Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i"

Transkript

1 Efter branden Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i

2 Hvad sker der efter branden? Efter en brand er der konkrete problemer og spørgsmål, der trænger sig på. For hvad sker der i timerne og dagene efter en brand? Hvad skal I selv sørge for? Og hvad kan man få hjælp til? Brandvæsnet foretager efterslukning og følgeskadebekæmpelse i tiden efter branden. Bekæmpelse af følgeskader sker ofte i samarbejde med et skadeservicefirma, som også forestår oprydningen på brandstedet. Politiet foretager om nødvendigt afspærring, så slukningsog redningsarbejdet sikres de bedst mulige vilkår. Når skaden er sket, gælder det om at handle hurtigt og effektivt. Og i første omgang vil et skadeservicefirma - der bliver tilkaldt af det lokale brandvæsen - hjælpe med at: Redde hvad der reddes kan Beskytte og sikre jeres værdier Stoppe eller begrænse skaden Forebygge og minimere følgeskader Sortere og registrere skadede effekter Nødvendig oprydning og rengøring Genhusning Hvis skaden medfører, at du og din familie skal have en midlertidig bolig, hjælper forsikringen eller kommunen til med genhusning. Før I forlader jeres bolig, bør I - hvis det er muligt - finde og tage de ting med, som I skal bruge i nær fremtid. Det gælder for eksempel medicin, personlige papirer, regninger, briller, kontaktlinser og andre ting, som I har brug for hver dag. Skadeservicefirmaet og udlejer sørger efterfølgende for, at ingen uvedkommende kommer ind i boligen. Vær ikke alene Sørg for at være sammen med nogen de næste døgn og forvent en psykisk reaktion (læs mere herom senere i dette magasin). Bliver nogen i familien dårlige i timerne efter branden, så kontakt egen læge eller tag omgående på skadestuen. Husdyr Hvis I ikke kan have jeres husdyr med jer, kan politiet hjælpe med en midlertidig anbringelse. Afbrydelse af el, vand og gas Hvis el, vand og gas skal afbrydes, aftaler Brandvæsnet eller skadeservicefirmaet det med forsyningsselskabet, der også beslutter, hvornår der igen kan etableres strøm og gas efter en afbrydelse. Anmeldelse Det forventes, at du selv anmelder branden til dit forsikringsselskab eller deres døgnvagt. Skadesopgørelse Når dit forsikringsselskab har besluttet, hvordan vurdering og værdiansættelse af skadeomfanget skal ske, bliver du enten kontaktet af en taksator for besigtigelse af skaden på dit indbo eller af skadeservicefirmaet for nærmere aftale om skadesopgørelse. Udbedring af skader på bygninger Det er Boligselskabet Sjællands ansvar at sørge for oprydning og specialrengøring. Herunder lugtsanering, hvor evt. lugtgener fjernes. Herefter beslutter Boligselskabet Sjælland, hvad der skal renoveres, udskiftes eller bygges på ny. Hospitalsophold og sygemelding Er I indlagt på hospital eller sygemeldt efter en brand, er det en god ide at kontakte jeres arbejdspladser og eventuelt jeres fagforening. Her vil I kunne få svar på spørgsmål om tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge m.v. 2

3 Personlige papirer Hvis alle ens personlige papirer er gået til i flammerne, skal man hurtigst muligt genanskaffe dem. Nedenfor finder du en liste over de mest almindelige papirer - og navnet på de steder, du skal henvende dig for at få dem erstattet. At miste sine personlige papirer er ikke kun en ubehagelig følelse. Det er i dagens samfund også en hæmsko, der gør det svært at agere i hverdagen. Uden kørekort, sygesikringskort, dankort og mange andre personlige effekter er der meget, der bliver besværligt eller ligefrem umuligt, og det er derfor vigtigt hurtigst muligt at få genskabt papirerne. I det følgende er listet en række af de personlige papirer, som mange har liggende hjemme, og som derfor ofte går tabt ved en brand. Under hvert emne kan I se, hvor og hvordan I får papirerne igen. Husk at gemme kvitteringer, da udgiften til generhvervelse af de personlige papirer ofte dækkes af forsikringsselskabet. Pas Har I mistet jeres pas, skal I melde det til jeres hjemkommune for at kunne få et nyt. Kørekort Har I mistet jeres kørekort, skal I aflevere en ansøgning om nyt kørekort til et borgerservicecenter i jeres hjemkommune. Vielsesattest Er vielsesattesten gået til i branden, kan I på landet henvende jer til præsten, i byer til kirkekontoret. Præsten/kirkekontoret udsteder en ny vielsesattest. Attesten er gratis. Fødsels- og dåbsattest Man kan få udskrevet ny fødsels- og dåbsattest, fødselsog navneattest ved henvendelse til en kirkebogsførende sognepræst eller et kordegnekontor overalt i landet - uanset hvor dåb eller navngivning er foregået. Sygesikringskort Har I mistet jeres sygesikringskort, skal I aflevere en ansøgning om nye sygesikringskort til et borgerservicecenter i jeres hjemkommune. Forsikringspapirer Kontakt jeres forsikringsselskab. Bankpapirer, herunder: Dankort, Visakort og alm. hævekort. Kontakt jeres pengeinstitut. Eksamensbeviser Kontakt den pågældende uddannelsesinstitution. Registreringsattest Har I mistet bilens registreringsattest, kan I bestille en ny hos Skat. 3

4 Hvad gør man som lejer? Hvis der opstår en skade i din lejlighed, vil Boligselskabet Sjællands ejendomsforsikring sørge for, at lejligheden bliver sat i stand igen. Du skal fortsat betale din sædvanlige husleje. Når man bor til leje, er Boligselskabet Sjællands forsikring, der skal betale for istandsættelse af boligen efter en brand. Boligselskaber og private udlejere har bygningerne forsikret mod brand og vandskade, hvorimod du som lejer anbefales at tegne en indboforsikring, evt. suppleret med glas og kumme. Politiet bestemmer Såfremt der sker en større brand- eller vandskade, vil du som lejer kun opnå erstatning for ødelagt indbo, såfremt du selv har tegnet en forsikring. Det samme gør sig gældende i forhold til dækning af udgifter i forbindelse med eventuel nødvendig genhusning. Hvornår man som beboer kan vende tilbage til sin lejlighed og bo, er politiets afgørelse. Husk indboforsikring Ved større brande vil ejendommens forsikringsselskab ofte have en repræsentant på stedet. Du kan trygt henvende dig med spørgsmål som genhusning, erstatning, øjeblikkelige, personlige behov og andre praktiske forhold. Du kan også aftale et møde senere. Er forsikringsselskabet ikke til stede, kan redningspersonalet eller skadeservicefirmaet måske være behjælpelig med telefonnumre. Du skal i øvrigt så hurtigt som muligt kontakte det forsikringsselskab, hvor du har din indboforsikring. Det vil først ske efter, at politiet har afsluttet sine undersøgelser og frigivet brandstedet, men beboerne får så vidt muligt besked herom i god tid forinden. Skal man blot hente ting i lejligheden, kontakter man politiet. 4

5 Hvor skal vi nu bo? Kommunens, forsikringens og jeres egne forpligtelser. Hvis branden har ødelagt jeres hjem i en grad, der gør den ubeboelig, skal I naturligvis have et andet sted at bo. Det bedste er som regel, hvis I har mulighed for at være hos familie, venner eller bekendte. Har I ikke mulighed for det, hjælper jeres forsikringsselskab med at finde et overnatningssted. Hvis I ikke er forsikret, og derfor ikke får dækket udgifterne til midlertidigt ophold på hotel eller lignende, kan kommunen midlertidigt skaffe jer et sted at bo. Hotel eller vandrehjem Ved brande, hvor det i løbet af kort tid står klart, at boligen er ubeboelig, vil man midlertidigt blive indkvarteret på et hotel, vandrehjem eller lignende. Det arrangeres af kommunen eller beredskabet. Efter husvildebestemmelsen i servicelovens 80 er kommunen nemlig forpligtet til at skaffe familier eller enlige, der har mistet en bolig, midlertidigt husly. Det er ikke kommunens pligt at stå for betalingen. Prisen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af den aktuelle størrelse. Kommunen skal ved vurderingen af betalingens størrelse tage hensyn til det almindelige niveau for lejeeller ejerboliger i lokalområdet sammenholdt med kvaliteten af det anviste husly, familiens størrelse m.v. Hvis man som familie anvises ophold på et hotel, skal man normalt ikke betale hotellets værelsespris pr. døgn, men et beløb fastsat af kommunen ud fra de nævnte kriterier. Midlertidig indkvartering Kommunens forpligtelse til at fremskaffe husly omfatter tilbud om den efter omstændighederne bedst egnede midlertidig indkvartering. Man kan derfor ikke nødvendigvis forvente at få en lejlighed eller et hus stillet til rådighed, men må eventuelt nøjes med en midlertidig indkvartering på vandrehjem, hotel, pensionat eller lignende. 5

6 Forsikringsbranchens råd Når man står med et helt eller delvist nedbrændt hjem, er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre i forhold til sit forsikringsselskab. I det følgende kan du læse mere om hvordan du skal forholde dig efter en brand. Det er ikke lige meget, hvordan man agerer efter en brand, for selv små fejltrin kan få betydning for størrelsen på den erstatning, som forsikringsselskabet efterfølgende udbetaler. Nedenfor finder I en række gode råd, der er værd at huske på i tiden efter en brand. Gør hvad du kan for, at skaden på dit indbo ikke bliver større, end den allerede er. Kontakt hurtigst muligt dit for sikringsselskab. Hav dit policenummer parat, det er en stor hjælp. Aftal eventuelt besøg af taksator. Smid ikke beskadigede ting væk, før forsikringsselskabets taksator har set det, eller din sag er afsluttet. Normalt bliver erstatningen fastsat til det beløb, som det vil koste at udbedre skaden på dit indbo eller for at genkøbe en tilsvarende genstand. Kontakt dit forsikringsselskab, hvor du har din indboforsikring. Måske skal de have en skadesanmeldelse - måske kan I klare det over telefonen. Det får du at vide, når du ringer. Nogle forsikringsselskaber giver mulighed for at anmelde skaden over internettet. Skadeafdelingen i dit forsikringsselskab kan også være nødt til at indhente yderligere oplysninger om skaden - det kan være dokumentation eller information, som har betydning for skadebehandlingen. Erstatningen for dit indbo bliver opgjort ud fra værdien af tilsvarende genstande på skadetidspunktet. Hvis dit indbo er under 1 eller 2 år gammelt, vil din erstatning typisk være genanskaffelsesprisen på tilsvarende nyt indbo på skadetidspunktet. Er dit indbo ældre vil erstatningen ske med fradrag for eksempelvis slid og ælde. Erstatningens størrelse For at få erstatning skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft det ødelagte indbo, og at alder og genanskaffelsespris er som beskrevet i den skadeanmeldelse, du har udfyldt til forsikringsselskabet. Det kan gøres ved, at du sammen med anmeldelsen, indsender kvitteringer for købet, eventuelt sammen med fotos og en beskrivelse af indboet. Kan du ikke det, risikerer du, at forsikringsselskabet afviser kravet eller fastsætter erstatningen efter et skøn. Kilde: Forsikring og Pension Dokumentation er vigtigt I nogle tilfælde er det nødvendigt, at en taksator fra dit forsikringsselskab undersøger, om der er tale om en dækningsberettiget skade, og hvordan skaden skal opgøres. 6

7 Når hjemmet skal genskabes Det kan være svært - for ikke at sige umuligt - at huske, hvad man havde i skabe og skuffer, når forsikringsselskabet skal have en fuldstændig liste over familiens indbo. Tag jer god tid til at skrive listen, hvis I ikke nåede at lave den før branden. Hvis hjemmet er brændt ned, skal jeres forsikringsselskab have en lang liste over alt, hvad I har ejet, før der kan udbetales en erstatning for de brændte ting. Men desværre er det kun de færreste mennesker, der har fotograferet og dokumenteret alle deres ejendele og har man ikke det, er det en næsten uoverskuelig og umulig opgave at få lavet en sådan liste. Og selv hvis man efterfølgende kan huske det meste, ja så mangler man dokumentationen til forsikringsselskabet og det kan få økonomiske konsekvenser. Ingen kan huske det hele For at få erstatning skal man nemlig kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man har haft det ødelagte indbo, og at alder og genanskaffelsespris er som beskrevet i den skadeanmeldelse, man udfylder til forsikringsselskabet. Kan man ikke det, risikerer man, at forsikringsselskabet afviser kravet eller fastsætter erstatningen efter et skøn. Det fortæller chefkonsulent i Forsikringsoplysningen, Christian Skødt, der derfor altid råder folk til at gennemfotografere eller filme deres hjem, mens det er intakt, for på denne måde at kunne dokumentere overfor forsikringsselskabet, hvad man havde i hjemmet før en eventuel brand eller indbrud. Og har man ikke lavet dette forarbejde, så står man overfor en stor opgave, siger han. Den hårde vej Ingen af os er i stand til at huske navnet på hver en cd, dvd, bog eller køkkenredskab, vi har i huset. Vi kan ikke engang huske hvilke stykker tøj og sko, vi har. Derfor er det i den grad op ad bakke, hvis man skal rekonstruere sit hjem efter en brand, siger han og forklarer, at der i så fald kun er én vej frem. Så må man sætte sig ved bordet, lukke øjnene og gennemgå hvert enkelt værelse mentalt, mens man skriver ned. Man skal beskrive hvert møbel med indhold, hvert et skab og skuffe med indhold og så videre. Man kan også med fordel kontakte venner og familie og høre, om de skulle have nogle billeder af ens hjem det kan være med til at dokumentere ens krav overfor forsikringsselskabet. Men alt i alt er det en meget stor opgave, siger han og påpeger, at netop kravene til dokumentation bliver svære at leve op til, hvis man ikke har gemt kvitteringer, billeder og lignende før branden. Økonomiske konsekvenser Det er uden tvivl den hårde vej og er ikke specielt sjovt. Men har man ikke en cd i en bankboks med billeder og så videre, så er der jo ikke andet at gøre, siger han og påpeger, at det næsten altid får økonomiske konsekvenser at mangle dokumentation. De, der har billeder af deres ting, som har scannet kvitteringer ind og i det hele taget kan bevise, hvad de havde i hjemmet inden branden, vil altid få en bedre erstatning end dem, der ikke har gjort noget før det gik galt. Det vil nemlig ikke være muligt per hukommelse at kunne rekonstruere ens hjem 100 procent ja måske ikke engang 80 procent, konstaterer Christian Skødt. 7

8 Vær opmærksom... At miste sit hus, sine personlige ejendele og nogle måske uerstattelige effekter er for mange mennesker noget, der kan give psykiske reaktioner. Vær derfor opmærksomme på hinanden i tiden efter en brand. Efter en brand i hjemmet får mange mennesker efterfølgende en psykisk reaktion. Reaktionen behøver hverken være voldsom eller specielt belastende, men derfor er det stadig vigtigt, at man er opmærksom på den. Det fortæller Keld Molin, der er privatpraktiserende psykolog og gennem årene har lavet flere undersøgelser om menneskers reaktioner efter en krisesituation som eksempelvis brand. Mange forskellige reaktioner Som voksne kan vi reagere på mange måder og på mange tidspunkter. De fleste af os vil, i tiden lige efter en brand, være praktiske og strukturerede. Vi vil prøve at få styr på forskellige ting, ordne det, der skal ordnes og så videre. Alt sammen meget praktisk og godt. Men bagefter kan reaktionerne så komme, og de kan vise sig på forskellig vis: Nogle kan lide af søvnmangel, manglende appetit og trække sig tilbage i sociale situationer. Andre bliver mere pågående, aggressive eller får en kortere lunte. Men uanset hvad, så er det vigtigt, at vi får bearbejdet vores oplevelser, så vi kan komme videre ellers giver det en forringet livskvalitet, siger Keld Molin og pointerer, at det ikke koster ret meget at få psykologhjælp efter en brand i eget hjem. Nogle er dækket af deres forsikring, andre skal gennem egen læge. Hvis man bliver henvist af egen læge efter sygesikringsordningen betaler man selv 1/3 af honoraret, mens Sygesikringen/Regionen betaler 2/3. Sker psykologbehandlingen ved et forsikringsselskabs mellemkomst, dækker de det hele. Men oftest er reaktioner efter en brand noget, der hurtigt kan afhjælpes og ikke kræver lang behandling, siger han og understreger, at en psykisk reaktion også kan komme, hvis man oplever, at ens forsikringsselskab ikke vil dække hele skaden efter branden. En uforstående forsikringsmand Nogle har måske håndteret oplevelsen på en god måde, indtil de møder en uforstående forsikringsmand, der ikke vil anerkende deres økonomiske tab. Det kan opleves som et svigt, som nogle gange kan give det, vi kalder en sekundær traumatisering oven i tabet af hjemmet og en normal hverdag, siger Keld Molin, der sammenligner det med de traumer, som en sygehusundersøgelse kan påføre et voldtægtsoffer efter en voldtægt. Brandens negative følgehændelser kan være lige så voldsomme som selve branden derfor skal man være opmærksom på sig selv og hinanden i et pænt stykke tid. Og det er altid vigtigt, at man siger til og søger hjælp, hvis man kan mærke på sig selv eller sin partner, at det er ved at gå galt, siger Keld Molin og tilføjer, at det er vigtigt at få talt ud om sine oplevelser både med familie og venner. Få hurtig hjælp Jo mere vi får snakket om en ubehagelig oplevelse, desto lettere er det at komme hel ud på den anden side. Og man skal huske på, at psykiske reaktioner efter katastrofer ikke forsvinder af sig selv, hvis blot man ignorerer dem det gør de desværre ikke. Og når vores erfaring samtidig viser, at man ofte får det betydeligt bedre efter kun tre eller fem samtaler med en psykolog, så gælder det bare om at få hurtigt hjælp, så man kan komme hurtigt videre, siger han. Hvis du har brug for yderligere hjælp, så kontakt din egen læge. Det er din egen læge, der bedst kan hjælpe dig videre og henvise til f.eks. psykologbehandling. 8

9 Hold øje med børnene Børn kan reagere stærkt og længe på en brand, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Derfor skal man holde et vågent øje med sine børn, lyder anbefalingen. Som voksen kan det være svært at skulle forholde sig til, at ens hjem er brændt helt eller delvist ned. Og set med børneøjne kan det være endnu sværere. Derfor er det ifølge Keld Molin, der er privatpraktiserende psykolog i Kolding, vigtigt, at man som forældre holder et vågent øje med børnene i tiden efter en brand. Børn kan reagere meget forskelligt efter en brand. Nogle har det umiddelbart fint og får ingen problemer, men andre kan have det svært, fortæller Keld Molin, der blandt andet undersøgte børns reaktioner efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. Og børnenes måde at vise omverdenen, at de har det dårligt, er også meget forskellig, fortæller han. Børn reagerer forskelligt Hos nogle børn kan man se en tydelig adfærdsændring. De kan blive mere indelukkede eller ængstelige. Andre begynder måske at opføre sig, som da de var yngre og begynder måske at tisse i sengen. Atter andre bliver udadreagerende og voldsomme. Og oven i det kan der være forskel på, hvornår reaktionen kommer. Hos nogle sker det med det samme, hos andre kommer det mere langsomt. Men uanset hvad er det vigtigt, at man som voksen holder øje og griber ind, hvis man føler, at ens barn ændrer sig, siger han. Ifølge Keld Molin forsvinder børns adfærdsændringer ikke af sig selv, og derfor er det vigtigt, at man som voksen reagerer, så snart man bemærker ændringerne. Fortæl det til skole og børnehave Derfor anbefaler vi også, at man orienterer skolen, børnehaven og lignende om familiens situation. På den måde er der flere, der kan være med til at holde øje med barnet og gribe ind, inden tingene udvikler sig, siger han. Keld Molin påpeger desuden, at det nogle gange kan være lettere for et barn at fortælle det til voksne udenfor familien, hvis de har det svært. Børn vil nemlig gerne hjælpe og skåne deres forældre. Og hvis de kan se, at deres forældre har nok at se til med forsikringen, genopbygningen og så videre, så vil de ofte i misforstået godhed undgå at sige noget til mor og far. Derfor er det en stor fordel at have lærere og pædagoger, der også kan holde lidt ekstra øje med dem, konstaterer han. Almindelige krisereaktioner hos børn Angst Tristhed, længsel og savn Stærke minder Blander fantasi og virkelighed Søvnforstyrrelser, mareridt, angst for at sove alene Isolation Regression (eks. et ellers renligt barn begynder at tisse i sengen igen) Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, konflikter Skyld, selvbebrejdelser og skam Aflæser de voksne, fornemmer uklarheder Indlæringsproblemer Fysiske gener, hovedpine, mavepine

10 Mange reaktionsmåder Når man har oplevet, at ens hjem er brændt ned, vil langt de fleste få en psykisk reaktion. Men hvordan man reagerer og i hvor lang tid, kan variere meget fra person til person. Reaktionsmønstre efter en traumatisk oplevelse som brand i hjemmet - kan variere meget afhængigt af, hvem man er. Det, der er vigtigt at påpege, er, at alle reaktioner er normale, og at der i den forbindelse ikke er nogle reaktioner, der er mere rigtige end andre. Mange både børn og voksne - vil formentlig opleve, at de føler sig mere stresset og ukoncentreret i hverdagen. Flashbacks hvor hændelsen genopleves, søvnløshed og hukommelsesproblemer er heller ikke ualmindelige reaktioner. Tal sammen Den første tid kan også være præget af humørsvingninger og følelsen af at gå rundt i en form for tåge eller ved siden af sig selv. Og specielt børn kan have et stort behov for at være i trygge rammer, da de ofte kan være blevet utrygge efter hændelsen. Andre reaktioner kan være at ellers renlige børn begynder at tisse i sengen igen i en periode, eller at de bliver meget indelukkede. Det er vigtigt, at man som forældre får talt med sine børn og at man i snakken tager hensyn til det enkelte barns alder, så man sikrer sig, at de får svar, de forstår og kan forholde sig til. En teenager vil i langt højere grad kunne forstå logiske argumenter og forklaringer, mens en femårig måske har brug at sove hos mor og far i en periode. Generelt er det vigtigt for alle at få snakket ud om oplevelsen, ligesom det også er væsentligt at tale om, hvordan man har det i tiden efter. Spørg ind til hinandens tanker og følelser og gerne igen og igen. Selvom man føler, at man har fortalt den samme historie om og om igen, så bliv endelig ved, så længe behovet er der. Får man snakket nok om, hvad der berører en, vil man efterhånden opdage, at behovet for at tale om det bliver mindre. Forskellige behov I bearbejdelsesfasen bør sovepiller og diverse former for beroligende medicin helst undgås. Hvis ens læge alligevel mener, at det er gavnligt med medicin, er det vigtigt, at det kun tages i en begrænset periode. Oplever man imidlertid at de psykiske reaktioner bliver værre, eller de på anden vis resulterer i utryghed, er det vigtigt, at man konsulterer sin læge. Professionel hjælp De psykiske reaktioner vil som udgangspunkt føles meget stærke, men intensiteten falder almindeligvis efterhånden, som tiden går. Det er ikke unormalt, at man på et tidspunkt får brug for at snakke med en psykolog eller en anden professionel inden for området. Det er dog sjældent, at en egentlig behandling er nødvendig. Mange har gennem deres arbejde eller via forsikringsordninger mulighed for psykologsamtaler. Ellers kan man gennem sin læge blive henvist til en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. 10

11 Tjekliste Anmeld skaden til dit forsikringsselskab. Husk at forhøre dig om den dækning, jeres forsikring har. Få fat i en rådgiver - og lad være med at skrive under på en skadesopgørelse, før du har gennemgået den med din rådgiver f.eks en advokat. Giv din arbejdsgiver besked. Giv børnenes institution/skole besked. Få fat i/bestil de personlige papirer, der er gået til i branden: Pas Kørekort Vielses-, fødsels- og dåbsattest Registreringsattest til bilen Sygesikringskort Forsikringspapirer Bankpapirer, Dankort, Visakort, alm. hævekort Eksamensbeviser Find eller få lavet en liste over jeres indbo. Produceret for: Boligselskabet Sjælland 2010 Udgiver: Mediaboost, design og kommunikation Ansvh. redaktør: Lene Brøndum Layout og produktion: Mediaboost T: Redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl i artikler og oplysninger. Artikler og billeder må ikke benyttes kommercielt uden udgivers tilladelse. Erhvervsmæssigt udlån og udlejning af magasinet er forbudt.

Undgå brand - ansvaret er også dit

Undgå brand - ansvaret er også dit Undgå brand - ansvaret er også dit Forebyggelse er sund fornuft Når man bor i en lejlighed, er det ikke sikkert, man tænker over, at man selv har et ansvar for at undgå brand. På de følgende sider finder

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre. Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard

DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre. Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre Udgiver:

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

døgnanbragte unge bruger også rusmidler

døgnanbragte unge bruger også rusmidler red. Peter Jensen og susanne Pihl hansen døgnanbragte unge bruger også rusmidler erfaringer fra dur 2.0. et kompetenceudviklingsforløb for døgnmedarbejdere Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Rusmidler

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

Skilsmisse -hvad så med økonomien?

Skilsmisse -hvad så med økonomien? Skilsmisse -hvad så med overblik bodeling budget økonomi ægtefællebidrag børnetilskud børnebidrag ansvar -økonomisk e-guide til dig der skal skilles Forfatter: Heidi Hamann, økonomisk rådgiver Skilsmisse

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG 4 December 2014 nr. 4 21. årgang Elektrochok SOCIALMINISTER MANU SAREEN: 1.700 danskere får hvert år ECT ved svær psykisk sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som mange fortsat er skræmte over. Tilskud

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte et arbejdshæfte FRA BAR KONTOR OM stress PÅ KONTORER Tag hånd om stressen - et arbejdshæfte Organisation Leder Gruppe Individ 2 7 INDLEDNING 7 LÆSEVEJLEDNING 11 VIDEN OM STRESS 11 HVAD ER STRESS 12 HVAD

Læs mere