ERHVERVSANALYSE RUTE 22: SLAGELSE- NÆSTVED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSANALYSE RUTE 22: SLAGELSE- NÆSTVED"

Transkript

1 Til Vejdirektoratet Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2013 ERHVERVSANALYSE RUTE 22: SLAGELSE- NÆSTVED

2 ERHVERVSANALYSE RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED Revision 01 Dato Udarbejdet af Henning Thomsen, Helene Bundgaard Rohde, Brian Jeppesen, Kristina Thorsen Kontrolleret af Henning Thomsen og Anders Aagaard Poulsen Godkendt af Henrik Stener Pedersen Beskrivelse Rapport Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Beskrivelse af vejnet og trafik Vejnet og trafikomfang Pendling Køretøjsbestanden i Slagelse og Næstved Den kollektive trafik mellem Slagelse og Næstved 9 3. Beskrivelse af oplandet Befolkningstal Erhvervs og arbejdsmarkedet Arbejdsstedsstørrelse Turismen Erhvervslivets transportbehov Erhvervslivets brug af rute Oplevede trafikproblemer Betydningen af at udbygge rute Vurderinger af alternative forbedringsmuligheder Lokale forbedringer Etablering af omfartsveje Opgradering til motortrafikvej Andre forbedringsmuligheder 22 FIGURER Figur 1: Fordeling af beskæftigede efter bopæl... 1 Figur 2: Antal beskæftigede efter brancher (2011)... 2 Figur 3: Anvendelse af ruten (N=43)... 2 Figur 4: Identificerede problemer på rute 22 (N=48)... 3 Figur 5: Vurdering af forbedringer... 4 Figur 6: Slagelse og Næstved kommuner som hhv. arbejdskommune og bopælskommune (2011)... 6 Figur 7: Bopælskommune for de, der arbejder i Slagelse Kommune (2011)... 7 Figur 8: Bopælskommune for de, der arbejder i Næstved Kommune (2011)... 7 Figur 9: Fordeling af transportmidler efter kommune Slagelse og Næstved samt Danmark samlet set (2012)... 9 Figur 10: Sogne nær strækningen Slagelse Næstved på rute Figur 11: Aldersfordeling i Slagelse og Næstved kommuner samt Danmark (2012)... 8 Figur 12: Fordeling af beskæftigede i arbejdskommune for Slagelse, Næstved og hele landet (2011)... 9 Figur 13: Antal beskæftigede i Slagelse som bopæls og arbejdskommune (2011) Figur 14: Antal beskæftigede i Næstved som bopæls og arbejdskommune (2011) Figur 15: Ind og udpendling efter brancheområde, Slagelse (2011)... 12

4 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED Figur 16: Ind og udpendling efter kommune, Næstved (2011) Figur 17: Kontaktede virksomheders deltagelse (n=64) Figur 18: Fordeling på virksomhedsstørrelse (n=45) Figur 19: Fordeling på virksomhedstype (n=45) Figur 20: Fordeling på virksomhedstype (Næstved n=24, Slagelse N=20) Figur 21: Formål med anvendelse af rute 22 (n=43) Figur 22: Omfang af anvendelse af rute Figur 23: Oplever trafikproblemer? (n=48) Figur 24: Typisk tidspunkt for trafikproblemer (n=33) Figur 25: Vurderinger af forskellige alternativer Figur 26: Andre forbedringsmuligheder (n=22) TABELLER Tabel 1: Udpendlere, der ikke indgår i ovenstående tal (2011)... 8 Tabel 2: Samlet antal pendlere over kommunegrænsen (2011)... 8 Tabel 3: Befolkningstal og -prognoser for Slagelse og Næstved kommuner og for Danmark Tabel 4: Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i Slagelse og Næstved kommuner samt Danmark (2011)... 8 BILAG Bilag 1 Data

5 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 1 1. SAMMENFATNING I denne rapport præsenteres en erhvervsanalyse, der er gennemført vedr. rute 22 mellem Slagelse og Næstved, herunder af udvalgte forslag til forbedringer af ruten. I rapporten beskrives tilstanden og brugen af strækningen. Ligeledes fremstilles resultaterne af en undersøgelse af erhvervslivet behov for transport på ruten samt erhvervslivets og nøglepersoners vurderinger af de fremlagte forslag til forbedringer af fremkommeligheden på strækningen. Rute 22 mellem Slagelse og Næstved er hovedsageligt en 2-sporet landevej med en generel hastighedsbegrænsning på 80 km/t. På strækningen er der flere byzoner med lokal hastighedsbegrænsning på 50 km/t samt lokale hastighedsbegrænsninger på 70 km/t ved kryds i åbent land. Årsdøgntrafikken ligger omkring køretøjer pr. døgn på hele strækningen. En undersøgelse af oplandet til rute 22 har vist, at der bor ca personer umiddelbart omkring strækningen, som må forventes jævnligt at bruge hele eller dele af strækningen. Omtrent halvdelen af befolkningen i Slagelse og Næstved kommuner er på arbejdsmarkedet, og der er en del pendling i begge retninger mellem Næstved og Slagelse. Omtrent personer pendler til arbejde i Slagelse Kommune og ca til arbejde i Næstved Kommune. En del flere pendler ud fra de to kommuner, nemlig knap personer fra Slagelse Kommune og knap fra Næstved. Det er dog kun en mindre andel af pendlerne, som forventes at anvende rute 22. Det er beregnet, at omkring personer dagligt pendler mellem Slagelse og Næstved kommuner på den aktuelle del af rute 22. Pendlernes andel af det samlede antal beskæftigede i de to kommuner udgør omtrent 25 pct., men kun 4-5 pct. kan forventes at krydse kommunegrænsen ad rute 22. Figur 1: Fordeling af beskæftigede efter bopæl Beskæftigede i Slagelse Beskæftigede i Næstved 4% 1% 73% 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4% 0% 74% 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Pendlere ad rute 22 fra Næstved Øvrige pendlere ad rute 22 Bopæl og arbejdssted i Slagelse Pendlere fra andre retninger Pendlere ad rute 22 fra Slagelse Øvrige pendlere ad rute 22 Bopæl og arbejdssted i Næstved Pendlere fra andre retninger Til pendlingen over kommunegrænserne kommer pendlere inden for hver af de to kommuner, som også benytter rute 22, men som ikke krydser kommunegrænsen. En meget stor del af pendlingen forventes at foregå i bil. Omkring halvdelen af befolkningen over 18 år har bil i de to kommuner. Der er en direkte busforbindelse mellem de to byer, som ikke er forbundet med bane. De største beskæftigelsesområder i Slagelse og Næstved kommuner er handel- og transport, servicevirksomheder og sociale institutioner. De to kommuners erhvervsstruktur er meget ensartet, hvilket fremgår af figuren nedenfor.

6 Næstved Slagelse RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 2 Figur 2: Antal beskæftigede efter brancher (2011) Fremstilling Bygge og anlæg Handel og transport Service virksomheder Off. adm., forsvar og politi Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Fremstilling Bygge og anlæg Handel og transport Service virksomheder Off. adm., forsvar og politi Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Arbejdekommune Bopælskommune Erhvervslivet i begge kommuner er præget af mange små og mellemstore virksomheder, men der er enkelte store virksomheder, primært inden for elektronikindustri og føde, drikke- og tobaksindustrien, og der er også i begge kommuner store offentlige arbejdspladser. Området besøges af en del turister hvert år, og Slagelse og Næstved kommuner har hver 1,4-1,5 mio. overnatninger og endagsturister årligt. En del heraf bruger naturligvis også rute 22 på vejen til og fra destinationen eller i forbindelse med turkørsel. Der er foretaget interviews med udvalgte nøglepersoner og med en række virksomhedsrepræsentanter fra Slagelse og Næstved kommuner for at undersøge erhvervslivets transportbehov. Der er udvalgt et bredt udsnit af virksomheder i forskellige brancher og af forskellig størrelse. Der er særligt lagt vægt på at sikre inddragelse af virksomheder med et særligt stort transportbehov. De interviewede virksomheders og nøglepersoners anvendelse af ruten efter formål og hyppighed ses nedenfor. Figur 3: Anvendelse af ruten (N=43) Dagligt Medarbejderpendling 60% 40% Ugentligt Månedligt Godstransport 26% 9% 2% 63% Sjældnere Ved ikke Arbejdskørsel 35% 7% 5% 2% 7% 44% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ikke oplyst Anvender ikke ruten til formålet

7 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 3 Ca. 60 pct. af de adspurgte anvender rute 22 mellem Slagelse og Næstved til pendling. Sammenlagt anvender 37 pct. ruten til godstransport med varierende hyppighed, og 56 pct. anvender ruten til arbejdskørsel med varierende hyppighed. Ni ud af ti af de interviewede oplever trafikale udfordringer på rute 22 mellem Slagelse og Næstved. De oplevede problemer er tæt trafik, svært at overhale, smal vejbredde og at det ikke er muligt at køre op til hastighedsbegrænsningen på ruten. Fordelingen af besvarelserne ses nedenfor. Figur 4: Identificerede problemer på rute 22 (N=48) Tæt/meget trafik Svært at overhale Smal vej/smalle strækninger Ikke muligt at køre op til den tilladte hastighed 0% 20% 40% 60% Knapt halvdelen af de interviewede oplever problemer både i og uden for myldretiden, og særligt strækningen fra Fuglebjerg til Næstved beskrives som problematisk. Her er vejen særlig smal, og de bløde trafikanter er ikke overalt beskyttet i tilstrækkelig grad. Problemerne opleves som væsentlige barrierer for det lokale erhvervsliv. En god infrastruktur vurderes generelt af de interviewede at være afgørende i virksomheders valg af lokalisering, og en dårlig fremkommelighed ad rute 22 kan afholde nogle virksomheder fra at lokalisere sig i området, ligesom virksomheder i området, som har behov for at udvide, kan vælge at etablere sig andre steder. En god infrastruktur er for alle de interviewede afgørende for væksten i området. En lignende problematik beskrives for områdets beboere. Mobilitet er et væsentligt kriterium for bosætning, og borgerne i området begrænses i deres mobilitet med en utilstrækkelig infrastruktur. Der er gennem interviews blandt erhvervsrepræsentanter i området indhentet vurderinger af alternative forbedringer på strækningen i form af: Mindre lokale forbedringer som f.eks. overhalingsspor Forbedring af fremkommeligheden gennem etablering af omfartsveje Etablering af motortrafikvej med 2+1 spor i eget tracé Interviewpersonerne vurderede de enkelte forbedringsmuligheder som illustreret i figuren.

8 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 4 Figur 5: Vurdering af forbedringer Motortrafikvej (n=39) 78% 10% Overhalingsspor på delstrækninger (n=39) 56% 31% Omfartsvej ved Vallensved og Kyse (n=39) 46% 28% Kurveudretning (n=37) 22% 46% Reduktion i antallet af vejadgange og kryds (n=37) 22% 43% Venstresvingsbaner (n=38) 21% 39% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I mindre grad Det ses, at store dele af de interviewede vurderer, at en motortrafikvej (78 pct. i høj grad og 10 pct. i mindre grad,) overhalingsspor (56 pct. i høj grad og 31 pct. i mindre grad) og omfartsvej ved Vallensved og Kyse (46 pct. i høj grad og 28 pct. i mindre grad) er løsninger, som i meget høj grad vil afhjælpe de trafikale problemer på rute 22 mellem Slagelse og Næstved. Disse tiltag vurderes af de interviewede at ville forbedre fremkommeligheden væsentligt på ruten. Andre forbedringsmuligheder (kurveudretning, reduktion af antallet af vejadgange og kryds og venstresvingsbaner,) vurderes derimod ikke at være relevante i forhold til de største trafikale udfordringer på strækningen og vurderes kun at afhjælpe problemer på strækningen i mindre grad. Godt 50 pct. af de interviewede peger på andre potentielle forbedringsmuligheder. Her fremhæves anlæg af en motorvej på strækningen af 37 pct. af alle interviewede. De anførte argumenter herfor er, at en motorvej vil binde Sjælland bedre sammen, og at der er behov for en vej, som kan håndtere langt større trafikmængder med den nye Femern forbindelse og en eventuel fremtidig Kattegatforbindelse

9 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 5 2. BESKRIVELSE AF VEJNET OG TRAFIK I dette afsnit beskrives vejnettet og trafikken på rute 22. Pendlingen mellem Slagelse og Næstved beskrives og herunder inddrages endvidere pendling til og fra andre nabokommuner til Slagelse og Næstved. Desuden belyses fordelingen af køretøjsbestanden for Slagelse og Næstved kommuner i forhold til Danmark som helhed. Endelig beskrives mulighederne for kollektiv trafik mellem Slagelse og Næstved. 2.1 Vejnet og trafikomfang Strækningen imellem Slagelse og Næstved på rute 22 er 28 km lang. Strækningen er en del af statsvejen rute 22, som forbinder en række regionale byer og kommuner på Sjælland. Det gælder primært Næstved Kommune, Slagelse Kommune, Kalundborg Kommune og Vordingborg Kommune men også dele af Faxe Kommune. Umiddelbart syd for Slagelse er der desuden tilslutning fra rute 22 til Vestmotorvejen (E20). Rute 22 mellem Slagelse og Næstved er hovedsageligt en 2-sporet landevej med en generel hastighedsbegrænsning på 80 km/t. På strækningen er der flere byzoner med lokal hastighedsbegrænsning på 50 km/t samt lokale hastighedsbegrænsninger på 70 km/t ved kryds i åbent land. Strækningen er desuden kendetegnet ved, at der er flere markante skift i standard, samt at der er flere vejtilslutninger og overkørsler. Der er etableret dobbelt- eller enkeltrettede cykelstier på stort set hele strækningen med undtagelse af en cirka 3 km lang strækning mellem Havnskovvej og Grængebjergvej. Strækningen er godkendt til transport med modulvogntog fra 1. juli 2011 ligesom rundkørslerne ved henholdsvis Sandvedvej og Skælskørvej er udvidet med overkørbare arealer. På baggrund af den grå strækningsanalyse fra 2010, blev der foretaget trafiksikkerhedsmæssige tiltag på strækningen, f.eks. opsætning af faste fartvisere på to lokaliteter. Derudover blev to lokaliteter udpeget og indstillet som sorte pletter, hvoraf det ene er udført i 2012 (Gyldenholmvej) og det andet er under projektering (Førslev). I perioden 2007 til 2011 er der registreret i alt 82 uheld på strækningen fordelt på 24 personskadeuheld, 27 materielskadeuheld og 31 ekstrauheld med 2 dræbte, 23 alvorligt og 14 lettere tilskadekomne. Hastighed og trafikmængden vurderes i strækningsanalysen fra 2013 at have indflydelse på uheldene. Bl.a. ses det, at uheldene er koncentreret om tidsummet kl. 7 8 og 13 17, hvor trafikken typisk er tættest. Der er ikke registreret cyklistuheld på strækningen, og kun et enkelt uheld med en fodgænger. Trafikbelastningen på strækningen er temmelig ensartet, med en årsdøgntrafik på omkring køretøjer i døgnet, og en lastbilandel på omkring 12 %. Trafikken på strækningen er overvejende regionaltrafik og fjerntrafik mellem Sydsjælland og Nordvestsjælland, Fyn og Jylland. Trafikudviklingen på strækningen har haft en vækst, tilsvarende stigningen på statsvejene generelt (1,5 til 3 pct.). Trafikken forventes fortsat at stige med 1,5 til 2,5 pct. pr. år på hele strækningen frem til Strækningen benyttes også til kørsel med langsomme, landbrugskøretøjer, hvilket, kombineret med en snæver profil og få overhalingsmuligheder, kan resultere i kødannelser, langsom kørsel samt forøget risikoen for uheld. I henhold til strækningsanalysen fra 2013 er hastighedsniveauet generelt lavt på strækningen, og gennemsnitshastigheden ligger under det tilladte, bortset fra bystrækningerne. 2.2 Pendling En del af årsdøgntrafikken på strækningen udgøres af pendling mellem Næstved og Slagelse samt andre kommuner. Figur 6 viser, hvilke kommuner ind- og udpendlingen kommer fra og går til. Øverste del af figuren illustrerer, hvor arbejdskraften i Slagelse Kommune er bosat samt hvor Slagelse Kommunes erhvervsaktive befolkning arbejder. Samme figurer er efterfølgende vist for Næstved Kommune.

10 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 6 Figur 6: Slagelse og Næstved kommuner som hhv. arbejdskommune og bopælskommune (2011) Bopælsfordeling for de, der har Slagelse Kommune som arbejdssted Arbejdspladslokalisering for de, der har Slagelse Kommune som bopæl Slagelse 5% Næstved 0% 0% Vordingborg 5% Faxe Kalundborg Andet 17% 73% Slagelse Næstved Vordingborg Faxe Kalundborg Andet 0% 0% 4% 4% 25% 67% Bopælsfordeling for de, der har Næstved Kommune som arbejdssted Arbejdspladslokalisering for de, der har Næstved Kommune som bopæl 3% 12% Næstved Slagelse 0% Kalundborg Vordingborg Faxe Andet 4% 7% 74% Næstved Slagelse Kalundborg Vordingborg Faxe Andet 4% 3% 28% 61% 0% 4% Note 1: Kommuner med 0 pct. forekommer pga. afrunding. Note 2: Andelen af bosatte i Slagelse og Næstved kommuner er større end andelen af beskæftigede i Slagelse og Næstved kommuner. Dette skyldes, at andelene udregnes på baggrund af antal beskæftigede og borgere i de to kommuner. Kilde: Udregnet ud fra Tabel 23 i Bilag 1. Figuren viser, at arbejdskraften i både Slagelse og Næstved kommuner i høj grad er bosiddende i kommunen, idet andelen for hhv. Slagelse og Næstved kommuner er 73 pct. og 74 pct. Der er således en meget høj grad af lighed mellem de to kommuners pendlingsmønstre. Hvad angår Slagelse Kommune som arbejdskommune fremgår det desuden, at pendlingen er lige så høj fra Kalundborg (5 pct.) som fra Næstved, hvor rute 22 mellem Slagelse og Næstved sandsynligvis benyttes. Lignende mønster gør sig gældende, hvad angår, hvilke kommuner befolkningen i Slagelse Kommune pendler til. For Næstved Kommune som arbejdskommune pendler 7 pct. og 3 pct. fra hhv. Vordingborg og Faxe. Andelen af beskæftigede fra Slagelse, som formodes at benytte rute 22, er lidt mindre, nemlig 4 pct. Lignende mønster gør sig også gældende her, hvad angår, hvilke kommuner befolkningen i Næstved Kommune pendler til. Man kan sammenligne pendlingen mellem Slagelse og Næstved med pendlingen mellem lignende byer andre steder i Danmark, f.eks. mellem Silkeborg og Viborg kommuner. Her pendler (ca. 6 pct.) af de beskæftigede i Viborg Kommune fra Silkeborg Kommune, mens (ca. 4 pct.) af de beskæftigede i Silkeborg Kommune pendler fra Viborg Kommune jf. Tabel 25 i Bilag 1. Der er altså tale om pendling af samme relative omfang.

11 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 7 Fordelingen på boligkommuner i absolutte tal blandt de, der har arbejdssted i hhv. Slagelse og Næstved kommuner fremgår af Figur 7 og Figur 8. Kommunerne er her opstillet i rækkefølge i forhold til den potentielle benyttelse af rute 22. Figur 7: Bopælskommune for de, der arbejder i Slagelse Kommune (2011) Slagelse Næstved via. rute Vordingborg via. rute Faxe via. rute Kalundborg Andet Kilde: Se Tabel 23 i Bilag Af Figur 7 fremgår det, at antallet af indpendlere fra Næstved, Vordingborg og Faxe, hvor der gøres brug af rute 22, er ca Det fremgår også, at pendlingstrafikken til Slagelse fra Kalundborg er større end fra Næstved, selv om befolkningstallet er lavere og afstanden større. Figur 8 viser fordelingen på bopælskommuner for de, der arbejder i Næstved Kommune. Figur 8: Bopælskommune for de, der arbejder i Næstved Kommune (2011) Næstved Slagelse via. rute Kalundborg via. rute Vordingborg Faxe Andet Kilde: Se Tabel 23 i Bilag 1. Her fremgår det, at der er indpendlere til Næstved fra Slagelse og Kalundborg, som kan forventes at gøre brug af rute 22. Her er indpendlingen fra Vordingborg væsentligt større end fra Slagelse, selv om befolkningstallet også her er mindre og afstanden større. Der er altså i alt ca indpendlere på strækningen i begge retninger. Hertil kommer naturligvis de beskæftigede, der kommer fra samme kommune, og som bor langs med rute 22, samt indpendlere fra mere fjerntliggende kommuner og udpendlere til andre kommuner end Slagelse og Næstved. Borgere med bopæl i Slagelse Kommune og med arbejdsplads i Vordingborg og Faxe kommuner kan også forventes at benytte rute 22 mellem Slagelse og Næstved, ligesom bosatte fra Næst-

12 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 8 ved, der arbejder i Kalundborg. Det samlede antal pendlere mellem de nævnte kommuner er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 1: Udpendlere, der ikke indgår i ovenstående tal (2011) Pendling fra Til Antal Udpendlere fra Slagelse Til Vordingborg: 74 Til Faxe: 94 Udpendlere fra Næstved Til Kalundborg: 128 Samlet 296 Kilde: Se Tabel 23 i Bilag 1. Der kan herefter opstilles en samlet tabel over pendlere, der må antages at køre over kommunegrænsen mellem Slagelse og Næstved på rute 22. Tabel 2: Samlet antal pendlere over kommunegrænsen (2011) Pendlingsstrækninger Fra Til Slagelse Næstved Til Fra Fra Til 74 Slagelse Vordingborg Til Fra 126 Fra Til 94 Slagelse Faxe Til Fra 124 Fra Til 128 Næstved Kalundborg Til Fra 122 Kilde: Se Tabel 23 i Bilag 1. Alle strækninger over rute De pendlere, der passerer kommunegrænsen mellem Næstved og Slagelse dagligt svarer til ca. 40 pct. af den samlede trafik over kommunegrænsen, som ligger i delstrækning 7. Det vurderes, at kun en meget lille del vil følge alternative ruter, men det kan f.eks. gælde en del af pendlingstrafikken mellem Faxe og Slagelse. Til gengæld er pendlingstrafik mellem Kalundborg og Vordingborg eller pendlingstrafik, der går over længere afstande, ikke medregnet. Begge antal forventes at være beskedne.

