RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09
|
|
- Anna Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09
2 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder, boliger, institutioner og større tekniske anlæg placeres? Er der områder i byen, som skal have særlige byudviklingsformål? Hvilken miljøkvalitet skal der være i Københavns byområder? Planloven stiller krav om, at Kommuneplan 2009 giver svar på disse grundlæggende spørgsmål, og at det skal ske med en række retningslinier for de kommende års byudvikling i København. LAVENERGI Københavns Kommune har som noget nyt valgt at udpege og formulere retningslinier for lavenergiområder, hvor der kan hentes miljøgevinster ved at stille krav om lavenergibebyggelse i udviklingen af de nye større byudviklingsområder. STATIONSNÆRHED OG NYE PARKERINGSNORMER Kommuneplanen øger mulighederne for fortætning, særligt i stationsnære byområder, hvor bebyggelsesprocenten kan komme op på 185. De nye bedre muligheder for fortætning skal øge grundlaget for den kollektive trafi k, skabe byliv med en blanding af forskellige funktioner og god økonomi i byudviklingen. Der indføres endvidere nye parkeringsnormer, som bl.a. skal medvirke til at give bilister det sidste skub over i den kollektive trafi k. ARV FRA REGIONPLAN 2005 Efter struktur- og opgavereformen skal Kommuneplan 2009 optage og eller ophæve retningslinier fra Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
3 1. UDLÆG AF AREALER TIL BYZONER I RETNINGSLINIER SKAL AFGRÆNSNINGEN AF BYZONE OG SOMMERHUSOMRÅDER I FORHOLD TIL LANDZO- NEN I KOMMUNEN FASTSÆTTES UD FRA: OVERVEJELSER OM DET SAMLEDE AREALFORBRUG TIL BYFORMÅL I DEN 12-ÅRIGE PLANPERIODE OVERVEJELSER OM BYVÆKSTENS FORDELING MEL- LEM KOMMUNENS ENKELTE BYER OG BYDELE. OMDANNELSE Københavns Kommunes byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende, nedslidte områder til moderne funktionsblandede bydele og bykvarterer. Der skal sikres mangfoldighed og kvalitet i byomdannelsen ved at anlægge en helhedsbetragtning på udviklingen. De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet. Der skal desuden planlægges for byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v. Byomdannelse af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafi kbetjening. Alle arealer til byomdannelse og byudvikling er eksisterende byzone. Endvidere muliggør gældende planlægning en hel eller delvis overførsel af Midterbassinet og Kronløbsbassinet til byzone. BYUDVIKLINGSRÆKKEFØLGE Københavns Kommune fastlægger rækkefølgen for byudvikling af de områder, der har et større omdannelsespotentiale (over etagem). Rækkefølgen omfatter desuden mindre arealer, der indgår i en større sammenhæng eller har væsentlig betydning i forhold til byens overordnede udvikling. Rækkefølgen er et udtryk for en prioritering af byudviklingen i forhold til behovet for investeringer i infrastruktur, kollektiv trafi k og kommunale investeringer i offentlig service, f. eks. skoler. Områderne fastlægges til byudvikling i henholdsvis første del af planperioden ( ), anden del af planperioden ( ) eller i perspektivperioden efter år RÆKKEFØLGEPLANLÆGNINGEN OMFATTER FØLGENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDER: Ved havnen m.m.: 1. De stationsnære havnearealer i Århusgade-området kan omdannes i første del af planperioden. Et havneareal langs Kalkbrænderiløbskaj og et areal langs den nordlige side af Orientbassinet kan omdannes i anden del af planperioden 2. Resten af Nordhavn udlægges som perspektivområde. I planlægningen af en kommende byudvikling skal indgå undersøgelser af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafi k- betjening af området 3. De tidligere industri- og havnearealer i Sydhavnen kan omdannes i første del af planperioden 4. Omdannelsen af de tidligere industriarealer på den sydligste del af Islands Brygge (Artillerivej Syd) kan ske i første del af planperioden 5. Godsbanegården på Vesterbro fastholdes som perspektivområde. Et areal ved Dybbølsbro kan dog omdannes i første del af planperioden 6. Området syd for Øresundsbanen i Kongens Enghave fastholdes som perspektivområde Ørestad: 7. Ørestad Nord forventes fuldt udbygget i første del af planperioden. Faste batteri nord for Njalsgade kan udvikles i første del af planperioden 8. Udbygningen af Ørestad City Center kan fortsætte i første del af planperioden 58 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
