Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
|
|
- Erik Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
2 Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2
3 Tidlig ædelgrannålevikler Reder af 3-4 minerede nåle. ses fra juni. Indboringshul på undersiden. 3-4 reder per larve. Ingen ekskrementer i minen. Voksne: 11-13mm vingefang. Hvide bagvinger. Forvinger med brune bånd. Overvintring som larve i førnen. Flyver ca 3 uger fra slut april. Æg 0,5 mm langs midtribbe på oversiden af nåle. Først i fjorårs nåle, siden i de nye nåle. Firer sig ned i skovbunden fra slutningen af juli. Masseopformeringer cyklisk med en periode på 6-8 år. Reguleres af parasitoider. Timing af eventuel bekæmpelse m pyrethroid vigtig: 2-5 uger efter efter begyndende sværmning. Dias 3
4 Gråsnuder Billetklip i kanten af nålene, udtørrede visne nåle især nær top og grenender. NOB foretrækkes for NGR. Stor variation mellem lokaliteter og mellem år. Nyklækkede voksne (5mm) i april-maj lægger æg oppe i træerne. De små larver klækker efter tre uger. De lader sig kort efter falde til jorden (juni-juli). Disse overvintrer som larver i jorden og udvikles først til ny voksne efter 1½ år. Bedømmelse foretages i maj og i september. Eventuel bekæmpelse af de voksne vil først have effekt efter 1½ år. Der findes insektpatogene svampe til bekæmpelse af larverne i jorden Dias 4 (Fra Harding m.fl. Nåledrys 63 marts 2008)
5 Ædelgranbarkbille Begynder med døde grenpartier, senere hele døde træer. Harpiksflod, små indborings- og udflyvningshuller. Meget små barkbiller < 2mm. Flyver ved 15⁰ i marts/april. Forårsflyvning forventes ophørt med udgangen af april. En del af billerne har kun én flyvning og én generation pr år de mest soleksponerede har nok to. Udnytter afklip til at yngle i. Fangtræer lagt ud inden forårsflyvningen og fjernet inden udspring (ved Neonectria) eller i første uge af juni kan bekæmpe barkbillerne. Gerne flere saneringscheck i løbet af sæsonen. Dias 5
6 Koglehalvmøl Pludseligt døde grene eller skud med groft, sammenspundet smuld ofte med udgangspunkt i kogler, podesteder eller sår efter vækstregulering. Vingefang mm Flyver normalt i juliaugust. Overvintrer antagelig som larve i skovbunden. Meget varierende i tæthed. Bekæmpelse bør ske på baggrund af en monitering. Dias 6
7 Brun ædelgranbladlus Tætte kolonier under grenkransene tættest på 2.-års bark. På træer af alle aldre. Producerer honningdug. Dias 7 Store bladlus 4-8 mm, lange ben. Sorte punktmarkeringer ned ad ryggen. Overvintrer som æg eller i milde vintre som voksen. Tiltager i tæthed frem til juni, hvor kolonierne normalt kollapser. Vingede hunner og hanner forekommer i eftersommeren. Honningdug kan danne grobund for sodskimmel og sugningen på hovedskuddet kan måske skade dette og danne indfaldsvej for svampesygdomme. Kan let bekæmpes med bladlusmidler.
8 Cinare curvipes? Matsort ædelgranlus Dias 8
9 Ædelgranstammelus Hvide voksbelægninger Deforme og opsvulmede skud, opsprækkende bark. Skuddød. Dias 9 en er antagelig som almindelig ædelgranlus, bortset fra at man ikke kender til de værtsskiftende former. De overvintrende larver udvikler sig til æglæggende hunner i april. Hver hun lægger 150 æg. I juli lægger den ny generation æg. Angiveligt findes de fleste angreb på sol- og vindeksponerede lokaliteter med tørkestress. Saneringshugst bør ske i vinterhalvåret. Bekæmpelse med insekticid er sjældent helt effektivt og ingen garanti for at undgå skaderne.
10 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Neonectria symptomer på nobilis (Abies procera) Subalpine fir (A. lasiocarpa) Turkish fir (A. bornmulleriana)
11 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
12 Nobilis bevoksning: årsager til symptomer? Stammelus, svamp, vind / udtørring, biller Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er
Læs mereIPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Læs mereNye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere
Læs mereTypografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hpr@ign.ku.dk Flyvningen begyndte tidligt nogle steder i 2014 Situationen
Læs mereSvampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereIPM bekæmpelse af gra snuder
IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereIPM bekæmpelse af typograf
IPM bekæmpelse af typograf Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Barkbillen typograf er frygtet i nåleskoven efter stormfald. Korrekt håndtering
Læs mereNeonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
Læs mereIPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereBrancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereKøbenhavns Universitet. Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Typografens udviklingsforhold i 2018 Ravn, Hans Peter Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereEffektiv håndtering af typograf-problemet
Effektiv håndtering af typograf-problemet Erfaringen viser, at stormfald giver øget risiko for angreb af insektskader i skovbruget Hermed præsenteres en opdateret strategi for håndtering af typograf-problemer
Læs mereUniversity of Copenhagen. Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter. Published in: Nåledrys. Publication date: 2009
university of copenhagen University of Copenhagen Frøinsekter i Abies Ravn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, Peter Published in: Nåledrys Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEr der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0
NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereNyt om skadevoldere på bytræer
Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereMarkvandring og maskindemonstration
Markvandring og maskindemonstration Brunshøj v/ Søren Flou Skovdyrkerne Nord-Østjylland HD2412 skovudstyr Compact Tree Skærbæk Jutek Program Velkomst Præsentation af Brunshøj v/ Søren Flou Markvandring
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mere[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus
[Bellis] Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd Videnskabeligt navn: Bellis perénnis Beskrivelse: Planten har en gul skivekrone og hvide randkroner, der ofte har et rosa skær på ydersiden. Stænglen er bladløs,
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereInd imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.
IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereIntegrated Pest Management (IPM) i pyntegrønt og skov
Integrated Pest Management (IPM) i pyntegrønt og skov S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) Ukrudtseksempler:
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs merePammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa
Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer
Læs mereSæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt
Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereBejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereSæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt
Sæson 2015 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2015 - opstart Meget sene ordreafgivelser for flere aktører. Flere mindre dyrkere lukkede først handler
Læs mereDET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER
DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereBiologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz
Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,
Læs mereBi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)
Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig
Læs mereSYGDOMME OG SKADEDYR
SYGDOMME OG SKADEDYR Rosenskimmel (Peronospora sparsa) De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden (forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der gråligt til
Læs mere36 3/2008 HARLEKINMARIEHØNEN - FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR
HARLEKINMARIEHØNEN FRA NYTTEDYR TIL INVASIVT SKADEDYR Mariehøns er populære insekter. De kendes af hvert et barn, de er farvestrålende, og de er nyttige fordi de spiser bladlus. Nu er der imidlertid dukket
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran - projektideer
Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereSæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt
Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust
IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Denne svampesygdom optræder i visse år på nåle af nordmannsgran
Læs mereGrøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher
Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereKort og godt om dyr og planter
Kort og godt om dyr og planter 6. klasse Lær om seks seje plante- og dyrearter Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 6. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt
Læs mereNaturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.
Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi
Læs mereOvervågning, varsling og forebyggelse
Overvågning, varsling og forebyggelse Kirsebærfluerne Rhagoletis cerasi og Rhagoletis cingulata Vi kender til problemer med den europæiske kirsebærflue, Rhagoletis cerasi, i sødkirsebær. Den europæiske
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Neonectria en ubehagelig svampeslægt for skovbruget Thomsen, Iben Margrete; Nielsen, Ulrik Braüner; Pettersson, Martin ; Nielsen, Knud Nor; Ravn, Hans Peter;
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereInteressante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002
2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs merePris pr lejemål som har møl 890,00 ekskl. Moms pr behandling.
Ronni Lund Rentokil Initial A/S Paul Bergsøes Vej 22 2600 Glostrup Telefon 70 10 33 10 Mobil 20253818 www.rentokil.dk Overvågning af møl Rentokil anbefaler et såkaldt overvågnings system (detektering)
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereVelkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1
Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Baggrund I perioden 2010-2012 har Holstebro Kommune modtaget mange henvendelser vedr. mågegener støj og ekskrementer. Både privat og erhverv
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereFøde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.
Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereNYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning
Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereMads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Fugle i Danmark i skoven Let (0.- 3. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum Seneste
Læs mere1 af :41
1 af 7 17-06-19 08:41 Skovmyggen er den myg, de fleste bliver plaget af om sommeren. En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden. 1. Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger,
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereSkovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57
Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,
Læs mereMorten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.
Læs mere