En konsangvinitetsbetegnelse II
|
|
- Caspar Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Personalhistorisk Tidsskrift 1988:2 side 183. En konsangvinitetsbetegnelse II Af Knud Højrup Det har desværre vist sig at min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1987:2, har været for uklart skrevet, hvorfor den har givet mange anledning til at tro, at det beskrevne system skulle være mere kompliceret end det i virkeligheden er. I forsøgene på at forklare systemet for»ikke slægtsforskere«, har jeg fundet en enklere metode til at beskrive systemet, og den vil jeg forsøge at viderebringe her. Identifikation I enhver samling af informationer om en kreds af personer som udgør en slægt, vil der være grupper af data (kartotekskort), som beskriver hver enkelt person. Mange slægtsforskere før mig er kommet til den konklusion, at det er nødvendigt med en entydig identifikation af personen (og hans kartotekskort) for at kunne holde styr på alle de dokumenter,som vedrører personen. Det er efterhånden også almindeligt anerkendt at løbenumre har vist sig at være de mest praktiske til dette formål. Til en sikker identifikation af en person, er det ikke altid nok at anføre navn, fødselsdato og fødested, det viser talrige eksempler på forvekslinger, hvoraf nogle har været beskrevet i dette tidsskrift. Hvis man desuden, som en del af personidentifikationen, angiver en reference til personens fader og moder, for eksempel i ens eget materiale ved hjælp af ovennævnte løbenumre, skulle man kunne undgå forvekslinger. Disse referencer er desuden meget anvendelige til hurtigt at frembringe mindre anetavler for at kunne skabe sig et overblik over en del af slægten. Stamlister Et begreb der ofte anvendes i slægtsforskningen er stamlister. En stamliste består af den række af fædre og mødre, som danner bindeled imellem to personer, hvor den ene er efterkommer af den anden. Den kaldes også en stamrække, et ascentorium eller et descentorium, men jeg foretrækker ordet stamliste. Figur l viser i venstre side de første fire generationer i en anetavle efter Kekule von Stradonitz s system. Den højre side af samme figur viser den stamliste, som forbinder person nr. 1 med person nr. 10 Figur 1
2 Jeg foreslår nu, at man kalder denne stamliste for person nr. 1's Stamliste nr. 10. Primært fordi man meget enkelt ud fra dette nummer alene, kan udregne alle de til listen hørende personers numre, man halverer blot nummeret, og fjerner eventuelle decimaler, altså 10 bliver til 5, som bliver til 2 (, 5), som bliver til 1. Men også fordi man efter denne udregning, ved hjælp af de tidligere omtalte løbenummer-henvisninger til personers fædre og mødre, hurtigt kan finde frem til alle de personer, som udgør en identificeret persons stamlister. Ligesom det har vist sig praktisk i vort talsystem at have en»tom«mængdeangivelse kaldet 0 (nul), vil jeg også her definere en persons Stamliste nr. l som»tom«, og kun bestående af personen selv. Det skal iøvrigt bemærkes, at der kan være flere stamlister, som forbinder to personer. Dette sker når den samme person forekommer flere steder i den anden persons anetavle, sådanne tilfælde kan enten være anesammenfald eller aneforskydning. Slægtskab De fleste slægtsfremstillinger udgår fra en nøgleperson, og beskriver personen selv samt en række personer, som han/hun er i slægt med. En sådan nøgleperson kaldes for»proband«. Nogle slægtspublikationer udgår fra et ægtepar,men de viser sig ofte at blive uoverskuelige, og ir ealiteten for anernes vedkommende bestå af to adskilte slægtsbeskrivelser, mandens og hustruens. I sådanne tilfælde vil jeg anbefale at man i stedet vælger et af ægteparrets børn som proband, for derved at få en entydig slægts-definition. To personer er i slægt med hinanden såfremt en af følgende to betingelser er opfyldt: a. De har en fælles forfader eller -moder. b. Den ene er efterkommer af den anden. Knud Højrup For overskuelighedens skyld kaldes den ene person herefter for»probanden«, og den anden kaldes»personen«. Lad os nu først betragte de tilfælde af slægtsskab, der hører under ovennævnte punkt a. At Probanden og Personen har en fælles forfader betyder, at der er en stamliste som forbinder Probanden med denne forfader, ligesom der er en anden stamliste, som forbinder Personen med den sammeforfader. Hvis den fælles forfader f.eks. er Probandens morfars fader, er det Probandens Stamlistenr. l2, som angiver forbindelsen. Såfremt samme forfader er Personens farfader, er det Personens Stamliste nr. 4, som definerer forbindelsen. Hvis vi nu kobler disse to stamliste numre sammen til et decimaltal med Probandens stamliste nr. foran kommaet, og Personens stamliste nr. efter kommaet, fremkommer en Konsangvinitets-kode, som entydigt beskriver en slægtsforbindelse mellem disse to personer. Figur 2 viser en tegning over denne situation, og det kan her ses hvorledes man ud fra en Konsangvinitet = 12,04 kan regne sig frem til alle de personer, som udgør denne forbindelse imellem Probanden og Personen.