13 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED Køretøjsbestanden i Slagelse og Næstved Bestanden af køretøjer illustreres for begge kommuner samt Danmark i nedenstående figur, hvilket giver et indblik i, hvordan fordelingen af køretøjer er i de to kommuner. Figur 9: Fordeling af transportmidler efter kommune Slagelse og Næstved samt Danmark samlet set (2012) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Motorcykler Traktorer Busser Sættevogne og sættevognstrækkere Lastbiler Varebiler Personbiler 10% 0% Kilde: Se Tabel 26 i Bilag 1. Hele landet Næstved Slagelse Af Tabel 26 i Bilag 1 fremgår det, at der i Slagelse og Næstved kommuner er hhv. ca og køretøjer. Det svarer for hver kommune til, at ca. halvdelen af personerne over 18 år har en personbil i husstanden. Endvidere er det værd at bemærke, at der i Næstved Kommune er ca flere varebiler end i Slagelse Kommune. Dette kan fx hænge sammen med, at antallet af arbejdssteder inden for handel er højere i Næstved Kommune end i Slagelse Kommune. Hvad angår selve fordelingen i Figur 9 blandt bestanden af køretøjer, er der dog ikke store forskelle i fordelingen mellem Slagelse og Næstved kommuner eller landet samlet set. 2.4 Den kollektive trafik mellem Slagelse og Næstved Mellem byerne Slagelse og Næstved er det muligt at anvende følgende former for kollektiv transport: Busruten 480R, der kører mellem Slagelse og Næstved via. rute 22. Turen er normeret til at tage ca. 50 min, og der er afgange ca. hver halve time fra kl til Herefter er der en afgang i timen frem til kl Alternativt er det muligt at tage et IC-3 tog fra Slagelse med et skift til et regionaltog i Ringsted, som kører til Næstved. Der er således ikke en direkte forbindelse med tog mellem de to byer. Dette tager ca. en time, og der er afgange en gang i timen. Der er dog afgang hver halve time i tidsrummet til

14 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED BESKRIVELSE AF OPLANDET I følgende afsnit beskrives Slagelse og Næstved kommuner som oplandet til rute 22 mellem de to byer. Der ses på befolkningstallet arbejdsmarkedet og erhvervsstrukturen i de to kommuner, og i beskrivelserne sammenlignes området med landet som helhed. Dette gøres for at give en indikation af transportbehovet ad rute Befolkningstal Befolkningstallet for Slagelse og Næstved kommuner er en af indikatorerne for transport- og pendlingsbehovet ad rute 22. Befolkningstallet for hver af de to kommuner ligger, som det fremgår af Tabel 3, i samme størrelsesorden, omkring Tabel 3: Befolkningstal og -prognoser for Slagelse og Næstved kommuner og for Danmark Slagelse Årlig tilvækst Næstved Årlig tilvækst Danmark Årlig tilvækst ,160% ,258% ,517% ,173% ,017% ,358% ,212% ,103% ,298% Note: De årlige vækstrater er beregnet og anført for den foregående periode. Kilde: Se Tabel 1 i Bilag 1. Der har været en årlig stigning på hhv. 0,160 % og 0,258 % i befolkningstallet i Slagelse og Næstved kommuner i perioden 2007 til For hele landet var stigningen i samme periode på 0,517 % årligt. Det ses samtidigt at de gældende prognoser for Slagelse og Næstved vil indebære negative vækstrater, hvorimod Danmarks samlede befolkningsvækst forventes at forblive positiv. Befolkningstallet er desuden opgjort for sogne i de to kommuner, som er beliggende nær rute 22. Det drejer sig om følgende 12 sogne, som vises på kortet i Figur 10: Fodby Fuglebjerg Førslev Gimlinge (Herlufsholm) Hyllinge Kirkerup Krummerup Sludstrup Sørbymagle Ting Jellinge Vallensved

15 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 7 Figur 10: Sogne nær strækningen Slagelse Næstved på rute 22 Kilde: Egen udarbejdelse. Det samlede befolkningstal i disse sogne var i 2012 ca personer jf. Tabel 2 i Bilag 1. Dette giver sammen med befolkningstallet i de to byer, Slagelse og Næstved, på hhv og personer i 2012 (jf. Tabel 3 i bilag) et samlet opland på ca personer. Aldersfordelingen i Slagelse og Næstved kommuner er illustreret og sammenlignet med hele landet i Figur 11.

16 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 8 Figur 11: Aldersfordeling i Slagelse og Næstved kommuner samt Danmark (2012) Slagelse Næstved Danmark Kilde: Se Tabel 4 i Bilag 1. Aldersfordelingen i Slagelse og Næstved kommuner er næsten identiske og har i grove træk de samme karakteristika som mange byer af samme størrelse. Aldersfordelingen svarer nogenlunde til billedet på landsplan, hvor der er små årgange af årige. Hertil kommer en vis underrepræsentation af unge i alderen år og af børn under 5 år i Slagelse og Næstved kommuner. Dette er et velkendt billede for tilsvarende byer og hænger sammen med en fraflytning af unge uddannelsessøgende omkring tyve års alderen og parallelt hermed en tilflytning af unge familier med børn. 3.2 Erhvervs og arbejdsmarkedet Den potentielle pendling og erhvervsmæssige benyttelse af ruten hænger i høj grad sammen med erhvervs - og arbejdsmarkedet størrelse og sammensætning i de to kommuner. Af nedenstående tabel fremgår befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i Slagelse og Næstved kommuner samt i hele Danmark. Tabel 4: Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i Slagelse og Næstved kommuner samt Danmark (2011) Slagelse Næstved Danmark Antal Pct. Antal Pct. Pct. Selvstændige og medarb. ægtefæller ,4% ,8% 3,8% Lønmodtagere ,6% ,6% 44,2% Arbejdsløse ,8% ,7% 1,6% Uden for arbejdsstyrken ,2% ,9% 50,4% Samlet befolkning ,0% ,0% 100,0% Kilde: Se Tabel 6 i Bilag 1. Af Tabel 4 fremgår det, at der i Slagelse og Næstved kommuner er hhv og lønmodtagere og hhv og selvstændige eller medhjælpende ægtefæller. For begge kommuner svarer det til lidt under halvdelen af befolkningen, hvilket også er tilfældet for Danmark som helhed. Andelen af befolkningen, som er aktive på arbejdsmarkedet er dog lidt større i Næstved end i Slagelse. De to kommuner og især Slagelse ligger lidt over det gennemsnitlige i Danmark, både hvad angår arbejdsløse og andelen af personer uden for arbejdsstyrken.

17 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 9 Fordelingen af beskæftigede på erhverv i Slagelse og Næstved kommuner fremgår af Figur 12, hvor også fordelingen på landsplan er vist. Figur 12: Fordeling af beskæftigede i arbejdskommune for Slagelse, Næstved og hele landet (2011) Primære erhverv Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Olie og kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Forlag, tv og radio Telekommunikation It- og informationstjenester Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Rådgivning mv. Forskning og udvikling Reklame og øvrige erhvervsservice Rejsebureauer, rengøring og div. oper. service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhedsvæsen Socialeinstitutioner Kultur og fritid Andre serviceydelser mv. Uoplyst aktivitet Slagelse Næstved Hele landet 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% Kilde: Se Tabel 7 i Bilag 1. Af ovenstående figur fremgår det, at Slagelse og Næstved kommuner har en fordeling af beskæftigede på erhverv, der nogenlunde svarer til billedet på landsplan. Dog har begge kommuner en relativt større andel beskæftigede inden for sundhedsvæsen og sociale institutioner og færre inden for rådgivning, IT og transport. Slagelse Kommune har desuden en relativt stor andel ansatte inden for offentlig administration, forsvar og politi, mens det samme er tilfældet for Næstved inden for handel og sundhedsvæsen. Hertil kommer forskelligheder i industribeskæftigelsen, hvor Slagelse Kommune har en relativ stor andel beskæftigede inden for fødevare- og metalindustrien, mens Næstved Kommune tilsvarende har en relativ stor andel beskæftiget i plast-, glas- og betonindustrien. For yderligere at belyse transport- og pendlingsbehovet i Slagelse og Næstved kommuner undersøges, hvorledes der inden for de to kommuner er overensstemmelse mellem, hvilke brancher befolkningen i den enkelte kommune er beskæftiget inden for (beskæftigelse efter bopæl) samt

18 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 10 inden for hvilke brancher, der er arbejdspladser i kommunen (beskæftigelse efter arbejdsplads). Dette er illustreret for Slagelse Kommune i Figur 13. Figur 13: Antal beskæftigede i Slagelse som bopæls og arbejdskommune (2011) Primære erhverv Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Olie og kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Forlag, tv og radio Telekommunikation It- og informationstjenester Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Rådgivning mv. Forskning og udvikling Reklame og øvrige erhvervsservice Rejsebureauer, rengøring og div. oper. service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Kultur og fritid Andre serviceydelser mv. Uoplyst aktivitet Arbejdskommune Bopælskommune Kilde: Se Tabel 8 i Bilag 1. Det fremgår, at der i Slagelse Kommune inden for bl.a. primære erhverv, metalindustri, maskinindustri, offentlig administration, undervisning og sundhedsvæsen er et overskud af arbejdspladser i forhold til den bosatte arbejdsstyrke, mens der stort set i alle øvrige erhverv er flere bosatte beskæftigede inden for branchen, end der er arbejdspladser. Dette gælder især inden for handel, hvor antal beskæftigede, som bor i Slagelse Kommune og arbejder inden for handel, er langt større end antallet af beskæftigede inden for handel i kommunen. Det betyder, at der inden for disse erhverv er et underskud af arbejdspladser, og at der derfor må ske en vis udpendling.

19 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 11 Nedenfor er den tilsvarende figur for Næstved Kommune vist (Figur 14). Figur 14: Antal beskæftigede i Næstved som bopæls og arbejdskommune (2011) Primære erhverv Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Olie og kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Forlag, tv og radio Telekommunikation It- og informationstjenester Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Rådgivning mv. Forskning og udvikling Reklame og øvrige erhvervsservice Rejsebureauer, rengøring og div. oper. service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Kultur og fritid Andre serviceydelser mv. Uoplyst aktivitet Arbejdskommune Bopælskommune Kilde: Se Tabel 9 i Bilag I Næstved Kommune er der inden for alle brancher med undtagelse af sundhedsvæsenet en større arbejdsstyrke, der er bosiddende i kommunen, end der er beskæftigelse i kommunen. Her er der således også et generelt underskud af arbejdspladser inden for stort set alle områder. Ind- og udpendlingen er opgjort pr. branche for begge kommuner og vist i Figur 15 og Figur 16. Ind- og udpendling for Slagelse Kommune vises i Figur 15.

20 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 12 Figur 15: Ind og udpendling efter brancheområde, Slagelse (2011) Indpendling Udpendling Uoplyst aktivitet Kultur, fritid og div. service Off. adm., undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstofindvind. og forsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri Note: Kategorisering foretaget af Danmarks Statistik Kilde: Se Tabel 10 i Bilag 1. Af Figur 15 fremgår det, at der er flest pendlere inden for offentlig administration, undervisning og sundhed (netto indpendling), og inden for handel, transport samt industri, råstoffer og forsyning, hvor der er en netto udpendling. Ind- og udpendlingen er i Figur 16 illustreret for Næstved kommune. Figur 16: Ind og udpendling efter kommune, Næstved (2011) Indpendling Udpendling Uoplyst aktivitet Kultur, fritid og div. service Off. adm., undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstofindvind. og forsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri Note: Kategorisering foretaget af Danmarks Statistik Kilde: Se Tabel 11 i Bilag 1.

21 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 13 Det fremgår, at størstedelen af pendlingen til og fra Næstved vedrører offentlig administration mm, handel og transport samt industri, råstoffer og forsyning. Det fremgår desuden, at der inden for alle brancher er en netto udpendling. Det gælder især inden for bygge og anlæg, industri, råstofindvinding og forsyning samt ITK og erhvervsservice. Der er over dobbelt så mange udpendlere som indpendlere i Næstved Kommune i disse erhverv. 3.3 Arbejdsstedsstørrelse Som tillæg til ovenstående undersøgelse af arbejdssteder ses der i dette afsnit nærmere på arbejdsstedsstørrelsen i de to kommuner og på forekomsten af større arbejdssteder med særlige transportbehov. Afsnittet er baseret på Tabel 12 til 22 i Bilag 1, som dels viser antallet af arbejdssteder og det tilhørende antal arbejdspladser for hver branche, og dels præsenterer de største virksomheder i de to kommuner. Den gennemsnitlige arbejdsplads størrelse inden for de fleste områder er under 20 ansatte i begge kommuner. De største gennemsnitlige arbejdssteder i Slagelse skal findes ved føde-, drikkeog tobaksvareindustri (80), medicinalindustri (34), maskinindustri (30) forskning og udvikling (40), offentlig administration, forsvar og politi (166) samt sociale institutioner (35). I Næstved er de største gennemsnitlige arbejdssteder i plast-, glas- og betonindustrien (31), elektronikindustrien (48), maskinindustrien (33) samt offentlig administration, forsvar og politi (73). Både Slagelse og Næstved byer har et sygehus. Der er en vis variation i afdelinger, hvilket kan påvirke behovet for transport mellem sygehusene. F.eks. har kun Næstved Sygehus afdelinger, som er specialiseret i at behandle børn under 15 år, øjensygdomme og kræftpatienter. Ligeledes har kun Næstved Sygehus en blodbank. Slagelse Sygehus har derimod en afdeling, som er specialiseret i at behandling øre, næse og hals sygdomme. Af andre større arbejdspladser kan nævnes Selandia i Slagelse med årselever og 370 ansatte. Derudover kan nævnes større industrivirksomheder, bl.a. Ardagh Glass Holmegaard A/S i Næstved Kommune samt Arla Foods Amba og Harboes Bryggeri A/S i Slagelse Kommune. I Næstved Kommune ligger desuden Bonbon-land. Bonbon-land skaber som forlystelsespark et særligt transportbehov. Parken lå i 2011 på en 9. plads inden for danske forlystelser med ca besøgende. 3.4 Turismen Turismen i området bidrager, som det også fremgår af ovenstående, til transportbehovet ad rute 22. Det estimerede antal overnatninger og endagsturister i Slagelse og Næstved kommuner var i 2010 på hhv og personer, hvoraf langt hovedparten er tyske eller danske.

22 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED ERHVERVSLIVETS TRANSPORTBEHOV I dette afsnit beskrives erhvervslivet transportbehov på rute 22. Oplysningerne er indsamlet gennem interviews med nøglepersoner og virksomhedsrepræsentanter fra Slagelse og Næstved kommuner. De interviewede blev bedt om at fortælle om deres faktiske brug af rute 22 og oplevede trafikproblemer på strækningen. De interviewede blev også bedt om at vurdere værdien af følgende alternative udbygningsforslag: 1. Mindre lokale forbedringer som f.eks. overhalingsspor og venstresvingsbaner 2. Forbedring af fremkommeligheden gennem etablering af omfartsveje 3. Ændring af tværprofilet og opgradering til motortrafikvej. 4.1 Erhvervslivets brug af rute 22 I forbindelse med undersøgelsen er der taget kontakt til 64 nøglepersoner og virksomhedsrepræsentanter i Næstved og Slagelse Kommuner. Der har været sigtet på, at få lokale virksomheder med væsentlige transportbehov i tale, f.eks. fremstillingsvirksomheder (godstransport), servicevirksomheder (arbejdskørsel), transportvirksomheder (godstransport herunder særtransporter og brug af modulvogntog) samt større virksomheder, som tiltrækker medarbejdere over længere afstande. Desuden er nøglepersoner såsom repræsentanter for erhvervsråd, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og trafikkomitéen, som er sammensat af større lokale virksomheder, blevet kontaktet 1. Deltagelse i undersøgelsen illustreres i figuren nedenfor. Figur 17: Kontaktede virksomheders deltagelse (n=64) 5% 8% Gennemførte interviews 17% Anvender ikke rute 22 70% Oplever ingen problemer på rute 22 Ønskede ikke at deltage Kilde: Interviewrunde 17 pct. af de kontaktede anvender ikke strækningen. Dette skyldes primært, at virksomhederne anvender et transportfirma og ikke har egne biler, samt at den kontaktede vurderede at ingen eller kun få medarbejdere pendler ad rute 22. En mindre andel af de kontaktede oplever ikke trafikale problemer på rute 22 (3 af de interviewede), og enkelte har ikke ønsket at deltage i et interview vedrørende rute 22 (5 af de interviewede). Der er således gennemført 45 interviews. Udover de 64 kontaktede fra de to kommuner, er der taget kontakt til enkelte nøglepersoner og virksomhedsrepræsentanter i andre kommuner, navnligt repræsentanter for Trafikkomitéen for den Tværsjællandske Motorvej. De interviewedes besvarelser indgår kvalitativt i argumentationen for opgraderingen af rute 22, men ikke direkte i optællingen af besvarelserne. Der er foretaget interviews med lidt flere Næstved virksomheder (55 pct.) Blandt de gennemførte interviews findes følgende fordeling på virksomhedsstørrelse. 1 Nøglepersonerne har ikke svaret på alle spørgsmål, f.eks. har spørgsmål omkring formål med og hyppighed af anvendelse af rute 22 ikke været stillet.

23 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 15 Figur 18: Fordeling på virksomhedsstørrelse (n=45) 27% 18% 1-9 medarbejdere medarbejdere 13% 15% 11% medarbejdere medarbejdere 100+ medarbejdere 16% Ikke relevant Kilde: Interviewrunde Det ses at, at der er gennemført interviews med en smule flere små virksomheder med under 10 medarbejdere end virksomheder af andre størrelse. De 27 pct. af interviewene (12 interviews), som er kategoriseret som ikke-relevant i forhold til spørgsmålet om virksomhedens størrelse, er de interviewede kommunale og organisatoriske nøglepersoner. Der er taget kontakt til forholdsvis mange transportvirksomheder, fordi disse vurderes at have godt kendskab til strækningen gennem deres erhverv. Fordelingen af virksomheder på udvalgte erhverv ses nedenfor. Figur 19: Fordeling på virksomhedstype (n=45) 29% 27% 11% Produktion Service Transport Andre 33% Kilde: Interviewrunde Ud af de gennemførte interviews er 33 pct. transportvirksomheder, 27 pct. er produktions/fremstillingsvirksomheder, 11 pct. er servicevirksomheder og 29 pct. er andre virksomheder. De interviewede virksomheders fordeling på beliggenhed og virksomhedstype ses i følgende figur.

24 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 16 Figur 20: Fordeling på virksomhedstype (Næstved n=24, Slagelse N=20) 60% 40% 42% 20% 30% 25% 15% 25% 30% 25% Næstved Slagelse 8% 0% Produktion Service Transport Andre Note: Figuren er baseret på 44 interviews. Den 45. informant repræsenterer en organisation, som dækker begge kommuner. Kilde: Interviewrunde Figuren viser en nogenlunde ligelig fordeling, om end der er interviewet flere transportvirksomheder i Næstved end i Slagelse. De interviewede virksomheders anvendelse af ruten til forskellige formål er illustreret nedenfor. Figur 21: Formål med anvendelse af rute 22 (n=43) 80% 60% 58% 53% 40% 36% 20% 0% Medarbejderpendling Godstransport Arbejdskørsel Note: Besvarelserne overstiger sammenlagt 100 pct., fordi en informant kan anvende rute 22 til flere formål. Kilde: Interviewrunde De interviewede virksomheder anvender mest ruten til medarbejderpendling, dernæst til arbejdskørsel 2 og sidst til godstransport. Kun en af de interviewede virksomheder kører med modulvogntog på dele af strækningen, men interviewene med repræsentanter for erhvervslivet viser, at en stigende del af virksomhederne i området anvender særtransporter. Når virksomhederne anvender rute 22 til godstransport og arbejdskørsel, er der spurgt ind til i hvilket omfang, de anvender ruten. 2 Arbejdskørsel skal her forstås som medarbejdernes kørsel i arbejdstiden i almindelige biler, f.eks. i forbindelse med virksomhedsbesøg.

25 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 17 Figur 22: Omfang af anvendelse af rute 22 Godstransport (n=16) 0% 0% 0% Arbejdskørsel (n=24) 6% 4% 0% 13% 25% 69% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Ved ikke Ikke oplyst 8% 13% 62% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Ved ikke Ikke oplys Kilde: Interviewrunde Størstedelen af virksomhederne anvender ruten dagligt til både godstransport og arbejdskørsel. Der er således en omfattende brug af rute 22 blandt de interviewede virksomheder, som derfor må antages at have den nødvendige indsigt og erfaring til at vurdere problemer og værdien af mulige forbedringer af strækningen. 4.2 Oplevede trafikproblemer De interviewede er blevet spurgt om, hvorvidt de oplever problemer, samt hvilke problemer de oplever, når de kører på rute 22 mellem Slagelse og Næstved. Figuren viser fordelingen af virksomheder, som anvender ruten, der hhv. oplever og ikke oplever trafikale problemer på rute 22. Figur 23: Oplever trafikproblemer? (n=48) 6% Oplever trafikale problemer Oplever ikke trafikale problemer 94% Kilde: Interviewrunde Langt størstedelen af de interviewede oplever trafikproblemer på rute 22 i et eller andet omfang. De fleste af de interviewede påpeger, at de oplever væsentlige problemer, mens en mindre del af de interviewede, som ikke oplever væsentlige problemer, når de anvender ruten, alligevel mener, at rute 22 mellem Næstved og Slagelse bør forbedres. Følgende trafikale problemer eller udfordringer fremhæves oftest af de interviewede: Tæt/ meget trafik (n=24) Svært at overhale (n=15) Smal vej/ smalle strækninger på ruten (n=15) Ikke muligt at køre op til den tilladte hastighed (n=13)

26 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 18 En fordeling på størrelse og type af virksomheder viser, at det oftest er transportvirksomheder, som oplever problemer eller udfordringer med, at vejen er smal. Ellers kan der ikke udledes særlige mønstre vedrørende problemer og typer af virksomheder. Problemerne opleves af virksomhederne på forskellige tidspunkter af døgnet og på forskellige dele af strækningen, hvilket fremgår af figurerne nedenfor. Figur 24: Typisk tidspunkt for trafikproblemer (n=33) 48% 52% Primært myldretiden Både i og udenfor myldretiden Kilde: Interviewrunde Lidt under halvdelen af de interviewede, som oplever problemer på rute 22, og som har besvaret spørgsmålet, oplever problemer både i og uden for myldretiden. En mindre del af de interviewede (3 af de interviewede), som svarer, at de primært oplever problemer i myldretiden, anvender ikke rute 22 uden for myldretiden, og kan derfor reelt ikke udtale sig derom. De interviewede er blevet spurgt om, hvor på strækningen de oplever flest eller de største problemer. Af besvarelserne kan uddrages følgende: 15 af de interviewede udtaler, at der er problemer på hele strækningen. Samme antal (15 stk.) udpeger strækningen mellem Vallensved og Fuglebjerg som en problematisk strækning. Flere af de interviewede fremhæver, at vejen er meget smal. I forbindelse hermed påpeger flere, at dele af strækningen opleves som noget usikker for de bløde trafikanter, da der ikke er cykelstier på hele delstrækningen. Nogle af de interviewede henviser desuden til en rundkørsel lige før Fuglebjerg (ved Lysagertorp), hvor der forekommer meget trafik, og som derfor opleves som svært fremkommeligt. De små byer på strækningen, Vallensved og Kyse, fremhæves også som væsentlige udfordringer for fremkommeligheden pga. de lokale hastighedsbegrænsninger og ringe muligheder for at køre udenom en ventende bus eller lastbil på vejen. En ikke uvæsentlig andel (9 stk.) peger desuden på strækningen mellem Vestre omfartsvej ved Næstved og Vallensved. Her er problemet, at der er meget trafik ved byen og begrænsede muligheder for at overhale. Der opleves typisk flest problemer på Næstved-delen af strækningen. 4.3 Betydningen af at udbygge rute 22 En del af de gennemførte interviews er blevet udført mere dybdegående end de øvrige. Disse interviews er primært gennemført med kommunale nøglepersoner i området eller erhvervs- og fagforeninger, som har udtalt sig på vegne af området om helhed. Repræsentanterne for områdets erhvervsliv mener, at det er afgørende for områdets videre udvikling, at rammebetingelserne for at drive virksomhed er på plads. En af rammebetingelserne er ifølge de interviewede en dækkende og opgraderet infrastruktur. Flere af de interviewede fremhæver, at en opgradering af rute 22 mellem Næstved og Slagelse vil bidrage til et mere sam-

27 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 19 menhængende Sjælland. Opfattelsen lige nu er primært, at Vestsjælland er afkoblet fra resten af regionen, og for den sags skyld også fra Fyn og Jylland. Derfor er infrastrukturen i området og særligt rute 22 i høj grad på dagsordenen i de interviewedes organisationer. Nogle af de interviewede fremhæver, at problemerne er større for Næstved Kommune end for Slagelse Kommune grundet Slagelse Kommunes placering tæt på motorvejen fra Jylland til København. En god infrastruktur vurderes af de interviewede at være afgørende i virksomheders valg af lokalisering, og ligesom manglende opgradering af rute 22 kan afholde nogle virksomheder fra at lokalisere sig i området, på samme vis kan manglende opgradering bevirke, at virksomheder i området, som har behov for at udvide, vælger at flytte til eller udvide på andre lokaliteter. Infrastruktur og vækst opfattes af alle de interviewede som sammenhængende. Virksomhedernes muligheder i form af adgang til arbejdskraft og adgang til markedet stiger med en opgradereret infrastruktur og bevirker, at virksomhederne i området bliver mere konkurrencedygtige. De interviewede ytrer i høj grad forventninger om et større transportbehov på rute 22 fremrettet. Her tænker de interviewede særligt på Femern Bælt forbindelsen, og den trafik, som sådan en forbindelse forventes at medføre i Vestsjælland, og nogle tænker også på en eventuel fremtidig Kattegatforbindelse. En lignende problematik beskrives for områdets beboere. Mobilitet er et væsentligt kriterium for bosætning, og borgerne i området begrænses i deres mobilitet med utilstrækkelig infrastruktur. De interviewede, både nøglepersoner og virksomhedsrepræsentanter, er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt det er muligt at køre op til hastighedsbegrænsningen på rute 22. Af de interviewede har 19 besvaret spørgsmålet. Heraf mener ca. to tredjedele (13 stk.), at det ikke er muligt at køre op til hastighedsbegrænsningen. Nogle mener, at det er et generelt problem, hvor andre påpeger, at det primært er i myldretiden, der er problemer med at kunne køre den tilladte hastighed. Den maksimale hastighed vurderes af de interviewede at ligge mellem 60 og 75 km/t, og hele strækningen vurderes at tage mellem 30 min. og 50 min. at køre. De interviewede vurderer, at der typisk er 15 min. forskel på kørsel hhv. i og uden for myldretiden. Enkelte fremhæver desuden, at en udbygning vil kunne øge sikkerheden på ruten, og at dette også har væsentlig værdi for området.

28 Alternativ 3 Alternativ 2 Alternativ 1 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED Vurderinger af alternative forbedringsmuligheder De interviewede er blevet bedt vurdere værdien af de forskellige forbedringsalternativer. De interviewedes besvarelser om, hvorvidt de alternative forbedringsmuligheder ville afhjælpe de trafikale problemer på rute 22, er illustreret i figuren nedenfor. Figur 25: Vurderinger af forskellige alternativer Overhalingsspor på delstrækninger (n=39) 8% 5% 31% 56% Venstresvingsbaner (n=38) Omfartsvej ved Vallensved og Kyse (n=39) Kurveudretning (n=37) 21% 24% 16% 28% 13% 13% 22% 24% 8% 39% 46% 46% I høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Reduktion i antallet af vejadgange og kryds (n=37) 22% 16% 19% 43% Motortrafikvej (n=39) 10% 10% 3% 78% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Interviewrunde Store andele af de interviewede vurderer, at overhalingsspor (56 pct.), omfartsvej ved Vallensved og Kyse (46 pct.) og en motortrafikvej (78 pct.) er løsninger, som i meget høj grad vil afhjælpe de trafikale problemer på rute 22 mellem Slagelse og Næstved. Forbedringsmulighederne venstresvingsbaner, kurveudretning og reduktions af antallet af vejadgange og kryds vurderes derimod som løsninger, som i mindre grad vil kunne afhjælpe de trafikale problemer på rute 22. Dette hænger oftest sammen med, at de interviewede mener, at problemerne, som disse forbedringer kan afhjælpe, ikke er blandt de mest presserende trafikale problemer på strækningen. Dette uddybes i de følgende afsnit. Der kan ikke findes særlige mønstre i besvarelserne på tværs af virksomhedernes beliggenhed, størrelse eller virksomhedstype Lokale forbedringer Overhalingsspor på delstrækninger opleves som en værdifuld forbedring i høj grad (56 pct.) eller i mindre grad (31 pct.) af størstedelen af de interviewede. Kun en mindre andel mener slet ikke, at denne forbedring vil kunne afhjælpe de trafikale problemer på ruten (8 pct.). De interviewede, som er positivt stemt over for overhalingsspor, mener, at overhalingsmuligheder vil afhjælpe en stor del af fremkommelighedsproblematikkerne, f.eks. når man kører bag et

29 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 21 langsomt køretøj. Fremkommeligheden på vejen betragtes dertil af mange som et af de største problemer på ruten. Enkelte mener, at tiltaget vil have en sikkerhedsmæssig værdi i og med, at vejen samtidig gøres bredere med et overhalingsspor på delstrækninger. Flere af de interviewede, som er positivt stemt over for overhalingsspor, mener dog kun, at løsningen er tilstrækkelig på kort sigt, og generelt mener flere, at trafikken på strækningen vil øges i fremtiden, og at man derfor bør tænke på mere omfattende løsninger på nuværende tidspunkt. De interviewede, som er knap så positivt stemt over overhalingsspor, mener enten, at det slet ikke er nok at etablere overhalingsspor på delstrækninger, eller at vejen ikke er velegnet til at etablere overhalingsspor på. Venstresvingsbaner opleves af mange som en mindre værdifuld forbedring (39 pct.), mens kun godt halvt så mange (21 pct.) ser det som en meget værdifuld forbedring (21 pct.). Desuden mener, en forholdsvis stor andel (24 pct.), at løsningen slet ikke vil afhjælpe de trafikale problemer på strækningen. En del af årsagen til vurderingerne skal findes i de interviewedes udtalte erfaringer og syn på problemerne. Flere påpeger, at der er etableret venstresvingsbaner eller rundkørsler, hvor det er mest nødvendigt, men at der måske kunne opnås bedre fremkommelighed på ruten ved at etablere en venstresvingsbane enkelte steder. Dette stemmer overens med beskrivelsen af forbedringsmuligheder i ledningen til indeværende kapitel, hvor det også fremgår, at der kun er udpeget to steder til etablering af venstresvingsbaner. Begge steder er omkring Sørbymagle, og der er faktisk enkelte af de interviewede, som udpeger strækningen omkring Sørbymagle som oplagt til etablering af en venstresvingsbane. Enkelte af de interviewede mener, at det vil give ekstra værdi at kombinere venstresvingsbaner og overhalingsspor på delstrækninger med argumentet om, at tiltagene vil komplementere hinanden og give bedre fremkommelighed samlet set. En lidt større andel mener dog ikke, at det vil give ekstra værdi at kombinere de to tiltag idet de ikke har ment, at der er behov for flere venstresvingsbaner på strækningen Etablering af omfartsveje En omfartsvej omkring Vallensved og Kyse opleves som et værdifuldt tiltag af en stor andel af de interviewede (i høj grad 46 pct. og i mindre grad 28 pct.). En mindre andel mener ikke, at tiltaget har værdi (13 pct.) Argumenterne for omfartsvejen er, at de små byer og de lokale hastighedsbegrænsninger generelt sænker fremkommeligheden på vejen. Argumenterne imod omfartsvejen er, at problemerne omkring byerne er så små, at en omfartsvej ikke kan betale sig. Kurveudretning vurderes som et forbedringsforslag uden nogen stor værdi, hvor størstedelen mener, at løsningen kun har mindre værdi (46 pct.), og en forholdsvis stor andel mener, at forslaget slet ikke vil afhjælpe de trafikale problemer (24 pct.). Ca. samme del mener dog, at forslaget vil forbedre ruten i høj grad (22 pct.). Argumentationen består primært i, at der ikke er store problematikker forbundet med kurverne på vejen, selvom strækningen beskrives som en snoet vej. Enkelte peger på, at der kan være et behov for kurveudretningen enkelte steder på stækningen mellem Næstved og Fuglebjerg særligt omkring Kyse. De interviewede vurderer, at en reduktion i antallet af vejadgange og kryds hovedsageligt vil hjælpe i mindre grad (43 pct.). En mindre del af de interviewede mener, at løsningen vil hjælpe i høj grad (22 pct.) og endnu færre mener slet ikke, at løsningen vil hjælpe (16 pct.). Mange af de interviewede vurderer, at løsningen naturligvis vil have værdi for gennemkørende, fordi nogle af de lokale hastighedsbegrænsninger omkring kryds fjernes. Mange tænker dog også på beboerne omkring vejen, som muligvis vil få længere til en tilkørsel.

30 RUTE 22: SLAGELSE-NÆSTVED 22 Flere af de interviewede mener, at det vil have ekstra værdi at kombinere etableringen af omfartsveje med de nævnte lokale forbedringer (venstresvingsbaner og/eller overhalingsspor), da alternativerne adresserer forskellige problematikker og afhjælper på forskellig vis. Kun ganske få mener slet ikke, at det har nogen værdi at kombinere disse løsningsforslag Opgradering til motortrafikvej Langt størstedelen af de interviewede mener, at en motortrafikvej vil afhjælpe de trafikale problemer i høj grad (78 pct.). Kun mindre andele mener kun, at løsningen vil hjælpe i mindre grad (10 pct.) eller slet ikke (10 pct.). Mange begrunder deres vurdering med, at en motortrafikvej er en komplet og langsigtet løsning, som afhjælper mange af de trafikale problemer på vejen samt tager højde for eventuelle stigninger i årsdøgntrafikken på ruten. Enkelte af de interviewede forholder sig til økonomien i en udbygning og stiller spørgsmålstegn ved om sådan en udbygning kan betale sig både nu og i fremtiden Andre forbedringsmuligheder De interviewede er til sidst blevet bedt vurdere, om der er yderligere løsninger, som også kunne afhjælpe de oplevede trafikale problemer. 51 pct. af de interviewede mener, at der er andre potentiale forbedringsmuligheder. Fordelingen mellem deres forslag vises nedenfor: Figur 26: Andre forbedringsmuligheder (n=22) 80% 73% 60% 40% 27% 20% 14% 0% Motorvej Udvidelse af vejbredde Andet Note: Besvarelserne overstiger sammenlagt 100 pct., fordi en informant kan foreslå flere forbedringsalternativer. Kilde: Interviewrunde Det fremgår af figuren, at flere af de interviewede, som peger på andre potentielle løsninger, til afhjælpning af problemerne på ruten, nævner etableringen af en motorvej som en løsning. Dette understøttes af, at der nyligt er oprettet en trafikkomité med deltagelse på tværs af flere kommuner i området, som arbejder for en tværsjællandsk motorvej. Blandt argumenterne er, at de ønsker at sammenknytte Sjælland bedre og derved gøre området til et mere attraktivt sted at lokalisere virksomhed og bosætte sig. Flere af de interviewede mener dog også, at mindre ambitiøse løsninger kan forbedre områdets attraktionskraft overfor erhvervsliv og bosatte. Den kommende Femern Bælt forbindelse anvendes også som argumentation for at bygge en motorvej, som løber langs rute 22 fra den sydgående motorvej fra Vordingborg til Kalundborg. Behovet for motorvejen forventes desuden at øges såfremt der etableres den meget omtalte Kattegatforbindelse fra Aarhus til Sjælland. Til sidst skal det nævnes, at fire af de interviewede mener, at der ikke er tilstrækkelig trafik til en motorvej, men at de jo ikke kan vide, om en motorvej vil tiltrække trafik fra andre ruter.

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE

FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE APRIL VEJDIREKTORATET FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Beskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune

Beskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune mar-08 jul-08 nov-08 mar-09 jul-09 nov-09 mar-10 jul-10 nov-10 mar-11 jul-11 nov-11 mar-12 jul-12 nov-12 mar-13 jul-13 nov-13 mar-14 jul-14 nov-14 mar-15 21. oktober 2015 Init.: joa Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere