Murersektionens generalforsamling den 3. april 2008

Transkript

1 Murersektionens generalforsamling den 3. april 2008 År 2007 blev året, hvor byggeaktiviteten slog alle rekorder. Beskæftigelsen nåede op på hele personer, og med 216 mia. kr. har produktionsværdien aldrig været højere. Nybyggeriet gav beskæftigelse til mere end mænd/kvinder, og beskæftigelsen på renoveringsområdet lå i 2007 højere end i 2000, hvor udbedringer af stormskaderne løftede aktiviteterne markant. Boligejernes næsten umættelige trang til ombygninger og moderniseringer trak moderniseringsaktiviteten op på et højt niveau, mens byggerierne af mange boliger og erhvervskontorer gav nybyggeriet et løft. Sammen med en høj anlægsaktivitet betød det, at 2007 blev et rekordår, selv om nybyggeriet har sat hastigheden ned fra 130 km i timen til 110 km i timen. Der er udsigt til faldende aktivitet i bygge- og anlægssektoren i de kommende år, og tilbagegangen er bredt funderet. Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen i 2009 er faldet til , en nedgang på personer. Selvom tilbagegangen ser kraftig ud, er beskæftigelsesniveauet i 2008 højere end i Den igangværende afmatning vil kunne mærkes i de virksomheder, som har indstillet deres kapacitet til de senere års meget høje aktivitetsniveau. Aktiviteten vil i de kommende år stadig befinde sig på et højt niveau, hvis man sammenligner med tidligere år i byggeriet. Administrerende direktør i Dansk Byggeri: Som I alle sikkert er bekendt, fratrådte vores mangeårige administrerende direktør Jens Klarskov sin stilling den 7. februar. Det kom som en stor overraskelse for mange. Personligt har jeg kendt Jens Klarskov gennem 14 år, og han har gennem alle årene været en fantastisk og dynamisk leder, som forstod at markere sig på en positiv og afsmittende måde. Jeg er ikke i tvivl om, at formandskabet og direktionen i Dansk Byggeri nok skal finde en velegnet afløser som administrerende direktør. Vi i murersektionen vil naturligvis bakke den nye direktør op, give ham den støtte, som er nødvendig, så han meget hurtigt kan finde sine egne ben at stå på i en organisation som Dansk Byggeri. Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond: I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i februar måned 2007 blev parterne enige om at etablere Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond startede opkrævningen af bidrag med virkning fra 1. januar Bidraget er på 260,00 kr. om året pr. medarbejder svarende til 16,5 øre pr. arbejdstime og fra 1. januar ,00 kr. pr. år svarende til 33 øre pr. arbejdstime. Der er på nuværende tidspunkt underskrevet aftale om administrationen af fonden med PensionDanmark A/S (Administration & Service A/S), ligesom der er underskrevet vedtægter for fonden. Fonden er etableret af Dansk Byggeri, 3F, TIB, BJMF, Dansk Metal, Blik- og Rør samt Dansk Elforbund. Både lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden har udpeget medlemmer til fondens bestyrelse, men det første bestyrelsesmøde har endnu ikke været holdt. Dansk Byggeri har udpeget Louise Pihl, Povl Christensen, Børge Elgaard og undertegnede til bestyrelsen. Det forventes, at PensionDanmark også skal stå for udbetaling af midler fra fonden.

