Koncerthuset skal være for alle

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 2 9. F E B R U A R U G E 9 Koncerthuset skal være for alle Alle i DR skal ind og se Man kan ikke sige, at det er et barn født i fred og fordragelighed. Koncerthuset er af mange årsager blevet meget dyrere end oprindeligt planlagt, byggeriet er forsinket og medarbejdere fra andre dele af DR har undervejs foreslået, at organisationen skaffede sig af med denne gøgeunge, der åd så stor en bid af økonomien, at det er gået ud over mange andre dele af virksomheden. Men nu er store dele af huset taget i brug, og tiden nærmer sig, hvor den store, flotte koncertsal med 1800 pladser kan tages i brug. Invitationen til åbningskoncerten er på vej til kongehuset - krydset i kalenderen er sat ved 17. januar Studie 2 og Studie 3 er taget i brug, og Studie 4 følger inden for en månedstid, så det var en glad divisionschef, Leif Lønsmann, der ved et pressmøde onsdag middag kunne præsentere programmet for den første sæson i det nye hus. I et forudgående interview med DRåben fortæller Leif Lønsmann, hvad der er kommet ud af hans første fire uger i chefstolen, og om de planer, der ligger for det kommende år. Det første halve år - frem til åbningen - skal nemlig blandt andet bruges på at gøre Koncerthuset til hele DRs hus: Ideen er, at der skal være en særlig adgang for DRmedarbejdere, inden vi lukker offentligheden ind. Vi har en ambition om, at alle DRs medarbejdere har set huset, inden det åbner. Så derfor vil vi fra nu og frem mod januar tage initiativ til bl.a. rundvisninger, fredagsbar og give mulighed for at overvære prøver i Koncerthhuset. Det vil være en kærkommen lejlighed for orkestre og kor til at vise, hvad de kan. Hvad så med kollegerne fra Bornholm, Ålborg og alle de andre regioner? 1

2 Alle DR-medarbejdere vil være velkomne i denne sammenhæng, men rejser og ophold er ikke noget, vi har økonomi til at finansiere. For Leif Lønsmann er det væsentlig at understrege, at det ikke kun er en koncertsal, men et koncerthus, han arbejder for: Jeg møder stadig folk, der ikke er helt klar over, at der faktisk er fire koncertsale og mange muligheder for udfoldelser og oplevelser. Den fjerde sal åbner i april, og der er ingen musiktyper, der ikke kan spilles her. Koncertsalen er mest beregnet til sublim fremførelse af symfonisk musik, men den kan også bruges til andet. De øvrige sale dækker resten af spektret. Der skal spilles i alle genrer, for alle målgrupper og musik fra alle tider. Og udover musikken i salene vil vi også arrangere foyerkoncerter og i det hele taget sørge for, at hele huset kommer i spil. Hvis det ikke var for lydisoleringen, så måtte det gerne kunne høres ud i alle de andre segmenter. Men nu er det altså sådan, at der kan spilles alle steder samtidig, uden at det generer det, der foregår hos nabostudiet. En begrædelig periode Musik overalt i DR Byen Hvordan ser du den periode, vi har været igennem, hvor nogle troede, at hvis man bare skilte sig af med Koncerthuset, så ville alle DRs problemer være løst? Det har været begrædeligt at opleve, at musikken ikke er en fuldstændig legitim, integreret og vigtig del af DR som alt det andet, vi går og laver. Hvis man virkelig koger det ned, så har DR to ligestillede og sameksisterende hovedformål: En demokratisk og en kulturpolitisk. Det demokratiske er hele oplysningsforpligtelsen - oplysning, debat, uafhængig formidling, hele den journalistiske eller publicistiske del. Og så er der den kulturpolitiske del, som er hele mangfoldigheden af kultur og oplevelser, dramatik og musik ikke mindst. For mig er de to dele uadskilligelige. Det er de to brændselsstave, der er dynamoen. Så det er ærgerligt, at vi i en tid, hvor krybben er næsten tom, har ladet hestene bides. Det tyder på, at der er nogle broer, som vi ikke er så vant til at gå på. Men med broen i Indre Gade og det faktum, at vi alle sammen nu bor i det samme hus, kan vi forhåbentlig slå kollegialt bro og lade alle spejle sig i den stolhed og glæde, der ligger i alt det, vi kan i Koncerthuset. Det vil der blive rig lejlighed til i forbindelse med indvielsen af Koncerthuset, for det er tanken, at hele DR Byen skal fe- 2

3 ste 17. januar. Aftenens klassiske koncert skal kun være den festlige finale på en dag, hvor der vil blive sunget og spillet i hele huset, og hvor alle programmer og aktiviteter vil bære præg af begivenheden. Mange har allerede meldt sig, og de skal nok få opgaver, for den dag er opgaven at gøre Koncerthuset til alle danskeres hus. De skal være med til at betale huslejen, og alle skal have adgang om ikke fysisk så via det, at vi er en del af et mediehus, siger Leif Lønsmann og henviser til gamle Emil Holm, der som første driftleder i 1925 med det samme sørgede for at knytte et orkester til radioen og flytte ind i omgivelser, der gjorde det muligt at bringe musikken fra salen til stuen - og musikken ud i hele landet. Det er stadig visionen, understreger han. Jeg ser ikke dette som et Koncerthus i København med mikrofoner og kamera i, men som hele Danmarks mediehus med publikum over hele landet. Der laves tv og radio i det hus, og det er der et publikum, som betaler for at komme ind og se. De 1800, som der er plads til i salen er jo i virkeligheden de færreste - for der sidder måske rundt om i landet - og i princippet er der plads til mere end fem millioner. Derfor vil vi markedsføre os som danmarks største koncertsal. kit Internationalt udkig efter ny orkesterchef Et internationalt headhunter firma med speciale i at rekruttere kunstneriske chefemner har fået til opgave at scanne det europæiske område for interessante navne i forbindelse med besættelsen af jobbet om orjesterchef i DR. Vi håber at finde en håndfuld kandidater, og har lagt rammerne for et ansættelsesudvalg, der foruden mig består af den fungerende orkesterchef, Per Holst, RSOs personalechef Mogens Bähncke og to repræsentanter fra orkestrene, som jeg har bedt formændene om at udpege. Vi skal så gerne i fællesskab komme nærmere på, hvem der er den rigtige, forklarer Leif Lønsmann, som også vil inddrage chefdirigent Thomas Dausgaard, orkesterchef Tatjana Kandel og korchef Lene Nordin i processen inden den endelige beslutning tages. Hvis alt går vel, og vi er dygtige og heldige - så har vi i løbet af maj fundet den rette person, hvis første opgave bliver at planlægge sæsonen for 2009/10. Mens orkesterchefen for år tilbage havde magten over alle ensemblerne, vil den nuværende opdeling i forhold til administrationen og korene fortsætte: Det er en kunstnerisk chef, vi er på jagt efter, understreger Leif Lønsmann. kit 3

4 Koncerthuset: Ingen tid at spilde Tæt på kunstnerne Ekstra håndværkere er sat ind for at få den store koncertsal klar til aftalt tid En tæt sky af røg stiger op mod loftet i DR Byens Studie 1 - den store koncertsal i Segment 4. Røgen kommer fra Dronningelogen. Det er dog ikke Hendes Majestæt, der har indtaget sin plads i utide. Røgen - eller rettere dampen - strømmer op fra en rå trækasse, der indkapsler en vandfordamper. Den er der for at sikre en tålelig fugtighed i luften, mens håndværkerne arbejder på højtryk for at få koncertsalen færdig til tiden. Arbejdet skrider hurtigt frem, og godt for det, for der er ingen tid at spilde. Koncertsalen skal stå færdig til oktober, så musikerne kan nå at spille sig ind til den store gallapremiere den 17. januar 2009, og for bare et halvt år siden så det ud, som om den tidsfrist ville kunne overholdes uden de store problemer. Der var oven i købet et par måneders overskudstid at give af. Men den tryghed forsvandt i løbet af efterårsmånederne i fjor. Vi havde problemer med overgangen mellem koncertsalens vægge og loftet, og det stjal den ekstra tid, fortæller projektdirektør Finn Gjørret, der dog er fortrøstningsfuld, selv om hans tidsplan nu er stram. 25 ekstra mand er sat ind for at få byggeriet færdigt til tiden. I øjeblikket er scenens 80 tons tunge loft, der skal kunne fires op og ned, ved at blive bygget færdig. Håndværkerne begynder at lægge selve scenegulvet i løbet af et par uger. Man er langt med de trappelignende konstruktioner, hvor tilskuerne skal sidde - selve de bløde stole rykker dog først ind i juni og juli. Det rum, der er ved at tage form, er enormt - uden egentlig at virke sådan. I modsætning til langt de fleste andre koncertsale kommer de 1800 koncertgæster, som salen kan rumme, til at sidde hele vejen rundt om scenen. Resultatet er, at ingen sidder særlig langt væk fra musikerne. Og her er ingen balkoner, der hænger ud fra væggene i 1. og 2. sals højde, og hvor man skal have teaterkikkerten med, hvis man vil have et ordentligt kig på førsteviolinisten. Her bliver ingen dårlige pladser - alle kommer til at høre lige godt, siger Finn Gjørret.... der altså ikke er nervøs for sin tidsplan. Selv om der stadig er jokere i dét spil: Snart ankommer en fransk kunstner, der skal male en stor stjernehimmel på salens sidevægge. Der er afsat tre måne- 4

5 der til det. Det bliver interessant at se, hvordan det spænder af, siger Finn Gjørret. Oppe i den kommende Dronningeloge arbejder vandfordamperen stadig på højtryk. Men når salen tages i brug til januar næste år, er det slut med røgen. Og ja, rygeforbuddet kommer til at gælde HELE salen, siger Finn Gjørret og forsøger at skjule et skævt smil... bnc Debat: Hvor er ensemblerne i koncerthusprogrammet? Nyhedshuset får nyt varmeanlæg Gert Sørensen, DR Radiosymfoniorkestret, glæder sig til det store live-musikalske rykind i Ørestaden: Meget af det, der er planlagt i de nye sale, sker omkring DRs ensembler - Kor, Big Band, Underholdningsorkester og Symfoniorkester - og det er ret mange mennesker. Derfor var min forbløffelse stor, da jeg kunne se, at man helt havde valgt at gå bort fra at nævne disse mange sangere og musikere ved navn i programmet. Hvorfor? Ved en forespørgsel til RSO-chef Mogens Bähncke fik jeg svaret, at det er DR-strategi, og dette styres af DR Markedsføring (hvis der er noget, der hedder det). Derfor disse spørgsmål: - Kan I ikke forklare mig, hvorfor man ikke "praler" med at have alle disse mennesker ansat i DR? - Hvorfor vælger man denne sæson til at fjerne noget, der i mange år har været helt naturligt? - Hvilke tanker og strategier ligger der bag jeres beslutning? Eller er der bare tale om en forglemmelse? På forhånd tak for svaret. Dette er vores måde at være med i rulleteksterne på... Der er for koldt på gulvet og for varmt på balkonerne i DR Byens segment to (nyhedshuset), men nu bliver varmeanlægget bygget om, så både træk og varme reduceres mærkbart. Byggedirektør Finn Gjørret fortæller, at som det er nu, løber varmen i én lang streng på tværs i gulvradiatorerne, men her kommer varmen ikke godt nok igennem og op, så den dæmmer ikke op for kuldenedslaget fra den store glasfacade. Derfor bygger man om, så varmen i stedet kommer til at løbe op i to lodrette søjler. På den måde bliver glasfacaden varmemæssigt delt op i tre sektioner, så varmen bedre kan "fange" kuldenedslaget. "Det kommer ikke til at fjerne trækken fuldstændig, men det vil reducere den væsentligt. Samtidig er der den følge- 5

6 virkning, at temperaturen inde på balkonerne også vil blive reduceret," siger Finn Gjørret. Stilladserne bliver bygget op fra første til fjerde sals højde, og opbygningen af de to varmesøjler forventes at tage to uger, hvor det mest støjende arbejde vil blive udført om natten. Samtidig bliver der gjort bedre plads omkring gulvradiatorerne, så varmen herfra bedre kan komme op. mjz Hul igennem til fortiden Åben ideudvikling De higer og søger i gamle - bånd. Fortiden står dér i DR ARC, reolmeter efter reolmeter, gemt på gamle radio- og tvbånd, og nu bliver muligheden for, at den fortid kommer ud af reolerne og ind i DRs programmer bedre. Det kaldte panderynker frem, da DR for nogle måneder siden meldte ud, at man gik over til brugerbetaling, når gamle bånd, der endnu ikke var lagt i Mediearkivet, skulle digitaliseres. Og det skal de, hvis de skal indgå i nye programmer, der jo produceres digitalt. I DRåbens debatspalter fortalte programmedarbejdere om det svære valg, de nu stod overfor: At betale kassen for at bruge de gamle klip - eller lade være med at bruge arkivguldet. Andre havde svært ved at se, hvor ét DR-tanken var henne, når den enkelte bruger skulle til lommerne for at bruge det fælles gods. Men brugerbetalingen fik en kort levetid. DR bevilger nu centrale midler, der dækker, hvad det koster at lave optagelserne på de gamle bånd om til digitale 0' er og 1-taller, fortæller områdechef Per Gad-Hansen fra Arkivservice. "Vi venter bare på, at TES installerer noget software på de maskiner, der skal digitalisere TV-båndene, så er vi klar," siger Per Gad-Hansen. På tv-siden er det bånd af typerne Betacam SP og Digibeta, programmedarbejderne meget snart vil kunne genbruge løs af, uden at skulle betale for digitaliseringen. På dem ligger der optagelser fra omkring 1992 og frem til i dag. De endnu ældre bånd og film, der ligger i DRs arkiver, skal der stadig betales stykpris for at bruge. Radiofolkene er mere heldige: For dem er der frit valg på alle bånd-hylder, når gamle optagelser skal genbruges. bnc Torsdag eftermiddag landede en mail i postkassen hos samtlige DRs programproducerende medarbejdere. DR2- chef Arne Notkin efterlyser ideer til nye programmer - og i bedste ét DR-stil henvender han sig til hele huset for at få alle kreative hoveder i sving. 6

7 X-Factor-debat: Stop overhøfligheden Svinehunden logrer Vi vil gerne signalere, at vi er åbne og lydhøre, og at vi efterspørger og efterlyser bærende programideer. Mange ved ikke, at det stadig er tilladt at komme med ideer, for der har ikke været en systematisk indsamling af gode indfald. Efter jeg er blevet chefredaktør, kan jeg næsten ikke gå ned ad gangene, uden at folk henvender sig. Så det her skal vise, at det er tilladt at komme med ideer, og især pga. besparelserne og afskaffelsen af den interne konkurrence er det ekstra nødvendigt, at vi udnytter alle de kreative, nytænkende indfald, der findes i huset, siger Arne Notkin. Han understreger desuden, at det er de hurtige ideer, der er behov for, ikke fuldt færdige programkoncepter. Og i denne runde skal det altså gå rigtig hurtigt, for forslagene skal afleveres inden påske. mjz Den interne debat om, hvorvidt DR skal vise et program som X-Factor fortsatte. Producer Kristian Leth mente, at der ikke skal være høflighedsregler når talent skal bedømmes: Med en fortid som elev på Forfatterskolen, som kritikermassakreret digter og som kæmpende musiker, så kan jeg forsikre om, at de regler ikke findes i den virkelige verden. Jeg forstår ikke denne fintfølende holdning til, at alt skal pakkes ind i sukkersød pædagogik... De indledende runder i X-Factor handlede om at finde den lille procentdel, der faktisk kunne siges at have et projekt. De her (for det meste) unge mennesker meldte sig til et program-koncept, de kender til hudløshed. De sender klippene fra USA og England rundt til hinanden - ikke af de dygtige, men af de allermest udskældte. De kender kontrakten. Og de ved, at når man sidder som dommer - eller som seer - og hovedkulds bliver konfronteret med en chokerende grad af katastrofal talentløshed (som man ofte blev), så er den menneskelige reaktion at le - i vantro og afmagt. De, der kan holde hovedet koldt, leverer kritikken så kontant som muligt. Sådan at vi alle kan komme videre. For nogen er dårlige. Og andre er gode. Det spændende er at diskutere, hvor grænsen går, ikke at lade som om at "alle er lige gode" (musikalsk, altså). Kald det sukkersød pædagogik, hvis du vil, svarede Søs Hoffmann. For mig handler det om kausalitet. Hvilke konsekvenser får det, når vi som respekteret tv-station tillader offentlig stening af mennesker, der ikke altid har selvindsigt, situationsfornemmelse eller er uheldige i en grad, som er lattervækkende? Jeg ved det ikke. Men det er en diskussion 7

8 om værdigrundlag. Det handler om, hvordan vi ser på andre mennesker, og hvilken betydning de har. Er vi kolde i røven eller ej? Jeg synes, at linjen bliver trukket hårdt op for tiden overalt i samfundet, så hårdt at svinehunden logrer med halen - bør vi så understøtte nedgørelsen af mennesker for et billigt grin? Kompetencer og elefanthud X-Factors deltagere er ikke stakler Birgitte Lorentzen skrev, at høflighed ikke et buzzword i et moderne vokabularium: Og da slet ikke i en fremadstormende mediebranche: Men hvor ville jeg indimellem ønske, at empati var... Har du tænkt på, at langt fra alle mennesker i dette samfund har dine intellektuelle kompetencer og har fået tildelt elefanthud fra forfatterskoler og eksperimenterende digtsamlinger? Har du tænkt på, at du er et privilegeret menneske fra et privilegeret akademisk miljø, som er vant til at forholde dig til kritik fra autoriteter. Og som er i stand til at slå igen. Har du tænkt over, hvor få mennesker fra dit eget miljø, der deltager i X -Factor? Og kan du forestille dig, hvordan det er at komme fra et underklassemiljø med et selvværd som en bukket femøre; men fyldt med urealistiske drømme, som på bestialsk vis udslettes foran hele familien Danmark. - Ha, ha, det er muligvis godt tv og lige til at dø af grin af, og de er sikkert selv ude om det, de der små mennesker. Men, jeg synes sgu, det er synd og en DR-eftertanke værd... Mediedirektør Lars Grarup skrev, at DR ikke laver tv på et væmmelsesgrundlag og at der er stor forskel på et program, hvor det grundlæggende koncept er et socialt eksperiment, hvor man danner alliancer og intrigerer mod hinanden, uden andet mål end at være den sidste tilbage - og så et talentudviklingsprogram, hvor målet er at skabe en langtidsholdbar musikstjerne med reel star quality. Vi viser X-Factor, fordi det er et fremragende underholdningsprogram, der rummer store følelser, spænding og humor samt al den dramatik og fascination, som hører med, når mennesker tør tro på sig selv og sætte noget på spil - samt også løbe den risiko, at drømmen kan vise sig ikke at gå i opfyldelse. Jeg tror, at man undervurderer deltagerne, hvis man blot mener, at de er mere eller mindre uheldige mennesker, der bare gerne vil være med. Vigtigst er det, at præmissen har været kendt af det helt store flertal af deltagerne, i kraft af programmets succes i andre lande - og præmissen er nu engang, at man bliver målt med de professionelles alen og hører deres uforbe- 8

9 holdne og subjektive vurdering. Jeg medgiver, at den til tider kan være kontant og særdeles åbenhjertigt formuleret. Men de mange deltagere, som er gået ind på præmissen og har givet den alt, hvad den kunne trække foran tre topprofessionelle og kræsne musikfolk - vel vidende, at de kunne få en barsk bedømmelse - er altså ikke stakler. Og det er ikke X-Factors pointe at nedværdige deltagerne eller ydmyge dem. Du har fuldstændig ret i, at DR skal forholde sig til de etiske dimensioner, og det er også sket. Vi har et stort ansvar for, at såvel auditions som liveprogrammer foregår på en måde, som vi kan stå inde for. Ikke mindst at vores deltagere bliver behandlet forsvarligt og ordentligt. Dette har vi gjort rigtig meget for at sikre - X-Factor produceres således af nogle af de mest professionelle mennesker i landet, som har lang erfaring med denne type programformat, og der er rutinerede folk på pletten til at følge op, hvis en deltager bliver ked af det. Stolt af X-Factor Fattigt musikvalg i X-Factor Journalist Peter Skafte skrev, at han er stolt af at være ansat i DR, der tør lave et program, der flytter grænserne for, hvad en public service-station kan tillade sig at sende på sin hovedkanal. X-Factor rammer os i maven, fordi programmet har så høj grad af identifikation i sig. 1,6 millioner danskere føler fredag aften, at de er en del af DRs sendeflade. Selv om der falder hårde ord af, er der efter min mening langt til at være bekymret over, om deltagerne er klar over konsekvenserne af deres medvirken. De går tværtimod ind i konkurrencen med åben pande. Ole Matthiessen mente, X-Factor er det en slags moderne SMS-afløser for gladiatorunderholdningen i det gamle Rom - uden de dengang dertil hørende fysiske konsekvenser selvfølgelig. Jeg vil i stedet se lidt på de kulturelle aspekter. I en tid hvor det levende danske musikliv mere og mere præges af Thomas Helmig Jam, George Michael Jam, og hvad de hedder alle sammen, ville det have været dejligt, hvis man i stedet havde kunnet fokusere lidt mere på dansk musik og kultur, frem for mere eller mindre kopiversioner af fortrinsvis amerikansk popmusik endnu en gang. Vi har endnu et stort og blomstrende musikliv uden for DR, som kun sjældent dækkes af DR efterhånden. Jeg er godt klar over, at X-faktor ikke er tænkt som et musikprogram, 9

10 men i musikvalget og præsentationen sender man mere eller mindre ubevidst nogle holdninger ud om levende musik, som vel ikke kan undgå at efterlade et vist aftryk hos de over halvanden million seere, som følger programmet hver uge. Men det ligger vist ikke i det indkøbte koncept. X-Factor er også næstekærligt Tak for X-Factor! Kristian Leth var enig i, at samfundet er lige lovlig koldt og kynisk for tiden: Men næstekærlighed handler altså ikke om, at "alle er lige gode til musik". Det er fx meget mere næstekærligt, at nogen af disse mennesker får et realistisk forhold til deres evner: Ikke at de skal stoppe med at synge, men at de gør det, fordi de ELSKER det, og ikke fordi de vil være kendte eller berømte. En af de værste tendenser i vores samfund er, at livskvalitet bliver koblet sammen med "kendthed". Man eksisterer ikke i dag, hvis ikke man kan Googles, og dem på tv er rige og har et bedre liv. Jeg kan ikke understrege, hvor vigtigt det er, at vi bruger sådan en chance til at fortælle, at det at stille sig frem til offentligt skue ALDRIG har været omkostningsfrit. Og det mener jeg virkelig næstekærligt! For det andet: Hverken jeg eller mine forældre har gået på universitetet(?), og min "elefanthud" (som aldrig er uigennemtrængelig) har jeg da fået på præcis samme måde, som man ser i X-Factor. Grunden til at meget få fra mit miljø deltager i X-Factor er, at de har kæmpet en lang og opslidende kamp for at få en fod indenfor i den branche, de nu er i, og den kan ikke skiftes ud med denne urealistiske drøm om kendthed. Jeg synes, at empati er det vigtigste overhovedet, men jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal retfærdiggøre min indlevelsesevne, fordi jeg synes, at det er godt tv. "Meld dig til en konkurrence og få en dom, mens kameraet kører". Det er præmissen. Projektleder Jesper Borup, DR Fyn, og hans familie er begejstrede for X-Factor: Det er da simpelthen den bedste omgang fredagsunderholdning, der har været bragt i noget dansk medie i mange år. Det er for hele familien, som hjemme hos os vil sige far, mor, to medlevende døtre på seks og syv år og en dreng på 17 måneder, der sidder og rocker med i klapvognen, indtil han falder i søvn. Vi føler os alle sammen talt til på vores eget niveau, og bagefter har vi et fællesskab på ens præmisser, når vi taler om programmet. Så kan man da vist 10

11 ikke forlange meget mere af sin brede public service kanal! Vist gjorde det da ondt på både far, mor og børn at se håbefulde wannabees blive kede af det og til grin, da de pludselig måtte erkende, at de slet ikke havde talent for at synge. Og det gjorde ondt at se nogle af de personer, man godt kunne lide, blive sorteret fra på bootcamp. Og ja, gu' gør det ondt at sige farvel til en ny gruppe eller solist hver fredag aften. Men sådan er jo livet - og sådan er også alle gode fortællinger: Der er noget, der gør ondt, og der er noget, der gør godt. Og i hver udgave af X-Factor er der mulighed for at juble og græde af glæde, der er grunde til at smile, og der er grunde til at være ked af det. Og så giver underholdningsprogrammet os sørme også lidt til hjernen med mulighed for refleksion over talentmasse og musik. Det er ikke tilfældigt at DR1s udgave af X-Factor er den mest sete i verden. For det er hamrende professionelt lavet hele vejen igennem. Fra lyssætning over deltagere og værtsskab til fortællestruktur stinker det langt væk af alle de bedste DR-traditioner. Der gik et par år, inden vi for alvor turde kaste os ud i denne programtype. Men da vi først gjorde det - så gjorde vi det dæleme med manér! Og Thomas Blachman? Pigerne synes selvfølgelig, han er grum, og de er allerede i gang med at forberede sig på den barske kritik, han kan komme med, når de selv en dag vil stille op til X-Factor. Som de siger: Måske vil de vente, til de er 16 eller 17 år, for det er ikke sikkert, de kan klare at få så hård kritik, når de kun er 15. Men de griner også sammen med ham, når han febrilsk leder efter de rigtige ord, og røres til tårer sammen med ham, når han synes, det er svært. Med andre ord: De lærer ham at kende. Og så er det jo heller ikke værre: For de lærer også gennem programmet, at der er måder at tackle sådan en hård dommer på, hvis man føler sig intimideret af ham. Og de går stadig rundt og synger "hvorfor går Thomas Blachman rundt og ser ud, som om alting gør ondt", og griner lige så meget af det nu, som da de hørte det første gang, da Vocaloca gav Blachman musikalsk svar på tiltale. Og hvad - egentlig er Thomas Blachman, når han er i det rå hjørne, vel ikke meget værre end gymnastiklæreren i skolen i gamle dage. Den slags gymnastiklærere er der vist ikke mange tilbage af, så nu lærer børnene da typen at kende fredag aften og er dermed klædt på til den dag, de møder ham et sted i virkeligheden derude. Hele familien glæder sig til i aften. Vi krydser fingre for hver vores favorit, men håber sammen på at den bedste må vin- 11

12 de til sidst. Og sådan tyder alt indtil videre på, at det vil gå. Debat: Masser af musiknyheder Savner at høre musikerne fortælle Chefredaktør for musik Ole Mølgaard, svarede Svend Rastrup Andersen, der i sidste uge spurgte, hvor musiknyhederne var blevet af: Der er masser af musiknyheder i DR. Både om rytmisk og klassisk musik. På P2 fylder den klassiske musik mere end tidligere, og herunder også musiknyheder. Disse indgår i et væld af programmer og kobles naturligt sammen med den øvrige musikpræsentation. Det samme gælder på P2s webside, som også har fokus på den klassiske musik, og hvor brugerne kan holde sig opdaterede om nyheder. Med hensyn til kulturguiden så er musik en af hovedkategorierne i dr.dk-versionen. På P2 og DR2 har vi i programmet til gengæld prioriteret de andre kunstarter, netop fordi der i forvejen findes mange prorammer og flader, der tager sig af musikken og musiknyhederne. Svend Rastrup Andersen sagde tak for svar, men pointerede, at kunstnere fra forskellige kunstarter til orde og fortæller om deres arbejde i Kulturguiden: Uddybende og måske med lidt mere holdning eller luft under vingerne - og det er jo rigtig godt. Men komponisterne og musikerne gør det nu pludselig ikke, efter at alle programmer om musik, gæsteprogrammer etc. er nedlagt på P2. Jeg synes ikke, de iøvrigt fine koncertpræsentationer vi laver kl. 19 hver aften, hvor der ind imellem er interviews med musikere etc., kompenserer for det faktum, at musikfolk tilsyneladende er dømt ud fra Kulturguiden. Ved P2koncerten er der tale om snak, der specifikt har noget med en DR præsenteret koncert at gøre. Ikke noget alment, fænomenpræget, holdningspræget, tidsorienteret eller lign, som Kulturguiden fokuserer på. Her savner jeg lige nu musikmennesker, som deltagere i den snak, debat, oplysning etc. om kunstarten. Eller bare at man kan se på DR2 eller høre på P2, at den slags mennesker virkelig findes og kan tale! Måske er det noget, der hen ad vejen viser sig tydeligere som en mangel, måske justerer I det, så der kommer en balance - det kan være for tidligt at sige. Men lige nu springer det i øjnene - og jeg synes, det er noget, I skal holde øje med. 12

13 Debat: SKAT, DR og eindkomst Vi er flere der bøvler med SKAT og DR Datateknikerelev Tony Vildbæk Ben Coker havde ikke fået sine fradrag medregnet ved lønudbetalingen i januar: Jeg tog kontakt til DR, som sagde, at fejlen lå hos SKAT. Jeg tog kontakt til SKAT, som sagde, at fejlen lå hos DR. En masse s fløj frem og tilbage mellem DR og mig, men til sidst opgav jeg. Svaret var, at jeg enten kunne komme ud med mit hovedkort på papir eller vente til omkring den første. Jeg valgte at vente, da jeg nok kunne overleve en måned med 1400 kr. mindre og er midt i min skoleperiode nu. 26. februar tjekkede jeg min lønseddel fra februar. Sjovt, jeg må være meget heldig, jeg har vundet igen. Endnu engang er mit bikort og ikke hovedkort blevet brugt. Endnu engang tog jeg kontakt til DR, endnu engang fik jeg svaret, at jeg bare kunne aflevere mit hovedkort, og at fejlen lå hos SKAT. Det er også rigtigt, det første altså, jeg kan jo bare aflevere det skide hovedkort fysisk, men har ikke tænkt mig at gøre det. Det er det samme som at sige "tag hat på, hvis der er hul i taget". Så jeg prøvede lykken hos SKAT, nu var det jo en måned siden, jeg sidst snakkede med dem, og det er jo altid sjovt at snakke med SKAT. Hende, jeg snakkede med fra SKAT, sagde, at hun for minutter siden havde snakket med en anden fra DR om det samme. Hendes svar var, at fejlen lå hos DR, og at DR skulle tage kontakt til SKAT, hvilket DR nok havde gjort sidste måned, hvis de havde tænkt sig det. Hvor mange i DR har dette problem? Hvordan kan det være så svært at løse? Ja, jeg ved godt, at mit indlæg kan betegnes som brok, for det er det fandeme også. Jeg er elev, jeg kan godt finde noget at bruge mine penge på, om ikke andet drikke dem væk. Indtil videre mangler jeg at få udbetalt 2800 kr. fra eindkomst-lotteriet. Om det er SKAT, DR eller begge, der har problemet, rager mig en pind. Se at få snakket sammen... Journalistpraktikant Kathrine Nilsson tilsluttede sig Tonys brok-kor: Jeg har været udsat for præcis samme barnlige, frustrerende og uforståelige mudderkast mellem DR og SKAT. Det har også kostet mig utallige mails og telefonopkald. Frem og tilbage. Ud i det uendelige. Argh. Hos SKAT fik jeg at vide, at jeg selv måtte løse det hos min arbejdsgiver. Og hos DR, at jeg selv måtte løse det hos 13

14 SKAT. Meget modvilligt tog jeg sagen i egen hånd og skaffede mit skattekort på papir og afleverede det selv. Derfor kan jeg se frem til at få udbetalt pengene med min martsløn. Men jeg begriber da overhovedet heller ikke, hvorfor det skal være så kompliceret at få løst. Jeg er forresten også helt enig med Tony i, at det altid er sjovt at snakke med SKAT. Specielt når de insisterer på, at man arbejder hos en doktor...(dr!!). Vent ikke på bureaukratiet Kom nu ind i it-kampen SKAT, DR og spildtid Også Camilla Westersø Olsen, Nyhedsbureauet, kan følge, at det ville være rart, hvis andre havde løst problemet, og medgiver også, at det ikke burde være så kompliceret. Omvendt forstår jeg ikke, hvis det er så stort et problem for dig, at du ikke tog den sikre løsning og indgav dit skattekort på papir til DR. Hvis du vil vente på, at bureaukratiet løser det for dig, tror jeg du skal vente længe! Jesper Dein citerede: Om det er SKAT, DR eller begge, der har problemet, rager mig en pind. Se at få snakket sammen... Hidsig retorik og ærgerlig tone at vælge, når det drejer sig om et problem med en simpel løsning. Det er vel ikke kun SKAT eller DRs opgave at sørge for, at du til en hver tid får det rigtige udbetalt? Det er efter min mening din helt egen. Fejl sker - og vil altid ske. Det ved du vel selv som datatekniker. Iøvrigt undrer det mig lidt, at du som ung datateknikerelev ikke ved, at du SELV - til enhver tid - kan gå ind på Her kan du altid se dit aktuelle skattekort, opdatere, rette til, ordne pensionshalløj osv... og så maile kortet til DRs lønfolk. Det går lynhurtigt og DR-løn retter som regel din lønseddel til med det samme. Tjullahop og velkommen til det nye millenium. Ole Matthiessen, DR Live, er også en af de mange, som blev fradragsramt i januar: Og det er da rigtigt, at man selv kan gå ind og rette sine oplysninger. Og alligevel. Mit skattekort var i hvert fald korrekt leveret fra skat med angivelse af fradrag. Vi taler om to store institutioner DR og Skat, så det ville da være mere rationelt for alle parter, at en sådan aktivitet foregår centralt. Tænk på hvor meget spildtid, det medfører hos de implicerede parter med mails frem og tilbage samt tid derhjemme 14

15 for at rette noget, som burde være i orden fra starten, en tid, som kunne være brugt lidt mere kreativt for alle. Sær skiltning i DR Byen Debat: Sæt cykelstativerne efter behov Cyklisthåndbog til inspiration Henrik Palsby, DR TES, undrer sig over de skilte, der er opsat på betonpladen foran de store studier: Der er opsat to skilte. Det ene angiver, at der er holdeplads for fem taxier, det er helt fint, når de åbenbart ikke skal holde, så man fra ind/udgangene skal kunne se, om der holder en ledig bil. Det andet angiver, at der er P-plads til to handicapbiler. Det er også fint nok, de handikappede kan jo snildt gå fra midt på beton-pladsen til receptionen. Det, der kan undre, er, at der en en tidsbegrænsning på 15 minutter på disse pladser. Det er der efter min mening ingen logik i. Hvis man skal ind i DR Byen, vil man ikke kunne nå andet end til receptionen inden tidsfristen udløber. Jeg kan godt forstå at man, de få gange man bruger indgangen til studiefoyeren, vil tilbyde handikappede en P- mulighed tæt på. Men 15 minutter giver ikke mulighed for at deltage i noget, der foregår i studierne. Hvor skal handikappede i øvrigt holde, når de skal opholde sig i DR Byen i længere tid? Fotograf Kim Dang Trong, ND-TEKNIK glædede sig over DRåbens artikel om, at man prøver at komme cyklisterne i møde med flere cykelstativer omkring DR Byen: Jeg tror mest på stativerne på nordsiden af Segment 2, som desværre i antal ikke er tilstrækkelige. Hvorfor tager man dog ikke bare konsekvensen af cykelfolkets adfærd og sætter cykelstativer op, hvor der er brug for dem, langs Segment 2 ved Emil Holms Kanal? Det kan jo sagtens lade sig gøre. Så kunne vi også vise omverdenen, at man i DR både tilskynder til og påskønner, at medarbejderne tager på arbejde på den mest miljøvenlige måde. Cyklisterne sparer miljøet for mange tons CO2 hver dag. I sidste ende sparer vi også DR for mange sygedage, fordi vi holder os i form ved at cykle. Jens Gaul, DR TES, der er daglig cyklist, henviste til at Dansk Cyklist Forbund har udarbejdet en udmærket håndbog, som måske kan være til god hjælp og inspiration: Den illustrerer på glimrende vis, hvordan man laver vellykket - og mislykket cykelparkering. Håndbogen kan downloades gratis her. 15

16 Væltede cykler og affaldskanal Ingen cykelstativer langs kanalen Per Toudal Frandsen, DR Økonomicenter bruger medarbejderrestauranten og har løbende fulgt med i udsigten: Jeg så, da der blev gjort et, åbentbart forgæves, forsøg på at holde "kanal-gangen fri for cykler. Man får et billigt grin, når vogne og taxier skal køre slalom hen til hovedindgangen, men vi er vel alle enige om, at det ikke er pænt at kigge på en skov af cykler smidt på må og få, for at spare at gå meter? For at gøre udsigten endnu bedre og appetitlig, så er der kommet en anelse vand i vores kanal. Der er vel omkring cm vand på det dybeste sted, men det er åbentbart for dybt til at sende en person ud i kanalen for at rense den. Det er virkelig en skændsel at se på, og under al kritik. Selvom vi stadigvæk er under byggeri, kan vi vel godt holde det nogenlunde rent?? Jeg vil påstå, at en person, evt iført et par vaders kan rense affaldssøen på under en time og gøre DR lidt pænere at komme hen til... Ejendomschef Eyvind Lindboe, DR TES, svarede på debattem: Jeg synes intentionerne i cyklistforbundets håndbog er rigtige, nemlig at cykelparkering bør være så tæt som muligt på cyklistens mål. Der må imidlertid ikke være cykelparkering i kanalgaden. Det fremgår helt entydigt af lokalplanen for DR Byen (stk. 3 side 18). Her står der ordret "Der skal opstilles mindst cykelstativer primært ved indgangspartier. Der må ikke opstilles cykelstativer i kanalgaden". I erkendelse af, at der længe har været problemer med parkerede cykler både i kanalgaden og på broen over kanalen, har vi i TES lagt en plan, for at finde plads til cykelparkering så tæt det er muligt på indgangspartierne. Der arbejdes på bedre faciliteter ved stativerne langs Amager Fælledvej, de nye pladser, der skal komme ved nordsiden af Segment 2, andre nye pladser vest for Segment 3 er på skitseplanet, overdækkede cykelpladser under IT Universitetet, hvor der er adgang via rampe lige overfor Segment 2 og meget mere. Det tager desværre lidt tid at få etableret de nye pladser, blandt andet fordi der skal indhentes godkendelse i kommunen, og derfor mangler vi nok pladser, som det ser ud lige nu. Vi må alligevel opfordre til, at alle I der cykler, tænker på andre steder at stille cyklen indtil de nye pladser i løbet af foråret bliver klar. Der vil formentligt snart komme så meget pres fra grundejerforeninger, naboer og myndigheder på den nuværende kaotiske cykelparkering, at vi bliver nødt 16

17 til at fjerne ulovligt parkerede cykler, på samme måde som man gør ved togstationer. Men det sidste håber vi vil kunne undgås. Debat: Mamma Miamarkedsføring Vi har købt billetterne Peter-Mikkel Pihl Rasmussen hørte en spot for Danmarksmester, der fik det til at gibbe i ham: "Vind billetter til den store musical "Mamma Mia" og svar på spørgsmål om moderne musicals - blandt andet om musicalen Mamma Mia". Han skrev: Et eller andet sted må der sidde en fnisende salgchef for den pengemaskine, Mamma Mia-musicalen er på det globale marked. Det er et superkommercielt produkt, som vi i den grad går ind i markedsføringen for. Normalt accepterer vi, at der kan deles bl.a. koncertbilletter ud i forbindelse med quizzer og musikprogrammer. Men også at designe quizzen til produktet, det synes jeg er stærkt betænkeligt - og langt fra det vi bliver betalt i dyre domme for af licensbetalerne. Nemlig at holde os væk fra kommerciel markedsføring. Morten Kjær Petersen, chefredaktør for P4, forklarede at billetterne til Mamma Mia er købt på samme måde, som man køber alle andre gevinster i DR: Det har vi valgt at gøre, netop fordi Mamma-Mia, og mange andre musicals er succeser og populære. At vinde billetter til Mamma-Mia, mener vi er en god præmie for lytterne. Vi har valgt, købt, og betalt gevinsten, og i øvrigt selv kontaktet musicalarrangøren. Når Danmarksmester så laver tema om musicals, er det ikke, fordi vi har lovet nogen noget som helst. Det er fordi vi vurderer, at det er et godt emne at lave quiz over, både fordi det rummer mange sjove spørgsmål, men også fordi det er noget, der interesserer vores lyttere. Når vi laver P4, er det aktuel regionalradio med substans og lune. Det er det, vi hele tiden arbejder efter, og det synes jeg, en Danmarksmester om musicals er et godt eksempel på netop i denne uge, hvor en af verdens største musicalsucceser spiller i Jylland. Danmarksmester er designet til lytterne og for at give dem en god oplevelse, og det må meget gerne ske i sammenhæng med aktuelle begivenheder i hele Danmark. Vi er uafhængige, og skal være det. Du har fuldstændigt ret. Det er en af hjørnestenene i DR. Men det må ikke betyde, at vi ikke kan være aktuelle og skal vige tilbage fra at behandle bestemte emner. Det kan vi godt, hvis vi gør det ordentligt, betaler for billetter og er sikre på, at det er vores eget 17

18 valg at omtale et emne. Debat: Solen gik op, skærmen ned Sæt gardinerne indenfor Hans Helsner, DR Medieudvikling, der har arbejdsplads i Segment 1, 1. sal lige ud til Amager Fælledvej og med soludsigt, spurgte hvor svært det kan være at aktivere solskærmene, så solen ikke står lige ind i øjnene på én og gør det praktisk talt umuligt at se noget som helst, hvorpå man kniber øjnene godt sammen og inden længe har godt ondt i samme. Og så svarede så selv: Åbenbart temmelig svært! Først skal man ringe til service 2000 (lidt i ni), så forklarer man problemet, og så bliver den oprettet som en sag... Og så et kvarter efter dumper en mail ind med at sagen er oprettet... Og så går der et kvarter mere... og solen står stadig ind... og så ringer man for at høre, om der sker noget... og det gør der ikke, andet end at den er registreret - endda som en HASTER... og nu er der gået yderligere et kvarter, og stadig intet er sket... og det er ligesom nu behovet er... Helt ærligt, hvor svært kan det være at køre de skærme ned? Og ville det ikke bare være så meget nemmere, hvis vi selv kunne køre den op og ned - kontakter til sådanne handlinger er opfundet - i stedet for at en eller anden, et eller andet sted i huset, skal gøre det fra centralt hold. Men det kan jo selvfølgelig være vedkommende holder fri i dag eller er til morgenmøde... PS: Der er stadig intet sket... og nu er klokken lidt over ti... Også ressourcespecialist Line Krieger Bystrup undrede sig over DR Byens gardiner: Én ting er solgardiner, der ikke virker, og derfor ikke kører ned, når solen skinner. En ganske anden er, når de virker, men alligevel kører op, når solen skinner. Hvorfor? Fordi det blæser! Det er da grotesk, at man ikke kan gennemføre et kursus i DR Byen, fordi kursisterne ikke kan se, hvad der foregår på tavlen. Service 2000 arbejder på at løse problemet. Jeg har et godt råd: sæt gardinerne indenfor! Så bliver det da ikke blæsten, der forstyrrer dem... 18

19 Debat: Skal ISS diktere? DRI - nu også med Tai Chi Mikkel Munch Mortensen, DR Ung, undrer sig over, at der ikke må sælges Gammel Dansk i DRs kiosk: Vi en stadigt voksende gruppe af folk, der nyder at drikke en Gammel Dansk, når noget skal fejres (fx når programmer har premiere eller vi har lanceret et flot, nyt site), eller når det er blevet fredag, og vi skal holde fyraften og derefter weekend. Desværre fås Gammel Dansk-flasker ikke store nok, så det sker at vi af og til løber tør - og endnu værre sker det af og til, at vi glemmer at købe en ny flaske, når den gamle løber tør. Hvad gør man så på en dag som i dag, hvor humøret er godt, man virkelig har lyst til en Gammel Dansk, men er løbet tør? Man går ned i kiosken og spørger Majbritt, om hun ligger inde med en flaske af den dejlige drik. Det gjorde hun desværre ikke, men med DRåbens artikel "Snus i kiosken" frisk i erindringen, hvor det viste sig, at Majbritt er villig til at skaffe andre varer, hvis bare der er efterspørgsel, spurgte jeg hende, om det var muligt at få Gammel Dansk indført som fast vare i den i forvejen yderst velassorterede kiosk. Svaret var nedslående. Ikke blot fordi det ikke kunne lade sig gøre. Men mest af alt pga. begrundelsen for det: At den slags vil ISS ikke have. Æv bæv. Men undskyld mig: Er det ISS, der skal diktere, hvad der skal være i DRs kiosk? Jeg ved godt, at kiosken er udliciteret osv. osv., men er formålet med kiosken ikke, at den skal forsøde livet for alle os, der har vores daglige gang herude i multimediehuset? Skal ISS ikke gøre alt, hvad de kan, for at tilfredsstille vores behov for nye varer i kiosken? Jeg kunne forstå, hvis det handlede om personalepolitik og noget med, at der ikke skal være så let adgang til "rusmidler", men eftersom kiosken i forvejen er spækket med øl, vin, champagne og diverse former for tobakker (min egen favorit er cigaretterne med navnet "Players"), hvorfor så ikke også Gammel Dansk? Nå, for at komme et sted hen med alt det her, så vil jeg lade det være en opfordring til ISS - og måske især til dem fra DR, der holder ISS i ørerne - om at få indført Gammel Dansk som del af det faste varesortiment. Det vil vi være mange, der vil få stor glæde af. Og gladere medarbejdere skal man jo som bekendt ikke kimse af. Tro ikke at motion kun handler om at få pulsen helt i top, blive rød i hovedet og svede store pletter under armene. I DR Byens motionscenter kan man også dyrke yoga - lige- 19

20 som det snart bliver muligt at gøre som millioner af kinesere, nemlig lære Tai Chi. I arkivet arbejder Kim Thykier Makeeff som studentermedhjælp, mens han skriver på sin magisterkonferens i religionshistorie - og han er Tai Chi-instruktør. Så fra starten af marts vil der blive undervisning for Idrætsforeningens medlemmer i DR Byens Idrætscenter hver tirsdag morgen kl Alle kan være med. Tai Chi bruges som genoptræning efter skader, ligesom jeg har kammerater der underviser blinde, plejehjemsbeboere og sågar på et hospice. Min kammerat har en elev, der startede som 91-årig og hun er 95 nu, siger Kim med et lille smil. Hans egen vej til Tai Chi startede også med en skadet venstre hånd: Man skal nok have lidt tålmodighed og vilje, men alle mulige former for sports- og slidskader, alt det der gør lidt ondt rundt om i kroppen, får det bedre med Tai Chi, fordi man får rettet op på den måde, man bevæger sig på - og som jo kan være årsagen til, at kroppen brokker sig. Tai Chi er en motionsform, der kan bruges til mange ting - også som kampsport og til selvforsvar for den sags skyld, forklarer Kim: Nogle tillægger det også overnaturlige kræfter. Men det er en i religiøs forstand helt udogmatisk form, som jeg vil undervise i. Den er baseret på klassisk Tai Chi, men udviklet i 1959 i forbindelse med et idrætskonvent, hvor det kommunistiske styre ville gøre noget for folkets sundhed. Det er det, man stadig kan se i Kina, hvor folk i alle aldre samles i parkerne og udfører de samme, langsomme bevægelser. Det eneste udstyr der kræves er løsthængende tøj og et par sko, man kan stå fast i. Jeg vil gerne fortælle deltagerne om de mange facetter af Tai Chi, men det må vise sig, om der er interesse for det. I første omgang går det løs med 24 bevægelser, som udføres i sekvenser - og som det vil tage et sted mellem tre og fem måneder at lære. For det hele går jo ud på, at en bevægelse ikke kun er en bevægelse. Kroppen skal indkodes en ny koordineret og afslappet måde at bevæge sig på, så de dårlige vaner, der giver ømhed og problemer, forsvinder. Interesserede kan henvende sig til DRIs formand Susanne Gwinner på sgwi@dr.dk kit Dødsfald 20

21 Ekspeditionssekretær i TES - Indkøb og Kontrakter, Helle Dalsgaard, er død 28. februar, 60 år. Mindeord følger i næste uge. Ledige stillinger Internt opslag Medarbejder til infrastruktur brugerid TES TSI infrastruktur søger teknisk dygtig medarbejder til infrastruktur brugerid. Stillingen omfatter ansvar for adgangsrettigheder og administration af DRs IT-systemer. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Teis Løschenkohl, , teis@dr.dk Skriv 62/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på personale@dr.dk, så vi har den senest onsdag den 12. marts kl. 12. Internt opslag Medieforsker til nye medier DR medieforskningen søger en udadvendt og initiativrig medarbejder med gode kommunikations- og samarbejdsevner til et spændende og selvstændigt job med gode kolleger og en dejlig, uformel omgangstone. Du skal være indstillet på, at det til tider kan gå meget stærkt. Vi forventer at du har erfaring med kvantitativ analyse af medier og elsker at arbejde med indhold og brugeroplevelser. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte forskningschef Lars Thunø, , eller medieforsker Carsten Andreasen, Skriv 63/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på personale@dr.dk, så vi har den senest fredag den 7. marts kl. 12. Internt opslag Konsulent - analyse, processer og projekter Vil du være med til at udvikle DR programproduktion i samarbejde med ledelsen i DR Program-specialister? DR Programspecialister er midt i en stor forandringsproces og divisionsledelsen søger en konsulent. Opgaverne spænder vidt, men med hovedvægt på at bistå ledelsen med at tilrettelægge ledelsesarbejdet. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 11. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Peter Zinckernagel, / pzn@dr.dk. Skriv 65/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20,

22 København C eller på personale@dr.dk, så vi har den senest fredag den 7. marts kl.12. DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Mia Jørgensen , mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 22