4 A Det Centrale Byområde B F 5 C E D 3 NY RÆKKEFØLGE FOR BYUDVIKLING 1. del af planperioden ( ) 2. del af planperioden ( ) Perspektivområder (2021 -) Arealer i landzone Områder omfattet af særlige regler for at fremme byomdannelse: A. Århusgade-området i Nordhavnen inkl. Marmormolen B. Carlsberg C. Grønttorvet D. Sydhavnen E. Artillerivej Syd F. Et areal ved Dybbølsbro Station Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
5 9. Udviklingen af Ørestad Syd kan fortsætte i første del af planperioden og forventes at strække sig ud over planperioden. Klargøringscenter kan tidligst udvikles i første del af planperioden 10. Amager Fælled bykvarter ved Sundby Station kan påbegyndes i første del af planperioden Ved Ringbanen m.m.: 11. Omdannelse af de stationsnære tidligere industriarealer i Valby (Grønttorvet, Torveporten, områderne ved Ny Ellebjerg Station m.fl.) kan ske i første del af planperioden. Udviklingen af en del af Grønttorvets areal kan først påbegyndes i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden 12. Arealerne i Valby Idrætspark kan udbygges i første del af planperioden 13. Omdannelse af erhvervsarealer ved Kulbanevej kan tidligst ske i anden del af planperioden. Omdannelsen er bl.a. afhængig af de igangværende planovervejelser om udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted 14. Centeromdannelsen ved Vanløse Station forventes afsluttet i første del af planperioden 15. Omdannelsen af arealerne langs Rovsingsgade og ved Ryparken Station kan ske i første del af planperioden 16. Østre Gasværk kan udvikles i første del af planperioden Nordøstamager: 17. På Nordøstamager kan omdannelsen af de tidligere industriområder på de stationsnære arealer ved Øresundsvej og Strandlodsvej videreføres i første del af planperioden. Et areal mellem Amagerbanens trace og Amager Strandvej kan først udvikles i anden del af planperioden 18. Kløverparken og Forlandet er udpeget som perspektivområder. 19. På den sydlige del af Prøvestenen kan der i første del af planperioden etableres nye havnerelaterede virksomheder samt rekreative arealer og en stor lystbådehavn 20. Refshaleøen er udpeget som perspektivområde, hvor en ændret anvendelse først kan fi nde sted efter planperioden. Dele af Margretheholm kan dog omdannes i første del af planperioden Carlsberg-området: 21. Omdannelsen af Carlsberg-området kan påbegyndes i første del af planperioden. En mindre del af området kan først udvikles i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden SÆRLIGE BYOMDANNELSESOMRÅDER Der er udpeget 5 særlige byomdannelsesområder i henhold til Planlovens 11, og disse er indarbejdet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Områderne, der er angivet på kort, omfatter: A. Århusgade-området i Nordhavn inklusiv Marmormolen B. Carlsberg C. Grønttorvet D. Sydhavnen E. Artillerivej Syd F. Et areal ved Dybbølsbro Station LAVENERGIOMRÅDER Alle større byudviklingsområder udpeges til lavenergibebyggelse efter de særlige bestemmelser i plan- og byggelovgivning. Dette indebærer, at nybyggeri vil skulle iagttage kravene til lavenergiklasse 1, men med mulighed for at dispensere for, hvordan den miljømæssige og mest økonomisk fordelagtige energi- og varmeforsyning kan ske i den konkrete område. Kravet om energiklasse 1 skal sikre, at bygherrerne har fokus på at integrere vedvarende energiløsninger i byggeriet, mens muligheden for dispensation skal muliggøre, at der også kan bygges i planlagte eller eksisterende tætte byområder, hvor f. eks. opsætning af vindmøller til el-produktion ikke er muligt. REDEGØRELSE Rækkefølgeplanlægning Rækkefølgeplanlægningen for byudvikling skal bidrage til en bæredygtig udvikling, hvor miljømæssige, trafi kale og sociale hensyn balanceres i forhold til behovet for byomdannelse samt behovet for investeringer i infrastruktur og servicefaciliteter. Der er opstillet en række kriterier, der er lagt til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen. 60 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
6 STØRRE UDBYGNINGSMULIGHEDER FOR ERHVERV & BOLIGER I PLANPERIODEN Knudepunktstationer 600 m fra nærmeste station Stationer på metroens 1-4 etape Større udbygningsmuligheder for boliger Øvrige stationer Større udbygningsmuligheder for erhverv Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
7 Udvikling af de stationsnære områder og områder med stor beliggenhedsværdi bør prioriteres højt Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes Kriterierne skal sikre, at byudviklingen sker på et miljømæssigt og økonomisk forsvarligt grundlag. Det betyder, at større områder, der helt eller delvist kan betjenes af eksisterende infrastruktur og/eller kommunale servicefaciliteter, prioriteres i rækkefølgeplanlægningen. Bolig- og erhvervsbyggeri i Københavns Kommune Københavns Kommune ønsker at skabe gode muligheder for bolig- og erhvervsbyggeri, der matcher byens nuværende betydning i hovedstadsområdet.. Det underbygges af rækkefølgen for byudvikling, der sikrer attraktive og velbeliggende muligheder for nybyggeri og byomdannelse, så København fortsat kan fremstå som en mangfoldig storby med et varieret udbud af boliger og erhvervslokaler. Boligbyggeri Efter et par år med stærkt stigende boligbyggeri i Københavns Kommune som følge af den økonomiske vækst i Hovedstadsregionen forventes et mere afdæmpet boligbyggeri i de kommende år. I planperioden forventes der et gennemsnitligt årligt boligbyggeri på ca boliger. Langt de fl este boliger vil blive opført i Københavns større byudviklingsområder i Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen, i Valby industrikvarter, på Carlsberg, på Østamager og i Kløvermarkskvarteret. Kommuneplan 2009 udlægger mulighed for at opføre ca boliger i byudviklingsområderne i planperioden. Der er således rummelighed til den forventede boligudbygning i plan- perioden. Rummeligheden skal sikre et bredt udbud af forskellige muligheder for boligbyggeri, samt sikre planmæssig fl eksibilitet og modvirke prisstigninger begrundet i for ringe udbud af byggeret til boligbyggeri. Der er yderligere en rummelighed i kommuneplanens perspektivområder på skønnet ca boliger - primært på arealer langs Øresundskysten. En udvikling af disse områder forudsætter investeringer i den trafi kale infrastruktur. Boligmassen i Københavns Kommune udgør i dag ca. en tredjedel af hovedstadsområdets samlede antal boliger. Boligbyggeriet i København udgjorde dog kun 23,7 % af regionens samlede boligbyggeri i perioden Fraregnes de mange sammenlagte boliger er Københavns andel af boligtilvæksten i hovedstadsområdet dog kun halvt så stor. I perioden har boligbyggeriet generelt ligget på et relativt højere niveau uden for Fingerbyen end inden for Fingerbyen. Uden for Fingerbyen har der således været en vækst i antallet af boliger på 11,3 %, mens væksten i Fingerbyen til sammenligning kun har været på 4,7 %. Boligbyggeriets fordeling i hovedstadsområdet skal blandt andet ses i sammenhæng med de rigelige ubebyggede arealer i regionen, samt ikke mindst prisen på nybyggeri, der er relativt billigere på jomfruelig jord langt fra København. Udviklingen medvirker imidlertid til en uhensigtsmæssig byspredning i hovedstadsområdet, der alt andet lige medfører større transportafstande og højere bilbenyttelse. Rækkefølgeplanen skal være med til at skabe rammer for, at boligbyggeriet i forhold til boligbestanden i Københavns Kommune er på niveau med det øvrige hovedstadsområde. Erhvervsbyggeri Den seneste udvikling inden for erhvervsbyggeriet tyder på, at den afmatning, der har været de seneste par år, forventes at blive afl øst af en positiv udvikling i byggeriet til kontor og butikker m.m. i planperioden. Dette understøttes af, at der i øjeblikket en meget lav ledighed (3 %) i kontorarealer i Københavns Kommune, primært i ældre og utidssvarende lejemål. 62 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009
8 København har gennem de seneste 10 år samtidig vært for et stigende antal turister, konferencer, kongresser m.v., og dette afspejler sig i fl ere store nybyggerier til disse formål. Der forventes opført ca. 2,5 mio. m² erhvervsbyggeri i planperioden, heraf ca. halvdelen til kontorformål. Der vurderes, at der i samme periode bliver nedrevet omkring 0,5 mio. m² ældre og utidssvarende erhvervsbyggeri især i forbindelse med byomdannelse. Byggeriet forventes overvejende opført i byudviklingsområderne i Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen og Carlsberg, samt i Valby industrikvarter og på Nordøstamager. Den samlede rummelighed i byudviklingsområderne til byggeri af kontor, hotel, butikker og lignende samt til institutioner og fritidsfaciliteter skønnes at være omkring 3,5 mio. m². Der er således også rummelighed til erhvervsbyggeri som er større end det forventede byggeri i planperioden. Den større rummelighed skal sikre et bredt udbud af muligheder for erhvervsbyggeri samt en planmæssig fl eksibilitet. mest økonomisk fordelagtige energi- og varmeforsyning kan ske i det konkrete område. Hvis der alene satses på klasse 1 vil de miljømæssige og økonomiske fordele ved kollektiv varmeforsyning gå tabt, mens en ensidig satsning på lavenergi klasse 2 ikke vil høste de miljømæssige gevinster der kan erhverves ved kravet om vedvarende energianlæg. Kravet om energiklasse 1 skal sikre, at bygherrerne har fokus på at integrere vedvarende energiløsninger i byggeriet, mens muligheden for dispensation skal muliggøre, at der også kan bygges i planlagte eller eksisterende tætte byområder, hvor f. eks. opsætning af vindmøller til el-produktion ikke er muligt. Retningslinier til dispensationen til de nye lavenergiområder udarbejdes af Teknik- og Miljøudvalget og sker ift. det konkrete byggeri. Lavenergiområder Alle større byudviklingsområder udpeges som lavenergiområder jævnfør målsætninger i miljømetropolen, der blev vedtaget 29.november (BR 29/ ). Det kan ske efter lavenergiklasse 1 eller 2. Lavenergiklasse 1 giver mulighed for, at stille krav om at energiforsyningen skal komme fra vedvarende energianlæg på det enkelte byggeområde, hvorfor der ikke er tilslutningspligt til fjernvarmenettet til ny bebyggelse. Med lavenergiklasse 2 kan vedvarende energianlæg kombineres med kollektiv varmeforsyning. Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder i øjeblikket på at revidere kravene til lavenergiklasserne, således man i byer kan udpege områder til lavenergiklasse 1, uden at al energiproduktion skal fi nde sted på byggeområdet, f.eks. i form af strømproduktion ved vindmøller på den enkelte bebyggelse. Ministeriet forventer, at revisionen er tilendebragt i Frem til da foreslås, at Københavns Kommune udpeger alle større byudviklingsområder efter lavenergiklasse 1, men med mulighed for at dispensere for, hvordan den miljømæssige og Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan
RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09
RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,
Læs mereTILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING
TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2007 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur
Læs mereForslag til Kommuneplan 2019 Rækkefølgeplanlægning Analyseresultater
Forslag til Kommuneplan 2019 Analyseresultater / Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Februar 2019 Agenda Sammenfatning Hvad er rækkefølgeplanlægningen? Arealbehov til boliger og erhverv i planperioden
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereTILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereForslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune
Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereÆndringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.
15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at
Læs mereBilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 28-02-2019 Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 indeholder
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereADMINISTRATIONSGRUNDLAG
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs mereTILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer
Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mereDebatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj Holger Bisgaard
Debatoplæg Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj 2011 Holger Bisgaard Planlovens hovedstadskapitel sætter rammen for revisionen Fingerbystrukturen skal videreføres 4 geografiske delområder
Læs mereTILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015
TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG
Læs mereGRØN. Der er god plads til at gøre København
Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.