2 Det er tanken, at hovedparten af midlerne skal udbetales som posefyld i forbindelse med medarbejderes deltagelse i kurser, og der planlægges i den forbindelse et meget enkelt udbetalingssystem, der bygger på delvis selvbetjening fra virksomhederne. Der er mellem organisationerne enighed om, at de kurser, der skal kunne udløse tilskud fra fonden (hovedsalig AMU-kurser), vil blive nøje beskrevet, så virksomhederne på forhånd kan være klar over, hvilke kurser der kan udløse løntilskud. Der er endvidere mellem organisationerne enighed om, at der kan søges tilskud til andre kurser eller uddannelsesaktiviteter, som ikke er omfattet af ovennævnte. Der er endvidere enighed om, at dette skal administreres af Byggeriets Uddannelser, så virksomheder ved ansøgning om tilskud kun skal rette henvendelse et sted, uanset om kursusaktiviteterne omfatter flere faggrupper. Byggeriets Uddannelser skal endvidere være behjælpelig med rådgivning til virksomhederne i uddannelsesmæssige spørgsmål samt være ansvarlige for, at de tilstrækkelige kursusudbud eksisterer. Første opkrævning til fonden sendes ud medio april måned dækkende 1. kvartal 2008, og herefter udsendes opkrævning kvartalsvis. Det overvejes, hvorvidt det senere skal ændres til halvårlige opkrævninger af hensyn til administrationsomkostningerne. Der kan tidligst ske udbetaling fra fonden med virkning fra 1. oktober Byggeriets fremtid viser, at der skal arbejdes for øget produktivitet, færre fejl, bedre arbejdsmiljø, m.m. Der er derfor behov for øget fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, så de bliver klædt på til fremtidens udfordringer, og samtidig kan det være med til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Klima og energi: Dette område, er jeg overbevist om, vil komme til at fylde mere i vores hverdag. Det er de spor, som hele klima- og energiproblematikken vil sætte i byggeriet. Og når jeg siger, at det vil få betydning for os, er der to forklaringer. For det første er klimadagsordenen tordnet frem i det forløbne halve år og fylder mere og mere - både på det politiske og økonomiske niveau og i befolkningens bevidsthed. For det andet er det blevet mere og mere klart, at den voldsomme aktivitet på nybygningsområdet er ved at klinge af - hvilket betyder, at vi skal til at interessere os for andre og nye markedsområder. Der er ingen tvivl om, at der er store potentialer og energibesparelser i bygningsstanden. Ældre huse har et energiforbrug, der er mange gange større end nye huse. Samtidig står det efterhånden klart, at vi vil skulle bygge nye huse, som næsten ingen energi bruger. Der er heller ingen tvivl om, at energibesparelser i bygninger er en af de billigste og mest effektive metoder til at nedbringe CO2-udslippet på. Alligevel kan vi konstatere, at energieffektivisering af bygninger ikke fylder voldsomt meget i vores ordrebøger - ligesom nybyggeriet langt fra er så energieffektivt, som det kunne være. F.eks. blev der sidste år installeret nye køkkener og badeværelser i den bestående bygningsbestand, mens der kun blev udskiftet vinduer eller udført efterisolering i bygninger. Selvom der er mange grunde til, at energieffektiviseringer ikke fylder mere end de gør, er der især én forklaring, som overskygger alle andre. Det er den kendsgerning at flertallet af bygningsejere savner det fornødne grundlag for at kunne træffe de rigtige beslutninger. 2 af 12

3 For det første er der forbløffende mange ejere, der ikke ved, hvad de bruger af energi og slet ikke hvordan forbruget fordeler sig mellem f.eks. rumopvarmning, belysning, hårde hvidevarer osv. For det andet er det de færreste ejere, der ved, om de bruger meget eller lidt energi i forhold til tilsvarende bygninger eller i forhold til andre bygningsbrugere. For det tredje er de enkelte bygningsejere af gode grunde i tvivl om, hvilken løsning der er den rigtige. Hvor får man mest besparelse for pengene? Er det isolering af klimaskærmen, udskiftning af oliefyr, installation af en varmepumpe, udskiftning af vinduer, et solcelleanlæg på taget - eller en kombination af forskellige indgreb, som ville være den optimale løsning? Det er næsten ligeså vanskeligt for den enkelte husejer at vælge den rigtige beslutning, som det er for politikkerne at beslutte, om der skal satses på en bedre afregning til vindmølleejere, bedre rensningsanlæg på de kulfyrede kraft-/varmeanlæg, øget brug af biobrændsel - eller tilskud til energieffektivisering hos bestemte kategorier af bygningsbrugere. Vi skal bruge de offentlige bygningsejere som eksempel på, hvor vanskeligt det er at komme i gang. Selvom staten og kommunerne, der bør anses for at være nogenlunde professionelle bygningsforvaltere, og som tilsammen ejer ca. 1/12 del af den samlede bygningsbestand i Danmark, er udset til at gå forrest i indsatsen for at energieffektivisere bygninger, er der sket meget lidt. De færreste offentlige institutioner ved, hvad de bruger af energi, og hvilken energimæssig tilstand deres bygning befinder sig i. Og de har også kun sjældent et klart blik for, hvor det vil være fornuftigt at sætte ind, hvad det vil koste, og hvordan indgrebet skal finansieres. Udenlandsk arbejdskraft: Udenlandsk arbejdskraft er blevet en naturlig del af det danske arbejdsmarked. Dansk Byggeri arbejder derfor ikke så meget på at skaffe den fornødne arbejdskraft, men mere på at få de nuværende tilpasset de nye realiteter. De nuværende skatteregler for udenlandske ansatte volder store problemer for vore medlemsvirksomheder, og vi arbejder på at få overbevist politikkerne om, at der skal nye skatteregler på området. Derudover volder de nuværende skatteregler for arbejdsudleje store problemer, idet SKAT har en anden opfattelse af, hvornår der er indgået en entreprisekontrakt, end branchen normalt har, og derfor bliver mange medlemsvirksomheder mødt med store skatteregninger for arbejdsudleje, når de tror, de har indgået en entreprisekontrakt med en udenlandsk partner. Dansk Byggeri arbejder ligeledes på at informere vore udenlandske medlemsvirksomheder bedre. Det har knebet med forståelsen af det danske system, og af naturlige årsager har der været et kommunikationsproblem. Disse arbejdsområder er Søren Lange Nielsen ansvarlig for, og han modtager gerne meldinger, hvis der er forhold omkring ansættelse af udenlandsk arbejdskraft eller samarbejde med udenlandske partnere, der volder problemer. Det Digitale Byggeri: Dansk Byggeri har i samarbejde med en række af byggeerhvervets øvrige organisationer i implementeringsnetværket også i 2007 haft fokus på den fortsatte implementering af Det Digitale Byggeri. Netværket har til alle aktører forestået udvikling af lærings- og uddannelsestilbud, der fra foråret 2007 udbydes landsdækkende via uddannelses- og videninstitutioner. 3 af 12

4 Udbredelse af Det Digitale Byggeri har en anden karakter end oprindeligt forventet. De statslige bygherrer har udbudt forholdsvis få byggerier efter principperne under Det Digitale Byggeri, mens andre bygherrer og aktører i øvrigt anvender delelementer af de digitale værktøjer i større grad. Der forventes en større udbredelse af Det Digitale Byggeri i de kommende år som følge af, at kravene om anvendelse af digitale værktøjer i byggeprocessen fra 1. januar 2008 ligeledes skal stilles af de statslige bygherrer, når der er tale om renoverings- om- og tilbygningsopgaver. Det har hidtil alene været nybyggeri, der har været omfattet. Der ventes endvidere en større udbredelse som følge af, at flere aktører i øvrigt udmønter gevinster ved anvendelse af en digital byggeproces. Dansk Byggeri lægger stor vægt på og arbejder med, at informationer skabt i IT-værktøjerne under Det Digitale Byggeri i de tidligere faser af byggeprocessen nemt og effektivt kan videreføres til tilbuds- og udførelsesfasen. Formålet er, at tilbudsgivning samt produktionsplanlægning og -styring kan optimeres og dermed medvirke til en bedre indtjening for de udførende virksomheder. Elektronisk fakturering til offentlige myndigheder: Som opfølgning på analysen udarbejdet af Dansk Byggeri sommeren 2007, der viser, at offentlige myndigheder ikke betaler fremsendte fakturaer til tiden, er der, for at følge udviklingen her i det tidlige forår blevet udarbejdet en ny analyse. Analysen fra sommeren 2007 viste bl.a., at ca. 70 % af Dansk Byggeris medlemmer oplever, at offentlige myndigheder ikke betaler til tiden. Den nye analyse viser, at ca. 75 % nu oplever dette. Der er desværre på den baggrund så meget desto mere behov for lokalt at komme i en konstruktiv dialog med den enkelte offentlige myndighed. Der har i mellemtiden været sat fokus på området bl.a. med henvendelser til Finansministeriet og - i samarbejde med Dansk Erhverv - til Kommunernes Landsforening samt i pressen. Målet har været, at kommuner og øvrige offentlige myndigheder gennemgik interne forretningsgange og