En vej til flere og billigere energibesparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vej til flere og billigere energibesparelser"

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B7: Apparatmærkning og -normer December 2008

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 2008

3 Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Indhold 1 Introduktion Virkemiddeltype og kritiske forhold Ressourcer og organisering Indrapporterings- og monitoreringsmekanismer Historisk udvikling inkl. seneste ændringer Seneste evalueringer Samspil med andre aktiviteter Konklusion En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 1 Introduktion Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af energimærker og -normer for apparater, baseret på eksisterende viden og erfaringer om aktiviteternes udformning og egentlige virkemåde, og dermed også tidligere evalueringer af aktiviteterne. Der er hovedsageligt tale om desktop-research suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant. Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter. Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens. Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri. De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. Energimærkning af elektriske apparater er en tydeliggørelse af et apparats energiforbrug, og er henvendt til forbrugerne. Mærkningen sigter imod at give overskuelig og lettilgængelig information i købssituationen, så forbrugerne har mulighed for at vælge et produkt med lavt energiforbrug og altså fravælge de energitunge apparater. Et andet formål med mærkningen er at tilskynde producenterne af apparater til at udvikle og markedsføre de mest energieffektive produkter som følge af forbrugerens opmærksomhed herpå. Mærkningsordninger er typisk indført efter mere eller mindre frivillig forhandling med producenter og detailhandel. Kritisk for ordningerne er selve fastlæggelsen af værdierne for energimærkningen og normerne, og evnen til at kommunikere mærkningen til forbrugerne. Reglerne for energimærkning og normer i forhold til elektriske apparater er fastlagt i EU-direktiver for området. I kølvandet på energimærkningsordningerne følger også frivillige aftaler med producenterne af elektriske apparater om udfasning af de mest energiforbrugende apparater. Eftersom Danmark er et lille marked med en væsentlig import af produkter udefra er det af afgørende betydning, hvad der sker på de øvrige markeder mht. produktudvikling og mærkning. Danmark er derfor meget aktiv i arbejdet for en fælles indsats. Til beskrivelse af ordninger og aftaler er anvendt gældende og historisk lovgivning, oplysninger og rapporter fra Energimærke-sekretariatet samt oplysninger om markedsdata fra danske og europæiske producenter af hårde hvidevarer organiseret i hhv. FEHA og CECED. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

6 2 Virkemiddeltype og kritiske forhold Lovgivningssatte standarder EU har iværksat to typer af obligatoriske ordninger i forhold til apparaters energiforbrug: En energimærkningsordning og en ordning for effektivitetskrav (normer) til energiforbrugende udstyr. Mærkningen af husholdningsapparater er en for forbrugeren synliggørelse af husholdningsapparaters energieffektivitet samt forbrug af el og vand. Mærkningen opererer med en skala fra A, som indikerer et lavt, relativt energiforbrug, til G, som indikerer et højt, relativt energiforbrug. EU s energimærkningsordning omfatter følgende husholdningsapparater: Køle-/fryseapparater Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Tørretumblere Kombinerede vaske-/tørremaskiner El-pærer Elovne Klimaanlæg til husholdningsbrug Nedenstående billede viser et eksempel på energimærkning af en vaskemaskine. 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 Figur 1: Energimærkning af vaskemaskine. Kilde: I 2004 blev der indført to nye skalatrin for køle- og fryseapparater: A+ og A++, hvor A++ indikerer det laveste energiforbrug. Det er værd at notere sig, at mærket indikerer et standardforbrug, og afhængigt af apparattype kan brugen af apparatet i hjemmet have stor indflydelse på det reelle forbrug. I vurderingen af energispareeffekten af mærkningsordningen bør der ideelt set tages højde for trends i apparatstørrelse, anvendelsesmønstre og hvad der sker med eksisterende gamle beholdninger og ikke kun udviklingen i markedsandel af energieffektive apparater målt i stykantal. Energimærkningsordningen er fastsat i EU via et rammedirektiv for ordningen /13/ samt gennemførelsesdirektiver for hver type husholdningsapparat ordningen omfatter. I Danmark er direktiverne implementeret med bekendtgørelser for hver enkelt gruppe af apparater med bestemmelser for, hvilke apparater der er omfattet af ordningen, hvilke forpligtelser der stilles til producenter, leverandører og forhandlere samt tilsynsmyndighedernes bemyndigelser (fx /7/). EU s ordning for effektivitetskrav til energiforbrugende udstyr sætter normer for energieffektiviteten for elektriske køleapparater samt forkoblinger til lysstofbelysning. Produkters opfyl- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

8 delse af normerne synliggøres ved mærkning af produktet det såkaldte CE-mærke. Direktiverne er gennemført i Danmark med bekendtgørelser /9/ og /10/. Ordningen indebærer et forbud mod salg af produkter, som har et højere energiforbrug, end normerne fastsat i bekendtgørelserne. Det betyder blandt andet, at det i Danmark siden 1997 har været ulovligt at sælge elektriske køleapparater med et lavere energimærke end C. I 2005 indførtes Direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter i daglig tale kaldet Eco-design direktivet /3/. Normer for energieffektivitet vil fremover blive fastsat med baggrund i dette direktiv og efterfølgende forordninger med baggrund heri. De lovgivningsmæssige rammer for mærkning af apparater har ledt til forbrugerkampagner for indkøb af energibesparende produkter. Disse kampagner føres af Elsparefonden, og som eksempel kan nævnes fondens hvidevarekampagne i 2004, som havde til formål at sikre de A+ og A++ mærkede apparater en god introduktion på markedet. Elsparefondens aktiviteter behandles under WP 1.3. Nedenstående figur viser udviklingen i salg af kolde hårde hvidevarer (elektriske kølemøbler) i perioden Tallene er oplyst af FEHA (Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater) ved kontakt i juli Som det fremgår af figuren, er der sket en markant stigning i salget af A-mærkede produkter i perioden, mens der sker en udfasning af B og C mærkede produkter. A+ mærket har efter sin introduktion i 2004 ligeledes vundet markedsandele, mens A++ ikke rigtigt har fundet fodfæste C-G B A A+ A Figur 2: Udviklingen i salget af elektriske kølemøbler i Danmark i perioden Kilde: FEHA 2008 (Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater). 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 Ved en sammenligning med de danske salgsoplysninger fra FEHA og de europæiske salgsoplysninger fra CECED, ses der en forskel på udviklingen i markedsandelen for A, A+ og A++ mærkede kølemøbler i Danmark og i Europa: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A, A+, A++ i DK A, A+, A++ i EU Figur 3: Udviklingen i markedsandelen for A, A+ og A++ mærkede elektriske kølemøbler i hhv. Danmark og i Europa i perioden Kilder: FEHA 2008 og CECED Som det fremgår af figuren har de A-mærkede produkter vundet større markedsandel på det danske marked i perioden end det er tilfældet på det samlede europæiske marked i samme periode. Mulige forklaringer kan være de danske kampagner eller forskelle i udvikling i velstand og forbrugerbevidsthed. Udviklinger svarende til den danske kan iagttages i vore nabolande. Selve stigningen i markedsandelen for både EU og Danmark kan også tænkes at skyldes en generel teknologisk udvikling idet produkterne i det væsentlige forhandles internationalt. Andre former for produktmærkning Foruden EU s energimærkning af husholdningsapparater findes der anden apparatmærkning, som ligeledes har til formål at synliggøre apparaters elforbrug, eller i hvert fald synliggøre de energieffektive produkter. Det drejer sig bl.a. om Elsparefondens Elsparemærke, som indtil nu gives til følgende apparater: A-pærer Køleskabe og frysere Vaskemaskiner En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

10 Elspareskinner og andet elspareudstyr Computere Computerskærme Cirkulationspumper til varmesystemet Trådløs enhed Luft til luft-varmepumpe Elsparemærket er udviklet i samarbejde med producenter, forhandlere og brancheforeninger og tildeles de 20 % mest energieffektive produkter indenfor hver produktkategori. Som det fremgår af oversigten er der flere overlap med EU s energisparemærke, således at det samme produkt både kan tildeles fx et A+ mærke samt elsparemærket. Elsparemærket tildeles på baggrund af objektive kriterier, som primært er baseret på EU s kriterier for energimærkning, for de produkter hvor der findes en sådan. For produkter, som ikke hører ind under EU's energimærke anvendes andre internationale standarder som pejlemærke, og i visse tilfælde udarbejder Elsparefonden egne krav i samarbejde med fageksperter som fx Teknologisk Institut. Elsparefonden kalder mærket dynamisk, idet de hvert år vurderer kriterierne for tildelingen af mærket og tager stilling til, om de skal strammes. i og med at energisparemærket tildeles de 20 % mest energieffektive apparater indenfor hver produktkategori, må de således også skærpe kriterierne, såfremt markedsandelen for de mærkede produkter overstiger denne procentsats. Elsparefonden monitorerer selv overholdelsen af kravene til mærkningen og gennemfører stikprøver af produkter der bærer elsparemærket. Elsparefondens aktiviteter behandles i WP 1.3. /16/ Endelig findes også det amerikanske Energy Star mærke, som er en frivillig ordning. Energy star mærket tildeles en bred vifte af apparater spændende fra husholdningsapparater, klimaanlæg, elektronikprodukter, lyskilder og kontorapparater til boliginventar og industrikøkkenapparater og en række specifikke andre apparater. Kriterierne for tildelingen af mærket varierer afhængig af produktkategorien. EU deltager efter aftale med den amerikanske regering i Energy Star mærkningen for hvad angår kontorudstyr, som fx computere, computerskærme, printere, scannere, faxmaskiner og multifunktionsmaskiner. Via hjemmesiden wwww.euenergystar.org kan man finde en database over alle registrerede kontorapparater, der bærer Energy Star mærket. Energy Star mærket kontrolleres af EU og den amerikanske miljøstyrelse. Frivillige aftaler I 2004 indgik European Committee of Manufacturers of Domestic Appliances (CECED) en ensidig industriaftale om forbedring af energieffektiviteten i køleskabe og frysere til husholdningsbrug. CECED repræsentere over 95 % af det europæiske marked, hvorfor aftalen dækker stort set hele den europæiske kølemøbelindustri. I aftalen forpligter deltagerne sig til: Tilbagetrækning af husholdningskølemøbler med energiklasse D eller lavere, startende fra En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 Stop for produktion og import af elektriske kompressor-baserede kummefrysere med energiklasse E eller lavere, startende fra Uafhængig notering af produktionens vægtede energi effektivitets data i hver energiklasse og for hver produktkategori i årene Forbrugerinformation om den passende størrelse af et køleskab i forhold til husholdnings størrelse. Forbrugerinformation om rationel brug af det enkelte apparat (fx indstilling af termostat, forberedelse af mad til køling/frysning, passende mængde opbevaret mad i forhold til temperaturen, korrekt placering og installation, vedligehold mm.). Samarbejde med nationale energiagenturer med henblik på fælles programmer til promovering af energirigtig brug af køleskabe. Aftalen har til hensigt at resultere i en besparelse på ca. 4,5 TWh i 2006 og 11,6 TWh i 2010 samlet for EU /14/. Oversigt Flere af de ovenstående mærkninger, normer og aftaler tildeles samme kategori af produkter, og der er et vist overlap mellem mærkningsordningerne for specielt køle- og fryseapparater. Nedenstående tabel viser en oversigt over hvilke produktkategorier, der er omfattet af de forskellige typer mærkninger, normer og aftaler, som er beskrevet i det ovenstående. Det skal bemærkes, at der er tale om apparater til husholdningsbrug hhv. kontorbrug (hvad angår kontor-apparater). Årstallet angiver, hvornår ordningen er indført for danske produkter. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

12 Produktkategori Energimærket A-G Energimærket A+ - A+++ Energimærkning eller norm EU s efektivitetskrav CE CECEDs frivillige normer Elsparemærket / EU-Energy Star Vaskemaskiner /2007 Tørretumblere 2002 El-pærer El-ovne 2002 Klimaanlæg 2002 Lysstofbelysning Elspareskinner 2008 Køle- og fryseapparater Opvaskemaskiner Cirkulationspumper Trådløse enheder 2006/ Computere 2006/ / Printere 2003 Faxmaskiner 2003 Scannere 2003 Luft til luftvarmepumpe Computerskærme Multifunktionsmaskiner 2003 Figur 4: Mærkning, normer og aftaler for el-forbrugende apparater fordelt på produktkategorier. 12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

13 3 Ressourcer og organisering Forpligtelserne til at overholde de i lovgivningen fastsatte bestemmelser påhviler producenter, leverandører og forhandlere. Energistyrelsen administrerer såvel EU s mærkningsordning som ordningen for energieffektivitet af energiforbrugende udstyr i Danmark. Sekretariatet for Energimærkning af Produkter varetager en række praktiske kontrolopgaver vedrørende energimærkning på vegne af Energistyrelsen. Ansvaret for de frivillige aftaler er placeret hos producenterne, som deltager i aftalen. Kommunikation, koordinering, sagsbehandling og indsamling af data mm. varetages af CECED komiteen, som har sekretariat i Bruxelles. 4 Indrapporterings- og monitoreringsmekanismer Lovgivningssatte standarder Energistyrelsen fører integreret kontrol og tilsyn med de to ordninger. Dele af dette ansvar er uddelegeret: Kontrolafprøvninger af hårde hvidevarer og klimaanlæg udføres af Teknologisk Institut og afprøvninger af lyskilder af Delta Lys og Optik. Butikskontrol samt opfølgning på kontrolafprøvninger udføres af Sekretariatet for energimærkning af produkter (herefter Energimærkesekretariatet). Energimærkesekretariatet udgiver en årlig rapport over sit arbejde. Seneste årsrapport er udarbejdet i 2007 og omfatter sekretariatets arbejde i året 2006 /18/. Energimærkesekretariatet kontrollerer, om der er CE-mærke på kølemøbler, om der er energimærkning på hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i butikkerne, om oplysningerne angivet på mærket er korrekte, samt om der er anført korrekt udformede energimærkningsoplysninger i brochurer og annoncer. Forudsætningerne for sekretariatets arbejde fastlægges årligt, idet det tilstræbes at dække de fleste markedssegmenter og leverandører over en kortere årrække, ligesom der også tages hensyn til resultaterne fra tidligere kontroller. Herudfra fastlægges således, hvor mange apparater af hver enkelt type, sekretariatet skal kontrollere, hvilke modeller der skal kontrolleres, antallet af butikker der skal besøges og hvor mange brochurer og annoncer der skal efterses. I 2006 kontrollerede Energimærkningssekretariatet oplysningerne på energimærket på 60 hårde hvidevarer, 3 klimaanlæg og 10 typer lyskilder, energimærkets tilstedeværelse i 79 butikker og energimærkningsoplysninger i 18 oplysningsskemaer og 9 annoncer /17/. Resultaterne fra kontrollen i 2006 viser, at alle forudsætninger var opfyldt for energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder. Under kontrollen af energimærkets tilstedeværelse i butikkerne måtte der følges op på emballagerne til to lyskilder, der ikke var mær- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13

14 ket. Resten af de 79 besøgte butikker havde mærkningen i orden. Også angivelserne af energimærkeoplysning i oplysningsskemaer, annoncer og brochurer var opfyldt./18/ Overtrædelse af energimærkelovgivningen straffes med bøde. Essentielt for energimærkningens succes til at fremme de energibesparende produkter og skubbe de energitunge apparater ud af markedet er fastsættelsen af værdier for det enkelte mærke. Altså hvor vidt værdierne til opnåelse af et højt energimærke er ambitiøse nok til, at de reelt bedst energibesparende apparater vinder indpas på markedet. Et andet kritisk punkt er ordningernes evne til at formidle mærkningen til forbrugerne, så disse forstår mærkningssystemet og har tillid til mærkets oplysninger. Energimærknings-lovgivningen påbyder en synliggørelse af apparaternes elforbrug, mens kampagner for at få forbrugerne til at vælge de energibesparende apparater er overladt til fx producenter, forhandlere og Elsparefonden. Frivillige aftaler CECED udgiver i forbindelse med den frivillige producentaftale årligt en statusrapport til Europakommissionen, som indeholder et indeks over den samlede produktions vægtede energieffektivitet, oversigt over udviklingen i den vægtede energieffektivitet for hver enkelt energiklasse og produktkategori, markedsandelen for hver enkelt energiklasse og produktkategori samt overblik over de teknologiske trends. Hver af de forpligtede producenter leverer årligt data til CECEDs database, hvilket på den måde fungerer som en slags monitoreringsmekanisme i forbindelse med udviklingen af de årlige rapporter. Sanktionen for overtrædelse af aftalen er i første omgang en advarsel fra CECED med en henstilling til at rette op på overtrædelsen indenfor en måneds frist. I sidste ende kan en deltager blive ekskluderet fra aftalen, hvilket vil blive annonceret via en pressemeddelelse med navngivning af den ekskluderede producent./14/ 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

15 5 Historisk udvikling inkl. seneste ændringer Kronologisk udvikling af de lovgivningsmæssige aktiviteter: Energimærkning af apparater: Årstal Lovgivning Nr. Indhold 1992 EU Direktiv om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger. 95/75/EOEF af 22. september 1992 Rammedirektiv for energimærkningsordningen Bekendtgørelser om energimærkning og oplysningspligt vedrørende hhv. vaskemaskiner, tørretumblere, kombinerede vaske- og tørremaskiner, klimaanlæg og elovne til husholdningsbrug. 318 af 07/05/ af 07/5/ af 07/05/ af 09/12/ af 9/12/2002 Bestemmelser for hvilke apparater, der er omfattet af ordningen, forpligtelser til producenter, leverandører og forhandlere tilsynsmyndighedernes beføjelser 2004 Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler til husholdningsbrug 693 af 17/06/2004 Som ovenstående 2005 Bekendtgørelser om energimærkning og oplysningspligt vedrørende hhv. opvaskemaskiner og elektriske lyskilder til husholdningsbrug 811 af 22/08/ af 22/08/2005 Som ovenstående Figur 5: Kronologisk udvikling i lovgivningen omkring energimærkning af apparater. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15

16 Effektivitetskrav (normer) til energiforbrugende udstyr: Årstal Lovgivning Nr. Indhold 1996 EU direktiv om energieffektivitetskrav til elektriske køleskabe, dybfrysere og kombinationsskabe til husholdningsbrug. 96/57/EF af 3. september 1996 Normer for nævnte elektriske apparaters effektivitet samt synliggørelse gennem CEmærkning Bekendtgørelse om normer for energieffektivitet i elektriske køleapparater til husholdningsbrug af 18/12/1997 Bestemmelser om normer for køleapparater jf. EUdirektivet, specifikation af hvilke produkter, der er omfattet, krav til CE-mærkning samt forbud mod salg af produkter der ikke lever op til normerne EU direktiv om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning. 2000/55/EF af 18. september 2000 Normer for forkoblingers effektivitet samt krav til CEmærkning Bekendtgørelser om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofsbelysning 969 af 07/11/2001 Bestemmelser om normer for forkoblinger jf. EU-direktivet, specifikation af krav til CEmærkning samt forbud mod salg af produkter der ikke lever op til normerne EUdirektiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Eco-design direktivet) 2005/32/EF af 6. juli 2005 Overordnet rammedirektiv for krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter herunder apparater og markedsføringen heraf. Figur 6: Kronologisk udvikling i lovgivningen omkring effektivitetskrav til energiforbrugende udstyr. 6 Seneste evalueringer Et dokument fra Europakommissionen fra 2008 om revision af energimærkedirektivet henviser samlende til en række studier af energimærkningsordninger, der samstemmende konkluderer, at direktivet har bidraget signifikant til en markedstransformering i retning af mere energieffektive produkter. [Ingen af disse studier er dog offentligt tilgængelige?] 16 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

17 Det er ifølge Europakommissionen estimeret, at energimærkeordningen bidrager til at spare op ved 700 TWh i perioden /17/ Hvad angår de frivillige aftaler mellem producenterne af elektriske kølemøbler, kan henvises til CECEDs egen løbende evaluering af aftalernes virkning. CECED skelner dog ikke mellem effekten af aftalerne og de lovgivningsmæssige påbud, men opgør den samlede udvikling i energieffektiviteten i producerede kølemøbler. Nedenfor ses i figur 6 udviklingen i markedsandelen af elektriske kølemøbler indenfor hver enkelt energiklasse. Figur 7: Udviklingen i markedsandelen (målt i styksalg) af energiklasser for elektriske kølemøbler i Europa Kilde: CECED Udviklingen viser en markant stigning i udbredelsen af produkter i energiklasse A eller bedre indenfor den seneste fem-årige periode. En analyse af de frivillige CECED-aftaler af Friedrich Arnold fra Bosch und Siemens Hausgeräte (BSH) evaluerer på baggrund af de hidtidige erfaringer fordele og ulemper ved henholdsvis lovgivningssatte krav og frivillige aftaler /14/. Arnold peger blandt andet på tidsaspektet ved implementering af de to forskellige former for aktiviteter. De frivillige aftaler forventes at være tidsbesparende, eftersom deltagerne allerede har kendskab til de teknologiske muligheder og det realistiske tidsperspektiv for gennemførelse af bestemte processer. Ligeledes forventes deltagerne at have et incitament til at fremskylde processen for at stå sig i forhold til En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17

18 konkurrenter frem for at forsøge at sløve processen, som det til tider kan observeres ved gennemførelse af lovkrav. Arnold peger dog også på, at lovgivningen har den fordel at kunne forbyde produktionen af apparater, der ikke lever op til de stillede krav eller mål, hvor frivillige aftaler kun er gældende for dem, der deltager i dem. Det er derfor essentielt for de frivillige aftalers gennemslagskraft, at deltagerandelen dækker størstedelen af producenterne på markedet. Til gengæld må det ifølge Arnold forventes, at de mest energieffektive produkter presser de mindre energieffektive produkter på markedet via konkurrenceelementet i de frivillige aftaler, således at der samlet set opnås en højere besparelse end det målsatte, om end spredningen i energieffektivitet er større. Hvorimod lovgivningssatte mål medfører en tendens til at producenterne placerer sig så de lige akkurat opfylder minimumskravet, så målet overholdes. Der er tale om en push og en pull effekt, hvor de lovgivningssatte minimumsstandarder presser markedet op over en minimumstandard og de frivillige aftaler trækker markedet kontinuerligt i retning over det ønskede mål: Figur 8: Effekten af udviklingen i produkter og energiforbrug ved hhv. lovgivningssatte standarder og frivillige aftaler. /14/ Arnold peger slutteligt på, at der i 2006 stadig er 88 millioner køleskabe ældre end 10 år gamle i brug i Europa, og at det største potentiale for reduktioner i energiforbruget fra elektriske apparater derfor ligger i at udskifte eksisterende forældede modeller med nye energieffektive apparater. /14/ Der fremgår imidlertid ikke en underbygning af argumenterne for disse antagelser af Friedrich Arnold, så analysen må betragtes som led i en argumentation for at kombinere lovgivningsmæssige tiltag med frivillige aftaler. 18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

19 7 Samspil med andre aktiviteter WP 1.1: Energiselskabernes spareindsats WP 1.3: Elsparefonden: Anbefalingsmærket, Hvidevarekampagnen, A-pærekampagnerne, Indkøbsvejledningen. 8 Konklusion Ved vurdering og evaluering af ordningerne for energimærkning af apparater og effektivitetskrav/normer, er det vigtigt at skelne mellem forskellen på de to virkemidler. Hvor energimærkningen har som funktion at synliggøre energiforbruget i apparater, har normerne som funktion at stille krav til samme. Normerne giver således mulighed for at forbyde produktionen af apparater, der ikke lever op til politisk fastlagte minimumstandarder, hvorimod mærkningsordningen lægger det op til forbrugeren at vælge de mest energitunge apparater fra. Man kan sige, at normerne skubber markedet i en bestemt retning, nemlig væk fra de energitunge apparater, mens mærkningen trækker markedet i retning af de mest energieffektive. Som tillæg kommer så de frivillige aftaler mellem producenter af de elektriske apparater, som kan vise sig egnede til at skubbe energitunge apparater af markedet efter opstilling af aftalte fælles normer. Kritisk for både energimærkningen og normerne for effektivitet er ambitionsniveauet for fastsættelse af grænserne for mærkningsklasserne og for fastsættelse af energieffektivitetsnormerne. Er ambitionsniveauet højt nok til for alvor at fremme de mest energieffektive produkter, og har mærket/normen troværdighed overfor forbrugeren? Eksisterende evalueringer er primært baseret på salgs- og markedstal for producerede og solgte apparater og viser samstemmende en tydelig stigning i salget af apparater mærket med A eller bedre. Til gengæld er det vanskeligt at afdække effekten af det enkelte virkemiddel og altså sige noget om, hvor vidt denne stigning skyldes reglerne for energimærkning, reglerne for normer, frivillige aftaler blandt producenterne eller kampagner rettet mod forbrugerne, eller om det skyldes en kombination af flere eller alle af disse virkemidler. Som nævnt først i bilagsrapporten er formålet med denne at give en fyldestgørende beskrivelse af den obligatoriske energimærkning af apparater og apparatnormer - deres udformning og egentlige virkemåde, og dermed også energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspil med de øvrige danske energispareaktiviteter. De problematikker, der her er blevet belyst, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19

20 Kilder /1/ BEK nr. 812 af 22/08/2005 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende opvaskemaskiner til husholdningsbrug. /2/ BEK nr. 811 af 22/08/2005 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske lyskilder til husholdningsbrug. /3/ EU Direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter BEK nr. 693 af 17/06/2004 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler til husholdningsbrug. /4/ BEK nr af 09/12/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende klimaanlæg til husholdningsbrug. /5/ BEK nr af 09/12/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elovne til husholdningsbrug. /6/ BEK nr. 319 af 07/05/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende tørretumblere til husholdningsbrug. /7/ BEK nr. 318 af 07/05/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner til husholdningsbrug. /8/ BEK nr. 320 af 07/05/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende kombinerede vaske-/tørremaskiner til husholdningsbrug. /9/ BEK nr. 969 af 07/11/2001 om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofsbelysning. /10/ BEK nr af 18/12/1997 om normer for energieffektivitet i elektriske køleapparater til husholdningsbrug. /11/ EU Direktiv 2000/55/EF af 18. september 2000 om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning. /12/ EU Direktiv 96/57/EF af 3. september 1996 om energieffektivitetskrav til elektriske køleskabe, dybfrysere og kombinationsskabe til husholdningsbrug. /13/ EU Direktiv 95/75/EOEF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger. /14/ Arnold 2006: CECED Cold Appliances Unilateral Industry Commitment a combination of hard and fleet targets for efficiency increase. Friedrich Arnold, /15/ CECED 2008: Website /16/ Elsparedonden 2008: Elsparemærket din vejviser til elbesparende produkter, artikel fra 19/09/2008. /17/ Europakommissionen 2008: Consultant document on the revision of the Energy Labelling Directive 92/75/EEC, Europakommissionen, Direktorate-General for Energy and Transport, En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

21 /18/ Energistyrelsen 2006: Årsrapport 2006 Rapport om Energimærkesekretariatet for Produkters arbejde med kontrol af energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i Danmark. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 21

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

GRUNDNOTAT 4. november 2010

GRUNDNOTAT 4. november 2010 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 75 Offentligt GRUNDNOTAT 4. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. RIN Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om to delegerede forordninger

Læs mere

Årsrapport 2006. Energimærkningssekretariatet for Produkter Byleddet 7, 4000 Roskilde e-mail: energi@varefakta.dk www.ens.dk

Årsrapport 2006. Energimærkningssekretariatet for Produkter Byleddet 7, 4000 Roskilde e-mail: energi@varefakta.dk www.ens.dk Årsrapport 006 Rapport om Energimærkningssekretariatet for Produkters arbejde med kontrol af energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i Danmark. Energimærkningssekretariatet for Produkter

Læs mere

Årsrapport 2005. Energimærkningssekretariatet for Produkter, December 2006 Byleddet 7, 4000 Roskilde e-mail: energi@varefakta.dk www.ens.

Årsrapport 2005. Energimærkningssekretariatet for Produkter, December 2006 Byleddet 7, 4000 Roskilde e-mail: energi@varefakta.dk www.ens. Årsrapport 2005 Rapport om Energimærkningssekretariatet for Produkters arbejde med kontrol af energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i Danmark. Energimærkningssekretariatet for Produkter,

Læs mere

G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002

G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 73 Offentligt G R UNDNO T AT 04. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret forordning der implementerer

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B4: Bygningsreglementet December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU alm. del Bilag 422 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens delegerede forordning, som implementerer direktiv 2010/30/EU med hensyn til at

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B6: Krav om energibesparelser i det offentlige December 2008 Udarbejdet af konsortiet

Læs mere

energimærket tre nye plusser

energimærket tre nye plusser Nu får energimærket tre nye plusser Forhandler Nyt design Skærpede krav Større energibesparelser Bemærk: I en overgangsperiode vil det nye mærke leve side om side med det gamle. Et produkt, der er kommet

Læs mere

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Internt seminar Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Organisering af tilsyn i Danmark Bekendtgørelserne beskriver følgende hhv. 7 i BEK. 1274

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVSKEMSKINER TIL HUSHOLDNINGER Producerer eller importerer du husholdningsopvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du husholdningsvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold:

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Producerer eller importerer du køle-/ fryseapparater til husholdninger?

Producerer eller importerer du køle-/ fryseapparater til husholdninger? -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du køle-/ fryseapparater til husholdninger? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning.

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 252 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Side 1/5 Grundnotat om Kommissionens forslag til fælles europæiske energieffektivitetskrav

Læs mere

Det nye energimærke. Nu får energimærket tre nye plusser

Det nye energimærke. Nu får energimærket tre nye plusser Nu får energimærket tre nye plusser Nyt design Skærpede krav Større energibesparelser Ved udgangen af 2010 får EU et nyt energimærke. Ved første øjekast ligner mærket det velkendte mærke, der vejleder

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 383 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 383 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 383 Offentligt Evaluering af Danmarks energispareindsats - fokus på Elsparefonden Indledning - evalueringsopgaven I forbindelse med den energipolitiske

Læs mere

N O T AT T I L FOLKE TI NGETS EUROP AU D V AL G

N O T AT T I L FOLKE TI NGETS EUROP AU D V AL G Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 572 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGETS EUROP AU D V AL G 14. august 2012 J.nr. 3401/1001-4559 Ref. BJH Notat til Folketingets Europaudvalg om forslag fra

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B2: Energisparepuljen December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Indhold. Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 (6)

Indhold. Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 (6) Årsrapport 2014 SEE / Årsrapport 2014 / Indhold 2 Indhold Indledning (3) Sekretariatets opgaver (4) Gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 (6) Butikskontrol (7) Anmeldelser og henvendelser (9) Internationalt

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer. Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012

Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer. Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012 Ecodesign og energimærkning - Ekspertkonsortiet og vores erfaringer Informationsudveksling NVE 1. Februar 2012 Indhold af præsentationen Præsentation af konsortiet og konsortiets opgaver Erfaringer fra

Læs mere

GRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Ref. ann

GRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Ref. ann Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 285 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Ref. ann Side 1/5 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Kontor Sagsbehandler Dato 22. september 2008 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B3: Elsparefonden December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M: Rundspørge blandt jere December 8 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011

Forslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011 Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 39 Offentligt K O MI TES AG N O T AT T I L FOLKE TI NGET KLIMA-, ENERGI- & BYGNINGS- MINISTERIET 17. oktober 2011 J.nr. 3401/1001-3418 Ref. BjH/KRGKA Energieffektivisering

Læs mere

KOM nr. (foreligger ikke), af 2013.

KOM nr. (foreligger ikke), af <måned> 2013. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 273 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG KOMITESAG 2. juli 2013 J.nr. 2676/1955-1007 Ref. BJH Komitésag - Rammenotat om forslag

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse Alaska A/S Att.: Michael Damsø Rebslagervej 6 4300 Holbæk Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 232 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 232 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 232 Offentligt Notat om komitésag til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til ændring af forordning (EC) nr. 244/2009 for så vidt

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

Producerer eller importerer du husholdningstørretumblere?

Producerer eller importerer du husholdningstørretumblere? -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af TØRRTUMLR TIL HUSHOLNINGR codesign og nergimærkning Producerer eller importerer du? Så vær opmærksom: er kommer nye krav til energieffektivitet

Læs mere

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er nye krav fra januar 2010. Indhold: Hvad er kravene? Ecodesign

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er nye krav fra januar 2010. Indhold: Hvad er kravene? Ecodesign Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er nye krav fra januar 2010 Fra den 7. januar 2010 er der nye grænser for apparaters elforbrug, når de er slukkede eller på standby. Kravene

Læs mere

Forslag. Lov om energiforbrugende produkter 1)

Forslag. Lov om energiforbrugende produkter 1) 2007/1 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Transport- og Energiministeriet Journalnummer: Fremsat den 3. oktober 2007 af transport- og energiministeren (Jakob Axel Nielsen) Forslag

Læs mere

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Hvad? I 2010 er der indført grænser for fjernsyns elforbrug og krav om, at producenter

Læs mere

Forslag. Lov om energiforbrugende produkter 1)

Forslag. Lov om energiforbrugende produkter 1) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 270 Offentligt Udkast. Fremsat den 3. oktober 2007 af transport- og energiministeren (Flemming Hansen) Forslag til Lov om energiforbrugende produkter 1)

Læs mere

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 229 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Producerer eller importerer du armaturer og udstyr til styring og regulering af lyskilder?

Producerer eller importerer du armaturer og udstyr til styring og regulering af lyskilder? -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du armaturer og udstyr til styring og regulering af lyskilder? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.7.2015 COM(2015) 345 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 103 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE T E U ROPAUDVAL G 29. november 2013 J.nr. 2676/1955-0012 Ref. BJH D ELEGERET RE TSAKT Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V5: Empiriske undersøgelser af energimærkning af bygninger og vurderinger omkring bygningsreglement

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 373 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 373 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 373 Offentligt Notat om delegerede retsakter til Folketingets Europaudvalg Notat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret retsakt, der implementerer

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Dit EE-affald* er dit ansvar

Dit EE-affald* er dit ansvar Dit EE-affald* er dit ansvar *Affald af elektrisk og elektronisk udstyr Dit EE-affald er dit ansvar Det er ikke en aprilsnar. Hvis du er producent eller importør af elektrisk eller elektronisk udstyr,

Læs mere

Forslaget skønnes ikke at påvirke niveauet for miljøbeskyttelse nævneværdigt, udover et lavere energiforbrug.

Forslaget skønnes ikke at påvirke niveauet for miljøbeskyttelse nævneværdigt, udover et lavere energiforbrug. Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 541 Offentligt KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG RESUME Notat til Folketinget om forslag fra EU-kommissionen om forordning,

Læs mere

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper?

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Indhold Formål med udfasning

Læs mere

Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse

Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse Energiforbrug i varmepumper og køleudstyr Danske regler, virkemidler og baggrunden for disse Bjarke Hansen, Energistyrelsen Temadag Teknologisk Institut, 25. september 2014, Aarhus Disposition Virkemidler

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.10.2013 COM(2013) 704 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT)

Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT) November 2014 Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

NY STØVSUGER. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY STØVSUGER. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY STØVSUGER - og få den helt rigtige støvsuger Gå efter bedst mulig støvsuger Fra den 1. september 2014 skal alle nye støvsugere på markedet have EU s energimærke. Det er en fordel for dig, når du skal

Læs mere

Krav til lyskilder - forhandlere

Krav til lyskilder - forhandlere Krav til lyskilder - forhandlere Ecodesign og Energimærkning Ecodesign Leverandørrettet - leverandørkrav Minimumskrav til energieffektivitet Mindstekrav til brugsegenskaber Mindstekrav til omfang af information

Læs mere

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning Informationskampagne vedr. kontrol af og VAmærkning Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i september og oktober 2011 Vi kontrollerer, om vandhaner, vandbehandlingsfiltre og andet udstyr til

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til elforbrug i standby og slukket og krav om automatisk standby/sluk.

Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til elforbrug i standby og slukket og krav om automatisk standby/sluk. Producerer eller importerer du elapparater? Så vær opmærksom: Der er krav til elforbrug i standby og slukket og krav om automatisk standby/sluk. Indhold: Resumé.......................... 1 Hvad er kravene?..................

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter?

Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold: Resumé... 1 Hvilke produkter

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Ecodesign og professionelle køleskabe

Ecodesign og professionelle køleskabe Ecodesign og professionelle køleskabe Workshop på Teknologisk Institut, Aarhus den 23. maj 2011 Bjarke Hansen Disposition Baggrunden energieffektivisering Energistyrelsen og Danmarks rolle og tiltag Ecodesign-direktivet

Læs mere

Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013

Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013 Ecodesign og -- Nye krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du klimaanlæg og vifter? Så vær opmærksom: Der er nye regler på vej, der gælder fra 1. januar 2013 Vejledning

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt køleudstyr KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) No /.. of XXX der implementerer Europa-Parlamentet

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2015 C(2015) 4157 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

Fremtidens miljø skabes i dag

Fremtidens miljø skabes i dag Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD HVAD ER ECODESIGN? > Hvorfor Ecodesign 3 > Flere forskellige virkemidler 8 > Hvordan fungerer det 11 > Tilblivelsen af Ecodesign-regler 12 > Konkrete eksempler på

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010 1. december 2010. Nr. 1326. Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget 1) Herved bekendtgøres lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme

Læs mere

INTRODUKTION TIL CE-MÆRKNING AF ELEKTRISKE PRODUKTER

INTRODUKTION TIL CE-MÆRKNING AF ELEKTRISKE PRODUKTER INTRODUKTION TIL CE-MÆRKNING AF ELEKTRISKE PRODUKTER Hvem er folderen skrevet til? De fleste elektriske produkter, der skal sælges i Danmark og de øvrige EU-lande, skal CE-mærkes. CE-mærkningen skal gøre

Læs mere