Kvalitetsrapport Dagtilbud Hovedrapport

Transkript

1

2 Indhold 1 Indledning Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet Opfølgning på kvalitetsrapporten Rapportens opbygning Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsparametre Regnskabsresultat Sygefravær Antal børn pr. medarbejder Andel pædagoger Sprogscore i 0. klasse Sprogvurderingsresultater i dagtilbud Skoleudsættelser Kompetenceudvikling Det pædagogiske tilsyn Børn og Skoles vurdering af institutionsområderne ved det pædagogiske tilsyn Temaer for det pædagogiske tilsyn Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Sprogindsatsen Motorik og bevægelse Overgang og sammenhæng Lege- og læringsmiljø Trivsel, sundhed og forebyggelse Forældrebestyrelsen Evaluering af de pædagogiske læreplaner Proces for evaluering af de pædagogiske læreplaner Resultat af evaluering af de pædagogiske læreplaner Bilag 1 Tilsynsrapport Bilag 2 Evaluering af de pædagogiske læreplaner Dagplejen Bilag 3 Evaluering af de pædagogiske læreplaner 0 2 år Bilag 4 Evaluering af de pædagogiske læreplaner 3 6 år 2

3 1 Indledning Kvalitetsrapporten er et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, Børn og Skole og Børne- og Skoleudvalget. Herudover indgår kvalitetsrapporten som en central del af den lokale opfølgning på kvaliteten i dagtilbuddene, og den skal således være med til at kvalificere dialogen med bestyrelser, LMU og skoler omkring rammerne og udviklingen for dagtilbuddene. Denne kvalitetsrapport dækker perioden og adskiller sig fra tidligere kvalitetsrapporter ved også at indeholde afrapporteringen af det pædagogiske tilsyn i I forhold til tidligere kvalitetsrapporter er der i denne rapport skabt større sammenhæng til arbejde med kvalitet på skoleområdet. Dette er et led i en proces Børn og Skole har igangsat for i højere grad at skabe sammenhæng og genkendelighed i arbejdet med kvalitet på tværs af dagtilbud og skole, hvilket skal give bedre mulighed for at følge børnenes fortsatte progression i overgangen fra dagtilbud til skole. I dette arbejde kommer kvalitetsrapporterne for dagtilbud og skole til at udgøre et væsentligt fundament i forhold til at udpege potentielle indsatsområder både for dagtilbuds- og skoleområdet og på tværs af de to områder. Derfor vil kvalitetsrapporterne indenfor dagtilbud og skoler næste gang udkomme primo Datagrundlaget for denne kvalitetsrapport er fra 2015 inden ændringen af områdeinddelingen i Hinnerup og Hammel 1. januar Det betyder, at oplysningerne opgøres i forhold til de tidligere områder. Den lokale opfølgning på kvalitetsrapporten skal naturligvis ske i de nye områder, hvilket muliggøres af, at oplysningerne findes på institutionsenhedsniveau. 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet Da der ikke på dagtilbudsområdet er fastsat nationale resultatmål for børns læring, trivsel og udvikling som på skoleområdet, er det nødvendigt lokalt at definere, hvordan kvaliteten måles samt at fastsætte lokale målsætninger for progression. Børn og Skole har udvalgt syv parametre, som vurderes at være de pt. mest relevante indikatorer for kvalitet på dagtilbudsområdet i relation til hvilke data, der er tilgængelige: regnskabsresultat, sygefravær, antal børn pr. medarbejder, andel pædagoger, resultat af sprogvurdering i 0. klasse og samt personalets kompetenceudvikling. De syv kvalitetsparametre peger fra forskellige perspektiver på, hvordan rammebetingelserne for dagtilbuddene omsættes i praksis og derved får betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud, der skal understøtte børns læring, trivsel og udvikling på 0 6 års området. Kvalitetsparametrene præsenteres i sammenhæng med institutionernes evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og afrapporteringen af det pædagogiske til- 3

4 syn. Til sammen belyser de kvaliteten i Favrskov Kommunes dagtilbud ud fra et organisatorisk og fagligt perspektiv. Nedenfor er det illustreret hvilke kvalitetsparametre der belyser hhv. den organisatoriske og den faglige kvalitet. Kvalitetsdimensioner Kvalitetsparametre Øvrig afrapportering Organisatorisk kvalitet Regnskabsresultat Pædagogisk tilsyn Sygefravær Antal børn pr. medarbejder Faglig kvalitet Andel pædagoger Sprogscore Skoleudsættelser Kompetenceudvikling Pædagogisk tilsyn Evaluering af de pædagogiske læreplaner Sprogvurderingsresultater Det er uddybet under afsnit 3 Kvalitetsparametre hvordan de forskellige parametre vurderes at have betydning for kvaliteten, en overordnet vurdering af niveauet for de syv kvalitetsparametre i Favrskov Kommune samt hvilke målsætninger der er for progressionen i kvalitetsparametrene over år. 1.2 Opfølgning på kvalitetsrapporten I denne rapport fremlægges en række resultater og analyser af de syv kvalitetsparametre, af det pædagogiske tilsyn og af evalueringen af de pædagogiske læreplaner. Gennem rapporten vil det blive adresseret, hvilken opfølgning de enkelte elementer i rapporten giver anledning til. I forhold til det pædagogiske tilsyn er der allerede sket opfølgning i praksis og ved det organisatoriske tilsyn. Med udgangspunkt i kvalitetsrapporten skal alle institutionsområder, Dagplejen og Hadsten Børnehave udarbejde en sammenfattende helhedsvurdering med baggrund i resultaterne i deres områdebeskrivelser samt en tids- og handleplan for de tiltag, der iværksættes i forlængelse heraf. Helhedsvurderingen skal sammen med tids- og handleplanen danne grundlag for en dialog mellem Børn og Skole, lederteamet, en bestyrelsesrepræsentant samt en medarbejderrepræsentant fra LMU. Dialogen finder sted ved møder, der planlægges afholdt i efteråret Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten er opdelt i en hovedrapport og en delrapport på områdeniveau samt fire bilag. Opdelingen skal gøre rapporten mere tilgængelig for læseren uanset hvilket detaljeringsniveau, der ønskes indsigt i. Hovedrapporten er for de læsere, der ønsker et generelt overblik over den organisatoriske og faglige kvalitet på dagtilbudsområdet. Rapporten fremlægger resultaterne fra de syv kvalitetsparametre, fra det pædagogiske tilsyn samt for evalueringen af de pædagogiske læreplaner. Af hovedrapporten fremgår desuden Børn og Skoles sammenfattende helhedsvurdering på baggrund af rapportens resultater samt forslag til opfølg- 4

5 ning og indsatsområder, der skal understøtte den fortsatte udvikling af de pædagogiske lege- og læringsmiljøer. Delrapporten er for de læsere, der ønsker detaljeret indsigt i resultaterne på områdeniveau. Delrapporten er bygget op af tre dele, hvor der først er en skematisk opsætning af de syv kvalitetsparametre fordelt på områdeniveau. Herefter kommer en skitsering af punkter til opfølgning, der er beskrevet i hovedrapporten. Endeligt er der en områdebeskrivelse af hvert af de ni institutionsområder, Dagplejen, Hadsten Børnehave samt en kort beskrivelse af tilsynet i den private børnehave Livstræet i Vellev. I bilag 1 fremlægges institutionsenhedernes besvarelse af det spørgeskema, der besvares forud for det anmeldte tilsyn. Besvarelserne fra det enkelte område danner grundlag for dialogen ved tilsynet. I bilagene 2 4 fremlægges resultaterne af evalueringen af de pædagogiske læreplaner for hhv. Dagplejen, 0 2 års området samt 3 6 års området. Det er disse resultater, der danner grundlag for Børn og Skoles vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i hovedrapporten samt delrapporten. 2 Sammenfattende helhedsvurdering I dette afsnit beskrives Børn og Skoles sammenfattende helhedsvurdering på baggrund af de kvalitetsoplysninger, der fremlægges i rapporten. Børn og Skole vurderer med baggrund i de syv udvalgte kvalitetsparametre, det pædagogiske tilsyn samt evalueringen af de pædagogiske læreplaner, at der generelt er et tilfredsstillende niveau for kvaliteten på dagtilbudsområdet. Det vurderes, at langt de fleste af institutionsområderne har et fornuftigt niveau i forhold til de syv kvalitetsparametre. Der er dog forskelle mellem institutionsområderne og mellem institutionsenhederne i områderne, som skal give anledning til drøftelser af lokale prioriteringer og disponeringer i de enkelte områder. Målsætninger og opfølgning for hvert af de syv kvalitetsparametre fremgår af opsamlingerne under afsnit 3 - Kvalitetsparametre. Det pædagogiske tilsyn består af et planlagt dialogbaseret tilsynsmøde mellem Børn og Skole, bestyrelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter samt ledelsesteamet i de enkelte områder. Det planlagte tilsynsmøde følges op af et organisatorisk tilsyn i hvert område samt et uanmeldt tilsyn i en af institutionsområdets enheder. En mere fyldestgørende beskrivelse af det pædagogiske tilsyn findes under afsnit 4 - Det pædagogiske tilsyn Det pædagogiske tilsyn for 2015 viste overordnet et velfungerende dagtilbudsområde, hvor der hvor der arbejdes engageret og målrettet med både centrale og lokale indsatser. Generelt er de pædagogiske værktøjer, der er truffet beslutning om skal gælde for 5

6 hele området, velimplementerede i den pædagogiske praksis. Det gælder eksempelvis SMTTE-modellen 1 til planlægning og evaluering af pædagogiske aktiviteter, LPmodellen til analyse og udvikling af det pædagogiske miljø, ICDP (International Child Development Programme) en relations- og resurseorienteret tilgang til at fremme børns udvikling. Alle områder har i forlængelse af tilsynet fået udpeget udvalgte opmærksomhedspunkter til videre drøftelse i området, og i flere områder er der udarbejdet handleplaner i forhold til håndteringen af forhold, der har givet anledning til anmærkninger. Handleplanerne er drøftet med Børn og Skole ved det organisatoriske tilsyn. Det fremgår af afsnit 4 - Det pædagogiske tilsyn 2015 hvilke forhold der er udarbejdet handleplaner i forhold til samt hvilke opmærksomhedspunkter, der er til videre drøftelse. Børn og Skole har med baggrund i det anmeldte pædagogiske tilsyn besluttet, at lade de pædagogiske lege- og læringsmiljøer være omdrejningspunktet for det uanmeldte tilsyn Dagtilbuddene evaluerer generelt deres arbejde med læreplanstemaerne positivt. Desuden vurderer dagtilbuddene, at de resultater, de opnår, står mål med indsatser og ressourceforbrug. De steder hvor arbejdet med læreplantemaerne er vurderet til i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad skal det lokalt drøftes, hvad årsagen hertil er, og hvordan indsatsen kan justeres fremadrettet. På baggrund af dialogen ved det pædagogiske tilsyn samt evalueringerne af de pædagogiske læreplaner vurderer Børn og Skole, at der som led i videreudviklingen af legeog læringsmiljøerne i dagtilbud, i særlig grad skal lægges vægt på følgende tre indsatsområder: Videreudvikling af den sproglige indsats Siden 2010 har børns sprogudvikling været et indsatsområde i Favrskov Kommunes dagtilbud og skoler. Dette indsatsområde skal videreføres og videreudvikles med den ny Strategi for sprog, skriftsprog og læsning, som stiller nye krav til opfølgningen på det enkelte barns sprogudvikling og til samarbejdet mellem dagtilbud og skole. De nye krav indebærer følgende: Udarbejdelse af fælles læringsmål for dagtilbud og skole omkring sprog. Det fælles læringsmål skal skabe ramme for en sammenhængende sprogindsats på tværs af dagtilbud og skole. Fælles sprogvurderingsmateriale i dagtilbud og 0. klasse, hvilket muliggør sammenligning af sprogvurderingsresultater på tværs. Sprogvurdering af alle treårige i dagtilbud. Målet er at sikre opsporing af alle børn med sproglige vanskeligheder for med en tidlig indsats at skabe de bedste forudsætninger for barnets sproglige og senere skriftsproglige udvikling. Evalueringssamtaler omkring sprogindsatsen mellem dagtilbud og skole med udgangspunkt i sprogvurderingen af den senest startede årgang. 1 SMTTE-modellen er en model til planlægning og evaluering af pædagogiske aktiviteter, tiltag og indsatser. SMTTE er forkortelse for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. 6

7 Iværksættelse af sammenhængende motorisk indsats 0 10 år Tilbagemeldinger fra sundhedsambassadører i dagtilbud og skoler, børnefysioterapeuterne i PPR og sundhedsplejersker viser, at der er flere børn i både dagtilbud og skole med behov for en målrettet motorisk indsats. Hertil kommer, at der på baggrund af en hidtil forskelligartet tilgang til motorik og bevægelse har været efterspørgsel fra praktikere på en fælles tilgang til at styrke bevægelse og motorisk udvikling hos børn og unge fra 0 til 10 år i Favrskov Kommune. Derfor er der udarbejdet en sammenhængende motorisk indsats fra 0 til 10 år, som planlægges igangsat fra januar Målet med indsatsen er, at alle børn i Favrskov Kommune bliver så motorisk dygtige som muligt. Indsatsen bygger på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om fysisk aktivitet og indsatsen indeholder følgende delelementer: Stimulering af børns bevægelse og motorik i dagtilbud og skoler Udvikling af gode og indbydende bevægelsesmiljøer Fokus på samarbejde med forældre for at styrke børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau Samspil på tværs af sundhedspleje, dagtilbud, skole og PPR Tidlig opsporing og indsats i forhold til børn med motoriske udfordringer. Systematisk og koordineret tilgang til arbejdet med børns bevægelse og motoriske udvikling gennem intern kompetenceudvikling af personalet Screening af alle børn Styrket tidlig opsporing og indsats samt forebyggelse Børn og Skole iværksætter fra efteråret 2016 en indsats, der skal styrke den tidlige opsporing af børn i mistrivsel. Indsatsen går på tværs af faggrupper og indebærer blandt andet en mere systematisk brug af faglige opsporingsværktøjer. Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i forhold til at mindske betydning af negativ social arv. Derfor er dagtilbuddene nøgleaktører i indsatsen for at styrke den tidlige opsporing og forebyggelse. Den tidlige opsporingsindsats omfatter blandt andet: Uddannelse af personale i at observere tidlige tegn på mistrivsel Involvering af forældre i forståelsen af barnets udfordringer og etablering af aftaler om, hvordan forældrene bedre kan støtte barnets trivsel og udvikling Tværfagligt samarbejde. 3 Kvalitetsparametre I dette afsnit beskrives det for hvert af de syv kvalitetsparametre, hvilken betydning de har for kvaliteten på dagtilbudsområdet og hvordan institutionsområderne og enhederne placerer sig i forhold til hinanden. For hvert kvalitetsparameter opstiller Børn og Skole en målsætning samt konkrete initiativer til opfølgning, som dagtilbuddene skal arbejde med frem mod I afsnit to i Delrapport områdebeskrivelser præsenteres en skematisk oversigt over hvordan de syv kvalitetsparametre fordeler sig på område og enhedsniveau. 7

8 3.1 Regnskabsresultat Regnskabsresultatet er en indikator for organisatorisk kvalitet, da det økonomiske råderum har betydning for de lokale prioriteringer, eksempelvis hvor stor andel pædagoger, der kan ansættes, om der kan afsættes midler til kompetenceudvikling og om der kan anvendes vikarer, når det faste personale er fraværende. Hertil kommer at regnskabsresultatet er et konkret resultat af den økonomiske styring af området, og dermed over tid vil afspejle kvaliteten af den ledelsesmæssige styring. Ud fra Favrskov Kommunes retningslinjer for økonomisk decentralisering og lønsumsstyring er områdernes henholdsvise over- og underskud inddelt i nedenstående kategorier. Det fremgår af tabellen, hvordan de 11 institutionsområder inklusiv Dagplejen og Hadsten Børnehave fordeler sig i de respektive kategorier. Tabel 1. Institutionsområdernes over- og underskud Overskud Underskud Procentvis over- eller underskud 0 5 % Overskud overføres til næste års budget. 5,1 10 % Overskud overføres. Beskrivelse til dagtilbudschefen. Mere end 10 % Overskud overføres med Byrådets godkendelse. Handleplan til Direktionen. Minus 0 2,5 % Underskud overføres til næste års budget. Minus 2,6 5 % Underskud overføres. Genopretning af økonomisk balance aftales med dagtilbudschefen. Mere end minus 5 % Underskud overføres. Handleplan til Direktionen Institutionsområder Generelt er der god økonomisk styring på dagtilbudsområdet. Det er kun Hadsten Børnehave, der grundet regnskabsresultatet har skullet foretage yderligere handlinger. Hadsten Børnehave har fremlagt en handleplan for Direktionen grundet et overskud på 10,4 %. Overskuddet er genereret begrundet i forskellige personalemæssige forhold, og fordi børnehaven gennemsnitlig har haft flere børn indskrevet end deres normering tilsiger. 8

9 Opfølgning på regnskabsresultat Målsætning Målsætningen frem mod 2018 er, at alle institutionsområder holder sig indenfor rammen på hhv. 0 5 % overskud og 0 2,5 % underskud. Opfølgning Områdelederne skal fortsat følge tæt op på institutionsområdernes økonomi i tæt samarbejde med økonomikonsulenten på området. 3.2 Sygefravær Sygefraværet er en indikator for kvalitet på dagtilbudsområdet, da et højt sygefravær betyder, at der er færre kendte medarbejdere omkring børnene. Sygefraværet påvirker også dagtilbuddenes økonomi. Med baggrund i nuværende praksis for opfølgning på sygefraværet opdeles sygefraværsprocenterne i nedenstående tre kategorier. Det fremgår af tabellen, hvor mange institutionsenheder ud af de i alt 35 (inklusiv Dagplejen) der placeres i de respektive kategorier for sygefravær. Tabel 2. Fordeling af institutionsenhedernes sygefraværsprocent Sygefraværsprocent Under 5 % 5-10 % Over 10 % Institutionsenheder I 2015 lå det gennemsnitlige fravær for hele Favrskov Kommune på 5 %, hvilket vil sige, at omkring 43 % af institutionsenhederne på dagtilbudsområdet i 2015 havde et sygefravær, der lå under gennemsnittet. Omkring 57 % af institutionsenhederne lå over gennemsnittet, hvoraf 23 % lå en del over gennemsnittet. Alle forvaltninger i Favrskov Kommune har fokus på sygefraværet, og der er iværksat både centrale og lokale initiativer til nedbringelse af sygefraværet. Formålet er at skabe det bedst mulige grundlag for en effektiv og kvalificeret opgaveløsning på den enkelte arbejdsplads. Ved et samlet sygefravær på over 5 % involveres den ansvarshavende fagchef i håndteringen af sygefraværet og ved et sygefravær på over 10 % involveres direktionen. Jf. HMUs mål for 2016 gennemføres der på dagtilbudsområdet audit på tre udvalgte arbejdspladser. Fokus er på ledernes håndtering af sygefraværet. Indsatserne der iværksættes i forhold til sygefraværet kan være rettet direkte mod håndtering af et for højt sygefravær. Men herudover er der også initiativer der skal skabe arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø gennem eksempelvis fokus på tilstedevær, samt medarbejdernes og ledelsens motivation og engagement. 9

10 Opfølgning på sygefravær Målsætning At antallet af enheder med et sygefravær på over 10 % frem mod 2018 falder med en tredjedel. Opfølgning Sygefraværet på Dagtilbudsområdet er generelt faldet fra 2014 til 2015, og der sker en løbende opfølgning på sygemeldte ledere og medarbejdere og på arbejdsmiljøet generelt. Systematikken for opfølgning fortsættes for at fastholde den positive udvikling der har været i sygefraværet fra 2014 til Antal børn pr. medarbejder Antal børn pr. medarbejder er en faktor, der har betydning for kvaliteten på dagtilbudsområdet. Antallet af voksne pr. barn har eksempelvis betydning for hvordan arbejdsplanen kan sammensættes, hvordan de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges og i hvilket omfang, der kan arrangeres udflugter. Det er dog ikke alene antallet af voksne, men også de voksnes kvalifikationer og engagement, der har betydning for kvaliteten i relationen mellem barn og voksen og for det pædagogiske lege- og læringsmiljø. Tallene viser antallet af børn der blev passet i dagtilbuddene i 2015 sammenholdt med antallet af ansatte medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger. I tallene indgår lønnede pædagogstuderende og den daglige leders børnetid, men ikke ledelsestiden, resursepædagoger og PAU-elever 2. Nedenfor er antallet af børn pr. medarbejder inddelt i tre kategorier, og det fremgår af tabellen, hvor mange ud af de i alt 34 institutionsenheder der placeres i de respektive kategorier. Tallene viser antallet af børn pr. voksen på 3 6 års området. På 0 2 års området er tildelingen højere, hvilket betyder at der i vuggestuegrupperne er færre børn pr. voksen. Tabel 3. Antal børn pr. medarbejder i institutionsenhederne Antal børn pr. medarbejder Under Over 8 Institutionsenheder Der er en stor variation mellem enhederne fra 6,1 barn pr. medarbejder i Naturbørnehaven Klintholm til 8,14 børn pr. medarbejder i Børnehuset Vesterskovvej. Også internt i institutionsområderne er der forskel mellem enhederne på op til 1,3 flere børn pr. medarbejder. 2 I den nyligt offentliggjorte KORA analyse: Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (juni 2016) indgår daglige ledere, PAU-elever og støttepædagoger. Derfor kan tallene i KORA rapporten ikke sammenlignes med tallene i denne rapport. 10

11 Der er flere faktorer der spiller ind på antallet af børn pr. medarbejder, herunder medarbejdernes uddannelse og anciennitet og dermed lønniveauet. Herudover spiller det ind at budgettildelingen knækker ved det 41. barn, hvor der er en lavere tildeling end ved de første 40 børn samt at skovbørnehavetilbuddet i Børnehuset Vesterskovvej tildeles flere resurser end de øvrige tilbud. En beregning på en gennemsnitlig fiktiv børnehave med 60 børn, hvor 70 % af de ansatte er uddannede pædagoger og 30 % medhjælpere, hvor det for begge grupper gælder, at de er ansat til gennemsnitslønninger vil der være 7,9 børn pr. pædagogisk medarbejder. Normalt ville man kunne antage, at der er en sammenhæng mellem antallet af børn pr. medarbejder og andelen af pædagoger. Altså hvis der er en stor andel af pædagoger vil der typisk også være flere børn pr. medarbejder. Nøgletallene i denne rapport viser dog ikke entydigt denne sammenhæng. Opfølgning antal børn pr. medarbejder Målsætning Frem mod 2018 skal der sigtes mod, at der ikke er institutionsenheder med over 8 børn pr. medarbejder. Opfølgning Det skal lokalt drøftes, hvad årsagen kan være til forskellene mellem antallet af børn pr. medarbejder med henblik på en vurdering af, om resurserne anvendes bedst muligt. Det skal samtidig vurderes, om der er mulighed for at reducere forskellen mellem enhederne ved at rokere medarbejdere internt i institutionsområdet. I Dagplejen er der typisk en voksen til fire børn. I kortere perioder kan en dagplejer have fem børn ligesom et barn med særlige behov kan tildeles en dobbeltplads. Udnyttelsesgraden i 2015 var på 87,93 %, hvilket betyder at hver dagplejer i gennemsnit havde indskrevet 3,52 børn. 3.4 Andel pædagoger Forskning på dagtilbudsområdet viser samstemmende, at personalets kvalifikationer har en afgørende betydning for kvaliteten af dagtilbuddet. Eksempelvis fremhæver en forskningsoversigt fra SFI fra , der opsamler nationale og internationale forskningsresultater om daginstitutioners betydning for børns udvikling, pædagogisk uddannet personale som en væsentlig faktor for børnenes udvikling. Derfor vurderes andelen af pædagoger blandt medarbejderne på dagtilbudsområdet at være en indikator for kvalitet. Det er dog ikke alene andelen af pædagoger, der har betydning for det faglige miljø i dagtilbuddet. Lederens evne til at implementere relevant ny viden, og at der er en kultur for videndeling i dagtilbuddet spiller også en afgørende rolle

12 Den økonomiske tildeling til dagtilbudsområdet sker med udgangspunkt i, at der ud fra en gennemsnitsløn kan ansættes 70 % pædagoger og 30 % medhjælpere. Grundet den økonomiske decentraliseringsaftale er det dog op til områdelederne, hvordan de prioriterer resurserne i en afvejning af hensynet til flest mulig medarbejdere og bedst kvalificerede medarbejdere. I nedenstående skema fremgår det, hvordan de 34 institutionsenheder placeres i de respektive fire kategorier. Tabel 4. Andel pædagoger i institutionsenhederne Andel pædagoger 70 % eller derover % % Under 50 % Institutionsenheder Kun fire institutionsenheder prioriterer deres lønsum således, at de har 70 % pædagoguddannede medarbejdere ansat. De fleste institutionsenheder ligger i kategorien med % pædagoger, mens 13 institutionsenheder har under 60 % pædagoger. Opfølgning andel pædagoger Målsætning Frem mod 2018 skal der ikke være institutionsenheder med under 50 % pædagoger. Opfølgning I forhold til de institutionsenheder der har en lav andel af pædagoger, skal det vurderes, hvilke handlemuligheder der kan være for at højne andelen af pædagoger. I vurderingen skal det indgå, om der er mulighed for at rokere medarbejdere mellem enhederne i institutionsområdet for derved at skabe større lighed i medarbejdersammensætning mellem enhederne. I Dagplejen er kun en meget lille del af dagplejerne pædagoguddannede, men der er fokus på løbende kompetenceudvikling. Videndeling mellem dagplejerne og dagplejepædagogernes tilsyn har stor betydning for, at den nye viden omsættes i praksis. 3.5 Sprogscore i 0. klasse Børns tidlige sprogtilegnelse er afgørende for senere læse- og skrivefærdigheder. Derfor er dagtilbuddenes arbejde med børnenes sproglige udvikling en vigtig parameter, for kvalitet på dagtilbudsområdet. Til at belyse dette er 0. klasseelevernes sprogvurderingsresultat tilbageført til det dagtilbud de har gået i. Sprogvurderingsresultatet i 0. klasse afspejler dagtilbuddenes arbejde med børnenes sproglige udvikling. Dog skal resultaterne vurderes med forsigtighed, da det er første gang medarbejderne i indskolingen anvender sprogvurderingsmaterialet. 12

13 For første gang blev der i 2015 sprogvurderet i 0. klasse med det samme sprogvurderingsmateriale som anvendes i dagtilbud. Det betyder, at der på sigt vil blive mulighed for at sammenligne resultater på tværs af dagtilbud og skole samt at følge progressionen i det enkelte barns sprogudvikling. På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. I nedenstående skema fremgår det i hvilken af de tre kategorier institutionsområdernes samlede sprogscore fordeler sig. Den landsgennemsnitlige sprogscore er 53,8. De steder, hvor der er sprogvurderet fem eller færre børn fremgår sprogscoren ikke af etiske årsager. Det betyder, at der af denne rapport ikke fremgår resultater fra de tre institutionsenheder Trekløveren, Voldum Børnehave og Ulstrup Børnehave. Det fremgår nedenfor, hvor mange institutionsenheder ud af de resterende 31 der placeres i de respektive kategorier. Tabel 5. Institutionsområdernes samlede sprogscore i 0. klasse Sprogscore Over Under 54 Institutionsenheder % af institutionsenhederne ligger over landsgennemsnittet på 53,8 herunder ligger 29 % en del over landsgennemsnittet. Sprogscoren afspejler dels Favrskov Kommunes socioøkonomiske sammensætning og dels den målrettede sprogindsats i Favrskov Kommunes dagtilbud siden 2010, herunder et løbende fokus på at opkvalificere medarbejderne med ny og forskningsbaseret viden omkring børns sproglige udvikling. Opfølgning sprogscore Målsætning Frem mod 2018 sigtes der mod, at der ikke er institutionsenheder med en samlet sprogscore under landsgennemsnittet. Opfølgning I de institutionsområder med enheder, hvor sprogscoren ligger under landsgennemsnittet skal det drøftes lokalt og i samarbejde med skolerne, hvad årsagen kan være, så sprogindsatsen kan justeres efter behov Som en del af den nye strategi for sprog, læsning og skrivning, som Børne- og Skoleudvalget godkendte i maj 2016, skal der i efteråret afholdes evalueringssamtaler mellem dagtilbud og indskoling omkring børnegruppen, der er startet i skole til august. Som en del af evalueringssamtalen skal resultatet af sprogvurderingerne drøftes med henblik på at justere sprogindsatsen samt at skabe sammenhæng i indsatsen mellem dagtilbud og skole. 13

14 3.5.1 Sprogvurderingsresultater i dagtilbud Nedenfor skitseres sprogvurderingsresultaterne af de treårige. Indtil august 2016 har det været praksis på dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune alene at sprogvurdere de børn, hvor der vurderes at være behov for en ekstra sproglig indsats. I forbindelse med Børne- og Skoleudvalgets godkendelse af Strategi for sprog, læsning og skriftsprog blev det besluttet, at ændre praksis fra august 2016 så alle 3 årige børn sprogvurderes. Sprogvurderingen af alle treårige er et led i Børn og Skoles fokus på en styrket tidlig opsporing og indsats. Målet med at sprogvurdere alle børn, er at skabe de bedste forudsætninger for barnets sproglige og senere skriftsproglige udvikling. På baggrund af sprogvurderingen indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: Generel indsats: Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fokuseret indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét af de fire sprogområder (produktivt talesprog, receptivt talesprog, lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer). Særlig indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats tilrettelægges i samarbejde med PPR. Normscoren for alle børn i Danmark viser, at 5 % af landets børn falder i gruppen med behov for en særlig omfattende sproglig indsats. 10 % falder i gruppen, hvor der er behov for en mindre, men dog stadig fokuseret indsats. 85 % af børnene falder i gruppen, som har behov for en generel normal sproglig indsats. I 2015 var der i alt 597 treårige børn, der potentielt kunne være blevet sprogvurderet i dagtilbud. I Favrskov Kommunes 0. klasser blev 541 sprogvurderet. I nedenstående tabel fremgår det, hvordan de sprogvurderede børn i hhv. dagtilbud og skole, fordeler sig i de tre indsatskategorier. Tabel 6. Procentvis fordeling i indsatskategorierne på baggrund af sprogvurdering af hhv. 3 årige og 0. klasser i Favrskov Kommune i 2015 Indsats 3 årige 2015 Landsgns. 0. klasse 2015 Landsgns. Generel indsats 90,3 % 85 % 87,4 % 85 % Fokuseret indsats 5,7 % 10 % 7,8 % 10 % Særlig indsats 4 % 5 % 4,8 % 5 % Som det fremgår af tabellen er der i Favrskov Kommune færre børn end landsgennemsnittet, der placeres i indsatskategorierne fokuseret og særlig indsats. Det kan som tidligere beskrevet dels skyldes Favrskov Kommunes socioøkonomiske sammensætning og dels den målrettede sproglige indsats siden

15 Af tabellen fremgår det desuden, at der er flere børn i 0. klasse end i dagtilbud, der har behov for en fokuseret eller særlig indsats. Der kan være flere årsager til denne forskel. Dels kan det skyldes forskellen mellem årgangene, da det ikke er de samme børn, der er der er vurderet. Dels kan det være effekten af den styrkede indsats i forhold til den tidlige sprogudvikling på 0 2 årsområdet, der blev bevilliget midler til i forbindelse med Budget Og dels kan det skyldes, at dagtilbud ikke opsporer alle børn med behov for en fokuseret eller særlig sproglig indsats. Frem mod næste kvalitetsrapport i 2018 vil det vise sig, om den ændrede praksis for sprogvurdering vil betyde, at der opspores flere børn med behov for en fokuseret eller særlig sprogindsats. 3.6 Skoleudsættelser Dagtilbuddet skal medvirke til at barnet bliver klar til at starte i skole det år barnet fylder 6 år. Efter en individuel vurdering kan et barns skolestart udsættes. Det er skolelederen, der godkender en skoleudsættelse. Selvom årsagen til, at et barn skoleudsætte ikke altid kan begrundes i dagtilbuddets indsats, vurderes det alligevel, at antallet af skoleudsættelser kan være en indikator på dagtilbuddets arbejde med at gøre børnene klar til næste skridt. Gennemsnittet for andelen af skoleudsættelser i Favrskov Kommune er 6,5 %, hvilket nogenlunde flugter med landsgennemsnittet. Med baggrund heri er andelen af skoleudsættere i de 34 institutionsenheder inklusiv Hadsten Børnehave opdelt i nedenstående kategorier. Tabel 7. Procentandel skoleudsættere pr. institutionsenhed Skoleudsættere Under 6,5 % 6,5 10 % Over 10 % Institutionsenheder Som det fremgår ligger 20 af institutionsenhederne svarende til 59 % under gennemsnittet mens 15 enheder svarende 41 % til ligger over. Heraf ligger 9 enheder svarende til 26,5 % en del over gennemsnittet. Ved sammenligning af andelen af skoleudsættere mellem institutionsområderne er der stor variation fra 1,3 % i et område til 14 % i et andet, hvilket kan indikere, at der er tale om kulturforskelle mellem områderne i forhold til vurderingerne af børns skoleparathed. 15

16 Opfølgning skoleudsættelser Målsætning Frem mod 2018 skal der sigtes mod, at der ikke er institutionsenheder, hvor andelen af skoleudsættelser ligger over landsgennemsnittet. Opfølgning De institutionsenheder hvor andelen af skoleudsættere ligger over landsgennemsnittet skal det i samarbejde med den/de lokale skole(r) drøftes, hvilke tiltag der skal iværksættes for at nedbringe andelen af skoleudsættere, så flest muligt børn bliver klar til at starte i skole, det år de fylder 6 år. 3.7 Kompetenceudvikling Dagtilbuddene danner fundamentet for børns videre udvikling, læring og uddannelse, og der er mange og høje forventninger til indsatsen. Forældre er naturligvis interesserede i, at deres børn trives og udvikler sig. Og der er generelt opmærksomhed på, at kvaliteten af dagtilbuddene og børns trivsel og læring har stor betydning for fremtidens samfund. Ovenstående stiller store krav til fagligheden i dagtilbuddene hos det pædagogiske personale og ledelsen. De pædagogiske medarbejdere skal være opdaterede i forhold til evidensbaserede metoder og indsatser, de skal arbejde målrettet og reflektere over deres praksis. Ledelsesteamet skal kunne organisere rammerne for en pædagogisk velfunderet praksis, og samtidig skal de agere strategisk i en politisk styret organisation og i et felt med stor politisk bevågenhed. Ovenstående er afgørende for at lege- og læringsmiljøerne i dagtilbuddene understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling bedst muligt. Derfor er kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere en væsentlig parameter for kvaliteten på dagtilbudsområdet. I Favrskov Kommune er der en målsætning om, at alle ledere for områder med direkte borgerkontakt skal tage en diplomuddannelse i offentlig ledelse (DOL). Alle områdeledere har gennemført DOL og ligeledes er en stor del af de daglige ledere enten i gang med eller har gennemført DOL. Der er også medarbejdere, der har efteruddannelse på diplomniveau. Tre resursepædagoger har gennemført en diplomuddannelse i vejledning, og der er medarbejdere der har taget enkelt moduler på diplomniveau. Det fremgår af nedenstående tabel hvor stor andel af hhv. ledere og medarbejdere i de 11 institutionsområder inklusiv Dagplejen og Hadsten Børnehave der har eller er i gang med at gennemføre formel efteruddannelse, hvilket vil sige på diplomniveau. Kompetenceudviklingen er opgjort på områdeniveau og ikke enhedsniveau, da områdelederne ellers ikke ville fremgå af opgørelsen. Tallene i tabellen henviser således til institutionsområderne. 16

17 Tabel 8. Formel efteruddannelse på diplomniveau Ledere Medarbejdere Under 50 % % Over 75 % Under 5 % 5 10 % Over 10 % Der er forskel mellem områderne på hvor stor en andel af de daglige ledere, der allerede har gennemført eller er i gang med at gennemføre en DOL. Fra Søndervang 1 og Dagplejen hvor alle ledere har eller er i gang med at gennemføre DOL til Skovvangsområdet, hvor det kun er områdelederen, der har gennemført DOL. Der kan være flere årsager til at en leder endnu ikke er påbegyndt DOL. Det kan eksempelvis være, at lederen er ny i stillingen og endnu ikke er kommet i gang, eller at lederen er tæt på pension, og af den grund ikke har ønsket at tage uddannelsen. Opfølgning kompetenceudvikling Målsætning Frem mod 2018 sigtes der mod, at alle ledere på dagtilbudsområdet er i gang med eller har afsluttet DOL. Opfølgning Det skal drøftes i lederteamene og i forbindelse med lederudviklingssamtalerne, hvornår de ledere, der endnu ikke er i gang med DOL, kan påbegynde uddannelsen, eller om der er forhold, som gør det meningsfuldt at undlade at tage uddannelsen eksempelvis planer om at stoppe indenfor en kortere periode. Andelen af medarbejdere med formel efteruddannelse svinger mellem områderne fra 0 % i et område til 32,1 % i et andet. Der er ikke nogen kommunal målsætning om at medarbejdere skal efteruddannes på diplomniveau. Tendensen er dog, at det er medarbejdere med nøglefunktioner i forhold til eksempelvis inklusion eller motorik, der tager efteruddannelse på diplomniveau. I nedenstående skema fremgår det, indenfor hvilke temaer de 11 institutionsområder har kompetenceudviklet i Procentsatsen angiver hvor stor en andel af institutionsområderne der har kompetenceudviklet indenfor temaet. 17

18 Skema 1. Temaer for kompetenceudvikling i 2015 Tema Institutionsområder Inklusion 11 Sprog 11 Robusthed 10 Sundhed 10 Ledelse 10 Pædagogisk it 10 Motorik (krop og bevægelse) 9 Flygtninge 8 Grønne spirer 8 Natur og naturfænomener 7 Fri for mobberi 5 Kulturelle udtryksformer 3 Andet: Sygefravær/trivsel, kerneopgaven, praktikvejledning Som det fremgår af ovenstående har alle institutionsområder kompetenceudvikling inden for sprog og inklusion. Robusthed, sundhed, ledelse, pædagogisk it og motorik har også været prioriteret højt, mens kun tre af institutionsområderne har kompetenceudviklet inden for kulturelle udtryksformer. 18

19 4 Det pædagogiske tilsyn 2015 Det pædagogiske tilsyn i Favrskov Kommune består af tre dele: anmeldt tilsyn, organisatorisk tilsyn samt uanmeldt tilsyn. I nedenstående skema er det pædagogiske tilsyn i dagtilbud beskrevet. Skema 2. Det pædagogiske tilsyn i dagtilbud Anmeldt tilsyn Organisatorisk tilsyn Uanmeldt tilsyn Formål Skal sikre, at dagtilbuddene lever op til de mål, der er beskrevet i Dagtilbudsloven, Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik samt vedtagne retningslinjer og pædagogiske værktøjer Skal understøtte ledelsesteamet i at udvikle arbejdet med den strategiske, pædagogiske og personalemæssige Stikprøvebaseret opfølgning på det anmeldte pædagogiske tilsyn i alle institutionsområder. ledelse Form Møde Møde Observationer i dagtilbuddet. Frekvens Hvert andet år Hvert andet år Løbende Deltagerkreds Opfølgning Politisk behandling Bestyrelsesrepræsentant, medarbejderrepræsentanter, ledelsesteam, dagtilbudschefen og konsulent fra Børn og Skole Børn og Skole udarbejder rapport på baggrund af tilsynet. Her fremgår anbefalinger til det videre arbejde samt eventuelle påbud i tilfælde af, at der har været forhold, hvor en eller flere af enhederne i området ikke lever op til de fastsatte rammer for området. Ledelsesteamet udarbejder en handleplan for de indsatser der skal iværksættes. Afrapporteringen fra tilsynet samt evt. handleplan drøftes i bestyrelse og LMU. Afrapporteringen af tilsynet indgår i kvalitetsrapport for dagtilbud og indstilles til Børne- og Skoleudvalgets godkendelse. Ledelsesteam og dagtilbudschef Eventuel justering af handleplan. Ingen. Det organisatoriske tilsyn er en del af den administrative opfølgning på styringen af institutionsområderne. Dagtilbuddet, dagtilbudschefen og konsulent fra Børn og Skole Observationerne ved det uanmeldte tilsyn drøftes efterfølgende med områdeleder og daglig leder. Børne- og Skoleudvalget orienteres om uanmeldte tilsyn for ultimo Tilsynet er en dialogbaseret kvalitetsopfølgning på en række kvalitative målsætninger på dagtilbudsområdet. Det betyder, at det der afrapporteres er de deltagende aktøres vurdering af de forhold, der er drøftet. 19

20 Forud for tilsynet har hver institutionsenhed besvaret et spørgeskema, der adresserer de kvalitative målsætninger. Besvarelserne danner grundlag for dialogen ved tilsynet. Nedenfor oplistes eksempler på, hvilke temaer der drøftes ved tilsynet: Er der overensstemmelse mellem mål, læringsmiljø og den pædagogiske praksis? Er der vekselvirkning mellem tilrettelagte og spontane aktiviteter? Hvordan fungerer samarbejdet med forældrebestyrelsen? Hvordan arbejdes der med vedtagne pædagogiske metoder som ICDP og LPmodellen? Det pædagogiske tilsyn er en del af det samlede tilsyn på dagtilbudsområdet, som også omfatter økonomisk tilsyn, tilsyn med bygninger, brandsikkerhed og legepladser. Disse tilsyn varetages i anden sammenhæng - enten af Favrskov Kommune eller ekstern leverandør. Favrskov Kommune har også tilsynsforpligtelse overfor den private institution Livstræet i Vellev. Her afholdes der dog ikke organisatorisk tilsyn. 4.1 Børn og Skoles vurdering af institutionsområderne ved det pædagogiske tilsyn 2015 Børn og Skole har i løbet af 2015 afholdt pædagogisk tilsyn i alle institutionsområder, Dagplejen, Hadsten Børnehave samt den private institution Livstræet i Vellev. På baggrund af tilsynet vurderes det, at der generelt arbejdes godt med sprog, motorik og bevægelse samt planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Det vurderes endvidere, at der er behov for en særlig indsats i forhold til at styrke sammenhængen i tilbuddene fra 0 til 6 år samt mellem dagtilbud og skole, for at sikre en fortsat progression i børnenes udvikling i overgangen fra et tilbud til et andet. Endelig vurderes det, at der er behov for en mere systematisk inddragelse af børnenes perspektiv i vurdering og udvikling af de pædagogiske lege- og læringsmiljøer. Børn og Skole har med baggrund i det anmeldte pædagogiske tilsyn besluttet, at omdrejningspunktet for det uanmeldte tilsyn er de pædagogiske lege- og læringsmiljøer. Af nedenstående skema fremgår det hvilke punkter, udvalgte institutionsområder skal følge op på baggrund af tilsynet i Under områdebeskrivelserne i delrapporten fremgår en mere detaljeret beskrivelse af tilsynet i det enkelte område, og i bilag 1 Tilsynsrapport kan områdernes besvarelse af spørgeskemaet ses. 20

21 Skema 3. Punkter til opfølgning i forbindelse med det pædagogiske tilsyn i Tallene i skemaet angiver antallet af institutionsområder, der har punktet til opfølgning. Tema Opmærksomhedspunkt Handleplan til videre drøftelse Fortsat udvikling af arbejdet med at styrke samarbejdet og skabe 8 0 sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Styrkelse og formalisering af samarbejdet med dagplejen for at 5 4 sikre en fortsat progression i barnets udvikling, når det starter i børnehave. Inddragelse af børneperspektivet i forbindelse med udvikling og 7 1 vurdering af lege- og læringsmiljøet Fokus på at bevare videodelen af ICDP som et pædagogisk 2 1 redskab for medarbejderne Styrke strukturen omkring arbejdet med LP-modellen 0 1 Styrkelse og synliggørelse af forældrebestyrelsens arbejde herunder 3 2 sikring af, at bestyrelsen inddrages i de lovpligtige og re- levante forhold Drøftelse af hvilke elementer fra forskningsprojektet SPELL, der 2 0 implementeres i det videre arbejde Styrkelse af evalueringskulturen 0 1 Anvendelse af SMTTE modellen til planlægning og evaluering af 0 2 pædagogiske aktiviteter Udvikling af den tidlige indsats og samarbejdet med sundhedsplejen 1 0 Etablering af et samarbejde med skolen omkring brugen af pædagogisk IT Temaer for det pædagogiske tilsyn 2015 Nedenfor beskrives de temaer, der danner rammen for dialogen ved det pædagogiske tilsyn i Under hvert tema beskrives Børn og Skoles overordnede vurdering af institutionsområdernes arbejde med temaet Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er generelt tilfredsstillende. Det er forskelligt hvordan institutionsområderne tilrettelægger arbejdet, men det sker i vidt omfang med udgangspunkt i SMTTE-modellen 4. Områdesamarbejdet viser sig i tilrettelæggelsen af arbejdet med de seks læreplanstemaer. I flere områder er der eksempelvis fælles temauger på tværs af området. 4 SMTTE-modellen er en model til planlægning og evaluering af pædagogiske aktiviteter, tiltag og indsatser. SMTTE er forkortelse for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. 21

22 4.2.2 Sprogindsatsen På baggrund af tilsynet vurderes det, at arbejdet med børns sprogudvikling er en integreret del af de fleste aktiviteter i dagtilbuddene. Organiseringen med de sprogansvarlige pædagoger fungerer efter hensigten, og de sprogansvarlige udbreder ny viden om metoder til understøttelse af børns sprogudvikling. Deltagelsen i forskningsprojektet SPELL fra 2012 til 2015 har endvidere sat sine spor i sprogindsatsen. Det viser sig eksempelvis ved, at der flere steder arbejdes målrettet med sprog i mindre grupper. I forlængelse af SPELL, ønsker Børn og Skole at implementere de tiltag, som gennem forskningsprojektet viste effekt på børnenes sprogudvikling. Derfor igangsættes indsatsen Klog på Sprog i august Målgruppen for indsatsen er de tre årige og børnene deltager i ca. et år. Det er pædagogerne, der gennemfører sprogforløbene, og de inspireres og motiveres løbende af de sprogansvarlige pædagoger, som yder vejledning og sparring Motorik og bevægelse Mange af institutionsenhederne i Favrskov Kommune har særligt fokus på motorik og bevægelse, og i flere områder er der uddannet motorikvejledere. Flere institutionsenheder arbejder også med pædagogisk idræt. De fleste steder indbyder institutionsenhedernes fysiske rammer ude og inde til bevægelse og motoriske udfordringer. Desuden er der oprettet motorikgrupper på tværs af institutionsområderne til de børn, der kan have behov for en mere målrettet motorisk indsats Overgang og sammenhæng Arbejdet med at skabe sammenhæng fra børnehave til skole har været særligt i fokus i 2014 og Institutionsområderne har i samarbejde med skolerne udarbejdet og evalueret fælles pædagogiske platforme til understøttelse af sammenhængen mellem dagtilbud og skole. I 2015 har der desuden pågået et stort planlægningsarbejde af det nye førskoletilbud fra marts De fleste steder er arbejdet med overgangen fra dagtilbud til skole velfungerende. Alligevel skal der fortsat være opmærksomhed på at udvikle og styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole for at sikre en fortsat progression i det enkelte barns læring og trivsel. I forlængelse af det pædagogiske tilsyn er otte institutionsområder blevet bedt om at drøfte punktet vedrørende styrket samarbejde og sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Også sammenhængen og overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave er vigtig for at skabe en tryg og god overgang til børnehave og for at sikre en fortsat progression i barnets udvikling. Børn og Skole har i forbindelse med det pædagogiske tilsyn for 2015 sat fokus på betydningen af at etablere et formaliseret samarbejde omkring det pædagogiske indhold på tværs. Der er i de fleste områder et veletableret samarbejde 22

23 mellem dagplejen og daginstitutionerne. Kendskabet til hinanden er en vigtig forudsætning for at samarbejdet omkring det konkrete pædagogiske indhold på tværs af tilbuddene Lege- og læringsmiljø Der er stor opmærksomhed på at tilrettelægge og udvikle de pædagogiske lege- og læringsmiljøer i institutionerne. Både i form af spændende og udviklende fysiske rammer ude og inde, og som psykisk børnemiljø præget af en anerkendende tilgang hvor fællesskabet er i fokus. De metoder, der er implementeret på dagtilbudsområdet til at understøtte inkluderende miljøer, anvendes i udbredt grad. Det er lovpligtigt, at børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv. Det gøres typisk i forbindelse med samling eller i umiddelbar forlængelse af en pædagogisk aktivitet. Enkelte institutionsenheder arbejder systematisk med børneinterviews, og erfaringer herfra viser, at den systematiske inddragelse af børneperspektivet åbner medarbejdernes øjne for nye perspektiver. Derfor er der i forlængelse af tilsynet i flere områder opmærksomhed på, hvordan børneperspektivet kan inddrages i en mere systematisk form Trivsel, sundhed og forebyggelse Institutionerne arbejder med børnenes trivsel bl.a. ud fra materialet Fri for Mobberi og Trin for Trin. Det pædagogiske personale vejleder ved behov forældrene omkring sund levevis og gode kostvaner. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er implementeret i dagtilbud i samarbejde med Social og Sundhed, der bl.a. har holdt temadage om opsporing og håndtering af børn fra hjem med alkohol- og misbrugsproblematikker Forældrebestyrelsen Samarbejdet med forældrebestyrelserne er de fleste steder velfungerende. Nogle steder skal forældrebestyrelserne i højere grad inddrages i processen med at udarbejde, evaluere og følge op på evalueringen af de pædagogiske læreplaner. I forlængelse af evalueringen af områdestrukturen, som blev godkendt i 23. februar 2016, er der sat fokus på rammerne for forældrebestyrelsernes arbejde. I september 2016 afholdes en temaaften for alle forældrebestyrelser. Temaaftenen skal fungere som inspiration til arbejdet med at skabe nye rammer for forældeindflydelsen på dagtilbudsområdet. 23

24 5 Evaluering af de pædagogiske læreplaner Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes arbejde med de seks obligatoriske læreplanstemaer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. 5.1 Proces for evaluering af de pædagogiske læreplaner Dagtilbudsloven foreskriver, at de pædagogiske læreplaner evalueres mindst hvert andet år, og at evalueringerne tilgår kommunalbestyrelsen til drøftelse. I Favrskov er det delegeret til Børne- og Skoleudvalget. Alle institutionsområder samt Dagplejen har udarbejdet pædagogiske læreplaner, der gælder for alle områdets institutionsenheder og dagplejere. I hvert område er der udarbejdet en pædagogisk læreplan for 0 2 års området og for 3 6 års området, og læreplanerne for begge områder er evalueret i april Evalueringen er forgået på enhedsniveau i dialog mellem den daglige leder og medarbejderne. I dagplejen er den pædagogiske læreplan evalueret af medarbejderrepræsentanter i område Øst og område Vest. Det vil sige, at der er to besvarelser i Dagplejens evaluering. I institutionsområdernes evaluering for 0 2 års området er der jf. nedenstående fodnote 10 besvarelser fra de alt 14 vuggestuegrupper. I institutionsområdernes evaluering for 3 6 års området er der 32 besvarelser fra de i alt 34 institutionsenheder der var i 2015 inklusiv Hadsten Børnehave. Det skyldes følgende: Engly og Skovvang har evalueret deres pædagogiske læreplan sammen, da de blev sammenlagt i august Børnehuset Ellebo og Børnegården Vinterslev har evalueret sammen, da de blev sammenlagt til Børnehuset Ellemose i Evalueringerne drøftes i bestyrelserne med henblik på justering og prioritering af læreplanarbejdet for den kommende læreplansperiode. 5.2 Resultat af evaluering af de pædagogiske læreplaner I dette afsnit skitseres de overordnede resultater af evalueringen af de pædagogiske læreplaner. En mere fyldestgørende fremlæggelse af resultatet af evalueringerne kan findes i Delrapport områdebeskrivelser, bilag 2: Evaluering af den pædagogiske læ- 5 Dette gælder dog ikke Thorsø/Ulstrup, Korsholm/Søften og Rønbæk-området, hvor der ikke er udarbejdet en pædagogisk læreplan for 0 2 års området. De tre områder omfatter til sammen fire vuggestuegrupper. I disse områder er der udarbejdet en samlet pædagogisk læreplan for 0 6 års området. En praksis der ellers blev ændret med kvalitetsrapporten for

25 replan Dagplejen, bilag 3: Evaluering af den pædagogiske læreplan 0 2 år samt bilag 4: Evaluering af den pædagogiske læreplan 3 6 år. Nedenstående to grafer viser en overordnet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner på henholdsvis 0 2 årsområdet og 3 6 års-området. Graferne viser et generelt tilfredsstillede arbejde med de pædagogiske læreplaner både hvad angår læringsmål, inklusion, sprog samt overgange. Som det fremgår af nedenstående tre grafer er der ikke ved alle spørgsmål det totale antal besvarelser. Det skyldes, at nogle institutionsenheder har undladt at besvare enkelte spørgsmål. Graf 1 Generel vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner - Dagplejen 25

26 Graf 2 Generel vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner år Graf 3 Generel vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner 3 6 år Af bilag 2, 3 og 4 fremgår hele evalueringen af de pædagogiske læreplaner i Dagplejen, 0 2 års området og 3 6 års området. Heri kan det ses, at både i forhold til 0 2 års området og 3 6 års området gælder det, at institutionerne vurderer, at have flyttet børnene mest i forhold til læreplanstemaerne sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling og mindst i forhold til natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. Ligeledes gælder det for begge områder, at der i den næste toårige periode vil være mest fokus på sociale kompetencer og mindst på kulturelle udtryksformer og værdier samt natur og naturfænomener. 26