Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Transkript

1 l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart og omegn Februar 211

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning De langtidsledige i Middelfart Kommune Udviklingen i antallet af langtidsledige Hvad kendetegner de langtidsledige i Middelfart? Udviklingen på arbejdsmarkedet i og omkring Middelfart Udviklingen i beskæftigelsen i Middelfart under krisen Den seneste udvikling i beskæftigelsen Tilgangen og afgangen fra langtidsledighed i Middelfart Fra hvilke brancher kommer de langtidsledige? Hvor er jobskabelserne i Middelfart? Hvor finder langtidsledige nyt job?...13

3 1. Indledning Jobcenter Middelfart har bedt mploy A/S om at udarbejde en analyse af de langtidsledige og fremtidens behov for arbejdskraft og kompetencer. Analysen skal bruges til en øget målretning af jobcentrets indsats for de langtidsledige. Antallet af langvarigt ledige i Middelfart er steget i de seneste år, og samtidig er dagpengeperioden reduceret fra 4 til 2 år. Desuden er der med finansloven for 211 sat øget fokus på jobcentrets virksomhedsindsats og samarbejde med virksomhederne om rekruttering og aktivering. For at målrette og tilrettelægge indsatsen optimalt i forhold til at håndtere disse udfordringer, er det vigtigt at have et præcist billede af gruppen af langtidsledige og et præcist billede af, inden for hvilke brancher og jobområder, der forventes jobåbninger fremover, samt hvilke kompetencer og kvalifikationer, som virksomhederne vil efterspørge. Formålet med analysen er at belyse arbejdsmarkedssituationen for borgere med længere ledighed med henblik på at understøtte den videre tilrettelæggelse af den lokale beskæftigelsesindsats for denne befolkningsgruppe. Analysen består af følgende dele: 1. Analyse af udviklingen i langtidsledigheden i Middelfart Kommuner. Herunder belysning af gruppen af langtidsledige 2. Analyse af udviklingen i beskæftigelsen og jobomsætningen på det lokale arbejdsmarked i Middelfart Kommune og omkringliggende kommuner. Herunder en analyse af hvor de langtidsledige opnår job. 3. Analyse af forventninger til udviklingen i beskæftigelsen og behovet for arbejdskraft og kompetencer i udvalgte brancher i Middelfart Kommune 4. Seminarer om udvikling af indsats og tilbud for de langtidsledige samt udvikling af samarbejdsmodeller til brug for en operationalisering af analyserne Analysen indeholder følgende kapitler: I Kapitel 2 indledes med en sammenfatning af analysens resultater. I kapitel 3 beskrives gruppen af langtidsledige i Middelfart kommune samt udviklingen i gruppen i de seneste år. I kapitel 4 redegøres for den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i og omkring Middelfart. I kapitel 5 belyses tilgangen og afgangen til langtidsledighed i Middelfart. I kapitel 6 belyses [mangler afventer den kvalitative del af analysen] 2

4 I analysen er anvendt data fra Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriets dataportal Jobindsats.dk, data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM samt fra det tilhørende eindkomst register. I analysen er data for Middelfart løbende sammenlignet med data for hele Syddanmark samt for omkringliggende kommuner. Det drejer sig om Assens, Nordfyn, Vejle, Fredericia og Kolding. Anvendte ord og begreber i analysen Arbejdsstyrken: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken fx på grund af barsel eller sygdom, men også personer der modtager efterløn, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-beskæftigede studerende. Beskæftigelse: Omfatter alle personer i job samt selvstændige. Beskæftigelsen opgøres som antallet af personer med bopæl i kommunen, som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen.) Langtidsledige: Borgere, der har været berørt af ledighed i mindst 8 pct. af tiden set et år tilbage fra opgørelsesugen, og som i opgørelsesugen er ledige (fuldtidseller deltidsledig). Antallet af langtidsledige er opgjort som berørte personer Sammenligningskommuner: I rapporten benchmarkes mod kommunerne i den følgende klynge: Assens, Nordfyn, Vejle, Fredericia og Kolding samt gennemsnittet for Beskæftigelsesregion Syddanmark og hele landet. 2. Sammenfatning [mangler afventer færdiggørelse af den samlede analyse] 3

5 3. De langtidsledige i Middelfart Kommune I det følgende gives et overblik over udviklingen i antallet af langtidsledige bosat i Middelfart Kommune samt en beskrivelse af, hvad der overordnet set kendetegner gruppen Udviklingen i antallet af langtidsledige Antallet af langtidsledige i Middelfart faldt markant fra starten af 26 til slutningen af 28. Således reduceredes antallet fra ca. 375 personer til under 75 i denne periode, jf. figur 1. Efter konjunkturomslaget, der fulgte af finanskrisen i slutningen af 28, er antallet dog steget kraftigt. Ved udgangen af 21 er niveauet således næsten lige så højt som i 26, idet der er ca. 32 langtidsledige i Middelfart. Figur 1: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Middelfart Kommune i perioden fra 1. kvartal 26 til 3. kvartal 21 Personer kv6 3.kv6 1.kv7 3.kv7 1.kv8 3.kv8 1.kv9 3.kv9 1.kv1 3.kv1 Personer Figur 2: Udviklingen i antallet af bruttoledige i forhold til antallet af langtidsledige 14 Hvis man sammenligner udviklingen i antallet af langtidsledige med udviklingen i ledigheden generelt, vil man ofte se en stigning i den generelle ledighed tidligere, end stigningen i langtidsledigheden kan konstateres. Dette gælder også i Middelfart. Således stiger den samlede ledighed allerede fra 3. kvartal 28, mens stigningen i langtidsledigheden først viser sig ca. et år senere, jf. figur 2. Dette peger i retning af, at en væsentlig andel af de nyledige under lavkonjunkturen ikke har fået job igen indenfor et år, og dermed ender i langtidsledighed kv6 3.kv6 1.kv7 3.kv7 1.kv8 Langtidsledige 3.kv8 1.kv9 3.kv9 1.kv1 3.kv1 Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger Anm.: Langtidsledige er defineret som borgere, der har været berørt af ledighed i mindst 8 pct. af tiden set et år tilbage fra opgørelsesugen og som i opgørelsesugen er ledig (fuldtids- eller deltidsledig). Antallet af langtidsledige er opgjort som berørte personer Ledige

6 Udviklingen i langtidsledigheden har dog været mindre markant i Middelfart end i nabokommunerne. Således har antallet af langtidsledige i både det Vestfynske område og i Trekantsområdet ved udgangen af 21 oversteget niveauet fra starten af 26, jf. figur 3. Til sammenligning er antallet af langtidsledige i Middelfart ved udgangen af 21 kun ca. 85 pct. af antallet i 1. kvartal 26. Den procentvise ledighed i Middelfart ligger med 4,1 pct. på niveau med gennemsnittet for Syddanmark. Endvidere er der samme relative andele af hhv. korttids- og langtidsledige, idet ca. 1,5 pct. af befolkningen er langtidsledige, jf. figur 4. Kun Vejle ligger på et lavere niveau end Middelfart med en ledighed på 3,6 pct., heraf de 1,3 pct. som langtidsledige, mens f.eks. Assens og Nordfyn ligger væsentligt højere. Figur 3: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Middelfart og naboområderne indekseret udvikling fra 1. kvartal 26 til 3 kvartal Hvad kendetegner de langtidsledige i Middelfart? Samlet er langtidsledigheden i perioden 3. kvartal kvartal 21 steget med 265 personer i Middelfart - fra 56 til 321 personer, jf. figur 5. Gruppen af nye langtidsledige er kendetegnet ved følgende: kv6 3.kv6 1.kv7 3.kv7 1.kv8 3.kv8 1.kv9 3.kv9 1.kv1 3.kv1 12 Middelfart Kolding-Vejle-Fredericia Assens-Nordfyn Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger Figur 4: Andel af befolkningen i ledighed eller langtidsledighed i 3. kvt. 21 i Nordjylland ,6 2,3 1,3 1,5 1,5 1,5 Vejle 4,1 4,1 4,2 2,6 2,6 2,7 Middelfart Fredericia Langtidsledige Kolding 5, 5,3 3, 3,2 2, 2,1 Assens Nordfyn Kortidsledige 4,1 2,6 1,5 Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger er mænd og 96 er kvinder Over halvdelen (149 personer) er mellem 3 og 49 år, mens 32 personer er under 3 år og 84 er over 5 år Langt hovedparten er etniske danskere 5

7 Figur 5: Antal langtidsledige i 3. kvt. 28 og udviklingen frem til 3. kvt. 21 i Middelfart Antal I alt Mænd Kvinder Under 3 år 3-49 år Over 5 år Danskere Antal 28 Udvikling Vestlige Ikke-vestlige Antal Figur 6: Andelen af langtidsledige i forskellige grupper og udviklingen i disse andele fra i Middelfart På trods af at de langtidsledige med ikke-vestlig baggrund udgør en lille gruppe i absolutte tal, er de relativt hårdt ramt af langtidsledighed. Gruppen har både en væsentlig højere andel af befolkningen, der er langtidsledige, og har samtidig oplevet den markant største procentvise stigning, jf. figur 6. Modsat er kvinderne og de under 3-årige relativt mindre påvirket, idet de både har en lav andel langtidsledige og en lav stigning. De langtidsledige i Middelfart fordeler sig stort set som gennemsnittet i Syddanmark, jf. tabel 1. Absolut stigning i andelen af befolkningen derr er langtidsledig Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger Danskere Mænd 3-49 år Tabel 1: Fordelingen af personer i langtidsledighed i 3. kvartal 21 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,% Over 5 år Under 3 år Kvinder,5%,% I alt Ikke-vestlige,5% 1,% 1,5% 2,% 2,5% 3,% Andel af langtidsledige ud af befolkningen Gruppe Middelfart Syddanmark Antal Andel Antal Andel Mænd 191 6% % Kvinder 13 4% % Under 3 år 34 11% % 3-49 år % % Over 5 år % % Danskere % % Vestlige 7 2% 525 5% Ikke-vestlige 22 7% % I alt 321 1% % Kilde: DREAM og egne beregninger Der er dog enkelte væsentlige undtagelser: Middelfart har en lavere andel af personer med ikke-vestlig herkomst blandt de langtidsledige, end regionen som helhed. Færre af de langtidsledige i Middelfart er under 3, end gennemsnittet for regionen 6

8 Ca. to tredjedele af dagpengemodtagerne i Middelfart er korttidsledige, mens en tredjedel er langtidsledige. Det dækker dog over store forskelle i de forskellige a-kasser, jf. figur 7. F.eks. er næsten halvdelen af de ledige medlemmer af TIB og 3F langtidsledige, mens det i f.eks. HK, Kristelig og DLA kun er ca. en fjerdedel. Figur 7: Andelen af forsikrede der er ledige eller langtidsledige i Middelfart ,1 12, ,2 6,4 6,8 7,78, ,8 2,6 2,7 2,7 3,1 3,3 3,7 4,4 4,5 4,8 5, I alt DSA Lærere FOA Akademikere BUPL FTF Selvstændige Ledere El-faget NNF Socialpædagoger Metal HK Kristelig DLA 3F TIB Langtidsledige Kortidsledige Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og egne beregninger Dette afspejler forskelle i betydningen af konjunkturændringerne for de enkelte brancher, hvor industrien og bygge- og anlægssektoren er relativt hårdt ramt i forhold til andre dele af arbejdsmarkedet. 4. Udviklingen på arbejdsmarkedet i og omkring Middelfart Den økonomiske krise har haft stor betydning for beskæftigelsesudviklingen i Middelfart, idet mange brancher har oplevet markant faldende beskæftigelse. I det følgende vil krisens konsekvenser for lønmodtagerbeskæftigelsen i Middelfart blive gennemgået, og forskellene mellem de enkelte brancher vil blive belyst. Beskrivelsen af udviklingen i beskæftigelsen i Middelfart er udført på baggrund af udtræk fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM), der nu også indeholder oplysninger fra eindkomst-registret. Beskæftigede i Middelfart forskellige definitioner Det anvendte eindkomst-register indeholder oplysninger om alle lønmodtagere, der løbende betaler arbejdsmarkedsbidrag. Oplysningerne opgøres månedligt og dækker indtil videre perioden fra januar 28 til og med november 21. Oplysningerne i eindkomst-registeret afviger på en række punkter fra Danmarks Statistiks officielle beskæftigelsesstatistik (RAS-statistikken), der offentliggøres én gang årligt normalt med 16 måneders forsinkelse i forhold til måletidspunktet. Den centrale forskel imellem de to registre er, at selvstændige kun medtælles i eindkomst-registeret, hvis de sideløbende er beskæftiget som lønmodtagere. Konkret betyder ovenstående, at beskæftigelsen i Middelfart opgøres som værende ca. 1. personer lavere i eindkomst-registeret, end hos Danmarks Statistik svarende til en afvigelse på ca. 5 pct. De nye eindkomst-data betyder, at beskæftigelsesudviklingen i Middelfart Kommune kan opgøres måned for måned fra januar 28 og helt frem til november 21. Dermed er det for første gang muligt på baggrund af registerdata at beskrive den aktuelle krises konsekvenser for beskæftigelsen i Middelfart, og dermed også situationen på det arbejdsmarked, som de langtidsledige skal træde ud på. 7

9 I det følgende præsenteres udviklingen i beskæftigelsen for personer med bopæl i Middelfart Kommune med baggrund i oplysningerne fra eindkomst Udviklingen i beskæftigelsen i Middelfart under krisen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Middelfart er fra november 28 og frem til november 21 faldet med ca. 1. til i alt 17. personer, jf. figur 8. Det svarer til et fald i beskæftigelsen på ca. 6 pct. Figur 8: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Middelfart fra januar 28 til november 21 Personer jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: Udviklingen i beskæftigelsen for borgere bosat i Middelfart maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 Personer nov Figur 9: eret udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen fra januar 28 til november jan-8 mar-8 maj-8 November 28 = 1 jul-8 Middelfart sep-8 nov-8 Assens-Nordfyn jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 Kolding-Vejle-Fredericia Hele landet Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: August 28 er sat til indeks 1, hvilket markeres af den lodrette linie i diagrammet Udviklingen i Middelfart Kommune har været stort set identisk med både beskæftigelsesudviklingen i Trekantsområdet (Kolding, Vejle og Fredericia) og i de fynske nabokommuner Assens og Nordfyn. Udviklingen har dog i perioden været en smule mere negativ end i landet som helhed, jf. figur 9. Beskæftigelsesfaldet har ikke ramt alle brancher med lige stor styrke. Det er særligt industrien, bygge- og anlægssektoren samt dele af de private serviceerhverv, der har oplevet markante tilbageslag i beskæftigelsen, mens antallet af ansatte i de offentlige brancher generelt er steget. Industrien er således den branche, hvor flest af de beskæftigede fra Middelfart har mistet jobbet. Efterspørgselsfaldet på de internationale og lokale markeder har betydet, at langt de fleste industribrancher har oplevet tilbagegang. Samlet set er antallet af beskæftigede i industrien i Middelfart faldet med knap 6, jf. tabel 2. Det største absolutte fald i beskæftigelsen er sket inden for jern- og metalindustrien, hvor der har været en reduktion på næsten 3 (-2 pct.), jf. tabel 2. Træ- og papirindustrien er ligeledes hårdt ramt med en reduktion på knap 15 beskæftigede (- 56 pct.). 8

10 Byggeriet er også blevet ramt af krisen. Beskæftigelsen i byggeriet for borgere fra Middelfart er faldet med 27 personer svarende til 21 pct, jf. tabel 2. Udviklingen er blandt andet en følge af den lave aktivitet i byggeriet, hvor faldende huspriser og usikre fremtidsudsigter har dæmpet lysten og mulighederne for nybyggeri. Tabel 2: Antallet af beskæftigede lønmodtagere og udviklingen fra november 28 til november 21 Kolding- Assens- Middelfart Vejle- Nordfyn Fredericia Antal Udvik. nov 8-nov 1 Udvik. nov 8-nov 1 nov. 21 Absolut Landbrug mv % -2% -15% Fødevareindustri % -11% -17% Jern og metalindustri % -24% -2% Møbelindustri mv % -2% -17% Træ- og papirindustri % -22% -35% Øvrige industri % -23% -18% Bygge og anlæg % -23% -19% Handel % -9% -1% Transport % -9% -15% Hotel og restauration % % 17% IT og medier % -2% -18% Ejendomshandel og udlejning % 1% -23% Finans og forsikring % -5% -14% Videnservice % -11% -6% Operationel service % 33% 18% Andre serviceydelser % 1% -4% Øvrige inkl. offentlige brancher % % 2% I alt ,9% -6,3% -6,4% Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche. Der er således tale om en funktionel opdeling, hvori der også vil være privatansatte, men den overvejende del er offentligt ansat. Ansatte i handelsbranchen er ligeledes ramt af den faldende beskæftigelse. I alt er 174 stillinger forsvundet svarende til et fald på 5 pct. Der er dog også brancher, der har oplevet fremgang i perioden. Det gælder eksempelvis operationel service (rengøring, materiel udlejning, vagtservice mv.), som har oplevet en stigning på hele 27 pct. Dette kan bl.a. skyldes, at mange større virksomheder i forbindelse med den økonomiske krise har valgt at udlicitere denne type jobfunktioner. Der har også været svagt stigende beskæftigelse i de offentlige brancher samt hotelog restaurationsbranchen Den seneste udvikling i beskæftigelsen Det seneste års udvikling i beskæftigelsen i Middelfart viser, at den negative udvikling inden for nogle brancher er vendt i løbet af 21. Der har således været en tendens til stigende beskæftigelse inden for landbrug og privat service i det sidste halve år, jf. figur 1. 9

11 Figur 1: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen i Middelfart fordelt på brancher. November 28 = indeks jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 Landbrug mv. Bygge og anlæg Privat service I alt Nov-8 = 1 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 Industri Handel Øvrige inkl. off. brancher 115 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. Eindkomst Anm.: Privat service er: Transport, IT og medier, ejendomshandel, finans og forsikring, vidensservice, operationel service og andre serviceydelser. Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche Figur 11: 12 måneders rullende gennemsnit af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Middelfart fordelt på brancher. Januar 29 = indeks jan-9 feb-9 mar-9 apr-9 Landbrug mv. Bygge og anlæg Privat service I alt maj-9 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 Industri Handel Øvrige inkl. off. brancher 15 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: Et 12 måneders gennemsnit findes ved at tage aktuel måned plus de 11 foregående måneder og dividerer med 12. Hver enkelt observation er dermed den gennemsnitlige årlige beskæftigelse målt i observationsmåneden Antallet af beskæftigede inden for byggeriet er ligeledes steget siden februar 21. En del af stigningerne skyldes dog formentlig sæsonudsving, jf. figur 11, der viser udviklingen i beskæftigelsen som et rullende gennemsnit over 12 måneder. Af denne figur fremgår det, at det kun er privat service, der reelt kan mønstre en (mindre) stigning i beskæftigelsen i 21, når der korrigeres for sæsonudsving. 5. Tilgangen og afgangen fra langtidsledighed i Middelfart I det følgende analyseres branchestrukturens betydning for udviklingen i langtidsledigheden, mhp. bedre at kunne målrette indsatsen for målgruppen Fra hvilke brancher kommer de langtidsledige? Den lokale branchestruktur har stor betydning for, hvordan langtidsledigheden udvikler sig i en kommune. Brancher, der udgør en væsentlig andel af det lokale arbejdsmarked, er potentielt store fødekilder til langtidsledigheden, idet relativt mindre procentuelle forskydninger i sådanne brancher vil have stor effekt på ledigheden. 1

12 Sammenhængen er dog ikke entydig. Således kan en branche godt levere en relativt større andel af både ledige og langtidsledige, end dens størrelse umiddelbart tilskriver. I Middelfart er fire brancher leverandør af knap 75 pct. af de langtidsledige: Industrien bidrager med 2 pct. Handel bidrager med 21 pct. De offentlige brancher bidrager med 2 pct. Operationel service bidrager med 1 pct. Figur 12: Fra hvilke brancher kommer nye ledige og langtidsledige og i hvilke brancher er borgere beskæftiget i Middelfart Industrien beskæftiger dog kun ca. 14 pct. af arbejdsstyrken, mens de offentlige brancher beskæftiger ca. 31 pct., jf. figur. 12. Industrien leverer således relativt mange ledige og langtidsledige ift. branchens størrelse, men den offentlige sektor leverer relativt få Landbrug Industri Bygge/anlæg Handel Transport Hotel/restau. Vidensservice Operationel service Offentlige brancher Langtidsledige Ledige Beskæftigede Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. Eindkomst Øvrige 5.2. Hvor er jobskabelserne i Middelfart? Der er løbende mange borgere, der finder nyt job. Det kan ske enten via jobskift, hvor personer skifter direkte fra et job til et andet, eller hvor personer finder job efter en periode i uddannelse eller i ledighed. Dette gælder både under høj- og lavkonjunktur, selvom der normalt er færre bevægelser på arbejdsmarkedet under en lavkonjunkturperiode. 11

13 Der er således et stort antal jobskabelser (se definition i boksen til høje), som berører borgere i Middelfart Kommune hvert eneste år. Antallet af jobskabelser i Middelfart har i de seneste år ligget på omkring 14. om året, jf. figur 13. Dog er der lidt færre jobskabelser i perioden 4. kvartal kvartal 21 sammenlignet med 28. Antallet af jobskabelser er således i et vist omfang påvirket af konjunkturerne. Fra 3. kvartal 29 til 2. kvartal 21 er andelen af jobskabelser i Middelfart højere end i både regionen og på landsplan, jf. figur 14. Dette afspejler formentlig forskelle i branchesammensætning og viser, at arbejdsmarkedet i Middelfart adskiller sig fra det syddanske arbejdsmarked i sin struktur. Jobskabelse - Definitionerne i analysenotatet Der er flere forskellige definitioner på opgørelsen af jobskabelser. Den mest gængse definition opgøres som stigningen i antallet af stillinger på hver enkelt virksomhed over en given tidsperiode (typisk et år). I analysenotatet dækker jobskabelse over alle de tilfælde, hvor en borger skifter job. Dette gælder, hvad enten borgeren havde et job i forvejen, var nyuddannet eller fik job fra ledighed. Det bør dog påpeges, at opgørelsen af jobskabelsen via det anvendte eindkomst-register af opgørelsestekniske grunde ikke er helt præcis. Eksempelvis vil en person med to job, hvor det ene job giver højest indkomst i januar og det andet højest indkomst i februar, blive registeret, som om vedkommende fået et nyt job. Ligeledes registreres jobskifte kun i de tilfælde, hvor borgeren enten får job i en ny kommune eller får job inden for en ny branchekode (branchekoderne er dog meget fintmaskede) De mange jobskift afspejler, at mange skifter job flere gange i løbet af et år. Det gælder eksempelvis ofte for ansatte inden for hotel og restauration og i landbruget. Figur 13: Antallet af jobskabelser for lønmodtagere i Middelfart i hhv. 28 og det rullende år 4.kvt 29 til 3.kvt 21 Antal Antal Figur 14: Andelen af jobskabelser for lønmodtagere i perioden 4.kvt 29 til 3.kvt 21 i pct. af alle beskæftigede lønmodtagere. Opgjort for hhv. Middelfart, Syddanmark og hele landet ,8 78, , kv kv Middelfart Syddanmark Hele landet Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst En jobskabelse er defineret som en situation hvor: a) En person ændrer branchekode, b) en person får nyt arbejdssted, c) en person får lønindkomst (c medtælles dog ikke, hvis personen kommer fra sygedagpenge eller barsel, eller hvis personen uden at have været offentligt forsørget vender tilbage til en tidligere branchekode/arbejdssted) Der er således store forskelle på antallet af jobskabelser og jobnedlæggelser imellem de forskellige brancher. Nogle brancher er præget af mange bevægelser, mens andre brancher har forholdsvis få. 12

