ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN"

Transkript

1 ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

2 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Indledning Sammenfatning af analysens resultater UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN Udviklingen i brugen af ordningen FORSØRGELSE OG INDSATS FØR VISITATIONEN Forsørgelseshistorik før visitationen Den aktive indsats før visitationen KARAKTERISTIK AF NYVISITEREDE Hvem visiteres til fleksjob? KARAKTERISTIK AF FLEKSJOBANSATTE Fastholdelsessager og indslusningssager Indkomst og løntilskud til fleksjobansatte Indkomstniveau og tilskudsstørrelse fordelt på karakteristika PERSONER I FLEKSJOBORDNINGEN Ledighedsydelsesmodtagere vs. fleksjobbere Varighed og aktiv indsats under ledighedsydelse Bijob Selvstændige i fleksjobordningen AFGANGEN FRA FLEKSJOBORDNINGEN Hvor mange afgår og hvortil? Tilkendelse af førtidspension til personer der er fleksjobvisiterede...46 BILAG 1. REGLER OG LOVGIVNING PÅ FLEKSJOBOMRÅDET...49 BILAG 2. KOMMUNERNES KLYNGEINDDELING

3 1. Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Fleksjobordningen blev indført 1. januar 1998 for, at personer med en permanent nedsat arbejdsevne kunne forblive på arbejdsmarkedet gennem et arbejde på særlige vilkår. Siden da er ordningen i stort omfang blevet anvendt. Gennem de 12 år, ordningen har eksisteret, er knap personer blevet visiteret til fleksjob eller ledighedsydelse. Fra januar til august 2010 har der i gennemsnit været ca fuldtidspersoner i fleksjobordningen. Heraf var ansat i fleksjob og var på ledighedsydelse. Da ordningen blev indført, var det forventet, at antallet af personer på førtidspension ville blive reduceret, da de svageste borgere nu fik mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i et fleksjob. Det er imidlertid ikke sket. Alene siden 2004 er antallet af fuldtidspersoner på førtidspension steget med godt Med førtidspensionsreformen fra 2000 var det bl.a. hensigten, at så mange som muligt skulle blive på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte, f.eks. gennem øget brug af uformelle og aftalebaserede skånejobs. Det er heller ikke sket. Men hvem er den gruppe, der udgør fleksjobordningen? Det belyses i denne analyse. Med det formål at skaffe viden om de personer, der visiteres til fleksjobordningen, giver analysen en beskrivelse af hele fleksjobordningen fra visitation til afgang. I analysen undersøges udviklingen i brugen af ordningen. Hvilken form for offentlig forsørgelse har de visiterede været på inden, de visiteres til ordningen, og har de modtaget en aktiv indsats forud for visitationen? Hvilke karakteristika har de personer, der visiteres til ordningen? Hvor mange bliver ansat i et fleksjob, og hvad er deres indkomst? Er der forskel på de personer, der bliver ansat i et fleksjob, og de personer, der er ledige i ordningen? Hvilke personer afgår fra fleksjobordningen, og hvilket forsørgelsesgrundlag har de efterfølgende? 1.2 Sammenfatning af analysens resultater Udviklingen i fleksjobordningen Fleksjobordningen blev indført 1. januar Siden da er over personer blevet visiteret til ordningen. Det er væsentlig flere end forventet, og har gjort fleksjobordningen langt dyrere end skønnet. Analysens afsnit 2 viser, at: Knap personer er blevet visiteret til fleksjobordningen siden, den trådte i kraft i De seneste år er der i gennemsnit visiteret ca personer til ordningen årligt. 3

4 I 2009 var der ca fuldtidspersoner i fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse). Det var flere end skønnet i forbindelse med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft i 2003, jf. tabel 1.1. Det betyder, at udgifterne til ordningen har været højere end forventet. I 2009 udgjorde de godt 5,6 mia. kr. mere end skønnet. Tabel 1.1 Antal fuldtidspersoner i fleksjobordningen (både fleksjob og ledighedsydelse) og de tilhørende udgifter fuldtidspersoner --- Personer Forskel fra skøn mio. kr. --- Udgifter Forskel fra skøn Anm.: Databrud ved opgørelse af faktiske helårsmodtagere i fleksjob og på ledighedsydelse i Fra 2004 og frem er helårspersoner på disse ydelser fra Jobindsats.dk. Kilde. Jobindsats.dk., Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Pensionsstyrelsen I 2010 (gennemsnit over januar til august) var ca fuldtidspersoner i fleksjobordningen. Heraf var ansat i fleksjob (ca. 78 pct.), og var på ledighedsydelse (ca. 22 pct.). Ordningen er således fortsat i vækst. Forsørgelse og indsats før visitation til fleksjobordningen Størstedelen af de nyvisiterede til ordningen kommer fra sygedagpenge, og denne andel har været stigende siden ordningens start. Siden 2001 har det været muligt at visitere personer til ordningen direkte til ledighedsydelse, hvor de tidligere skulle have haft et fleksjob for at være berettiget hertil. Dermed er det blevet lettere for kommunerne at visitere personer til ordningen, da det ikke længere et krav, at de skal have et konkret fleksjob på visitationstidspunktet. Endvidere har forskelligartet refusion fra 2002 givet kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at visitere langvarige sygedagpengemodtagere til ledighedsydelse/fleksjob. Dette gælder ikke i samme grad for kontanthjælpsmodtagere. Analysens afsnit 3 viser, at: Godt 66 pct. har været på sygedagpenge størstedelen af året inden visitation til ordningen. Dette tal omfatter både ledige og beskæftigede på sygedagpenge. 12 pct. af de nyvisiterede har overvejende været selvforsørgende forinden, jf. figur 1.1. Mere end 75 pct. af de personer, der efter visitation til ordningen modtager ledighedsydelse, har modtaget sygedagpenge størstedelen af det forudgående år. Til sammenligning har ca. 55 pct. af de personer, der starter direkte i fleksjob, hovedsageligt været på sygedagpenge året inden. 4

5 20 pct. af de personer, der visiteres direkte til fleksjob, har hovedsageligt været selvforsørgende året inden visitation. Dette gælder kun for ca. 6 pct. af de personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse. Figur 1.1 Nyvisiterede i 2009 fordelt på dominerende forsørgelsesstatus året før visitation Alle visiterede Starter i fleksjob Starter på ledighedsydelse Kilde: Lovmodellen og egne beregninger Godt 68 pct. af de nyvisiterede i 2009 har været på sygedagpenge i sammenlagt mindst et år af de forudgående tre år optil visitation til ordningen. Ca. 14 pct. har ikke modtaget sygedagpenge i de tre år op til visitation. I 1. halvår 2010 har godt 2/3 af de nyvisiterede været i et aktivt beskæftigelsestilbud med offentlig forsørgelse op til visitation til ordningen, de fleste i form af virksomhedspraktik eller vejledning eller opkvalificering. De nyvisiterede har i gennemsnit været i et aktivt beskæftigelsestilbud i næsten halvdelen af tiden i de 26 uger forud for visitation til ordningen (aktiveringsgrad på knap 50 pct.) Karakteristik af nyvisiterede til ordningen De nyvisiterede under 40 år udgør lidt over ¼ af alle nyvisiterede. Det er forbundet med store udgifter for samfundet, når relativt unge visiteres til permanent offentlig forsørgelse, herunder fleksjob. Siden ordningens start er uddannelsesniveauet blandt personer visiteret til ordningen blevet højere. Der er færre ufaglærte, og andelen, der har en videregående uddannelse, er mere end fordoblet. Der er store geografiske forskelle på, hvor meget fleksjobordningen benyttes. Også selvom der tages højde for de forskellige rammevilkår, som jobcentrene har. På Sjælland benyttes ordningen mindst. F.eks. har Region Midtjylland visiteret en dobbelt så høj andel af sine indbyggere til fleksjobordningen i 2009 som Region Hovedstaden/Sjælland. 5

6 Analysens afsnit 4 viser, at: For de nyvisiterede til fleksjobordningen, gælder: Der visiteres flest kvinder til ordningen. De udgør 62 pct. af alle nyvisiterede. Personer over 50 år udgør over 40 pct. af de nyvisiterede. Fleksjobvisiterede under 40 år udgør knap 26 pct. af de nyvisiterede. De nyvisiterede er blevet bedre uddannede siden ordningens start. I 1999 var 55 pct. af de nyvisiterede ufaglærte mod 37 pct. i Ligeledes havde 35 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse i 1999 mod 41 pct. i Andelen med en videregående uddannelse er mere end fordoblet i perioden fra 10 pct. i 1999 til 22 pct. i 2009, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Nyvisiterede til fleksjobordningen fordelt på højeste fuldførte uddannelse, Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, jobindsats og egne beregninger Der er store regionale forskelle i brugen af fleksjobordningen. I Midtjylland blev 0,34 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år visiteret til ordningen i På Sjælland var det i samme periode kun 0,17 pct. af befolkningen, jf. figur

7 Figur 1.3 Nyvisiterede i 2009 som andel af befolkningen, regionsfordelt Note: Befolkningen er personer i alderen og er baseret på RAS2008. Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Karakteristik af fleksjobansatte Halvdelen af de personer, der visiteres direkte til et fleksjob, fortsætter i et fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. De personer, der ansættes i et fleksjob i samme virksomhed, har et højere uddannelsesniveau og er generelt ældre end dem, der ansættes i en ny virksomhed eller er ledige ved visitation. Det kan tyde på, at for nogle af de personer, der ansættes i samme virksomhed, kan fleksjobordningen have tendens til at fungere som en form for støttet seniorordning. Relativ mange af de personer, der er ledige ved visitation til ordningen, bliver hængende i ledighed. Tilskuddet til de fleksjobansatte er steget, også set i forhold til den almindelige prisudvikling. Dette skyldes dels en stigning i andelen, der får det høje tilskud på 2/3 af lønnen (beregningsgrundlaget for tilskuddet), dels at lønnen (beregningsgrundlaget for tilskuddet) er steget. Virksomhederne får højest tilskud til de fleksjobansatte, der har den højeste indkomst. Det betød, at der i 2009 blev givet næsten dobbelt så store tilskud til de virksomheder, der havde fleksjobansatte med de højeste indkomster som til virksomheder, der havde fleksjobansatte med de laveste indkomster. Analysens afsnit 5 viser, at: 46 pct. af de nyvisiterede var i fleksjob umiddelbart efter visitationen. Det betyder, at godt halvdelen var ledige umiddelbart efter visitation. 7

8 Halvdelen af de nyvisiterede til ordningen, der var i fleksjob umiddelbart efter visitationen, fortsatte på den virksomhed, hvor de havde været ordinært ansatte. Den anden halvdel startede i fleksjob på en ny virksomhed. 76 pct. af de nyvisiterede i 2009, der fortsatte på den hidtidige arbejdsplads, havde en kompetencegivende uddannelse. 61 pct. af de nyvisiterede, der blev ansat på en ny arbejdsplads, havde en kompetencegivende uddannelse. 51 pct. af de nyvisiterede, der fortsatte på den hidtidige arbejdsplads, var over 50 år, mens 40 pct. af de nyvisiterede, der blev ansat på en ny arbejdsplads, var over 50 år. 40 pct. af de nyvisiterede i 2008, der var ledige umiddelbart efter visitation til ordningen, var fortsat ledige et år efter visitationen. Den gennemsnitlige indkomst blandt fleksjobansatte var i 2009 knap kr. inklusiv pension, hvor arbejdsgiveren i gennemsnit modtog godt kr. i tilskud. Den højeste tilskudsandel (2/3 af beregningsgrundlaget) blev givet til 75 pct. af de visiterede i 2009, som startede i et fleksjob. Gennem de seneste fem år er der oftere og oftere bevilget den højeste tilskudsandel, jf. tabel 3.1. Tabel 1.3 Tilskudsandel til fleksjobansatte. Fordelt på starttidspunktet i ordningen andel --- Tilskudsandel: ½ 35,7 35,6 34,3 30,4 27,6 24,6 Tilskudsandel: 2/3 64,3 64,4 65,7 69,6 72,4 75,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, KMD-aktiv og egne beregninger De 5 pct. fleksjobansatte, der havde de højeste indkomster i 2009, havde en gennemsnitlig indkomst på kr. årligt inkl. pension, hvor arbejdsgiverne i gennemsnit modtog kr. i tilskud. De fleksjobansatte, der havde lavest indkomst, havde en indkomst på knap kr. årligt inkl. pension, hvor arbejdsgiverne i gennemsnit modtog kr. i tilskud, jf. figur 1.3 Til sammenligning er den maksimale ydelse på førtidspension (enlig på ny ordning) godt kr. årligt. Dermed er tilskuddet for fleksjobansatte med højest indkomst næsten dobbelt så højt som tilskuddet for fleksjobansatte med lavest indkomst, jf. figur

9 Figur 1.4 Indkomstfordeling for fleksjobansatte i 2009 gennemsnitlig indkomst og tilskud i de enkelte indkomstgrupper (5 pct. intervaller) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Lovmodellen, E-indkomst, KMD-aktiv og egne beregninger. Personer i fleksjobordningen En større andel af ledighedsydelsesmodtagerne end dem i fleksjob er ufaglært. Dette skyldes som før nævnt i høj grad, at de personer, der ansættes på den hidtidige arbejdsplads, generelt har en højere uddannelse. Der er relativt færre visiteret til fleksjob på Sjælland i forholdt til antallet af indbyggere end i de øvrige regioner. Samtidig er ledigheden for de fleksjobvisiterede højere på Sjælland sammenlignet med de øvrige regioner. Der er lavest ledighed for fleksjobvisiterede i Midtjylland. Analysens afsnit 6 viser, at: Der er forskel på karakteristika for personer ansat i fleksjob og personer på ledighedsydelse: Kvinderne udgør 67 pct. af de personer, der er på ledighedsydelse, mens de udgør 59 pct. i af dem i fleksjob. Som tidligere nævnt er der generelt en overvægt af kvinder i fleksjobordningen. Ledighedsydelsesmodtagerne har mindre uddannelse end de fleksjobansatte. Knap 45 pct. af dem på ledighedsydelse er ufaglærte, mens det samme er tilfældet for 35 pct. af de fleksjobansatte. Ca. 38 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne og 34 pct. af de fleksjobansatte kommer fra Sjælland. Omvendt kommer 24 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne fra Midtjylland, men 29 pct. af de fleksjobansatte er derfra. Af de personer, der har modtaget ledighedsydelse, har 50 pct. haft forløb 9

10 på mindst et halvt års varighed. Ca. 17 pct. af de visiterede, der har modtaget ledighedsydelse, har haft forløb på ledighedsydelse på mere end 18 måneders varighed. Lidt over halvdelen af de personer, der er på ledighedsydelse modtager et aktivt tilbud. De fleste i form af vejledning eller opkvalificering eller virksomhedspraktik. I gennemsnit er ledighedsydelsesmodtagerne blevet aktiveret ca. 15 pct. af tiden (aktiveringsgrad på 15 pct.). Afgang fra fleksjobordningen Meget få forlader årligt fleksjobordningen. Heraf skyldes langt størstedelen, at folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og går på førtidspension, fleksydelse eller folkepension. Dermed indebærer fleksjobordningen i praksis permanent offentlig forsørgelse. De personer, der går på førtidspension fra fleksjobordningen, kommer overvejende fra ledighedsydelse. Således er der en gruppe af personer, der i en længere periode har modtaget ledighedsydelse og derefter tilkendes førtidspension. Analysen afsnit 7 viser, at: Der afgik knap personer fra fleksjobordningen i 2008 svarende til ca. 8 pct. af alle personer i ordningen. Godt 3 pct. af de personer, der var i ordningen i 2008, blev tilkendt førtidspension - dvs. knap personer. Ca. 2 pct. (1.500 personer) overgik til fleksydelse eller folkepension og knap 2 pct. (1.100 personer) overgik til selvforsørgelse, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Personer i fleksjobordningen i 2008 og afgangen fra ordningen. Note: Fleksydelse er de fleksjobvisiteredes form for efterløn. Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. De personer, der blev tilkendt førtidspension fra fleksjobordningen, kom hovedsageligt fra ledighedsydelse heraf havde 60 pct. havde været ledige i mindst 18 måneder. 10

11 Boks 1. Fleksjobordningen Siden fleksjobordningen blev indført den 1. januar 1998, er der sket flere ændringer i reglerne og lovgivningen på fleksjobområdet. Her gives et overblik over reglerne fleksjobordningen. Uddybende beskrivelse af regler og lovgivning på fleksjobområdet findes i bilag 1. Visitation til fleksjobordningen For at blive visiteret til fleksjob skal en person have en væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen i forhold til enhver form for arbejde. Der kan først tilbydes fleksjob, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Eneste undtagelse er, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Når man er visiteret ind i fleksjobordningen, kan man enten være ansat i fleksjob, på ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse. Fleksjobansættelse Fleksjob kan oprettes hos både private og offentlige arbejdsgivere. Løn og arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsvilkårene tages hensyn til den nedsatte arbejdsevne, f.eks. i form af nedsat arbejdstid eller særlige hjælpemidler. Der gives tilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet udgør ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle område. Der kan dog højest udbetales tilskud op til et indkomstniveau på kr.(2010-niveau) på årsbasis. For fleksjob, der er etableret senest den 30. juni 2006, er der intet loft. Personer, der driver selvstændig virksomhed, og som på grund af nedsat arbejdsevne har vanskeligt ved at fortsætte driften af virksomheden, kan få tilskud, forudsat de øvrige betingelser for fleksjob er opfyldt. Ledige i fleksjobordningen Hvis en person er ledig og på tidspunktet for visitationen er berettiget til dagpenge, modtager sygedagpenge, deltager i revalidering eller har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, har personen ret til ledighedsydelse. Ledighedsydelse udgør mellem 82 pct. og 91 pct. af dagpengenes højeste beløb (mellem kr. og kr. om måneden per 1. januar 2010). Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, på tidspunktet for visitationen er berettiget til kontanthjælp, får personen kontanthjælp, mens der ventes på et fleksjob. Fleksjobvisiterede, som ikke opfylder betingelser for at modtage ledighedsydelse, og som ikke kan få kontanthjælp, kan få særlig ydelse. Ydelsen svarer til kontanthjælp for voksne ikke forsørgere. Refusionssatser For udgifter i forbindelse med fleksjobansættelser ydes der 65 pct. i statsrefusion til kommunerne. Kommunen får 35 pct. i refusion, hvis personen på ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse ikke deltager i et aktivt tilbud og 65 pct. refusion, hvis personen på ledighedsydelse, kontanthjælp eller ledighedsydelse deltager i et aktivt tilbud i mindst 10 timer om ugen. Hvis en person modtager ledighedsydelse under ferie, får kommunen 50 pct. i refusion. Refusion af udgifter til fleksjob og ledighedsydelse blev ændret i 2002, hvor refusion for udgifter i forbindelse med fleksjobansættelser blev reduceret fra 100 til 65 pct., mens refusion for udgifter til ledighedsydelse blev øget fra 0 til 35 pct. Sondringen mellem passive og aktive perioder på ledighedsydelse blev indført i Refusionen ophører, når en person er ledig og har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Kommunen får igen refusion, når personen har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder. 11

