Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

Transkript

1 Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

2 Temaer - madens og måltidets betydning for børn og unge med udfordringer og eventuelle diagnoser - neuropsykologiske overvejelser når vi arbejdet med disse børn og unge

3 Måltidet Måltidet kan: være en ramme hvor familien / gruppen samles forbinde mennesker skabe fællesskaber ekskludere betyde, at det er barnet / den unge, der skal sørge for mad maden og måltidet har tidligt en vigtig rolle i vores oplevelse af at høre til i en relation og i en familie

4 Maden Mad kan være omsorg næring rart angstprovokerende konfliktskabende et våben

5 Børns værktøjer Sanser Motorik Kognitive funktioner: Opmærksomhed Forestillingsevne Hukommelse Sprog Abstakt tænkning Problemløsening Følelser

6 Værktøjerne forfines Vi forventer at børn og unge bliver bedre til at bruge deres værktøjer til at løse udviklingsopgaverne med Børn bliver med udviklingen efterhånden: selvstyrede mere fleksible får mere overblik er hurtigere til at bearbejde indtryk og information.

7 Børn og unge med udviklingsmæssige udfordringer Er kendetegnede ved at nogle af deres værktøjer er mangelfuldt udviklede, f.eks.: opmærksomhed sprog regulering af følelser styringsfunktioner

8 Børn og unge med udviklingsmæssige udfordringer Styringsfunktioner er ofte svage: hæmme, stoppe sortere vælge planlægge skifte justere

9 Måltidet og ringe styringsfunktioner Fornemmelse for sult kan være forringet Fornemmelse for mæthed kan være forringet Det kan være svært at vælge (f.eks. fra buffet en) Støj er ofte et problem At gøre to ting på én gang er svært; f.eks. at spise og svare på spørgsmål

10 Principper ift svage styringsfunktioner forberedelse gode rutiner en ting af gangen tydelige skift tydelig markering af start og slut visuel støtte

11 Børn med autisme madens form, farve og konsistens betyder meget børnene/de unge kan have en anderledes smags- og lugtesans børnene/de unge kan have en øget følsomhed i mund, tænder eller svælg børnene/de unge kan have en svag muskulatur omkring munden fornemmelse af sult og mæthed er ofte ikke så god

12 Børn med opmærksomhedsproblemer har ikke en præcis fornemmelse af sult og mæthed en grundlæggende del af deres vanskeligheder har brug for at de voksne hjælper, f.eks.; hvilken mad hvor meget mad ro omkring spisningen hvor lang tid ved bordet

13 Måltidet som pædagogisk ramme En naturlig ramme for det pædagogiske arbejde Alle skal have mad, - hver dag Måltidet er lige ved hånden Her kan vi indarbejde gode rutiner Her kan vi give børnene gode erfaringer

14 Per Schultz Jørgensen STRUKTUR og NÆRHED

15 Mad og måltid - et helheds-perspektiv Gensidig sammenhæng mellem: relation motorik sansning kognition følelser Og mellem barn/ung og situation/miljø

16 Måltidet som ramme for at arbejde med motorik spise med kniv og gaffel, drikke, hælde, koordinere.. opmærksomhed blive ved bordet, holde fokus, fælles opmærksomhed Tid tid til at spise, får børnene anerkendelse af at bruge tid eller siger vi bliv nu færdig

17 sprog kommunikativt samspil, eventuel samtale eller nonverbalt sociale regler og normer bordskik, mad-dannelse, lytte til andre, vente til værten har sagt værsgo, turtagning

18 selvværd at blive set, opleve sig selv som værdifuld, få øjenkontakt, mig selv sammen med andre sociale relationer, gode erfaringer sammen med andre, identitet; de erfaringer jeg har om mig selv, jeg er betydningsfuld, jeg har en plads ved bordet, turtagning

19 Professionelle overvejelser Får børnene spist deres mad Er der balance mellem genkendeligt og nyt mad Får børnene vand / væske nok Er der konflikter Er der for meget støj Skal vi omorganisere måltidet Får vi kompenseret godt nok for svage styringsfunktioner Ser vi på det enkelte barn; hvilke styrker, hvor effektive værktøjer har barnet, hvad skal der til for at støtte udviklingen