3 En konsangvinitetsbetegnelse II Konsangvinitets-kode = 12,04 Figur 2 Lad os herefter betragte de tilfælde af slægtsskab, der hører under ovennævnte punkt b. Det drejer sig i virkeligheden her om to særtilfælde under a. nemlig det første, hvor den fælles forfader er identisk med Probanden, og Personen altså er efterkommer af denne. Det andet særtilfælde forekommer, når Personen selv er den fælles forfader, og dermed er en af Probandens aner. Da vi tidligere har defineret Stamliste nr. 1 som værende»tom«, og kun bestående af en enkelt person, kan vi nu anvende dette i disse særtilfælde, og stadig udtrykke et slægtskab med to stamliste numre adskilt af et komma, hvor det ene af numrene så er tallet et (1). Såfremt et-tallet står foran kommaet, er Probanden den fælles forfader, og Personen er således en del af Probandens efterslægt. Står et-tallet derimod efter kommaet, er det Personen, som er den fælles forfader, hvilket svarer til at Personen er en af Probandens aner. Da vi nu igennem mange år, er blevet vænnede til f.eks. at benævne en farfader ane nr. 4, og ikke som nævnt ovenfor 4,01, foreslår jeg i disse tilfælde, at smide kommaet og et-tallet væk, således at Konsangvinitets-koden, når den er et hel-tal, vil være identisk med Ane-nummeret. Konsangvinitets-koden 1 vil således fortsat være reserveret til Probanden. Konsangvinitets register I alle gode slægtsfremstillinger, findes der registre for personnavne og lokaliteter med henvisninger til de steder i publikationen, hvor de pågældende navne er omtalte. Såfremt man tildeler alle personer i Probandens slægt en konsangvinitets-kode efter ovennævnte princip, kan man yderligere fremstille et konsangvinitets register ved at sortere personerne på dette decimaltal i numerisk stigende orden. Herved fremkommer der en liste med personerne ordnede således at alle, der har samme slægtskabsforhold til Probanden står samlede, på samme måde som alle med samme navn, står samlede i et navne register. Tavle l viser den første del af et sådant register udarbejdet på grundlag af Albert Fabritius bog om Kong Christian X og hans slægt. De anførte løbenumre svarer til de i bogen anvendte, bortset fra numre større end 1500, som jeg har tildelt personer, der er født efter bogens publikation i l937. Jeg er overbevist om, at et sådant register vil gavne en hvilken som helst slægtsfremstilling, og
4 medvirke til at læserne hurtigere vil kunne danne sig et over- blik over personerne og deres indbyrdes slægtskabsforhold. Komplicerede slægtskabsforhold Den ovenfor beskrevne konsangvinitets-kode kan altså nøjagtigt dokumentere en enkelt slægtsforbindelse imellem probanden og en person. Såfremt der findes flere forbindelser imellem dem, kan man blot tilføje en konsangvinitets-kode for hver af de kendte slægtsforbindelser. Denne situation er for eksempel gældende for Probandens helsøskende, hvor både faderen og moderen er fællesaner, og disse helsøskende skal derfor tildeles to konsangvinitets-koder: 2,02 og 3,03 for nøjagtigt at beskrive deres slægtskab med Probanden. Som eksempel på et meget kompliceret slægtskab, kan anføres Dronning Margrethe II s familieforhold til Kong Christian X. Indenfor Dronningens første 127 aner, er der elleve slægtsforbindelser, som kan defineres med følgende konsangvinitets-koder: 1,04 12,48 13,49 30,082 30,090 30,108 30,120 31,083 31,091 31,109 31,121. Disse elleve decimaltal beskriver nøjagtigt det slægtskab, der findes mellem Dronningen og farfaderen indenfor den givne forudsætning: Dronningens første 127 aner. Såfremt man går længere tilbage i begges anerækker, vil der helt sikkert fremkomme flere slægtsforbindelser. Tavle nr. 2 viser disse elleve konsangvinitets-koder idet tallene lige under koderne, viser hvorledes disse decimaltal kan brydes ned til to stamlister. Den nederste halvdel af samme tavle, viser på samme måde de ni konsang- vinitets-koder, som angiver Prinsesse Elisabeth s slægtskab med Kong Christian X. Til sammenligning anføres nedenfor hvorledes Hr. Fabritius på side XIV beskriver dette komplicerede slægtskab: Konsangv. Albert Fabritius beskrivelse 1,04 Hans Majestæts Sønnedatter 2,12 3,13 Datterdatter af H.K.H. Prins Harald, altså broders Datterdatter. 