JUL, JULEFROKOST OG NYTÅR EN RITUALANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUL, JULEFROKOST OG NYTÅR EN RITUALANALYSE"

Transkript

1 JUL, JULEFROKOST OG NYTÅR EN RITUALANALYSE Hans J. Lundager Jensen 1. Ritualer og myter Hvis vi i denne artikels sammenhæng med ritualer forstår en række af formelle, kollektive handlinger, der er mere eller mindre fastlagt på forhånd, kan religionsvidenskabens tilgang til dem siges at have delt sig i to hovedstrømninger. Enten har man betragtet ritualet som et medium, hvorigennem et indhold kunne formuleres, som også kunne formuleres igennem andre medier; eller man har betragtet ritualet som et fænomen sui generis, der besidder egenskaber, der ikke kan forekomme i andre medier. Den første tilgang er baggrunden for alle teorier af typen myte-ritual. If. denne er ritualer essentielt symbolske: de er handlingssekvenser med en betydning, der kan genfindes i myter, doktriner, kosmologier o.l. i det følgende sammenfattet som myter (det fælles for dem er, at de er sprogligt formulerede). Ritualer adskiller sig fra hinanden, som myter adskiller sig; og hver kultur har deres specifikke. Den anden tilgang (fx Durkheim 1912; Rappaport 1999) betragter den symbolik, der evt. kan ligge i et ritual, som tilfældig i forhold til ritualets særkende; det afgørende er ikke ritualets betydning (hvis det har et og i princippet kan det have så mange, som der er deltagere), men derimod selve det blotte faktum, at en gruppe mennesker på samme tidspunkt og på samme sted foretager de samme, mere eller mindre fastlagte handlinger. Den første tilgang ser på de konkrete ritualers faktiske betydninger (i det omfang de har en sådan); den anden tilgang ser på den nødvendige effekt i retning af social kohærens, som ethvert ritual ikke kan undgå at bevirke, fordi ritualet ikke kunne gennemføres uden. Den første tilgangs ritualanalyser er typisk en del af mere omfattende kultur- og religionsanalyser; den anden tilgang er sociologisk og/eller gruppepsykologisk. Den første implicerer kulturernes forskellighed; den anden implicerer det, der er fælles for alle kulturer, nemlig at de overhovedet er kulturer, dvs. sociale fællesskaber (kulturer er pr. def. kollektive størrelser). If. den første tilgang kan ritualer være interessante fænomener for analysen af en bestemt kultur, men behøver ikke at være det (det kunne være, at den information om en bestemt kultur eller religion, der lå i et ritual, var bedre, mere righoldigt, formuleret i andre medier, fx i form af myter og legender); if. den anden tilgang er ritualer uomgængelige, hvis man vil forstå, hvad social sammenhæng og humanitet overhovedet er. Begge tilgange er uden tvivl berettigede: et bestemt ritual vil altid være både en kulturel særdannelse og et eksempel på det generelle fænomen ritual. Dette er mindre trivielt, end det lyder, helt bortset fra, at det som sagt just er denne frontstilling, der har bestemt to væsensforskellige tilgange til ritualer i forskningshistorien; for selv om artiklen her anlægger den førstnævnte tilgang og ser på bestemte ritualers bestemte betydninger eller mod-betydninger, impliceres hermed ikke, at der dermed er sagt noget træffende om dem netop som ritualer; det

2 2 er tværtimod som betydningsdannelser, der kunne være formuleret i et andet medium, de pågældende ritualer her anskues. Klassiske teorier om ritualers betydning af typen myte-ritual, der altså er eksempel på den første tilgang, har gerne taget for givet, at der består et ligefremt forhold mellem et givet ritual og en bestemt myte el. lign.; ritualet tænkes her at symbolisere det indhold, der formuleres i fx en myte. Forholdet behøver ikke at være totalt symmetrisk. Ritualet kan typisk forholde sig synekdokisk til myten: Hvad der kan udfoldes vidt og bredt i en myte, kan ritualet blot antyde, som fx i tilfældet den kristne dåb eller nadver. Men uanset størrelsesforholdet mellem de to medier forudsættes der, som ved et andet landkort, et umiddelbart afspejlings- eller korrespondensforhold, således at ritualet under alle omstændigheder skal forstås i forhold til dette andet, som ikke selv er et ritual. Imidlertid kan forholdet mellem ritual og myte formentlig være mere komplekst. For det første kan der tænkes ritualer, som ikke relaterer sig (eller ikke relaterer sig eksplicit) til nogen myte, lige som der gives myter, der ikke har noget korresponderende ritual. Dette behøver ikke at indebære, at et sådant ritual ikke kan siges at have nogen betydning; det har betydning, hvis det artikulerer en helt bestemt adfærd eller implicerer helt bestemte valg i retning af relevante genstande eller evt. symboler. Betydningen består da netop i disse bestemte valg, der foretages inden for en større mængde af mulige valg, hvoraf da en anden mængde fravælges. For det andet kan det formodes, at i det omfang et ritual er en betydningsdannelse, kan det stå i transformationsforhold til andre ritualer og indgå i en gruppe af ritualer, ligesom fx myter og legender (som den strukturelle myteanalyse har godtgjort) danner transformationsgrupper. I så fald vil et givet rituals konkrete skikkelse også være bestemt af dets position i forhold til den mere omfattende gruppe. Et givet ritual vil da besidde to dimensioner: en vertikal, der er forholdet mellem ritual og myte, og en horisontal, der er forholdet til andre ritualer. For det tredje kan der tænkes tilfælde, hvor et ritual nok relaterer sig til en myte, men på en sådan måde, at forholdet ikke er en simpel afspejling eller korrespondens, men derimod et transformationsforhold, der kan ligne det, der vil bestå indbyrdes i en ritual- eller en mytegruppe. Dette ville være tilfældet, hvis et ritual på den ene side eksplicit blev pålagt en bestemt betydningsfunktion, men samtidig i sin faktiske udførsel artikulerede en anden eller evt. en helt modsat betydning. I et sådant tilfælde ville det pågældende ritual forudsætte en transformation i både den horisontale og den vertikale dimension, dvs. både af andre ritualer og af den myte, det relaterer sig til. En teoretisk model for enhver analyse af et rituals betydning ville da være flg., idet det forudsættes, at såvel positionen Ritual (R) som positionen Myte (M) kan være tom.

3 3 M1 M2 R1 R2 I det følgende skal der præsenteres et ritualkompleks, hvor disse tre tilfælde forekommer. Ritualanalyser i religionsvidenskaben angår normalt eksotiske fænomener, fremmede i henseende til tid eller rum eller begge dele. Ritualkomplekset her er det modsatte: det mest trivielle, som tænkes kan. For at hensætte det måske alt for velkendte i den aura af fremmedhed, der ofte er fremmende for analyseringstrangen, forudskikkes en analyseskitse af et andet ritualkompleks, der uden at være ukendt vil være lidt mere på afstand. Disse to komplekser har i første omgang ikke noget med hinanden at gøre; men der består ikke desto mindre en slags typologisk forbindelse mellem de ritualer, der i disse to komplekser er de respektive udgangspunkter: den gammeltestamentlige påske og den danske juleaften. 2. GT: påske m.m. 1 Som eksempel kan man tage den gammeltestamentlige påske. Der er modstridende regler om den i GT givetvis fordi regler fra forskellige tider og miljøer mere eller mindre lemfældigt er redigeret sammen i den tekstantologi, som GT er. Mens påske if. 5 Mos 16 således er en relativ normal offer- og dermed tempelbegivenhed, der forudsætter præstelig medvirken, er påsken if. den udgave, der er den kendteste og som har haft konsekvenser for den senere jødedom, dvs. Ex 12, der er påskens myte og ritualindstiftende tekst, en udpræget familiefest. Påskens eksplicitte betydning her er at være et erindrings- og genkaldelsesmåltid, der hensætter dets deltagere i den samme situation som den generation af israelitter, der under Moses ledelse blev udfriet fra Egypten. Påskemåltidet er i denne forstand et symbol for exodus, grundmyten i vigtige (de deuteronomistiske) dele af GT. Så langt er der følgelig ingen modsætning mellem ritual og myte: ritualet udtrykker myten, men i en litotisk og dermed mindre informativ udgave, og man forstår kun dets betydning, fordi myten så rigeligt er kendt ad anden vej. Imidlertid lader påskeritualet sig ikke uden videre forklare i forhold til den eksplicitte betydning, som den tekstlige kontekst tildeler det. At fejre afskeden med det fremmede, undertrykkende sted med et rigeligt måltid bag hjemmets fire vægge er ikke intuitivt indlysende; og den gammeltestamentlige forskning har da også været enig om, at påske som ritual ikke uden 1 Det følgende er udfoldet med flere detaljer i Jensen 2000, kap. IV, Det stegte og det kogte.

4 4 videre lader sig aflede af dens betydning som erindring af exodus. Tværtimod antages det gennemgående, at forbindelsen mellem ritual og betydning er sekundær og udvendig. Forskningens normale forklaring på ritualet har været at anlægge en traditionshistorisk betragtning og se ritualet som en historisk survival fra en tidligere samfundstilstand, således, if. en dominerende teori, at måltidet tidligere har markeret fx småkvægsnomaders overgang fra regntids- til tørketidsgræsgange. Andre har fundet, at måltidets placering i huse taler imod en sådan historisk baggrund; og andre igen har betragtet ritualet som en ophobning af enkeltdele med hver deres forhistorie. Uden at afvise en traditionshistorisk dimension, der uden tvivl også er til stede i dette ritual, kan det være afklarende primært at anlægge en strukturel betragtning og se ritualet i dets helhed som et særligt måltid, hvilket dets regler også i høj grad lægger op til. I så fald er det mest iøjnefaldende ved påsken, at den på en række afgørende punkter er en transformation af det normale rituelle måltid if. GT (og som også har været det i den sociale virkelighed i GT s samtid), nemlig det såkaldte måltidsoffer (andre steder kaldet slagtoffer ). Dette måltid er et offer i egentlig forstand, dvs. det foregår på et helligsted, under præstelig medvirken, og fællesspisningen af offerdyrets kød finder sted efter afbrænding af en del af offerdyret som en liflig duft til Jahve, altså som en ydelse til den guddom, på hvis helligsted offeret foretages. Mens måltidsofferet er fakultativt, dvs. det kan bringes af hvemsomhelst, forudsat vedkommende i øvrigt kan have adgang til helligstedet, og nårsomhelst (bortset fra offentlig faste og den slags), er påskemåltidet i princippet obligatorisk, men finder til gengæld kun sted én gang om året. Mens stemningen ved påskemåltidet er alvorlig og trykket (det finder sted i angstfyldt hast ), forudsættes det i GT, at stemningen ved måltidsofferet er munter og afslappet; mens påskemåltidet finder sted efter solnedgang, skal offerdelen af måltidsofferet bringes om dagen; og mens påskemåltidets kød skal steges helt, koges måltidsofferet, givetvis i mindre stykker. På en række afgørende punkter er påskemåltidet således en transformation af det normale, sakrale måltid, og det er nærliggende at betragte denne transformation ikke som tilfældig, men som signifikant. De to måltider signalerer forskellen mellem undtagelsen og normen, en forskel der er artikuleret i den rituelle forskel mellem stegt og kogt, nat og dag, hjemmet og helligstedet, det læge og det præstelige; og denne forskel korresponderer med den mytiske fortællings kontrast mellem det dramatiske opbrud fra Egypten og den vedvarende, udramatiske tilværelse i Jahves land. Hvis denne analyse har noget på sig, vil det altså ikke være tilstrækkeligt for en forståelse af det specifikke indhold i påskemåltidet if. 2 Mos 12 alene at tage dets betydning if. den officielle og eksplicitte fortolkning eller måltidets hypotetiske forhistorie eller forhistorier i betragtning. Der er en yderligere dimension, der må anses for essentiel, og som består i den systematiske forskel til mindst ét andet ritual, der, i dette tilfælde, befinder sig inden for den samme kulturelt-religiøse kontekst. Forholdet mellem påskemåltidet og måltidsofferet er imidlertid implicit i den forstand, at kontrasten mellem dem ikke er formuleret eksplicit i nogen gammeltestamentlig tekst. Derimod

5 bliver påskemåltidet direkte knyttet sammen med de usyrede brøds uge, maṣṣôt, så de danner ét kompleks. Også maṣṣôt er if. den officielle tolkning en erindring om exodus; og også her har forskningen set en ældre, uafhængig baggrund i et agerbrugsritual, der markerede indledningen af forårets kornhøst og overgangen fra ét års høst til det næste års. GT giver ikke andre regler for maṣṣôt, end at ritualdeltagerne er forpligtet på at spise usyret brød, brød bagt uden surdej, eller sagt med andre ord: at surdejshævet brød i denne periode er tabuiseret. maṣṣôt er dermed en vegetabilske analogi til påskemåltidets stegte kød: begge tilberedninger markerer en undtagelse i forhold til normen, og begge er primitive tilberedninger, der afviger fra den normale, der er mere kompliceret og tidskrævende; påske og maṣṣôt forholder sig til normale måltider som fast- til slow food. Det transformationelle net, der omgiver påskemåltidet, er imidlertid væsentligt mere kompliceret, eftersom det også synes at omfatte forsoningsdagen, jôm hakkippurîm ( renselsesdagen ), og løvhyttefesten, sukkôt. Disse to fester falder et halvt år senere, og som påske og maṣṣôt markerer indledningen til kornhøsten og dermed overgangen fra regn- til tørketid, falder efterårsfesterne i overgangen fra tørke- til regntid og er sammenfaldende med afslutningen af frugthøsten, der strækker sig igennem tørketiden. Forsoningsdagen (3 Mos 16) falder på den 10. i den syvende måned, dvs. omtrent et halvt år senere end påsken (der falder på den 14. i den første måned; den 10. blev slagtedyret udvalgt), mens løvhyttefesten, der som maṣṣôt strækker sig over en uge, varer fra d. 15. til den 21. i den syvende måned. Forsoningsdagen er et udpræget præsteligt ritual; dets væsentlige indhold er en gennemgribende renselse af templet, der foretages af ypperstepræsten med blod fra det offer, der også ellers anvendes til dette formål, det såkaldte syndoffer, ḥaṭṭ~ t (bedre: renselsesoffer ); det er ved den lejlighed, ypperstepræsten betræder det allerhelligste for også at stænke rensende blod dér. Udsendelsen af syndebukken, der også indgår i forsoningsdagens ritual, er et eliminationsritual, hvis formål er at bortskaffe folkets synder; det er således tematisk beslægtet med den rituelle renselse af templet. Om indholdet af løvhyttefesten siger GT ikke meget: man skal bo i løvhytter, og man skal tage træfrugter samt grene af palmer, popler og andre træer (3 Mos 23,39-43). Om et yderligere indhold i denne fest kan man kun gisne og kun under inddragelse af diverse oplysninger i GT om en efterårsfest, der kan have været baggrunden for løvhyttefesten og hvor man har fejret afslutningen af frugthøsten (jf. Ringgren 1963, 173f). Løvhyttefesten har i øvrigt også en eksplicit fortolkning, der forklarer den som en erindring af ørkenvandringen; men i lighed med påsken er også forholdet mellem ritual og forklaring her udvendigt, for if. GT selv boede israelitterne ikke i løvhytter under ørkenvandringen. Hvis det er forskellige former for føde, der er den rituelt-tematiske forbindelse mellem påsken og maṣṣôt, er der også et træk, der i selve ritualerne tematisk forbinder forsoningsdagen med løvhyttefesten, nemlig huset: Jahves hus renses, og Jahves dyrkere udskifter deres normale huse med primitive og forbigående boliger. Løvhyttefesten svarer således til maṣṣôt, for så vidt de begge, ved hjælp af planter, betegner primitive undtagelser fra den gældende norm. Forsoningsdagen korresponderer på sin side med påsken, for så vidt begge indeholder 5

6 6 en blodrite, der i påskens tilfælde apotropæisk skal holde en destruktiv, guddommelig magt væk (Jahves ødelægger eller Jahve selv, 2 Mos 12,12.23), og som i forsoningsdagens tilfælde skal fjerne en akkumuleret forurening og dermed holde en velgørende guddom hjemme; for hvis denne renselse ikke blev foretaget, ville templets guddommelige beboer før eller siden forlade sit hus. Påske og forsoningsdag forholder sig således til maṣṣôt og løvhyttefest, som dyr, blod og kød forholder sig til planter. Selv om informationerne ang. indholdet af maṣṣôt og løvhyttefesten er sparsomme, i modsætning til GT s ganske detaljerede bestemmelser om påsken og forsoningsdagen, er det således muligt at opridse et netværk af betydninger, som det enkelte ritual er del af. Dette netværk forklarer en hel del af de konkrete træk, der udmærker hvert enkelt ritual, for så vidt som disse træk ikke kan være arbitrære eller næppe kun kan skyldes en mere eller mindre tilfældig samling af survivals. Som sagt skal det ikke afvises, at der også kan være tale om sådanne; men det spørgsmål, som den transformationelle analyse kan besvare, er i så fald, hvorfor netop disse survivals er blevet selekteret til at blive bevaret. Men en analyse af denne type giver også en idé om, at disse ritualer kan have en betydning på et plan, der adskiller sig fra den eksplicitte og officielle fortolkning. I alle tilfælde er der tale om undtagelser fra normen: Som påskens stegte kød og maṣṣôts usyrede brød er undtagelser i fødens kategori, er løvhyttefestens boliger en undtagelse fra den normale måde, hvorpå festdeltagerne lever; og forsoningsdagens ritual er i høj grad en undtagelse, for det er på denne dag alene, at ypperstepræsten kan gå ind i templets allerhelligste. I disse ritualers karakter af undtagelse kan man godt en lokal form af Victor Turners antistruktur og liminalitet (Turner 1967); men der er ingen tvivl om, at ikke kun deres officielle, men også deres implicitte, funktion ikke har været at fostre nytænkning og give plads for interne revolutioner det som if. Turner måtte være liminalitetens særkende. I disse tilfælde (og uden tvivl i uendeligt mange andre!) er undtagelsen et middel til at bevare en norm. Hensættelsen til exodusnatten eller til løvhytter er nok ensbetydende med en nostalgisk maskerade, både if. den officielle fortolkning og i den implicitte, rituelle betydning. Men nostalgien formulerer ikke en drøm om en anderledes, evt. mere oprindelig, norm; den har ikke funktion i sig selv, men kun i forhold til den daglige rutine, som det netop gælder at opretholde. Imidlertid er der en yderligere dimension i påsken. Måltidet artikulerer som sagt to slags undtagelser: den eksplicitte, der er udvandringen fra det fremmede sted, og den implicitte, der er køkkenets regression til det stegte køds mere primitive stade. Disse to undtagelser korrelerer for så vidt; men der er også en underforstået spænding mellem dem. Udfrielsen fra Egypten finder sted i et etnisk-nationalt regi: det er det israelitiske folk, der befries fra et andet, fremmed og fjendtligt folks rum. Derimod har køkkenets regression intet etnisk-nationalt over sig; intet i modsætningen mellem stegt og kogt korrelerer med en kollektiv modsætning, hverken reelt eller i den gammeltestamentlige selvforståelse. Påskemåltidets rituelle, kulinariske regression stritter således imod en tendens i gammeltestamentlig tænkning til at indordne alle tematiske modsætninger under modsætningen mellem folket Israel og alle andre folkeslag. Der er altså

7 nok nostalgi til stede på begge måltidets niveauer; men det er to slags nostalgier: den nationale og legendariske nostalgi modsvares af en mytisk nostalgi; for modsætningen mellem stegt og kogt er en modsætning ikke på nationens og folkets niveau, men snarere på menneskehedens. Hvis påskens eksplicitte budskab, det nationelt-legendariske, vil bekræfte udskillelsen af Israel som det unikke, bekræfter det implicitte budskab, det i stærkere forstand mytiske, at der er grænser for dets særstatus; i dets køkken er det grundlæggende som alle andre. 3. Øl, rødvin og champagne Hvis man i den danske, nutidige virkelighed skal finde en ritual praksis, der på nogen måde kan siges at minde om de træk af det gammeltestamentlige ritualsystem, som her er blevet taget i betragtning, kan det ikke være andet end det system af fester, der udspiller sig i december måned. Faktisk er der ikke så få træk, der rituelt forbinder den vigtigste fest, juleaften, med den gammeltestamentlige påske. Begge er de fællesmåltider, der samler en husstand; begge falder de kun én gang om året; begge foregår de efter solnedgang; ved begge består måltidet i et stykke stegt kød, der serveres helt (for juleaftens vedkommende i hvert fald for så vidt som der serveres fugle; men også flæskestegen, der er en kombinatorisk variant, serveres som ét stykke); begge er obligatoriske (juleaften naturligvis i overført, dvs. statistisk, forstand); og juleaften er umiskendeligt nostalgisk i sit måltid, sin ikonografi, sine tekster, sin samling om familien. Parallellen strækker sig helt til, at begge meget betonet foregår bag hjemmets fire vægge; de er begge er de lukkede huses fest. Som påskemåltidet uden tvivl har haft sin traditionshistorie, har juleaften som bekendt sin, der kan forfølges bagud i tiden, hinsides bondestandens og borgerskabets former for jul i tallet, hinsides Holbergs og 1700-tallets julestuer og langt tilbage til en før-kristen solhvervsfest (jf. Pio 1977). Men også her kan traditionshistorien kun være en delvis forklaring på de rituelle træk, som juleaften i dens nutidige udførelse besidder; for den historiske baggrund er kun et reservoir af træk, hvoraf nogle er bevaret, mens andre er valgt fra. Og også her er juleaften ikke selvberoende, men et ritual, der indgår i et relativt stramt, symmetrisk forhold til andre ritualer, der omgiver det, i det mindste to andre ritualer: julefrokosten og nytårsaften. Uden tvivl er der forskelle på flere niveauer de tre imellem, bl.a. med hensyn til, i hvilken grad såvel deres afholdelse som deres udførelse på en bestemt måde er obligatoriske (i ovennævnte betydning). Alligevel er der gode grunde til at udvælge netop disse to som kontrast til juleaften; den vigtigste er, at de alle tre primært er måltider, der systematisk adskiller sig fra hinanden. Som de fleste ritualer besidder også disse tre typiske måltider deres karakteristiske træk i henseende til tid, sted, deltagere, stemning og adfærd, føde og drikke. Flertallet af disse er uden tvivl trivielle og skal kun markeres kort, for fuldstændighedens skyld. Tidsaspektet er komplekst og omfatter såvel rækkefølgen af festerne som deres placering i døgnet. Rækkefølgen er fastlagt: julefrokosten (i alt fald som fest fejret med kolleger) går forud for juleaften, nytårs- 7

8 8 aften naturligvis efter. Julefrokosten kan finde sted på et hvilket som helst tidspunkt efter middag, men afsluttes formentlig normalt før midnat; juleaften er relativ kort og strækker sig ikke over midnat; nytårsaften derimod bør i sagens natur strække sig hinsides midnat. Mens juleaften foregår i hjemmet, finder den typiske julefrokost sted på arbejdspladsen eller fx på en restaurant, dvs. i et offentligt rum; nytårsaften fejres normalt også i et hjem, men adfærden viser her et andet forhold til hjemmet end det, der signaleres igennem fejringen af juleaften. Deltagerne er markant forskellige: juleaften samler familien, ideelt i tre generationer, dvs. familien i sin vertikale dimension; julefrokosten forener kolleger på en arbejdsplads; nytårsaften fejres typisk, omend ikke nødvendigvis, sammen med venner, dvs. med bekendte, der hverken behøver at være familie eller kolleger på samme arbejdsplads. Ved begge disse anledninger dominerer således, hvad man i modsætning til juleaftens vertikale dimension kunne kalde den sociale sfæres horisontale aspekt. Disse som sagt trivielle træk trivielle ikke kun fordi de velkendte, men også fordi deres funktion er umiddelbart gennemskuelig er suppleret med andre, der nok er lige så velkendte, men ikke i samme grad synes at være begrundet i en elementær nødvendighed. Således er de kulinariske forskelle markante. Både julefrokosten og juleaften er nostalgiske måltider, domineret af gammeldags og lokale retter af hjemlige produkter. 2 Svinekødsprodukter er typisk dominerende ved julefrokosten og en nærliggende mulighed ved juleaften. Men mens der som sagt ved juleaften serveres hele stykker: hel stegt and, gås, kalkun, eller en hel flæskesteg, kontrasteres dette monotone køkken ved julefrokosten af et tilstræbt maksimalt varieret køkken. Muligvis er der ingen bestemt ret, der er absolut obligatorisk (evt. den marinerede sild som indledning); men hvad der snarest er obligatorisk, er, at måltidet skal omfatte en række af retter. Serveringen ved nytårsaften adskiller sig markant. Ideologisk set (i det mindste at dømme efter nyhedsmedierne) skulle kogt torsk være typisk; formentlig er det i hvert fald typisk dels, at den form for spise, der indgår i julefrokosten og juleaften, er så godt som udelukket, dels at intet udelukker eksotiske og (i modsætningen til julefrokosten) relativt kostbare spiser: fisk, skaldyr, vildt, oksekød osv.; spiser, der normalt vil være udelukket fra julefrokost og juleaften, vil ikke vække opsigt ved en nytårsaften. Den samme systematik vil gælde drikkevarerne: julefrokostens øl og snaps og juleaftens kraftige rødvin modsvares af nytårsaftens typiske champagne. De kulinariske forskelle svarer til forskellene i stemning og adfærd. Her skiller juleaftens nostalgiske sentimentalitet sig ud i forhold til de to andre, der begge har et karnevalesk præg, mest udpræget vel i julefrokostens tilfælde, hvis image (og det er imaget her, der er vigtigt, 2 Den rituelle fornuft (om man så må sige), der som bekendt kan lade en agurk tælle for en okse, hvis tidernes ugunst gør det nødvendigt (Evans-Pritchards berømte eksempel fra Nuer Religion, ) og som i GT kan lade to duer eller endog en skål mel erstatte det får, der egentlig burde bringes som et syndoffer, hvis offerbringeren er fattig (3 Mos 5,11), viser sig også her: kalkun, der ikke er et hjemligt dyr, og ikke er en svømmefugl, kan substitueres for and eller gås.

9 mere end den statiske realitet) er den grovkornede humor, åbenmundethed generelt og gerne over for arbejdspladsens overordnede, mere eller mindre slibrig tale og adfærd etc. (i medierne er drøftelse af seksuel adfærd her et nærliggende emne, hvad det givetvis ikke er i forbindelse med juleaften); julefrokosten er typologisk beslægtet med saturnalieagtige fester, hvor sociale hierarkier rituelt ophæves eller inverteret for en kort periode. Ved juleaften derimod gælder imagemæssigt set et seksuelt tabu, nærliggende nok, dens familiekarakter taget i betragtning; hvis julefrokosten og nytårsaften trækker i retning af det promiskuøse, trækker juleaften i retning af det anti-incestuøse, så at sige. Beruselse ved julefrokosten og ved nytårsaften er mere eller mindre accepteret, om ikke obligatorisk, men indgår, rødvinen til trods, bestemt ikke i forbindelse med juleaften. Derudover gælder en række yderligere faktorer for jule- og nytårsaften, der er de stærkere markerede i denne sammenhæng. Selv om de anvendte farver ved nytårsaften formentlig er mere variable nu end tidligere, at dømme efter kommercielle udsmykninger, reklametryksager osv., er mørkerødt og -grønt stadigvæk dominerende, selv om fx hvid, guld og sølv trænger sig på; ved nytår synes lysere nuancer af de farver, der ikke indgår i julens klassiske ikonografi, fx gul, orange, lysegrønt osv. at være karakteristiske. Farverne svarer til måltidernes elementer og deres deltagerne: det kan ikke være de samme ved begge lejligheder. En slående kontrast kan man endelig se i forholdet mellem det indre og det ydre i forhold til måltidets sted. Juleaften er som sagt det lukkede hus fest; deltagerne lukker sig inde og det er usædvanligt at forlade huset før næste dag; det er derimod almindeligt i det mindste for unge mennesker at forlade det sted, hvor der fejres nytårsaften, for mere eller mindre planløst at strejfe om til andre huse, der forventes beredvilligt at åbne sig for fremmede; familiens sluttethed ved juleaften opvejes af familiens rituelle opløsning nytårsaften. Som en analogi hertil kan man måske se det forhold, at det er obligatorisk juleaften at tage et stykke natur, juletræet, ind i huset; nytårsaften derimod går man lige så obligatorisk uden for huset; og i begge tilfælde spiller lys en vigtig rolle: træets billige, ensfarvede og langsomt-monotont brændende lys afløses af den kostbare, hurtige og spektakulære afbrænding af fyrværkeri, der måske kan betragtes som et stykke hyperkultur midt i naturen. Alt peger således på et festkompleks, hvor hvert ritual signalerer til de to andre; det samme betydningsmateriale sted, tid, deltagere, servering etc. optræder et langt stykke i dem alle, men i systematisk forskellige udgaver. Grunden hertil kan være, at de hver for sig er undtagelser i forhold til normal praksis, samtidig med, at de også skal være undtagelser i forhold til hinanden. Hvis juleaften historisk har været udgangspunktet for dannelsen af komplekset, har dette kun kunnet danne sig, ved at de to andre ritualer blev defineret i kraft af andre kombinatoriske muligheder, hvilket igen kan have været medvirkende til at fastholde den kombination, som fra begyndelsen af definerede juleaften. Samtidig er det indlysende, at der igennem de tre fester formuleres noget, der kunne ligne en slags elementær analyse af sociale relationer if. hvilken der er tre: kolleger på arbejds- 9

10 10 pladsen, familien i dens snævreste definition og venskabsforhold 3 samt af attituder til verden hvoraf der er to: indadvendt, centripetalt i forhold til huset og familien, og udadvendt, centrifugalt; deraf det fælles karnevaleske og anti-sentimentale, der forbinder julefrokosten med nytårsaften. sentimental juleaften julefrokost nytårsaften karnevalesk Alle disse tre fester betegner undtagelser fra den normale praksis. Lige som ingen arbejdsplads ville kunne fungere under de vilkår, som gælder under en julefrokost, er det formentlig de færreste familier, der ville kunne bære, at hver aften var som juleaften, 4 og gentagne nytårsaftner ville sætte de fleste venskaber på prøve. Det grundlæggende paradoks ved ritualer gælder også her: at en generel norm bekræftes ved at blive fejret under en skikkelse, der implicerer normens omvending. Denne omvending kan gå i en af to retninger, nedad og udad i retning af parodien og promiskuøsiteten, som ved julefrokosten og ved nytårsaften, eller opad og indad, i retning af højtideligheden og sentimentaliteten, som ved juleaften. 4. Engle og fede fugle Så langt er juleaften alene betragtet under aspektet omtrent obligatorisk familiefest, hvis dominerende træk er et fællesmåltid om aftenen i et hus, lukket af for omverdenen. Men som ved den gammeltestamentlige påske er der naturligvis en officiel fortolkning knyttet til: den religiøse anledning, der, fakultativt, kan præge aftenen mere eller mindre, typisk som afsyngelse af julesalmer omkring juletræet. Dens rene form er juleaftens gudstjeneste. Som bekendt er juleaften i den danske folkekirke først for ikke så mange år siden (1992) kommet til som officiel, kirkelig gudstjenestedag og kun som kodicifering af en folkelig praksis, der har etableret 3 Familien i bredere forstand dækkes typisk også ind ved julefrokoster, der typisk falder mellem juleaften og nytårsaften, og hvis kulinariske form stemmer overens med arbejdspladsjulefrokosten. 4 Jf. Henrich Bölls novelle Ikke blot ved juletid (i samlingen Uberegnelige gæster, Grafisk Forlag, København 1964).

11 faktum; de egentlige, kirkelige højtidsdage er fortsat 1. og 2. juledag. Allerede heri kan man se antydningen af en spænding mellem den religiøse anledning og juleaften som ritual. Faktisk er det snarere kontrasten end kontinuiteten, der springer i øjnene, for der er intet af de bestemmende træk ved juleaften som ritual, der har nogen iøjnefaldende begrundelse i de religiøse forestillinger, der eks- eller implicit er til stede i juleevangeliet. Lukas beretning (2,1-20) lægger i grunden ikke den tematiske vægt på selve fødslen; den afrapporteres i et halvt bibelvers, hvis anden og tilsyneladende mindst lige så vigtige del er oplysningen om, at barnet blev lagt i en krybbe. Beretningens fokus er på hyrderne (jf. Davidsen 2000, 405f). De er dels centrale aktører i beretningen om meddelelsen om fødslen og dens betydning, dels midler til indstiftelsen af den metakommunikative funktion, som i det hele taget er karakteristisk for evangelierne dvs. dette, at fortællingerne ikke blot beretter om begivenheder, men også beretter om, hvordan begivenhederne berettes. Derfor bliver fødslen, der først fortælles ligefremt, gentaget af englen, der beretter om den til hyrderne på marken, der drøfter det indbyrdes og derefter går til Betlehem for at se efter, om det forholder sig, som det er blevet berettet, og dér beretter til de tilstedeværende, heriblandt Maria, hvad der er blevet berettet dem, hvorefter de forlader stedet og lovpriser Gud for det, der er blevet berettet og som de har set... Men selve hyrdernes oplevelse er naturligvis vigtig: de bliver konfronteret med en engel, dvs. et guddommeligt sendebud, over for hvem de reagerer på samme måde som deres gammeltestamentlige forgængere, der har oplevet lignende konfrontationer med det guddommelige. De ser sig omgivet af en guddommelig lysudstråling, Herrens herlighed, og de gribes af frygt; denne scene er kort sagt et eksemplarisk tilfælde af et Rudolf Ottosk møde med det hellige. Der kommer desuden en himmelsk hærskare til stede, som lovpriser Gud; og til sidst vender englene tilbage til himlen. Hele scenen har formentlig ikke taget lang tid, selv om Lukas tekst ikke er eksplicit om varigheden; konfrontationer med det hellige er om ikke altid (Moses opholdt sig if. en gennemgående tradition i GT 40 døgn på toppen af Sinaj bjerg) så som oftest ikke kun punktuelle og spektakulære, men også kortvarige; det ligger i deres væsen af begivenhed. De to dimensioner i teksten har altså et fælles punkt deri, at de begge drejer sig om kommunikation: en vertikal kommunikation fra himmelvæsener til jordboere, og en heraf affødt horisontal kommunikation mellem jordboerne indbyrdes. Den vertikale kommunikation er naturligvis den mest spektakulære. Den omfatter ikke kun en overførsel af information; den ses og opleves: hyrdernes kroppe omgærdes af lys, og den himmelske hærskare ikke kun høres, men ses. Juleevangeliets fortælling, der kan betragtes som den kirkelige juls grundlæggelsesmyte, indgår i en langt større fortælling, dvs. en mere omfattende grundlæggelsesmyte, i forhold til hvilken den selvfølgelig er underordnet. Men denne større fortællings eller mytes mål er ikke eksplicit formuleret i selve juleevangeliet. Med andre ord: hvori den mere omfattende betydning af, at der er født en frelser i Davids by, i grunden består frelser for hvem og fra hvad? bliver ikke sagt direkte; juleevangeliet er så at sige litotisk og metonymisk i forhold 11

12 12 til evangeliet som en mere omfattende myte. Den kirkelige julegudstjenestes salmer supplerer ved i ligefrem tale at præcisere, hvad der ligger i frelse og hvem der frelses fra hvad. I salmerne understreges den vertikale dimension ( engle daler ned i skjul ; velkommen igen, Guds engle små, fra høje himmelsale ), i hvilken også den nyfødte har bevæget sig: den høje gæst, som kom til lave hytter ned. Med denne bevægelse gøres en omvendt bevægelse mulig: som det himmelske er blevet det jordiske, således skal det jordiske blive det himmelske, hvilket omfatter såvel en rumlig flytning som en forvandling af kroppene: han har Himmerigs dør oplukt ; da vorde engle vi som de ; skal holde jul i himmelby ; den have, Guds engle flyver i, / skal Jesus for os oplukke ; lover os englevinger ; Ak, hjælp, at vi og alle må / i Himlen for din trone stå ; gennem de favre riger på jorden / går vi til Paradis med sang ; Guds søn er min, jeg går herfra / med ham til Himmerige. Som Gud er steget ned fra himlen til jorden ( himmelkongen den lille, Himmerigs konge blandt os bor ), således skal vi, de der deltager i gudstjenesten, stige fra jorden til himlen; som Gud har antaget en menneskelig krop, således skal vi få en englekrop; timeligheden, kroppenes dødelighed, skal udskiftes med en englenes guddommelige evighed ( min egen kraft ej strækker / til himmelhøjt at gå; så drag mig Jesus, fort / det er jo dog en glæde / til livet at indtræde / igennem dødens port ). Sagt med juleevangeliets kategorier: så skal vore kroppe ikke længere frygte for at gå under i et ubærligt, himmelsk lys, for de skal selv besidde denne lysudstråling. Disse vi, som skal undergår disse forandringer, er menneskene i henseende til, hvad man kunne kalde deres ontologiske aspekt: som jordboere, som materielle kroppe og med andre ord ikke i andre mulige dimensioner, fx som sociale individer (i henseende til familie, arbejdsplads, vennekreds) eller fx som nationale individer. Det er ikke arbejdspladsens ansatte eller familien eller fx danskerne, der skal frelses, men de menneskelige kroppe. Man skal være varsom med at slutte ex silentio; alligevel skyldes det næppe en tilfældighed, at der ikke et øjeblik i alt dette er tale om spisning. I to prægnante tilfælde af menneskers konfrontationer med engle i GT er det netop i kraft af spisningen, at det afgørende skel mellem det menneskeligt-jordiske og det guddommeligt-transcendente, som englene tilhører, kan trækkes. Engle i GT er som bekendt ikke bevingede væsener, men optræder oftest i menneskelig skikkelse, så det kun er i kraft af deres meddelelse, at der umiddelbart består nogen forskel til den normale, menneskeligt-jordiske rutine. Den tvetydighed, der opstår heraf, opløses både i Gideons og i Samsons forældres tilfælde (hhv. Dom 6 og 13), da de tilbyder den guddommelige udsending mad. I begge tilfælde behandles maden omvendt af den normale praksis: maden hældes ud på en klippe, en ild slår op og englen forsvinder. Engle spiser altså ikke, i alt fald ikke menneskelig kost; deres natur er ikke homogent med køkkenets materiale, men snarere med dets middel, ilden, for i den ene af de to her nævnte fortællinger (Dom 13) stiger englen endog op til himlen igennem ilden på klippen. Juleaften som en hjemmets fest kan med andre ord ikke siges at ligge i umiddelbar forlængelse af den kirkelige jul. Faktisk synes juleaften snarere at dementere eller modsige alt, hvad der er væsentligt i juleevangeliet. For juleaften er som sagt primært en fællesspisning, der fore-

13 går i familien i dennes vertikale, dvs. generationernes, dimension (hvorved deltagernes dødelighed diskret markeres), og bag lukkede døre. Hvis juleaften på nogen måde skulle imitere eller performativt repræsentere juleevangeliet, kunne den forventes at lægge op til det modsatte: ikke som en horisontal åbenhed imod alverden i lighed med julefrokosten og nytårsaften, men som en vertikal åbenhed i retning af det himmelske. Men juleaften gør, i sin rituelle praksis, dvs. i og med spisningen, det stik modsatte. Hvis der er en slags kommunikation til stede her, er det spisningens ordløse kommunikation med jorden. Når menneskene indtager kød af svin eller store, fede fugle, påtager de sig formentlig ikke kun en nostalgisk bondeidentitet, der er regional, snarere end national, for så vidt maden er disse breddegraders føde, ikke en bestemt nations føde, men de insisterer de facto også på deres egen tyngde, deres egen jordbundethed. Juleaften forbliver således inden for den ontologiske tematik, der er anslået i julegudstjenesten, men med omvendt fortegn: her og nu er deltagerne så langt fra at være engle, at forventningen om at kunne blive det helt træder i baggrunden i forhold til en bekræftelse af deres aktuelle identitet, der er det modsatte; og i betragtning af, at engle i den traditionelle kristne ikonografi er flyvende væsener, er det ikke ulogisk, at måltidets kombinatoriske variant til svinet er tunge fugle, der deres vinger til trods mere signalerer bundethed til end frigørelse fra jorden. 5 Og måske kan man endog i nytårsaftens fyrværkeri se en forlængelse af denne understregning af menneskenes jordbundethed; for her kommer den vertikale akse tilbage, men i omvendt og måske parodisk form, for så vidt som det her er menneskene, der sender lys og ild op i himlen, men lys og ild, der kun brænder et ganske kort øjeblik. Julemånedens fester og juleevangeliet forholder sig kort sagt, som en frugtbarhedsreligion forholder sig til en forløsningsreligion. I et kristent perspektiv er forholdet mellem juleaften og juleevangeliet dermed også en variant af det nødvendigvis spændingsfyldte forhold mellem det Gamle og det Nye Testamente, mellem den opretholdende og den forløsende religion. Der er derfor ikke noget forunderligt i juleaftens indbyggede paradoks, hvor den massive, kulinariske bekræftelsen af menneskenes jordiskhed kan lettes ved den verbale, syngende formulering af det modsatte. Paradokset er betydningsmæssigt stærkere, men i sin form ikke forskelligt fra det, der ligger i den gammeltestamentlige påske, der officielt fejrer frelsen, dvs. befrielsen, fra én form for jordisk tilstand til en anden. Det er denne rette jordiske tilstand, der også fejres ved juleaftens måltid, altså det gode liv på den rette jord, og som gør det ved at samle familien og lukke den inde i et hus omkring et stykke stegt kød. Kontrasten mellem 13 5 Formentlig ville det ikke være svært at finde ktoniske træk i den moderne julemandsmytologi, som måske netop har fundet indpas på grund af modsætningen mellem den kristne mytologi og juleaftens rituelle praksis; for indbyrdes gavegivning med særdeles materielle og timeligt-jordiske gaver bliver her overlejret af en forestilling om disse gavers oprindelse fra et underjordisk værksted (altså en ktonisk variant af Paradiset, som julemandens sæk er en variant af samme forestilling om de uudtømmelige rigdommes beholder, som også kendes fra bl.a. cornucopia, overflødighedshornet ), bestyret af en rigdommenes transcendente herre, der nok flyver, men i den atmosfæriske, ikke i den empyreiske, himmel, og hvis statur bringer ham i nærmere slægtskab med ænder, gæs og kalkuner end med engle.

14 14 juleevangeliet og juleaften er da også en omvending af konflikten mellem påskens direkte og indirekte meddelelse: modsætningen mellem den nationalt-legendariske befrielse og regressionen til en tidligere tilstand i menneskehedens historie er her transformeret til modsætningen mellem en universel-eskatologisk befrielse fra jordiskheden og timeligheden og en regionalt-nostalgisk bekræftelse af samme jordiskhed og timelighed i familiens skød. Litteratur Hans J. Lundager Jensen, mag. art et dr. theol. Institut for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet OLE DAVIDSEN 2000 Kristi fødsel. Tekster og tolkninger år totusind, Hovedland, Højbjerg. DURKHEIM, ÉMILE 1912 Formes élémentaire de la vie religieuse, Alcan, Paris. EVANS-PRITCHARD, E.E Nuer Religion, Oxford University Press, Oxford. JENSEN, HANS J. LUNDAGER 2000 Den fortærende ild. Strukturelle analyser af narrative og rituelle tekster i Det Gamle Testamente, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. PIO, JØRN 1977 Julens hvem hvad hvor, Politikens forlag, København. RAPPAPORT, ROY A Ritual and Religion in the Making of Humanity, Cambridge University Press, Cambridge. RINGGREN, HELMER 1963 Israelitische Religion, Kohlhammer, Stuttgart. TURNER, VICTOR 1967 Betwixt and Between, The Forest of Symbols. Aspects of Ndembu Ritual, Cornell University Press, Ithaca, New York, Summary. The article assumes that a ritual s meaning should not be considered only in relation to a myth (or doctrine, or another form of language based meaning), but (1) that the ritual s form may be determined by its position among other rituals with which it may constitute a group of transformations; (2) that the ritual s meaning may not simply mirror a specific myth, but instead (or also) invert the myth. Examples are given from the Old Testament s systems of rituals (Passover, Feast of Unleavened Bread; Day of Atonement; Feast of Booths) and from the modern, Danish popular festivals around Christmas and New Year.

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44 De Bibelske Fester Hovedteksterne i GT 2 Mos 23,10-19 2 Mos 34,18-26 3 Mos 23,1-44 5 Mos 16,1-17 (4 Mos 28-29 om festofrene) 2 2 Mos 23,10-19 19 + 34,18-23 3 Mos 23 og 5 Mos 16 Tre gange om året skal du

Læs mere

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118 1 Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Julen kommer

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Juleaften 2009 Herlev Hospital Juleaften 2009 Herlev Hospital Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest. Amen. Julen har med stemning at gøre. Vi vil så gerne i julestemning. Vi ønsker brændende, at den skal indfinde

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber INTRODUKTION Her følger liturgien som Keld Dahlmann har bearbejdet efter forlæg fra Ole Andersen. Til måltidet skal bruges rødvin,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Urup og Grindsted Kirker. Grindstedversion. Mandag d. 24. december 2012 kl. 14.45 og 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb. Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme:

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr?

Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr? Juleaften 2015 Lemvig Bykirke kl. 15.00 Tekster: Es 9,1-6; Luk 2,1-14; Matt 1,18-25 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 5.DECEMBER 2010 2.SØNDAG I ADVENT Tekster: Es.11,1-10; Rom.15,4-7; Luk.21,25-36 Salmer: 76,279,273,274,129

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 5.DECEMBER 2010 2.SØNDAG I ADVENT Tekster: Es.11,1-10; Rom.15,4-7; Luk.21,25-36 Salmer: 76,279,273,274,129 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 5.DECEMBER 2010 2.SØNDAG I ADVENT Tekster: Es.11,1-10; Rom.15,4-7; Luk.21,25-36 Salmer: 76,279,273,274,129 Kom, du ærens konge, kom Hjertet er din ejendom, rens det, dan det, som du

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

NADVERFEJRING I LUTHERSK MISSIONSFORENING

NADVERFEJRING I LUTHERSK MISSIONSFORENING NADVERFEJRING I LUTHERSK MISSIONSFORENING 1 Vejledning for nadverfejring 1) I hvilke LM-sammenhænge skal man kunne tilrettelægge nadver? Som et overordnet synspunkt må det gælde, at nadverfejring bør foregå

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Englene i Kristendom og Islam

Englene i Kristendom og Islam Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:

Læs mere

Kerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver

Kerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt.

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 22. sept. 2013 Kirkedag: 17.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,1-11 Salmer: SK: 392 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 LL: 392 * 447 * 448 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 Lidt

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Nytårsdag 2011. 712 713 719 // 587 717 11

Nytårsdag 2011. 712 713 719 // 587 717 11 1 Nytårsdag 2011. 712 713 719 // 587 717 11 1. Godt nytår! Det ønsker vi hinanden på en rituel måde ligesom vi ønsker hinanden Glædelig jul. Godt nytår! Og Glædelig jul! Det er hilsner, som ligger tæt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 1 Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. mos 34,27-35) Mt 17,1-9 Salmer: 392, 434, 161, 348, 122, 467 v.4-6, 765 Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Prædiken 6.s.e.på ske - Joh 17,20-26

Prædiken 6.s.e.på ske - Joh 17,20-26 Prædiken 6.s.e.på ske - Joh 17,20-26 H.C. Andersen besøgte på en af sine rejser til Italien en kunstsamling i Firenze, og han skrev fra sit besøg følgende: Hvilken Skat af herlige Billeder lod ikke her

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til

Læs mere

Prædiken tl juledag, Jægersborg kirke 2015. Mennesket er et stykke kul, men Gud er ild og glød

Prædiken tl juledag, Jægersborg kirke 2015. Mennesket er et stykke kul, men Gud er ild og glød Prædiken tl juledag, Jægersborg kirke 2015 Mennesket er et stykke kul, men Gud er ild og glød Inkarnaton og reinkarnaton Juledag fejrer vi at Gud blev menneske. Han lod sig føde som et lille barn og gjorde

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Søndag seksagesima 2015 Hurup

Søndag seksagesima 2015 Hurup Søndag seksagesima 2015 Hurup Markus 4, 1-20 Herre, lær mig at lytte til det, du vil med mig, og gør mig fri af det, som binder mig til mit eget. AMEN Moar! kaldte den ene af drengene. Mor var ude i køkkenet.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere