Nordisk Motorcykel Råd. Trafiksikkerhed for motorcyklister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Motorcykel Råd. Trafiksikkerhed for motorcyklister"

Transkript

1 Nordisk Motorcykel Råd Trafiksikkerhed for motorcyklister 2012

2 Nordisk Motorcykel Råd, NMR NMR er et kontakt- og samarbejdsorgan for de nordiske, nationale mc-organisationer, som organiserer landevejskørende motorcyklister. NMR blev stiftet i midten af 1970 erne. Rådet har ansvar for fælles holdninger i nordiske problemstillinger og arbejder på at øge forståelsen for motorcyklisternes problemer og behov i Norden. NMR skal også fremme kontakten mellem nordiske motorcyklister og stimulere udveksling af erfaringer. NMR har knap medlemmer i syv organisationer og repræsenterer motorcyklister i Norden. NMR s medlemmer er: BLS Sniglar, Island Danske MotorCyklister, Danmark MC Touring Club (MCTC), Danmark Norsk Motorcykkel Union (NMCU), Norge Moottoripyöräkerho 69 (MP 69), Finland Suomen Motoristit r.y (SMOTO), Finland Sveriges MotorCyklister (SMC), Sverige Indledning Uanset alle trafiksikkerheds-initiativer, fra myndigheder eller fra motorcyklisterne selv, kan mckørsel aldrig gøres helt risikofri et faktum som blev bekræftet allerede i 1972 af USA s højesteret: Sikkerhed er ikke synonym med risikofri. De fleste motorcyklister er klar over det faktum, at de er sårbare trafikanter, og at det kræver særlige evner at køre motorcykel, såvel som fokuseret og bevidst kørestil. Hvis alle parter gør alt rigtigt, motorcyklisten, andre trafikanter og de vej-ansvarlige, kan antallet af dræbte og alvorligt kvæstede motorcyklister i Norden opfylde EU s 2020-mål. Det siges ofte, at det er fem, ti eller tyve gange farligere at køre motorcykel sammenlignet med at køre bil. I en henseende er det sandt, idet motorcyklisten har betydelig større risiko for at blive dræbt eller alvorligt kvæstet, når ulykken sker. Et mindre sammenstød mellem to biler forårsager oftest kun materielle skader, mens en lignende kollision mellem en bil og en motorcykel ofte resulterer i en skadet motorcyklist. Motorcyklisterne er en udsat trafikantgruppe og har derfor en større skadesrisiko. Forsikringsselskabernes statistikker viser dog, at motorcyklister ikke er involveret i flere trafikuheld end bilister. Med andre ord har motorcyklister ikke en højere ulykkesrisiko end andre trafikantgrupper. Nordiske motorcyklister køber sikkerhedsudstyr, som ikke er lovbefalet, for adskillige millioner kroner hvert år et faktum som viser, at motorcyklisterne er sikkerhedsbevidste. Desuden støtter alle nordiske motorcykelorganisationer frivillige kørekurser og førstehjælpskurser, som tusindvis af motorcyklister deltager i og selv betaler for. Dette viser, at motorcyklisterne ønsker at forbedre deres egen sikkerhed. Sikkerhedsdialogen motorcyklisterne imellem er et vigtigt, men ofte overset instrument til formidling af information om sikkerhed og til at skabe en positiv holdning til trafiksikkerhed. I de nordiske lande har motorcyklister og mcorganisationer, uden nævneværdig indsats fra myndighederne, mindsket ulykkesrisikoen radikalt de seneste 20 år. De fleste motorcyklister i Skandinavien ejer personligt sikkerhedsudstyr, som ikke er lovpligtigt. 2

3 Vejmiljø Design, vedligeholdelse og konstruktion af veje er generelt rettet mod behovene hos dem, som færdes i personbiler, mens motorcyklisternes behov som oftest ikke bliver taget i betragtning. Vejudformning og manglende vedligeholdelse af vejene er skyld i mc-ulykker, i særdeleshed eneulykker. NMR mener, at det vil tage tid at gennemføre nogle af de nødvendige forbedringer, da de kræver både forskning og investeringer. Andre forbedringer kan dog nemt gennemføres ved at flytte fokus og henlede vejmyndighedernes og entreprenørernes opmærksomhed på dem. Derfor bør vejstandarder gennemses og udvikles for også at imødekomme motorcyklisternes behov for sikkerhed ved at opmuntre til mc-venligt design, konstruktion og belægning. Derudover bør vejkonstruktører og vejarbejdere uddannes i kendskab til forhold, som udgør en fare for motorcyklister. Frem for alt er der brug for en regulær kvalitetssikring, hvor motorcyklisternes behov tilgodeses. Drift og vedligeholdelse For en motorcyklist med kun to hjul under sig er god og forudsigelig friktion vigtig. Ændringer i vejoverfladen, som medfører friktionsmindskning/-øgning kan skabe problemer for en motorcyklist, mens en bilist knap vil bemærke det. Almindelige vejproblemer, som hvert år er skyld i et stort antal mc-ulykker, er løs grus på asfalt, diesel- og oliespild, glatte vejmarkeringer, dæksler og lignende, glat, blød asfalt, lapninger, langsgående spor, sprækker og huller. Svenske forsikringsstatistikker viser, at grus er en medvirkende faktor i 10% af alle mc-ulykker. Der findes klare regler og retningslinjer i alle nordiske lande, som tydeligt anviser, hvordan disse problemer kan imødegås. De ansvarlige entreprenører følger dog ikke altid disse retningslinjer, hvilket medfører, at motorcyklister bliver dræbt eller kvæstet. For at fremme overholdelse af reglerne og advare motorcyklister om specifikke problemer foreslår NMR: 1. Vejpatrulje: Etablering af en kontrolfunktion, vejpatrulje, som inspicerer det offentlige vejnet hver dag året rundt. Ansvarlig for dette er det enkelte lands vejmyndighed. Vejpatruljen bør bestå af to personer i en pickup i hver kommune. Personerne skal have godt kendskab til drift og vedligeholdelse. De skal have viden om fejl i vejmiljøet, som kan være til fare for de forskellige trafikantgrupper. Desuden skal de have kompetence til omgående at klare problemet og autoritet til at rekvirere entreprenører og vejarbejdere for udbedring af fejl. Hver pickup skal udstyres, så man kan udføre haste-reparationer, tage friktionsmålinger, opsætte advarselsskilte og lignende. Vejpatruljen skal dække alle asfaltveje i kommunen efter et skema, men skal også kunne rykke ud ved anmeldelser fra borgerne til vejmyndigheden og ved alvorlige ulykker for at undersøge fejl i vejmiljøet. Ved hjælp af vejpatruljen kontrolleres samtidig, hvordan underentreprenører opfylder deres aftaler med vejmyndigheden. 2. Særlig skiltning for motorcyklister: Forskellige forhold på vejene, som medfører en fare for motorcyklister, er sjældent skiltede, eftersom de ikke udgør en fare for majoriteten af trafikanter. Særlig skiltning, som specifikt advarer motorcyklister om farer, er en nem metode til at øge opmærksomheden hos motorcyklister. NMR er overbevist om, at en motorcyklist, som ser sådan et skilt, umiddelbart sænker farten, bliver mere fokuseret på sin kørsel og klar til at bremse. Advarselsskilte for motorcyklister ville være et meget billigt trafiksikkerhedstiltag, idet eksisterende advarselsskilte kan forsynes med et mc-skilt. 3

4 Autoværn I autoværn-ulykker er motorcyklister overrepræsenteret i forhold til andre trafikanter. For motorcyklister er autoværn den hyppigste skadevolder i eneulykker med dødelig udgang. Inden et autoværn opsættes, bør man derfor vurdere, om det virkelig er nødvendigt. Afstanden mellem autoværnet og vejbanen har stor betydning. Jo nærmere autoværnet står ved kørebanen, desto farligere er det for motorcyklisten, der rammer det. Det er dyrt for vejmyndighederne at etablere autoværn, hvorfor autoværn med lav indkøbspris foretrækkes. I den seneste tid er man dog blevet opmærksom på, at omkostningerne til reparationer i autoværnets levetid ofte overstiger etableringsomkostningerne. Der savnes viden om samfundets totale omkostninger til dem, som bliver dræbt eller alvorligt kvæstet i autoværnsulykker. En motorcyklist, som bliver dræbt eller alvorligt kvæstet i en autoværns-ulykke, koster ikke vejmyndighederne, men samfundet store summer. Samtidig ved vi, at motorcyklister er overrepræsenterede i autoværns-ulykker. Det er derfor sandsynligt, at der er en samfundsmæssig gevinst i altid at vælge det mest mc-venlige autoværn. Midterautoværn NMR støtter etablering af midterautoværn på veje, hvor det er formålstjenligt. NMR kræver dog, at man altid vælger en type, som ikke bare forhindrer frontalulykker, men som også er det mindst farlige for motorcyklister. Afstanden mellem midterautoværn og kørebane har også stor betydning. I et studie fra VTI 2011 siger Jan Wenäll: Jo glattere værnet er, desto større er chancen for, at et uheld kun bliver et uheld og ikke en dødsulykke. Det bedste autoværn for motorcyklister er glat og uden ubeskyttede stolper. Med støtte fra et studie foretaget af DEKRA/Monash University anser NMR wireværnet for at være det farligste for motorcyklister af alle eksisterende autoværn. Set fra motorcyklistens side er det bedste autoværn et med afrundede stolper og skinner som for eksempel Z-ellipse eller Monorail. Sideautoværn Et autoværn udgør stort set altid en øget risiko for motorcyklisten. Inden et nyt autoværn opsættes, bør spørgsmålet altid stilles, om det virkelig er nødvendigt. Eftergivende vejsider er altid at foretrække for en motorcyklist, som af en eller anden grund kører af vejen. De fleste eneulykker på motorcykel sker i yderkurver, hvor motorcyklisten mister kontrollen, vælter og glider ind i autoværnet. Samtidig er autoværn den almindeligste årsag til dødelig udgang på eneulykker. I disse ulykker ville en afskærmning af værnets stolper mindske skaderisikoen for en motorcyklist. Farlig motorvejsafkørsel, der er forbundet med en del uheld i Ljungarum, Sverige, før autoværnene blev udskiftet i Samme motorvejsafkørsel efter de nye autoværn med motorcykelafdækning er opsat. 4