8,56 9,57 Datters Datterdatter af Hertug Friedrich Ferdinand af Slesvig Holsten Sønderborg Glycksborg, der var Fætter til H.M. Kong Frederik VIII. 30,82 31,83 Hendes Højhed nedstammer endvidere fra to Søstre til H.M. Kongens 30,90 31,91 Moders Mormoder, Prinsesserne Charlotte og Alexandrine af Preussen. Knud Højrup Det kan her ses at jo mere kompliceret (fjernt) slægtskabsforholdet bliver, des mere unøjagtig bliver den tekstmæssige beskrivelse. Som eksempel på at man med det her beskrevne system kan angive alle former for slægtskab, er der i tavle 3 anført slægtskabsbetegnelser med tilhørende konsangvinitets-koder for alle kendte typer slægtskab indenfor en afstand af 3 led fra probanden. Den sidste kolonne viser antallet af led med udregningen anført i parantes, idet tallet foran»+«angiver antallet af led i probandens stamliste, ligesom tallet efter»+«angiver antallet af led i personens stamliste. Konklusion Med dette system eksisterer der altså nu en metode til, med enkle midler, et eller flere decimaltal, nøjagtigt at specificere alle slægtskabsforhold, de simple såvel som de meget komplicerede, som kan eksistere imellem topersoner. Desuden er det muligt med dette system, at frembringe konsangvinitets registre, som kan medvirke til at gøre selv meget omfattende og komplicerede slægtsfremstillinger overskuelige.
5 En konsangvinitetsbetegnelse II En stor fordel ved systemet er, at det udelukkende er baseret på det alment kendte Kekule von Stradonitz anenummer system, og i virkeligheden kan betragtes som en udvidelse af dette system således at det nu foruden aner også omfatter efterkommere samt aners efterkommere, altså: alle en Probands slægtninge. Litteratur Hans Majestæt Kong Christian X og hans Slægtninge. Albert Fabritius 1937 En konsangvinitets-betegnelse. K. Højrup. Pers. Tidsskrift Tavle 1
6 Knud Højrup Kompliceret slægtskab Tavle 2
7 En konsangvinitetsbetegnelse II Tavle 3 Knud Højrup, direktør, *1943. Har holdt flere foredrag om anvendelse af hjemmedatamater i forbindelse med slægtsforskning. Adresse: Hasselhaven 99, 2600 Glostrup
Knude systemet. (The Knot System) En numerisk slægtskabsbetegnelse. National Genealogical Society Quarterly U S A. af Knud Højrup. 1 1.
Knude systemet (The Knot System) En numerisk slægtskabsbetegnelse af Knud Højrup a a.b 1 1.b a.b Transkription af artikel i juni 1996 nummeret af: National Genealogical Society Quarterly U S A Knude systemet:
Læs mereFORLAGET AGENA Albertslund
Copyright Knud Højrup 1996 Bogen er sat med Times og trykt hos Nørhaven A/S, Viborg Printed in Denmark 1996 ISBN 87-90486-00-5 Oprindelgt udgivet af : FORLAGET AGENA Albertslund 0. Introduktion i Introduktion
Læs mereAppendiks 4: Anetavle og personskemaer
Appendiks 4: Anetavle og personskemaer Udfyldelsesvejledning til skemaerne Type 1: Med plads til oplysninger om en person og op til fire ægtefæller til ham / hende. Type 2: Med plads til oplysninger om
Læs merePeriodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum
Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet
Læs mereLav slægtsbøger med Legacy
Legacy Slægtsbogscenter Indhold Slægtsbogscentret...1 Forenklet anetavle...2 Efterslægtsberetning...2 Slægtsbogscentret...2 PDF-udskrift...5 Slægtsbog med billeder...5 Mere hjælp...6 Slægtsbogscentret
Læs mereI Dronningen og hendes efterkommere
1. I Dronningen og hendes efterkommere 3 I Dronningen og hendes efterkommere 1. Margrethe II, Danmarks Dronning. Født den 16. april 1940 på Amalienborg, København, Danmark. Bor på Amalienborg, København.
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs mere12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor
8: Farfars far 9: Farfars mor 10: Farmors far 11: Farmors mor 12: Morfars far 13: Morfars mor 14: Mormors far 15: Mormors mor 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 2: Far 3: Mor 1 Proband 1 Proband Ane
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder
Læs mereDAISY eksempler på søgning
side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,
Læs mereFamily Tree Maker Hints omkring det at lave træer
Nærværende vejledning vil omfatte hints til forfædretræ (vifte, standard & vertikalt), efterkommertræ (vifte & standard), timeglastræ (vifte & standard) og alle-i-et træ. Da mange af tingene er identiske
Læs mereKlasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010
HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk
Læs mereVillys Studiekreds Præsentation af slægten på en hjemmeside.
Vejledning i hvordan man opretter HTML-filer i Brothers Keeper 7.2. Denne vejledning beskriver, hvordan man i Brothers Keeper (BK) danner HTML-filer, som senere kan flyttes til en ekstern server, hvor
Læs mereBetegnelse af Personer i Slægtskabstavler, som vi siden November 1914 har anvendt med Udbytte under Indsamling af personal
Om Personbetegnelse i Slægtskabstavler Af P. Grenvold og O. Weberg. I Anledning af Redaktorens Bemærkninger i»personalhistorisk Tidsskrift«, 1915, S. 206, skal vi give Meddelelse om en Metode til Betegnelse
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereNo. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.
Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn
Læs mereHvordan holder man styr på sine slægtsdata?
Hvordan holder man styr på sine slægtsdata? Systematikken Overblik og omhyggelighed 1 Du skal forstå Systematikken Anetræ, stamtræ og slægtstræ Proband I forbindelse med slægtsforskning betyder det personen,
Læs mereVejledning til brug af web-baserede slægtstavler
Vejledning til brug af web-baserede slægtstavler (TNG ver. 12) Åbne slægtstavlen på internettet Gå ind på http://gruthansen.org/ og klik via menu på "Grut Hansen slægtstavle" og klik videre på linket under
Læs mereAne- og generationsnumre
Vi har alle nogle forfædre, nogle aner. Som regel kender vi de nærmeste - vore forældre - særdeles godt. De næstnærmeste, vore bedsteforældre, kender vi knap så godt, - og i øvrigt kender vi dem på en
Læs mereSkruedyrenes evolution
Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.
Læs mereFraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet
Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................
Læs mereBekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg
BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKryptologi og RSA. Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk)
Kryptologi og RSA Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) 1 Introduktion Der har formodentlig eksisteret kryptologi lige så længe, som vi har haft et sprog. Ønsket om at kunne sende beskeder, som uvedkommende
Læs mereHovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.
Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende
Læs mereGrundliggende regning og talforståelse
Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...
Læs mereBilleder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy
Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7
Læs mereog til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.
Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været
Læs merePersonnummeret i CPR-systemet
CPR-KONTORET Dato: 1. juli 2008 Sagsbeh.: jøm/ Personnummeret i CPR-systemet Holmens Kanal 22 Telefon: +45 72 26 97 35 Internet: cpr@cpr.dk DK - 1060 København K Telefax: +45 72 26 97 42 Hjemmeside: http://www.cpr.dk
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.
Læs mereAPPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE
APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer
Læs mereIdentifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9
Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...
Læs mere(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅD RÅDETS DIREKTIV. af 18. december 1975
30. 1. 76 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 24/ 1 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅD RÅDETS DIREKTIV af 18. december 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
Læs mereBrugervejledning til Foreningen Pierre la Cours Slægts Slægtsdatabase
Brugervejledning til Foreningen Pierre la Cours Slægts Slægtsdatabase 1 Databasen ligger under menu-knappen Slægtsdatabase. Du bliver re-directet til et site der hedder pierrelacourdata.dk Du bliver muligvis
Læs mereTESTS I MAKROØKONOMI. Formål og indhold
TESTS I MAKROØKONOMI Formål og indhold Testene er tænkt som et hjælpemiddel til studerende, der bruger bogen Makroøkonomi teori og beskrivelse fra forlaget Limedesign. Sigtet er at støtte de studerende
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereAfregningsbog. Slutter 1864-31-01
Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer
Læs mereSide 1. Når man går i gang med at forske efter sin slægt, så er man meget optaget af blot at finde data om slægten i kirkebogen og andre steder.
Side 1 Når man går i gang med at forske efter sin slægt, så er man meget optaget af blot at finde data om slægten i kirkebogen og andre steder. Mange (incl. mig selv) gik ikke så stærkt op i at få skrevet
Læs merePERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT
PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 68. AARGANG (12. RÆKKE 2. BIND 1.4. HEFTE) 1947 m UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE KØBENHAVN 1948 _ IIV VVI IIII IVVI III IIIVI IVI I IIVI IVI IVI
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag
Læs mereProveniens. Datadokumentation MGR-lite
Datadokumentation MGR-lite Proveniens... 1 Sammenkøring af data... 3 Rensning af data... 3 CPR-numre... 3 Håndtering af dubletter... 4 Tildeling af henvisningsnumre i CPR 1968 og 1969... 5 Sammenligning
Læs mereArkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne
Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev
Læs mereEn vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0
En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 Af Knud Ramian Denne tekst er en udvidet vejledning i, hvordan man gennemfører en simpel indholdsanalyse som beskrevet i bogen kapitel 11. Teksten stammer fra
Læs mereMini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING
MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter
Læs mereFå flot tekst i din slægtsbog med få klik (Af Henning Karlby)
Få flot tekst i din slægtsbog med få klik (Af Henning Karlby) Når man vil til at skrive sin slægtshistorie ind i et tekstbehandlingsprogram, vil man gerne give sin tekst sit eget udseende. Med det mener
Læs mereForslag. Lov om ændring af tronfølgeloven
2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereDNA i slægtsforskning
DNA i slægtsforskning - hvad kan det bruges til og hvordan gør man? Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, september 2017 Introduktion I slægtsforskningskredse vinder DNA-tests
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før
DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT
Læs mereLektion 3 Sammensætning af regnearterne
Lektion Sammensætning af regnearterne Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division... Negative tal... Parenteser og brøkstreger... Potenser og rødder... Lektion Side 1 Plus,
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mere12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER
12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 1 12.1 Tolerancer 2 12.1.1 Betonelementers mål 2 12.1.2 Byggepladsmål 2 12.1.3 Grundlæggende tolerancebegreber 3 12.1.4 Vejledende beregning til valg af toleranceangivelser
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereRapporter. Family Tree Maker Rapporter
En af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på flere forskellige måder ved hjælp standardrapporter. Disse inkluderer 3 genealogiske rapporter og også de indbyggede rapporter i rapportmenuen.
Læs mere3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden
Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde
Læs mereVejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10
Kompetencecenter for e-læring Det Nationale Videncenter for e-læring Vejledning til Svejsevisitering Indhold Oprettelse af kursister i testsystemet... 2 Opret Booking... 5 Kursisten tager test... 10 Læreren
Læs mereProjekt 7.4. Rationale tal brøker og decimaltal
ISBN 98806689 Projekter: Kapitel. Projekt.4. Rationale tal brøker decimaltal Projekt.4. Rationale tal brøker decimaltal Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen,,
Læs mereSpor 2. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever på 9 år eller ældre TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne
Læs mereBefolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber
Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige
Læs mereFredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie
Fredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie Den nuværende ejer af Fredensvej 7 hedder Michael Fenger. Det er Charlotte fra nr. 3, der har formidlet kontakten.
Læs mereVinderseminar 2007. Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1. Diskret matematik.
Vinderseminar 2007. Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1 1 Paritet Diskret matematik. I mange matematikopgaver er det en god ide at se på paritet dvs. hvornår en bestemt størrelse er henholdsvis lige
Læs mereSamfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie
Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, ot hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet
Læs mere2 Overskrift Tekst spalte
2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt
Læs mereYouYonder. så husker du det du lærer
YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte
Læs mereLektion 1 Grundliggende regning
Lektion 1 Grundliggende regning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division - brug af regnemaskine... Talsystemets opbygning - afrunding af tal... Store tal og negative tal...
Læs mereI NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.
I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel
Læs mereOptanter for Tyskland
Optanter for Tyskland 90-. Af Knud Larsen. Versaillestraktaten af 8. 6. 99 indeholdt (foruden Reglerne i Art. om automatisk Erhvervelse af dansk Indfødsret som Følge af Bopæl i de sønderjydske Landsdele
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.5.2016 COM(2016) 299 final 2016/0153 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter
Læs mereDe funktioner der er i adresselisten, Filer, Se, Rediger, Tilføj, Find, Slet/fjern, Kilde, Steder, Udstrifter.
Funktioner i Brothers Keeper 7.1 De funktioner der er i adresselisten, Filer, Se, Rediger, Tilføj, Find, Slet/fjern, Kilde, Steder, Udstrifter. Jeg er inde på min oldefar Ole Marinus Jensen side Filer:
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs mereGECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse
GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved
Læs meremtdna og haplogrupper
mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. juni 2018
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. juni 2018 Sag 247/2017 (1. afdeling) Udlændingenævnet (advokat Karsten Hagel-Sørensen) mod A og B (advokat Gunnar Homann, beskikket for begge) I tidligere instanser
Læs mereGuideline. EAN-systemet
Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereTestamenter Folder nr.
Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs merei tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time
ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender lagt sammen resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn efter bagved foran placering kvart fjerdedel lagkage rationale
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereCCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,
Læs mereNo. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen
Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Forældre Børn : nr. 16 Jens Nielsen og nr. 17 Nielssine Christine Jensen : nr. 4 Egon Christensen Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag : Rejnhardt
Læs mereIndhold. Maskinstruktur... 3. Kapitel 1. Assemblersprog...3. 1.1 Indledning...3 1.2 Hop-instruktioner... 7 1.3 Input og output...
Indhold Maskinstruktur... 3 Kapitel 1. Assemblersprog...3 1.1 Indledning...3 1.2 Hop-instruktioner... 7 1.3 Input og output... 9 Kapitel 2. Maskinkode... 13 2.1 Den fysiske maskine... 13 2.2 Assemblerens
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.7.2017 C(2017) 4565 final ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Læs mereSkabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: Dokument: DSF DS 475,
c) 1.2 Side 11 ed Definition af Indvendig foring Det er angivet at der er tale om Etablering af en ny ledning inden i en eksisterende. Det kan være foring med lange sammensvejste rør, stram foring eller
Læs mere6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER
6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til
Læs mereSpilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde
Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der
Læs mereDe 4 regnearter. (aritmetik) Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 42 Ekstra: 5 Point:
Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium De 4 regnearter (aritmetik) Aritmetik: kommer af græsk: arithmetike = regnekunst arithmos = tal Aritmetik er læren om tal og operationer på tal som de 4 regnearter.
Læs mereNo. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereSlægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for efteråret 2016.
Tirsdag den 23. august 2016, Sønderborg Bibliotek, kl. 19.00-ca. 21.00: Slægtsforskere hjælper hinanden: andre Torsdag den 8. september 2016, Sønderborg Bibliotek, kl. 19.00-ca. 21.00: Slægtsforskere andre
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 615 Klager: Pia Lindø Vietoften 25 2950 Vedbæk Indklagede: Odense Staalskibsværft A/S Postboks 176 5100 Odense C Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet
Læs mereDu kan oprette en bruger ved at klikke på Opret bruger enten i topmenuen eller på knappen Opret bruger nederst i brugeroversigten.
Generelt Du kan oprette en bruger ved at klikke på Opret bruger enten i topmenuen eller på knappen Opret bruger nederst i brugeroversigten. Afhængig af indholdet af din Business Online aftale skal du igennem
Læs mereOprids over grundforløbet i matematik
Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere
Læs mereVISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping
Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?
Læs mereDifferential- regning
Differential- regning del f(5) () f f () f ( ) I 5 () 006 Karsten Juul Indhold 6 Kontinuert funktion 7 Monotoniforhold7 8 Lokale ekstrema44 9 Grænseværdi5 Differentialregning del udgave 006 006 Karsten
Læs mereAndreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX
IT -Eksamen Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX [Vælg en dato] Indhold Indledning... 2 Teori... 3 Hvorfor dette design... 4 Produktet... 4 Test og afprøvning... 9 Konklusion... 10 Indledning
Læs mere