Branchevejledning om VINTER- FORANSTALTNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchevejledning om VINTER- FORANSTALTNINGER"

Transkript

1 Branchevejledning om VINTER- FORANSTALTNINGER

2

3 Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Kuldepåvirkninger 6 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Overdækning... 6 Inddækning af arbejdssted... 6 Lukning af bygningsåbning... 8 Stationære arbejdssteder Stilladser Overdækning Færdselsarealer og materialeoplagringspladser Afledning af overfladevand Nedbør i bygninger Snerydning, grusning og af-isning Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning El-sikkerhed...20 Beskyttelse af byggematerialer...20 Frostsikring af vandinstallationer Ansvar og pligter for vinterforanstaltninger Ansvar for arbejdsmiljøet Ansvar for vinterforanstaltninger...22 Bygningsreglement og overenskomster...22 Bygherren...23 Projekterende...25 Leverandøren...26 Arbejdslederen...26 Entreprenøren...26 De ansatte Før arbejdet går i gang Opstartsmøder Sikkerhedsrundering Er du i tvivl 29 Tjekliste Vinterforanstaltninger 3

4 Indledning INDLEDNING Vi har i denne vejledning forsøgt at samle de foranstaltninger, som i særlig grad har betydning for, at vinterbyggeri kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forhold i forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse, som har betydning for sikkerhedsarbejdet. Vejledningen angiver samtidigt, hvem som har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten. Vejledningen er en samskrivning af forskellige regelsæt fra henholdsvis vinterbekendtgørelsen, Arbejdstilsynet regler og vejledninger samt branchens overenskomster. Periode AT regler (vinterinddækning) Vinterbekendtgørelsen Overenskomster Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Vinterkonsulenterne og BAR for Bygge & Anlæg. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. På BARs hjemmeside er det muligt at hente hele vejledningen og udskrive den. 4 Vinterforanstaltninger

5 Kuldepåvirkninger KULDEPÅVIRKNINGER Vinterbyggeriet er særligt kendetegnet ved perioder med lave temperaturer, som afkøler kroppen. Kulden øger i sig selv risikoen for sygdomme som forkølelse og infektionssygdomme, fordi den nedsætter immunforsvaret. Mere alvorligt er det dog, at kulden øger risikoen for ulykker, brud og skader i leddene. Det skyldes, at kolde muskler og led bliver stive, og at man får en langsommere reaktionsevne, når kroppen er afkølet. Afkølede hænder kan også påvirke evnen til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i visse arbejdsfunktioner. Vind og træk forstærker den afkølende effekt. Endvidere forværrer en høj luftfugtighed eller nedbør afkølingen yderligere. Kuldeindeks Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædt 0 C til -20 C Minimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold -20 C til -40 C Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud inden for 30 min. -40 C til -60 C Fare, forfrysning af blottet hud indenfor 10 min. Eksempel: Hvis temperaturen er 10 C, og vindhastigheden er 14 m/s - så vil temperaturen føles, som om at man befinder sig i 2 minusgrader. Vinterforanstaltninger 5

6 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen KONKRETE FORANSTALTNINGER PÅ BYGGEPLADSEN - Afskærmninger, overdækninger, snerydning m.v. Generelt De ansatte skal sikres mod sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget. Ved arbejde i råhuse eller åbne konstruktioner skal man derfor skærme de ansatte mod kulde, blæst og nedbør i vinterperioden. Overdækning Den bedste løsning er oftest at totaloverdække huset. Det sikrer, at håndværkerne løbende kan arbejde uden påvirkning fra vejret og ikke er tvunget til at stoppe arbejdet i en længere periode. Alternativ til overdækning Hvis der ikke er mulighed for at overdække hele byggeriet, skal facadeåbninger lukkes med plastbetrukne rammer og lignende, gerne med plast som sikrer, at dagslyset kan trænge ind i bygningen. Konstruktionen skal kunne modstå vindpresset på de store åbninger. Også andre arbejdsområder end huset skal inddækkes, hvis de bliver brugt, og ansatte ellers risikerer at blive udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget. Vær opmærksom på, at facadeåbninger andre steder i bygningen, end lige der hvor der arbejdes, kan have betydning for vejrligspåvirkninger - fx træk og vand ned gennem dæk. Huse, stilladser og åbne konstruktioner skal inddækkes, hvis der foregår arbejde i længere perioder (huse ca. tre dage, stilladser og lignende ca. seks dage). Det gælder dog kun, hvis man må gå ud fra, at de ansatte ellers vil blive udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra kulde, blæst og nedbør. Projektgennemgangsmøde Generelt kan det anbefales at holde et projektgennemgangsmøde (fælles eller fagopdelt) for at få de sidste detaljer på plads i forhold til de aktiviteter, der indgår i det samlede projekt. Det kan være omfang og ønsker til vinterforanstaltninger, herunder konkrete aftaler om, hvem der gør hvad i hvilke situationer. Fx hvem der fjerner sne på fælles adgangsveje udenfor vinterbekendtgørelsens tidsperiode. I det følgende beskrives konkrete afskærmninger og overdækninger, som langt hen ad vejen kan imødegå vejrliget. Inddækning af arbejdssteder Inddækning af arbejdsstedet kan være små læskærme ved arbejdssteder på terræn og stilladser og midlertidig lukning af råhus. 6 Vinterforanstaltninger

7 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Andre mulige inddækninger Inddækning af stilladser med armeret plast, net eller lignende. Overdækning af tagkonstruktionen for at få stort udbytte af byggeriet. Totalinddækning af byggeriet. Større overdækninger har så stort et omfang og en værdi for byggeriet ud over de arbejdsmiljømæssige, at bygherren, jf. vejledningen til bygningsreglementet, bør tage stilling til dem, og det bør ske allerede i planlægningsfasen. Det skal i udbudsmaterialet fremgå hvem af entreprenørerne, der har disse overdækninger med i deres tilbud for at undgå, at flere end én entreprenør tager det med. Små afskærmninger af arbejdssteder Små læskærme består normalt af telte eller presenninger. Traditionelle teltløsninger til kabel- og ledningsarbejde Teltløsning ved opmuring Afdækning ved facadearbejder på et et-planshus Vinterforanstaltninger 7

8 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Delvis inddækning af stilladser Læskærme på stilladsdækket kan være en løsning, eventuel delvis inddækning ud for det sted, hvor der bliver arbejdet. Ved montage af inddækninger er det vigtigt at tage højde for evt. merbelastning på stilladset fra vind. Det kan betyde, at der skal laves flere fastgørelser. På stilladser ses ud over presenninger ofte aquaplader som overdækning og finerplader som brystning. Inddækning af arbejdsplatforme mm. Arbejde fra lift, arbejdsplatform, saxlift mm. skal inddækkes på lige fod med stilladser, i det omfang det kan lade sig gøre. Der skal derfor tages stilling til, hvordan medarbejderne sikres mod kuldepåvirkning. Vælg lift, arbejdsplatform som har et godkendt inddækningssystem. Er det ikke muligt, må en anden metode anvendes f.eks. opstilling af stillads med inddækning. Vær opmærksom på, at en inddækket arbejdsplatform, lift mm. er mere vindfølsom og nødvendige forholdsregler skal etableres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Temperatur I forbindelse med vinterbyggeri skal bygningen lukkes så hurtigt som muligt, så man ikke udsættes for unødige kuldepåvirkninger. Arbejdstemperaturen skal tilpasses den menneskelig organisme set i forhold til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, man udsættes for i arbejdet. Tilpasningen af temperaturen kan om vinteren fx ske ved, at arbejdssteder i bygninger varmes op. Normalt vil en rumtemperatur på omkring 10 C være passende ved aktivt fysisk arbejde. Ved stillestående finmotorisk arbejde vil en temperatur omkring 15 grader være passende. Hvis temperaturen ikke kan reguleres, fx fordi arbejdet foregår udendørs eller i hal uden mulighed for lokal opvarmning, kan kravet helt eller delvist opfyldes ved, at arbejdsgiveren sørger for, at de ansatte får udleveret varmt arbejdstøj - fx også når der arbejdes på inddækkede facadestilladser etc. Vær opmærksom på, at det ikke er hele bygningen der skal opvarmes, men kun de steder, hvor der arbejdes. Eksempelvis kan man i store haller afskærme/inddække selve arbejdsstedet, så det ikke er hele hallen der skal opvarmes ved afgrænsede opgaver. 8 Vinterforanstaltninger

9 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Opvarmning Tænk etableringen af blivende varmeforsyning ind, hvis byggeriet pågår i vinterperioden. Hvis der anvendes kalorifere eller andet opvarmningssystem med ventilator, benyt da et system med filter, så støv ikke spredes unødigt. Anvendes der interimistiske varmekilder med forbrænding, fx dieseldrevet varmekanon, skal afgasningen udledes til det fri. Vær i øvrigt opmærksom på den fugtmæssige belastning, så skadelige kondensforhold ikke opstår i bygningernes konstruktioner. Lukning af bygningsåbninger En hurtig lukning af råhuset har en række fordele udover at sikre et godt arbejdsmiljø for håndværkerne: Byggeriet bliver beskyttet mod vejrliget. Fremdriften i byggeriet sikres. Der holdes på varmen - fx varmen fra hærdende beton. Man undgår nedkøling på grund af vind. Man undgår, at nedbør trænger ind. Traditionelt lukker man huset midlertidigt med lægterammer beklædt med armeret plastik. I skal naturligvis tage højde for, at rammerne er så stærke og stabile, at de kan modstå det forventelige vindpres. Der findes også justerbare rammer af letmetal. Når huset lukkes, og der sættes varme på, er det vigtigt at sørge for den nødvendige udluftning, så vandmættet luft fjernes. Adgangene til huset skal have selvlukkende døre og være uden niveauforskel. Det kan være nødvendigt at lave nogle af inddækningerne, så de kan fjernes eller åbnes, så I kan komme ind og ud med materialer. Vinterforanstaltninger 9

10 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Stationære arbejdspladser Behovet for stationære værksteder og læskærme skal allerede vurderes ved planlægningen af en vinterbyggeplads. Arbejde, som udføres på samme sted i længere tid, fx ved stationær rundsav, bukkebord, gevindskærermaskine og skæring af mineraluld, skal foregå i egnede bygninger, skure eller telte. Som minimum skal der være læskærm og halvtag eller lignende. Stationære arbejdspladser på vinterbyggepladsen skal derudover leve op til de samme krav som andre stationære arbejdspladser. Den skal fx. være velbelyst, allerhelst med adgang til dagslys, og den skal være opvarmet og ventileret i det omfang, som er nødvendigt. Stationære arbejdspladser udføres normalt som telte, containere eller lette trækonstruktioner. Se følgende eksempler: Stationær arbejdsplads opbygget med armeret plast 10 Vinterforanstaltninger

11 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Arbejdsplads, der bruges som bukkeplads Stationær arbejdsplads og delvis materialeopbevaring Vinterforanstaltninger 11

12 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Stilladser Den bedste udnyttelse af stilladser og inddækning kræver god planlægning. Som minimum skal der tages stilling til følgende: Hvilke konsekvenser inddækningen har for antallet af fastgørelser og deres placering. Skal der indbygges adgangstrapper, materialehejs, forberedes for interimsåbninger etc. Forventelige omstillinger af stilladsdæk. Støj, støv og ventilation. Valg af inddækningsmateriale Uden inddækning vil arbejde på stilladser fra 1. sals niveau og opefter næsten altid give problemer, da der sjældent vil være læ fra andre bygninger eller træer. For at beskytte de ansatte mod vejrliget kan der anvendes enten net, presenninger eller krympefolier. Brug af net reducerer vindpresset med op til 50 %, giver god ventilation og tillader meget dagslys at trænge igennem. Armeret plastik eller presenninger beskytter effektivt mod vejrliget, men tillader ingen naturlig ventilation og næsten intet lys at trænge igennem. Beklædning af stillads med net Fordelen ved almindeligt standardnet er, at det tillader lys og luft at trænge igennem. Vindbelastningen af stilladset begrænses samtidigt med, at nettet yder en vis beskyttelse mod vejrliget. Fordelen ved off-shore net er, at det kun tillader minimal luftgennemtrængning - hvilket både er en fordel i forhold til vejrliget og eventuelle støvgener. Denne nettype holder også sne effektivt ude. Tungt murerstillads inddækket med net 12 Vinterforanstaltninger

13 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Beklædning af stillads med presenninger Sammenlignet med net giver presenninger umiddelbar større beskyttelse mod vejrliget. Armerede plastpresenninger har yderligere den fordel, at de tillader lys at trænge igennem. Ulempen er, at presenninger ofte støjer så meget, når det blæser, at det generer de ansatte og eventuelle beboere. Ved brug af plastpresenning skal der være mulighed for at supplere forankringen af stilladset et tilstrækkeligt antal steder, så løsningen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Beklædning af stillads med krympefolier Fordelen ved af krympefolier er, at inddækningen er lufttæt samt regn- og støvtæt. De mulige støjgener, som er nævnt ved presenninger, er begrænsede. I Danmark er det dog ikke udbredt at bruge krympefolier. Overdækning Telte Ved arbejde på tagkonstruktioner eller lignende er det en fordel at overdække byggeriet med en fast eller flytbar konstruktion. Der findes flere forskellige systemer: Teltkonstruktioner, som bygges op omkring et byggeri. Teltkonstruktioner, som kan hejses ind over et byggeri, og monteres på et eksisterende stillads. Teltkonstruktioner, som bygges op ud fra det eksisterende stillads. Bygherren skal allerede i sit udbud gøre entreprenørerne opmærksomme på, hvis arbejdet helt eller delvist skal foregå under overdækning. Det skyldes, at overdækningen i høj grad griber ind i måden, arbejdet med byggeriet tilrettelægges på. Bygherren skal også sikre sig, at arbejdet med etablering, nedtagning og drift af en overdækning overdrages til en entreprenør, der har den fornødne viden og erfaring med dette arbejde. Fordele At bygge under overdækning har mange fordele ud over de arbejdsmiljømæssige: Ingen eller færre spilddage. Reducerede udgifter til vinterforanstaltninger. Højere produktivitet. Tørt byggeri. Bygherren eller dennes rådgiver kan frit gøre brug af vinterkonsulenternes costbenefit-model. Den findes på og kan på flere detaljeringsgrader give et fingerpeg om de økonomiske konsekvenser ved brug af overdækning. Vinterforanstaltninger 13

14 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Overdækninger udføres oftest af gitterdragere oplagt med et mindre fald og beklædt med trapezplader, de såkaldte aquadæk, eller som teltløsninger evt. i kombination med stilladser eller arbejdsplatforme. Overdækningen skal planlægges med henblik på det arbejde, der skal foregå under overdækningen således, at byggeprocessen kan foregå med færrest mulige gener. Der skal fx tages hensyn til at: Der kan arbejdes med løftbare teltmoduler, der kan håndteres med lastbilmonterede kraner. Teltmoduler monteres på skinner, hvor den ene del kan køre ind under den anden del. Telte, monteret på arbejdsplatforme, kan løftes i takt med byggeriet. Der kan etableres adgangsforhold for mandskab og materialer, der passer til opgaven. Der i dragerkonstruktioner kan indbygges oplukkelige sektioner, og der kan indbygges mindre kraner og løftegrej til intern transport m.m. Der medfølger en brugsanvisning for teltoverdækninger, der indeholder oplysninger om forholdsregler i forhold til vind og sne, baseret på statiske beregninger. Flere virksomheder skal arbejde i området under teltoverdækningen og/eller på stilladset. Bygherren skal være opmærksom på om det er et fællesområde. I planlægningen skal man være opmærksom på, at materialer skal kunne transporteres til og fra arbejdsstedet. Brug fx overdækninger, som kan forskydes, så materialer kan hejses ind oppefra. Denne løsning kan give problemer ved dårligt vejrlig, men giver mindre volumen at opvarme. I telte på terræn skal man sørge for, at der er plads til en kørevej inde i teltet, så materialer kan transporteres ind. Stor volumen giver mindre afhængighed af vejrlig. Eksempler på overdækninger: Telt over mindre arbejdsplads. 14 Vinterforanstaltninger

15 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Telt over mindre arbejdsplads. Telt på skinner, der kan flyttes løbende med arbejdsstedet Vinterforanstaltninger 15

16 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Færdselsarealer Gode færdselsarealer mindsker risikoen for ulykker på byggepladsen. Som grundregel anbefales at bygge blivende veje frem for midlertidige. Adgangs- og transportveje for kørende og gående trafik skal holdes adskilt. Kørende trafik Transportveje skal kunne bære den kørende trafik og skal være konstrueret, så de kan opfylde følgende krav: De kan holde til jævnlig snerydning og fejning. Regn og smeltevand bortledes til grøft eller lignende. Byggematerialer kan leveres så tæt på arbejdsstedet som muligt, så det er muligt at undgå tunge manuelle løft og bæring af materialer. Transportveje for den kørende trafik skal være forsynet med passende værn. Gående trafik På adgangsveje fra offentlig vej og parkeringsplads til omklædningsrum og på veje mellem skure skal man kunne færdes med normalt fodtøj. Fra omklædningsrum til arbejdspladser skal man kunne færdes i arbejdsfodtøj. Midlertidige veje Hvis der er behov for midlertidige veje, skal der tages højde for, hvilken præcis opgave de skal anvendes til. Vurdér derfor underlagets bæreevne i forhold til omfanget af færdsel, altså hvor meget køretøjerne vejer, og hvor ofte de vil benytte vejen. Opbygning af midlertidige veje: Jernplader på afrettet jord eller stabilgrus. Jord opblandet med kalk. Stabilisering af eksempelvis sandede underlag med cement. Udlægning af armeringsnet af plastik. Vær opmærksom på, at kalk bl.a. er ætsende, hvorfor der skal bruges egnede personlige værnemidler. 16 Vinterforanstaltninger

17 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Afledning af overfladevand Nedbør og tilstrømmende overfladevand på byggepladsens færdselsarealer udgør en risiko for de ansatte og sikker færdsel med maskiner. Specielt i vinterperioden kan det være et problem. Derfor skal veje og oplagspladser afvandes effektivt, så man undgår pløredannelse. Overfladevandet skal ledes til kloak eller anden godkendt recipient. Hvis udgravninger af byggegruber står åbne i længere tid, vil der være risiko for, at skrænterne kan skride sammen på grund af regn, tøbrud og snefald. Nedbør, der falder direkte i udgravninger, skal fjernes straks, så man undgår opblødning. Det kan derfor være nødvendigt løbende at pumpe overfladevand fra grøfter, byggegruber, render m.m. Vinterforanstaltninger 17

18 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Nedbør i bygninger Våde adgangsveje og gangarealer kan være årsag til fald og andre ulykker, og derfor skal nedbør i bygninger forhindres. Fugt kan også give sundhedsproblemer for de kommende brugere af bygningen. Derfor kan det også her anbefales at bruge flytbare telte og lignende for at beskytte de ansatte. Nedbøren falder ikke kun i vinterperioden, så der kan være brug for overdækninger også på andre årstider. At forhindre nedbør i bygninger er vigtigt af andre grunde end af hensyn til arbejdsmiljøet. Derfor bør man følge nedenstående råd: Fokuser i planlægningen og projekteringen på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme. Bygherren skal eksplicit afsætte tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og -konstruktioner i udbuds- og tidsplan. Bygherren bør sikre, at den projekterendes procesplan for byggeriet udformes, så tagkonstruktionen er tæt, før der igangsættes apteringsarbejde i bygningen. Alternativt bør der udføres overdækning. Bygherren bør inden udbuddet få lavet en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet under opførelsen. Hvis det er økonomisk fordelagtigt eller nødvendigt af hensyn til særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger, bør det fremgå som krav i udbuddet. Bygherren bør ved udbud i fagentrepriser sikre sig fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. Snerydning, grusning og af-isning Færdselsarealer, oplagspladser samt arbejdssteder på terræn og stilladser skal ryddes for sne, af-ises og gruses, så byggepladsaktiviteter kan foregå sikkert og forsvarligt uanset vejrlig. Brug aldrig saltning inden døre. Det bør aftales i forbindelse med planlægningen af byggeriet, hvad der er brug for af snerydningsmateriel som skovle, sneplove, fejemaskiner og materialer så som grus, ureasalt, vintermåtter og lignende. Udstyr og materialer bør anskaffes og stilles i depot. 18 Vinterforanstaltninger

19 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Det skal aftales i udbudsmaterialet, hvilke områder af byggepladsen og hvilke stilladser den enkelte entreprenør i givet fald skal rydde for sne og gruse mod glatføre. Derfor bør bygherren følge nedenstående råd: Lav en snerydningsplan og et beredskab. Aftal, hvilke områder hver enkelt entreprenør er ansvarlig for - eller om snerydning m.m. foretages af et firma udefra. Aftal, hvordan deponering og bortkørsel af sne sker. Medvirk selv til, at generne fra vejrliget mindskes. Orienterings- og arbejdsbelysning På adgangs- og transportveje skal der være en belysning på mindst 25 lux. Belysningen må ikke give generende blænding, skygger, reflekser. Arbejdsbelysningen skal som minimum være på 50 lux. Orienteringslys Groft arbejde Mere krævende arbejde Overdækket arbejdsplads Montagearbejde Præcisionsarbejde 25 lux 50 lux 100 lux 200 lux 300 lux 500 lux I det omfang, det er påkrævet for sikker orientering, skal arbejdspladser, adgangs- og flugtveje være forsynet med nødbelysning. Hvis det ikke er muligt eller rimeligt, skal de ansatte være forsynet med en bærbar lygte, som er beskyttet imod stød og slag. Vinterforanstaltninger 19

20 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen El-sikkerhed Kabler og ledninger til faste installationer skal være ophængte eller nedgravede, evt. trukket i nye kloakledninger, så man undgår at beskadige dem. Splejsning af kabler sker bedst i telt, der kan opvarmes, så splejsningen kan foregå tørt. Kabler, der er opbevaret tørt og varmt, er lettere at arbejde med. El-kabler er svære at håndtere i koldt vejr, da de er udført af termoplastisk materiale, som er mere følsomt over for slag og bøjninger. Vær opmærksom på, at der kan være en leverandørbestemt nedre temperaturgrænse for håndtering af kabler. Gode råd på bygepladsen: Leg ikke selv elektriker (heller ikke når det blot er en lille ting ). Opdager du fejl og mangler ved el-installationerne, skal du straks kontakte den ansvarlige på byggepladsen. Ryd op og vis hensyn til dine kolleger, når du bruger kabler og ledninger. Hæng ledninger og kabler op, så andre ikke snubler i dem. Ombyt ikke sikringer med større sikringer. Brug kun udstyr og ledninger, som tavlen er beregnet til. Benyt kun fastgjorte afbrydere og stikkontakter. Beskyttelse af byggematerialer Visse materialer tåler ikke frost eller fugt og må derfor opbevares i egnede rum i bygningen eller i telte. Bygherrens Plan for Sikkerhed og Sundhed skal derfor vise, hvor og hvornår entreprenøren kan placere materialer, som nødvendigvis skal oplagres indendørs i vinterperioden. Vær opmærksom på, at fugtige eller våde byggematerialer vejer mere end tørre materialer og derfor er tungere at håndtere. Frostsikring af vandinstallationer Forsyningsledninger til vand skal isoleres og frostsikres, så gennemløbet er intakt. Undgå frostproblemer med vandinstallationen: Forsyn vandinstallationer med taphaner, så vandledningen kan tømmes for vand, når den ikke bruges. Tøm vandledninger og -slanger for vand ved fyraften eller midlertidigt ophør. Vandslanger oprulles og opbevares i et frostfrit rum. Ophæng eller nedgrav vandinstallationer, så de ikke beskadiges. 20 Vinterforanstaltninger

21 Ansvar og pligter ANSVAR OG PLIGTER Alle byggeriets aktører har pligter og ansvar, som skal opfyldes for at bygge- og anlægsarbejder kan gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Udover de pligter og ansvarsområder som er nævnt i denne vejledning, henviser vi til en særlig vejledning om Bygherrens pligter og ansvar, som mere detaljeret forklarer, hvilke forpligtigelser du som aktør har. Find vejledningen og hent mere hjælp på Ansvar for arbejdsmiljøet generelt Ansvaret for arbejdsmiljøet er meget klart fordelt, så bygherren har ansvaret for afgrænsning og koordinering af arbejdsmiljøindsatsen i fællesområderne, mens den enkelte entreprenør har ansvaret for sit eget arbejdsområde. Ansvaret for at iværksætte og vedligeholde, samt føre effektivt tilsyn med vinterforanstaltningerne kan overdrages til en eller flere entreprenører, hvis ikke bygherren selv har kapaciteten til at stå for dette. Det kræver en aftale mellem bygherre og entreprenører om, hvem der tager sig af de forskellige vinterforanstaltninger i fællesområdet. Fx at en bestemt entreprenør står for snerydning og grusning. Fællesområder Bygherren Arbejdsområder Entrprenøren Ansvar for arbejdsmiljøet Bygherrens pligter kan fx overdrages til den projekterende, hvis forudsætningerne er i orden - men det kan ansvaret ikke. Det samme gælder, hvis bygherren laver en aftale med en totalentreprenør. Arbejdsmiljøreglerne er beskrevet i byggepladsbekendtgørelsen og bygherrebekendtgørelsen med tilhørende vejledninger Fællesområder og arbejdsområder Eksempler på fællesområder: Færdsels- og adgangsveje. Materialepladser. Affaldspladser. Arbejdsplatforme. Gangbroer. Stilladser. Skurby. Konkrete arbejdsområder, hvor flere virksomheder samtidig skal udføre arbejde. Vinterforanstaltninger 21

22 Ansvar og pligter Arbejdsmiljø og vinterregler Bygge- og anlægsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om overdækning af fast stationært arbejde og inddækning af stilladser og råhuse. Bestemmelserne om overdækning af fast stationært arbejde er ikke begrænset af vinterperioden, mens inddækning normalt skal ske i vinterperioden Andre regler for vinterforanstaltninger vinterbekendtgørelsen Vinterbekendtgørelsen (1), med mindre undtagelser, for bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden fra 1. november til 31. marts er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen for at fremme sæsonudjævning i byggeriet. Bekendtgørelsen skelner mellem vejrligsbestemte - og årstidsbestemte vinterforanstaltninger. De vejrligsbestemte vinterforanstaltninger er vinterforanstaltninger som entreprenøren ikke kan tage højde for i sit tilbud f.eks. kan mængden af snerydning ikke fastlægges på forhånd. De årstidsbestemte vinterforanstaltninger er de vinterforanstaltninger som entreprenøren godt kan forudse og dermed indregne i sit tilbud. Det kan f.eks. dreje sig om midlertidig lukning af vindueshuller. Bekendtgørelsen pålægger entreprenøren at holde byggeriet i gang ved at udføre vinterforanstaltninger af sædvanlig slags i normalt omfang. Entreprenøren skal planlægge og udføre de vinterforanstaltninger der er nødvendige for at han kan holde sit eget arbejde i gang og de vinterforanstaltninger han har aftale med bygherren om at udføre. Som hovedregel skal bygherren i sit udbudsmateriale beskrive de forventede vinterforanstaltninger fx på en vintertilbudsliste og derudover skal bygherren i sit udbud fordele ansvaret/opgaverne for vinterforanstaltningerne i fællesområderne (som fx snerydning og grusning) mellem entreprenørerne, så de kan tage højde for disse i deres tilbud. Vinterbekendtgørelsen tager ikke stilling til betaling af vinterforanstaltninger, men lægger op til at parterne indgår en aftale om udførelse og betaling af vinterforanstaltninger. Derfor anbefales det at der, i god tid før vinterens komme, afholdes et vintermøde, så der kan skabes klarhed over de kontraktlige forhold, evt. vinterberedskab og hvem der gør hvad på byggepladsen. Bygningsreglement og overenskomster Ud over arbejdsmiljøregler og Vinterbekendtgørelsen er der to andre regler og aftaler, som også har indflydelse på vinterbyggeri. Overenskomster fastlægger aflønning for udførelsen af vinterforanstaltninger. Bygningsreglementet (BR 10) stiller krav til handlingsplaner for tørt byggeri. (1) Bekendtgørelse nr. 477 af 18/05/2011 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts 22 Vinterforanstaltninger

23 Ansvar og pligter Bygherrens ansvar Ved bygge- og anlægsarbejde, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere arbejdsmiljøet. Bygherren skal således: Afgrænse de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for byggeriet, når der beskæftiges mere end 10 personer på byggepladsen. koordinere arbejdsmiljøet både i projekteringsfasen og i udførelsesfasen, udpege arbejdsmiljøkoordinator(er) under såvel projektering (P) som udførelse (B), udarbejde en journal, som indeholder en liste over de emner vedrørende arbejdsmiljø, der bør tages hensyn til i forbindelse med drift og vedligehold af det færdige byggeri, anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. sørge for, at koordinatoren gennemfører kontrol med overholdelsen af aftaler for foranstaltninger i fællesområderne. Læs om koordinatorens opgaver på Bygherren kan lade sine pligter udføre af den projekterende, arbejdsmiljøkoordinatoren eller fx total entreprenøren, hvis forudsætningerne er i orden. Bygherren har dog stadig ansvaret. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at bygge- og anlægsarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Specielt for vinterbyggeri Plan for sikkerhed og sundhed I planen for sikkerhed og sundhed skal bygherren beskrive, hvor på pladsen der kan etableres stationære arbejdssteder, som skal være beskyttet mod vejrliget. Det kan være skæring, jernbinding, gevindskæring, forberedelse af byggekomponenter eller centrale værkstedsområder. PSS skal også beskrive, hvordan der kan blive plads til den nødvendige beskyttelse mod vintervejret. Det kan være nødvendigt at beskrive særlige vejrmæssige forhold i PSS, fx ved forventning om frost og glat underlag samt/eller kraftig vind. Planen bør også beskrive, hvordan og hvornår man sikrer forsvarlig færdsel på adgangsvejene, fx ved krav til underlag snerydning og grusning. Planen skal endvidere indeholde en beskrivelse af hvem som konkret har ansvaret for: snerydning, grusning og saltning i fællesområderne, vinterinddækning, opvarmning af bygningen, orienteringsbelysningen m.m. Se endvidere tjeklisten sidst i denne vejledning. Vinterforanstaltninger 23

24 Ansvar og pligter Tidsplaner Tidsplaner skal beskrives og indarbejdes i projektet, så arbejdet kan udføres uden gener, og de skal tage højde for mulige forlængelser som følge af vejret. Tidsplaner skal også omfatte tid til nødvendig udtørring af byggematerialer og - konstruktioner. Det sikres, at der er tale om bygbare løsninger. Udbudsmateriale Bygherren skal ifølge vinterbekendtgørelsen i udbudsmaterialet beskrive hvilke foranstaltninger, han forventer, der bliver nødvendige på byggepladsen af hensyn til vintervejret. Bygherren skal fordele arbejdet med vinterforanstaltninger på byggepladsens fællesområder mellem entreprenørerne. Det vil sige, at han skal sikre sig, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner dem. Fordelingen bør fremgå af bygherrens udbudsmateriale, så de enkelte entreprenører kan tage højde for det i deres tilbud. På den måde sikrer bygherren sig også imod, at flere entreprenører indregner de samme foranstaltninger i deres tilbud. Bygherren skal desuden vurdere og tage stilling til entreprenørernes beskrivelse af forventede årstidsbestemte byggepladsforanstaltninger. Overdækning Den bedste løsning er oftest at totaloverdække huset. Det sikrer, at håndværkerne løbende kan arbejde uden påvirkning fra vejret og ikke er tvunget til at stoppe arbejdet i en længere periode. Derfor bør bygherren inden udbud få lavet en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet og derefter kræve overdækning, hvis det viser sig økonomisk og kvalitetsmæssigt fordelagtigt. Fugtfølsomme materialer Bygherren bør undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt følsomme overfor fugt. Fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer bør fremgå af udbudsmaterialet. 24 Vinterforanstaltninger

25 Ansvar og pligter Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter Den projekterende skal med sine angivelser i projektmaterialet sikre, at: arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes, både i byggefasen og ved den efterfølgende vedligeholdelse, der er mulighed for at bruge egnede tekniske hjælpemidler, særlige risici i forbindelse med arbejdet er beskrevet, bestemmelserne i byggepladsbekendtgørelsen kan overholdes. Vær opmærksom på, at projekteringen kan være opdelt og dermed også blive udført af flere af de udførende parter før og under udførelsen, fx: hovedentreprenør leverandører m.fl. Specielt for vinterbyggeri Arbejdsmiljø Den projekterende har pligt til at oplyse bygherren om, hvilke forpligtelser denne har efter arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med det konkrete projekt. Det kan for eksempel være spørgsmålet om vinterinddækning som fællesforanstaltning. Den projekterende skal tage højde for inddækning til beskyttelse mod vejrliget, når han dimensionerer stilladser, der skal bruges som fællesområde eller som er udbudt som egen entreprise. Den projekterende skal tage højde for vinterinddækning, hvis han ved, at byggeriet er planlagt, så der skal arbejdes i råhuse, på stilladser mv. i vinterperioden. Procesplaner Den projekterende har ansvaret for, at der gennemføres en procesplanlægning, der angiver, hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser under hensyn til vejrlig og årstid, herunder vinter, tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Veje og oplagspladser Adgangs- og transportveje skal dimensioneres, så der er taget hensyn til vejrbelastning under byggeriet. Det bør overvejs at placere blivende vej- og færdselsarealer tidligt. Oplagspladser skal etableres og dimensioneres til opgaven, fx så der er mulighed for overdækning med telt eller lignende, når der etableres stationære værksteder på pladsen. Vinterforanstaltninger 25

26 Ansvar og pligter Entreprenørens / arbejdsgiverens ansvar og pligter Arbejdsgiveren skal bl.a. sikre at: arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og efter anvisninger i PSS en, der bruges egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, temperaturen ved indvendigt apteringsarbejde er tilpasset det konkrete arbejde, der er brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer, de ansatte oplæres og instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sikkert herunder brug af tekniske hjælpemidler og håndtering af særlige risici ved arbejdsopgaverne der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for virksomheden og arbejdsprocessen. Specielt for vinterbyggeri Entreprenøren bør overveje følgende: Er egne stilladser dimensioneret og udformet, så de kan inddækkes? I hvilket omfang kan og skal der etableres stationære arbejdssteder, der skal beskyttes mod påvirkninger fra vejrliget? I hvilket omfang der skal udleveres og anvendes arbejdstøj, der beskytter mod sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget, I hvilket omfang etablering og vedligeholdelse af årstidsbestemte byggepladsforanstaltninger kan modvirke negative påvirkninger fra vejrliget og dermed give færre vejrligsbestemte sygefraværsdage og spilddage. Den eller de entreprenører, der har opgaven med foranstaltninger i fællesområderne, som fx snerydning og vedligeholdelse af adgangsveje, som er aftalt med bygherren, har pligt til at udføre dette arbejde og føre tilsyn med at det udføres. Arbejdslederens ansvar og pligter Arbejdsledere har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdslederen skal: forsøge at forhindre farer, som kan opstå ved fejl eller mangler, straks gøre arbejdsgiveren opmærksom på arbejdsmiljøproblemerne, hvis det ikke umiddelbart er muligt at løse dem. De ansattes ansvar og pligter De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder bl.a., at de ansatte har pligt til at: følge arbejdsgiverens instruktioner, bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed. genetablere afmonterede sikkerhedsforanstaltninger, meddele virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er forhold på byggepladsen som ikke er forsvarlige eller i orden. 26 Vinterforanstaltninger

27 Før arbejdet går i gang Ansatte skal udføre de påkrævede vinterforanstaltninger jf. overenskomsterne, og bør altid kontakte arbejdsgiveren, når vinterforanstaltningerne ikke er i orden. FØR ARBEJDET GÅR IGANG Opstartsmøde Før byggestart bør der holdes et eller flere opstartsmøder med deltagelse af alle de virksomheder, der skal udføre byggeriet. Formålet med opstartsmødet er, at alle får det bedst mulige kendskab til det fælles arbejdsmiljø på pladsen, så entreprenørerne har mulighed for at planlægge egne nødvendige foranstaltninger. Også entreprenører, der skal udføre arbejde på et senere tidspunkt, bør deltage på mødet. På mødet foretages en samlet gennemgang af PSS, og ønsker fra de udførende firmaer kan indarbejdes i PSS. På mødet bør følgende behandles og fastholdes i et referat: gennemgang af det kontraktlige grundlag, tids- og procesplaner, grænseflader/koordinering mellem aktørerne, omfang af vinterforanstaltninger: hvem gør hvad i hvilke situationer. Fx hvem der fjerner sne på fælles adgangsveje udenfor vinterbekendtgørelsens periode, fælles sikkerhedsforanstaltninger og vinterforanstaltninger, om der er særlige risici, gennemgang og ajourføring af Plan for Sikkerhed og Sundhed, retningslinier for overdragelse og skift i entrepriser fx drift og vedligehold af byggepladsen og stilladser), muligheden for at anvende den planlagte brug af tekniske hjælpemidler. Sikkerhedsrunderinger Bygherrens koordinator skal føre kontrol med, at entreprenørerne overholder deres forpligtigelser i fællesområderne og følger beslutninger fra koordinerende sikkerhedsmøder. Det kan fx ske ved sikkerhedsrunderinger på pladsen. Sikkerhedsrunderinger kan også bruges til regelmæssigt at måle og kontrollere sikkerhedsniveauet på byggepladsen. Det kan sikre, at byggepladsen altid har en høj arbejdsmiljøstandard. BS-målinger og Mønsterarbejdsplads er gode redskaber i denne sammenhæng. Vinterforanstaltninger 27

28 Er du i tvivl? ER DU I TVIVL? Hvis du er i tvivl om, hvilke regler som præcis gælder for din byggeplads, eller hvis du har yderligere spørgsmål vedr. foranstaltninger, så kontakt: Din organisation eller, Den kommune hvor byggeriet udføres Vinterkonsulenterne Gregersensvej, 2630 Tåstrup Telefonnummer: Arbejdstilsynet Postbox København C Telefonnummer: Vinterforanstaltninger

29 Tjekliste TJEKLISTE Tjekliste for særlige arbejdsmiljøforanstaltninger i vinterbyggeriet Foranstaltninger Ja Nej Eventuelle bemærkninger Afledning af overfladevand på byggepladsen Snerydning, grusning og afisning på byggepladsen Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser Etablering af vinterbetinget interimsveje Frostsikring af vandinstallationer Læskærmning og overdækning af arbejdssteder (stationære arbejdssteder) Foranstaltninger mod pløredannelser Foranstaltninger mod nedbør ved tagarbejde Fjernelse af sne, rim, is og vand ved tagarbejde Midlertidig tætning af etagead-skillelser og/ eller tag konstruk-tion mod vandgennemsivning, kulde og varmetab Bortledning af regn og smeltevand indendørs Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser og tagdæk Lukning af facadeåbninger Opvarmning og ventilation Inddækning af stillads Vinterforanstaltninger 29

30 Noter NOTER 30 Vinterforanstaltninger

31 Noter NOTER Vinterforanstaltninger 31

32 VIL DU VIDE MERE? På kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrev. BAR for Bygge & Anlæg står også bag følgende hjemmesider: - om gode tekniske hjælpemidler - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk - om kemi, stoffer og materialer trivsel.bar-ba.dk - om samarbejde og trivsel Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Bygmestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: Fax: ISBN: Varenummer:

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger Flere tilgange Arbejdstilsynet Vinterbekendtgørelsen Overenskomsterne Arbejdstilsynet Periode 1.10-31.3 Stationært arbejde under halvtag mm Inddækning af stilladser og råhuse Undgå

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM VINTER- FORANSTALTNINGER

BRANCHEVEJLEDNING OM VINTER- FORANSTALTNINGER BRANCHEVEJLEDNING OM VINTER- FORANSTALTNINGER Indhold 5 Indledning 6 Kuldepåvirkninger 7 Konkrete foranstaltninger på byggepladsen Generelt Inddækning af arbejdssted Små afskærmninger af arbejdssteder

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger Flere tilgange Arbejdstilsynet Vinterbekendtgørelsen Overenskomsterne Arbejdstilsynet Periode 1.10-31.3 Stationært arbejde under halvtag mm Inddækning af stilladser og råhuse Undgå

Læs mere

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger 29. oktober 2014 - Bent Kofoed Siden sidst Vinterbekendtgørelsen - ingen ændringer siden 18. maj. 2011 Vinterkonsulenterne er neutral rådgiver på området vinterbyggeri og vejrlig

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

BILAG AFREGNING AF VINTERFORANSTALTNINGER

BILAG AFREGNING AF VINTERFORANSTALTNINGER BILAG AFREGNING AF VINTERFORANSTALTNINGER INDHOLD BILAG 1: TJEKSKEMA VEDRØRENDE VINTERBYGGERI... 2 BILAG 2: UDBUDSMATERIALET.... 7 BILAG 3: DAGSORDEN FOR VINTERMØDE (ved afregning efter dokumenteret forbrug

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Plan for sikkerhed og sundhed

Plan for sikkerhed og sundhed 1 Plan for sikkerhed og sundhed Formålet med Byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed PSS er at sikre, at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen kan samtidigt være et godt styringsredskab

Læs mere

TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE

TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE Fakta om TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE I forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse har vi i vejledningen om byggepladsveje beskrevet, hvem som har ansvaret for, at byggepladsveje og

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

Private Bygherrer og Vinterbekendtgørelsen

Private Bygherrer og Vinterbekendtgørelsen Private Bygherrer og Vinterbekendtgørelsen ansvar og pligter af byggeleder Lise Haugaard Jensen og projektleder Jens Mejer Frederiksen, ALECTIA, 2011-01-18 De seneste to vintre, har givet en del private,

Læs mere

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om BYGHERREnS PLIGTER Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 trådte i kraft den 15. februar 2013. Bekendtgørelsen gælder for bygherren, når det må forventes, at der vil blive udført arbejde

Læs mere

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

Branchevejledning om Færdsel på byggepladsen. transportveje

Branchevejledning om Færdsel på byggepladsen. transportveje Branchevejledning om - Adgangsog transportveje Indhold InDhold 4 Indledning Byggepladsveje... 5 Køreveje... 5 Gangveje... 6 Afskærmning af nedfaldende genstande... 7 8 Indendørs adgangsveje 9 Lodrette

Læs mere

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted M52, Esbjergmotorvejen >>> M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted AUGUST 2014 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT...

Læs mere

ikke aktuelt tidspunkt. ikke aktuelt bliver bedre Ingen overdækning affald

ikke aktuelt tidspunkt. ikke aktuelt bliver bedre Ingen overdækning affald Rev. 004--09 af 6 Sagsnavn: Byggeplads MØNSTERARBEJDSPLADS Sagsnummer Registreringsskema Ugenummer 9 Udført af: Aktivitetsområde Grøn Gul Rød Bemærkninger/evt. foto Ansvar/tid FÆLLESOMRÅDER Afgrænsning

Læs mere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen

Læs mere

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE. 2. udgave

BRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE. 2. udgave BRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE 2. udgave Indhold 3 Indledning 4 Projektering og planlægning Bygherren Projekterende Entreprenøren De ansatte Projektgennemgangsmøde Opstartsfasen 7 Indretning af

Læs mere

Branchevejledning om Arbejde i krybekældre

Branchevejledning om Arbejde i krybekældre Branchevejledning om Arbejde i krybekældre Indhold InDhold 4 Indledning 5 Særlige risici ved arbejdet i krybekældre 7 Generelle krav, når der skal udføres arbejde i krybekældre Nybyggeri... 7 Eksisterende

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30

Læs mere

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Som projekterende skal du sikre, at det under byggeriet er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og håndtering af materialer som gipsplader, døre,

Læs mere

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed Århus Universitetshospital Skejby Til- og ombygning Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Revideret af: Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

De 10 små håndværkere

De 10 små håndværkere De 10 små håndværkere - hvor fa en blev de af? Gode råd om el på byggepladsen 2 3 4 5 6 7 8 9 Er du el-sikker? Gode råd om el på byggepladsen Generelle el-råd - Leg ikke selv elektriker (heller ikke når

Læs mere

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23

Indholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23 Forord Denne branchevejledning henvender sig til Bygherrer, der pålægges at udarbejde en skriftlig plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed (PSS), Projekterende/rådgivende virksomheder, der udfører

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet!

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Arbejdstilsynet, juni 2014 ved Hasse Mortensen, tilsynschef, TC Øst Kim Bennedsen, Tilsynsførende i TC Syd Anne Mette Wilhelmsen, tilsynsførende

Læs mere

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling på mindre byggepladser BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en målemetode for sikkerhedsniveauet

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Plan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3

Plan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3 1.1 Fælles regler på pladsen Planen for byggepladsens Sikkerhed og Sundhed skal sammen med den enkelte entreprenørs arbejdspladsvurdering (APV) sikre, at alle, der er beskæftiget på byggepladsen, har et

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

C - Konstruktioner. Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen

C - Konstruktioner. Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen Sag: Navn: Sagsnavn: Dato: Fokusområder: Undgå alvorlige ulykker Undgå kræftfremkaldende og reproduktionsskadelige stoffer Undgå eller begrænse organiske opløsningsmidler

Læs mere

Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT

Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT 12/2015 Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...6 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...7

Læs mere

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer Leverandørbrugsanvisning for Betonelementer Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Lovgrundlaget... 3 Brugsanvisningen... 3 Ansvarsfordeling... 4 Rådgiveren... 4 Leverandøren... 4 Montageentreprenøren... 4

Læs mere

Bella Hotel Afgrænsning af fællesforanstaltninger

Bella Hotel Afgrænsning af fællesforanstaltninger en: Bella Hotel Center Boulevard 5 2300 København = tablerer = edligeholde = jerne A = Aflevere løbende jf. tidsplanen Ydelse Kvalitetskrav Ansvarlig / / / 01. Plan for Sikkerhed og Sundhed Plan for Sikkerhed

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)

Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) (opgave) Indsæt billede Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Arbejdspladsens organisation... 3 2. Arbejdsmiljøorganisation... 6 3. Afgrænsning... 6 4. Tidsplan

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Sikkerheds- og Sundhedsplan.

Sikkerheds- og Sundhedsplan. Dato: 12.09.2012 Nyt læringscenter ved Tønder Grundskole. Sikkerheds- og Sundhedsplan., Kilen 6, 1. sal, 6200 Aabenraa, tlf. 74 62 48 88. Nyt læringscenter ved Tønder Grundskole side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde PLANLÆGNING OG PROJEKTERING Formålet med afmærkning af vejarbejde side 13 Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om bygherrens pligter Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Det gælder din sikkerhed

Det gælder din sikkerhed Det gælder din sikkerhed DU BLIVER HØRT Sikkerhedsregler for arbejde på Esbjerg Kommunes byggepladser For at forbedre sikkerheden er det vigtigt for bygherren at blive orienteret om nærved ulykker Du er

Læs mere

Tjekliste for nedbrydning og statik

Tjekliste for nedbrydning og statik Tjekliste for nedbrydning og statik Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde

Læs mere

OPLÆGNING ASBEST TAGSTEN N ÅBRANCHEVEJLEDNING BETON- OG TEGL-

OPLÆGNING ASBEST TAGSTEN N ÅBRANCHEVEJLEDNING BETON- OG TEGL- BRANCHEVEJLEDNING OM N ÅBRANCHEVEJLEDNING R D U S T Ø D E OM R P Å OPLÆGNING ASBEST AF AF BETON- OG B R A N C H E - TAGSTEN BETON- OG TEGL- TEGL- TAGSTEN V E J L E D N I N G BRANCHEVEJLEDNING OM OPLÆGNING

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning

Læs mere

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog Ester Jensen 1 Ester Jensen Cand. Techn. Soc. fra RUC 1995- COWI a/s. Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Sikkerhedskoordinator rådgiver ved byggeopgaver

Læs mere

NCC Construction Danmark A/S Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i udførelsesfasen.

NCC Construction Danmark A/S Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i udførelsesfasen. Opdateret 21. April 2010 NCC Construction Danmark A/S Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i udførelsesfasen. PSS skal udarbejdes hvis der er 10 eller flere ansatte på pladsen samtidigt, eller pladsen falder

Læs mere

Der findes ikke dårligt vejr

Der findes ikke dårligt vejr Der findes ikke dårligt vejr HAKITEC beskytter din arbejdsplads mod dårligt vejr! Regn og rusk, kulde og blæst. Der findes ikke dårligt vejr. HAKITEC beskytter din arbejdsplads og det lønner sig. I dag

Læs mere

HÅNDBOGEN JUNI 2013 ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆG HÅNDBOGEN ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆG ARBEJDSMILJØLOVEN OG SIKKERHEDSARBEJDE ARBEJDSPÅVIRKNINGER

HÅNDBOGEN JUNI 2013 ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆG HÅNDBOGEN ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆG ARBEJDSMILJØLOVEN OG SIKKERHEDSARBEJDE ARBEJDSPÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØLOVEN OG SIKKERHEDSARBEJDE ARBEJDSPÅVIRKNINGER TEKNIK BYGGEPLADSINDRETNING ARBEJDSPROCESSER VÆRNEMIDLER Håndbogen udgives af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg og kan bestilles via

Læs mere

ARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder...

ARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder... DOKUMENTNR. UDARBEJDET ENHED A021725-101-300 Udarbejdet Kontrol Godkendelse TNJ ALAL AEN/HLJ Driftsområdet/Vedligeholdelsesområdet ETAPE Arbejdsmiljø i projekteringsfaserne Bropakke VIW-23 Bro 03-0-110.00

Læs mere

Plan for sikkerhed og sundhed

Plan for sikkerhed og sundhed Plan for sikkerhed og sundhed Sikkerhed og sundhed på byggepladsen: Ombygning af Herlev Rådhus Dato 17. oktober 2014 Side 1 af 10 Indhold Plan for sikkerhed og sundhed... 1 Navne & adresseliste... 3 Beskrivelse

Læs mere

MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten

MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten Generelt Arbejdet med oplægning af tagsten kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsmiljøkoordinering

Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsmiljøkoordinering Ydelsesbeskrivelse Arbejdsmiljøkoordinering 2014 FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Arbejdsmiljøkoordinering August 2014 Denne ydelsesbeskrivelse anvendes som grundlag for aftale om arbejdsmiljøkoordinering

Læs mere

»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2

»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2 »Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres, og

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

KONTROLSKEMA FOR BYGGEPLADSEN

KONTROLSKEMA FOR BYGGEPLADSEN Projektnavn: Bella Hotel Udfyldt af: Karina Henrichsen (KHE) Udfyldt dato: Uge 39 2009-09-22 Kontrol er gennemført af: Råhus, Michael Højland, Råhus, Jan Westergaard (JWH) ENCO, Per Eistrup Byggeledelsen,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere