kendelse: Den 3. oktober 2016 blev der i sag nr. 10/2016 Erhvervsstyrelsen, tidligere Revisortilsynet mod registreret revisor A afsagt sålydende

Transkript

1 Den 3. oktober 2016 blev der i sag nr. 10/2016 Erhvervsstyrelsen, tidligere Revisortilsynet mod registreret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved brev af 7. januar 2016 har Erhvervsstyrelsen, tidligere Revisortilsynet, i medfør af dagældende (2008-loven) revisorlovs 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A, cpr. nr. XXXXXX-XXXX, har været godkendt som registreret revisor fra den [dato] til den [dato] og derefter igen fra den [dato] og har været tilknyttet revisionsvirksomheden B I/S, cvr. nr. XXXX XXXX, i Revireg siden den 3. marts Klagen: Erhvervsstyrelsen, tidligere Revisortilsynet, har fremsat følgende klagepunkter: a) Indklagede har overtrådt god revisorskik ved afgivelse af erklæring om udvidet gennemgang på årsrapporten for 2013 for C ApS, idet indklagede ikke tilstrækkeligt har dokumenteret, at erklæringsopgaven kan anses som landbrugsvirksomhed i henhold til revisorlovens 17, stk. 1. b) Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved afgivelse af erklæring om udvidet gennemgang på årsrapporten for 2013 for C ApS som følge af manglende forbehold for en væsentlig klassifikationsfejl i resultatopgørelsen. Sagsfremstilling: Revisionsvirksomheden B I/S blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året Det fremgår blandt andet af kontrollantens erklæring af 16. februar 2016 følgende forbehold, konklusion og supplerende oplysning: Forbehold Ved gennemgangen af konkrete erklæringsopgaver har vi i flere tilfælde konstateret, at der er foretaget mangelfuld planlægning og at det udførte arbejde og omfanget heraf er mangelfuldt eller utilstrækkeligt dokumenteret... Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret, implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem i kontrolåret, men som følge af det i forbeholdet anførte er det 1

2 vor opfattelse, at kvalitetsstyringssystemet kunne anvendes mere kritisk med fokus på erklæringer og produkter... Endvidere har vi konstateret, at revisors udførte arbejde i flere tilfælde er mangelfuldt eller utilstrækkeligt dokumenteret. Supplerende oplysninger... Uden at tage forbehold kan vi endelig oplyse, at det ved gennemgangen af konkrete erklæringsopgaver er konstateret, at der i sagen vedrørende årsrapporten for 2013 for C ApS er afgivet erklæring, der kan være i strid med bestemmelserne i revisorlovens 17. Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, herunder vedrørende den konkrete sag, hvor indklagede har afgivet revisorerklæring. Vedrørende C ApS (erklæring om udvidet gennemgang): Indklagede har den 30. maj 2014 afgivet erklæring om udvidet gennemgang uden forbehold på årsrapporten for C ApS for regnskabsåret Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat efter skat har været kr., at egenkapitalen var på kr., at personaleomkostninger udgjorde kr., at omsætningsaktiver i alt var kr., at gældsforpligtelser i alt udgjorde kr., samt at balancesummen udgjorde kr. Under anvendt Regnskabspraksis, Resultatopgørelse, Personaleomkostninger, fremgår følgende: Personaleomkostninger omfatter lønninger og øvrige lønrelaterede omkostninger, herunder sygedagpenge til virksomhedens ansatte med fradrag af lønrefusioner fra det offentlige. Desuden indregnes øvrige personaleomkostninger. Af note 7 til personaleomkostninger fremgår, at øvrige personaleomkostninger er på kr. Det fremgår af indklagedes arbejdspapir, tjekliste fra ReviTool vedrørende kunden C ApS, dateret udført 19. maj 2014 og dateret kontrolleret 30. maj 2014 (initialer xxx), under punkt f), at der er svaret nej til, om der med hensyn til den pågældende erklæringsopgave er begrænsninger i relation til revisorlovens 17. (Godkendte revisorer må ikke afgive erklæringer med sikkerhed på ikke landbrugsvirksomheder og erklæringer vedr. landbrugsselskaber skal altid underskrives af en godkendt revisor). Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 5: Gennemgang af en konkret opgave for enten review eller udvidet gennemgang fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af revisionsopgavens dokumentation for planlægning (Punkt E), at Vi har under gennemgangen konstateret, at selskabet - der ikke har ansatte - har præsteret køb af lønarbejde som personaleomkostninger. Revisor har ikke taget forbehold herfor. Revisor har i sin accept af kunden, jf. bilag 1.b, vurderet, at der ikke er begrænsninger i forhold til revisorlovens 17. Revisor har anført, at selskabet udelukkende driver landbrugsvirksomhed, jf. pkt. 4. Der er kun sparsomme fortolkningsbidrag på området, men virksomheder, der leverer tjenesteydelser til et landbrug er iflg. Revisorloven med kommentarer, 4. bogudgave 2009, note 94 til 17 et eksempel på ikkelandbrugsvirksomhed. Umiddelbart mener jeg, at revisor burde have afstået fra at afgive erklæring, idet kundens virksomhed ikke vurderes at være omfattet af revisorlovens Indklagede har som sin kommentar til kontrollantens konklusion vedrørende revisorlovens 17 skrevet: 2

3 "Kontrollanten har anført, at det efter hans opfattelse er i strid med dispensationsbestemmelsen i Revisorloven's 17 at afgive erklæring i den pågældende sag. Kontrollanten konstaterer, at der kun er sparsomme fortolkningsbidrag på området, hvilket jeg er enig i. Der henvises til Revisorlovens med kommentarer,,, I note 1 i samme bog er der nederst side 204 og øverst side 205 nævnt følgende: "For at godkendte revisorer ansat i de landøkonomiske foreninger (i et vist omfang) skal kunne betjene andre virksomheder end landbrugsvirksomheder, forudsættes det, at det kun sker, hvor der for den pågældende landmand er en sådan regnskabsmæssig sammenhæng mellem de forskellige virksomheder, at en samlet regnskabsmæssig behandling af regnskabsforholdene på rådgivningskontoret er formålstjenligt, samt at den ikke landbrugsmæssige virksomhed ikke er af væsentlig større økonomisk betydning for landmanden end landbruget." Jeg mener i den pågældende sag er begge forhold opfyldte. I denne sag er der en regnskabsmæssig sammenhæng, da selskabsejer foretager indkøb som viderefaktureres til selskabet samt direkte fakturerer omkostninger til arbejdsleje og husleje til selskabet. Samtidig fakturerer selskabet pelsningsydelser til selskabsejernes personlige virksomhed. 64 % af selskabets omkostninger viderefaktureres til selskabsejer. Selskabsejerne driver et større landbrug med produktion af minkskind, planteavl og griseproduktion. At selskabet (den ikke landbrugsmæssige virksomhed) ikke har væsentlig større økonomisk betydning end den landbrugsmæssige del fremgår af nedenstående skema: 2013 i tkr. Personlig Selskab Bruttofortjeneste Resultat Balancesum Egenkapital Jeg vurderer at der er en sådan økonomisk sammenhæng, at en samlet behandling vil være formålstjenlig, samtidig er den ikke landbrugsmæssige del (er) af væsentlig mindre økonomisk betydning for landmanden end den landbrugsmæssige. Det er min vurdering på baggrund heraf, at det ikke er i strid med Revisorlovens 17 at afgive erklæring." Indklagede har den 10. februar 2015 underskrevet bilag 5. Indklagede har under bemærkninger i forbindelse med underskriften skrevet, at hans bemærkninger fremgår af et vedlagt bilag samt generelt i skema C. Det vedlagte bilag, xxx-tjekliste, er ikke gengivet i denne kendelse. Indklagedes bemærkninger til skema C fremgår nedenfor. Det fremgår af kontrollantens arbejdsprogram, bilag 5, at indklagedes valgte væsentlighedsniveau ved revision af C ApS var kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse B, og at der er sat X ved, at der er væsentlig fejl eller mangel. Som den kontrollerede revisors (mulige) begrundelse for væsentlig fejl eller mangler, er anført: Her mener man helt overordnet, at revisor burde afstå fra at afgive erklæring i h.t. revisorlovgivningens 17. Man nævner dog også, at der er meget sparsomme fortolkningsbidrag på området samt at det ene, der er nævnt siger, at virksomheder, der leverer tjenesteydelser til landbruget er et eksempel på ikke-landbrugsvirksomhed. Vi har flere omgange via vores [Center] i [By] spurgt til blandede virksomheder som minkfarme og landbrug med maskinstation, hvor der også bliver leveret tjenesteydelser til andre landmænd, og tidligere medarbejder i [By] D har i flere tilfælde forelagt disse eksempler for Revisornævnet. De tilbagemeldinger, vi har fået, har været at når det er en del af landbrugsdriften og landbrugsvirksomheden, ja så måtte vi godt revidere disse selskaber. Du kan ikke have en minkproduktion, hvis ikke du får pelset dine mink, og det er en helt central og samlet del af den samlede drift af familien Es samlede drift af landbrugsvirksomheden, som omfatter en stor markdrift, produktion af slagtesvin samt en stor minkproduktion, hvor dyrene 3

4 selvfølgelig skal pelses i november og december måned, inden de sendes på pelsauktion hos F. Vi anser derfor pelseriet som en samlet del af en meget stor landbrugsproduktion, og derfor mener vi også, at vi kan afgive erklæring i forhold til 17 i revisorlovgivningen. Som beskrivelse af sagen er anført: "Sagen omhandler afgivelse af erklæring om udvidet gennemgang på en årsrapport for 2013 efter årsregnskabslovens regnskabsklasse B. Virksomhedens aktivitet omfatter drift af pelseri. " Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder væsentlige fejl og mangler vedrørende den udførte revision/gennemgang, er følgende: Der har været bemærkninger og anbefalinger til såvel planlægningen som udførelsen af den udvidet gennemgang, som dog ikke er vurderet som væsentlige for det samlede regnskab. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder væsentlige fejl og mangler vedrørende overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, herunder overtrædelse af den relevante begrebsramme, fx årsregnskabsloven, er følgende: " Revisor har i sin accept af kunden, jf. bilag 1.b, vurderet, at der ikke er begrænsninger i forhold til revisorlovens 17. Revisor har anført, at selskabet udelukkende driver landbrugsvirksomhed, jf. pkt. 4. Der er kun sparsomme fortolkningsbidrag på området, men virksomheder, der leverer tjenesteydelser til et landbrug er iflg. Revisorloven med kommentarer, 4. bogudgave 2009, note 94 til 17 et eksempel på ikke-landbrugsvirksomhed. Der har herudover været en del bemærkninger og anbefalinger til såvel formulering af revisors erklæring som præsentation af årsregnskabet, som dog ikke er vurderet som væsentlige for det samlede årsregnskab. Konklusionen er: Helt overordnet mener jeg, at revisor burde have afstået fra at afgive erklæring i h.t. revisorlovens I en skrivelse af 9. september 2015 til indklagede personligt fra Revisortilsynet har tilsynet fremsendt høring i sagen og oplyst blandt andet, at tilsynet havde til hensigt at indbringe indklagede for Revisornævnet. I en skrivelse til Revisortilsynet har indklagede herefter i relation til dette klagepunkt skrevet følgende: "... Registreret revisor A Vedr. pkt. a: Overtrædelse af RV 17: Det bemærkes indledningsvis, at jeg har taget hensyn til spørgsmålet i forbindelse med min kundeaccept - der henvises til tjeklisten i Revirtool- pkt. f).. Vedrørende mine overvejelser henvises til mine kommentarer gengivet i høringsbrevet af 9l side 5-6. Det er selvfølgelig beklageligt, at der opstår tvivl om, hvorvidt virksomheden er omfattet af bestemmelserne i RV 17. Det synes dog som en relativ hård bedømmelse at sende spøgsmålet til bedømmelse i Revisornævnet på grund af den manglende skriftlighed om faglig konsultation. Vedr. pkt. B: overtrædelse af Erklæringsbekendtgørelsen på grund af manglende forbehold for forkert klassifikation af regnskabspost Det er selvfølgelig en beklagelig fejl fra min side, som dog ikke fører til at selskabets resultat eller økonomiske stilling ændres...." 4

5 I en skrivelse af 18. december har Revisortilsynet truffet afgørelse i sagen, herunder indbragt indklagede for Revisornævnet. Parternes bemærkninger: Klager, Erhvervsstyrelsen, tidligere Revisortilsynet, har vedrørende klagepunkt a, der omhandler overholdelse af revisorlovens 17, henvist til, at det fremgår af revisorloven 17, stk. 1, at registrerede revisorer ansat i de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer, der er tilknyttet eller drives under [Organisation], kan udføre opgaver efter revisorloven 1, stk. 2, og at det endvidere fremgår, at sådanne registrerede revisorer alene må udføre opgaverne for fysiske og juridiske personer, der driver landbrugsvirksomhed. Det fremgår af betænkning afgivet af [Udvalg] den 18. maj 1994, at der ved fortolkningen af begrebet landbrugsvirksomhed må anlægges en naturlig sproglig fortolkning. Landbrugsvirksomhed vil således sige, at man dyrker afgrøder og/eller husdyrhold. Derimod omfatter landbrugsvirksomhed ikke hverken de virksomheder, der leverer varer eller tjenesteydelser til et landbrug, eller de virksomheder, der aftager landbrugsprodukterne. Det fremgår endvidere, at da den registrerede revisor i et vist omfang kan betjene andre virksomheder end landbrugsvirksomheder, ønsker udvalget at understrege, at det forudsættes, at dette kun sker, hvor det for den pågældende landmand har en sådan regnskabsmæssig sammenhæng mellem de forskellige virksomheder, at en samlet behandling af regnskabsforholdene på et landøkonomisk rådgivningskontor er formålstjenstligt. Udvalget forudsætter derfor, at der ikke bliver tale om revision og rådgivning i forhold til andre virksomheder, som for den pågældende landmand er af væsentlig større økonomisk betydning end landbrugsvirksomheden. Klager har med henvisning hertil gjort gældende, at selskabet C ApS isoleret set ikke falder ind under definitionen på en landbrugsvirksomhed, idet selskabets aktivitet kan karakteriseres som levering af tjenesteydelser til en landbrugsvirksomhed. Revisors accept af en erklæringsopgave, som vedrører en virksomhed, hvis aktivitet ikke umiddelbart falder ind under definitionen på landbrugsvirksomhed i henhold til revisorloven 17, stk. 1, bør indeholde revisors nærmere overvejelser omkring opgaveaccepten. Det fremgår af indklagedes bemærkninger, at indklagede og revisionsvirksomheden B i flere tilfælde har fundet anledning til at indhente faglig bistand i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt blandede landbrugsvirksomheder er omfattet af revisorloven 17, stk. 1, og indklagede har i tilknytning hertil fremsendt kopi af indklagedes udfyldte tjekliste vedrørende Fortsat accept af kunde. Det fremgår af tjeklisten, at indklagede har svaret nej til spørgsmålet om hvorvidt, der foreligger begrænsninger i henhold til revisorloven 17. Klager har videre anført, at afgivelse af erklæringer med sikkerhed i revisionsvirksomheder, som er omfattet af revisorloven 17, kun kan ske for så vidt angår virksomheder, som falder ind under denne bestemmelse. Revisor skal derfor i et hvert enkelt tilfælde dokumentere baggrunden for, at revisor kan afgive erklæringen, særligt for så vidt angår virksomheder, som ikke umiddelbart falder ind under bestemmelsen om landbrugsvirksomhed. Indklagede har i sine bemærkninger til kvalitetskontrollanten redegjort for de vurderinger, indklagede har foretaget i henhold til revisorlovens 17, men det er ikke tilstrækkeligt, at revisor efterfølgende verbalt kan redegøre for de vurderinger, revisor har foretaget. Revisors viden og vurderinger skal fremgå skriftligt af den foreliggende revisionsdokumentation. Klager har på denne baggrund gjort gældende, at indklagede 1 A side

6 har overtrådt god revisorskik ved afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporten for 2013 for C ApS, idet indklagede ikke tilstrækkeligt har dokumenteret, at erklæringsopgaven kan anses som landbrugsvirksomhed i henhold til revisorloven 17, stk. 1, jf. herved revisorlovens 23, stk. 1. Klager har vedrørende klagepunkt b, anført, at omkostninger, som ikke vedrører ansatte i virksomheden, ikke kan anses som personaleomkostninger, men i stedet skal anses som eksterne omkostninger, selvom der er tale om køb af en arbejdsydelse. Anvendelse af begrebet personaleomkostninger vil endvidere medføre forventning om indberetning af A-skat mv., hvilket ikke er aktuelt ved anvendelse af ekstern assistance. Klager har på denne baggrund gjort gældende, at beløbet på kr., som i årsregnskabet er klassificeret som personaleomkostninger efter bruttoresultatet, rettelig skulle have været klassificeret som eksterne omkostninger og indgå i beregningen af bruttoresultat. Som følge af beløbets størrelse set i forhold til revisors fastlagte væsentlighedsniveau samt i forhold til både årets resultat, balancesum og egenkapital, er der er tale om en væsentlig klassifikationsfejl, som skulle have medført et forbehold i erklæringen om udvidet gennemgang. Indklagede har derfor overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved afgivelse af erklæring om udvidet gennemgang på årsrapporten for 2013 for C ApS, som følge af manglende forbehold for en væsentlig klassifikationsfejl, jf. revisorlovens 23, erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, og 10 samt årsregnskabslovens 23, stk. 1. Klager har videre bemærket, at klagepunktet ikke har givet anledning til særskilte modifikationer i kvalitetskontrollantens erklæring. Revisortilsynet er ikke bundet af indholdet i kontrollantens erklæring. Dette følger blandt andet af Revisornævnets kendelse 29. juni 2011 vedr. sag 4/2010. Indklagede har henvist til sin skrivelse til Revisortilsynet og til sine kommentarer til kvalitetskontrollanten, som er gengivet ovenfor. Indklagede har vedrørende klagepunkt a henvist til, at han har foretaget det nødvendige skøn, ligesom han har søgt faglig konsultation, og at det synes som en hård bedømmelse at sende forseelsen - at der ikke foreligger skriftlighed om indklagedes overvejelser - til Revisornævnet. Indklagede har vedrørende klagepunkt b oplyst, at der er tale om en beklagelig fejl fra hans side. Indklagede har videre oplyst, at der i revisionsvirksomheden efter kontrollen er indført ekstra kvalitetskontrol på alle selskabsregnskaber, hvori der afgives erklæring med sikkerhed, ligesom det er besluttet at implementere et nyt revisionsværktøj i efteråret Der er således allerede taget konkrete skridt til at udbedre påpegede svagheder, hvilket er i tråd med hensigterne i den nye revisorlovgivning. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af 12 og 13, stk. 1, i lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love behandles kvalitetskontroller, der er iværksat efter revisorlovs 29 som affattet ved lov nr. 468 af 17. juni 2008, og hvor der er gennemført kvalitetskontrolbesøg før lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. I denne sag har kvalitetskontrolbesøget været gennemført forud for lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 17. juni 2016, og denne sag behandles derfor efter de før den 17. juni 2016 gældende regler. Klagepunkt a Det fremgår af revisorloven 17, stk. 1, at registrerede revisorer ansat i de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer, der er tilknyttet eller drives under [Organisation], kan udføre 6

7 opgaver efter revisorloven 1, stk. 2, og det fremgår endvidere, at sådanne registrerede revisorer alene må udføre opgaverne for fysiske og juridiske personer, der driver landbrugsvirksomhed. Det er ubestridt, at indklagede er ansat i en landøkonomisk forenings rådgivningskontor, hvilket nævnet lægger til grund. Det fremgår af de dokumenterede oplysninger, at selskabet C ApS isoleret set ikke umiddelbart falder ind under definitionen på en landbrugsvirksomhed, idet selskabets aktivitet er levering af tjenesteydelser til en landbrugsvirksomhed og ikke at dyrke afgrøder eller at have husdyrhold. Når en revisor ved accept af en erklæringsopgave skal forholde sig til, hvorvidt revisoren efter lovgivningen har kompetence til at påtage sig en opgave, hvor der - som i dette tilfælde - alene undtagelsesvist og i givet fald ved udvidende fortolkning i henhold til revisorlovens forarbejder er hjemmel hertil, bør revisors overvejelser herom, herunder eventuel indhentelse af en faglig konsultation, fremgå af revisorens arbejdspapir. Revisor, der er offentlighedens tillidsrepræsentant i forbindelse med erklæringsafgivelse, skal således konkret og skriftligt i sine arbejdspapirer dokumentere baggrunden for, at revisor har påtaget sig at afgive erklæringen for virksomheder, som ikke umiddelbart falder ind under revisors kompetence - i dette tilfælde under bestemmelserne for landbrugsvirksomhed. Indklagedes overvejelser i denne sag fremgår ikke af arbejdspapirerne, hvilket ikke er bestridt, idet indklagede alene har svaret nej på tjekskemaet til spørgsmålet, om der i forhold til klienten er begrænsninger i relation til revisorlovens 17. Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at revisor efterfølgende verbalt kan redegøre for de vurderinger, der er foretaget. Ved ikke at have dokumenteret sine overvejelser vedrørende sin kompetence til efter revisorlovens 17 til at afgive erklæring på årsrapporten for regnskabsåret 2013 for C ApS, har indklagede tilsidesat god revisorskik. Det tilføjes, at Revisornævnet ikke med denne afgørelse har taget stilling til, hvorvidt indklagede reelt har været kompetent til at afgive erklæringen i medfør af revisorlovens 17. Klagepunkt b På baggrund af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer, det fremlagte årsregnskab for 2013 for C ApS, og idet indklagede har erkendt forholdet, finder Revisornævnet det bevist, at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved ikke at have taget forbehold i sin påtegning for forkert klassificering af omkostninger. Nævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at beløbet på kr., som i årsregnskabet er klassificeret som personaleomkostninger efter bruttoresultatet, rettelig skulle have været klassificeret som eksterne omkostninger og indgå i beregningen af bruttoresultat samt, at der - henset til beløbets størrelse i forhold til revisors fastlagte væsentlighedsniveau og i forhold til årets resultat, balancesum og egenkapital - er tale om en væsentlig klassifikationsfejl, som skulle have medført et forbehold i erklæringen om udvidet gennemgang. Efter straffelovens 3 er udgangspunktet, at såfremt straffelovgivningen på tidspunktet for foretagelsen af den strafbare handling er forskellig fra straffelovgivningen på afgørelsestidspunktet, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Efter Revisornævnets praksis tages der, såfremt der ikke er specifikke lovbestemmelser herom, udgangspunkt i straffelovens almindelige bestemmelser, idet Revisornævnets kompetence angår ikendelse af disciplinærstraffe. Det fremgår af forarbejderne til lov 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love blandt andet til ændringen af 44, der omhandler de sanktioner, som Revisornævnet kan 7

8 ikende, at der er "ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller revisor ofte ikke tilstrækkeligt behov for at indbringe den pågældende virksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. På baggrund heraf er det derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt med Revisortilsynets hidtidige praksis - vedrørende Erhvervsstyrelsens praksis for indbringelse af sager for Revisornævnet. Det er således hensigten, at Erhvervsstyrelsen, der fremtidig forestår kvalitetskontrollen og reaktioner i denne forbindelse, afslutter sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Tilsvarende gør sig gældende for sager, der - uden at være resultat af en kvalitetskontrol - er gjort til genstand for en undersøgelse efter lovens 37. Praksisændringen har sammenhæng med omlægningen af kvalitetskontrollen... Ved Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredjemands beslutninger om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. Der vil typisk være tale om sager, som hidtil har medført en bøde på op til ca kr. ved nævnet. Det forudsættes, at Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende vurderingsgrundlag, med hensyn til om en forseelse bør anses som en mindre alvorlig forseelse og således ikke i førstegangstilfælde bør medføre en sanktion i form af en bøde, men alene en advarsel." Efter princippet i straffelovens 3 finder Revisornævnet, at indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik efter de nu gældende principper for ikendelse af disciplinærstraf må vurderes til at være en mindre alvorlig forseelse. For tilsidesættelse af god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, og for overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsens 6 tildeles indklagede A derfor i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en advarsel. Thi bestemmes: Indklagede, registreret revisor A, tildeles en advarsel. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Marianne Madsen 8