Bilag 6.4, Analyser af vintertjenesten. Analyse af vintertjenesten. Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 6.4, Analyser af vintertjenesten. Analyse af vintertjenesten. Aarhus Kommune"

Transkript

1 Bilag 6.4, Analyser af vintertjenesten Analyse af vintertjenesten Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling

2 Indholdsfortegnelse 0. Resumé og anbefalinger Indledning Lovgrundlag Organiseringen af vintertjenesten i Aarhus Kommune Samarbejde med Vejdirektoratet Opdelingen af veje og stier i Aarhus Kommune Samarbejde med nabokommunerne Serviceaftaler med Natur og Vejservice (udfører) Overvågning, udkald og daglig styring Udgiftsudviklingen i Aarhus Kommune Benchmarking af udgiftsniveau Vintertjeneste - autoriseret i den kommunale kontoplan Kommunernes forbrug Forbruget set i forhold til objektive faktorer Den økonomiske styring af vintertjenesten i de 4 kommuner Benchmarking af serviceniveau Veje Cykelstier, fortove mv Serviceniveauets komponenter Normalårsbudgettet for vintertjenesten i Aarhus Kommune Opdatering af standardberegning Beregning på baggrund af forbruget i 2010 og Fastlæggelse af et fremtidig normalårsbudget Anbefalinger Den praktiske udmøntning af reguleringsmodellen via vejrligskorrektion Evalueringen af det budgetmæssige løft i 2011 og Bilag: Evalueringen af det budgetmæssige løft i 2011 og 2012, samt skitsering af scenarier for vintertjenesten fremadrettet, Teknik og Miljø. 2

3 0. Resumé og anbefalinger I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev Borgmesterens Afdeling anmodet om sammen med Teknik og Miljø at analysere vintertjenesten med henblik på at undersøge, hvordan området kan gøres mere styrbart. I forhold til vintertjenesten findes såvel styrbare som ikke-styrbare elementer. På den ene side er vejrliget et ikke-styrbart element, mens serviceniveauet - den frekvens hvormed der spredes vejsalt og ryddes sne ved et givet vejrlig - er et styrbart element. Det har derfor været et centralt mål for analysen at afdække, om der kan konstrueres en model, der kan regulere budgettet til vintertjeneste i forhold til vejrliget. Kan dette lade sig gøre, er de øvrige elementer på området som førnævnt styrbare. Analysen har været forankret i Borgmesterens Afdeling, men er udarbejdet i samarbejde med Teknik og Miljø, der har bidraget med indhold til analysen. Det er således Borgmesterens Afdeling, der er ansvarlig for analysens endelige anbefalinger. Der er foretaget en benchmarking af Aarhus Kommune med Odense, Esbjerg og Aalborg kommuner med hensyn til udgiftsudvikling, serviceniveau og økonomisk styring af vintertjenesten. I forhold til den økonomiske styring af området har Aalborg og Esbjerg decentraliseret området, og i Odense Kommune lægges der op til, at vintertjenesten fra 2013 overgår til det styrbare område med overførselsadgang. Borgmesterens Afdeling anbefaler ikke de andre kommuners decentrale styring af området. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en decentralisering, hvor økonomien i udgangspunktet fastsættes, så vejområdet efterfølgende selv skal betale for udsving i vejrliget. Det vil eksempelvis indebære risiko for, at der efter en hård vinter kan laves mindre vejvedligeholdelse (hvor behovet for vejreparationer netop er højt). Borgmesterens Afdeling finder det heller ikke hensigtsmæssigt, at Trafik og Veje i en årrække med milde vintre skal akkumulere et betydeligt overskud for at kunne imødegå kommende hårde vintre. Der vil alt andet lige være risiko for, at dette overskud vil kunne blive brugt til andre formål, og derved ikke være til rådighed, når der kommer en streng vinter som i Anbefalinger Der er enighed i arbejdsgruppen om, at vintertjenesten er et styrbart område, hvis der kan udarbejdes en reguleringsmodel for vejrliget. Der henvises til afsnit 8, hvor der argumenteres for, at vintertjenestens budget kan korrigeres/efterreguleres for vejrliget med udgangspunkt i Vejdirektoratets salt- og sneindekser. I afsnit 8 er der også foretaget en beregning af et normalårsbudget for vintertjenesten, baseret på vejrforhold. På det grundlag er der beregnet et normalårsbudget ved det nugældende serviceniveau (= nuværende vinterregulativ) på 37,5 mio. kr. Efter ophøret af den midlertidige 3

4 budgetforøgelse på 6 mio. kr. årligt i 2011 og 2012, er budgettet til vintertjeneste i 2013 og frem 24,9 mio. kr. årligt. Borgmesterens Afdeling finder den anbefalede reguleringsmodel velegnet i forhold til den styring som sker efter servicerammer. Det kan ske ved at samle en vejrligskorrektion op på baggrund af 1. halvårs vinterbekæmpelse, og lade denne indgå i den samlede kommunale sikring af, at servicerammen overholdes i det pågældende år. Det skal endvidere nævnes, at en vejrligskorrektion alt andet lige vil medvirke positivt til at sikre et ensartet serviceniveau for vintertjenesten henover årene. På den baggrund anbefaler Borgmesterens Afdeling: At vintertjenesten fra og med budget bliver gjort helt styrbart. At der indføres en reguleringsmodel for vintertjenesten baseret på vejrforhold, som beskrevet i analysen. At Borgmesterens Afdeling - i samarbejde med Teknik og Miljø - fastlægger de tekniske forudsætninger for udmøntning af beløb afsat i reguleringsmodellen vedr. merudgifter til præventiv saltning i milde vintre (som beskrevet i afsnit 8). At spørgsmålet om det fremtidige serviceniveau og budget på området herunder nedennævnte evaluering - indgår i de politiske drøftelser om budgettet for Hvis der ikke i forbindelse hermed kan tilføres vintertjenesten midler svarende til det beregnede normalårsbudget i analysen, skal der i stedet gennemføres en nedjustering af serviceniveauet beskrevet i vinterregulativet. En sådan nedjustering anbefales i givet fald udmøntet af Teknik og Miljø i form af et revideret forslag til vinterregulativ. Det vedtagne budget for 2013 vil herefter udgøre udgangspunktet for den anbefalede reguleringsmodel. I vedlagte bilag har Teknik og Miljø udarbejdet en evaluering af de første erfaringer af det ovennævnte budgetmæssige løft på 6 mio. kr. i 2011 og I bilaget redegøres der endvidere for de servicemæssige konsekvenser ved forskellige økonomiske scenarier for vintertjenesten fremadrettet. 4

5 1. Indledning I forbindelse med analysen af de ikke-styrbare serviceområder i 2011 blev bl.a. vintertjenesten foreslået udpeget til en nærmere analyse, da foreløbige undersøgelser indikerede, at der var grundlag for mere styrbarhed. Derfor anmodede forligspartierne i forbindelse med budgetforliget for 2012 Borgmesterens Afdeling om sammen med Teknik og Miljø at analysere vintertjenesten med henblik på at undersøge, hvorvidt området kunne gøres mere styrbart: Da det forventes, at kommunens økonomi særligt udfordres af ufinansierede stigninger i de ikke-styrbare udgiftsområder vurderer forligspartierne, at det er særligt vigtigt at iværksætte tiltag, der kan modvirke en sådan udvikling. På den baggrund anmoder forligspartierne Borgmesterens Afdeling og de relevante magistratsafdelinger om at analysere fem ikke-styrbare serviceområder nærmere med henblik på at undersøge, hvordan flest mulige af disse områder kan gøres styrbare fremover. Det er BPA-ordningen, kontakt- og ledsageordningen for døvblinde, hjælpemidler, vintertjeneste og behandlingsmæssigt fripladstilskud. Konsekvenserne af analyserne drøftes i forligskredsen inden disse færdiggøres endeligt. For vintertjenesten kan øget styrbarhed principielt gennemføres ved at flytte hele området til det styrbare område, eller ved at indføre mere delvis styrbarhed. Der er allerede i dag en mindre del af vintertjenesten, der er gjort styrbart (ca. 20 % af budgettet). I forhold til vintertjenesten findes såvel styrbare som ikke-styrbare elementer. På den ene side er vejrliget et ikke-styrbart element, mens serviceniveauet - den frekvens hvormed der spredes vejsalt og ryddes sne ved et givet vejrlig - er et styrbart element. Det har derfor været et centralt mål for analysen at afdække, om der kan konstrueres en model, der kan regulere budgettet til vintertjeneste i forhold til vejrliget. Kan dette lade sig gøre, er de øvrige elementer på området som førnævnt styrbare. Analysen har været forankret i Borgmesterens Afdeling, men er udarbejdet i samarbejde med Teknik og Miljø, der har bidraget med indhold til analysen. Det er således alene Borgmesterens Afdeling, der er ansvarlig for analysens endelige anbefalinger. Projektet har været organiseret med en udvidet arbejdsgruppe og en ledelsesmæssig følgegruppe. Den udvidede arbejdsgruppe har bestået af medarbejdere fra Borgmesterens Afdeling (Budget og Regnskab) samt Teknik og Miljø (Trafik og Veje samt Natur og Vej Service): Ole Bjørnholt, Budget og Regnskab Lars Hennelund, Budget og Regnskab Thomas Aas Christensen, Trafik og Veje Jens Bruun Jensen, Trafik og Veje Claus Peter Pedersen, Natur og Vej Service 5

6 Ledelsesmæssigt har analysearbejdet været koordineret af: Lars Sønderby, Borgmesterens Afdeling Michael Johansson, Teknik og Miljø 2. Lovgrundlag Kommunens vintertjeneste er reguleret af følgende lovgrundlag: Lov om offentlig veje Lov om private fællesveje Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Tilhørende cirkulære "Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse" er det primære grundlag. Lovens 2 fastslår, at det "påhviler vedkommende vejbestyrelse at sørge for snerydning på offentlige veje og stier ". Omfanget og rækkefølgen af snerydningen bestemmes, jf. stk. 2, af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet. Endvidere fastslås, at enkelte strækninger, jf. stk. 3, efter forhandling mellem vejbestyrelsen og politiet kan undtages fra snerydningsforpligtelsen. Lovens 3 fastslår, at det "påhviler vedkommende vejbestyrelse at træffe foranstaltninger mod glatføre på offentlige veje og stier ". Ligesom med snerydning fastsættes foranstaltninger mod glatføre omfang, rækkefølge og på hvilke strækninger - af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet. Der indgår ikke i 3 en undtagelsesbestemmelse som ovenfor nævnte 2, stk. 3, vedr. snerydning. Dette er tidligere blevet tolket som, at vejbestyrelsen ikke har hjemmel til at udelade bekæmpelse af glatføre på offentlige veje. En dom fra Østre Landsret fra den 20. oktober 2003 slår dog fast, at der er hjemmel i vintervedligeholdelsesloven til, at vejbestyrelsen også kan undtage visse strækninger fra pligten til glatførebekæmpelse. 3. Organiseringen af vintertjenesten i Aarhus Kommune Den samlede indsats består af planlægning, overvågning, udkald og udførelse af glatførebekæmpelse og snerydning. Desuden indgår saltdepoter, herunder opbygning af saltlager, samt styring af saltforbruget, og indkøb og vedligeholdelse af vintermateriel. 3.1 Samarbejde med Vejdirektoratet Vintertjenesten foregår i et tæt samarbejde med Vejdirektoratet, der i vinterperioden har en 6

7 permanent overvågning af vejret og føret på vejene fra en bemandet vagtcentral i Aalborg. Der er truffet aftale om, at Vejdirektoratet foretager udkald til præventiv saltning af de såkaldte A-ruter i Aarhus kommune. Beslutning om yderligere indsats og på øvrige veje og stier m.v. sker fra kommunens egen vinterorganisation. 3.2 Opdelingen af veje og stier i Aarhus Kommune Veje og cykelstier er opdelt i vinterklasser (A, B og C), afhængig af deres trafikale betydning. Herved prioriteres indsatsen med baggrund i den trafikale betydning og belastning. Primære bybus- og rutebilruter er således klassificeret som A-ruter, mens øvrige bybus og rutebilruter er klassificeret som B-veje. Til hver klasse fastsættes metoder og servicemål for glatførebekæmpelse og snerydning. Servicemålet er udtryk for hvilken tilstand, der tilstræbes. Endvidere beskrives de tilstræbte maksimale tidsrum, hvor vejtilstanden må være under servicemålene, i forskellige vejrsituationer. Se nærmere under afsnit 7, som indeholder oversigter over servicemål for de forskellige vintervejklasser i det nuværende vinterregulativ. Nedenfor ses fordelingen af vejene ud fra vinter-vejklasse: Vinter-vejklasse Vinterregulativet (km.) Aktive km. 1) A-veje B-veje C-veje I alt Kilde: Trafik og Veje, Aarhus Kommune 1) Ved aktive km. forstås den længde saltsprederne skal køre for at glatførebekæmpe vejene, inkl. svingbaner, veje med midterrabat m.v. 3.3 Samarbejde med nabokommunerne Der er indgået aftaler med nabokommunerne om samarbejde over kommunegrænserne, således at der er sammenhæng i vintertjenesten. Sikkerhedsmæssigt er det vigtigt, at trafikanterne ikke oplever pludselige skift i føret ved kørsel på sammenlignelige veje. 3.4 Serviceaftaler med Natur og Vejservice (udfører) Der er internt i kommunen indgået serviceaftaler/kontrakter med Natur og Vej Service om: Overvågning, udkald og daglig styring (B og C-ruter, stier m.v.) Hovedvagter og Distriktsvagter Pladsvagter (3 stk. saltdepoter) Servicering af vintermateriel (værkstedet) Saltdepoter Lastbiler med chauffører til kørsel på sekundære veje Traktorer med chauffører til kørsel på sekundære veje og stier m.v. Ladvogne med chauffører og medhjælper (håndarbejder) 7

8 Administrationsarbejder 3.5 Overvågning, udkald og daglig styring Det daglige ansvar for vintertjenesten, informationspligten og ikke mindst budgettet er fortsat placeret hos Trafik og Veje (bestiller). En vinterkoordinator fra Trafik og Veje og en vinterassistent fra Natur og Vej Service har det daglige ansvar for vintertjenesten. 4. Udgiftsudviklingen i Aarhus Kommune Tabellen nedenfor viser udviklingen i budgetter og forbrug for årene Vintrenes hårdhed afspejles i forbruget, hvilket blandt andet ses ved, at forbruget i 2010 var 3,6 gange større end forbruget i En anden væsentlig faktor for så vidt angår regnskabstallet for er vedtagelsen af det nye vinterregulativ i efteråret Tabel 1: Budget og regnskab for vintertjenesten i Aarhus Kommune Mio. kr. (2012-priser) Vedtaget budget 19,4 22,9 22,6 22,2 31,0 Regnskaber 28,5 21,7 35,9 78,1 40,0 Afvigelser (+=merudgift) 9, ,3 55,9 9,0 Kilde: Udtræk fra Aarhus Kommunes økonomisystem Der har i årene 2009, 2010 og 2011 været tale om budgetoverskridelser på hhv. 13,3, 55,9 og 9,0 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af det nuværende vinterregulativ (byrådsbeslutning den 6. oktober 2010) præsenterede Teknik og Miljø byrådet for udgiftsudviklingen for vintertjenesten, opdelt på styrbare og ikke-styrbare udgifter, for årene Nedenfor er denne oversigt suppleret med tallene for 2010 og 2011: Tabel 2: Styrbare og ikke-styrbare udgifter for vintertjenesten i Aarhus Kommune Mio. kr. (årets priser) År Forbrug styrbare Ikkestyrbare forbrug Forbrug i alt Budget Bemærkninger ,3 23,7 26,0 17, ,4 21,9 24,3 17, ,2 20,8 25,0 22,0 Inkl. tidligere amtsveje og stier ,1 15,8 19,9 22, ,5 27,0 34,5 22,4 Inkl. cykelhandlingsplanen ,5 65,3 75,8 21, ,5 32,6 39,1 30,3 Kilde: Trafik og Veje, Aarhus Kommune 8

9 Som det ses af tabel 1 og 2 har forbruget i alle årene med undtagelse af 2008 været større end budgettet. Udover vejrliget skyldes det primært, at der har været kraftige stigninger i omkostningerne til lastbilkørsel med spredere og sneplove, at prisen på vejsalt er steget ud over budgetreguleringen, samt at der er indført nye og skærpede regler for arbejdsmiljøet (køre-/hviletid). Dette betyder dog også, at uanset om vintertjenesten gøres fuldt styrbart eller ej, er det nødvendigt at vurdere budgetniveau og serviceniveau i forhold til hinanden meget grundigt. Dette ikke mindst i lyset af den strammere statslige styring af kommunernes serviceudgifter senest understreget ved vedtagelsen af budgetloven. 5. Benchmarking af udgiftsniveau Der er foretaget en benchmarking af Aarhus Kommune med andre kommuner. En meningsfyldt sammenligning kræver, at kommunerne minder om hinanden. Ved sammenligninger vil det ideelle scenarie være, at der kan foretages en sammenligning mellem komplet identiske enheder. Det er dog ikke praktisk muligt at finde kommuner, der er præcist ens. Til formålet er det vurderingen, at et brugbart sammenligningsgrundlag opnås ved inddragelse af data fra følgende 3 andre større kommuner: Odense Kommune Aalborg Kommune Esbjerg Kommune 5.1 Vintertjeneste - autoriseret i den kommunale kontoplan Vintertjenesten er en autoriseret gruppering i den kommunale kontoplan ( ), hvilket letter en sammenligning. Sammenligningen foretages dog kun på det samlede udgiftsniveau, og dermed ikke på de enkelte poster, da det skønnes at kræve et indblik i kommunernes konteringspraksis, som det ikke har været muligt at tilvejebringe i forbindelse med nærværende analyse. 5.2 Kommunernes forbrug Den nedenstående tabel viser kommunernes samlede forbrug i årene Forbruget er ligeledes indekseret således, at år 2008 er sat som indeks 100 i de respektive kommuner. 9

10 Tabel 3: Kommunernes forbrug til vintertjeneste (drift) Hele kr. (årets priser) 2008 Kommune Totalt Indeks Totalt Indeks Totalt Indeks Totalt Indeks Odense Aalborg Esbjerg Aarhus Kilde: Danmarks Statistik. Vintrenes hårdhed kan aflæses i de stigende udgifter. Udviklingen er dog ikke ens i kommunerne. Generelt er forbruget i Aarhus Kommune vokset mere end i benchmarking kommunerne. Når 2008 bruges som udgangspunkt, er der for Aarhus Kommune sket en stigning til indeks 179 i 2009, 392 i 2010, og 201 i For alle årene er der tale om en større stigning end i de andre tre kommuner, idet den indekserede udvikling i de 3 andre kommuner i gennemsnit var 147 i 2009, 330 i 2010, og 149 i Hertil skal bemærkes, at for Aarhus Kommune var forbruget i 2008 sammenlignet med de andre kommuner lavt. Dette kan formentlig forklare noget af den tilsyneladende store indekserede tilvækst i Aarhus. Derfor bør der ikke drages alt for håndfaste konklusioner ud fra tabellen. Den højere udgiftsvækst i Aarhus Kommune kan formentlig også tilskrives overtagelse af veje fra staten i forbindelse med Søften-Skødstrup motorvejen, samt for 2011, at byrådet i efteråret 2010 vedtog et højere serviceniveau for vintertjenesten. Herudover skal bemærkes, at der ikke er korrigeret for eventuelle forskelle i vinterens hårdhed, som kan variere fra landsdel til landsdel. Det kan dog ikke udelukkes, at den styringsmæssige status, hvor området har været kategoriseret som overvejende ikke-styrbart, har medført stigende udgifter i Aarhus Kommune. På den baggrund er det vigtigt for den fremtidige styring af udgifterne i Aarhus Kommune at vurdere, om området fremadrettet kan gøres mere styrbart. En anden måde at betragte forbruget er ved at sammenholde budgettet med regnskabet, jf. nedenstående tabel. Det første, der ses er, at budgetterne er relativt stabile fra år til år i den enkelte kommune. I 2008, hvor der var en relativt mild vinter, betyder det, at tre ud af fire kommuner overholder budgettet. Mens der for alle fire kommuner er et merforbrug i 2009 og et meget stort merforbrug i

11 Tabel 4 : Vintertjenesten - difference mellem vedtaget budget og forbrug Hele kr. (årets priser) År Kommune Vedtaget Budget Forbrug (netto) Difference 2008 Odense Kommune Aalborg Kommune Esbjerg Kommune Aarhus Kommune 2009 Odense Kommune Aalborg Kommune Esbjerg Kommune Aarhus Kommune 2010 Odense Kommune Aalborg Kommune Esbjerg Kommune Aarhus Kommune 2011 Odense Kommune Aalborg Kommune Esbjerg Kommune Aarhus Kommune Kilde: Danmarks Statistik. Anlægsudgifter indgår ikke i tallene Der er som sådan ikke noget overraskende i, at der eksempelvis i år 2010 er et merforbrug sammenlignet med det oprindelige vedtagne budget, da der som udgangspunkt budgetteres med en "normal -vinter". Året 2010 var usædvanligt. Der var sne og frost fra januar til april måned, og igen fra medio november og resten af året. Vintrenes hårdhed ses af Vejdirektoratets salt- og sneindeks for henholdsvis Aarhus Kommune og Østjylland i årene : Tabel 5: Vintrenes hårdhed År Saltindeks 1) Sneindeks 2) , , , , Kilde: Vejdirektoratet 1) Baseret på målinger i Aarhus Kommune 2) Baseret på målinger i Østjylland 5.3 Forbruget set i forhold til objektive faktorer I det ovenstående er der foretaget en række sammenligninger mellem kommunerne over perioden Det er dog svært at sammenligne kommunernes totale omkostninger direkte, da de er relativt forskellige på afgørende parametre. I dette afsnit sammenlignes kommunernes forbrug derfor i forhold til kommuneveje i de respektive kommuner. 11

12 Tabel 6: Antal kilometer kommuneveje i kommunerne Kommune Kommuneveje (km.) Odense Kommune Aalborg Kommune Esbjerg Kommune Aarhus Kommune Kilde: Odense Kommune Analyse af vintertjenesten (side 17), KPMG, august 2011, Tabel 7 viser, at der er et klart skel mellem Odense/Aarhus og Aalborg /Esbjerg. Det skal bemærkes, at der kun indgår veje i beregningen. Det vil sige, at udgifter til cykelstier, fortove mv. også er fordelt ud på km. vej. Hvis der således i en kommune er store udgifter til snerydning og glatførebekæmpelse på cykelstier, vil det få prisen til at stige i beregningen, da udgifterne kun fordeles på vejene. Det skal i den forbindelse bemærkes, at netop cykelstierne fik et serviceløft i forbindelse med vedtagelsen af det nye vinterregulativ for Aarhus Kommune den 6. oktober Tabel 7: Udgifter til vintertjeneste pr. km. kommunevej Hele kr. Kommune Odense Kommune Aalborg Kommune Esbjerg Kommune Aarhus Kommune Kilde: Tabel 6 og Danmarks Statistik 5.4 Den økonomiske styring af vintertjenesten i de 4 kommuner En rundspørge blandt benchmarking-kommunerne viser, at i Aalborg og Esbjerg kommuner er vintertjenesten gjort styrbart, mens det i Odense Kommune og for største delen i Aarhus Kommune er gjort ikke-styrbart. Esbjerg Kommune I forbindelse med budgetlægningen for blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt vintertjenesten i Esbjerg skulle gøres ikke-styrbart. Af forligsteksten fremgår, at området forbliver styrbart som hidtil, men at en eventuel fremtidig budgetoverskridelse kan rejses overfor Økonomiudvalget, idet der ikke bør være den nuværende automatik, hvor midler til sikkerhedsfremme bruges til finansiering af overskridelse på vinterforanstaltninger. Aalborg Kommune Et eventuelt merforbrug til vintertjenesten finansieres over driften til veje. Omvendt kan et eventuelt mindreforbrug anvendes til andre vejformål. Odense Kommune 12

13 Vintertjenesten er budgetlagt på områder uden overførselsadgang, hvorved et eventuelt mereller mindreforbrug bliver dækket via kommunekassen. For 2013 lægges der op til, at vintertjenesten overgår til områder med overførselsadgang/styrbart. Herved vil en hård vinter skulle dækkes ind ved besparelse/udsættelse på By og Kulturudvalgets øvrige budgetområder, eller alternativt vil et merforbrug blive overført til næste år. Borgmesterens Afdeling anbefaler ikke den styringsmetode, der bruges i de tre andre kommuner. Det er ikke hensigtsmæssigt, at lade vejområdet selv betale for udsving i vejrliget. Dette vil eksempelvis betyde, at der kan laves mindre vejvedligeholdelse efter en hård vinter (hvor behovet for vejreparationer netop er højt), end efter en mild vinter. Samtidigt finder Borgmesterens Afdeling heller ikke, at metoden er velegnet til at sikre overholdelse af kommunens serviceramme. Her er det bedre at samle en vejrligskorrektion op på baggrund af 1. halvårs vinterbekæmpelse, og lade denne indgå i den samlede kommunale sikring af, at servicerammen overholdes i det pågældende år. Endelig skal nævnes, at en vejrligskorrektion vil medvirke positivt til at sikre et ensartet serviceniveau for vintertjenesten henover årene. 13

14 6. Benchmarking af serviceniveau I det foregående afsnit er forbruget til vintertjenesten analyseret i forhold til blandt andet kommunevejenes længde i de respektive kommuner. Udgifterne til vintertjenesten vil selvsagt også have en sammenhæng til kommunens serviceniveau, da et højt serviceniveau vil være med til at forhøje udgiftsniveauet sammenlignet med en kommune med et lavere serviceniveau. I 2011 gennemførte konsulentvirksomheden KPMG på vegne af Odense Kommune en analyse af deres vintertjeneste for at afdække styringsmæssige og økonomiske udfordringer. Herunder indgik benchmarking af serviceniveauet i Aalborg, Esbjerg, Odense og Aarhus kommuner. Nedenfor præsenteres konklusionerne fra denne analyse: 6.1 Veje Konklusionen var, at helt overordnet er klassificeringen af vejnettet og det tilhørende serviceniveau relativt ensartet. Dog kan der være forskelle omkring definitionen af A-veje. For A-veje tilstræber alle kommuner at holde vejene farbare døgnet rundt alle ugens dage. Snerydning iværksættes ved 3-5 cm sne, mens glatførebekæmpelse udføres præventivt. For B-veje er der både forskelle og ligheder imellem kommunerne. Det gælder for alle kommunerne, at vejene tilstræbes holdt farbare alle dage, og at arbejdet udføres i tidsrummet Der er dog forskel på, hvornår der iværksættes snerydning. I Esbjerg og Aarhus kommuner iværksættes snerydning ved 5-8 cm sne, mens det først sker ved cm i Odense Kommune. I Esbjerg og Aalborg foretages ydermere præventiv saltning. For C-veje er der stort sammenfald i klassificering og serviceniveau, hvilket betyder, at indsatsen iværksættes indenfor normal arbejdstid, og først når andre opgaver tillader det. 6.2 Cykelstier, fortove mv. Hvad angår cykelstier, fortove mv. er der til gengæld en væsentlig forskel. Esbjerg, Aalborg og Aarhus kommuner har adskilt stier, fortove mv. fra vejene, mens der i Odense Kommune ikke er foretaget en sådan adskillelse. I Odense Kommune behandles cykelstier som en A-opgave. Benchmarking kommunerne har for udvalgte cykelstier et serviceniveau, der svarer til det i Aarhus, men det gælder langt fra samtlige cykelstier i de pågældende kommuner. Det nævnes dog, at tilsyneladende ligheder i serviceniveau kan dække over forskelle. Den gennemførte benchmarking fokuserer udelukkende på det beskrevne serviceniveau. I analysen indgår således ikke forhold som arbejdsmetoder, materielanvendelse mv. Det har som konsekvens, at ligheder i serviceniveau godt kan dække over forskelle i eksempelvis anvendelsen af traktorer henholdsvis lastbiler. 14

15 7. Serviceniveauets komponenter Nedenfor en oversigt over det nugældende vinterregulativ for Aarhus Kommune, hvor vej- og stinettet er opdelt i henholdsvis tre og fire kategorier: Tabel 8: Vejklassificering og tilhørende serviceniveau i Aarhus Kommune Vejklasse Vinter vejklasse Trafikvej Klasse A Omfatter primære veje som har afgørende betydning for trafikken, dvs. ring- indfalds- og omfartsveje Primære bybus- og rutebilruter. Samkørselspladser ved disse primære veje. Trafikvej Klasse B Omfatter trafikveje og pladser, som har betydning for afvikling af den gennemkørende og/eller kollektive trafik, eller afgørende betydning for afvikling af den lokale nærtrafik, dvs. veje mellem bysamfund eller kvarterer i byer, fordelingsveje i industri- og boligområder. Øvrige bybus- og rutebilruter. P -pladser o.lign. ved klasse A og B veje. Lokale veje Klasse C Omfatter alle øvrige veje, som lokalveje og pladser, som har mindre betydning for afvikling af trafikken, dvs. boligveje, boligvænger og mindre betydende veje på landet P -pladser ved disse veje. Tilstræbes holdt farbare uden gener alle ugens dage, på alle tider af døgnet, ved at: Glatførebekæmpelse foretages ved præventiv saltning. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller 3-5 cm jævnt lag. Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener alle ugens dage, normalt dog kun mellem kl. 04 og 22 ved at: Glatførebekæmpelse igangsættes, når glatføre er konstateret Snerydning igangsættes ved betydelig drivedannelse eller 5-8 cm jævnt lag. Tilstræbes holdt farbare i det omfang indsats på de øvrige opgaver tillader det, ved at: Saltning/grusning udføres normalt kun på hverdage inden for normal arbejdstid. Vejtyper Servicemål Tilstræbt maksimum tid for vejtilstand under servicemål Ved glatføre uden sne: Rimfrost 0 timer Is 0 timer Efter snefald: Snesjap 2 timer Løs sne 2 timer Fastkørt sne 0 timer Efter fygning: Snedriver 2 timer Spærret 0 timer Følgende tider er gældende i det tidsrum, hvor saltning hhv. snerydning udføres: Ved glatføre uden sne: Rimfrost 3 timer Is 3 timer Efter snefald: Snesjap 4 timer Løs sne 4 timer Efter fygning: Snedriver 4 timer Spærret 0 timer 15

16 Kilde: Vinterregulativet for Aarhus Kommune (bilag A og B) Snerydning igangsættes dog alle ugens dage ved kraftig drivedannelse eller 8-10 cm jævnt lag. Veje/Vinter/Vinterregulativ-Aarhus-kommune ashx 16

17 Tabel 9: Stiklassificering og tilhørende serviceniveau i Aarhus Kommune Vinterstier Klasse/stitype Servicemål Tilstræbt maksimum tid for stitilstand under servicemål KLASSE A Stier med afgørende betydning for afvikling af trafikken: Følgende tider er gældende i det tidsrum hvor saltning hhv. snerydning udføres: Primære cykeltrafikruter inden for og langs Vestre Strandalle og Ringvejene (Vejlby, Hasle, Åby, Viby, Holme og Skåde). Busperronner langs disse primære cykeltrafikruter. Fortovsstrækninger o.l. med kommunal vinterforpligtigelse langs disse primære cykeltrafikruter. KLASSE B Stier med nogen betydning for afvikling af trafikken: Øvrige primære cykeltrafikruter og busperroner samt fodgænger områder. Fortovsstrækninger o.l. med kommunal vinterforpligtigelse langs disse øvrige primære cykeltrafikruter. KLASSE C Stier med mindre betydning for afvikling af trafikken: Sekundære cykelruter Øvrige fortovsstrækninger o.l. med kommunal vinterforpligtelse. KLASSE D Øvrige stier. Tilstræbes holdt farbare uden gener alle ugens dage i tidsrummet mellem kl. 06 og 22 ved at: Glatførebekæmpelse i gangsættes, når glatføre er konstateret. Snerydning i gangsættes ved betydelig drivedannelse eller 3-5 cm jævnt lag. Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener alle ugens dage i tidsrummet mellem kl. 06 og kl. 22 ved at: Glatførebekæmpelse i gangsættes, når glatføre er konstateret. Snerydning i gangsættes ved betydelig drivedannelse eller 3-5 cm jævnt lag. Sneryddes og glatførebekæmpes i det omfang de øvrige opgaver tillader det og kun inden for normal arbejdstid. Sneryddes og glatførebekæmpes ikke Kilde: Vinterregulativet for Aarhus Kommune (bilag A og B): Veje/Vinter/Vinterregulativ-Aarhus-kommune ashx Ved glatføre uden sne: Rimfrost 3 timer Is 3 timer Efter snefald: Snesjap 4 timer Løs sne 4 timer Efter fygning: Snedriver 4 timer Følgende tider er gældende i det tidsrum hvor saltning hhv. snerydning udføres: Ved glatføre uden sne: Rimfrost 4 timer Is 4 timer Efter snefald: Snesjap 6 timer Løs sne 6 timer Efter fygning: Snedriver 6 timer 17

18 Helt principielt er der to håndtag at skrue på i forhold til justeringer i serviceniveauet for vintertjenesten: 1. Ændringer i klassificeringen af veje og cykelstier, hvor vej- og stityper enten opklassificeres eller nedklassificeres med henblik på at matche et ønsket budgetniveau. 2. Ændringer i servicemål indenfor de enkelte klasser, hvor målet enten hæves eller sænkes med henblik på at matche et ønsket budgetniveau. I forbindelse med evalueringen af det budgetmæssige løft for vintertjenesten i 2011 og 2012 (se afsnit 11) skitseres der tre scenarier, som beskriver sammenhænge mellem service og økonomi. Det skal i øvrigt bemærkes, at hvis der laves væsentlige ændringer i serviceniveauet, vil det skulle ske i samarbejde med politiet. 8. Normalårsbudgettet for vintertjenesten i Aarhus Kommune For at kunne lave en reguleringsmodel for vintertjenesten, baseret på vejrforhold, er det helt afgørende at få beregnet et normalårsbudget - et retvisende budget ved det gældende serviceniveau for en normal vinter ( = gennemsnitsvinter for en årrække), som de årlige reguleringer vil skulle tage udgangspunkt i. I forbindelse med nærværende analyse er normalårsbudgettet til vintertjenesten blevet analyseret på to måder. 8.1 Opdatering af standardberegning Den første metode har været gennem en opdatering af standardberegningen for udgifterne til vintertjenesten, som COWI udarbejdede for Teknik og Miljø forud for vedtagelsen af det nye vinterregulativ i efteråret Denne opdatering har primært bestået i en fremskrivning af de delbudgetbeløb, der indgår i budgettet. I 2010 blev normalårsbudgettet beregnet til 34,5 mio. kr. Hovedparten af de udgifter, der indgår i vintertjenesten er lastbilydelser. Disse fremskrives normalt med indekset Byg6 for lastbilydelser, og det omfatter timelønninger, lastbiludgifter samt brændstof. Endvidere er anvendt den sektorspecifikke rammefremskrivning for Trafik og Veje vedrørende de administrative udgifter. I 2010 var saltprisen sat til 380 kr./ton. Fra 2013 er denne udgift forudsat at stige til 425 kr./ton som følge af en ret kraftig stigning i saltprisen de seneste år. 18

19 I standardberegningen fra 2009/2010 var der indregnet forrentning og afskrivning af driftsmateriellet. Da hverken Trafik og Veje eller Natur og Vej Service betaler forrentning for driftskapital, sættes denne rente til nul. Der blev i 2010 forudsat udgifter for kr. til finansiering af administration af vinterbekæmpelsen på cykelstierne. Efterfølgende er der ansat en fuldtids vinterassistent i Natur og Vej Service. Herefter er det forudsat, at det administrative arbejde forbundet med cykelstierne kan varetages af vinterassistenten. På den baggrund kan dimensioneringen af Aarhus Kommunes vintertjeneste og de dermed forbundne udgifter i et normalt år - ved serviceniveauet defineret i det nugældende vinterregulativ - opgøres til 36,1 mio. kr. 8.2 Beregning på baggrund af forbruget i 2010 og 2011 Som en anden metode kan der på baggrund af forbruget til vintertjenesten i 2010 og 2011 foretages en korrektion for vejrliget i de to år, med henblik på at beregne forbruget, hvis de to vintre havde været normale. Man kan sige, at normalårsbudgettet konstrueres ved at regne baglæns fra de opnåede regnskaber ved at korrigere for vejrliget. Udgangspunktet er, at udgifterne til vintertjeneste deles i tre grupper: Faste udgifter, udgifter til glatførebekæmpelse, og udgifter til snerydning. De faste udgifter reguleres ikke for vejrliget, mens de to andre reguleres i forhold til vejrliget. For glatførebekæmpelsen tages afsæt i Vejdirektoratets såkaldte saltindeks. Det er et indeks, der udarbejdes på baggrund af objektive meteorologiske observationer. Indekset for Aarhus Kommune dannes ud fra kommunens tre målestationer. Dette indeks vurderes derfor at være velegnet til at indgå i en vejrligskorrektion for Aarhus Kommune, idet indekset er objektivt og upåvirkeligt i forhold til Aarhus Kommunes serviceniveau for området. Et tilsvarende helt så velegnet indeks findes ikke i forhold til snerydningen. Her foreslås det, at budgettet til snerydning baseres på niveauet for snerydningen i Vejdirektoratets vejcenter Østjylland. Hvis Vejdirektoratet eksempelvis rydder meget på de østjyske statsveje øges budgettet til snerydning i Aarhus Kommune tilsvarende. Indekset er som nævnt ikke helt så velegnet som saltindekset. Det er dog upåvirkeligt i forhold til Aarhus Kommune, og det forventes at have en god overensstemmelse med behovet for snerydning i Aarhus Kommune. Det er imidlertid nødvendigt at være opmærksom på, om der sker ændringer i serviceniveauet hos Vejdirektoratet. Ved indførelse af en reguleringsmodel, anbefales det at Trafik og Veje får pligt til at meddele Borgmesterens Afdeling, hvis der sker ændringer i Vejdirektoratets serviceniveau, med henblik på at foretage justeringer i modellen. Nedenfor ses data for salt- og sneindeks. 19

20 Tabel 10: Vejrlig og indeks for Aarhus Kommune i 2010 og 2011 Vejrlig Indeks for vejrlig Normalt år Salt ,39 105,13 247,2% 116,9% Sne (snetimer/100 km. spor) ,6% 74,7% Det gennemsnitlige saltindeks for Aarhus Kommune er fremkommet som gennemsnittet af årene med en skønnet korrektion for den meget strenge vinter indregnes med indeks 122 mod det faktiske 222. Hvis 2010 indregnes fuldt ud er det vurderingen, at dette vil medføre et for højt gennemsnitligt indeks. Dette vil igen føre til et normalårsbudget, der ligger over det forventede langsigtede gennemsnit. I 2011 var saltindekset 105,13 i Aarhus Kommune. Her skal 100 forstås som landsgennemsnittet i en normalvinter. Da en normal vinter i Aarhus Kommune har et indeks på 90, bliver saltindekset i forhold til et normalt år for Aarhus Kommune 116,9. I forhold til sne var vejrligsbelastningen i ,7. Dette fremkommer som 127 timer per 100 kilometer spor mod et beregnet gennemsnit på 170 timer. Alt i alt ligger 2011 altså tæt på et normalt år jf. også scoren på 106% nedenfor. Endvidere fordrer beregningen af budgettet i et normalt år, at budgettet kan deles i faste udgifter, glatføreafhængige udgifter (udgifter til saltning), og i sneafhængige udgifter. Ud fra standardberegningen ovenfor af normalårsbudgettet, kan forholdet mellem salt og sne fastlægges til forholdet 4:1. Standardberegningen kan ikke bruges til at fastlægge størrelsen af de faste udgifter, da der er en anden fordeling mellem rådighedspriser og variable priser i Trafik og Vejes leverandøraftaler, end i COWI s standardberegning. Derfor er der foretaget et skøn ud fra en række kendte budgetposter på området. En række af de større poster er således gjort op, og disse udgør ca. 25 % af de samlede udgifter. Det er herudfra konkret skønnet, at de faste udgifter udgør 27 % af det samlede budget. Forholdet mellem de forskellige udgiftskomponenter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 11: Beregnet/skønnet fordeling af udgifter til vinterbekæmpelse Fordeling af udgifter i et normalt år Salt Sne Faste I alt 58,4 % 14,6 % 27,0 % 100,0 % 20

21 Hvis indeksene i tabel 11 sammenholdes med fordelingen af udgifter i tabel 12, kan der regnes baglæns fra regnskabsresultaterne, og man kan derved få et udtryk for, hvad regnskabet ville have været, hvis de to år havde været gennemsnitlige. Nedenfor fremgår det beregnede udgiftsindeks for de to år, det faktiske regnskab og hvad udgiften de to år ville have været, hvis de to år havde været gennemsnitlige rent vejrmæssigt. Tabel 12: Faktiske regnskaber og korrektion for vejrliget Faktisk regnskab Regnskab korrigeret for vejrlig 2013 priser, kr. Budgetindeks ,4% ,2% Gennemsnit Det ses, at med de data og forudsætninger, der er beskrevet ovenfor, var 2010 et meget dyrt år for vintertjenesten med et forventet budgetindeks på 228 i forhold til et normalt år (= indeks 100). Udgifterne i 2010 må altså forventes at være 2,28 gange større i 2010 end i et gennemsnitligt år var tæt på gennemsnittet, da den forventede udgift ligger på 106 % af et normalt år. Det fremgår, at det beregnede gennemsnit for de to år ligger på 36,5 mio. kr. Man kan derfor sige, at denne baglæns beregning giver nogenlunde samme resultat som den første beregning, der lød på 36,1 mio. kr. Det anses for tilfredsstillende, at to helt forskellige beregningsmetoder når frem til samme niveau for normalårsbudgettet. At den ene metode samtidigt viser, at den anbefalede vejrligskorrektion har kunnet regulere for vejrliget i to meget forskellige år, underbygger at korrektionen for vejrlig fungerer efter hensigten. 8.3 Fastlæggelse af et fremtidigt normalårsbudget Borgmesterens Afdeling finder på den baggrund, at normalårsbudgettet ved serviceniveauet i det nugældende vinterregulativ - kan opgøres til 36,5 mio. kr. Hertil anbefaler Borgmesterens Afdeling dog, at der foretages to yderligere korrektioner. Den ene vedrører salthaller. Den anden vedrører præventiv saltning. I ovenstående regnskaber og i COWI s normalårsberegning indgår leje til 3 salthaller. Borgmesterens Afdeling finder ikke, at der bør bevilges midler hertil i forbindelse med en decentralisering af området. 21

22 Lejen udgør knap kr. Det foreslås, at denne leje nedsættes med kr. Der efterlades således et passende budget til drift og vedligeholdelse af salthallerne, der i bygningsmæssig forstand i sagens natur er underlagt et betydeligt slid på grund af salts nedbrydende egenskaber. Herved reduceres det beregnede normalårsbudget med 0,4 mio. kr. Endvidere har Trafik og Veje påvist, at de faktiske udkald i milde vintre overstiger det antal, man måtte forvente ud fra saltindekset. Det skyldes, at saltindekset beregnes ud fra faktiske meteorologiske observationer, mens udkaldene til præventiv saltning sker på baggrund af en prognose for temperaturudviklingen, dugpunktet mv. I milde vintre vil der således være en tendens til, at der præventivt saltes mere end saltindekset efterfølgende registrerer var objektivt nødvendigt. Det foreslås, at denne effekt indarbejdes i den fremtidige vejrligskorrektion. Det vil betyde, at den negative korrektion bliver mindre i milde vintre end den modsatte positive regulering i hårde vintre. Derfor stiger normalårsbudgettet noget. Denne effekt indgår ikke i COWI s beregning af normalårsbudgettet. Den indgår heller ikke i den baglæns beregning af udgiften i 2010 og 2011, da begge år havde et saltindeks over 100. Det anbefales, at der indarbejdes en sådan korrektion i den fremtidige vejrligskorrektion - svarende til 1,4 mio. kr. årligt ved serviceniveauet defineret i det nugældende vinterregulativ. Med de ovenfor beskrevne ændringer kan vintertjenestens normalbudget ved det nuværende serviceniveau herefter fastsættes til 37,5 mio. kr. 9. Anbefalinger Med vedtagelsen af budgetloven i foråret 2012 vil der fremadrettet blive fastlagt udgiftslofter for blandt andet de kommunale serviceudgifter (ca. 70 % af kommunernes udgifter). Den nuværende sanktionsmodel med kollektiv modregning suppleres med en bemyndigelse til økonomi- og indenrigsministeren til at gøre en eventuel modregning helt (100 pct.) eller delvis (50 pct.) individuel, hvis kommunernes budgetter overskrider den aftalte ramme. Herved forstærkes behovet alt andet lige for overholdelse af tildelt serviceramme, og herunder behovet for at mindske det ikke-styrbare område. Det er blandt andet i det lys nedenstående anbefalinger skal ses. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at vintertjenesten er et styrbart område, hvis der kan udarbejdes en reguleringsmodel for vejrliget. 22

23 I afsnit 8 er der foretaget en beregning af et normalårsbudget for vintertjenesten, baseret på vejrforhold. På det grundlag er der beregnet et normalårsbudget ved det nugældende serviceniveau (vinterregulativ) på 37,5 mio. kr. Borgmesterens Afdeling anbefaler, At vintertjenesten fra og med budget bliver gjort helt styrbart. At der indføres en reguleringsmodel for vintertjenesten baseret på vejrforhold, som beskrevet i analysen. At Borgmesterens Afdeling - i samarbejde med Teknik og Miljø - fastlægger de tekniske forudsætninger for udmøntning af beløb afsat i reguleringsmodellen vedr. merudgifter til præventiv saltning i milde vintre (som beskrevet ovenfor i afsnit 8). At spørgsmålet om det fremtidige serviceniveau og budget på området herunder nedennævnte evaluering - indgår i de politiske drøftelser om budgettet for Hvis der ikke i forbindelse hermed kan tilføres vintertjenesten midler svarende til det beregnede normalårsbudget i analysen, skal der i stedet gennemføres en nedjustering af serviceniveauet beskrevet i vinterregulativet. En sådan nedjustering anbefales i givet fald udmøntet af Teknik og Miljø i form af et revideret forslag til vinterregulativ. Det vedtagne budget for 2013 vil herefter udgøre udgangspunktet for den anbefalede reguleringsmodel. Der henvises til afsnit 10 nedenfor, hvor det er beskrevet, hvordan den anbefalede reguleringsmodel rent teknisk er tænkt udmøntet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Anbefalingen om at indføre en reguleringsmodel baseret på vejrforhold, skal ses i lyset af, at Borgmesterens Afdeling ikke finder det hensigtsmæssigt, at Trafik og Veje i en årrække med milde vintre skal akkumulere et betydeligt overskud for at kunne imødegå kommende hårde vintre. Risikoen er, at dette overskud vil kunne blive brugt til andre formål, og derved ikke være til rådighed, når der kommer en streng vinter som i Borgmesterens Afdeling finder det heller ikke hensigtsmæssigt at lade Trafik og Veje selv udjævne vejrligsudsving over det samlede budget til vejområdet. Dette ville betyde risiko for mindre vejvedligeholdelse efter en hård vinter, hvor behovet for vejvedligeholdelse netop er større end efter en mild vinter. 10. Den praktiske udmøntning af reguleringsmodellen via vejrligskorrektion Borgmesterens Afdeling anbefaler nedenstående procedure for de årlige efterreguleringer af normalårsbudgettet for vintertjenesten via vejrligskorrektion: 23

24 - Vejrligskorrektionen foretages hvert år i forbindelse med regnskabet. - Regnskabsårets indekser vedrørende glatførebekæmpelse og snerydning rekvireres hos Vejdirektoratet. I afsnit 8 ovenfor er redegjort for grundlaget for de to indekser. - Disse data indsættes i nedenstående formel, som beregner vintertjenestens korrigerede budget det vejrligskorrigerede budget. Formel til beregning af det korrigerede budget: Korrigeret budget-vintertjeneste = Normalårsbudget * (faste udgifter i % + glatførebekæmpelse % * saltindeks-aak-regnskabsåret / saltindeks-aak-normalår + snerydning% * snetimer-østjylland-regnakbsåret / snetimer-østjylland-normalår). Eller med tal (eksempel ved fastholdelse af serviceniveauet i vinterregulativet): Korrigeret budget-vintertjeneste for 2013 = 37,5 mio. kr. x (27 % + 58,4 % x saltindeks-aak / ,6% x snetimer-østjylland-2013 / 170) Ved vurderingen af, om vintertjenesten har overholdt den tildelte serviceramme, vil udgangspunktet være det vejrligskorrigerede budget. 11. Evalueringen af det budgetmæssige løft i 2011 og 2012 Som en del af budgetforliget for 2011 vedtog byrådet en budgetudvidelse for vintertjenesten i 2011 og 2012: Set i lyset af sidste års ekstraordinært hårde vinter, er forligspartierne enige om at give vintertjenesten et løft i 2011 og 2012 med henblik på at morgentrafikken kan tilgodeses i større omfang og fremkommeligheden for alle trafikantgrupper i øvrigt kan øges. Der afsættes på den baggrund 6 mio. kr. årligt til området i 2011 og Beløbene finansieres af afkast af fri egenkapital i den kommunale fjernvarmeforsyning vedrørende 2009, 2010 og Forligspartierne er endvidere enige om at foretage en evaluering af de første erfaringer forud for teknisk budget , samt at der i den forbindelse tages stilling til en eventuel videreførelse af ordningen. (vores fremhævning) Da Byrådet samtidig vedtog, at Borgmesterens Afdeling sammen med Teknik og Miljø skulle igangsætte en analyse af vintertjenesten, har det bl.a. betydet, at der ikke i Teknisk Budget , som forudsat blev taget stilling til en eventuel videreførelse af ordningen. Det er i stedet sket i regi af nærværende analyse af vintertjenesten. 24

25 Teknik og Miljøs evaluering af de første erfaringer af det budgetmæssige løft på 6 mio. kr. i både 2011 og 2012 er vedlagt som et bilag til denne rapport, således, at evalueringen vil kunne indgå i de kommende politiske drøftelser om budgettet for I bilaget redegør Teknik og Miljø for de servicemæssige konsekvenser af budgetudvidelsen, ligesom der skitseres tre mulige scenarier for vintertjenesten fremadrettet: 1. En vintertjeneste med det nuværende vinterregulativ, og herunder hvad det får af budgetmæssige konsekvenser (jf. beregningen ovenfor af et normalårsbudget). 2. En vintertjeneste med et budget som før budgetudvidelsen på 6 mio. kr. i 2011 og 2012 i alt 24,9 mio. kr. årligt - og hvad dette vil få af servicemæssige konsekvenser i forhold til det nugældende vinterregulativ. 3. En vintertjeneste med et budget på ca. 30 mio. kr. (mellemscenarie), og herunder hvad det vil have af servicemæssige konsekvenser i forhold til det nugældende vinterregulativ. 25

26 Notat Bilag 6.4, Analyser af vintertjenesten Bilag Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den Evalueringen af det budgetmæssige løft i 2011 og 2012, samt skitsering af scenarier for vintertjenesten fremadrettet. Evaluering af budgetløftet i 2011 og 2012 Som en del af budgetforliget for 2011 vedtog byrådet en budgetudvidelse for vintertjenesten i 2011 og 2012: Drift Grøndalsvej Viby J Sagsnr.: Journalnr.: Sagsbeh.: Jens Bruun Jensen Telefon: Direkte: Telefax: Set i lyset af sidste års ekstraordinært hårde vinter, er forligspartierne enige om at give vintertjenesten et løft i 2011 og 2012 med henblik på at morgentrafikken kan tilgodeses i større omfang og fremkommeligheden for alle trafikantgrupper i øvrigt kan øges. Der afsættes på den baggrund 6 mio. kr. årligt til området i 2011 og Beløbene finansieres af afkast af fri egenkapital i den kommunale fjernvarmeforsyning vedrørende 2009, 2010 og Forligspartierne er endvidere enige om at foretage en evaluering af de første erfaringer forud for teknisk budget , samt at der i den forbindelse tages stilling til en eventuel videreførelse af ordningen. (vores fremhævning) E-post: Direkte: Da Byrådet samtidig vedtog, at Borgmesterens Afdeling sammen med Teknik og Miljø skulle igangsætte en analyse af vintertjenesten, har det bl.a. betydet, at der ikke i Teknisk Budget , som forudsat blev taget stilling til en eventuel videreførelse af ordningen. Det sker i stedet i regi af analysen af vintertjenesten. I 2010 godkendte byrådet det nuværende Vinterregulativ.

Indstilling. Revision af VINTERREGULATIV. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. juni 2010.

Indstilling. Revision af VINTERREGULATIV. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. juni 2010. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Århus Kommunes nuværende regulativ for renholdelse og vintertjeneste

Læs mere

Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Retningslinjer for udførelse af vintertjeneste

Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Retningslinjer for udførelse af vintertjeneste Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Retningslinjer for udførelse af vintertjeneste Udgave 1.2 15. september 2015 Indholdsfortegnelse 1 Alment 3 2 Vintertjeneste på kørebaner og cykelstier

Læs mere

Indstilling. Revision af Vinterregulativ Tilpasning af Vinterregulativet som følge af Budgetforliget Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Revision af Vinterregulativ Tilpasning af Vinterregulativet som følge af Budgetforliget Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 10. januar 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Revision af Vinterregulativ Tilpasning af Vinterregulativet som følge af Budgetforliget

Læs mere

Når forholdene nødvendiggør prioritering, fastlægges den efter vejklassificeringen.

Når forholdene nødvendiggør prioritering, fastlægges den efter vejklassificeringen. Indledning Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier mv. Snerydningen og glatførebekæmpelse på offentlige veje, stier og pladser iværksættes efter Køge Kommunes Regulativ for vintervedligeholdelse og

Læs mere

VINTERUDVALGET Bilag A Vinterklasser Dato: 19. juni 2006

VINTERUDVALGET Bilag A Vinterklasser Dato: 19. juni 2006 TRAFIKVEJE Klasse I Klasse II Omfatter veje som har afgørende betydning for fjerntrafikken, tidligere amtsveje og højest prioriterede kommuneveje som større indfalds- og omfartsveje. Omfatter veje som

Læs mere

Århus Kommune Trafik og veje Vintertjenesten 3. marts 2010

Århus Kommune Trafik og veje Vintertjenesten 3. marts 2010 Århus Kommune Trafik og veje Vintertjenesten 3. marts 2010 Bilag 6. Organisering af indsatsen 1.1 Generelt Den samlede indsats består af planlægning, overvågning, udkald og det konkrete arbejde. Desuden

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE Vedtaget i Udvalget for Plan og Miljø, september 2011 Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune 1 1. Indledning...3 2. Kommunale veje, stier og pladser...3 3. Kommunens opgaver...3 4. Grundejernes forpligtelser...5 5.

Læs mere

BILAG 9B VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE (IKKE GÆLDENDE)

BILAG 9B VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE (IKKE GÆLDENDE) BILAG 9B VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE (IKKE GÆLDENDE) Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser i Kolding Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 1

Læs mere

REGULATIV for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 1. november 2007 FREDENSBORG KOMMUNE

REGULATIV for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 1. november 2007 FREDENSBORG KOMMUNE REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 1. november 2007 FREDENSBORG KOMMUNE Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje,

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV

Tønder Kommune REGULATIV Tønder Kommune REGULATIV Vellerupvej 16. februar 2010 Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser Godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø den 2. oktober 2007 Revideret 14. september

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser i Kolding Kommune Juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Vintervedligeholdelse og renholdelse. Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013

Vintervedligeholdelse og renholdelse. Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vintervedligeholdelse og renholdelse Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vinterregulativ Rudersdal Kommune 2013 Som vejmyndighed kan Rudersdal Kommune fastsætte mere specifikke

Læs mere

Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark. Freddy Knudsen Vejdirektoratet

Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark. Freddy Knudsen Vejdirektoratet Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark Freddy Knudsen Vejdirektoratet Pressens bevågenhed Pressens bevågenhed Vinter Winter in Denmark i Danmark 100 saltudkald (Rim og frysende våde vejbaner) 5-10 dage

Læs mere

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier i Mariagerfjord Kommune.

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier i Mariagerfjord Kommune. REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier i Mariagerfjord Kommune. Maj 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier mv....

Læs mere

REGULATIV Vintervedligehold og renhold af veje og stier

REGULATIV Vintervedligehold og renhold af veje og stier REGULATIV Vintervedligehold og renhold af veje og stier Oktober 2010 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier mv.... 3 2.1 Snerydning... 3 2.1.1 Vejbestyrelsens

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VINTERVEDLIGEHOLDELSE REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september

Læs mere

Regulativ. For vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Aabenraa Kommune

Regulativ. For vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Aabenraa Kommune Regulativ For vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Aabenraa Kommune Oktober 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Alment... 3 2. Kommunens pligter Kommuneveje og offentlige stier mv.,

Læs mere

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte 1. Resume Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) har oplevet

Læs mere

Vinterman seminar Meldinger & Vintertrafik

Vinterman seminar Meldinger & Vintertrafik Vinterman seminar Meldinger & Vintertrafik 2014-15 8 kommuner melder ikke: 3 er små øer (hvide) 3 melder ikke (hvide) 2 vil måske (gule) I forhold til sidste sæson: 2 flere melder Der meldes pænt SIDE

Læs mere

Hele kr priser

Hele kr priser Alle fagudvalg Øvrige ændringsforslag ØÆ1 I alt 22.081 27.161 27.161 24.761 Sundhed Koordineret indsats for at nedbringe indlæggelser, primært af ældre medicinske patienter, misbrugere og psykisk syge.

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV DECEMBER 2015 1 1 ALMENT 3 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV. 4 2.1 Snerydning 4 2.2 Glatførebekæmpelse 5 2.3 Renholdelse 5 3 GRUNDEJERNES PLIGTER

Læs mere

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier 1. oktober 2012 Vejdirektoratet Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse statens veje,

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

VINTERREGULATIV. Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser

VINTERREGULATIV. Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser VINTERREGULATIV Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser November 2012 Aarhus Kommune 2 Regulativ for vintervedligeholdelse Dato: 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning. 3 2. Vintervedligeholdelse

Læs mere

REGULATIV. Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser. 6. Oktober 2010 Århus kommune

REGULATIV. Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser. 6. Oktober 2010 Århus kommune REGULATIV Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser 6. Oktober 2010 Århus kommune Side 2 Regulativ for vintervedligeholdelse Dato: 6. oktober 2010 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE September 2007 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i NORDFYNS KOMMUNE Vinteren 2007/2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Vintervedligeholdelse offentlige

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Bilag 6.3. Analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området. 0.

Bilag 6.3. Analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området. 0. Bilag 6.3 Den 23. august 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området 0. Resume MBA-Budget

Læs mere

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre.

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. Vinterberedskab Beredskabsperiode 1. oktober-15. oktober og 15. april-31. april Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. 15. oktober-1.

Læs mere

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en

Læs mere

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 1 - VINTER REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 2-19. juni 2007 VINTERUDVALGET FORORD Som følge af kommunalreformen har Vinterudvalget

Læs mere

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING NOTAT OM DRIFTS ØKONOMISTYRING 1. Indledning og kommissorium På baggrund af Drifts underskud i 2011 og 2012 har direktør Bent Peter Larsen nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge underskuddet. Arbejdsgruppen

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Assens Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ 2016

Assens Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ 2016 Assens Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ 2016 Indholdsfortegnelse: 1. ALMENT... 2 2. ASSENS KOMMUNES PLIGTER KOMMUNALE VEJE OG STIER M.V.... 2 2.1. Snerydning... 3 2.2. Glatførebekæmpelse... 3 2.3.

Læs mere

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev.

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev. nordfyns kommune September 2007 Rev. november 2013 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE Sidel Side 2 nord Fyns kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget

Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget Referat fra ekstraordinært møde Onsdag den 14. september 2011 kl. 18.00 i F 7 Mødet slut kl. 19.00 MØDEDELTAGERE Morten Skovgaard (C) Jens Ross Andersen (V) Jesper Wittenburg

Læs mere

Herning Kommune REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

Herning Kommune REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser Herning Kommune REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser August 2007 Herning Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje,

Læs mere

Vinter- og Renholdelsesregulativ. Vallensbæk Kommune September 2016

Vinter- og Renholdelsesregulativ. Vallensbæk Kommune September 2016 Vinter- og Renholdelsesregulativ Vallensbæk Kommune September 2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Alment side 3 2 Kommunens pligter side 4 3 Grundejernes pligter, offentlige veje og stier side 5 4 Grundejernes

Læs mere

Vintervedligeholdelse og renholdelse Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013

Vintervedligeholdelse og renholdelse Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vintervedligeholdelse og renholdelse Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 re Revideret november 2015 Vinterregulativ Rudersdal Kommune 2013 Som vejmyndighed kan Rudersdal Kommune

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016 Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016 Indholdsfortegnelse 1 ALMENT...3 1 Kommunens pligter kommuneveje og offentlige stier

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre.

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. Vinterberedskab Beredskabsperiode 1. oktober-15. oktober og 15. april-31. april Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. 15. oktober-1.

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNE Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser i Kolding Kommune Juni 2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

Vinterseminar 23 24. april 2015

Vinterseminar 23 24. april 2015 Vinterseminar 23 24. april 2015 Cyklisterne og deres forventninger til vintertjeneste på cykelstier i Aarhus. 323.000 indbyggere 1350 km kommuneveje 700 km private fællesveje 700 km stier Hovedoverskrifter

Læs mere

Dato 05/ Evaluering af vinteren 2010 / 2011

Dato 05/ Evaluering af vinteren 2010 / 2011 Dato 05/05-2011 Evaluering af vinteren 2010 / 2011 Indhold Borgerhenvendelser...3...3...3 Økonomi...4...4...4 Udførelse...5...5...5 Salt / grus...6...6...6 Materiel...7...7...7 Borgerhenvendelser Svendborg

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE Vedtaget i Byrådet, oktober 2015 Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Viborg Kommune. Gældende fra den 1. oktober 2015

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Viborg Kommune. Gældende fra den 1. oktober 2015 VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Viborg Kommune Gældende fra den 1. oktober 2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN

Læs mere

[Dokumenttitel] Regulativ for vintervedligeholdese og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser. Søren Toft Mahler [Dato]

[Dokumenttitel] Regulativ for vintervedligeholdese og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser. Søren Toft Mahler [Dato] Gældende for 2015 og 2016 Regulativ for vintervedligeholdese og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser Køge Kommune [Dokumenttitel] [Dokumentets undertitel] Søren Toft Mahler [Dato] Køge Kommune

Læs mere

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse: Indledning... side 1. Generelle

Læs mere

Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser September 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier mv.... 3 2.1 Snerydning...

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje I henhold til lov om offentlige vejes 62 og lov om private fællesveje 8, 23, 79 m.fl., fastsættes regler for vintervedligeholdelse og renholdelse

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ Veje, stier og pladser i Gladsaxe Kommune

Vinter- og renholdelsesregulativ Veje, stier og pladser i Gladsaxe Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ Veje, stier og pladser i Gladsaxe Kommune Af 7. oktober 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF

Læs mere

VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE.

VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. Sønderborg Kommune har mange veje, stier og p- pladser. Når vinteren kommer,

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV DRIFT

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV DRIFT DRIFT REV. 09-11 2015 Svendborg Kommune 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN 5 2.1 Snerydning 5 2.2 Glatførebekæmpelse

Læs mere

REGLER FOR. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 3. oktober 2012 Roskilde Kommune

REGLER FOR. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 3. oktober 2012 Roskilde Kommune REGLER FOR Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 3. oktober 2012 Roskilde Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lolland Kommune

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lolland Kommune Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lolland Kommune September 2009 Doc.nr. 3624055 (rettet 5/8 2010 og 11/5 2015) Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ Silkeborg Kommune

Vinter- og renholdelsesregulativ Silkeborg Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ 2016 Silkeborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Alment... 4 2 Kommunens pligter kommuneveje og offentlige stier mv., der administreres af kommunalbestyrelsen... 6 2.1 Snerydning...

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV OKTOBER 2015 VÆKST OG BÆREDYGTIGHED 1 ALMENT I henhold til "Lov om offentlige veje, 62, har kommunen pligt til at sørge for snerydning, at træffe foranstaltning mod glat

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Brønderslev Kommune. Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Økonomiudvalget Beslutningsprotokol Dato: 15. november 2007 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 08.15 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/406 Budgetopfølgningsrapport

Læs mere

VINTER, SNE OG GLATFØRE

VINTER, SNE OG GLATFØRE VINTER, SNE OG GLATFØRE VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR VARDE KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. Kommunen har mange veje, stier og p-pladser, og når vinteren

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. Gribskov Kommune

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. Gribskov Kommune REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser Gribskov Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 2. Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier mv. 2 2.1 Snerydning 2

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR BALLERUP KOMMUNE

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR BALLERUP KOMMUNE VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV FOR BALLERUP KOMMUNE Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser i Ballerup Kommune August 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få ryddet veje og fortove for sne og få saltet, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. skal

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV REBILD KOMMUNE DECEMBER 2016 2 December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 2 VINTERTJENESTE OG RENHOLDELSE - FOR OFFENTLIGE VEJE OG STIER 2.1 Snerydning 2.2 Glatførebekæmpelse 2.3 Renholdelse 3 GRUNDEJERENS

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ. Forslag. af 29-09-2015. Vejen Kommune

Vinter- og renholdelsesregulativ. Forslag. af 29-09-2015. Vejen Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ Vejen Kommune 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Teknik & Miljø, Vejen Kommune Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Oktober 2015 Ordrenr.: 00421 Indhold 1. ALMENT.....................................

Læs mere

Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet

Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet 1 Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet Indledning Det samlede dagtilbudsområde i Børn og Unge-afdelingen havde ved udgangen af 2003 en gæld på 34,7 Det forventede regnskab for 2004

Læs mere

Regulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser

Regulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 1. Indledning side 3 2. Vintertjeneste for offentlige veje og stier side 4 2.1. Aalborg Kommunes forpligtigelser ved vintervedligeholdelse

Læs mere

Bilag 9. Aarhus Kommune. 1 Baggrund. 2 Området i dag

Bilag 9. Aarhus Kommune. 1 Baggrund. 2 Området i dag Bilag 9 Emne Til Kopi til Status på analyse af ½ behandlingsmæssig fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge Den 20. august

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser i BRØNDBY KOMMUNE

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser i BRØNDBY KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Do: Oktober 2015 Reguliv for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser i BRØNDBY KOMMUNE Reguliv for vintervedligeholdelse og renholdelse for

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Kommune Teknik København Vejservice København

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Kommune Teknik København Vejservice København DATO : 14. november 2005 TIL : Bygge- og Teknikudvalget FRA : Direktør Ole Bach og direktør Pernille Andersen VEDR. : Status for forberedelserne til vintertjenesten 2005/06 Nærværende notat er i fællesskab

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ

Vinter- og renholdelsesregulativ Vinter- og renholdelsesregulativ 1. Alment I henhold til "Lov om offentlige veje, 62, har kommunen pligt til at sørge for snerydning, at træffe foranstaltning mod glat føre og at sørge for renholdelse

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Indstilling. Finansiering af høje dieselpriser for den kollektive trafik. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø

Indstilling. Finansiering af høje dieselpriser for den kollektive trafik. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. april 2006 Århus Kommune Århus Sporveje Teknik og Miljø Finansiering af høje dieselpriser for den kollektive trafik 1. Resume Over en

Læs mere

Resultatet på de enkelte politikområder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit.

Resultatet på de enkelte politikområder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Samlenotat for Miljø- og teknikudvalget 1. budgetopfølgning pr. 30. april 2010 1. Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Miljø og Teknik, at der forventes et merforbrug på i alt 3.573.000

Læs mere

VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV 2015-2019 Forslag af 03-08-2015 til regulativ 2 2015-2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune Udarbejdet af Nyborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Vej og trafikgruppen, Nørrevoldgade 9 5800 Nyborg

Læs mere

NOTAT. 6) Lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). 0,03 (0,2) mio. kr./100km

NOTAT. 6) Lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). 0,03 (0,2) mio. kr./100km NOTAT Analyse af risiko og omkostninger ved saltning af veje. Asperup den 20. april 2016 Risiko oplistet efter årlig udgift for det offentlige. I parentes er samfundets omkostning. 1) Kombi spreders fejl

Læs mere

Herudover har I stillet spørgsmål om størrelsen på renholdelsesafgiften samt renholdelsesniveauet.

Herudover har I stillet spørgsmål om størrelsen på renholdelsesafgiften samt renholdelsesniveauet. Dato 22. maj 2014 Dokument 14/04289 Side Renholdelsesordning ved banegård og Station. I brev af 20. marts 2014 har I - i forlængelse af brev af 11. februar 2014 fra Kommunen - anmodet Vejdirektoratet om

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV IKAST BRANDE KOMMUNE 1. OKTOBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN 4 2.1 Snerydning 4 2.2 Glatførebekæmpelse

Læs mere

Vejdirektoratet i Danmark

Vejdirektoratet i Danmark Vejdirektoratet i Danmark 2007 Vejmyndigheder 2006 National Roads Municipality Roads Vejdirektoratet: 1.600 km. 13 Amter: 10.000 km. 271 Kommuner: 60.000 km. 2007 Vejdirektoratet: 3.800 km. 98 Kommuner:

Læs mere

VINTER OG RENHOLDELSESREGULATIV

VINTER OG RENHOLDELSESREGULATIV VINTER OG RENHOLDELSESREGULATIV GLOSTRUP KOMMUNE Gældende fra den 1. november 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV. 2.1 Snerydning 2.2 Glatførebekæmpelse

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen / Økonomiforvaltningen NOTAT Til ØU Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet Den 1. juni 2017 blev aftale om kommunernes økonomi

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. juni 2011 10/16469 Lovligheden af ændring af ordning om renholdelse og vintervedligeholdelse Vejdirektoratet har behandlet klage af 16. marts 2011 fra A over

Læs mere

VINTERREGULATIV REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER GÆLDENDE FRA OKTOBER 2014

VINTERREGULATIV REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER GÆLDENDE FRA OKTOBER 2014 VINTERREGULATIV REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER GÆLDENDE FRA OKTOBER 2014 SAGSNR.: 10/6316 DOK. NR.: 125452-14_V1 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Regulativ

Læs mere