Murersektionens generalforsamling den 3. april 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Murersektionens generalforsamling den 3. april 2008"

Transkript

1 Murersektionens generalforsamling den 3. april 2008 År 2007 blev året, hvor byggeaktiviteten slog alle rekorder. Beskæftigelsen nåede op på hele personer, og med 216 mia. kr. har produktionsværdien aldrig været højere. Nybyggeriet gav beskæftigelse til mere end mænd/kvinder, og beskæftigelsen på renoveringsområdet lå i 2007 højere end i 2000, hvor udbedringer af stormskaderne løftede aktiviteterne markant. Boligejernes næsten umættelige trang til ombygninger og moderniseringer trak moderniseringsaktiviteten op på et højt niveau, mens byggerierne af mange boliger og erhvervskontorer gav nybyggeriet et løft. Sammen med en høj anlægsaktivitet betød det, at 2007 blev et rekordår, selv om nybyggeriet har sat hastigheden ned fra 130 km i timen til 110 km i timen. Der er udsigt til faldende aktivitet i bygge- og anlægssektoren i de kommende år, og tilbagegangen er bredt funderet. Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen i 2009 er faldet til , en nedgang på personer. Selvom tilbagegangen ser kraftig ud, er beskæftigelsesniveauet i 2008 højere end i Den igangværende afmatning vil kunne mærkes i de virksomheder, som har indstillet deres kapacitet til de senere års meget høje aktivitetsniveau. Aktiviteten vil i de kommende år stadig befinde sig på et højt niveau, hvis man sammenligner med tidligere år i byggeriet. Administrerende direktør i Dansk Byggeri: Som I alle sikkert er bekendt, fratrådte vores mangeårige administrerende direktør Jens Klarskov sin stilling den 7. februar. Det kom som en stor overraskelse for mange. Personligt har jeg kendt Jens Klarskov gennem 14 år, og han har gennem alle årene været en fantastisk og dynamisk leder, som forstod at markere sig på en positiv og afsmittende måde. Jeg er ikke i tvivl om, at formandskabet og direktionen i Dansk Byggeri nok skal finde en velegnet afløser som administrerende direktør. Vi i murersektionen vil naturligvis bakke den nye direktør op, give ham den støtte, som er nødvendig, så han meget hurtigt kan finde sine egne ben at stå på i en organisation som Dansk Byggeri. Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond: I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i februar måned 2007 blev parterne enige om at etablere Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond startede opkrævningen af bidrag med virkning fra 1. januar Bidraget er på 260,00 kr. om året pr. medarbejder svarende til 16,5 øre pr. arbejdstime og fra 1. januar ,00 kr. pr. år svarende til 33 øre pr. arbejdstime. Der er på nuværende tidspunkt underskrevet aftale om administrationen af fonden med PensionDanmark A/S (Administration & Service A/S), ligesom der er underskrevet vedtægter for fonden. Fonden er etableret af Dansk Byggeri, 3F, TIB, BJMF, Dansk Metal, Blik- og Rør samt Dansk Elforbund. Både lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden har udpeget medlemmer til fondens bestyrelse, men det første bestyrelsesmøde har endnu ikke været holdt. Dansk Byggeri har udpeget Louise Pihl, Povl Christensen, Børge Elgaard og undertegnede til bestyrelsen. Det forventes, at PensionDanmark også skal stå for udbetaling af midler fra fonden.

2 Det er tanken, at hovedparten af midlerne skal udbetales som posefyld i forbindelse med medarbejderes deltagelse i kurser, og der planlægges i den forbindelse et meget enkelt udbetalingssystem, der bygger på delvis selvbetjening fra virksomhederne. Der er mellem organisationerne enighed om, at de kurser, der skal kunne udløse tilskud fra fonden (hovedsalig AMU-kurser), vil blive nøje beskrevet, så virksomhederne på forhånd kan være klar over, hvilke kurser der kan udløse løntilskud. Der er endvidere mellem organisationerne enighed om, at der kan søges tilskud til andre kurser eller uddannelsesaktiviteter, som ikke er omfattet af ovennævnte. Der er endvidere enighed om, at dette skal administreres af Byggeriets Uddannelser, så virksomheder ved ansøgning om tilskud kun skal rette henvendelse et sted, uanset om kursusaktiviteterne omfatter flere faggrupper. Byggeriets Uddannelser skal endvidere være behjælpelig med rådgivning til virksomhederne i uddannelsesmæssige spørgsmål samt være ansvarlige for, at de tilstrækkelige kursusudbud eksisterer. Første opkrævning til fonden sendes ud medio april måned dækkende 1. kvartal 2008, og herefter udsendes opkrævning kvartalsvis. Det overvejes, hvorvidt det senere skal ændres til halvårlige opkrævninger af hensyn til administrationsomkostningerne. Der kan tidligst ske udbetaling fra fonden med virkning fra 1. oktober Byggeriets fremtid viser, at der skal arbejdes for øget produktivitet, færre fejl, bedre arbejdsmiljø, m.m. Der er derfor behov for øget fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, så de bliver klædt på til fremtidens udfordringer, og samtidig kan det være med til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Klima og energi: Dette område, er jeg overbevist om, vil komme til at fylde mere i vores hverdag. Det er de spor, som hele klima- og energiproblematikken vil sætte i byggeriet. Og når jeg siger, at det vil få betydning for os, er der to forklaringer. For det første er klimadagsordenen tordnet frem i det forløbne halve år og fylder mere og mere - både på det politiske og økonomiske niveau og i befolkningens bevidsthed. For det andet er det blevet mere og mere klart, at den voldsomme aktivitet på nybygningsområdet er ved at klinge af - hvilket betyder, at vi skal til at interessere os for andre og nye markedsområder. Der er ingen tvivl om, at der er store potentialer og energibesparelser i bygningsstanden. Ældre huse har et energiforbrug, der er mange gange større end nye huse. Samtidig står det efterhånden klart, at vi vil skulle bygge nye huse, som næsten ingen energi bruger. Der er heller ingen tvivl om, at energibesparelser i bygninger er en af de billigste og mest effektive metoder til at nedbringe CO2-udslippet på. Alligevel kan vi konstatere, at energieffektivisering af bygninger ikke fylder voldsomt meget i vores ordrebøger - ligesom nybyggeriet langt fra er så energieffektivt, som det kunne være. F.eks. blev der sidste år installeret nye køkkener og badeværelser i den bestående bygningsbestand, mens der kun blev udskiftet vinduer eller udført efterisolering i bygninger. Selvom der er mange grunde til, at energieffektiviseringer ikke fylder mere end de gør, er der især én forklaring, som overskygger alle andre. Det er den kendsgerning at flertallet af bygningsejere savner det fornødne grundlag for at kunne træffe de rigtige beslutninger. 2 af 12

