Undervisernoter: Voksenansvaret 3.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisernoter: Voksenansvaret 3."

Transkript

1 Undervisernoter: Voksenansvaret 3. Alle anbringelsessteder Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte dias til undervisningen Del 1: Baggrundsviden til underviseren Overskrift Anvendelsesområde: Noter Materialet er målrettet til undervisning af plejefamilier, ledere og medarbejdere i private opholdssteder og på alle typer af døgninstitutioner, dvs. almindelige åbne døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner samt sikrede og særlig sikrede afdelinger på sikrede institutioner Regler i fokus: Fokus i denne model er voksenansvarslovens 3, der beskriver overdragelsen af voksenansvaret: Voksenansvarsloven: 3. Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, i lov om social service, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Dette ansvar indebærer bl.a., at plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring. Stk. 2. Omsorgen for et barn eller en ung skal varetages ud fra en konkret afvej- 1

2 ning af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf. 7. Anvendte kilder til materialet: Materialets anvendelse: Baggrund for lov om voksenansvar for anbragte børn og unge Reglerne om voksenansvaret er uddybet i vejledning om voksenansvar for anbragte børn og unge, pkt Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Lov nr. 619 af 8. juni 2016) Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Lov nr. 647 af 8. juni 2016) Forslag til Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge (Lovforslag nr. L 162, Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren) Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Lov nr af 13. december 2016) Lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Lov nr af 13. december 2016) Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge (Bek. nr af 20. december 2016) Vejledning til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Vejl. nr af 21. december 2016) Betænkning fra Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget) (Betænkning nr Marts 2015) Konsulentbistand i relation til magtanvendelsesudvalget Afrapportering. Rambøll, november Materialet er udarbejdet med henblik på at indgå som et centralt element på kursusdage for plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier samt medarbejdere og ledere på opholdssteder og døgninstitutioner. Modulet kan også anvendes som selvstændigt undervisningsforløb f.eks. ved en temadag, et personalemøde eller lignende. I juni 2013 nedsatte den daværende regering Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget). Udvalget havde til formål at afklare, beskrive og analysere de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for anbragte børn og unge, herunder analysere udfordringerne ved det daværende regelsæt. Magtanvendelsesudvalget skulle endvidere komme med forslag til et kommende regelsæt. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var bl.a., at både Folketingets Ombudsmand og Folketingets 71-tilsyn havde påpeget, at det eksisterende hjemmelsgrundlag for magtanvendelse på børne- og ungeområdet var uklart. Magtanvendelsesudvalget havde en bred sammensætning af medlemmer bl.a. med kommunale og regionale repræsentanter, repræsentanter for relevante organisationer for praksisfeltet, børneorganisationer samt faglige eksperter. I udvalgsarbejdet deltog tre børneeksperter, som tidligere har været anbragt. Daværende direktør ved Folketingets ombudsmand Jens Møller fungerede som for- 2

3 mand for udvalget. Børnerådet sikrede endvidere yderligere inddragelse af børn og unge gennem tre børneekspertgrupper. Magtanvendelsesudvalget afgav i marts 2015 betænkning nr. 1551/2015 om Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Magtanvendelsesudvalget anbefalede, at der blev udarbejdet et helt nyt og selvstændigt regelsæt om magtanvendelse over for anbragte børn og unge med en tydeliggørelse af de eksisterende regler, herunder med tydeliggørelse af børn og unges rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i børn og unges selvbestemmelsesret. På enkelte områder anbefalede udvalget en vis udvidelse af adgangen til at gribe ind overfor anbragte børn og unge, herunder muligheden for afværgehjælp og undersøgelse af et barn eller en ung person på sikrede døgninstitutioner. Udvalget tog i sine overvejelser og anbefalinger udgangspunkt i børn og unges grundlægende rettigheder, herunder retten til omsorg og beskyttelse. Den 5. november 2015 indgik Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om rammerne for voksenansvar over for anbragte børn og unge (Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge). Aftalen følger op på aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2016 for socialog indenrigsområdet. Aftalen lægger sig tæt op ad anbefalingerne fra Magtanvendelsesudvalget, og loven om voksenansvar overfor anbragte børn og unge er en udmøntning af den politiske aftale. Lov om voksenansvar har til formål at fastsætte rammer for plejefamilier og personales adgang til, som led i varetagelsen af den daglige omsorg, at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret og sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse hermed. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge regulerer forholdene under anbringelsen, og den indeholder således blandt andet flere af de bestemmelser, der før fandtes i servicelovens d samt den tidligere magtanvendelsesbekendtgørelse. Bestemmelser om afgørelser om anbringelse og kriterier for anbringelse på delvis lukkede afdelinger og delvis lukkede institutioner samt sikrede afdelinger og særlig sikrede afdelinger er samlet i servicelovens 63a-63c i kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. 3

4 Del 2: Noter til de enkelte dias 2: Noter: Lovens ordlyd 2 Bestemmelsen i 3 om voksenansvar danner sammen med formålsbestemmelsen i lovens 1 rammen for lovens øvrige bestemmelser. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med 46 i serviceloven, som angiver formålet med indsatsen. 3 præciserer, at når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, er det plejefamilierne eller personalet på anbringelsesstederne, der skal sikre, at barnet eller den unge modtager den nødvendige omsorg og personlige støtte. Endvidere præciseres, at anbringelsesstedernes ansvar bl.a. indebærer, at plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnet eller den unges interesser. 4

5 3-4: Noter: Omsorgspligten - forældreansvaret 3-4 Forældremyndighed og omsorgspligt Omsorgspligten er beskrevet i forældreansvarsloven. Børn og unge under 18 år er, jf. forældreansvarslovens 1, under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. Det er efter loven som udgangspunkt barnets forældre, der i fællesskab har forældremyndigheden over barnet. Den der har forældremyndigheden over et barn skal efter lovens 2 drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Barnet skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Dette fremgår direkte af forældreansvarslovens 2, stk. 2. Børn og unge er undergivet forældremyndighed, fordi de har behov for, at nogen passer på dem. Forældremyndighed indebærer således en pligt til at tage ansvar og drage omsorg over for barnet 5

6 eller den unge. Som forældremyndighedsindehaver har man en ret og en pligt til at træffe beslutninger om barnet eller den unges forhold, herunder også om, hvordan barnet eller den unge skal opdrages. En forældremyndighedsindehaver har bl.a. pligt til at varetage den daglige omsorg for barnet, herunder at sørge for, at barnet får tilstrækkelig mad og tøj, bolig og varme samt pleje og lægehjælp i sygdomstilfælde m.v. Der er også pligt til at opdrage barnet, sørge for barnets socialisering ved indlæring af adfærd og normer samt pligt til at tilgodese barnets følelsesmæssige behov og sørge for barnets tryghed. Hvis en forældremyndighedsindehaver overlader det fuldstændig til barnet eller den unge selv at bestemme over dets person, kan der efter omstændighederne være tale om passiv fysisk eller psykisk omsorgssvigt. Voksenansvaret og omsorgspligten må derfor modsvares af en vis handleret for forældremyndighedsindehaveren til at beslutte, hvordan barnets behov bedst opfyldes. For at omsorgspligten kan få et egentlig indhold, må forældremyndighedsindehaveren kunne foretage visse dagligdags ting over for barnet, herunder handle mod barnets vilje og ved brug af en vis mængde magt. Forældreansvarslovens 2, stk. 1, er ikke udformet som en positiv hjemmel i forhold til, hvilke magtmidler, der kan bruges og i hvilken udstrækning, ligesom bestemmelsen ikke regulerer ansvaret, hvis forældrene går for langt i deres magtanvendelse. Hvor meget forældre kan gribe ind afhænger af det aktuelle beskyttelses- eller opdragelseshensyn og barnets eller den unges alder og modenhedsniveau. For mindre børn, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger eller undladelser, må der antages at være en forholdsvis vid adgang til at anvende magt. Adgangen til magtanvendelse særligt i opdragelsesøjemed er omvendt generelt mere begrænset i forhold til større børn. Således må det af hensyn til barnets integritet indgå i vurderingen, hvilken alder barnet eller den unge har, og hvilket udviklingstrin barnet eller den unge befinder sig på. Der skal foretages en proportionalitetsvurdering, hvor magtanvendelsen skal vejes op mod barnets forudgående adfærd og det formål, der søges opnået med indgrebet. En forældremyndighedsindehaver kan som regel træffe afgørelse om f.eks. barnets uddannelse, om hvor barnet skal opholde sig, om erhvervsvalg, om barnets navn, om barnets religiøse tilhørsforhold, om væsentlige medicinske spørgsmål og om barnets eventuelle indgåelse af ægteskab. Opregningen er ikke udtømmende beskrevet. Forældremyndighedsindehaveren skal som udgangspunkt sikre barnets rettigheder og kan derfor optræde på barnets vegne i forhold til domstole og administrative myndigheder. Det betyder, at når et barn eller en ung under 18 år er part i en forvaltningssag, fx en børnesag, så repræsenterer forældremyndighedsindehaverne umiddelbart deres barn, dvs. at forældremyndighedsindehaverne udøver partsbeføjelser på deres børns vegne. Retten til at træffe beslutninger omkring barnet eller den unge gælder alene den, der har forældremyndigheden over barnet og ikke andre voksne. En forældremyndighedsindehaver må ikke udsætte barnet for vold eller anden krænkende behandling. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet ved lov i Enhver form for fysisk afstraffelse 6

7 af et barn er således forbudt. Det samme gælder andre former for krænkende behandling. Herved tænkes navnlig på psykisk vold, f.eks. at et barn behandles følelsesmæssigt dårligt af forældrene, eller at barnet indespærres i længere tid og lignende. Hvis en forældremyndighedsindehaver udøver vold mod barnet, vil forældremyndighedsindehaveren kunne straffes efter straffelovens bestemmelser om vold. Manglende iagttagelse af omsorgspligten er ikke direkte sanktioneret i forældreansvarsloven, men utilstrækkelig omsorg kan medføre reaktioner i det sociale system og kan i yderste konsekvens sanktioneres i det strafferetlige system. Hvis forældre ikke varetager omsorgen for deres barn, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om iværksættelse af hjælp i form af frivillig anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service eller i yderste konsekvens med tvang efter servicelovens 58. (Kilde: Betænkning om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, s. 32ff, samt Vejledning om voksenansvar for anbragte børn og unge). 7

8 5: Noter: Omsorgspligten - overdragelse 5 Overdragelsen af ansvaret ved anbringelse Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsesstederne, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Magtanvendelsesudvalget fandt, at plejefamilier og personalet på anbringelsesstederne efter forholdets natur i praksis varetager forældrerollen over for de anbragte børn og unge, og at deres ansvar for at yde omsorg derfor må tage udgangspunkt i det, som anses for at være god og forsvarlig forældreomsorg med henblik på at sikre barnet eller den unges bedste. Ansvaret indebærer, at plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnet eller den unges interesser. Omsorgen indebærer at sikre, at barnet eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring. Det er alene ansvaret for at varetage den daglige omsorg, der overgår til plejefamilier og personalet under anbringelsen. Forældremyndighedsindehaverne bevarer ansvaret for at sikre barnet eller den unges rettigheder på vegne af barnet eller den unge, herunder partsbeføjelser. Endvidere bevarer forældremyndigheden retten til at bestemme over en række meget personlige forhold vedrørende barnet eller den unge. Som typiske eksempler på spørgsmål, som det tilkommer forældrene at træffe bestemmelse om kan nævnes spørgsmål om dåb (navngivning) og konfirmation. Kommunalbestyrelsen kan, jf. servicelovens 69, stk. 1, hvis det er nødvendigt, træffe afgørelser om barnets eller den unges behandling, uddannelse, anbringelsessted mv. Denne bestemmelse er primært relevant, hvor forældre ikke ønsker at samarbejde om barnets forhold under anbringel- 8

9 sen, eller der er uenighed mellem forældrene og kommunen om væsentlige forhold (vejledning om særlig støtte, pkt. 577). 6: Noter: Omsorgspligten - overdragelse 6 Dette dias illustrerer overdragelsen af forældreansvaret til anbringelsesstedet samt sammenhængen mellem professionalisering, og i hvilket omfang der er et behov for lovhjemmel for indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret. Jo mere professionel relationen er mellem en voksen og et barn eller en ung, jo større er behovet for, at der skal være en klar lovhjemmel, før indgreb kan foretages. Almindelige plejefamilier Plejefamilier, herunder de kommunale og netværksplejefamilier, antages, i de familielignende rammer i deres eget hjem, at have en videre adgang end de øvrige anbringelsessteder til med pædagogiske indgreb at påvirke de anbragte børn og unges adfærd i lighed med, hvordan de efter forældreansvarsloven ville håndtere tilsvarende opførsel fra deres egne børn. Plejefamilier, som overtager den daglige omsorg over for et barn har således i vidt omfang samme handlemuligheder som forældrene. Plejefamilier er som de øvrige anbringelsessteder omfattet af voksenansvarslovens 3. Voksenansvaret indebærer bl.a., at plejefamilierne som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnet eller den unges interesser, herunder sikre, at barnet eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring. Plejefamilierne kan således som led i varetagelsen af den daglige omsorg foretage visse indgreb 9

10 over for et anbragt barn eller en ung, herunder f.eks. fysisk guidning ved at lægge en arm om skulderen på barnet eller den unge for at angive, at man ønsker, at vedkommende skal følge med eller andre lignende omsorgstiltag. Henset til, at der netop er tale om forhold i en familie og i et privat hjem, er der ikke behov for at regulere denne adgang direkte i lovgivningen ud over, hvad der følger af den generelle bestemmelse om voksenansvar i lovens 3. Plejefamilier har den samme adgang til at fastsætte og opretholde regler i deres eget hjem - i lighed med, hvad der gælder i almindelige familier. Plejeforældrene kan f.eks. stoppe og irettesætte børn, der kaster med mad, løber rundt med mudrede sko osv. Kommunale plejefamilier Kommunale plejefamilier efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 2, er familier, som i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at have børn og unge i pleje, som har behov for særlig støtte, der ikke vurderes at kunne varetages i almindelige plejefamilier, og som ellers vil kunne anbringes på et opholdssted eller en døgninstitution. For at sikre, at de kommunale plejefamilier har de samme redskaber til at udøve den nødvendige omsorg over for anbragte børn og unge, som almindelige plejefamilier har, er de omfattet af hjemlerne til fysisk guidning og afværgehjælp efter henholdsvis 6 og 8 i voksenansvarsloven. Det skyldes, at kommunale plejefamilier bl.a. i kraft af deres uddannelse og erfaring indtræder i en mere professionel relation til barnet eller den unge. Behovet for, at der er en klar lovhjemmel til et indgreb, er større, jo mere professionel relationen er mellem en voksen og et barn eller en ung. Adgangen til at anvende fysisk guidning og afværgehjælp vil således være den samme for kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede efter 66, stk. 1, nr. 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, i serviceloven, som personale på opholdssteder og døgninstitutioner efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6 i serviceloven. I det omfang der er behov for at anvende yderligere magt over for et barn eller en ung, end der er adgang til i kommunale plejefamilier, bør barnet eller den unge i stedet anbringes på et opholdssted eller en døgninstitution. Opholdssteder og døgninstitutioner Her er relationen mellem de voksne og barnet primært professionel, og behovet for lovhjemmel er derfor størst her. Der er med voksenansvarsloven for opholdssteder og døgninstitutioner foruden fysisk guidning og afværgehjælp også sket en lovfæstelse af adgangen til at udarbejde en husorden. Personale på opholdssteder og døgninstitutioner har endvidere i beskyttelsesøjemed enten af hensyn til barnet eller den unge selv eller af hensyn til andre i lovens 10 hjemmel til at tilbageføre et barn, der er rømmet; i 9 hjemmel til at anvende fysisk magt for at hindre, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre; i 11 og 13 til at anvende fysisk magt for at hindre barnet eller den unge i at forlade anbringelsesstedet; i 12 til at placere den unge på aflåst afdeling og endelig i 14 til at placere den unge i særskilt isolationsrum. 10

11 7: Noter: De overordnede og langsigtede formål med omsorgen 7 Tilsvarende som alle andre indsatser skal omsorgen for anbragte børn og unge ske i overensstemmelse med formålsbestemmelserne i servicelovens

12 8: Noter: Omsorgspligten 8 Som for forældremyndighedsindehaveren indebærer plejeforældrenes og anbringelsesstedernes varetagelse af den daglige omsorg bl.a. at sikre, at barnet eller den unges basale følelsesmæssige-, sundheds- og hygiejnebehov tilgodeses, at barnet eller den unge lærer at gebærde sig ud fra sociale normer, at barnet eller den unge passer sin skolegang, og at barnet eller den unge har adgang til fritidsinteresser og samvær med familie og øvrigt netværk. Anbringelsesstedernes ansvar indebærer, at plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring. 12

13 9: Noter: Omsorgspligten mindre indgreb 9 I den daglige omsorg for et barn eller en ung kan der opstå situationer, hvor der er uoverensstemmelse mellem barnets eller den unges ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den pågældende. I en sådan situation skal der ske en afvejning af hensynet til barnets eller den unges medbestemmelsesret over for hensynet til barnet eller den unges ret til omsorg. Barnets alder og modenhed eller eventuel funktionsnedsættelse kan f.eks. medføre, at det kan være nødvendigt at anvende fx fysisk guidning over for især børn under skolealderen for at undgå, at barnets sundhed eller udvikling lider skade (se endvidere særligt modul om fysisk guidning). Der kan sondres mellem følgende situationer, hvor der er behov for at gribe ind: Faretilfælde: Beskyttelse mod konkrete risikofaktorer Daglig basis: I opdragelsesøjemed Når der gribes ind, kan det være nødvendigt at anvende fysisk guidning. Der kan også være situationer, hvor barnet eller den unge ikke er i stand til at varetage f.eks. hygiejnemæssige foranstaltninger, og hvor det henset til omsorgspligten er nødvendigt at gribe ind og sikre, at barnet f.eks. kommer i bad, får børstet tænder, klippet hår eller negle eller får skiftet en ble. I sådanne situationer kan der således være behov for at fastholde barnet eller den unge. Hvordan der gribes ind samt omfanget af barnets eller den unges modstand vil generelt være væsentlige kriterier for, om der er tale om omsorgshandlinger eller egentlig fysisk magtanvendelse. Det anses således for en omsorgshandling at anvende fysisk guidning, hvorved man ved fysisk kontakt angiver, hvad man ønsker barnet eller den unge skal (eks. følge med, sætte sig osv.). Der er tale om en omsorgshandling, så længe barnet eller den unge ikke gør aktiv modstand. Hvis barnet eller 13

14 den unge yder aktiv modstand, skal den fysiske kontakt ophøre, medmindre barnet eller den unge udsættes for fare, hvis man slipper taget. Omsorgshandlinger som ovennævnte skal ikke indberettes. 10: Noter: Eksempler på omsorgshandlinger 10 Eksempler på omsorgshandlinger. 14

15 11: Noter: Legalitetsprincippet 11 Personalet på anbringelsesstedet er ansvarlig for, at omsorgshandlinger og fysisk guidning ikke får karakter af egentlig fysisk magtanvendelse, dvs. at der bruges fysisk magt over for et barn eller en ung, der yder aktiv modstand. Hvis barnet i forbindelse med omsorgshandlinger eller fysisk guidning gør modstand, men det fortsat vurderes, at der er behov for at kunne håndtere barnet eller den unge, kræver det, at betingelserne for at anvende de forskellige former for magt er opfyldt, herunder f.eks. at barnet eller den unge er til fare for sig selv eller andre. Legalitetsprincippet er her et væsentligt princip. Legalitetsprincippet Der må ikke foretages vilkårlige indgreb i anbragte børn og unges rettigheder. Det er et almindeligt uskrevet legalitetsprincip i dansk ret, at indgreb i frihedsrettigheder normalt kræver en klar og sikker hjemmel. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention stilles der krav om, at et indgreb skal have et retsgrundlag i national ret, der er tilgængeligt for individet og så klart og præcist, at individet med rimelig sikkerhed kan forudsige sin retsstilling. En klar lovhjemmel er således, når der i en lov er beskrevet, hvilke handlinger, der kan foretages, betingelserne eller forudsætningerne for, at de kan foretages, samt hvem der kan foretage dem. Voksenansvarsloven indeholder i 8-20 bestemmelser, der giver hjemmel til indgreb i rettigheder. Afhængigt af et indgrebs karakter vil der være tale om enten magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, hvis et indgreb berører anbragte børn og unges rettigheder, og barnet 15

16 eller den unge ikke samtykker hertil. 12: Noter: Afvejning af hensyn 12 Omsorgen for et barn eller en ung skal varetages ud fra en konkret afvejning af barnet eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnet eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Hvor meget plejefamilier eller personale kan gribe ind som led i den daglige omsorg over for et anbragt barn eller en ung vil således afhænge af det aktuelle beskyttelses- eller opdragelseshensyn sammenholdt med barnet eller den unges øvrige rettigheder, som der potentielt foretages indskrænkninger i. Hensynet til barnets integritet tilsiger, at det særligt i opdragelsesmæssigt øjemed må antages, at der kan gribes mere ind over for mindre børn end over for større børn. Der skal løbende foretages en afvejning af, om indgrebet er proportionalt, hvis situationen udvikler sig, f.eks. hvis barnet gør modstand. 16

17 13: Noter: Elektroniske kommunikationsmidler Børn og unge har ret til at ytre sig og modtage information, herunder gennem elektroniske medier. 13 Elektroniske medier er i dag en integreret del af børne- og ungdomslivet. Børn og unge får i høj grad deres information fra internettet. De har i stigende grad kontakt til omverdenen eller dyrker og udvikler sociale fællesskaber gennem brug af computer, mobiltelefon og sociale medier. Børn og unge har samtidig ret til beskyttelse mod kommunikation, der skader barnets eller den unges velfærd. Det kan derfor være nødvendigt at sætte grænser for børns og unges brug af elektroniske medier både af hensyn til barnet og den unge selv eller af hensyn til andre børn og unge f.eks. for at undgå mobning. Beskyttelsen skal ske ad pædagogisk vej, medmindre betingelserne for, at børn og unge-udvalget træffer en afgørelse i henhold til 15 er til stede. Alene til underviserens orientering der skal ikke her undervises i denne bestemmelse Voksenansvarsloven: 15. Børn og unge-udvalget kan uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer udenfor institutionen under barnets eller den unges ophold på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller en unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen træffes for en bestemt periode. Stk. 2. Der kan ikke foretages kontrol med korrespondance m.v. mellem barnet eller den unge og offentlige myndigheder eller en eventuel advokat. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i 75, stk. 1, i lov om social service, når betingelserne heri er opfyldt. 17

18 Elektronisk kommunikation og husorden En husorden kan indeholde regler for brug af elektroniske kommunikationsmidler. En husorden kan derimod ikke fastsætte regler, der helt afskærer de anbragte børn og unges adgang til f.eks. elektronisk kommunikation og besøg af andre. Ankestyrelsens principafgørelse Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse vedrørende fratagelse af adgangen til elektronisk kommunikation. Sagen drejede sig om ung mand på 16 år, der var anbragt uden for hjemmet uden samtykke bl.a. grundet følelsesmæssige vanskeligheder samt et behandlingsbehov. Børn og unge-udvalget traf kort efter anbringelsen en afgørelse om kontrol med brev-, mail- og telefonkontakten i forhold til forældrene. Kommunen traf dernæst afgørelse om fratagelse af mobiltelefon samt adgang til internettet for herved at kunne effektuere børn og unge-udvalgets afgørelse om kontrol. Selvom der i sagen var behov for en regulering af kontakten, vurderede Ankestyrelsen, at det for en 16-årig var meget indgribende at få frataget sin mobiltelefon samt adgangen til internettet. I den konkrete sag lagde Ankestyrelsen vægt på, at fratagelse af mobil og internet havde uforholdsmæssigt store konsekvenser for den unge mands mulighed for at have en normal teenagetilværelse med dertil hørende kommunikationsmuligheder. Ankestyrelsen omgjorde derfor afgørelsen. Øvelse og refleksion Formålet med denne øvelsesdel er at illustrere: Dels hvor indgribende det er at begrænse særligt større børn og unges kommunikation gennem elektroniske medier Dels at løsningen i forhold til beskyttelse af særligt teenagere er pædagogiske tiltag Spørgsmål til deltagerne kan være: 1. del: Tag en runde blandt deltagerne, og spørg til 1. hvilke sociale medier de selv har været på inden for det sidste døgn: Facebook, Twitter, Instagram mv. Skab for deltagerne herigennem et billede af, hvor stor betydning denne kommunikation har for voksne Tag ligeledes en runde, og spørg til, hvor mange sms er de har skrevet inden for det sidste døgn, evt. således, at når to-tre deltagere har svaret, spørger man, om der er nogen, der har skrevet eller modtaget flere Herefter spørges nogle af de mest flittigt kommunikerende deltagere til, hvorledes de tænker, at de ville have det, hvis de det næste døgn ikke havde adgang til deres mobil, tablet eller computer. Eller blot, hvordan man har det, hvis man har glemt sin mobil derhjemme? Herefter kan der lægges op til drøftelse om, hvorvidt de tænker, at deres følelser ved at blive afskåret fra at kunne kommunikere gennem mobil og internet er anderledes, end de er for unge I drøftelserne kan man også spørge ind til, hvad man selv ville gøre, hvis man enten har 18

19 glemt sin mobil eller på anden vis mistet den, og der er nogen, man rigtig gerne vil snakke med her og nu? 2. del Hvilke konkrete problemer har I oplevet i forhold til at beskytte et barn eller en ung mod kommunikationen på internettet eller kommunikation med bestemte personer? Hvordan håndterede I det? Kunne der være andre, og evt. bedre eller mindre indgribende metoder / tilgange, der kan anvendes? Er det muligt 100 pct. at afskære børn og unge fra det, der foregår på internettet eller for at have kontakt med personer, der har en skadelig virkning på deres sundhed og udvikling? Hvilke pædagogiske tiltag kan anvendes? 19

20 14: Noter: Omsorg - børn og unge med funktionsnedsættelser 14 Særligt om børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Der er ingen særskilt regulering om magtanvendelse over for børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse på det sociale område. Hverken serviceloven eller voksenansvarsloven indeholder bestemmelser om f.eks. fastspænding af børn og unge til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at forhindre fald eller fastholdelse i hygiejnesituationer. Der er i lov om voksenansvar fastsat bestemmelser om personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt i døgninstitution eller opholdssted, og som har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Hvis der er risiko for, at et barn eller en ung vil blive udsat for væsentlig personskade, må det i det enkelte tilfælde vurderes, om det som led i omsorgen for det enkelte barn eller den enkelte unge vil være nødvendigt at fastgøre vedkommende til en kørestol, seng eller andet hjælpemiddel, f.eks. at bruge sengeheste, stol, særlige seler til bilkørsel eller toilet med stofseler. Det skal dog altid overvejes, om det er muligt at bruge andre mindre indgribende metoder, f.eks. hvis et barn med dårlig balanceevne og delvise lammelser eller hyppige spasmer kan forhindres i at falde ud af sengen ved at anbringe madrassen tæt ved gulvet. For børn og unge med funktionsnedsættelser kan der være behov for fysisk støtte, fastholdelse og guidning til eksempelvis bad, tandbørstning og påklædning også til større børn og unge. Sådanne omsorgstiltag og handlinger skal i lighed med fysisk guidning ikke registreres og indberettes som magtanvendelse. 20

21 Særligt om anvendelse af stofseler I forhold til børn og unge med nedsat funktionsevne kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at beskytte barnet eller den unge mod at lide personskade, hvis der fx er risiko for, at barnet eller den unge falder ud af en seng eller ned af en stol eller et toilet. Personalet kan i sådanne tilfælde anvende en stofsele til at hindre fald og personskade. Med henblik på at kunne dokumentere, at brugen af stofseler er begrundet i omsorgspligten for barnet eller den unge og ikke går videre, end denne begrunder, skal kommunen sikre sig, at der er fagligt belæg for, at anvendelsen af stofseler er nødvendig af hensyn til varetagelsen af omsorgspligten i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge Rækkevidden af omsorgshandlinger Hvis barnet eller den unge ikke aktivt modsætter sig støtten fysisk, verbalt eller ved anden kommunikation, betragtes støtten ikke som omfattet af reglerne om magtanvendelse, men som led i den almindelige omsorg for barnet. Modsætter barnet eller den unge sig derimod, skal den fysiske støtte eller fastholdelse betragtes som omfattet af reglerne om magtanvendelse. I disse tilfælde skal der arbejdes på, at omsorg og støtte kan ydes på en måde, så magtanvendelse undgås, ligesom der skal ske en registrering og indberetning. I forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser skal der være særlig opmærksomhed på barnet eller den unges kommunikation og signaler, da det for børn og unge med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser kan være vanskeligere at yde aktiv modstand eller sige fra. Der vil løbende skulle foretages en afvejning af, om indgrebet fortsat er proportionalt, hvis situationen eskalerer, og barnet eller den unge gør modstand. Som eksempel her på kan nævnes, hvis barnet eller den unge modsætter sig tandbørstning fysisk, så skal det overvejes, om den øgede fastholdelse, der så vil være behov for, står mål med det, der søges opnået. 21

22 15: Noter: Forebyggelse af konflikter og behov for indgreb 15 I det daglige arbejde på anbringelsesstederne kan brist i kommunikationen mellem barn og voksen, barnets oplevelse af ikke at blive forstået, eller barnets oplevelse af usikkerhed om sin egen situation og fremtid, være nogle af de forhold, der kan give anledning til konflikter. Er der gentagne konflikter med et konkret barn, må der med henblik på at forebygge tilspidsede situationer ske en analyse af de forhold, der har indflydelse på konflikternes opståen. Det er vigtigt, at plejeforældre og personalet på anbringelsesstedet løbende motiverer barnet eller den unge til at modtage den socialpædagogiske behandling, støtte og omsorg, så konfliktsituationer begrænses til et absolut minimum. Plejeforældrene eller personalet bør, i det omfang, det er forsvarligt og under hensyn til barnets eller den unges bedste sammen med barnet eller den unge, finde måder at yde støtten på, som barnet eller den unge kan acceptere. Konflikter skal altid søges løst gennem dialog, og det gælder også i situationer, hvor barnet eller den unge nægter eller modsætter sig handlinger, der ud fra en faglig vurdering anses for nødvendige i omsorgen. Modsætter et barn eller ung sig gentagne gange at modtage en nødvendig omsorg, skal anbringelsesstedet gå i dialog med forældremyndighedsindehaveren, den anbringende kommune og eventuelt andre involverede parter om løsningsmuligheder. Dette kan f.eks. være aktuelt, hvis barnet eller den unge ikke vil modtage medicin, modsætter sig at gå i skole eller rømmer fra stedet Barnets eller den unges oplevelse af ikke at blive forstået eller barnets eller den unges oplevelse af usikkerhed omkring sin egen situation og fremtid giver ofte anledning til konflikter. Det er vigtigt at undgå de tilspidsede situationer, der i værste fald kan udvikle sig til udøvelse af magtanvendelse. En del børn og unge i døgninstitutioner og på opholdssteder kan reagere meget voldsomt med 22

23 følelsesudbrud, frustrationer og aggressioner. Det er derfor væsentligt, at børnene og de unge mødes med forståelse for deres følelser og frustrationer. Sideløbende bør der arbejdes på, at disse børn og unge lærer at håndtere deres voldsomme følelser og konflikter med voksne og andre børn og unge. Hvilke metoder, der er hensigtsmæssige vil afhænge af pågældende barn eller unge og af den samlede børne- og ungegruppe. Til de mest udadreagerende børn og unge kan det eksempelvis overvejes, om det ville være hensigtsmæssigt at anvende kognitive behandlingsprogrammer, som omfatter vredes- og konflikthåndtering, fx ART (Aggression Replacement Training). Se også gerne moduler om forebyggelse af magtanvendelser. Indsatsen på anbringelsesstederne til det enkelte barn eller den enkelte ung bør så vidt muligt tilrettelægges således, at den udøves af voksne, som barnet eller den unge har tillid til, og som har et godt kendskab til barnets eller den unges særlige behov og reaktionsmønstre, herunder eventuelle baggrunde for disse. Forudsigelighed er et væsentligt element i opbygningen af et trygt miljø på anbringelsesstederne og er derfor også vigtigt i forebyggelsen af konflikter og magtanvendelse. Forudsigelighed for børn og unge, der har ophold i døgninstitution eller på et opholdssted, forudsætter, at institutionen eller opholdsstedet tilbyder en hverdag med klare og faste rammer, herunder at der sikres en kommunikation, som giver barnet eller den unge (reel) mulighed for at forstå baggrunden for de rammer, der er opstillet 23

24 16: Noter: Casearbejde 16 Socialstyrelsen har fået udarbejdet i alt seks film, der vil kunne anvendes til refleksion og drøftelse af bestemmelsen om voksenansvar i forhold til plejefamilier samt døgninstitutioner og opholdssteder. På filmsiden findes en kort beskrivelse af filmen, refleksionsspørgsmål samt en pdf-fil indeholdende casen i skriftlig form med juridiske og pædagogiske-psykologiske kommentarer. Se en af filmene, og få deltagerne til i grupper at drøfte de tilhørende refleksionsspørgsmål. Plejefamilier Filmen: Sengetid (Sofie, 6 år) Tvillingerne Sofie og Frederik er i familiepleje hos Lene og Jens. Familien har spist aftensmad i haven, og det er nu sengetid. Frederik er gået med Jens ind for at børste tænder, men Sofie er blevet ude i haven og hopper på trampolinen. Lene forsøger forgæves at få Sofie ned af trampolinen, men Sofie fortsætter med at hoppe. Filmen: Konflikt efter samvær (Mikkel, 8 år) Mikkel er anbragt i familiepleje hos Bent og Hanne. Mikkel kan have svært ved at falde til ro, hvis han først bliver vred og får et raserianfald. Bent og Hanne vil gerne undgå, at Mikkel får et raserianfald, når han har været til samvær med sine biologiske forældre. Derfor er det altid Bent, der henter ham. Mikkel har netop haft samvær med sin far, og han vil ikke med hjem. Han vil være sammen med sin far. Bent får overtalt Mikkel til at sætte sig ind i bilen. Raserianfaldet bryder dog ud igen og udvikler sig på køreturen. Døgninstitutioner og opholdssteder Filmen: Aflevering af mobiltelefon ved sengetid (Isabella, 10 år) Isabella har boet på døgninstitutionen Månehuset i et halvt år. I Månehuset er der i husordenen 24

25 en regel om, at mobiltelefonerne skal afleveres til personalet 30. minutter før sengetid. Isabella prøver ofte at undgå at aflevere mobiltelefonen. Denne aften har hun lige snakket med hendes mor i telefonen, og hun er bekymret for sin mor. Derfor nægter hun at aflevere mobiltelefonen. Filmen: Mobilmobning (Niklas, 15 år/mitchell, 15 år) Niklas og Mitchell har gennem flere uger chikaneret de andre børn på institutionen Solbakken via mobiltelefoner. Mobilmobningen er nu kulmineret i, at pigen Vicky, som er deres offer, er brudt sammen. Niklas og Mitchell nægter, at de mobber. Filmen: Det daglige bad (Diana, 10 år) Diana har ikke været i bad i flere dage. Diana skal i eftermiddag på besøg hos sin mor. Derfor prøver pædagogen Mai at overtale hende til at komme i bad, men hun nægter. De andre børn er begyndt at kommentere, at Diana lugter Filmen: Nægter at tage medicin (Ricco, 10 år) Ricco har i flere dage nægtet at tage sin ADHD-medicin. Den manglende medicin betyder, at han bliver meget vred og til fare for de andre børn, pædagogerne og sig selv. Pædagogen Mai har til opgave at sørge for, at Ricco får sin medicin, og hun forsøger ihærdigt at overtale Ricco til at tage medicinen, men han nægter. 25

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder Døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Undervisernoter: 6 Fysisk guidning

Undervisernoter: 6 Fysisk guidning Undervisernoter: 6 Fysisk guidning Kommunale plejefamilier, private opholdssteder og alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter

Læs mere

Undervisernoter: Tilsyn

Undervisernoter: Tilsyn Undervisernoter: Tilsyn Plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

Undervisernoter: Husorden

Undervisernoter: Husorden Undervisernoter: Husorden Private opholdssteder Alle døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte dias til undervisningen

Læs mere

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning.

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning. Undervisernoter: Læring gennem registrering og indberetning Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen Del 1: Baggrund

Læs mere

Undervisernoter: Rusmiddeltest. Private opholdssteder. Alle typer døgninstitutioner. Undervisernoterne består af to dele.

Undervisernoter: Rusmiddeltest. Private opholdssteder. Alle typer døgninstitutioner. Undervisernoterne består af to dele. Undervisernoter: Rusmiddeltest Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele. 1 del: Baggrundsviden til underviseren 2 del: Noter til de enkelte dias til undervisningen.

Læs mere

Undervisernoter: Afværgehjælp

Undervisernoter: Afværgehjælp Undervisernoter: Afværgehjælp Kommunale plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de

Læs mere

Undervisernoter: Fysisk magtanvendelse

Undervisernoter: Fysisk magtanvendelse Undervisernoter: Fysisk magtanvendelse Private opholdssteder og alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte dias

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge 2015/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-9621 Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge 2015/1 LSV 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-9621 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2016 Forslag

Læs mere

Undervisernoter: Tilbageførelse ved rømning

Undervisernoter: Tilbageførelse ved rømning Undervisernoter: Tilbageførelse ved rømning Private opholdssteder og alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2015/2016 Fremsat den 16/17. marts 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge Kapitel 1 Lovens

Læs mere

Lov om voksenansvar V/ KRISTINA VANG JENSEN 9. FEBRUAR 2017

Lov om voksenansvar V/ KRISTINA VANG JENSEN 9. FEBRUAR 2017 Lov om voksenansvar V/ KRISTINA VANG JENSEN 9. FEBRUAR 2017 Hvorfor? Politisk ønske om tydeligere rammer for indgreb i anbragte børns grundlæggende rettigheder Markering af de voksnes omsorgs- og beskyttelsespligt

Læs mere

Undervisernoter: Børn og unges rettigheder

Undervisernoter: Børn og unges rettigheder Undervisernoter: Børn og unges rettigheder Alle plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter

Læs mere

Undervisernoter: Isolation sikrede institutioner

Undervisernoter: Isolation sikrede institutioner Undervisernoter: Isolation sikrede institutioner Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger på sikrede døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: cawsirn.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim.

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: cawsirn.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim. Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 2060 København K Sendt pr. mail til: cawsirn.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim.dk KL's svar på høring over udkast til vejledning om voksenansvar for

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

Temamøde 26. januar 2017 Socialtilsynets opgaver på plejefamilieområdet. Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden

Temamøde 26. januar 2017 Socialtilsynets opgaver på plejefamilieområdet. Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden Temamøde 26. januar 2017 Socialtilsynets opgaver på plejefamilieområdet Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden Dagsorden 9.00-9.10 Velkomst v. Chef for Socialtilsyn Øst Henriette Lindberg og Chef for

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Undervisernoter: Tilbageholdelse og fastholdelse. Delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Delvis lukkede institutioner

Undervisernoter: Tilbageholdelse og fastholdelse. Delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Delvis lukkede institutioner Undervisernoter: Tilbageholdelse og fastholdelse Delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner Delvis lukkede institutioner Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: sthisim.dk og capsim.dk samt i kopi til p-boernsim.

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: sthisim.dk og capsim.dk samt i kopi til p-boernsim. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til: sthisim.dk og capsim.dk samt i kopi til p-boernsim.dk Vedrørende svar på høring over udkast til forslag til lov om

Læs mere

Hvis hele modulet gennemføres som foreslået, vil der skulle sættes ca. 3½ timer af til undervisningen eksklusiv pauser.

Hvis hele modulet gennemføres som foreslået, vil der skulle sættes ca. 3½ timer af til undervisningen eksklusiv pauser. Undervisernoter: Konflikthåndtering og forebyggelse på institutioner håndtering Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen

Læs mere

1(1. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: cawsim.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim.

1(1. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: cawsim.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim. 1(1 Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til: cawsim.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim.dk Svar på høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Teknisk vejledning til indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i CSC Social

Teknisk vejledning til indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i CSC Social Teknisk vejledning til indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i CSC Social Indholdsfortegnelse 1. Modulet til indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten...

Læs mere

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Denne vejledning har virkning fra 1. januar 2012. Folketinget vedtog med virkning fra 1.1.2011 ændringer i Lov om retssikkerhed

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af indberetninger i de tidligere år opgjort.

I nedenstående tabel er antallet af indberetninger i de tidligere år opgjort. Dato: 19. februar 2013 Afrapportering vedrørende magtanvendelser i 2012. Indberetninger om magtanvendelse Administrationen har i 2012 modtaget 380 indberetninger om magtanvendelse. Heraf er 287 indberetninger

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 205 Social

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014 Dato: 5. marts 2015 Brevid: 2488513 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014 Indledning Nye regler om behandling af magtanvendelse. Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

FADD ÅRSMØDE 11. NOVEMBER 2016.

FADD ÅRSMØDE 11. NOVEMBER 2016. FADD ÅRSMØDE 11. NOVEMBER 2016. OPLÆG OM VOKSENANSVARSLOVEN Fhv. direktør, professor Jens Møller -------------------------------------------------------- Velkommen Introdktion til voksenansvarsloven Løsning

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128)

Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128) Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner

Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner Januar 2012 Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner Et anbringelsessted kan ikke træffe beslutninger, der griber ind barnets eller den unges frihedsrettigheder og selvbestemmelsesret, medmindre

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Mail: scf@sm.dk og sthi@sm.dk med kopi til boern@sm.dk. 18. maj 2015 Vedr. Høring over betænkningen

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om social service 2013/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-1887 Fremsat den 31. oktober

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Informationsmøde Tilbud. 13. Juni 2017

Informationsmøde Tilbud. 13. Juni 2017 Informationsmøde Tilbud 13. Juni 2017 Præsentation Tilsynschef Henriette Lindberg Afdelingsleder Tore Kargo Jurist Malene Vincents Afdelingsleder Inge Sewerin Afdelingsleder Anne Mette Markhus Dagsorden

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3

Læs mere

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Pr. e-mail: chvi@sm.dk og caw@sm.dk Social, Børne- og Integrationsministeriet Att.: Charlotte Avnsted Socialtilsyn Nord Sdr. Vråvej 9760 Vrå Telefon: 7233 6930 socialtilsynnord@hjoerring.dk. www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Årsberetning Magtanvendelser 2014

Årsberetning Magtanvendelser 2014 Årsberetning Magtanvendelser 2014 Psykiatri og Handicap Februar 2015 Årsberetning vedr. magtanvendelser 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap Udarbejdet af: Dorit Trauelsen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet April 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet - Sundhed og Ældre - Handicap og psykiatri Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Sags

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde 215 Magtanvendelser 215 Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen til opgave at administrere bestemmelserne i servicelovens

Læs mere

De spørgsmål, som jeg sigter til, angår bl.a. hjemlen til at bruge de forskellige foranstaltninger.

De spørgsmål, som jeg sigter til, angår bl.a. hjemlen til at bruge de forskellige foranstaltninger. Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K OPCAT-enheden Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Foranstaltninger

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Henstillet til socialministeren i overvejelser om en eventuel ændring af bistandslovens regler om døgnpleje at inddrage nogle spørgsmål vedrørende de gældende

Læs mere

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24 Sct. Knuds Allè 7, 6740 Bramming Dato 29. februar 2008 Journal nr. Notat Login bvr Sagsbehandler Birte Vester Rasmussen Telefon direkte 76 16 92 77 E-mail bvr@esbjergkommune.dk Beretning for 2007 over

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler...2 Formål med indberetningssystemet...2 Lovgrundlag...2

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 50 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af elektronisk

Læs mere

Køreplan for pædagogisk personale

Køreplan for pædagogisk personale Køreplan for pædagogisk personale 1 Formål: - At medarbejderne bliver fortrolige med fortrinsvis nye regler for magtanvendelse herunder hvornår de kan anvendes. - At medarbejderne diskuterer dilemmaer

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Forord Disse retningslinjer om magtanvendelse er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. august 2012. Med retningslinjerne har vi fået et værktøj for ledere og

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser N O T A T Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 Kbh. K Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser Her er Danske Regioners kommentarer til Social- og Integrationsministeriets

Læs mere

Socialtilsyn Nord. Magtanvendelse Roller og forventninger

Socialtilsyn Nord. Magtanvendelse Roller og forventninger Socialtilsyn Nord Magtanvendelse Roller og forventninger Magtanvendelse Grundloven alle har ret til selv at bestemme over sig selv m.v. og hvis der skal ske indskrænkninger så skal det ske ved lov 71.

Læs mere

Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke

Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke 1 Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Februar 2012 Bilag 1 Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Lovgrundlag Tilsynsenheden, Frederikssund Kommune har til opgave at administrere bestemmelserne i Servicelovens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse Lovgivning Retssikkerhed Magtanvendelse Faglighed Omsorg Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 297 Offentligt Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden Løven Novus Rapport over tilsyn 2013 Tilsynsenheden 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 2 Dato for tilsynet... 2 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud.

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud. Vejledning om Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts 2010 i medfør at lov om folkeskolen, LBK. Nr. 593 af 24. juni 2009 52. Vejledningen gælder

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Tid og sted Besvarelse af:

Læs mere