procedure, der kan tilsikre rettidig betaling. Dansk Byggeri har i foråret 2008 intensiveret aktiviteterne særligt i lokalområderne. Det sker med en pakke, der indeholder vejledningsmateriale, brevskabeloner, pressemateriale mv. med henblik på, at områdebestyrelserne/sekretariatet kan følge op i forhold til de lokale offentlige myndigheder. Der er endvidere blevet indført et Dansk Byggeri internt meldesystem, hvor virksomhederne - anonymt i forhold til myndighederne - kan give oplysninger om offentlige myndigheder, der anses som dårlige betalere. Dette med henblik på at områdebestyrelsen kan rette henvendelse til myndighed og få en dialog om mulige løsningsmodeller. Der må kraftigt opfordres til at anvende dette system. Uden konkrete sager er det ikke muligt at komme videre i processen med at gøre offentlige myndigheder til gode betalere. eindkomst: Regeringen har med virkning fra 1. januar 2008 iværksat eindkomstsystemet med det formål at etablere et grundlag for regelforenklinger og mere effektiv offentlig administration. Dansk Byggeri har gentagne gange i efteråret 2007 påpeget, at indførelsen burde udsættes et år med henblik på at sikre, at alle elementer såvel teknisk som organisatorisk var gennemprøvet både i virksomhederne, hos lønsystemudbydere samt hos Skat og øvrige involverede offentlige myndigheder. 4 af 12

5 En analyse gennemført blandt Dansk Byggeris medlemmer i februar 2007 viser, at 56% har oplevet, at indførelsen af eindkomst har været problemfyldt. Opstartperioden for eindkomst har på den baggrund været og er stadig meget belastende for virksomhedernes lønbogholderi og forholdet til medarbejderen i forbindelse med forkerte eller manglende lønudbetalinger. Dansk Byggeri og DA - på arbejdsgiverfællesskabets vegne - har kontinuerligt haft intens kontakt til Skat med henblik på at sikre, at Skat med den højeste prioritet arbejder på at rette fejl og mangler samt sikre nødvendig kapacitet i systemet. Skat optræder desværre uhørt arrogant i denne sag og har ved flere lejligheder givet virksomhederne skylden for de kaotiske forhold. Det finder Dansk Byggeri helt utilstedeligt og har reageret kraftigt overfor dette. Der er i øjeblikket en intensiv dialog mellem Skat og arbejdsgiverfællesskabet med henblik på at rette alle fejl og mangler, så uhensigtsmæssigheder kan afhjælpes hurtigst muligt. Ny forældelseslov: Den 1. januar 2008 trådte der en ny forældelseslov i kraft, som har betydning for forældelse af ansvaret for mangler ved arbejde og leverancer. Efter den nye forældelseslov forældes mangelansvaret således: Hvor intet er aftalt, gælder der et 10 årigt ansvar for skjulte mangler og et 3 årigt ansvar for synlige mangler Hvor AB 92 er aftalt i leveranceaftalen, eller der er aftalt salg, og leveringsbetingelser, hvor der er fastlagt 5 års ansvar, gælder der et 5 årigt ansvar. I aftaler med en forbruger, kan der dog ikke aftales en kortere ansvarsperiode end 10 år for skjulte mangler. Ny obligatorisk byggeskadeforsikring: Den 1. april trådte en ny obligatorisk byggeskadeforsikring i kraft. Det betyder, at private bygherrer i en række tilfælde ved opførelse af nybyggeri til helårsbeboelse skal tegne byggeskadeforsikring i henhold til lov om obligatorisk byggeskadeforsikring. Pligten til at tegne forsikringen påhviler dog entreprenøren, når: Entreprenøren direkte med en forbruger indgår en hoved- eller totalentreprise om nybyggeri af en helårsbolig til brug for forbrugeren. Entreprenøren i eget regi opfører huse eller lejligheder og sælger eller udlejer disse til forbrugere til helårsbeboelse. Forsikringen skal tegnes for 10 år og dække væsentlige byggeskader. Der er altså ikke sammenfald mellem forsikringens dækningsområde, og det ansvar entreprenøren kan ifalde for mangler. Forsikringsselskabet skal gennemføre et 1 og 5 års eftersyn, som entreprenøren hverken har ret eller pligt til at deltage i. Ved konstatering af en dækningsberettiget skade kan bygningsejeren vælge at reklamere til entreprenøren eller anmelde skaden til forsikringsselskabet. I sidstnævnte situation kan forsikringsselskabet vælge enten at lade skaden udbedre eller betale erstatning direkte til bygningsejeren. Herefter kan forsikringsselskabet gøre regres mod entreprenøren. 5 af 12

6 Der foreligger endnu ikke oplysninger fra forsikringsbranchen om prisen på forsikringen, så det er således ikke muligt pt. at prissætte udgiften til forsikringen ved tilbudsudregning. Og det kan ifølge loven heller ikke med bindende virkning aftales, at forbrugeren betaler præmien, men den lægges jo oven i prisen, så forbrugeren betaler under alle omstændigheder. Dansk Byggeri har gjort Erhvers- og økonomiministeren opmærksom på dette og opfordret til en udsættelse af ikrafttrædelsen, men foreløbig forgæves. Vi har også været fremme i pressen i denne sag, hvor det sidste ord forhåbentlig ikke er sagt. Gulpladebiler: Regeringen har lyttet til Dansk Byggeris krav om at ændre reglerne for gulpladebiler, og der er netop nu kommet et lovforslag, som lever op til vores krav på en række områder. Reglerne er blevet mere simple og fleksible, hvilket var to af vores hovedkrav. Lovforslaget forventes at komme om et par dage. Ny byggesagsbehandling: Dansk Byggeri har deltaget i forhandlingerne med Erhvervs- og Byggestyrelsen om ændring af byggeloven, så sagsbehandlingstiderne og de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med indhentning af byggetilladelser kan nedbringes. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet et forslag til lovændring, der indebærer, at kommunerne ikke skal foretage sagsbehandling af tekniske forhold for at udstede en byggetilladelse til mindre byggerier med begrænset kompleksitet. Dansk Byggeri har udarbejdet en række forslag til yderligere modernisering af byggesagsbehandlingen. Nyt Bygningsreglement: Et nyt bygningsreglement (BRO) trådte i kraft den 1. februar 2008 med en overgangsperiode på et halvt år. De væsentligste ændringer i det nye bygningsreglement er: De to hidtidige reglementer (BR95 og BR-S) er sammenskrevet til et reglement. Reglementet med tilhørende vejledningstekst suppleres med en SBI- anvisning. Flere bestemmelser ændres fra beskrivende krav til funktionskrav. Bebyggelsesprocenten er hævet Lydkrav bringes i overensstemmelse med gældende viden og på niveau med kravene i Norge og Sverige. Lavenergiklasserne er suppleret med energirammer for erhvervsbyggeri i klasse 1 og 2. Byggeriets Ankenævn I 2007 indkom der i alt 677 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det svarer til en stigning på 5% i forhold til året før. Sagerne er indkommet jævnt over hele året. Sagerne fordeler sig desuden indenfor de enkelte faggrupper som tidligere år. Hvert af de fem nævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder har afholdt 11 møder jævnt fordelt over året. Nævnene afgjorde i alt 623 sager. Klagerne fordeler sig inden for de forskellige fag som tidligere år, og der er heller ikke afvigelser med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud i forhold til tidligere år. 6 af 12

7 Murersektionen. Murersektionen har i dag 2056 medlemsvirksomheder, hvilket er 2 færre end sidste år på samme tid. Langt den overvejende del af udmeldte virksomheder skyldes virksomhedsophør og konkurser. I Dansk Byggeri har vi i dag ca medlemsvirksomheder. Murersektionen har 6 udvalg med hver sin formand, som har til opgave at arbejde med de mest vigtige områder: Overenskomst- og priskurantudvalg, Uddannelses- og kursusudvalg, Miljøudvalg, Teknisk udvalg, IT-udvalg og Byg på erfaringerudvalget. Murersektionens bestyrelse vil på et seminar den 29. april gennemgå de 6 udvalgs målsætninger og få dem justeret og tilpasset, så udvalgene har nogle konkrete punkter, der skal sættes fokus på de næste par år. Ligeledes vil murersektionen på seminaret diskutere bestyrelsessammensætningen de næste par år. Allerede ved næste generalforsamling i murersektionen vil der skulle ske ændringer. Overenskomst- og priskurantudvalget: Overenskomstudvalget har siden sidste års generalforsamling beskæftiget sig med arbejdet omkring protokollaterne, som blev aftalt ved overenskomstens gennemførelse. Protokollat om murerpriskuranterne - her har været arbejdet med en opdatering/revidering af murerpriskuranten, som for nærværende er ved at blive optrykt med nye priser den 1. marts Protokollat om arbejdsmiljøuddannelse - her arbejdes med at kortligge hvilke kurser/uddannelser, som skal ind i elevuddannelsen, så eleverne har de relevante arbejdsmiljøkurser, når de er udlært. Protokollat om Landsdækkende fliseafsnit - her var der ved overenskomstforhandlingerne enighed om, at et forenklet landsdækkende fliseafsnit skulle sættes i kraft 1. juli 2007, men det kunne der ikke opnås enighed om, da 3F ikke ville være med til, at de skulle skrive positionsnumre på regnskaberne. Udvalget har været inde over den nye trindelte uddannelse til flisemontør med hensyn til fastlæggelse af lønsatser. Udvalget har arbejdet med en sammenligning på tværs af overenskomsterne på murer-, tømrerog bygge- og anlægsområdet. Dette for at få dem revideret ved næste overenskomstforhandlinger i 2010, så de kan blive så ens som muligt. Dette arbejde pågår stadig. I forbindelse med den nye branchevejledning for opmuringsarbejde har udvalget haft møder med 3F om priser på stilladsarbejde (1 m løft). Der er på nuværende tidspunkt enighed om, hvilke priser der skal være gældende, og der er udarbejdet nogle beregninger, som siger, at stilladsarbejdet vil stige med ca %, hvorimod priser for oppasningsarbejdet er der meget stor uenighed om, så her fortsætter forhandlingerne nogen tid endnu. Uddannelses- og kursusudvalget: Formanden for dette udvalg Morten Bo Petersen, som ligeledes er nyvalgt formand for det faglige fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkatørfaget, vil efter min beretning orientere lidt mere om, hvad der sker på uddannelsesområdet. 7 af 12

8 Miljøudvalget: Den nye branchevejledning om opmuringsarbejde er nu færdiggjort. Der arbejdes pt. med nye og lettere traller til stilladserne og færdiggørelsen med den nye stenvogn Miljøudvalget vil tage kontakt til KT93 for en videre drøftelse af rapporten fra ovn til mur, som er udarbejdet af Teknologisk Institut med henblik på arbejdsmiljøforbedringen inden for murerfaget. Teknisk udvalg: Udvalget arbejder med en svendebaseret udgave af tolerancehåndbogen, problematikker omkring slagregn, afsyring af murværk, kvalitetssikring egne arbejder for murervirksomheder og erfaringer med murværk. IT-Udvalget: IT-udvalget arbejder løbende på at revidere og tilrettelægge murersektionens hjemmeside. Hvis I har gode ideer til emner, som bør være en del af hjemmesiden, så vil vi gerne have disse tilkendegivelser, så vi hele tiden kan have en ajourført hjemmeside. Byg på erfaringerudvalget: Udvalget har Palle Raun fra Odense som formand og Hardy Kâehne som sekretær. Formålet med udvalget er, at murersektionen ønsker at samle gamle håndværkstraditioner, opskrifter mv., som vi kan sammenskrive i en håndbog. Her efterlyser jeg rigtig meget materiale fra jer. Ligger I inde med en gammel viden/opskrift, som har med vores fag at gøre, og I vil videregive den til udvalget, så kontakt Hardy Käehne. Uddannelsesområdet: I 2007 blev der vedtaget en ny erhvervsuddannelseslov. En række af Dansk Byggeris mærkesager er med i den nye lovgivning. Det drejer sig om muligheden for holdopdeling på grundforløbet, kompetenceafklaring af alle elever i løbet af de første 14 dage på skolen og trin på de uddannelser, hvor de faglige udvalg ønsker det. I forbindelse med revisionen af bekendtgørelsen har murerfaget indført et trin til flisemontør på 2 år og 5-11 måneder, og i struktørfaget et trin til kloakrørlægger på 1 år og 6 måneder til 2 år. Spørgsmålet om undervisningstiden på erhvervsuddannelserne har fyldt meget i Undervisningsminister Bertel Haarder har med baggrund i en henvendelse fra Dansk Bygger officielt bekræftet, at erhvervsskolerne skal tilbyde alle lærlinge en arbejdsuge på 37 timer. Dansk Byggeri har efterfølgende klædt sine repræsentanter på erhvervsskolerne på til at tage en konkret og konstruktiv dialog med skolerne om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så lærlingene får en arbejdsuge på 37 timer og bliver fagligt udfordret. Det er efter min mening vigtigt, at det bliver fulgt op af vores lokale uddannelsesudvalg, og at de bliver bakket op fra Dansk Byggeris side, hvis de møder en anden indstilling fra erhvervsskolerne. I løbet af de første 11 måneder i 2007 kom 545 lærlinge med indvandrebaggrund i lære i byggeriet. Det er knap 10% flere end i Den markante vækst i antallet af lærlinge med indvandrebaggrund skyldes formentlig dels den kampagne, som Dansk Byggeri sidste vinter gennemførte sammen med Integrationsministeriet og dels projektet fra 2. generationsindvandrer til 1. generationshåndværker, som Dansk Byggeri med god succes kører på Københavns teknisk Skole. Med udgangen af 2007 er 6,8% af de beskæftigede murere indvandrere eller efterkommere, mens det på struktørområdet er 2,4%. 8 af 12

9 Antallet af uddannelsesaftaler er fra 2006 til 2007 faldet med 4,2% for byggeerhvervet, og i dag er 30% af samtlige lærlinge inden for erhvervsuddannelserne i lære i byggeerhvervet, hvilket stadig må siges at være rigtig flot, når antallet af beskæftigede i byggeriet kun udgør 8% af de beskæftigede i Danmark. Faldet på murer- og struktøruddannelserne fra 2006 til 2007 har været følgende: Murer -12,7% Anlægsstruktør - 2,8% Bygningsstruktør -14,3% Igangværende uddannelsesaftaler fra har været følgende: Murerområdet 5,5% fra 2614 til 2757 lærlinge Anlægsstruktør 3,7% fra 460 til 477 lærlinge Bygningsstruktør 5,0% fra 240 til 252 lærlinge Der er på: Murerområdet indgået 49 mesterlæreaftaler i 2007 Struktørområdet indgået 10 mesterlæreaftaler i 2007 Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg, der består af medlemmer fra Bygningsentreprenørsektionen, Kloaksektionen, Vejbygningssektionen og Murersektionen, har sammen med 3F igangsat en kampagne, som mange af Jer nok har set med det formål at gøre struktørnavnet kendt blandt de unge, forældre og skolevejledere. Arbejdsmandsuddannelsen er nu blevet en del af overenskomsten. Selve aftalen er godkendt af dansk Byggeris bestyrelse og mangler blot den endelige underskrift. Murerfaget fik en rigtig flot repræsentation ved sidste års VM i Japan, idet Esben Kirk Therkildsen vandt bronze. Der var i alt 24 deltagende lande. Esben fik 532 point. Han skulle have 540 point for at vinde gulv og 534 for at få en sølvmedalje. ERFA Grupper: Der er i murersektionen blevet etableret 3 ERFA grupper: ERFA gruppe indenfor facadepuds ERFA gruppe indenfor flise- og klinkearbejder ERFA gruppe bestående af yngre ledere som drejer sig om virksomhedsledelse. MURO: Murersektionen er en 1/3 del af MURO. De øvrige 2/3 dele er KT 93 og 3F. Det lader til, at interessen for murværk og den murede overflade er stærk stigende blandt arkitektstuderende. Derfor fortsætter samarbejdet mellem Kunstakademiets Arkitektskole og Murerfagskolen i Glostrup. 30 af dette års arkitektstuderende har her i marts stiftet bekendtskab med murerfaget ved et kursus på murerfagskolen. Arkitekt Mette Jerl Jensen har fået godkendt en ph.d. erhvervsforskerprojekt. Projektet skal undersøge den potentielle udvikling i murværk og gennemtænke murværk i forhold til moderne byggeskik og arkitektur. 9 af 12

10 Projektet støttes af Københavns Murerlaug, og MURO deltager med at koordinere resultaterne af forskningen med murerfagets andre udviklende tiltag. Egernsund Tegl bygger nyt domicil ved Aabenraa. MURO har deltaget som rådgiver og meddommer ved den forinden afholdte arkitektkonkurrence. Murerfaget i bevægelse, som jeg også omtalte i sidste års formandsberetning, er nu på vej ind i en ny fase og vil i fremtiden fokusere mere tværfagligt. Man kan følge med i udviklingen på Samarbejdet mellem MURO og Danmarks Designskole fortsætter, og en produktion af nye store teglfliser forventes snart igangsat. MURO og Forlaget Tegl udgiver nyhedsbrevene: Viden om Byggeri, MurerNyt og MURO informerer. Med lanceringen af den elektroniske udgave af Viden om Byggeri bliver der implementeret et nyt design for hjemmesiden Det første nummer af Tegl i 2008 er netop udkommet og denne gang med flere debatterende artikler. En vinkel, forlaget overvejer at fortsætte med. MURO og forlaget er også påbegyndt at påtage sig kampagne- og reklameopgaver. I den kategori er blandt andet de to aviser, som omhandlede World Skills. Også udformningen og korrekturarbejde i forbindelse af udarbejdelse af svendeprøverne er en vigtig indsats fra MURO. Tegl 37 og 38, der beskriver og rådgiver om murerarbejdets udførelse og udfaldskrav til den færdige murede overflade, forventes at udkomme til efteråret. Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljø skal tages alvorligt og er et område, som vi skal arbejde dybt seriøst med. Jeg vil sammenligne det med kvalitetssikringen af vores byggerier. Det kræver planlægning, gennemførelse, rapportering og efteruddannelse af medarbejdere. Men udviklingen i arbejdsmiljøet i vores branche går desværre den forkerte vej, og det på trods af, at virksomhederne har større og større fokus på arbejdsmiljøet. Den udvikling SKAL vi have vendt, og den holdning står vi i murersektionen ikke alene med. Vi har med tilfredshed konstateret, at bestyrelsen i Dansk Byggeri har oprettet et arbejdsmiljøudvalg, hvor murersektionen er repræsenteret ved næstformanden Bo Michelsen. Udvalget har nu udarbejdet Dansk Byggeris arbejdsmiljøpolitiske grundlag, som Dansk Byggeris bestyrelse netop har godkendt i går. Grundlaget bygger på visionen At bygge uden at skade mennesker og indeholder en række fokusområder, som Dansk Byggeri vil arbejde for med henblik på at opfylde visionen. Alle fokusområderne er naturligvis væsentlige, men jeg vil alligevel fremhæve et par af de tungeste: Vi vil ikke acceptere arbejdsulykker Vi vil have bedre byggepladsplanlægning. 10 af 12

11 De alt for mange arbejdsulykker er - ud over at være en belastning for de skadelidte, deres familier, virksomhederne, branchen og samfundet - med til at fastholde politikernes fokus på branchen med deraf følgende politiske stramninger - senest beskæftigelsesministerens nye handlingsplan med bl.a. højere bøder til virksomhederne. Der påhviler os alle en stor opgave i at få antallet af arbejdsulykker bragt væsentligt ned. Bedre byggepladsplanlægning indebærer bl.a., at bygherrer og de projekterende bringes til at leve op til de forpligtigelser, de har efter lovgivningen. Når det sker, vil det være meget lettere for os at leve op til vores forpligtelser og derved også at minimere antallet af ulykker. Der er som opfølgning på bygge- og anlægsbranchens handleplan ny lovgivning på vej, der vil indebære stramninger på området. Erfaringsmæssigt tager det nok nogen tid, inden det kommer til at virke i praksis, men det er afgjort et skridt i den rigtige retning. Et punkt der er meget fokus på, er nedslidning, og som vi i på murerområdet har arbejdet meget med gennem de seneste år, udarbejdelsen af branchevejledningen om opmuringsarbejde. Den er netop udsendt til alle medlemmer i murersektionen, og vi skal nu alle sammen indføre den nye opmuringspraksis med 1 meter løft af stilladset. I forbindelse med opmuring skal det så vidt muligt undgås, at opmuring udføres over skulderhøjde og under knæhøjde. Denne belastning kan undgås, når stilladshøjden er 1 meter ved en murhøjde på 2,5 meter. Ved en murhøjde på under 2,5 meter (totalhøjde 2,8 meter inkl. sokkel), kan der anvendes rulle- /bukkestilladser uden forlænger. Vi skal anvende skamler til stenhovederne og have fat i den nye stenkærre, der kan løfte stenhovederne op på skamlerne. Denne metode trådte principielt i kraft den 1. marts i år, og det er med stor tilfredshed, at vi nu endelig og efter flere møder med KT 93 har fået dem til at imødekomme vores ønske om levering af 80 stenhoveder. KT 93 har givet os håndslag på, at vi senest den 1. januar 2009 kan få dem leveret med 80 sten. Jeg er ikke i tvivl om, at enkelte teglværker meget hurtigt vil ændre deres pakkemaskiner til kun at pakke med 80 sten. I de situationer, hvor der skal anvendes 80 stens hoveder, må vi fastholde overfor leverandørerne, at der skal leveres med 80 sten, for på den måde at få teglværkerne til at ændre deres pakkemetoder hurtigt muligt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har vi aftalt med 3F, at vi i den mellemliggende periode manuelt flytter de overskydende sten til en tom palle på stilladserne. Tilbage står et andet meget væsentligt punkt nemlig manuel håndtering af træpallerne. Det er indtil nu ikke lykkes at få fremstillet en tralleløfter, og der er ikke udsigt til, at dette kan lade sig gøre i nær fremtid. Til gengæld findes der nu en aluminiunstralle på markedet, som kun vejer det halve af en tør trætralle, og jeg vil gerne anbefale, at man så hurtigt som muligt udskifter trætrallerne med disse nye aluminiumstraller, for på den måde at være med til et bedre arbejdsmiljø og undgå nedslidning af vores medarbejdere. Der vil i pauserne og senere på dagen være mulighed for at afprøve den nye stenvogn og få demonstreret de nye aluminiumstraller. Dansk Byggeris Uddannelsesudvalg har foreslået bestyrelsen, at der oprettes en arbejdsmiljøpris, som kan uddeles på samme måde som Dansk Byggeris uddannelsespris en gang om året ved repræsentantskabsmødet i maj måned. 11 af 12

12 Formålet med denne pris skulle være at få virksomhederne til at sætte mere fokus på arbejdsmiljøet, og at Dansk Byggeri signalerer, at vi vil noget med arbejdsmiljøet. Til sidst: Her til sidst vil gerne sige tak til alle Jer, som repræsenterer murersektionen i råd, nævn og udvalg, for det store stykke arbejde, som I bidrager med. En stor tak til en aktiv og velfungerende bestyrelse for et rigtig godt samarbejde. En stor tak til alle medarbejderne i Dansk Byggeri for det arbejde, I udfører for murersektionen, som vi i bestyrelsen sætter stor pris på. Og hermed overlader jeg min beretning til repræsentantskabet. Tak Hans-Ulrik Jensen 3. april af 12