3 For det første er der forbløffende mange ejere, der ikke ved, hvad de bruger af energi og slet ikke hvordan forbruget fordeler sig mellem f.eks. rumopvarmning, belysning, hårde hvidevarer osv. For det andet er det de færreste ejere, der ved, om de bruger meget eller lidt energi i forhold til tilsvarende bygninger eller i forhold til andre bygningsbrugere. For det tredje er de enkelte bygningsejere af gode grunde i tvivl om, hvilken løsning der er den rigtige. Hvor får man mest besparelse for pengene? Er det isolering af klimaskærmen, udskiftning af oliefyr, installation af en varmepumpe, udskiftning af vinduer, et solcelleanlæg på taget - eller en kombination af forskellige indgreb, som ville være den optimale løsning? Det er næsten ligeså vanskeligt for den enkelte husejer at vælge den rigtige beslutning, som det er for politikkerne at beslutte, om der skal satses på en bedre afregning til vindmølleejere, bedre rensningsanlæg på de kulfyrede kraft-/varmeanlæg, øget brug af biobrændsel - eller tilskud til energieffektivisering hos bestemte kategorier af bygningsbrugere. Vi skal bruge de offentlige bygningsejere som eksempel på, hvor vanskeligt det er at komme i gang. Selvom staten og kommunerne, der bør anses for at være nogenlunde professionelle bygningsforvaltere, og som tilsammen ejer ca. 1/12 del af den samlede bygningsbestand i Danmark, er udset til at gå forrest i indsatsen for at energieffektivisere bygninger, er der sket meget lidt. De færreste offentlige institutioner ved, hvad de bruger af energi, og hvilken energimæssig tilstand deres bygning befinder sig i. Og de har også kun sjældent et klart blik for, hvor det vil være fornuftigt at sætte ind, hvad det vil koste, og hvordan indgrebet skal finansieres. Udenlandsk arbejdskraft: Udenlandsk arbejdskraft er blevet en naturlig del af det danske arbejdsmarked. Dansk Byggeri arbejder derfor ikke så meget på at skaffe den fornødne arbejdskraft, men mere på at få de nuværende tilpasset de nye realiteter. De nuværende skatteregler for udenlandske ansatte volder store problemer for vore medlemsvirksomheder, og vi arbejder på at få overbevist politikkerne om, at der skal nye skatteregler på området. Derudover volder de nuværende skatteregler for arbejdsudleje store problemer, idet SKAT har en anden opfattelse af, hvornår der er indgået en entreprisekontrakt, end branchen normalt har, og derfor bliver mange medlemsvirksomheder mødt med store skatteregninger for arbejdsudleje, når de tror, de har indgået en entreprisekontrakt med en udenlandsk partner. Dansk Byggeri arbejder ligeledes på at informere vore udenlandske medlemsvirksomheder bedre. Det har knebet med forståelsen af det danske system, og af naturlige årsager har der været et kommunikationsproblem. Disse arbejdsområder er Søren Lange Nielsen ansvarlig for, og han modtager gerne meldinger, hvis der er forhold omkring ansættelse af udenlandsk arbejdskraft eller samarbejde med udenlandske partnere, der volder problemer. Det Digitale Byggeri: Dansk Byggeri har i samarbejde med en række af byggeerhvervets øvrige organisationer i implementeringsnetværket også i 2007 haft fokus på den fortsatte implementering af Det Digitale Byggeri. Netværket har til alle aktører forestået udvikling af lærings- og uddannelsestilbud, der fra foråret 2007 udbydes landsdækkende via uddannelses- og videninstitutioner. 3 af 12

4 Udbredelse af Det Digitale Byggeri har en anden karakter end oprindeligt forventet. De statslige bygherrer har udbudt forholdsvis få byggerier efter principperne under Det Digitale Byggeri, mens andre bygherrer og aktører i øvrigt anvender delelementer af de digitale værktøjer i større grad. Der forventes en større udbredelse af Det Digitale Byggeri i de kommende år som følge af, at kravene om anvendelse af digitale værktøjer i byggeprocessen fra 1. januar 2008 ligeledes skal stilles af de statslige bygherrer, når der er tale om renoverings- om- og tilbygningsopgaver. Det har hidtil alene været nybyggeri, der har været omfattet. Der ventes endvidere en større udbredelse som følge af, at flere aktører i øvrigt udmønter gevinster ved anvendelse af en digital byggeproces. Dansk Byggeri lægger stor vægt på og arbejder med, at informationer skabt i IT-værktøjerne under Det Digitale Byggeri i de tidligere faser af byggeprocessen nemt og effektivt kan videreføres til tilbuds- og udførelsesfasen. Formålet er, at tilbudsgivning samt produktionsplanlægning og -styring kan optimeres og dermed medvirke til en bedre indtjening for de udførende virksomheder. Elektronisk fakturering til offentlige myndigheder: Som opfølgning på analysen udarbejdet af Dansk Byggeri sommeren 2007, der viser, at offentlige myndigheder ikke betaler fremsendte fakturaer til tiden, er der, for at følge udviklingen her i det tidlige forår blevet udarbejdet en ny analyse. Analysen fra sommeren 2007 viste bl.a., at ca. 70 % af Dansk Byggeris medlemmer oplever, at offentlige myndigheder ikke betaler til tiden. Den nye analyse viser, at ca. 75 % nu oplever dette. Der er desværre på den baggrund så meget desto mere behov for lokalt at komme i en konstruktiv dialog med den enkelte offentlige myndighed. Der har i mellemtiden været sat fokus på området bl.a. med henvendelser til Finansministeriet og - i samarbejde med Dansk Erhverv - til Kommunernes Landsforening samt i pressen. Målet har været, at kommuner og øvrige offentlige myndigheder gennemgik interne forretningsgange og procedure, der kan tilsikre rettidig betaling. Dansk Byggeri har i foråret 2008 intensiveret aktiviteterne særligt i lokalområderne. Det sker med en pakke, der indeholder vejledningsmateriale, brevskabeloner, pressemateriale mv. med henblik på, at områdebestyrelserne/sekretariatet kan følge op i forhold til de lokale offentlige myndigheder. Der er endvidere blevet indført et Dansk Byggeri internt meldesystem, hvor virksomhederne - anonymt i forhold til myndighederne - kan give oplysninger om offentlige myndigheder, der anses som dårlige betalere. Dette med henblik på at områdebestyrelsen kan rette henvendelse til myndighed og få en dialog om mulige løsningsmodeller. Der må kraftigt opfordres til at anvende dette system. Uden konkrete sager er det ikke muligt at komme videre i processen med at gøre offentlige myndigheder til gode betalere. eindkomst: Regeringen har med virkning fra 1. januar 2008 iværksat eindkomstsystemet med det formål at etablere et grundlag for regelforenklinger og mere effektiv offentlig administration. Dansk Byggeri har gentagne gange i efteråret 2007 påpeget, at indførelsen burde udsættes et år med henblik på at sikre, at alle elementer såvel teknisk som organisatorisk var gennemprøvet både i virksomhederne, hos lønsystemudbydere samt hos Skat og øvrige involverede offentlige myndigheder. 4 af 12

5 En analyse gennemført blandt Dansk Byggeris medlemmer i februar 2007 viser, at 56% har oplevet, at indførelsen af eindkomst har været problemfyldt. Opstartperioden for eindkomst har på den baggrund været og er stadig meget belastende for virksomhedernes lønbogholderi og forholdet til medarbejderen i forbindelse med forkerte eller manglende lønudbetalinger. Dansk Byggeri og DA - på arbejdsgiverfællesskabets vegne - har kontinuerligt haft intens kontakt til Skat med henblik på at sikre, at Skat med den højeste prioritet arbejder på at rette fejl og mangler samt sikre nødvendig kapacitet i systemet. Skat optræder desværre uhørt arrogant i denne sag og har ved flere lejligheder givet virksomhederne skylden for de kaotiske forhold. Det finder Dansk Byggeri helt utilstedeligt og har reageret kraftigt overfor dette. Der er i øjeblikket en intensiv dialog mellem Skat og arbejdsgiverfællesskabet med henblik på at rette alle fejl og mangler, så uhensigtsmæssigheder kan afhjælpes hurtigst muligt. Ny forældelseslov: Den 1. januar 2008 trådte der en ny forældelseslov i kraft, som har betydning for forældelse af ansvaret for mangler ved arbejde og leverancer. Efter den nye forældelseslov forældes mangelansvaret således: Hvor intet er aftalt, gælder der et 10 årigt ansvar for skjulte mangler og et 3 årigt ansvar for synlige mangler Hvor AB 92 er aftalt i leveranceaftalen, eller der er aftalt salg, og leveringsbetingelser, hvor der er fastlagt 5 års ansvar, gælder der et 5 årigt ansvar. I aftaler med en forbruger, kan der dog ikke aftales en kortere ansvarsperiode end 10 år for skjulte mangler. Ny obligatorisk byggeskadeforsikring: Den 1. april trådte en ny obligatorisk byggeskadeforsikring i kraft. Det betyder, at private bygherrer i en række tilfælde ved opførelse af nybyggeri til helårsbeboelse skal tegne byggeskadeforsikring i henhold til lov om obligatorisk byggeskadeforsikring. Pligten til at tegne forsikringen påhviler dog entreprenøren, når: Entreprenøren direkte med en forbruger indgår en hoved- eller totalentreprise om nybyggeri af en helårsbolig til brug for forbrugeren. Entreprenøren i eget regi opfører huse eller lejligheder og sælger eller udlejer disse til forbrugere til helårsbeboelse. Forsikringen skal tegnes for 10 år og dække væsentlige byggeskader. Der er altså ikke sammenfald mellem forsikringens dækningsområde, og det ansvar entreprenøren kan ifalde for mangler. Forsikringsselskabet skal gennemføre et 1 og 5 års eftersyn, som entreprenøren hverken har ret eller pligt til at deltage i. Ved konstatering af en dækningsberettiget skade kan bygningsejeren vælge at reklamere til entreprenøren eller anmelde skaden til forsikringsselskabet. I sidstnævnte situation kan forsikringsselskabet vælge enten at lade skaden udbedre eller betale erstatning direkte til bygningsejeren. Herefter kan forsikringsselskabet gøre regres mod entreprenøren. 5 af 12

6 Der foreligger endnu ikke oplysninger fra forsikringsbranchen om prisen på forsikringen, så det er således ikke muligt pt. at prissætte udgiften til forsikringen ved tilbudsudregning. Og det kan ifølge loven heller ikke med bindende virkning aftales, at forbrugeren betaler præmien, men den lægges jo oven i prisen, så forbrugeren betaler under alle omstændigheder. Dansk Byggeri har gjort Erhvers- og økonomiministeren opmærksom på dette og opfordret til en udsættelse af ikrafttrædelsen, men foreløbig forgæves. Vi har også været fremme i pressen i denne sag, hvor det sidste ord forhåbentlig ikke er sagt. Gulpladebiler: Regeringen har lyttet til Dansk Byggeris krav om at ændre reglerne for gulpladebiler, og der er netop nu kommet et lovforslag, som lever op til vores krav på en række områder. Reglerne er blevet mere simple og fleksible, hvilket var to af vores hovedkrav. Lovforslaget forventes at komme om et par dage. Ny byggesagsbehandling: Dansk Byggeri har deltaget i forhandlingerne med Erhvervs- og Byggestyrelsen om ændring af byggeloven, så sagsbehandlingstiderne og de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med indhentning af byggetilladelser kan nedbringes. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet et forslag til lovændring, der indebærer, at kommunerne ikke skal foretage sagsbehandling af tekniske forhold for at udstede en byggetilladelse til mindre byggerier med begrænset kompleksitet. Dansk Byggeri har udarbejdet en række forslag til yderligere modernisering af byggesagsbehandlingen. Nyt Bygningsreglement: Et nyt bygningsreglement (BRO) trådte i kraft den 1. februar 2008 med en overgangsperiode på et halvt år. De væsentligste ændringer i det nye bygningsreglement er: De to hidtidige reglementer (BR95 og BR-S) er sammenskrevet til et reglement. Reglementet med tilhørende vejledningstekst suppleres med en SBI- anvisning. Flere bestemmelser ændres fra beskrivende krav til funktionskrav. Bebyggelsesprocenten er hævet Lydkrav bringes i overensstemmelse med gældende viden og på niveau med kravene i Norge og Sverige. Lavenergiklasserne er suppleret med energirammer for erhvervsbyggeri i klasse 1 og 2. Byggeriets Ankenævn I 2007 indkom der i alt 677 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det svarer til en stigning på 5% i forhold til året før. Sagerne er indkommet jævnt over hele året. Sagerne fordeler sig desuden indenfor de enkelte faggrupper som tidligere år. Hvert af de fem nævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder har afholdt 11 møder jævnt fordelt over året. Nævnene afgjorde i alt 623 sager. Klagerne fordeler sig inden for de forskellige fag som tidligere år, og der er heller ikke afvigelser med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud i forhold til tidligere år. 6 af 12

7 Murersektionen. Murersektionen har i dag 2056 medlemsvirksomheder, hvilket er 2 færre end sidste år på samme tid. Langt den overvejende del af udmeldte virksomheder skyldes virksomhedsophør og konkurser. I Dansk Byggeri har vi i dag ca medlemsvirksomheder. Murersektionen har 6 udvalg med hver sin formand, som har til opgave at arbejde med de mest vigtige områder: Overenskomst- og priskurantudvalg, Uddannelses- og kursusudvalg, Miljøudvalg, Teknisk udvalg, IT-udvalg og Byg på erfaringerudvalget. Murersektionens bestyrelse vil på et seminar den 29. april gennemgå de 6 udvalgs målsætninger og få dem justeret og tilpasset, så udvalgene har nogle konkrete punkter, der skal sættes fokus på de næste par år. Ligeledes vil murersektionen på seminaret diskutere bestyrelsessammensætningen de næste par år. Allerede ved næste generalforsamling i murersektionen vil der skulle ske ændringer. Overenskomst- og priskurantudvalget: Overenskomstudvalget har siden sidste års generalforsamling beskæftiget sig med arbejdet omkring protokollaterne, som blev aftalt ved overenskomstens gennemførelse. Protokollat om murerpriskuranterne - her har været arbejdet med en opdatering/revidering af murerpriskuranten, som for nærværende er ved at blive optrykt med nye priser den 1. marts Protokollat om arbejdsmiljøuddannelse - her arbejdes med at kortligge hvilke kurser/uddannelser, som skal ind i elevuddannelsen, så eleverne har de relevante arbejdsmiljøkurser, når de er udlært. Protokollat om Landsdækkende fliseafsnit - her var der ved overenskomstforhandlingerne enighed om, at et forenklet landsdækkende fliseafsnit skulle sættes i kraft 1. juli 2007, men det kunne der ikke opnås enighed om, da 3F ikke ville være med til, at de skulle skrive positionsnumre på regnskaberne. Udvalget har været inde over den nye trindelte uddannelse til flisemontør med hensyn til fastlæggelse af lønsatser. Udvalget har arbejdet med en sammenligning på tværs af overenskomsterne på murer-, tømrerog bygge- og anlægsområdet. Dette for at få dem revideret ved næste overenskomstforhandlinger i 2010, så de kan blive så ens som muligt. Dette arbejde pågår stadig. I forbindelse med den nye branchevejledning for opmuringsarbejde har udvalget haft møder med 3F om priser på stilladsarbejde (1 m løft). Der er på nuværende tidspunkt enighed om, hvilke priser der skal være gældende, og der er udarbejdet nogle beregninger, som siger, at stilladsarbejdet vil stige med ca %, hvorimod priser for oppasningsarbejdet er der meget stor uenighed om, så her fortsætter forhandlingerne nogen tid endnu. Uddannelses- og kursusudvalget: Formanden for dette udvalg Morten Bo Petersen, som ligeledes er nyvalgt formand for det faglige fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkatørfaget, vil efter min beretning orientere lidt mere om, hvad der sker på uddannelsesområdet. 7 af 12

8 Miljøudvalget: Den nye branchevejledning om opmuringsarbejde er nu færdiggjort. Der arbejdes pt. med nye og lettere traller til stilladserne og færdiggørelsen med den nye stenvogn Miljøudvalget vil tage kontakt til KT93 for en videre drøftelse af rapporten fra ovn til mur, som er udarbejdet af Teknologisk Institut med henblik på arbejdsmiljøforbedringen inden for murerfaget. Teknisk udvalg: Udvalget arbejder med en svendebaseret udgave af tolerancehåndbogen, problematikker omkring slagregn, afsyring af murværk, kvalitetssikring egne arbejder for murervirksomheder og erfaringer med murværk. IT-Udvalget: IT-udvalget arbejder løbende på at revidere og tilrettelægge murersektionens hjemmeside. Hvis I har gode ideer til emner, som bør være en del af hjemmesiden, så vil vi gerne have disse tilkendegivelser, så vi hele tiden kan have en ajourført hjemmeside. Byg på erfaringerudvalget: Udvalget har Palle Raun fra Odense som formand og Hardy Kâehne som sekretær. Formålet med udvalget er, at murersektionen ønsker at samle gamle håndværkstraditioner, opskrifter mv., som vi kan sammenskrive i en håndbog. Her efterlyser jeg rigtig meget materiale fra jer. Ligger I inde med en gammel viden/opskrift, som har med vores fag at gøre, og I vil videregive den til udvalget, så kontakt Hardy Käehne. Uddannelsesområdet: I 2007 blev der vedtaget en ny erhvervsuddannelseslov. En række af Dansk Byggeris mærkesager er med i den nye lovgivning. Det drejer sig om muligheden for holdopdeling på grundforløbet, kompetenceafklaring af alle elever i løbet af de første 14 dage på skolen og trin på de uddannelser, hvor de faglige udvalg ønsker det. I forbindelse med revisionen af bekendtgørelsen har murerfaget indført et trin til flisemontør på 2 år og 5-11 måneder, og i struktørfaget et trin til kloakrørlægger på 1 år og 6 måneder til 2 år. Spørgsmålet om undervisningstiden på erhvervsuddannelserne har fyldt meget i Undervisningsminister Bertel Haarder har med baggrund i en henvendelse fra Dansk Bygger officielt bekræftet, at erhvervsskolerne skal tilbyde alle lærlinge en arbejdsuge på 37 timer. Dansk Byggeri har efterfølgende klædt sine repræsentanter på erhvervsskolerne på til at tage en konkret og konstruktiv dialog med skolerne om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så lærlingene får en arbejdsuge på 37 timer og bliver fagligt udfordret. Det er efter min mening vigtigt, at det bliver fulgt op af vores lokale uddannelsesudvalg, og at de bliver bakket op fra Dansk Byggeris side, hvis de møder en anden indstilling fra erhvervsskolerne. I løbet af de første 11 måneder i 2007 kom 545 lærlinge med indvandrebaggrund i lære i byggeriet. Det er knap 10% flere end i Den markante vækst i antallet af lærlinge med indvandrebaggrund skyldes formentlig dels den kampagne, som Dansk Byggeri sidste vinter gennemførte sammen med Integrationsministeriet og dels projektet fra 2. generationsindvandrer til 1. generationshåndværker, som Dansk Byggeri med god succes kører på Københavns teknisk Skole. Med udgangen af 2007 er 6,8% af de beskæftigede murere indvandrere eller efterkommere, mens det på struktørområdet er 2,4%. 8 af 12

9 Antallet af uddannelsesaftaler er fra 2006 til 2007 faldet med 4,2% for byggeerhvervet, og i dag er 30% af samtlige lærlinge inden for erhvervsuddannelserne i lære i byggeerhvervet, hvilket stadig må siges at være rigtig flot, når antallet af beskæftigede i byggeriet kun udgør 8% af de beskæftigede i Danmark. Faldet på murer- og struktøruddannelserne fra 2006 til 2007 har været følgende: Murer -12,7% Anlægsstruktør - 2,8% Bygningsstruktør -14,3% Igangværende uddannelsesaftaler fra har været følgende: Murerområdet 5,5% fra 2614 til 2757 lærlinge Anlægsstruktør 3,7% fra 460 til 477 lærlinge Bygningsstruktør 5,0% fra 240 til 252 lærlinge Der er på: Murerområdet indgået 49 mesterlæreaftaler i 2007 Struktørområdet indgået 10 mesterlæreaftaler i 2007 Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg, der består af medlemmer fra Bygningsentreprenørsektionen, Kloaksektionen, Vejbygningssektionen og Murersektionen, har sammen med 3F igangsat en kampagne, som mange af Jer nok har set med det formål at gøre struktørnavnet kendt blandt de unge, forældre og skolevejledere. Arbejdsmandsuddannelsen er nu blevet en del af overenskomsten. Selve aftalen er godkendt af dansk Byggeris bestyrelse og mangler blot den endelige underskrift. Murerfaget fik en rigtig flot repræsentation ved sidste års VM i Japan, idet Esben Kirk Therkildsen vandt bronze. Der var i alt 24 deltagende lande. Esben fik 532 point. Han skulle have 540 point for at vinde gulv og 534 for at få en sølvmedalje. ERFA Grupper: Der er i murersektionen blevet etableret 3 ERFA grupper: ERFA gruppe indenfor facadepuds ERFA gruppe indenfor flise- og klinkearbejder ERFA gruppe bestående af yngre ledere som drejer sig om virksomhedsledelse. MURO: Murersektionen er en 1/3 del af MURO. De øvrige 2/3 dele er KT 93 og 3F. Det lader til, at interessen for murværk og den murede overflade er stærk stigende blandt arkitektstuderende. Derfor fortsætter samarbejdet mellem Kunstakademiets Arkitektskole og Murerfagskolen i Glostrup. 30 af dette års arkitektstuderende har her i marts stiftet bekendtskab med murerfaget ved et kursus på murerfagskolen. Arkitekt Mette Jerl Jensen har fået godkendt en ph.d. erhvervsforskerprojekt. Projektet skal undersøge den potentielle udvikling i murværk og gennemtænke murværk i forhold til moderne byggeskik og arkitektur. 9 af 12

10 Projektet støttes af Københavns Murerlaug, og MURO deltager med at koordinere resultaterne af forskningen med murerfagets andre udviklende tiltag. Egernsund Tegl bygger nyt domicil ved Aabenraa. MURO har deltaget som rådgiver og meddommer ved den forinden afholdte arkitektkonkurrence. Murerfaget i bevægelse, som jeg også omtalte i sidste års formandsberetning, er nu på vej ind i en ny fase og vil i fremtiden fokusere mere tværfagligt. Man kan følge med i udviklingen på Samarbejdet mellem MURO og Danmarks Designskole fortsætter, og en produktion af nye store teglfliser forventes snart igangsat. MURO og Forlaget Tegl udgiver nyhedsbrevene: Viden om Byggeri, MurerNyt og MURO informerer. Med lanceringen af den elektroniske udgave af Viden om Byggeri bliver der implementeret et nyt design for hjemmesiden Det første nummer af Tegl i 2008 er netop udkommet og denne gang med flere debatterende artikler. En vinkel, forlaget overvejer at fortsætte med. MURO og forlaget er også påbegyndt at påtage sig kampagne- og reklameopgaver. I den kategori er blandt andet de to aviser, som omhandlede World Skills. Også udformningen og korrekturarbejde i forbindelse af udarbejdelse af svendeprøverne er en vigtig indsats fra MURO. Tegl 37 og 38, der beskriver og rådgiver om murerarbejdets udførelse og udfaldskrav til den færdige murede overflade, forventes at udkomme til efteråret. Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljø skal tages alvorligt og er et område, som vi skal arbejde dybt seriøst med. Jeg vil sammenligne det med kvalitetssikringen af vores byggerier. Det kræver planlægning, gennemførelse, rapportering og efteruddannelse af medarbejdere. Men udviklingen i arbejdsmiljøet i vores branche går desværre den forkerte vej, og det på trods af, at virksomhederne har større og større fokus på arbejdsmiljøet. Den udvikling SKAL vi have vendt, og den holdning står vi i murersektionen ikke alene med. Vi har med tilfredshed konstateret, at bestyrelsen i Dansk Byggeri har oprettet et arbejdsmiljøudvalg, hvor murersektionen er repræsenteret ved næstformanden Bo Michelsen. Udvalget har nu udarbejdet Dansk Byggeris arbejdsmiljøpolitiske grundlag, som Dansk Byggeris bestyrelse netop har godkendt i går. Grundlaget bygger på visionen At bygge uden at skade mennesker og indeholder en række fokusområder, som Dansk Byggeri vil arbejde for med henblik på at opfylde visionen. Alle fokusområderne er naturligvis væsentlige, men jeg vil alligevel fremhæve et par af de tungeste: Vi vil ikke acceptere arbejdsulykker Vi vil have bedre byggepladsplanlægning. 10 af 12

11 De alt for mange arbejdsulykker er - ud over at være en belastning for de skadelidte, deres familier, virksomhederne, branchen og samfundet - med til at fastholde politikernes fokus på branchen med deraf følgende politiske stramninger - senest beskæftigelsesministerens nye handlingsplan med bl.a. højere bøder til virksomhederne. Der påhviler os alle en stor opgave i at få antallet af arbejdsulykker bragt væsentligt ned. Bedre byggepladsplanlægning indebærer bl.a., at bygherrer og de projekterende bringes til at leve op til de forpligtigelser, de har efter lovgivningen. Når det sker, vil det være meget lettere for os at leve op til vores forpligtelser og derved også at minimere antallet af ulykker. Der er som opfølgning på bygge- og anlægsbranchens handleplan ny lovgivning på vej, der vil indebære stramninger på området. Erfaringsmæssigt tager det nok nogen tid, inden det kommer til at virke i praksis, men det er afgjort et skridt i den rigtige retning. Et punkt der er meget fokus på, er nedslidning, og som vi i på murerområdet har arbejdet meget med gennem de seneste år, udarbejdelsen af branchevejledningen om opmuringsarbejde. Den er netop udsendt til alle medlemmer i murersektionen, og vi skal nu alle sammen indføre den nye opmuringspraksis med 1 meter løft af stilladset. I forbindelse med opmuring skal det så vidt muligt undgås, at opmuring udføres over skulderhøjde og under knæhøjde. Denne belastning kan undgås, når stilladshøjden er 1 meter ved en murhøjde på 2,5 meter. Ved en murhøjde på under 2,5 meter (totalhøjde 2,8 meter inkl. sokkel), kan der anvendes rulle- /bukkestilladser uden forlænger. Vi skal anvende skamler til stenhovederne og have fat i den nye stenkærre, der kan løfte stenhovederne op på skamlerne. Denne metode trådte principielt i kraft den 1. marts i år, og det er med stor tilfredshed, at vi nu endelig og efter flere møder med KT 93 har fået dem til at imødekomme vores ønske om levering af 80 stenhoveder. KT 93 har givet os håndslag på, at vi senest den 1. januar 2009 kan få dem leveret med 80 sten. Jeg er ikke i tvivl om, at enkelte teglværker meget hurtigt vil ændre deres pakkemaskiner til kun at pakke med 80 sten. I de situationer, hvor der skal anvendes 80 stens hoveder, må vi fastholde overfor leverandørerne, at der skal leveres med 80 sten, for på den måde at få teglværkerne til at ændre deres pakkemetoder hurtigt muligt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har vi aftalt med 3F, at vi i den mellemliggende periode manuelt flytter de overskydende sten til en tom palle på stilladserne. Tilbage står et andet meget væsentligt punkt nemlig manuel håndtering af træpallerne. Det er indtil nu ikke lykkes at få fremstillet en tralleløfter, og der er ikke udsigt til, at dette kan lade sig gøre i nær fremtid. Til gengæld findes der nu en aluminiunstralle på markedet, som kun vejer det halve af en tør trætralle, og jeg vil gerne anbefale, at man så hurtigt som muligt udskifter trætrallerne med disse nye aluminiumstraller, for på den måde at være med til et bedre arbejdsmiljø og undgå nedslidning af vores medarbejdere. Der vil i pauserne og senere på dagen være mulighed for at afprøve den nye stenvogn og få demonstreret de nye aluminiumstraller. Dansk Byggeris Uddannelsesudvalg har foreslået bestyrelsen, at der oprettes en arbejdsmiljøpris, som kan uddeles på samme måde som Dansk Byggeris uddannelsespris en gang om året ved repræsentantskabsmødet i maj måned. 11 af 12

12 Formålet med denne pris skulle være at få virksomhederne til at sætte mere fokus på arbejdsmiljøet, og at Dansk Byggeri signalerer, at vi vil noget med arbejdsmiljøet. Til sidst: Her til sidst vil gerne sige tak til alle Jer, som repræsenterer murersektionen i råd, nævn og udvalg, for det store stykke arbejde, som I bidrager med. En stor tak til en aktiv og velfungerende bestyrelse for et rigtig godt samarbejde. En stor tak til alle medarbejderne i Dansk Byggeri for det arbejde, I udfører for murersektionen, som vi i bestyrelsen sætter stor pris på. Og hermed overlader jeg min beretning til repræsentantskabet. Tak Hans-Ulrik Jensen 3. april af 12

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Praktikpladser Det markante fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen som følge af den økonomiske krise har ikke medført, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Kære kollegaer kære venner Tak for ordet og endnu engang velkommen til ADV s generalforsamling. Jeg skal - vanen tro - hér på generalforsamlingen

Læs mere

Murersektionens generalforsamling 12. april 2007 Hotel Munkebjerg Vejle

Murersektionens generalforsamling 12. april 2007 Hotel Munkebjerg Vejle Murersektionens generalforsamling 12. april 2007 Hotel Munkebjerg Vejle Velkommen til generalforsamling i Murersektionen Dansk Byggeri. Vi kan vist godt sige, at vi stadig har en god og stabil beskæftigelse

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening Obligatorisk byggeskadeforsikring: eftersyn Tagdækkermestres og offentliggørelse. Brancheforenings Hvilke Tagdækker byggerier mestres er omfattet Brancheforening af forsikringspligten? i stand til boliger

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Vedtægter for Træsektionen

Vedtægter for Træsektionen Vedtægter for Træsektionen INDHOLDSFORTEGNELSE NAVN OG FORMÅL 1 Navn og hjemsted 2 Formål MEDLEMMERNE 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Eksklusion 6 Kontingent BESTYRELSEN 7 Bestyrelsen 8 Spærreregler, aldersgrænse,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN. (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF)

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN. (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF) VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF) Vedtaget den 15. september 1964. Ændret den 17. april 1970, den 14. april 1972, den 26. april 1974, den 26. august 1975,

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Årsberetning 2008 2009. for Byggeriets Ankenævn

Årsberetning 2008 2009. for Byggeriets Ankenævn Årsberetning 2008 2009 for Byggeriets Ankenævn 1 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Økonomi- og Erhvervsministeren. Bag ankenævnet står

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 22. februar 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens,

Læs mere

Der spås dog om, at fra 2012 vil det atter begynde at gå op ad bakke med arbejde igen.

Der spås dog om, at fra 2012 vil det atter begynde at gå op ad bakke med arbejde igen. Dansk Byggeri - Kloaksektionen Formandens beretning: 2010-2011 2010 var et år hvor vinteren både startede og sluttede året, og oven i det havde vi eftervirkningen af finanskrisen, der alt i alt medførte

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL

VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL 22. oktober 2014 1. Foreningens navn og hjemsted Kontrolordningens navn er Gulvbranchens Vådrumskontrol, GVK. Kontrolordningen har hjemsted i Københavns Kommune.

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

V E D T Æ G T E R for Dansk Byggeri, Nedbrydningssektionen

V E D T Æ G T E R for Dansk Byggeri, Nedbrydningssektionen V E D T Æ G T E R for Dansk Byggeri, Nedbrydningssektionen Sektionens navn er DANSK BYGGERI, NEDBRYDNINGSSEKTIONEN. Dens hjemsted er Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1015 København K. 1. 2. Sektionens

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejeribrugets UddannelsesUdvalg. tirsdag den 20. april 2010 på Kold college

R E F E R A T. møde i Mejeribrugets UddannelsesUdvalg. tirsdag den 20. april 2010 på Kold college Mejeribrugets UddannelsesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejeribrugets UddannelsesUdvalg tirsdag den 20. april 2010 på Kold college I mødet deltog: Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Niels Lange Jørgensen

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. forberedende voksenundervisning (FVU)

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. forberedende voksenundervisning (FVU) mellem XX (driftsoverenskomstpart) og Københavns VUC vedrørende forberedende voksenundervisning (FVU) 1 Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag 1 og danner rammen om parternes

Læs mere

Til HTS og HK udviklings-, samarbejds- og kompetencefond betales således:

Til HTS og HK udviklings-, samarbejds- og kompetencefond betales således: Til HTS og HK udviklings-, samarbejds- og kompetencefond betales således: Virksomheden indbetaler et beløb svarende til 3 øre pr. time for medarbejdere omfattet af overenskomsten. Med virkning fra 1. juli

Læs mere

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Oplæg til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkonference Lennart Damsbo-Andersen Arbejdsmarkedsordfører Konkrete arbejdsmiljøresultater under denne regering Fysisk arbejdsmiljø

Læs mere

Orienteringsmøder 2007

Orienteringsmøder 2007 Orienteringsmøder 2007 Byggeskadeforsikring digitale afleveringer vejledninger om fugt og skimmelsvampe v/ole Bønnelycke To skadesager om fugt og skimmelsvampe v/jens Dons og Jørgen Wegener Pause Byggetekniske

Læs mere

Efter generalforsamlingen vil Direktør Lars Storr-Hansen komme nærmere ind på indholdet i aftalerne.

Efter generalforsamlingen vil Direktør Lars Storr-Hansen komme nærmere ind på indholdet i aftalerne. Formandens beretning 2009 Situationen er noget anderledes end den var for bare et år siden. Hen over sommeren og især i efteråret 2008 oplevede vi de største aktie- og obligationsfald i årtier, vi oplevede

Læs mere

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service.

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. Vedtægter for Foreningen Sønderborg Vækstråd 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. 1.2 Hjemstedet

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. 27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Referat fra generalforsamling 2012 13. marts 2012

Referat fra generalforsamling 2012 13. marts 2012 Referat fra generalforsamling 2012 13. marts 2012 Helgenæs 15. marts 2012 Referatet er udarbejdet efter notater og bestyrelsens præsentation på generalforsamlingen. Undertegnet blev udpeget på generalforsamlingen

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med flgd. punkter på dagsordenen: 1. Renovering af facader og vinduer

Læs mere

Dette betyder at Branchebestyrelsen vil være godt repræsenteret ved OK14 forhandlingerne.

Dette betyder at Branchebestyrelsen vil være godt repræsenteret ved OK14 forhandlingerne. Året 2012/2013 OK14 Overenskomstforhandlinger er på det praktiske plan ved at blive igangsat, bl.a. har Byggegruppens bestyrelse godkendt hvor mange der skal være i forhandlingsudvalget for Gulvoverenskomsten,

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI. STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013)

VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI. STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013) VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013) 1 Navn og hjemsted Sektionens navn er Dansk Byggeri Stilladssektionen, med hjemsted hos Dansk Byggeri i København. 2 Formål Sektionen

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Institution: Birkely Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Birkely arbejder videre Institutionens MED udvalg udarbejder en med at reducere handleplan, der sikrer

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER Dato: 20. december 2013 J. nr.: 102907 RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER mellem Boligorganisationen Tårnbyhuse Saltværksvej 23C 2770 Kastrup (herefter bygherren ) og Og medundertegnede [indsæt

Læs mere

Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg

Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg:... Baggrund... 2 Formål... 2 Sammensætning,

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

Bestyrelsen. Referat fra møde i bestyrelsen for Social & SundhedsSkolen, Herning

Bestyrelsen. Referat fra møde i bestyrelsen for Social & SundhedsSkolen, Herning Til medlemmerne af bestyrelsen for Social & SundhedsSkolen Bestyrelsen Den 16.04.07 Journal nr.: Bestyrelsen, 2. møde Sagsbehandler: DL Direkte nr.: 9627 2917 Referat fra møde i bestyrelsen for Social

Læs mere

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Regulering som er uhensigtsmæssig i en produktivitetssammenhæng 1. Myndighedskrav og myndighedsbehandling Regel Beskrivelse

Læs mere

Referat af generalforsamling i Murersektionen under Dansk Byggeri den 24. marts 2006 i Vejle.

Referat af generalforsamling i Murersektionen under Dansk Byggeri den 24. marts 2006 i Vejle. Referat af generalforsamling i Murersektionen under Dansk Byggeri den 24. marts 2006 i Vejle. Formand Hans-Ulrik Jensen bød velkommen til generalforsamlingen. Ad pkt. 1 Valg af dirigent. Formanden foreslog

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og Nyhedsbrev nr. 7 7. februar 2011 SPJrådgivning udfører opgaver for kommuner vedr. den almene boligsektor hvad gælder udlejning, drift, økonomi, beboerdemokrati etc. I den forbindelse rådgiver jeg også

Læs mere

INDLEDNING... 2 DEFINITIONER... 3

INDLEDNING... 2 DEFINITIONER... 3 INDLEDNING... 2 DEFINITIONER... 3 1 KVALITET OG SERVICE... 4 1.1 Aftalevilkår... 4 1.2 Kundetilfredshed... 4 1.3 Kvalitetsmål... 4 1.4 Responstider ved akutte kundehenvendelser... 4 1.5 Forsikring... 4

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bestyrelse og ledelse fremlagde ledelsespåtegning af 19. marts 2014 for Arbejdernes Byggeforening og afdelinger.

Bestyrelse og ledelse fremlagde ledelsespåtegning af 19. marts 2014 for Arbejdernes Byggeforening og afdelinger. Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 19. marts 2014, kl. 17.30. Afbud: Ulla Dinesen 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen godkendt. 2. Underskrift af sidste referat. Referat af bestyrelsesmøde af 19.

Læs mere

LÆSERBREVKASSE - DENNE GANG OM UDDANNELSE Af: StilladsInformation, Juni 2009

LÆSERBREVKASSE - DENNE GANG OM UDDANNELSE Af: StilladsInformation, Juni 2009 LÆSERBREVKASSE - DENNE GANG OM UDDANNELSE Af: StilladsInformation, Juni 2009 Som annonceret i sidste nummer af bladet, vil vi fremover lave en slags læserbrevkasse, hvor tre af vore meget kloge og indsigtsfulde

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1

Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Aulum Fritidscenter Årsberetning 2005 1 Årsberetning for Aulum Fritidscenter 2005 Indledning Jeg afsluttede sidste års beretning med at fortælle lidt om, hvad den nærmeste fremtid ville byde på, og helt

Læs mere

TRYGHED OG KOMPETENCEUDVIKLING

TRYGHED OG KOMPETENCEUDVIKLING BILAG TIL FORHANDLINGSPROTOKOL 1 TRYGHED OG KOMPETENCEUDVIKLING Parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten Den økonomiske krise og behovet for løbende opgavemæssige og organisatoriske forandrings-

Læs mere