14 Eksempelvis er landbrug, hotel- og restaurationsbranchen og operationel service alle præget af en jobomsætning på over 1 pct. En jobomsætning på over 1 pct. hænger sammen med, at mange skifter job mere end én gang i løbet af et år, f.eks. pga. store sæsonudsving i beskæftigelsen eller pga. mange korterevarende ansættelsesforhold. Industrien er omvendt aktuelt præget af lav jobomsætning, idet antallet af jobskabelser ligger under gennemsnittet, jf. tabel 3. Det sammen gælder bygge/anlæg, handel og transport. Tabel 3: Antallet af jobskabelser for borgere i Middelfart i perioden 4.kvt 29 til 3.kvt 21 "Jobskabelser" af lønmodtagere Antal i alt Landbrug mv % Fødevareindustri 33 67% Jern og metalindustri 49 42% Plast- og betonindustri mv. 6 29% Øvrige industri 263 5% Bygge og anlæg 613 6% Handel % Transport % Hotel og restauration % IT og medier % Ejendomshandel og udlejning % Finans og forsikring % Videnservice 57 76% Operationel service % Andre serviceydelser % Øvrige inkl. offentlige brancher % I alt % Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche. Der er således tale om en funktionel opdeling, hvori der også vil være privatansatte, men langt den overvejende del er offentlig ansat. 5.3.Hvor finder langtidsledige nyt job? I 21 fandt i alt 45 langtidsledige i Middelfart nyt job, jf. tabel 4. Hovedparten af disse havde tidligere været ansat industrien, men relativt mange kom også fra handelssektoren, operationel service og offentlige brancher. 13

15 Tabel 4: Inden for hvilke brancher fandt langtidsledige beskæftigelse i 21 og hvilke brancher var de beskæftiget i før ledighed i Middelfart Branche før ledighed Branche efter ledighed Antal der kom fra branche Landbrug mv. 8 25% 13% 25% % 25% % % 13% % % % % 2% Industri 67 % 48% 7% 12% 6% 3% 1% 1% 7% 1% 3% % 17% Bygge og anlæg 31 % 3% 58% 13% 3% % 3% 3% 1% % 6% % 8% Handel 48 % 6% % 48% 2% % 2% 13% 17% % 13% % 12% Transport 19 % % 11% 5% 63% % % % 11% 5% 5% % 5% Hoteller og restauranter 13 % % 8% 15% % 62% % % 8% % 8% % 3% Vidensservice 22 5% 5% % % % 5% 68% 5% 5% % 9% % 5% Operationel service 42 % 7% 5% 12% 2% 2% % 48% 14% % 1% % 1% Offentlige brancher 49 % 8% % % 2% 2% % 4% 78% % 6% % 12% Øvrige brancher 4 % % % 25% 25% % % % % 5% % % 1% Uoplyst 96 % 4% % 2% % % 2% 3% 1% % 78% % 24% Ingen beskæftigelse 6 % 17% % % % % 17% % 5% % 17% % 1% I alt efter ledighed 45 1% 12% 7% 11% 6% 3% 5% 1% 19% 1% 24% % 1% Kilde: DREAM og egne beregninger Landbrug mv. Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Vidensservice Operationel service Offentlige brancher Øvrige brancher Uoplyst Ingen beskæftigelse I alt før ledighed Samtidigt udgjorde den offentlige sektor den største aftager af langtidsledige i perioden, idet ca. 19 pct. af de langtidsledige fandt jobs i denne branche 1. Også industri og handelssektoren samt operationel service udgjorde store aftagere af langtidsledige, jf. tabel 4. Den faglige mobilitet er forskellig fra branche til branche. Mens 48 pct. af de forhenværende industriarbejdere fandt nyt job i industrien, vendte hele 78 pct. af forhenværende offentligt ansatte tilbage til den offentlige sektor. Den faglige mobilitet er størst hos de langtidsledige, der kommer fra landbruget, idet kun 25 pct. af disse er blevet genbeskæftiget i landbruget. Dette hænger i høj grad sammen med, at der er meget få job inden for landbruget. Samlet set blev 56 pct. af de langtidsledige i Middelfart, der fandt jobs i 21, ansat i samme branche, som de blev ledige fra, jf. figur 15. Niveauet er marginalt højere end for regionen som helhed og vidner om en lidt lavere grad af faglig mobilitet blandt de langtidsledige i Middelfart. Den samme tendens gør sig gældende for den samlede gruppe af ledige i Middelfart. Samlet set er der for de fleste kommuner en tendens til, at den faglige mobilitet stiger en smule i takt med ledighedslængden, jf. figur 15. Færre af de langtidsledige bliver genbeskæftiget inden for samme branche, som de blev ledige fra, sammenlignet med den samlede gruppe af ledige. Det hænger formentlig sammen med, at man bliver mere bred i sin jobsøgning, jo længere tid man har været ledig. Dette gælder dog ikke for Middelfart, hvor den faglige mobilitet en den samme for de to grupper. 1 Det skal bemærkes, at tallene indeholder løntilskudsansættelser, hvilket kan være en medvirkende årsag til den høje andel i den offentlige sektor. 14

16 Figur 15: Hvor stor en andel af de ledige og langtidsledige bliver genbeskæftiget inden for samme branche, som de sidst var beskæftiget inden for? Kolding Vejle Fredericia Assens Langtidsledige Nordfyn Ledige Middelfart Syddanmark Figur 16: Hvor stor en andel af de ledige og langtidsledige bliver genbeskæftiget inden for samme kommune, som de sidst var beskæftiget inden for? Kolding Vejle Fredericia Assens Langtidsledige Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: En jobnedlæggelse er defineret som en situation hvor: a) en person ændrer branchekode, b) en person ændrer arbejdssted, c) en person ikke får lønindkomst (c medtælles dog ikke, hvis personen overgår til sygedagpenge eller barsel, eller hvis personen uden at være offentligt forsørget vender tilbage til samme branchekode/arbejdssted) En jobskabelse er defineret som en situation hvor: a) En person ændrer branchekode, b) en person får nyt arbejdssted, c) en person får lønindkomst (c medtælles dog ikke, hvis personen kommer fra sygedagpenge eller barsel, eller hvis personen uden at have været offentligt forsørget vender tilbage til en tidligere branchekode/arbejdssted) Nordfyn Ledige Middelfart Syddanmark Ca. 63 pct. af de langtidsledige i Middelfart finder jobs i samme kommune, som de senest har arbejdet i, hvilket er relativt højt i forhold til flere af sammenligningskommunerne, men dog lidt under gennemsnittet for regionen, jf. figur 16. Generelt gælder det for både Middelfart og sammenligningskommunerne, at den geografiske mobilitet er mindre for de langtidsledige end for gruppen af ledige generelt. Der er således ikke noget, der tyder på, at langtidsledighed øger villigheden til at transportere sig andre steder hen efter job 2. 2 Det skal dog bemærkes, at tabellen ikke siger noget om, hvorvidt ledige og langtidsledige pendler kortere eller længere i det nye job end i det gamle men kun om de arbejder i den samme kommune som før. 15