Drift og vedligehold. Indhold

Transkript

1 FOTO: Vejdirektoratet Drift og vedligehold Driftskvaliteten af cyklisters færdselsarealer er en vigtig faktor for lysten til at cykle. Dårlige belægninger kan tage opmærksomheden fra cyklister og i nogle tilfælde foranledige alvorlige ulykker. Endelig kan dårlig drift og vedligehold medvirke til at fastholde cyklen som en transportform med lav status. Derfor anbefales det at hæve kvaliteten. En god måde at starte processen på er ved at foretage årlige hovedeftersyn af veje og stier på cykel. Indhold Prioritering af driftsressourcer 118 Vejkapital kontra serviceniveau for cyklister 118 Stiers jævnhed og kvalitet 119 Vintervedligeholdelse 121 Renholdelse 123 Fra anlæg til drift 123 Dårlig vedligehold og drift giver cykeluheld 124 FOTO: Dansk Cyklist Forbund

2 Prioritering af driftsressourcer Driftsressourcer prioriteres i forhold til flere tekniske og politiske hensyn. En bevidst vægtning mellem hensynene er vigtig for fastlæggelse af prioriteringsprincipper. FOTO: Lars Bahl Trærødder under ujævn asfalt. Cyklister er særligt følsomme overfor driftskvaliteten. Da en stor del af borgerne er cyklister, opstår der naturligt et ønske om en høj driftskvalitet på cyklisters færdselsarealer. Samtidig er det ofte billigere at højne kvaliteten på stier end på kørebaner. At prioritere en højere kvalitet på stier end på kørebaner kan derfor være en god idé. Det er af stor betydning for cyklisterne, at cykelstier og andre færdselsarealer fremstår uden huller og ubehagelige ujævnheder. Cyklisters komfort forringes af ubehaget ved ujævnheder. Samtidig kan bagage falde af cyklen. Desuden kræver det mere energi at cykle på en ujævn overflade 73. Endelig kan der ske varig skade på cyklen, især på eger, dæk og fælg. Cyklisters sikkerhed forværres ved ujævnheder, da cyklisten risikerer at styrte, tit med kvæstelser til følge. Hvis cyklisten slingrer, risikerer han at køre ind i kantsten, fodgængere eller andre cyklister. I visse tilfælde kan cyklisten komme ud foran en bil med risiko for en alvorlig ulykke. FOTO: Vejdirektoratet Ujævnheder stammer primært fra dårligt udførte ledningsretableringer, asfaltlapper, ramper, brønde samt trærødder. Derfor bør det indskærpes overfor egne og eksterne entreprenører, at alle asfaltreparationer udføres håndværksmæssigt korrekt uden nævneværdige kanter og niveauforskelle til den eksisterende asfalt. En mulighed er at flytte ledninger under cyklisters færdselsareal til jorden under fortovet. Ved reparationer på cykelstier benyttes en pulverasfalt, hvis lagtykkelse er mindre end 3 cm. Afslut med pulverasfalt, når grusasfaltbeton bruges som bærelag. Pulverasfalten må ikke indeholde flisede flintesten. I stedet anvendes granit. Maskinudlægning benyttes i størst mulig omfang bl.a. på langsgående ledningsrender eller som maskinopretning på større områder. De tværgående renderetableringer må normalt udføres som håndarbejde. De forskellige reparationsmetoder er beskrevet i Vejdirektoratets Konstruktion og vedligehold af veje og stier Hæfte 4 Vedligehold af færdselsarealet. Ved skader fra trærødder vil reparation alene oftest have en kortvarig effekt, da træets fortsatte vækst bevirker, at asfalt og kantsten hæves yderligere. Det kan undertiden blive nødvendigt at fjerne enkelte rødder, der skæres af og graves op på strækningen under færdselsarealet. Da det er et alvorligt indgreb for træet, må dette kun udføres efter anvisninger fra en fagmand. Større problemer findes, hvor træet er plantet i en for lille rabat med dårlige vækstbetingelser for rodnettet. Under hensyn til træets alder og sort kan fældning og genplantning overvejes. Gode vækstbetingelser Et smil trods ujævnheder. 118

3 forebygger problemerne typisk 30 cm muldjord over 80 cm veldrænet, ukomprimeret råjord, der igen ligger på en løsnet jordbund. Da rødderne normalt opnår samme omfang som trækronen, skal bedets omfang være størst mulig. Alternativt kan trækronen løbende klippes, hvorved rodnettet ikke behøver at være så stort. Med beslutningen om at afvikle brugen af pesticider på offentlige arealer i Danmark er driften af veje og stier blevet dyrere. I praksis giver det i sidste ende ubehag for cyklister, hvis ikke der tilføres flere midler til driften. Vedligeholdelse med tunge køretøjer på tynde stibelægninger giver til tider revner på langs, hvori ukrudt gror. Får ukrudtet først fat, så nedbrydes belægningen hurtigere. Sprøjtestop sætter således større krav om konstruktion af stier, lette køretøjer til vedligeholdelse samt inspektion af stier. Vejkapital kontra serviceniveau for cyklister Der er gennem tiderne investeret store summer i vejanlæg, hvor hovedparten af værdien er gemt under slidlagene på vejbaner og cykelstier. Disse værdier kan kun bevares ved en løbende vedligeholdelse eller fornyelse af de beskyttende slidlag i takt med disses uundgåelige nedbrydning. Der er generelt nøje sammenhæng mellem de årlige udgifter til slidlag og de årlige udgifter til reparationer. Hvis der spares på slidlagsudgifterne forøges reparationsudgifterne og omvendt. Cykelsti med nyt slidlag. Da cyklister er følsomme overfor ujævnheder, fra fx reparationer, bør slidlag på cykelstier prioriteres højere, selv om det udfra en driftsøkonomisk betragtning kunne være fortsat reparation. Denne opprioritering må ske på bekostning af slidlagene på Vej med mange lapper. FOTO: Lars Bahl mindre betydende veje med lille cykeltrafik. Stiers jævnhed og kvalitet Kvalitetsmål Kvaliteten kan baseres på subjektive eller objektive registreringer. En subjektiv registrering kan fx være en vurdering af vejtilstanden fra driftspersonalet i de enkelte distrikter. Vurderingen er ganske personafhængig og hovedsageligt baseret på observationer fra den daglige inspektion, men også fra henvendelser fra borgere, interesseorganisationer o.lign. Denne løbende inspektion, der ikke er systematisk, foretages normalt i bil, men kan også med fordel foretages på cykel. Erfaringer fra Odense Kommune peger på, at inspektion på cykel er en tidskrævende opgave, der typisk vil møde umiddelbar modstand blandt vejteknikere. På lang sigt opnås imidlertid, at de implicerede teknikere får bedre indblik i fx mindre ujævnheders betydning for cyklister. Derved kan forventes et større antal reparationer, end ved inspek- Den økonomisk optimale vedligeholdelse er at sikre, at summen af slidlagsudgifter og reparationsudgifter bliver mindst mulig. Det gælder om at forny slidlaget på præcis det tidspunkt, hvor slidlagsfornyelse på lang sigt er billigere end at fortsætte med reparationer. FOTO: Linda Hansen 119

4 Husk driften af ikke-asfalt belægninger. FOTO: Jens Erik Larsen Hovedistandsættelser Nogle dårlige cykelstier kan mest hensigtsmæssigt forbedres ved en hovedistandsættelse. Disse istandsættelser er kostbare, da det er nødvendigt at udskifte bærelag og afvandingskonstruktion, sætte kantsten og omlægge fortove. Nogle hovedistandsættelser kan udføres i forbindelse med større ledningsarbejder. tion i bil. Endelig er det ikke uvæsentligt, at de implicerede teknikere opnår større forståelse for cyklisternes vilkår i trafikken. Vejinspektør med sin cykel til hovedeftersyn af cykelstier. Systematisk registrering af skadebilledet foretages en gang hvert forår ved et hovedeftersyn. Hovedeftersyn af stier bør omfatte en gennemkørsel af vejteknikeren på cykel. Der registreres og opmåles bl.a. huller, lapper, sætninger, revnedannelser samt omfanget af følgearbejder til fornyelse af slidlag. Derefter behandles disse data i et vedligeholdelsesprogram, der udpeger strækninger til en teknisk vurdering. Edb-programmet udskriver herefter under hensyn til budgettet, de prioriterede slidlags- og reparationslister. Måling af ujævnheder med bumpmetercykel vil være en korrekt objektiv registrering. Københavns Kommunes teknikere har cyklet hele stinettet igennem, og indregistreret hver strækning i en af tre belægningskvaliteter, hvilket er et passende antal kategorier ved subjektiv inspektion. Betydningen af ujævnheder for cyklister afhænger af bredden af cyklistens færdselsareal, dvs. muligheden for at køre udenom huller, revner, lunker mv. Næst efter forekomsten af cykelstier er det belægningskvaliteten, som påvirker tyske cyklisters valg af cykelrute mest 13. FOTO: Odense Kommune Det kan overvejes at udføre omfattende istandsættelser over anlægskonti. Derved kan større istandsættelsesarbejder bedre løftes økonomisk ved samtidig at udføre andre forbedringer på vejen eller stien. Ved alle hovedistandsættelser er det en god idé at forbedre cyklisters sikkerhed og serviceniveau, dvs. at sikre en permanent ændring af cyklisters forhold. Derved udnyttes forhåndenværende midler optimalt. Det gælder om at sammentænke planerne for veje, stier, cykelparkering, med deres drift og vedligehold. En mulighed er systematisk cykelgranskning af alle hovedistandsættelser. Veje uden cykelstier Også på veje uden cykelstier kan reparationer, der forbedrer forholdene for cyklister, prioriteres højere. Disse reparationstyper er fx udskiftninger af rendestensriste, der vender forkert, og reetableringer af ujævne gamle ledningsopgravninger, især tværrender og asfaltlapper. Rendestensriste og dæksler Nogle rendestensriste er til gene for cyklister på grund af deres placering, niveauforskelle eller ristetype. Disse riste kan højdereguleres i niveau med belægningen eller flyttes helt ind til kanten. Riste med langsgående lameller bør vendes 90 grader eller udskiftes til en mere cykelvenlig type. 120

5 Kloakdæksler af ældre type, der er fast beliggende på brøndkarmen, har ofte en for cyklister uacceptabel niveauforskel til slidlaget og bør derfor udskiftes til flydende dæksler. Udgiften skal afholdes af ledningsejeren. Uheldigt placerede kloakbrønde er ofte kostbare og vanskelige at flytte. På færdselsarealer med dæksler og riste vil cyklister ofte søge at undgå overkørsel af disse og derved være fristet til at foretage farlige sving. Denne adfærd skyldes frygt for stød og ujævnheder, også selvom brøndgodset rent faktisk ikke nødvendigvis medfører konkret ulempe. Der er mulighed for at undgå problematikken ved at indbygge risten i kantstenen med en nedløbskasse med sideindløb. Typen er dog kun anvendt få steder i Danmark, og der findes ikke mange erfaringer med den. Dialog med borgerne Dansk Cyklist Forbund og andre cyklister vil kunne bidrage med kvalificerede synspunkter til driften og eventuelt komme med forslag til andre indsatsområder. Det kan være en god idé at holde en varm linie til forbundet om småskader mv. Derved kan ressourcekrævende administration og inspektion for vejforvaltningen delvist undgås. Den direkte kontakt kan fremme gensidig forståelse. Et meldekorps med cyklister kan medvirke til en billig, men koordineret overvågning af driftsog vedligeholdelseskvaliteten. Tidsforskydning efter nyanlæg Ved hovedistandsættelse og nyanlæg af veje er det normal praksis, at vente med udførelsen af slidlaget til året efter de øvrige arbejder er afsluttet. Denne tidsforskel mellem udlægning af bærelag og slidlag indlægges af hensyn til udbedringen af de sætninger, der opstår efter arbejdets afslutning og i praksis ikke helt kan undgås. At udføre ordene Midlertidig belægning på bærelaget kan give færre klager fra ophidsede cyklister. Danskerne mener, at bedre drift og vedligehold af cyklisters færdselsarealer er dét initiativ, som kan fremme cykeltrafikken mest 63. Vintervedligeholdelse Formål og omfang Et moderne bysamfund kan kun fungere optimalt, hvis veje og stier er fremkommelige og sikre at færdes på uanset årstid og vejrforhold. Det er derfor nødvendigt at sætte effektivt ind for at afbøde de gener, som sne og is forårsager på færdselsarealer. Vejmyndigheden skal i henhold til Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje sørge for snerydning og træffe foranstaltninger mod glat føre på offentlige vejog stiarealer. FOTO: Vejdirektoratet FOTO: Vejdirektoratet FOTO: Vejdirektoratet Tre cykelvenlige typer af rendestensriste. En svensk spørgeundersøgelse viste, at cykling om vinteren kan øges med 13-58% ved bedre vintervedligeholdelse

6 Prioritering og servicemål Da både veje og stier kan inddeles i forskellige klasser efter deres betydning, er det nærliggende at behandle dem forskelligt. Herved kan ressourcerne udnyttes bedst muligt med en rimelig indbyrdes balance mellem trafik, miljø og økonomi. FOTO: Odense Kommune I praksis kan veje og stier opdeles i 3 rydningsklasser A, B og C efter deres betydning for samfundets økonomi. I bestræbelserne for en øget brug af cyklen også i vinterhalvåret er det vigtigt, at cykelstier prioriteres højt. I klasse A placeres de vigtigste separate stier samt cykelstier langs veje. Det er vigtigt, at disse stier har et højt serviceniveau, da sne og is her medfører gener for mange cyklister. Cyklister må ikke fristes til at benytte de trafikerede kørebaner i stedet for cykelstierne. Strækningerne her har så stor betydning for cykeltrafikken og i sidste ende for hele samfundet, at de bør holdes farbare uden væsentlige gener hele døgnet på alle ugens dage. FOTO: Vejdirektoratet I klasse B placeres skolestier og fordelingsstier. Snerydning og glatførebekæmpelse udføres her stort set kun i dagtimerne men på alle ugens dage. I klasse C placeres korte stier af mindre betydning. Snerydning og glatførebekæmpelse vil ske undtagelsesvis. FOTO: Vejdirektoratet Rekreative stier med fx grusbelægning indgår normalt ikke i vintervedligeholdelsen. Glatførebekæmpelse og snerydning Glatførebekæmpelsen på stier kan udføres ved traditionel saltning, grusning eller alternativt, ved udspredning af saltlage. 122

7 Traditionel saltning er meget miljøbelastende på stier, da saltdoseringen af tekniske grunde skal sættes langt højere end på kørebaner. Grusning er heller ikke uden miljømæssige omkostninger og giver øget risiko for punkteringer og udskridninger. I øvrigt er grus ikke særligt effektivt som glatførebekæmpelse. Kloakker skal løbende renses for grus, og pga. blandingen med farlige stoffer skal resten det som er på veje og stier deponeres på en kontrolleret losseplads. Deponeringen medfører i Danmark en særlig afgift. Endvidere er grus i højere grad end salt en begrænset ressource. Udspredning af saltlage med 22% natriumklorid nedsætter saltforbruget med 80%, når det udspredes korrekt sammenlignet med forbruget ved traditionel saltning. Udspredning af saltlage koster nogenlunde det samme som traditionel saltning, men kun 2/3 af grusning. Udspredning af saltlage har dog vist sig mindre effektivt ved kraftige snefald og tykke islag 74. Fejemaskinen kan ikke komme til alle steder! For at få en effektiv glatførebekæmpelse er det væsentligt først at fjerne evt. sne. I Danmark kan snerydning og glatførebekæmpelse normalt sagtens klares af det samme køretøj. For at sikre et højt serviceniveau i alle snesituationer kræves kraftige traktorer, så sneen kan ryddes væk fra færdselsarealet hurtigt og effektivt. Normalt lægges sneen som volde over kantsten mellem cykelsti, fortov og kørebane, men ved smalle cykelstier og -baner må sneen fjernes og køres bort. Bortskaffelsen er meget kostbar, og kan kun udføres på de allermest nødvendige steder. Renholdelse Der skal også være et højt serviceniveau for renholdelsen af stierne. Den systematiske fejning udføres alt efter stiernes betydning fra 2 gange om måneden til 1 gang hver anden måned. Derudover vil der være ekstra fejninger i løvfaldsperioden. Et beredskab skal akut kunne fjerne trafikfarlige genstande og glasskår. Dette gælder specielt hver lørdag og søndag morgen i gader, hvor nattelivet medfører en del glasskår på stier og veje. Fra anlæg til drift For at driftspersonalet får den tilstrækkelige viden om formålet med anlægget og kan påvirke anlægsprojektet med driftserfaringer, er det vigtigt, at driftspersonalet indgår i processen omkring projektet. Desuden er det en fordel, at driftsafdelingen får lejlighed til at gennemgå anlægget inden entreprenøren afleverer arbejdet. FOTO: Vejdirektoratet FOTO: Linda Hansen Af de mest almindelige problemer efter overdragelse af anlægget, kan nævnes; rendestensriste, der vender forkert, afvandingskonstruktioner der ikke fungerer, og sætninger. Indenfor afhjælpningsperioden sørger anlægsafdelingen for, at entreprenøren udbedrer disse problemer. Nyt slidlag, samme vandpyt. FORSLAG TIL DRIFTSMATERIEL Brug driftsmateriel i den rigtige størrelse for store køretøjer på stier kan give revner mv. anlæg derfor de nye stier, så de kan modstå trykket fra de køretøjer, der ønskes benyttet, og som kan forventes at blive ulovligt parkeret på stien. FOTO: Vejdirektoratet 123

8 Kostbare elementer i driften Når der af æstetiske grunde udføres brolægninger, belægningssten o.lign. skal man være opmærksom på, at disse belægninger er vanskeligere og dyrere at vedligeholde og renholde end asfaltbelægninger. Hertil kommer, at ujævne belægninger ofte møder kritik fra cyklisterne. De blå cykelfelter er også dyrere at vedligeholde, idet prisen er ca. dobbelt så høj som almindelig termoplast. Malet afmærkning koster ca. 3/4 af prisen for termoplast, men har kun omkring 1/10 af levetiden for termoplast på cykelstier. Vejreglerne giver mulighed for, at cykelstier kan skiltes med tavlen for cykelstier (D21) eller afmærkes med cykelsymbol i termoplast. Det er en økonomisk fordel at vælge cykelsymboler, medmindre andre hensyn taler for skiltning. I byområder skiltes cykelstier normalt ikke. FOTO: Linda Hansen Bagage i hjulet kan føre til eneuheld. Dårlig vedligehold og drift giver cykeluheld Cyklister risikerer at blive involveret i trafikulykker, som følge af en dårlig driftskvalitet, herunder dårlig vintervedligeholdelse. En del ulykker relaterer sig til driftskvaliteten. Det er ikke altid muligt at uddrage den egentlige årsag til en ulykke. Ofte er der tale om et sammenfald af flere faktorer, der ikke klart lader sig adskille. I forhold til flerpartsuheld er eneuheld oftere relateret til færre faktorer. UlykkesAnalyseGruppen på Odense Universitetshospital har lavet en undersøgelse af eneuheld på cykel. Det er i den forbindelse interessant, at kun 2% af eneuheldene er registreret af politiet mod 26% af flerpartsuheldene. I ca. 70% af de undersøgte eneuheld var der ikke fejl eller mangler ved kørebanen, der kunne have forårsaget uheldet. I 10-15% af uheldene var løse genstande (grene, småsten el. lign) en medvirkende faktor, mens 3-4% skyldtes et hul i vejen. Faktorer som op-/nedkørsel, vejarbejde, kloakrist og togskinne var alle af mindre betydning 69. De fleste styrer udenom. Meget tyder på, at hyppigere fejning af veje og stier samt hurtigere lapning af huller på stier og i vejsider kan forebygge uheld. Det er især veje med meget dårlig overfladekvalitet, der udgør en stor risiko for specielt eneuheld blandt cyklister. Endelig bør snerydning opretholdes for at fjerne en eventuel risiko for cyklister, men primært for at øge antallet af cyklister om vinteren. 42% af svenske cyklister udtaler, at vejoverfladens kvalitet er en medvirkende faktor i uheldet, hvor primært glat føre er et problem. Frekvensen for eneuheld blandt svenske cyklister stiger voldsomt som funktion af vejoverfladens kvalitet 87. Glatførebekæmpelse er vigtig at udføre, før det bliver glat. Våde cykelstier omkring frysepunktet skaber stor fare for vælteulykker, da islaget opstår pludseligt, og fordi cyklisterne ikke umiddelbart kan vurdere, hvor glat der er. I bestræbelserne på at undgå disse situationer er glatførevarslingsanlæg et uvurderligt værktøj. FOTO: Linda Hansen 124