5 For at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne motorcyklister i autoværnulykker foreslår NMR: 1. Motorcyklister skal indgå i en europæisk autoværnstandard: En proces er påbegyndt inden for CEN og har udmøntet sig i den tekniske specifikation EN NMR anbefaler alle nordiske lande at arbejde for, at motorcyklister skal indgå i en europæisk standard for autoværn. Mens vi venter på denne standard, anbefaler NMR de nordiske vejmyndigheder at vælge autoværn med den mindste sikkerhedsrisiko for motorcyklister (se under midterautoværn ovenfor). 2. Underglidningsbeskyttelse (Motorcycle Protection System MPS): NMR erkender, at det er umuligt at forsyne alle autoværn med MPS. I Norge findes der dog retningslinjer for, hvor MPS bør anvendes. Disse retningslinjer er baseret på de basale kriterier for kollision beskrevet i Nulvisionen. NMR mener, at retningslinjerne kan anvendes i hele Norden. Etablering af MPS bør have højeste prioritet ved farlige kurver på veje, hvor der køres med høj hastighed. 3. Det transeuropæiske vejnet, TEN-vejene: 2008/96/EG-direktivet om vejsikkerhed er meget tydeligt og fastslår, at motorcyklister er en sårbar trafikantgruppe, som kræver særlige hensyn under planlægning og udformning af nye veje. Direktivet omfatter det transeuropæiske vejnet, TEN-vejene. Forudsigelighed er den vigtigste faktor, fordi disse veje, som krydser de nordiske lande, er højhastighedsveje og meget trafikerede. NMR beder derfor de nordiske landes vejmyndigheder om at tage motorcyklisternes sikkerhed i betragtning ved valg af autoværn på TEN-vejene, og at man, så vidt det er muligt, enes om en standard ved udformning af disse veje. 4. Samfundsøkonomisk rentabelt: NMR hævder, at det er rentabelt for samfundet at vælge autoværn med minimal skadesrisiko for motorcyklister, selvom etableringsudgiften kan være højere. Ved valg af autoværn bør der lægges vægt ikke bare på investering og vedligeholdelse, men også på skadesrisiko. Trafikregulering Motorcykler og knallerter klasse l og ll er køretøjer, som desværre ofte glemmes. Ved OECD-konferencen i Lillehammer 2008 blev det fastslået, at det er et fundamentalt krav til motorcyklisters og knallertkøreres sikkerhed, at de inkluderes i alle transport- og infrastrukturpolitikker. Motorcykler og knallerter er en del af løsningen på trængselsproblematikken i større byer, og de er vigtige pendler-køretøjer en stor del af året. NMR foreslår derfor: 1. MC i busbane: I Norge og nogle steder i Stockholm er det tilladt motorcykler og knallerter at køre i busbanerne. Årsagen er øget sikkerhed og fremkommelighed for førere af to-hjulede motorkøretøjer, og det bidrager samtidig til mindre trængsel. NMR mener, det bør være tilladt for motorcykler og knallerter at køre i busbaner i hele Norden, og opfordrer de nordiske vejmyndigheder til at tillade motorcykler og knallerter i busbaner. 2. ISA (Intelligent Speed Adaptation): En motorcyklist på et tohjulet køretøj er afhængig af gaskontrollen til at styre og balancere køretøjet. Derfor kræver NMR, at motorcykler undtages fra ekstern elektronisk fartbegrænsning. 3. Knallert klasse l på GCM-veje (Gang-, cykel-, knallertvej): Klasse l knallerter skal færdes på vejbanen, ikke på gang-, cykel- eller knallertsti. Dette er dog et problem på veje uden rabat, som 5

6 for eksempel på de såkaldte 2+1 veje. Knallerterne må højst køre 45 km/t og bliver dermed en bremseklods, som alle ønsker at overhale, uanset om der er plads eller ej. NMR mener, at hvor der findes GCM-vej ved denne type veje, bør det være tilladt for klasse l knallerter at benytte den. Det kan løses med et tillægsskilt på GCM-vejen. Ekstrem adfærd på motorcykel Analyser af dødsulykker i Sverige og Norge viser, at en tredjedel af ulykkerne skyldes motorcyklistens egen ekstreme adfærd. En dansk undersøgelse af motorcykelulykker viste det samme. Med ekstrem opførsel menes: At køre uden gyldigt kørekort, at køre under påvirkning af alkohol og/eller stoffer, aggressiv kørestil og kørsel med ekstrem hastighed i forhold til trafik- og vej-situationen. Den norske analyse viser, at 80% af gruppen med ekstrem opførsel også var ekstreme i andre henseender. De var kendt af politiet for mishandling, vold, narkotika og økonomisk kriminalitet. De dybdegående svenske studier viser, at mere end en fjerdedel af de omkomne aldrig havde haft mc-kørekort, og at to tredjedele ikke ejede motorcyklen, de kørte galt på. Over en femtedel af de omkomne i Norge og Sverige var påvirkede af alkohol og/eller stoffer. Traditionelle trafiksikkerhedstiltag rettet mod motorcykelfolket har ingen virkning på personer, som hverken har mc-kørekort eller er mc-ejere. Kun politiet har redskaberne til at skride ind over for denne gruppe af ikke-motorcyklister. Det skal dog understreges, at flere af de motorcyklister, som omkom på grund af ekstrem opførsel, tilhørte det etablerede motorcyklist-samfund. NMR tager afstand fra ekstrem adfærd, som dræber og skader mennesker. Ekstrem adfærd giver hele mc-samfundet et ufortjent dårlig ry og er skyld i, at myndigheder og beslutningstagere foreslår forskellige restriktioner. NMR har forståelse for motorcyklisternes behov for at udleve glæden over at køre motorcykel. Det skal dog ske på områder, hvor man lovligt og uden risiko for at skade sig selv og andre kan opleve maksimal køreglæde. NMR foreslår derfor: 1. Politi-tiltag: Samfundet skal have fokus på trafikanter med ekstrem opførsel og bruge de fornødne midler som fx kørekort- og spritkørselskontroller. Politiet bør også træffe foranstaltninger rettet mod personer, som udviser ekstrem opførsel i andre sammenhænge. Der findes personer, som i visse perioder af deres liv hverken burde have kørekort eller eje et køretøj for deres egen såvel som andres sikkerheds skyld. De skal selvfølgelig have deres rettigheder tilbage, når de igen lever under ordnede forhold. 2. Alternativ til landevejskørsel: Høj-risikovillige motorcyklister bør motiveres til at udøve deres ekstreme livsglæde på bane i stedet for på landevej. Deltagelse i trackdays bør gøres mere tilgængelig og billigere. 3. Valg af tid og sted: Gennem kampagner og information til motorcyklister vil NMR påvirke de risikovillige til at vælge rigtig tid og sted for deres afprøvning af motorcyklens grænser. Vil man teste topfarten på sin motorcykel, skal det ske på bane eller på motorvejsstrækninger med fri hastighed, som findes nogle steder i Tyskland. Hvis man vil køre ekstremt hurtigt i kurver, skal det ske på lukkede baner eller under udøvelse af motorsport. Vil man opleve glæden over at beherske svingteknik på offentlig vej, bør man vælge afsidesliggende, snoede veje, som er så krævende, at man aldrig kommer bare i nærheden af hastighedsgrænsen. Samtidig bør man vælge et tidspunkt, hvor man ikke overskrider regler om overblik og samspil med andre trafikanter. Kørekort At køre sikkert på motorcykel kræver færdigheder, viden, fokuseret attitude og bevidst kørestil. Ingen bør køre motorcykel uden først at have gennemgået struktureret, relevant og omkostningseffektiv køreundervisning. En alt for avanceret og dyr undervisning giver ikke 6

7 nødvendigvis det bedste resultat set fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Køreundervisningen påvirkes altid af den eksisterende køreprøve. Det er således uundgåeligt, at køreprøven afspejler sig i kvaliteten af undervisningen. NMR mener, dette fører til, at eleverne lærer færdigheder, som er nødvendige for at bestå køreprøven, snarere end færdigheder og viden som er nødvendig for at overleve i trafikken. De nordiske landes køreundervisning har altid været af høj kvalitet sammenlignet med mange andre lande i EU. For de nordiske lande har EU s lovgivning imidlertid medført nye køreprøver, højere aldersgrænser, nye krav til prøvekøretøj og detaljerede regler for køreprøven. Dette bidrager ikke til en bedre køreuddannelse, det gør det bare sværere og dyrere at få kørekort. EU s krav afspejler sig nu i antallet af udstedte kørekort, som er faldende i hele Norden. Samtidig ser NMR, at antallet af dræbte motorcyklister uden A-kørekort stiger. NMR foreslår derfor: 1. Nordisk undervisningsplan: Nordiske myndigheder bør samarbejde om at udvikle en fælles undervisningsplan for motorcyklister i de nordiske lande. Grundundervisningen bør føre til en effektiv og automatiseret køreteknik og gode kørestrategier. 2. EU s fjerde kørekortsdirektiv: For at bremse den negative udvikling med færre kørekortsindehavere opfordrer NMR de nordiske regeringer til at arbejde for en ny indretning af A- kørekort inden for rammerne af det fjerde kørekortsdirektiv. NMR tilskynder regeringerne til at arbejde aktivt inden for EU for at ændre den gældende unødvendigt komplicerede kørekortsstige. NMR mener for eksempel, at motorcyklister, som en gang har gennemgået undervisning og prøve automatisk skal have adgang til at køre en mc med større effekt uden først at skulle gennemgå undervisning og/eller prøve. Desuden bør kravet om tre forskellige prøvekøretøjer afskaffes og adgangsalderen til A-kort på 24 år ændres tilbage til 21 år. NMR mener, at kørekortsstigen for motorcykler skal starte ved 16 år i hele Norden. Det restriktive og komplicerede kørekortsystem for motorcyklister kan være en af grundene til de mange dødsulykker, hvor motorcyklisten ikke har kørekort. Køretøj Antallet af motorcykler og knallerter er steget eksplosivt i hele Norden siden begyndelsen af 1990 erne. Der er i dag ca motorcykler og knallerter i de 5 lande (ekskl. Island). Motorcyklens tekniske egenskaber er betydeligt forbedret over de seneste årtier. Dette, sammenholdt med at motorcyklister omhyggeligt vedligeholder deres mc er, har ført til, at yderst få ulykker skyldes tekniske fejl på køretøjet. Der er dog potentiale for forbedring. At modificere eller ombygge sin motorcykel er en vigtig del af mc-kulturen i Norden. Det har skabt velfungerende systemer i Finland, Norge og Sverige. Uanset EU-regulativer er der brug for nationale systemer til at beskytte ombygnings-kulturen og samtidig kontrollere, at motorcyklerne er trafiksikre. I Norden er myndigheder og mc-organisationer kommet frem til et velfungerende regulativ, som alle værner om, også i kommende typegodkendelsesregulativer. Periodisk syn af motorcykler findes i Sverige og Island, men ikke i resten af Norden. Island har også periodisk syn af knallerter. I Sverige er motorcykler den gruppe af køretøjer, som har færrest fejl, hvilket i 2004 førte til længere syns-interval for motorcykler. De længere intervaller har ikke ført til flere kasserede motorcykler. Ulykkesstatistikker fra Finland, Danmark og Norge viser tydeligt, at manglende periodisk syn ikke medfører flere mc-ulykker. En undersøgelse fra Transportøkonomisk Institut i Norge viser, at periodisk syn på biler medfører en bedre teknisk stand, men ikke færre ulykker. Øget sikkerhed er derfor ikke noget argument for gennem EUregulativer at tvinge de nordiske lande til at indføre periodisk syn for motorcykler. At indføre periodisk syn for knallerter anser NMR for en umulig administrativ opgave. Det vil dels kræve registrering af hundredetusinder af knallerter, dels tvinge knallert-ejerne til at køre lange strækninger, som knallerten ikke er beregnet til, for at få foretaget syn. NMR foreslår derfor at: 1. Sikkerhedsudstyr på motorcykel: NMR hilser al teknisk udvikling, som leder til sikrere køretøjer, velkommen, så længe det ikke fører til højere indkøbspriser og vedligeholdelsesomkostninger. I 7

8 nærmeste fremtid er det sandsynligvis blokeringsfri bremser (ABS/CBS), antispind, bedre lygter, bedre ergonomi og bedre information fra instrumenter, som vil bidrage til øget sikkerhed for motorcyklister. 2. Firhjulede motorcykler: NMR mener, at firhjulede de såkaldte quads skal behandles som en separat kategori af køretøjer og ikke som motorcykler. Fra 2013 vil det ikke være tilladt at køre firhjulet med A-kørekort. Ud over evt. hjelmtvang og køretøj-kategoriseringen er der kun få ligheder med en tohjulet motorcykel. 3. Beskyttelse af ombygnings-kulturen: NMR opfordrer de nordiske landes regeringer og myndigheder til i tæt samarbejde med mc-organisationerne at værne om ombygnings-kulturen. NMR beder også landene om at overvåge vore interesser i EU og beskytte de nationale regulativer, som muliggør den nordiske tradition for at modificere og ombygge motorcykler. 4. Periodiske syn: Statistikker og studier viser, at periodiske syn af motorcykler og knallerter ikke højner trafiksikkerheden. NMR henstiller derfor til de nordiske regeringer at forkaste EU forslaget om periodisk syn af motorcykler. NMR mener, at hver enkelt EU-land fortsat selv skal bestemme, om der skal indføres periodiske syn og med hvilket interval. Synlighed og opmærksomhed Mange motorcyklister dør i kollisioner med biler, hvor bilisten ikke har været tilstrækkelig opmærksom eller ikke har overholdt sin vigepligt. Endnu flere kommer til skade i denne type ulykker. Erfarne motorcyklister løser ofte disse situationer ved at være forberedte på bilisternes fejl og tager på den måde ansvar ikke bare for deres egen opførsel, men også for andre trafikanters fejl. Studier fra både TØI/Norge og det hollandske forskningsinstitut SWOV viser, at den mest effektive metode til at øge opmærksomheden er regelmæssige påmindelser til bilisterne om, at de tohjulede findes. For eksempel gennem kampagner. NMR er ikke modstander af personligt beskyttelsesudstyr med reflekterende detaljer. Vi ved dog, at denne type tøj kan give motorcyklisten en falsk tryghed. SWOV s rapport viser også, at det er kontrasten mod baggrunden, som er vigtig for synligheden. I visse situationer vil man således være mere synlig i sort tøj. Det fysiske vejmiljø i kryds og rundkørsler udformes sommetider med forhindringer, som forringer udsynet og således også opmærksomheden på andre trafikanter, især motorcykler og knallerter. Det være sig i form af beplantning, skilte, stolper og kunstneriske installationer i rundkørsler. Moderne biler forsynes med stadig bredere A-stolper, som nok højner sikkerheden for dem, som sidder i bilen, men samtidig mindsker udsynet og skaber farlige situationer. NMR foreslår derfor: 1. Kørestrategier: Både mc-organisationer og køreskoler bør fortsat kommunikere ud til motorcyklisterne, hvordan man bedst placerer sig på vejen for at blive set, og hvordan man altid bør være forberedt på at kunne tage ansvar for andre trafikanters fejl. 2. Kampagner: Mc-organisationer skal i samarbejde med andre motororganisationer og myndigheder organisere kampagner, som til stadighed påminder bilisterne om motorcyklisternes og knallertkørernes tilstedeværelse på vejene. 8 8

9 3. Fokus på motorcyklister i B-kørekort-undervisningen: NMR kræver, at opmærksomhed på motorcyklister og knallertkørere kommer med i læseplanen for B-kørekort-undervisningen og -prøven. 4. Forskning: På baggrund af rapporten fra SWOV kræver NMR, at der bliver forsket i andre lyskonfigurationer til motorcykler og knallerter, som kan øge synligheden. 5. Udsyn i kryds: Der er potentiale for forbedring af både design og vedligehold af vejkryds for at øge udsyn og synlighed. NMR mener, at dette skal løses inden for regulativerne om vejudformning. Motorcyklister er en sårbar trafikantgruppe med særlige behov. En gennemtænkt og mc-venlig infrastruktur kan redde liv og mindske antallet af kvæstede. Små ændringer i vejmiljøet kan have afgørende betydning for den enkelte motorcyklist. NMR efterlyser et fælles syn på motorcykelsikkerhed hos de nordiske myndigheder og beslutningstagere i samarbejde med de nordiske mcorganisationer. Alle organisationer under NMR står naturligvis til rådighed i alle spørgsmål, som vedrører motorcyklisternes sikkerhed! Kilder: Udgiver/forfatter, land Titel og udgivelsesår Havarikommissionen (DK) Motorcykelulykker, Rapport nr. 6 (2009) Statens Vegvesen (N) Temaanalyse, Dødsulykker på motorsykkel , VD rapport 45 (2011) Trafikverket (S) Djupstudier av dödsolyckor på motorcykel (2012) Statens Vegvesen (N) MC-sikkerhet handbok 245 Utforming og drift af vegog trafikksystemer (2007) Trafikverket (S) Säkrere vägar och gator för motorcyklister (2011) SMC och NTF (S) Undersökning om motorcyklisters beteende och inställning till trafiksäkerhet (2010) NMCU och Trygg Traffik (N) Motorsyklisters forhold til trafikksikkerhet (2011) VTI, Jan Wenäll (S) Motorcyklister som kolliderar med vägräcken, VTI Notat (2011) KTH, Hawzheen Karim (S) Road Design for future maintenance Life-cycle costs analyses for road side barriers (2011) DEKRA/Monash University (D/AUS) Motorcycle impacts to roadside barriers real-world accident studies, crash tests and simulations carried out in Germany and Australia (2005) SWOV (NL) The roles of motorcyclists and car drivers in conspicuityrelated motorcycle crashes (2011) TÖI, Alf Glad (N) Motorsyklers/mopeders synlighet (1999) Utrykningspolitiet (N) Hvem fortjener politiets oppmerksamhet? En studie av dødsulykkene i trafikken i 2004 og 2005 (2009) 9

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 18. januar 2013 Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed Den 19. januar bliver der indført et nyt europæisk kørekort som

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv

Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 13. juli 2012 Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv Hvad indeholder den nye trafiksikkerhedspakke? Trafiksikkerhedspakken

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed i Island NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed - Status 4 personer døde i trafikken i 2014 1,2

Læs mere

Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen?

Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Seniorforsker Terje Assum, tas@toi.no, Transportøkonomisk

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter J.nr. 2014-9059-37 Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere I medfør af 66, stk. 6, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b i færdselsloven,

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Instruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk

Instruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Instruktørvejledning Køreteknik kat. C + D + C/E Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk Værksted: Esben Tlf. 20

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

Kørekort: Sikkerhed og fri bevægelighed

Kørekort: Sikkerhed og fri bevægelighed IP/03/1435 Bruxelles, den 22. oktober 2003. Kørekort: Sikkerhed og fri bevægelighed Europa-Kommissionen foreslår i dag at EU's kørekortregler revideres for at mindske risikoen for svindel, sikre at trafikanterne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde. Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 15.2.2011 ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr..../2010 om godkendelse og markedsovervågning

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Har du tid - så har jeg RAT

Har du tid - så har jeg RAT Gina Jaqueline Nielsen Åmosevej 84 4440 Mørkøv : 20 208 209 CVR: 30 43 98 05 LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B Navn: Nr. 2011 - -. Adresse: Postnr.: By: Fødselsdato/år: Telefon: Telefon: Har du tid - så

Læs mere

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER OM KØREKORT TIL MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ Den 19. januar 2013 træder nye regler

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Lærervejledning til filmen

Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker

Læs mere

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014 Velkommen Tæt på de udsatte fodgængere Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU Trafikdage 2014 HVU s dybdeanalyse af fodgængerulykker Rapport december 2013 27 fodgængerulykker - i byer - med

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt Forside foto: Rute 25, Vej nummer H321 ved Øster Lindet i sydlig retning Projekttitel Projekttype Forfatter Rundkørsel ved Øster

Læs mere

På vej til skole På vej til skole Side 1

På vej til skole På vej til skole Side 1 Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA 26.6.2013 A7-0210/115. Ændringsforslag. Saïd El Khadraoui, Silvia-Adriana łicău for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA 26.6.2013 A7-0210/115. Ændringsforslag. Saïd El Khadraoui, Silvia-Adriana łicău for S&D-Gruppen 26.6.2013 A7-0210/115 115 Betragtning 4 (4) En række tekniske standarder og krav til køretøjers sikkerhed er vedtaget i Unionen. Det er dog nødvendigt gennem en ordning med periodisk teknisk kontrol at

Læs mere

Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo

Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Forsker Marjan Mosslemi, mmo@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Sikre Sidearealer. Anne Eriksson NVF52 Seminar 2007 Aronsborg

Sikre Sidearealer. Anne Eriksson NVF52 Seminar 2007 Aronsborg Sikre Sidearealer Anne Eriksson NVF52 Seminar 2007 Aronsborg Program Sidearealer og ulykker Det sikre sideareal Arbejdsgang Havarikommissionen Tema 2002 Havarikommissionens undersøgelse viste at: 11 ud

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

2015 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

2015 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 2015 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Biler 31.604 33.897 MC 107 281 Knallert 160 241 Øvrige motorkøretøjer (ekskl. motorcykler og 4.427 5.077 I alt 36.297 39.497 Biler 660.930 614.457 MC 3.844

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Motorcykelulykker

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Motorcykelulykker HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Motorcykelulykker Rapport nr. 6, 2009 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Motorcykelulykker Rapport nr. 6, 2009 Temarapport MOTORCYKELULYKKER 1 H A V A R I

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere