Nordisk Motorcykel Råd. Trafiksikkerhed for motorcyklister
|
|
- Gregers Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordisk Motorcykel Råd Trafiksikkerhed for motorcyklister 2012
2 Nordisk Motorcykel Råd, NMR NMR er et kontakt- og samarbejdsorgan for de nordiske, nationale mc-organisationer, som organiserer landevejskørende motorcyklister. NMR blev stiftet i midten af 1970 erne. Rådet har ansvar for fælles holdninger i nordiske problemstillinger og arbejder på at øge forståelsen for motorcyklisternes problemer og behov i Norden. NMR skal også fremme kontakten mellem nordiske motorcyklister og stimulere udveksling af erfaringer. NMR har knap medlemmer i syv organisationer og repræsenterer motorcyklister i Norden. NMR s medlemmer er: BLS Sniglar, Island Danske MotorCyklister, Danmark MC Touring Club (MCTC), Danmark Norsk Motorcykkel Union (NMCU), Norge Moottoripyöräkerho 69 (MP 69), Finland Suomen Motoristit r.y (SMOTO), Finland Sveriges MotorCyklister (SMC), Sverige Indledning Uanset alle trafiksikkerheds-initiativer, fra myndigheder eller fra motorcyklisterne selv, kan mckørsel aldrig gøres helt risikofri et faktum som blev bekræftet allerede i 1972 af USA s højesteret: Sikkerhed er ikke synonym med risikofri. De fleste motorcyklister er klar over det faktum, at de er sårbare trafikanter, og at det kræver særlige evner at køre motorcykel, såvel som fokuseret og bevidst kørestil. Hvis alle parter gør alt rigtigt, motorcyklisten, andre trafikanter og de vej-ansvarlige, kan antallet af dræbte og alvorligt kvæstede motorcyklister i Norden opfylde EU s 2020-mål. Det siges ofte, at det er fem, ti eller tyve gange farligere at køre motorcykel sammenlignet med at køre bil. I en henseende er det sandt, idet motorcyklisten har betydelig større risiko for at blive dræbt eller alvorligt kvæstet, når ulykken sker. Et mindre sammenstød mellem to biler forårsager oftest kun materielle skader, mens en lignende kollision mellem en bil og en motorcykel ofte resulterer i en skadet motorcyklist. Motorcyklisterne er en udsat trafikantgruppe og har derfor en større skadesrisiko. Forsikringsselskabernes statistikker viser dog, at motorcyklister ikke er involveret i flere trafikuheld end bilister. Med andre ord har motorcyklister ikke en højere ulykkesrisiko end andre trafikantgrupper. Nordiske motorcyklister køber sikkerhedsudstyr, som ikke er lovbefalet, for adskillige millioner kroner hvert år et faktum som viser, at motorcyklisterne er sikkerhedsbevidste. Desuden støtter alle nordiske motorcykelorganisationer frivillige kørekurser og førstehjælpskurser, som tusindvis af motorcyklister deltager i og selv betaler for. Dette viser, at motorcyklisterne ønsker at forbedre deres egen sikkerhed. Sikkerhedsdialogen motorcyklisterne imellem er et vigtigt, men ofte overset instrument til formidling af information om sikkerhed og til at skabe en positiv holdning til trafiksikkerhed. I de nordiske lande har motorcyklister og mcorganisationer, uden nævneværdig indsats fra myndighederne, mindsket ulykkesrisikoen radikalt de seneste 20 år. De fleste motorcyklister i Skandinavien ejer personligt sikkerhedsudstyr, som ikke er lovpligtigt. 2
3 Vejmiljø Design, vedligeholdelse og konstruktion af veje er generelt rettet mod behovene hos dem, som færdes i personbiler, mens motorcyklisternes behov som oftest ikke bliver taget i betragtning. Vejudformning og manglende vedligeholdelse af vejene er skyld i mc-ulykker, i særdeleshed eneulykker. NMR mener, at det vil tage tid at gennemføre nogle af de nødvendige forbedringer, da de kræver både forskning og investeringer. Andre forbedringer kan dog nemt gennemføres ved at flytte fokus og henlede vejmyndighedernes og entreprenørernes opmærksomhed på dem. Derfor bør vejstandarder gennemses og udvikles for også at imødekomme motorcyklisternes behov for sikkerhed ved at opmuntre til mc-venligt design, konstruktion og belægning. Derudover bør vejkonstruktører og vejarbejdere uddannes i kendskab til forhold, som udgør en fare for motorcyklister. Frem for alt er der brug for en regulær kvalitetssikring, hvor motorcyklisternes behov tilgodeses. Drift og vedligeholdelse For en motorcyklist med kun to hjul under sig er god og forudsigelig friktion vigtig. Ændringer i vejoverfladen, som medfører friktionsmindskning/-øgning kan skabe problemer for en motorcyklist, mens en bilist knap vil bemærke det. Almindelige vejproblemer, som hvert år er skyld i et stort antal mc-ulykker, er løs grus på asfalt, diesel- og oliespild, glatte vejmarkeringer, dæksler og lignende, glat, blød asfalt, lapninger, langsgående spor, sprækker og huller. Svenske forsikringsstatistikker viser, at grus er en medvirkende faktor i 10% af alle mc-ulykker. Der findes klare regler og retningslinjer i alle nordiske lande, som tydeligt anviser, hvordan disse problemer kan imødegås. De ansvarlige entreprenører følger dog ikke altid disse retningslinjer, hvilket medfører, at motorcyklister bliver dræbt eller kvæstet. For at fremme overholdelse af reglerne og advare motorcyklister om specifikke problemer foreslår NMR: 1. Vejpatrulje: Etablering af en kontrolfunktion, vejpatrulje, som inspicerer det offentlige vejnet hver dag året rundt. Ansvarlig for dette er det enkelte lands vejmyndighed. Vejpatruljen bør bestå af to personer i en pickup i hver kommune. Personerne skal have godt kendskab til drift og vedligeholdelse. De skal have viden om fejl i vejmiljøet, som kan være til fare for de forskellige trafikantgrupper. Desuden skal de have kompetence til omgående at klare problemet og autoritet til at rekvirere entreprenører og vejarbejdere for udbedring af fejl. Hver pickup skal udstyres, så man kan udføre haste-reparationer, tage friktionsmålinger, opsætte advarselsskilte og lignende. Vejpatruljen skal dække alle asfaltveje i kommunen efter et skema, men skal også kunne rykke ud ved anmeldelser fra borgerne til vejmyndigheden og ved alvorlige ulykker for at undersøge fejl i vejmiljøet. Ved hjælp af vejpatruljen kontrolleres samtidig, hvordan underentreprenører opfylder deres aftaler med vejmyndigheden. 2. Særlig skiltning for motorcyklister: Forskellige forhold på vejene, som medfører en fare for motorcyklister, er sjældent skiltede, eftersom de ikke udgør en fare for majoriteten af trafikanter. Særlig skiltning, som specifikt advarer motorcyklister om farer, er en nem metode til at øge opmærksomheden hos motorcyklister. NMR er overbevist om, at en motorcyklist, som ser sådan et skilt, umiddelbart sænker farten, bliver mere fokuseret på sin kørsel og klar til at bremse. Advarselsskilte for motorcyklister ville være et meget billigt trafiksikkerhedstiltag, idet eksisterende advarselsskilte kan forsynes med et mc-skilt. 3
4 Autoværn I autoværn-ulykker er motorcyklister overrepræsenteret i forhold til andre trafikanter. For motorcyklister er autoværn den hyppigste skadevolder i eneulykker med dødelig udgang. Inden et autoværn opsættes, bør man derfor vurdere, om det virkelig er nødvendigt. Afstanden mellem autoværnet og vejbanen har stor betydning. Jo nærmere autoværnet står ved kørebanen, desto farligere er det for motorcyklisten, der rammer det. Det er dyrt for vejmyndighederne at etablere autoværn, hvorfor autoværn med lav indkøbspris foretrækkes. I den seneste tid er man dog blevet opmærksom på, at omkostningerne til reparationer i autoværnets levetid ofte overstiger etableringsomkostningerne. Der savnes viden om samfundets totale omkostninger til dem, som bliver dræbt eller alvorligt kvæstet i autoværnsulykker. En motorcyklist, som bliver dræbt eller alvorligt kvæstet i en autoværns-ulykke, koster ikke vejmyndighederne, men samfundet store summer. Samtidig ved vi, at motorcyklister er overrepræsenterede i autoværns-ulykker. Det er derfor sandsynligt, at der er en samfundsmæssig gevinst i altid at vælge det mest mc-venlige autoværn. Midterautoværn NMR støtter etablering af midterautoværn på veje, hvor det er formålstjenligt. NMR kræver dog, at man altid vælger en type, som ikke bare forhindrer frontalulykker, men som også er det mindst farlige for motorcyklister. Afstanden mellem midterautoværn og kørebane har også stor betydning. I et studie fra VTI 2011 siger Jan Wenäll: Jo glattere værnet er, desto større er chancen for, at et uheld kun bliver et uheld og ikke en dødsulykke. Det bedste autoværn for motorcyklister er glat og uden ubeskyttede stolper. Med støtte fra et studie foretaget af DEKRA/Monash University anser NMR wireværnet for at være det farligste for motorcyklister af alle eksisterende autoværn. Set fra motorcyklistens side er det bedste autoværn et med afrundede stolper og skinner som for eksempel Z-ellipse eller Monorail. Sideautoværn Et autoværn udgør stort set altid en øget risiko for motorcyklisten. Inden et nyt autoværn opsættes, bør spørgsmålet altid stilles, om det virkelig er nødvendigt. Eftergivende vejsider er altid at foretrække for en motorcyklist, som af en eller anden grund kører af vejen. De fleste eneulykker på motorcykel sker i yderkurver, hvor motorcyklisten mister kontrollen, vælter og glider ind i autoværnet. Samtidig er autoværn den almindeligste årsag til dødelig udgang på eneulykker. I disse ulykker ville en afskærmning af værnets stolper mindske skaderisikoen for en motorcyklist. Farlig motorvejsafkørsel, der er forbundet med en del uheld i Ljungarum, Sverige, før autoværnene blev udskiftet i Samme motorvejsafkørsel efter de nye autoværn med motorcykelafdækning er opsat. 4
5 For at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne motorcyklister i autoværnulykker foreslår NMR: 1. Motorcyklister skal indgå i en europæisk autoværnstandard: En proces er påbegyndt inden for CEN og har udmøntet sig i den tekniske specifikation EN NMR anbefaler alle nordiske lande at arbejde for, at motorcyklister skal indgå i en europæisk standard for autoværn. Mens vi venter på denne standard, anbefaler NMR de nordiske vejmyndigheder at vælge autoværn med den mindste sikkerhedsrisiko for motorcyklister (se under midterautoværn ovenfor). 2. Underglidningsbeskyttelse (Motorcycle Protection System MPS): NMR erkender, at det er umuligt at forsyne alle autoværn med MPS. I Norge findes der dog retningslinjer for, hvor MPS bør anvendes. Disse retningslinjer er baseret på de basale kriterier for kollision beskrevet i Nulvisionen. NMR mener, at retningslinjerne kan anvendes i hele Norden. Etablering af MPS bør have højeste prioritet ved farlige kurver på veje, hvor der køres med høj hastighed. 3. Det transeuropæiske vejnet, TEN-vejene: 2008/96/EG-direktivet om vejsikkerhed er meget tydeligt og fastslår, at motorcyklister er en sårbar trafikantgruppe, som kræver særlige hensyn under planlægning og udformning af nye veje. Direktivet omfatter det transeuropæiske vejnet, TEN-vejene. Forudsigelighed er den vigtigste faktor, fordi disse veje, som krydser de nordiske lande, er højhastighedsveje og meget trafikerede. NMR beder derfor de nordiske landes vejmyndigheder om at tage motorcyklisternes sikkerhed i betragtning ved valg af autoværn på TEN-vejene, og at man, så vidt det er muligt, enes om en standard ved udformning af disse veje. 4. Samfundsøkonomisk rentabelt: NMR hævder, at det er rentabelt for samfundet at vælge autoværn med minimal skadesrisiko for motorcyklister, selvom etableringsudgiften kan være højere. Ved valg af autoværn bør der lægges vægt ikke bare på investering og vedligeholdelse, men også på skadesrisiko. Trafikregulering Motorcykler og knallerter klasse l og ll er køretøjer, som desværre ofte glemmes. Ved OECD-konferencen i Lillehammer 2008 blev det fastslået, at det er et fundamentalt krav til motorcyklisters og knallertkøreres sikkerhed, at de inkluderes i alle transport- og infrastrukturpolitikker. Motorcykler og knallerter er en del af løsningen på trængselsproblematikken i større byer, og de er vigtige pendler-køretøjer en stor del af året. NMR foreslår derfor: 1. MC i busbane: I Norge og nogle steder i Stockholm er det tilladt motorcykler og knallerter at køre i busbanerne. Årsagen er øget sikkerhed og fremkommelighed for førere af to-hjulede motorkøretøjer, og det bidrager samtidig til mindre trængsel. NMR mener, det bør være tilladt for motorcykler og knallerter at køre i busbaner i hele Norden, og opfordrer de nordiske vejmyndigheder til at tillade motorcykler og knallerter i busbaner. 2. ISA (Intelligent Speed Adaptation): En motorcyklist på et tohjulet køretøj er afhængig af gaskontrollen til at styre og balancere køretøjet. Derfor kræver NMR, at motorcykler undtages fra ekstern elektronisk fartbegrænsning. 3. Knallert klasse l på GCM-veje (Gang-, cykel-, knallertvej): Klasse l knallerter skal færdes på vejbanen, ikke på gang-, cykel- eller knallertsti. Dette er dog et problem på veje uden rabat, som 5
6 for eksempel på de såkaldte 2+1 veje. Knallerterne må højst køre 45 km/t og bliver dermed en bremseklods, som alle ønsker at overhale, uanset om der er plads eller ej. NMR mener, at hvor der findes GCM-vej ved denne type veje, bør det være tilladt for klasse l knallerter at benytte den. Det kan løses med et tillægsskilt på GCM-vejen. Ekstrem adfærd på motorcykel Analyser af dødsulykker i Sverige og Norge viser, at en tredjedel af ulykkerne skyldes motorcyklistens egen ekstreme adfærd. En dansk undersøgelse af motorcykelulykker viste det samme. Med ekstrem opførsel menes: At køre uden gyldigt kørekort, at køre under påvirkning af alkohol og/eller stoffer, aggressiv kørestil og kørsel med ekstrem hastighed i forhold til trafik- og vej-situationen. Den norske analyse viser, at 80% af gruppen med ekstrem opførsel også var ekstreme i andre henseender. De var kendt af politiet for mishandling, vold, narkotika og økonomisk kriminalitet. De dybdegående svenske studier viser, at mere end en fjerdedel af de omkomne aldrig havde haft mc-kørekort, og at to tredjedele ikke ejede motorcyklen, de kørte galt på. Over en femtedel af de omkomne i Norge og Sverige var påvirkede af alkohol og/eller stoffer. Traditionelle trafiksikkerhedstiltag rettet mod motorcykelfolket har ingen virkning på personer, som hverken har mc-kørekort eller er mc-ejere. Kun politiet har redskaberne til at skride ind over for denne gruppe af ikke-motorcyklister. Det skal dog understreges, at flere af de motorcyklister, som omkom på grund af ekstrem opførsel, tilhørte det etablerede motorcyklist-samfund. NMR tager afstand fra ekstrem adfærd, som dræber og skader mennesker. Ekstrem adfærd giver hele mc-samfundet et ufortjent dårlig ry og er skyld i, at myndigheder og beslutningstagere foreslår forskellige restriktioner. NMR har forståelse for motorcyklisternes behov for at udleve glæden over at køre motorcykel. Det skal dog ske på områder, hvor man lovligt og uden risiko for at skade sig selv og andre kan opleve maksimal køreglæde. NMR foreslår derfor: 1. Politi-tiltag: Samfundet skal have fokus på trafikanter med ekstrem opførsel og bruge de fornødne midler som fx kørekort- og spritkørselskontroller. Politiet bør også træffe foranstaltninger rettet mod personer, som udviser ekstrem opførsel i andre sammenhænge. Der findes personer, som i visse perioder af deres liv hverken burde have kørekort eller eje et køretøj for deres egen såvel som andres sikkerheds skyld. De skal selvfølgelig have deres rettigheder tilbage, når de igen lever under ordnede forhold. 2. Alternativ til landevejskørsel: Høj-risikovillige motorcyklister bør motiveres til at udøve deres ekstreme livsglæde på bane i stedet for på landevej. Deltagelse i trackdays bør gøres mere tilgængelig og billigere. 3. Valg af tid og sted: Gennem kampagner og information til motorcyklister vil NMR påvirke de risikovillige til at vælge rigtig tid og sted for deres afprøvning af motorcyklens grænser. Vil man teste topfarten på sin motorcykel, skal det ske på bane eller på motorvejsstrækninger med fri hastighed, som findes nogle steder i Tyskland. Hvis man vil køre ekstremt hurtigt i kurver, skal det ske på lukkede baner eller under udøvelse af motorsport. Vil man opleve glæden over at beherske svingteknik på offentlig vej, bør man vælge afsidesliggende, snoede veje, som er så krævende, at man aldrig kommer bare i nærheden af hastighedsgrænsen. Samtidig bør man vælge et tidspunkt, hvor man ikke overskrider regler om overblik og samspil med andre trafikanter. Kørekort At køre sikkert på motorcykel kræver færdigheder, viden, fokuseret attitude og bevidst kørestil. Ingen bør køre motorcykel uden først at have gennemgået struktureret, relevant og omkostningseffektiv køreundervisning. En alt for avanceret og dyr undervisning giver ikke 6
7 nødvendigvis det bedste resultat set fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Køreundervisningen påvirkes altid af den eksisterende køreprøve. Det er således uundgåeligt, at køreprøven afspejler sig i kvaliteten af undervisningen. NMR mener, dette fører til, at eleverne lærer færdigheder, som er nødvendige for at bestå køreprøven, snarere end færdigheder og viden som er nødvendig for at overleve i trafikken. De nordiske landes køreundervisning har altid været af høj kvalitet sammenlignet med mange andre lande i EU. For de nordiske lande har EU s lovgivning imidlertid medført nye køreprøver, højere aldersgrænser, nye krav til prøvekøretøj og detaljerede regler for køreprøven. Dette bidrager ikke til en bedre køreuddannelse, det gør det bare sværere og dyrere at få kørekort. EU s krav afspejler sig nu i antallet af udstedte kørekort, som er faldende i hele Norden. Samtidig ser NMR, at antallet af dræbte motorcyklister uden A-kørekort stiger. NMR foreslår derfor: 1. Nordisk undervisningsplan: Nordiske myndigheder bør samarbejde om at udvikle en fælles undervisningsplan for motorcyklister i de nordiske lande. Grundundervisningen bør føre til en effektiv og automatiseret køreteknik og gode kørestrategier. 2. EU s fjerde kørekortsdirektiv: For at bremse den negative udvikling med færre kørekortsindehavere opfordrer NMR de nordiske regeringer til at arbejde for en ny indretning af A- kørekort inden for rammerne af det fjerde kørekortsdirektiv. NMR tilskynder regeringerne til at arbejde aktivt inden for EU for at ændre den gældende unødvendigt komplicerede kørekortsstige. NMR mener for eksempel, at motorcyklister, som en gang har gennemgået undervisning og prøve automatisk skal have adgang til at køre en mc med større effekt uden først at skulle gennemgå undervisning og/eller prøve. Desuden bør kravet om tre forskellige prøvekøretøjer afskaffes og adgangsalderen til A-kort på 24 år ændres tilbage til 21 år. NMR mener, at kørekortsstigen for motorcykler skal starte ved 16 år i hele Norden. Det restriktive og komplicerede kørekortsystem for motorcyklister kan være en af grundene til de mange dødsulykker, hvor motorcyklisten ikke har kørekort. Køretøj Antallet af motorcykler og knallerter er steget eksplosivt i hele Norden siden begyndelsen af 1990 erne. Der er i dag ca motorcykler og knallerter i de 5 lande (ekskl. Island). Motorcyklens tekniske egenskaber er betydeligt forbedret over de seneste årtier. Dette, sammenholdt med at motorcyklister omhyggeligt vedligeholder deres mc er, har ført til, at yderst få ulykker skyldes tekniske fejl på køretøjet. Der er dog potentiale for forbedring. At modificere eller ombygge sin motorcykel er en vigtig del af mc-kulturen i Norden. Det har skabt velfungerende systemer i Finland, Norge og Sverige. Uanset EU-regulativer er der brug for nationale systemer til at beskytte ombygnings-kulturen og samtidig kontrollere, at motorcyklerne er trafiksikre. I Norden er myndigheder og mc-organisationer kommet frem til et velfungerende regulativ, som alle værner om, også i kommende typegodkendelsesregulativer. Periodisk syn af motorcykler findes i Sverige og Island, men ikke i resten af Norden. Island har også periodisk syn af knallerter. I Sverige er motorcykler den gruppe af køretøjer, som har færrest fejl, hvilket i 2004 førte til længere syns-interval for motorcykler. De længere intervaller har ikke ført til flere kasserede motorcykler. Ulykkesstatistikker fra Finland, Danmark og Norge viser tydeligt, at manglende periodisk syn ikke medfører flere mc-ulykker. En undersøgelse fra Transportøkonomisk Institut i Norge viser, at periodisk syn på biler medfører en bedre teknisk stand, men ikke færre ulykker. Øget sikkerhed er derfor ikke noget argument for gennem EUregulativer at tvinge de nordiske lande til at indføre periodisk syn for motorcykler. At indføre periodisk syn for knallerter anser NMR for en umulig administrativ opgave. Det vil dels kræve registrering af hundredetusinder af knallerter, dels tvinge knallert-ejerne til at køre lange strækninger, som knallerten ikke er beregnet til, for at få foretaget syn. NMR foreslår derfor at: 1. Sikkerhedsudstyr på motorcykel: NMR hilser al teknisk udvikling, som leder til sikrere køretøjer, velkommen, så længe det ikke fører til højere indkøbspriser og vedligeholdelsesomkostninger. I 7
8 nærmeste fremtid er det sandsynligvis blokeringsfri bremser (ABS/CBS), antispind, bedre lygter, bedre ergonomi og bedre information fra instrumenter, som vil bidrage til øget sikkerhed for motorcyklister. 2. Firhjulede motorcykler: NMR mener, at firhjulede de såkaldte quads skal behandles som en separat kategori af køretøjer og ikke som motorcykler. Fra 2013 vil det ikke være tilladt at køre firhjulet med A-kørekort. Ud over evt. hjelmtvang og køretøj-kategoriseringen er der kun få ligheder med en tohjulet motorcykel. 3. Beskyttelse af ombygnings-kulturen: NMR opfordrer de nordiske landes regeringer og myndigheder til i tæt samarbejde med mc-organisationerne at værne om ombygnings-kulturen. NMR beder også landene om at overvåge vore interesser i EU og beskytte de nationale regulativer, som muliggør den nordiske tradition for at modificere og ombygge motorcykler. 4. Periodiske syn: Statistikker og studier viser, at periodiske syn af motorcykler og knallerter ikke højner trafiksikkerheden. NMR henstiller derfor til de nordiske regeringer at forkaste EU forslaget om periodisk syn af motorcykler. NMR mener, at hver enkelt EU-land fortsat selv skal bestemme, om der skal indføres periodiske syn og med hvilket interval. Synlighed og opmærksomhed Mange motorcyklister dør i kollisioner med biler, hvor bilisten ikke har været tilstrækkelig opmærksom eller ikke har overholdt sin vigepligt. Endnu flere kommer til skade i denne type ulykker. Erfarne motorcyklister løser ofte disse situationer ved at være forberedte på bilisternes fejl og tager på den måde ansvar ikke bare for deres egen opførsel, men også for andre trafikanters fejl. Studier fra både TØI/Norge og det hollandske forskningsinstitut SWOV viser, at den mest effektive metode til at øge opmærksomheden er regelmæssige påmindelser til bilisterne om, at de tohjulede findes. For eksempel gennem kampagner. NMR er ikke modstander af personligt beskyttelsesudstyr med reflekterende detaljer. Vi ved dog, at denne type tøj kan give motorcyklisten en falsk tryghed. SWOV s rapport viser også, at det er kontrasten mod baggrunden, som er vigtig for synligheden. I visse situationer vil man således være mere synlig i sort tøj. Det fysiske vejmiljø i kryds og rundkørsler udformes sommetider med forhindringer, som forringer udsynet og således også opmærksomheden på andre trafikanter, især motorcykler og knallerter. Det være sig i form af beplantning, skilte, stolper og kunstneriske installationer i rundkørsler. Moderne biler forsynes med stadig bredere A-stolper, som nok højner sikkerheden for dem, som sidder i bilen, men samtidig mindsker udsynet og skaber farlige situationer. NMR foreslår derfor: 1. Kørestrategier: Både mc-organisationer og køreskoler bør fortsat kommunikere ud til motorcyklisterne, hvordan man bedst placerer sig på vejen for at blive set, og hvordan man altid bør være forberedt på at kunne tage ansvar for andre trafikanters fejl. 2. Kampagner: Mc-organisationer skal i samarbejde med andre motororganisationer og myndigheder organisere kampagner, som til stadighed påminder bilisterne om motorcyklisternes og knallertkørernes tilstedeværelse på vejene. 8 8
9 3. Fokus på motorcyklister i B-kørekort-undervisningen: NMR kræver, at opmærksomhed på motorcyklister og knallertkørere kommer med i læseplanen for B-kørekort-undervisningen og -prøven. 4. Forskning: På baggrund af rapporten fra SWOV kræver NMR, at der bliver forsket i andre lyskonfigurationer til motorcykler og knallerter, som kan øge synligheden. 5. Udsyn i kryds: Der er potentiale for forbedring af både design og vedligehold af vejkryds for at øge udsyn og synlighed. NMR mener, at dette skal løses inden for regulativerne om vejudformning. Motorcyklister er en sårbar trafikantgruppe med særlige behov. En gennemtænkt og mc-venlig infrastruktur kan redde liv og mindske antallet af kvæstede. Små ændringer i vejmiljøet kan have afgørende betydning for den enkelte motorcyklist. NMR efterlyser et fælles syn på motorcykelsikkerhed hos de nordiske myndigheder og beslutningstagere i samarbejde med de nordiske mcorganisationer. Alle organisationer under NMR står naturligvis til rådighed i alle spørgsmål, som vedrører motorcyklisternes sikkerhed! Kilder: Udgiver/forfatter, land Titel og udgivelsesår Havarikommissionen (DK) Motorcykelulykker, Rapport nr. 6 (2009) Statens Vegvesen (N) Temaanalyse, Dødsulykker på motorsykkel , VD rapport 45 (2011) Trafikverket (S) Djupstudier av dödsolyckor på motorcykel (2012) Statens Vegvesen (N) MC-sikkerhet handbok 245 Utforming og drift af vegog trafikksystemer (2007) Trafikverket (S) Säkrere vägar och gator för motorcyklister (2011) SMC och NTF (S) Undersökning om motorcyklisters beteende och inställning till trafiksäkerhet (2010) NMCU och Trygg Traffik (N) Motorsyklisters forhold til trafikksikkerhet (2011) VTI, Jan Wenäll (S) Motorcyklister som kolliderar med vägräcken, VTI Notat (2011) KTH, Hawzheen Karim (S) Road Design for future maintenance Life-cycle costs analyses for road side barriers (2011) DEKRA/Monash University (D/AUS) Motorcycle impacts to roadside barriers real-world accident studies, crash tests and simulations carried out in Germany and Australia (2005) SWOV (NL) The roles of motorcyclists and car drivers in conspicuityrelated motorcycle crashes (2011) TÖI, Alf Glad (N) Motorsyklers/mopeders synlighet (1999) Utrykningspolitiet (N) Hvem fortjener politiets oppmerksamhet? En studie av dødsulykkene i trafikken i 2004 og 2005 (2009) 9
Motorcykelulykker. Velkommen
Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige
2013/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2014 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Villum Christensen (LA)
Læs mereRådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende bemærkninger:
Til Transport, Bygnings- og Boligministeriet trm@trm.dk Ref: journalnr: 2016-4348 10. august 2017 Høringssvar vedr. Udkast til forslag til lovforslag om små motoriserede køretøjer Rådet for Sikker Trafik
Læs mereNOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017
15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny
Læs mereVelkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011
Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget
Læs mere1 of :15
http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med
Læs mereBedre veje for motorcyklister
H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at
Læs mereFærre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?
Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat
Læs merehttp://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07
http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereFærdselssikkerhedskommissionen
Færdselssikkerhedskommissionen Alle politiske partier i folketinget Danske Kørelærer Union DTL 3F FDM Cyklistforbundet KL MC touring Club Dansk Fodgænger Forbund Transport- Bygnings og Boligministeriet
Læs mereJustitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012
Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler
Læs mereaf asfalt- og vejarbejdere.
2012/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 17. december 2012 af Henning Hyllested (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Pernille
Læs mereVelkomme Velkomme n n
Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU
Læs mereFarlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo
Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Michael W. J. Sørensen, Marjan Mosslemi og Juned Akhtar Transportøkonomisk institutt Trafikdage, Aalborg Universitet, Mandag den 23. august 2010 Civilingeniør,
Læs mereHalvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?
Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:
Læs mereHavarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereUlykker med ældre bilister
Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken
Læs mereTematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder
NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,
Læs mereNational Strategisk Analyse i politiet
TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereKNALLERT - SIKKERT AF STED
KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere
Læs mereDybdeanalyse. Velkommen. Motorcykelulykker. Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010
Dybdeanalyse Velkommen Motorcykelulykker Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010 Oversigt Datagrundlaget Overblik ulykkesfaktorer Gennemgående ulykkestyper HVU s anbefalinger Opfølgningsaktiviteter
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs merePRESSEMEDDELELSE EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 19. marts 2013
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 19. marts 2013 Trafiksikkerhed EU rapporterer om det laveste antal trafikdræbte nogensinde og tager de første skridt til en strategi, som skal reducere
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereTEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010
TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler
Læs mereNyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 18. januar 2013 Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed Den 19. januar bliver der indført et nyt europæisk kørekort som
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af
Læs mereGuide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.
til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereHvorfor sker trafikulykkerne?
Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereHolstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag. Figur 1: Uheldsbilledet for Vinderup (rød prik angiver uheld), se bilag.
Notat Holstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag 30. juli 2014 Projekt nr. 217774 Dokument nr. 1212015346 Version 1 Udarbejdet af PIO Kontrolleret af Godkendt af 1 GENERELT Hovedgaden
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereInspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED
Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend
Læs mereTest af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus
Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereEvaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt
Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører
Læs mereTrafi ksikkerhedsplan 2009
Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereTrafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island
Trafiksikkerhed i Island NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed - Status 4 personer døde i trafikken i 2014 1,2
Læs mereTrafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 13. juli 2012 Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv Hvad indeholder den nye trafiksikkerhedspakke? Trafiksikkerhedspakken
Læs mereAjourføring af Trafiksikkerhedsplan
Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.
Læs mereFaktuelt notat om modulvogntog
Trafikudvalget L 35 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Færdselsstyrelsen Dato: 7. november 2006 J. nr.: 2006-5020-33 Faktuelt notat om modulvogntog og om foreslåede krav til modulvogntog Modulvogntog er
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer
Læs mereSKRIFTLIG FORPRØVE TIL KØRELÆRERKATEGORI A
Præliminær udgave SKRIFTLIG FORPRØVE TIL KØRELÆRERKATEGORI A Som hjælpemiddel må anvendes: Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori A Lærervejledning til undervisningsplanen Prøvebesvarelsen
Læs mereKommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum
Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes
Læs mereNår man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken
Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken
03/17 Et sikkert arbejdsmiljø også i trafikken er udviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus Folderens fakta er bl.a. baseret på Havarikommissionens, Arbejdstilsynets og Vejdirektoratets undersøgelser
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereRedegørelse om behovet for en mere cyklistvenlig færdselslov inden for Justitsministeriets område
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 457 Offentligt Folketinget Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. september 2010 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret
Læs mereBekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere
Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter J.nr. 2014-9059-37 Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere I medfør af 66, stk. 6, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b i færdselsloven,
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereTraktorulykker Mette Fynbo
Traktorulykker Mette Fynbo 1 Perspektivering Knap 2% af alle personskadeulykker MEN andelen af dræbte dobbelt så stor 40-55 personskadeulykker årligt Ca. 5 dræbte årligt 2 Afgrænsning - Kun færdselslovens
Læs mereTEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE
TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING
Læs mereHøringsnotat. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs. 1. Indledning
Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Dato: 05-09-2018 Notat Høringsnotat Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs 1. Indledning
Læs mereReduktion af risikoadfærd ved overkørsler
Reduktion af risikoadfærd ved overkørsler Projekt forsøg med trafikantadfærd på overkørsler 27. oktober 2011 Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference af Frederik Hoedeman Forsøg ved overkørsler Formål Opnå
Læs mereHvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU
HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29
Læs mereLektionsplan (Logbog)
Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle
Læs mereChaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik
Chaufførkonference 2018 Vejvrede Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Er Danmark i en top 100? Hvilket nummer? Dræbte per 1 million indbyggere
Læs mereTrafikgummi.DK. TYSK KVALITET Mere end 25 års erfaring med trafikgummi. Fremtidens produkter
Trafikgummi.DK Vi tilbyder økonomiske, fleksible og trafiksikre løsninger! Fremtidens produkter Typegodkendt af vejdirektoratet 100% 80% 60% 40% 20% 0% V
Læs mereSe læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på
Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om
Læs mereInstruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk
Instruktørvejledning Køreteknik kat. C + D + C/E Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk Værksted: Esben Tlf. 20
Læs mere1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik
1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereDødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen?
Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Seniorforsker Terje Assum, tas@toi.no, Transportøkonomisk
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereNotat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :
Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereKøresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser
Køresikkerhed for godschauffører Navn på underviser 1 Velkommen Navn Lidt om min faglige baggrund Baggrund og mål for kurset 2 Årsager til ulykker Hvad tror I er de største årsager til dræbte og kvæstede
Læs mereHVAD SKAL DER OVERVEJES FØR START?
HVAD SKAL DER OVERVEJES FØR START? 2 Folketinget har vedtaget en lov, der fra den 01. januar 2017, giver 17 årige mulighed for at anskaffe sig et kørekort. Det betyder at flere unge kommer ud i trafikken,
Læs mereTrafikulykker for året 2017
Trafikulykker for året Titel Trafikulykker for året Dato: Juni 2018 ISBN (NET): 978-87-93674-02-8 Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Kontaktoplysninger Vil du vide mere om Vejdirektoratets ulykkesstatistik,
Læs mereTrafiksikkerhedsrådets møde den 21. marts 2019.
Trafiksikkerhedsrådets møde den 21. marts 2019. Liste over indkomne ønsker vedr. trafiksikkerhed november 2018 februar 2019. 1. Holger Brodthagensvej, Nykøbing Nykøbing F. Boligselskab: Blå cirkel markerer
Læs mereTRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil
TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 228 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 228 Offentligt DEPARTEMENTET Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportudvalg 21. december 2015 Dato J. nr. 2015-461 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mere