12 2. Udviklingen i fleksjobordningen Siden fleksjobordningens start i 1998 og frem til udgangen af 2009 er knap personer blevet visiteret til ordningen. I 2009 var fuldtidspersoner ansat i fleksjob, mens fuldtidspersoner var på ledighedsydelse. Den årlige tilgang til ordningen toppede i 2004, hvor personer blev visiteret. De seneste tre år har tilgangen ligget på ca personer årligt. Halvdelen af de personer, der blev visiteret til ordningen i 2009, startede med at være ledige. Udgifterne til ordningen har været væsentligt højere end forventet. I 2009 udgjorde de godt 10,7 mia. kr. Dette er 5,6 mia. kr. mere end skønnet i forbindelse med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft i Boks 2. Førtidspensionsreformen 2003 I december 2000 indgik S, RV,V,KF, SF, CD og KD en aftale om en førtidspensionsreform. De primære formål med reformen var: - At en aktiv indsats i alle henseender får fortrinsret frem for passiv forsørgelse - At sikre, at personer med en restarbejdsevne, også reelt skal have mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde. - At flest muligt ansættes i ustøttet job på ordinære vilkår også personer med nedsat arbejdsevne. - At personer med væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen visiteres til fleksjob, mens kun personer, der ikke kan få arbejde i et fleksjob, kan tilkendes førtidspension. - At personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, skal sikres en forsørgelsesydelse, der kan kompensere for den manglende arbejdsevne. - At øge retssikkerheden for den enkelte borger ved bl.a. at sikre en større sammenhæng og helhedstænkning i sagsbehandlingen, ved at kræve bedre dokumentation og øge borgerinddragelsen. Ændringerne blev indført med virkning fra 1. januar Udviklingen i brugen af ordningen Antallet af personer i ordningen er steget hvert år Siden ordningens start har der været en konstant årlig stigning i antallet af personer i ordningen. I 2009 var der ca fuldtidspersoner i fleksjobordningen. Heraf var fuldtidspersoner ansat i fleksjob, mens fuldtidspersoner var på ledighedsydelse. Det svarer til, at næsten 80 pct. af personerne i ordningen er i fleksjob, jf. figur 2.1. I 2001 blev det muligt at komme på ledighedsydelse allerede ved visitation til ordningen og ikke kun efter et afsluttet fleksjob. Det har medført, at antallet af perso- 12

13 ner på ledighedsydelse i ordningen er steget. Figur 2.1 Udviklingen i antal fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse, år, Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, FL og egne beregninger. Antallet af personer i fleksjobordningen er også steget, hvis man opgør dem som en andel af befolkningen. I 2009 udgjorde personer i fleksjobordningen knap 1,8 pct. af befolkningen i alderen år. I 1998 udgjorde de kun 0,1 pct. af befolkningen i alderen år. Over er blevet visiteret ind i ordningen Fra ordningens start i 1998 til udgangen af 2009 er knap personer blevet visiteret til et fleksjob. I 2009 blev knap personer visiteret til ordningen, jf. figur 2.2. Antallet af årlige visitationer steg frem til 2004, som er det år, hvor flest blev visiteret til ordningen - godt visitationer. De seneste år har antallet af visitationer ligget forholdsvist stabilt på omkring årligt. På grund af kommunalreformen blev der dog visiteret færre i Dette efterslæb blev indhentet i

14 Figur 2.2 Udviklingen i antallet af nyvisitationer til fleksjobordningen fordelt på visitationsstatus, Note: Antallet af personer, der visiteres til ordningen fra kontant- og starthjælp, kendes ikke efter På grund af kommunalreformen i 2007 blev der dog visiteret færre det år. Dette efterslæb blev indhentet i Kilde: Lovmodellen, beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Siden 2001 er antallet af personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse, steget. I 2009 startede over halvdelen af de nyvisiterede på ledighedsydelse. Fleksjobordningen har været væsentligt dyrere end forventet Et af målene med førtidspensionsreformen var at sikre, at personer med en restarbejdsevne også reelt har mulighed for at bruge den resterende arbejdsevne i et job. Det var derfor forventet, at antallet personer i fleksjobordningen ville stige. Det er sket men væsentligt mere end skønnet, da reformen trådte i kraft i I 2009 var der samlet set flere fuldtidspersoner visiterede til ordningen end skønnet. Heraf var der flere i fleksjob og flere på ledighedsydelse. Relativt set er det dermed især antallet på ledighedsydelse, der er steget, jf. tabel

15 Tabel 2.1 Skønnede og faktiske fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse, fuldtidspersoner --- Fleksjob Skøn Faktisk Forskel Ledighedsydelse Skøn Faktisk Forskel Anm.: Databrud ved opgørelse af faktiske helårsmodtagere i fleksjob og på ledighedsydelse i Fra 2004 og frem er helårspersoner på disse ydelser fra Jobindsats.dk. Kilde. Jobindsats.dk., Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Pensionsstyrelsen. Den store tilgang til ordningen har betydet, at udgifterne til fleksjobordningen er mere end fordoblet fra 2003 til Udgifterne til ordningen udgjorde i 2009 knap 11 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som skønnet i forbindelse med reformen, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Skønnede og faktiske udgifter til fleksjob og ledighedsydelse (mio. kr pl.) mio. kr. --- Fleksjob Skøn Faktisk Forskel Ledighedsydelse Skøn Faktisk Forskel I alt Skøn Faktisk Forskel Note: I udgiftsniveauet for ledighedsydelse er kun udgifter til visitations- og mellemperioder og indeholder de udgifter kommunerne afholder uden statsrefusion. Udgifter til ledighedsydelse under ferie er heller ikke medtaget. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Pensionsstyrelsen. 15

16 3. Forsørgelse og indsats før visitationen Størstedelen af de personer, der visiteres til et fleksjob, kommer fra sygedagpenge. Året inden visitationen har godt 2 ud af 3 hovedsageligt været på sygedagpenge. Denne andel har været konstant stigende siden ordningens start. I 1999 havde kun ca. 1 ud af 3 hovedsageligt været på sygedagpenge året inden visitationen. I samme periode er der sket et fald i andelen af personer, der hovedsageligt har været selvforsørgende året inden visitation. I 2009 havde ca. 1 ud af 8 af de visiterede hovedsageligt været selvforsørgede det forudgående år. Ved ordningens start i 1998 var det samme tilfældet for næsten 1 ud af 3. En af årsagerne til, at der er sket en stigning i andelen af visiterede, der kommer fra sygedagpenge, er, at det blev muligt at visitere direkte til ledighedsydelse i Dermed er det blevet nemmere at visitere til ordningen, selvom et givent sygdomsforløb endnu ikke er afsluttet. I de tre år op til visitation til ordningen har godt. 68 pct. af de visiterede tilbragt mindst et år på sygedagpenge. Ca.14 pct. af de visiterede har ikke været på sygedagpenge i de tre år op til visitationen. Mens 75 pct. af de personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse, har været på sygedagpenge størstedelen af det forudgående år, har ca. 55 pct. af de personer, der visiteres direkte i fleksjob, hovedsageligt været på sygedagpenge året inden. 20 pct. af de personer, der visiteres direkte til fleksjob, har været selvforsørgende året inden visitation. Dette gælder kun ca. 6 pct. af de personer, der visiteres til ledighedsydelse. Inden en person visiteres til fleksjob, skal alle andre muligheder for at komme i ordinært job være undersøgt. I 1. halvår 2010 har godt 2/3 af de nyvisiterede været i et aktivt tilbud med offentlig forsørgelse i de forudgående 26 uger inden visitationen. De nyvisiterede blev i gennemsnit aktivet i 48 pct. af tiden det halve år forud for visitationen 40 pct. af de nyvisiterede i 1.halvår 2010 har været i virksomhedspraktik. Herefter følger vejledning og opkvalificering, som ca. 38 pct. af de nyvisiterede har deltaget i. Det er især personer, der visiteres ind i ordningen på ledighedsydelse, der har været i et aktivt tilbud med offentlig forsørgelse. Mens ca. 77 pct. af de personer, der visiteres ind på ledighedsydelse har modtaget et tilbud, har kun 54 pct. af de personer der visiteres direkte til fleksjob modtaget et tilbud med offentlig forsørgelse op til visitationen. 16

17 3.1. Forsørgelseshistorik før visitationen Året inden visitation til ordningen har ca. 67 pct. af de nyvisiterede i 2009 sygedagpenge som dominerende ydelse 1. Kun 12 pct. har overvejende været selvforsørgende, jf. figur 3.1 En højere andel har overvejende været på sygedagpenge året før visitationen end 3 år før visitationen. Ca. 1/3 af de nyvisiterede i 2009 var overvejende selvforsørgende tre år inden visitationen. Figur 3.1 Nyvisiterede i 2009, fordelt på dominerende forsørgelsesstatus et og tre år før tilgangen til fleksjobordningen Note: Der ses på hvilken ydelse, en person har været på i flest uger i de 52 uger op til visitation til fleksjobordningen Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger Af de personer, der visiteres direkte til fleksjob, har godt halvdelen været på sygedagpenge det meste af det forudgående år. Dette er endnu mere udbredt for de personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse. Her har mere end 75 pct. været på sygedagpenge størstedelen af det forudgående år, jf. figur 3.2. Næsten hver femte, der visiteres direkte til fleksjob, har haft selvforsørgelse som den dominerende ydelse året inden. For personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse, er det kun ca. 6 pct., der overvejende har været selvforsørgende året inden 2. 1 Med dominerende ydelse menes den ydelse, den visiterede har modtaget flest uger i de forudgående 52 uger op til visitationen. 2 Selvforsørgende vil sige, at personen ikke modtager nogen form for offentlige overførsel. 17

18 Figur 3.2 Nyvisiterede i 2009 fordelt på dominerende forsørgelsesstatus et år før tilgangen til fleksjobordningen Note: Der ses på, hvilken ydelse en person har været på i flest uger i de 52 uger op til visitation til fleksjobordningen. Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Andelen af personer, der overvejende har været på sygedagpenge året op til visitationen, er steget siden ordningens start. I 1999 havde ca. 1/3 af de nyvisiterede sygedagpenge som den dominerende forsørgelse op til visitation. Der er således tale om mere end en fordobling fra 1999 til 2009 i andelen af personer, der har været på sygedagpenge året op til visitation, jf. figur 3.3. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at forskelligartet refusion fra 2002 har givet kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at visitere langvarige sygedagpengemodtagere til ledighedsydelse/fleksjob. I samme periode er andelen af nyvisiterede, der hovedsageligt havde selvforsørgelse som dominerende status op til visitationen, faldet fra at udgøre omkring 35 pct. af de nyvisiterede i 1999 til at udgøre ca. 12 pct. i Andelen af personer, der hovedsageligt var på kontanthjælp/starthjælp året inden visitation til ordningen, er faldet over perioden I 2002 udgjorde andelen af personer fra kontanthjælp/starthjælp lige over 20 pct. Siden er andelen faldet til at udgøre ca. 11 pct. i Faldet skyldes væksten i antallet, der visiteres til fleksjob fra sygedagpenge. Således har antallet af personer, der årligt visiteres til fleksjob fra kontanthjælp, ligget rimeligt stabilt. 18

19 Figur 3.3 Visiterede fordelt på dominerende forsørgelsesstatus året før tilgangen til fleksjobordningen, Note: Der ses på hvilken ydelse, en person har været på i flest uger i de 52 uger op til visitation til fleksjobordningen. Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Samme mønster findes, når man undersøger perioden forud for visitation til fleksjob. Af de nyvisiterede i 2009 havde godt 68 pct. tilbragt samlet mindst et år ud af de forudgående 3 år op til visitationen på sygedagpenge, hvoraf 50 pct. har tilbragt mellem 1 og 2 år på sygedagpenge. Ca. 18 pct. har haft under et år på sygedagpenge, jf. figur 3.4. At halvdelen af de nyvisiterede har haft mellem 1 og 2 år på sygedagpenge skal bl.a. ses i lyset af, at kommunens refusion af sygedagpenge bortfalder efter sammenlagt ét år, hvorefter kommunen har en økonomisk tilskyndelse til visitere til fleksjob/ledighedsydelse. Kun 14 pct. har ikke modtaget sygedagpenge i de tre forudgående år op til visitationen. Ca. 18 pct. af de nyvisiterede havde ikke på noget tidspunkt i de forudgående tre år været selvforsørgende. 19

20 Figur 3.4 Nyvisiterede i 2009 fordelt på antal uger på offentlig forsørgelse og selvforsørgelse de sidste 3 år inden visitation Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger Den aktive indsats før visitationen I 1. halvår 2010 havde ca. 67 pct. af de nyvisiterede til fleksjobordningen modtaget et aktivt tilbud med offentlig forsørgelse umiddelbart op til visitationen til ordningen. En større andel af de personer, der blev visiteret ind i ordningen på ledighedsydelse, modtog et aktivt tilbud med offentlig forsørgelse end de personer, der blev visiteret direkte til fleksjob, jf. tabel 3.1. Det skal dog bemærkes, at selvom en person ikke har modtaget et aktivt beskæftigelsestilbud, kan der for personer i beskæftigelse godt være foretaget andre foranstaltninger med henblik på at undersøge arbejdsevnen, f.eks. test af andre jobfunktioner i virksomheden. De nyvisiterede havde modtaget en aktiv indsats i godt 48 pct. af tiden i det halve år forud for visitationen til fleksjobordningen, jf. tabel

21 Tabel 3.1 Aktiv indsats inden visitationen til fleksjobordningen blandt nyvisiterede i 1. halvår 2010, fordelt på ydelse Andel aktiveret Aktiveringsgrad -pct.- Fleksjob Ledighedsydelse I alt Note: Der ses på personer, der i de forudgående 26 uger op til visitation til fleksjobordningen har modtaget et aktivt tilbud. Der vises kun aktivering, hvor der er udbetalt offentlig forsørgelse under aktiveringen. Ydelse ved visitationen er den ydelse, en person har været på i den første registrerede uge i ordningen. Aktiveringsgraden viser hvor stor en andel af de forudgående 26 uger aktiveringen har udgjort. Tallene er foreløbige, der skal således tages forbehold for justeringer. En aktiv indsats omfatter aktivering på sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering mv. Kilde: Sygedagpengeregisteret og AMFORA Ca. 40 pct. af de nyvisiterede i 1. halvår 2010 har været i virksomhedspraktik umiddelbart inden visitation til ordningen. Herefter følger vejledning og opkvalificering, som ca. 38 pct. af de nyvisiterede har modtaget som et aktivt tilbud umiddelbart op til visitation. Kun ca. 1 pct. været i løntilskud, jf. tabel 3.2. De nyvisiterede har samlet været i virksomhedspraktik i 25 pct. af tiden, i opkvalificering og vejledning i 22 pct. og i løntilskud kun 1 pct. af tiden i de 26 uger op til visitationen. De personer, der er visiteret ind i ordningen til ledighedsydelse har i højere grad modtaget vejledning og opkvalificering eller været i virksomhedspraktik end de personer, der visiteres ind i ordningen direkte til et fleksjob. Omvendt har personer, der blev visiteret ind i ordningen direkte i fleksjob, i højere grad været i løntilskud. Tabel 3.2 Tilbud givet til de nyvisiterede i 2008 forud for visitation, fordelt på ydelse og tilbudstype Andel aktiveret Løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering Aktiveringsgrad Andel aktiveret Aktiveringsgrad Andel aktiveret --- pct pct pct. --- Aktiveringsgrad Fleksjob 2, Ledighedsydelse 0, I alt 1, Note: Der ses på personer, der i de forudgående 26 uger op til visitation til fleksjobordningen har modtaget et aktivt tilbud. Der vises kun aktivering, hvor der er udbetalt offentlig forsørgelse under aktiveringen. Ydelse ved visitationen er den ydelse, en person har været på i den første registrerede uge i ordningen. Aktiveringsgraden viser hvor stor en andel af de forudgående 26 uger aktiveringen har udgjort. Tallene er foreløbige, der skal således tages forbehold for justeringer. Kilde: Sygedagpengeregisteret og AMFORA 21

22 4. Karakteristik af nyvisiterede Der visiteres flere kvinder end mænd til ordningen. Kvinderne udgør 62 pct. af de nyvisiterede. Aldersgrupperne over 50 år udgør over 40 pct. af de nyvisiterede. Fleksjobvisiterede under 40 år udgør knap 26 pct. ved visitationen. Aldersfordelingen er ikke ens for mændene og kvinderne. Mændene er i højere grad enten helt unge eller over 50 år, når de visiteres til ordningen, mens kvinderne ofte er i aldersgruppen år ved visitation. Uddannelsesniveauet for de visiterede er steget siden ordningens start. I 1999 udgjorde de ufaglærte klart den største gruppe med 55 pct., mens 35 pct. havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2009 var 37 pct. ufaglærte, 41 pct. havde en erhvervskompetencegivende uddannelse og andelen med en videregående uddannelse var mere end fordoblet fra 8 pct. til 22 pct. Blandt de personer, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har størstedelen en uddannelse indenfor handel og kontor. Der er regionale forskelle på i hvor høj grad fleksjobordningen benyttes, også når der tages højde for de forskelle, der er i kommunernes befolkningssammensætning. I forhold til befolkningens størrelse er der flest nyvisiterede i Midtjylland, hvor 0,34 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år i 2009 er nyvisiteret til ordningen og færrest på Sjælland, hvor 0,17 pct. af befolkningen i 2009 er nyvisiteret til ordningen. Især i Hovedstadsområdet visiteres forholdsvis få til ordningen. Den branche, der overvejende sker fleksjobansættelse indenfor, er offentlige og personlige tjenesteydelser. Offentlige og personlige tjenesteydelser dækker både over områder, der hovedsageligt er offentlige, og områder der hovedsagligt er private. De offentlige områder er offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. De private områder er kloak og renovation, organisationer og foreninger, forlystelser, kultur og sport. 22

23 4.1. Hvem visiteres til fleksjob? Mere end 4 ud af 10, der visiteres, er over 50 år Især de ældre aldersgrupper visiteres til fleksjobordningen. Gruppen over 50 år udgør knap 42 pct. af de nyvisiterede til ordningen og er dermed den største aldersgruppe, jf Gruppen af årige udgør med mere end 30 pct. den næststørste gruppe blandt de nyvisiterede. Unge fleksjobvisiterede under 40 år står for knap 26 pct. af de nyvisiterede til fleksjobordningen. Efter en stigning i andelen af årige fra ca. 33 pct. i 1999 til næsten 40 pct og mindre fald i andelene i aldersgrupperne under 50 år i samme periode, har aldersfordelingen siden 2002 været relativ stabil. Figur 4.1 Nyvisiterede til fleksjobordningen , fordelt på aldersgruppe Note: Antallet af personer, der visiteres til ordningen fra kontant- og starthjælp kendes ikke efter Kilde: Lovmodellen, beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, jobindsats og egne beregninger De nyvisiterede til fleksjobordningen udgjorde i 2009 ca. 0,25 pct. af befolkningen i alderen år. Andelen af personer under 40 år er underrepræsenteret i ordningen i forhold til, hvor stor en andel de udgør af den samlede befolkning. De nyvisiterede under 40 år udgjorde ca. 0,14 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe, jf. figur

24 Figur 4.2 Nyvisiterede til fleksjobordningen i 2009 som andel af befolkningen, fordelt på alder Kilde: Lovmodellen, jobindsats og egne beregninger. Der visiteres flest kvinder til ordningen Der visiteres flere kvinder end mænd til fleksjobordningen. I 2009 udgjorde kvinderne 62 pct. af de nyvisiterede. Med undtagelse af ordningens første år er en højere andel af kvinder end mænd visiteret til ordningen, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Nyvisiterede til fleksjobordningen , fordelt på køn Note: Antallet af personer, der visiteres til ordningen fra kontant- og starthjælp, kendes ikke efter Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, jobindsats og egne beregninger. Uddannelsesniveauet er steget for de nyvisiterede De nyvisiterede med en erhvervsfaglig uddannelse udgør den største uddannelsesgruppe med mere end 40 pct. af alle nyvisiterede i Denne andel har været svagt stigende fra ordningens start og til i dag, jf. figur 4.4. Andelen af ufaglærte nyvisiterede er faldet fra at udgøre mere end halvdelen af alle visiterede i 1999 til at udgøre ca. 37 pct. af de visiterede i

25 Samtidig er andelen af nyvisiterede, der har en videregående uddannelse, fordoblet. I 1999 havde omkring 11 pct. en videregående uddannelse, mens det var tilfældet for mere end 22 pct. i Dette kan ikke alene forklares ved, at uddannelsesniveauet i befolkningen generelt er steget. Årsagen til den stigende andel af visiterede med en videregående uddannelse kan bl.a. være, at flere faggrupper har fået kendskab fleksjobordningen, herunder især faggrupper der typisk har en kort eller mellemlang videregående uddannelse såsom pædagoger eller folkeskolelærere. Det kan i nogen grad være et udtryk for, at virksomhederne generelt har en stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Figur 4.4 Nyvisiterede til fleksjobordningen fordelt på højeste fuldførte uddannelse, Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, jobindsats og egne beregninger 25

26 De uddannelser, der dominerer blandt de videregående uddannelser, er pædagoger og folkeskolelærere. I 2009 havde 30 pct. af de nyvisiterede med en kort- eller mellemlang uddannelse en uddannelse som pædagog, mens 14 pct. var uddannede folkeskolelærere. Af de nyvisiterede, der har en erhvervsfaglig uddannelse, er den største andel uddannet indenfor kategorien handel og kontor. De tegner sig for 37 pct. af de erhvervsfagligt uddannede, jf. figur 4.5. Der er også en stor andel af de nyvisiterede, der har en uddannelse indenfor sundhedsområdet (social og sundhedsassistenter og -hjælpere). De udgør knap 20 pct. Figur 4.5 Nyvisiterede i 2009 med en erhvervsfaglig uddannelse, fordelt på uddannelses område. Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Der visiteres færrest til fleksjob øst for Storebælt Fordelingen af visitationer regionerne imellem har ligget relativt konstant siden Hovedstaden-Sjælland har den største andel af nyvisiterede. Dette skyldes udelukkende, at de har flest indbyggere. Fra 2002 havde Hovedstaden- Sjælland et fald i andelen af nyvisiterede i forhold til de andre regioner, jf. figur

27 Figur 4.6 Nyvisiterede til fleksjobordningen , regionsfordelt Note: Antallet af personer, der visiteres til ordningen fra kontant- og starthjælp kendes ikke efter Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Set i forhold til regionernes størrelse visiteres flest til fleksjob i region Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner, jf. figur 4.7. I region Midtjylland blev 0,34 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år nyvisiteret til ordningen i 2009, mens det samme kun er tilfældet for 0,17 pct. af befolkningen i region Hovedstaden-Sjælland. Midtjylland visiterer således en dobbelt så høj andel af deres befolkning til ordningen som Hovedstaden- Sjælland. Figur 4.7 Nyvisiterede til fleksjobordningen i 2009 som andel af befolkningen, regionsfordelt Note: Befolkningen er kun personer i alderen år og er baseret på RAS2008. Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. 27

28 De regionale forskelle skinner også igennem, når der ses på tendensen til at visitere til fleksjobordningen i de enkelte jobcentre. Specielt jobcentrene i hovedstaden visiterer generelt færre til fleksjob end de øvrige jobcentre til trods for, at der også er interne forskelle på hovedstadens jobcentre, jf. figur 4.8. Figur 4.8 Jobcentrenes visiterede til fleksjobordningen ifht. antallet af borgere i alderen år, regionsfordelt. Note: Befolkningen er kun personer i alderen år og er baseret på RAS2008. Der ses på det samlede antal visiterede i en kommune i perioden i forhold til antallet af borgere i kommunen i alderen år i Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsesministeriet har inddelt landets jobcentre i klynger på baggrund af hvilke jobcentre, som har ens rammevilkår i beskæftigelsesindsatsen. Se bilag 2 for en nærmere gennemgang af klyngebegrebet. Der er stor forskel på, hvor meget jobcentrene indenfor klyngerne benytter fleksjobordningen. F.eks. er jobcentrene i Aabenraa og på Frederiksberg blandt dem, der visiterer hhv. flest og færrest til fleksjobordningen på trods af, at de er placeret i samme klynge, jf. figur

29 Figur 4.9 Jobcentrenes visiterede til fleksjobordningen i fht. antallet af borgere i alderen år, klyngeopdelt. Note: Befolkningen er kun personer i alderen år og er baseret på RAS2008. Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Der ses på det samlede antal visiterede i en kommune i perioden i forhold til antallet af borgere i kommunen i alderen år i I den periode, fleksjobordningen har eksisteret, er der visiteret flest til ordningen i Thisted og Aabenraa. Her er omkring 5 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år visiteret til fleksjob, jf. tabel 4.1. Der visiteres færrest til ordningen i Gentofte og København. Her er omkring 1,3 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år visiteret til fleksjob. Det er forventeligt, at en kommune som Gentofte har færrest fleksjobvisiterede, da kommunen placerer sig i den klynge af kommuner, som har bedst rammevilkår. Omvendt er det ikke forventeligt, at København er blandt de kommuner, der visiterer færrest til fleksjob. 29

30 Tabel 4.1 Visiterede til fleksjobordningen i fht. antallet af borgere i alderen år Jobcenter Flest visiterede Thisted Aabenraa Morsø Kerteminde Syddjurs Andel af visiterede i fht. befolkningen - pct. - Andel af visiterede i 2009 i fht. befolkningen 5,08 0,65 4,71 0,65 4,39 0,53 4,37 0,37 4,31 0,50 Færrest visiterede Frederiksberg 1,43 0,11 Rudersdal 1,39 0,08 Solrød 1,36 0,07 København 1,34 0,10 Gentofte 1,24 0,11 Note: Befolkningen er kun personer i alderen år og er baseret på RAS2008. Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik. De visiterede forbliver i høj grad i samme branche Det er ikke muligt at registrere et branchetilhørsforhold for alle fleksjobvisiterede i årene inden de visiteres, da mange har haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de visiterede til ordningen har lidt over 75 pct. registreret et branchetilhørsforhold inden for de seneste tre år inden visitationen, mens ca. 80 pct. har et branchetilhørsforhold efterfølgende. Næsten halvdelen af de personer, der havde arbejdsmarkedstilknytning inden visitationen, var ansat indenfor området Offentlige og personlige tjenesteydelser mv. 3, jf. figur De visiterede forbliver i høj grad i samme branche, når branchen inden visitationen sammenlignes med branchen efter visitationen. Efter visitationen er en lidt højere andel ansat indenfor Offentlige og personlige tjenesteydelser mv., Handel og Byggebranchen, mens der er færre ansat indenfor de øvrige brancher. 3 Offentlige og personlige tjenesteydelser mv. dækker over: Offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, kloak og renovation, organisationer og foreninger, forlystelser, kultur og sport, dvs. ikke udelukkende offentlig sektor. 30

31 Figur 4.10 Visiteredes branchetilknytning før og efter visitation ind i ordningen, Note: Branchetilknytning er den sidste branche, den visiterede har haft de tre forudgående år op til visitation til ordningen. Der er kun medtaget visiterede, hvor der er registreret en branche. Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. 31

32 5. Karakteristik af fleksjobansatte Knap halvdelen af de fleksjobvisiterede i 2009 startede direkte i et fleksjob. 23 pct. af de fleksjobvisiterede i 2009 blev fastholdt på samme virksomhed som før visitationen. Det er et fald i forhold til i 2008, hvor det samme var tilfældet for 26 pct. af de fleksjobvisiterede. 23 pct. blev indsluset i et fleksjob på en ny virksomhed umiddelbart efter visitationen i 2009, mens det samme var tilfældet for 31 pct. i Resten af de visiterede var ledige umiddelbart efter visitationen til fleksjob. Det drejede sig om 54 pct. i 2009 og 43 pct. i For de visiterede, der var ledige umiddelbart efter visitation til ordningen, fulgte for manges vedkommende en lang ledighedsperiode. Således var 40 pct. af de visiterede i 2008 fortsat ledige 1 år efter visitationen. Den højeste tilskudsandel på 2/3 af beregningsgrundlaget blev givet til 75 pct. af de visiterede i 2009, som startede i et fleksjob. Gennem de seneste fem år er der oftere og oftere bevilget den høje tilskudsandel. I 2004 fik 64 pct. den høje andel. Den gennemsnitlige indkomst blandt fleksjobansatte var i 2009 knap kr. inklusiv pension. Virksomhederne fik i gennemsnit godt kr. pr. fleksjobansat. De 5 pct. fleksjobansatte, der har de højeste indkomster, havde i gennemsnit en indkomst på kr. årligt inklusiv pension, mens de fleksjobansatte, der havde de lavest indkomster, havde en indkomst på i gennemsnit kr. årligt inklusiv pension. Virksomhederne fik i gennemsnit kr. i tilskud pr. ansat til de fleksjobansatte, der havde de højeste indkomster. De virksomheder, der havde ansat fleksjobbere med de laveste indkomster, fik i gennemsnit tilskud på kr. pr. ansat. Til sammenligning er det maksimale dagpengebeløb knap kr. årligt Fastholdelsessager og indslusningssager Når en person visiteres til et fleksjob, sondres der mellem, hvorvidt det er en fastholdelsessag eller en indslusningssag. En fastholdelsessag vil sige, at den fleksjobvisiterede fortsætter i en stilling på sin hidtidige arbejdsplads - blot i et fleksjob frem for en ordinær ansættelse. En indslusningssag vil sige, at den fleksjobvisiterede er ledig inden visitationen og derefter visiteres til et fleksjob, eller at den visiterede er i arbejde inden visitationen men i forbindelse med visitationen får et nyt job på en ny arbejdsplads. 32

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning 6 1.1. Baggrund

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

8. Arbejdsmarkedsudvalget

8. Arbejdsmarkedsudvalget 8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2013 p/l niveau Regnskab 2011 2012 overslag 2013 2014 2015 2016 Arbejdsmarkedsudvalget 411.035 452.895 454.512 461.616 469.910 477.569 Forsørgelsesydelser 299.150 313.250

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Aktivering og beskæftigelse side 1

Aktivering og beskæftigelse side 1 Aktivering og beskæftigelse side 1 Indhold 3.44 Produktionsskoler... 2 5.60 Introduktionsprogram mv. for udlændinge... 3 5.61 Kontanthjælp til udlændinge... 5 5.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere...

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Konsekvenser af at indføre ressourceforløb. Hanne Weise, AMS

Konsekvenser af at indføre ressourceforløb. Hanne Weise, AMS Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS Hvor mange vil være på ressourceforløb Antagelser om tilgang Ville ellers have været på førtidspension, 12.200 personer (2/3 af tilkendelser)

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen Kontoret for Arbejdsmarkedspolitik og Strategi NOTAT Dato: 18-05-2006 Sagsnr.: 307388 Dok.nr.: 1845819 PKM Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet 1. kvartal 2006

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Reform af fleksjob intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C

Læs mere

Antal fleksjob i vækst

Antal fleksjob i vækst Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked - inkl. bilag Maj 2007 Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet 2 REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr.

2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. Udgifter: 00.32 2.407.000 kr. Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsfaciliteter. Budgettet for 2013 fordeler

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune

Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR IKAST-BRANDE... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I IKAST-BRANDE... 4 BESKÆFTIGELSEN

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere