den her bypark, der skal være i området. Hvad kan man forestille sig der skal i den, og det har vi ikke ret mange meninger eller holdninger til endnu. Det skal ske i samarbejde med beboerne. Så er der jo også det, at der skal laves den her bygade, hvor butikkerne eller området skal udbydes på markedsvilkår. Så må vi også se hvad der efterspørges, og hvad der bliver solgt, og hvad vil folk starte af butikker, og hvad for en boligtype det har man heller ikke defineret præcist hvad der skal ligge hvor. Der skal jo bygges masser af nye boliger derude. Hvad skal de være, og hvem vil bygge dem. Det skal jo udbydes, og så er der en eller anden bygherre, der skal bygge det, og så skal de jo bygge noget, som folk de vil flytte ind i. Vi forestiller os lidt det der med, at vi tager det hen ad vejen, så man ikke har den her helt grandiose store plan for hvordan folk skal leve deres liv, og der er borgerinddragelse selvfølgelig en rigtig væsentlig ting, og det kommer vi nok ikke til at gøre ret meget i i forhold til hvor vejene skal løbe, og hvordan en vej skal se ud fordi det er svært at have noget konstruktivt beboerinddragelse omkring, men man kunne sagtens forestille sig, at omkring byparken og også omkring de her kulturinstitutioner og hvad for nogle funktioner, der skal være måske. Det kommer også lidt an på om man udbyder det på markedsvilkår og det gør man nok, men altså der er nogle forskellige ting, hvor man sagtens kan have noget borgerinddragelse i det, og hvor der også bliver solgt til markedsvilkår, så det afspejler samfundet kan man sige. Os: Nu ved jeg godt, at du siger, at der ikke er noget konkret, men skal der være et miks af både huse og lejligheder? Trine: Ja, man forestille sig, at der nok skal være en del af sådan noget tæt lavt. Det vil sige rækkehuse i forskellige former. Der skal helt klart være ungdomsboliger, ældreboliger. Jeg mener også der skal være andelsboliger. Jeg kan den altså ikke helt, men der er defineret helt præcist hvad der skal være en 1-familieshuse og altså ikke i hvilket forhold, men at alle boligtyper skal være repræsenteret i området øh hvor det kun er almene boliger i dag, hvor det både skal være ejer- og lejerboliger. Os: Men er der meget, som skal rives ned for at få den plads? Trine: Der skal tre blokke ned, fem skal ændres og to skal sælges øhm og ændres betyder formodentlig, at beboerne også skal fraflytte fordi de skal ændres til arbejdspladser 12

13 eller ældreboliger for eksempel er der en, der skal ændres til, og det betyder så, at de nuværende beboere skal flytte. Samtidig er der rigtig god plads derude, for der er rigtig god plads imellem blokkene, så man vil også fylde ud mellem blokkene med for eksempel tæt lavt byggerier af en eller anden form. Der er rimelig god plads til at og målsætningen er jo også, at i 2030 skal andelen af almene boliger være 30%, og for at man kan komme der ned, så skal man både rive ned, men det er ikke sådan rigtig nok. Man bliver også nødt til at føre en masse nyt til, altså man bliver også nødt til at bygge noget privat der skal også sælges to blokke til ejerlejligheder, så det hjælper jo også til at få procenten ned, og der skal bygges noget, og der skal være ældreboliger, og der skal være altså man bliver nødt til at tynde kraftigt eller føre en masse til, så man tynder ud så mængden bliver større, så de her almene boliger bliver tyndet ned også med kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner og sådan nogle ting. Os: For at vende tilbage til det med at I gerne vil have forretninger og uddannelsesinstitutioner og sådan noget derud. Hvordan vil I kommunikere til dem? Trine: Nu kunne jeg godt tænke mig at sige, at vi havde en super god strategi for det lige nu, men lige nu har vi ikke den her forkromede strategi. Det havde vi for sidste års indsats. Altså lige nu foregår det meget på sådan et netværksplan. Der er blevet afholdt rigtig mange møder med uddannelsesinstitutioner i Aarhus af forskellig art, hvor man simpelthen går ind og spørger; hvad har I af ønsker, og kan I for eksempel forestille Jer at åbne en satellit derude. Så skal jeg til et møde i næste uge eller næste uge igen, hvor vi skal prøve at tænke på det der med hvordan tiltrækker vi erhverv til området. I stedet for at sige, at det her det har vi det her er meget løst men det her det har vi, kan vi så spørge hvad vil I have. Altså kan vi indgå i en eller anden dialog nu her med, hvor vi definerer øh hvor vi prøver at vende os mere ud af, og spørge, hvad vil I have. Os: Så I handler lidt med dem kan man sige? Trine: Ja. Os: Er det umiddelbart en svær opgave? Trine: Altså indtil videre, for eksempel med uddannelsesinstitutioner, har det krævet rimelig mange møder, og det tror jeg da det bliver på sigt. Altså det bliver svært at få dem ud, men man 13

14 kan også sige, at hvis vi tilbyder noget, der er så attraktivt, for eksempel lækre lokaler, så skal det nok Os: billigere husleje? Trine: Ja, lige præcis. Der er forskellige parametre også fordi der er mange uddannelsesinstitutioner, der er presset på pladsen. Altså det her erhvervsareal, vi har forestillet os ud mod ringvejen, det tror jeg egentlig det her er fuldstændigt jeg ved ikke noget om det, men det tror jeg ikke bliver så svært igen. Man kan sige, at overe på den anden side er det lykkedes. Der ligger ret meget erhverv, det er så ikke så pænt igen. Der er pænt bebygget ud mod hele ringvejen. Det er ret synligt arealerne er ret gode, altså man bliver set. Jeg tænker, at det burde være muligt, og nogle af pengene til projektet skal også til ske ved at sælge det her jord, og det er noget af det dyreste jord det, der ligger ud mod. Der er da ingen tvivl om hvis du spørger Arkitektskolen om de har lyst til at flytte ud i Gellerup, så tror jeg ikke. Os: Man har jo hørt om altså universitetet der er flere afdelinger, som er nødt til at spare, så der er jo flere, som flytter til Skejby. Trine: Ja, og man kan sige, at de har ikke været afvisende alle uddannelsesinstitutionerne, men det er jo heller ikke sådan at de er hoppet op men man kan sige, at lige nu og her står vi heller ikke med noget helt vildt konkret at tilbyde dem på det sted vi er nu her, så vi er sådan afsøgende for at høre om der er interesse på sigt. Os: I forhold til strategiske mål, har I noget på skrift? Trine: Vi har jo en kommunikationsstrategi. Skal lige vende om jeg kan udlevere den. Det kan jeg lige prøve at finde ud af. Om ikke andet, så kan i få nogle klip fra den. Os: Så man kan sige sådan med den indsats I har gjort nu, så er det meget i forhold til dem, der bor i området nu? Trine: Nu lyder det godt nok også som om vi er meget langsomme. Det var i december, der blev stemt, hvor projektet så ændrer sig. Det er heller ikke endeligt blevet vedtaget i byrådet endnu, men det bliver det. Så vi er midt i den her, hvor vi skal finde ud af hvordan arbejder vi videre her fra også som organisation, hvordan skal Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune forpligte sig 14

15 overfor hinanden. Det er sådan noget med, at det her jord er kommunens, og det her jord er boligforeningens, og så gælder der forskellige regler for hvert stykke jord, så alt det her skal afdækkes, og skal vi danne et selskab sammen der er sådan en masse juridiske og økonomiske teknikaliteter i det, som ikke er ret interessante, og som er svære. Det er også derfor, at nu skal vi selv i gang med at generere nyhederne også for at være en interessant samarbejdspartner både i byen, men også for beboerne, hvor vi også har slået alt muligt på tromme og været derude. Så skal vi sørge for her i foråret stadig at være der, og holde ideen og visionen i gang i området fordi projektet giver os ikke ret meget at sælge. Det skal vi ligesom selv til at finde på. Os: Så i forhold til hvem I vil have derud, er der ikke noget bestemt, nogle bestemte befolkningsgrupper? Trine: Vi vil gerne have nogle, der er i arbejde. Os: Kan du sige noget om hvilket brand I ønsker? Trine: Altså vi ønsker jo det der med at være en attraktiv bydel. Altså fra udsat område til attraktiv bydel et sted, hvor det er rart at være. Vi vil jo egentlig gerne have, at området bevarer sit særpræg, at det er et unikt område på en eller anden måde. Det er jo ikke sådan, at det skal ud og være Risskov eller Tilst. Altså det må jo gerne have sit eget det ville jo være spændende hvis det havde sit eget særpræg, og det vil jo have sit eget etniske særpræg, og det er jo også noget at bygge videre på. Det er jo også et brand man kan arbejde Os: så en del af brandet kan godt være noget etnisk? Trine: Ja, andre storbyer har jo Chinatown. Man kunne jo godt forestille sig et eller andet, hvor de har deres eget særpræg, så det på en eller anden måde vil skille sig ud, men stadigvæk være velfungerende og attraktiv bydel. Os: Okay, jamen så har vi ikke mere. Mange tak for din hjælp. 15