Læs mere11. marts Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning
Læs mereBilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen. Bilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014. Borgerrepræsentationen
Læs mereBilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser I forbindelse med vedtagelsen af Forslag til Kommuneplan 2015 besluttede Borgerrepræsentationen,
Læs mereI kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter
KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden
Læs mereTillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005
Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereVerdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019
Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015
FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg
Læs mereTILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010
TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25.08 2011 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereUdvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen. Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016
Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I
Læs mereKOMMUNEPLAN
KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Udgivet af Vejle Kommune 2010 Oplag:150 Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Lay-out: Teknisk Forvaltning Forsidefotos: Welcon
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 Borgerrepræsentationen har den 14. april 2011 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 8 uger.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereINDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3
Bilag 3 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR INDRE NORDHAVN Borgerrepræsentationen har den xx. xxxxx 2013 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig
Læs mereBilag 5. Sagsnr Dokumentnr Forslag til ændringer i kommuneplanens retningslinjer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 5 Forslag til ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Kommuneplan 2015 indeholder retningslinjer for de emner, der
Læs mereOrientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center har igangsat en forudgående høring om ændring af kommuneplanens rammer for Bella Center. Den
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17 BOLIGOMRÅDE VED RISHØJGÅRD, HOLBÆK vækst og bæredygtighed plan og strategisk forsyning BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereNYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE
NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE FEBRUAR 2014 Forudgående høring om VVM-redegørelse for nye boligøer og kanaler på Enghave Brygge BYUDVIKLING PÅ ENGHAVE BRYGGE Det aktuelle projekt med boligøer og kanaler
Læs mereNotat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj
Læs mereTILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET
TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den XX.XX.2010 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereTILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.
TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)
UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret
Læs mereBilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring)
Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Københavns Kommune har indkaldt ideer og forslag til planlægningen for højhuse.
Læs mereKOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER
TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereForslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0
Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Seebladsgade 1-12 Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR PANUM INSTITUTTET
BILAG 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR PANUM INSTITUTTET Borgerrepræsentationen har den xx.xx.2009 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR NY ELLEBJERG METROSTATION
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR NY ELLEBJERG METROSTATION Borgerrepræsentationen har den 18. maj 2017 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2015 i offentlig høring. Høringen varer fra
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereFORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY
FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereFysisk planlægning i Hvidovre
Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning
Læs mereTil Venstre 12. april Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål fra Venstre vedr. Kommuneplan 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Venstre 12. april 2019 Spørgsmål fra Venstre vedr. Kommuneplan 2019 Spørgsmål Hvor store bliver boligerne gennemsnitligt i de tre
Læs mereKommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by
Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.
Læs mereFremtidens København
Kommuneplan 15 i Vanløse Fremtidens København / Ingvar Sejr Hansen // Økonomiforvaltningen Kommuneplan 2015 Befolkningsudvikling Stigning på 33 % på 20 år 100.000 flere københavnere i 2027 Forholdsvist
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøpåvirkningerne af Fingerplan 2007 med overvågningsprogram.
Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00115 Ref. ankly Juni 2007 Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkningerne af Fingerplan 2007 med overvågningsprogram. Forslag til Fingerplan 2007 er omfattet af Lov om
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10
Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereTeknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan Verdensby med ansvar
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 22. marts 2019 Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar
Læs mereVordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning
Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereTILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE
TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Bemærkninger
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Offentlig høring 8. oktober 2014 til 3. december 2014 Kommuneplantillæg Forslaget til Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 2.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereFremtidens boligbyggeri i København
Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst
Læs mereLokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.
Parterne er enige om, at det planlagte Ørestad Fælled Kvarter skal erstattes ved byggeri på alternative byggefelter, som overdrages til By & Havn. Løsningen tilvejebringer ca. 2.550 boliger, hvoraf 25
Læs mereI nærværende notat redegøres for regler og praksis omkring VVM og miljøvurdering.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 7. Vedr. VVM-proces for Enghave Brygge Sagsbeskrivelse Teknik- og Miljøudvalget blev på mødet den 18. juni 2012 forelagt
Læs mereBilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 19. marts 2018 Sagsb.: Lasse Emil Stougaard Sagsnr.: 18/12327 Dir.tlf.: 72364846 E-mail: lasse@holb.dk Bilag Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik Foto
Læs mereKommuneplanlægning efter planloven
Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende
Læs mereTillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 20
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 20 PLEJECENTER VED SØNDERSTRUPVEJ, TØLLØSE VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR.
Læs mereBæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet
Læs mereTILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.
TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereBilag 1: Vurdering af arealer til alternativ placering af byggeri på Amager Fælled Kvarter
Bilag 1: Vurdering af arealer til alternativ placering af byggeri på Amager Fælled Kvarter Kalvebod Fælled (kort A) Københavns Skyttecenter (Selinevej) Området langs Kalvebodløbet (Dæmningsvej) Ejer: Den
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Offentlig høring xx. xxx 2014 til xx. xxx 2014 Kommuneplantillæg Forslaget til Kommuneplantillæg Vordingborg Kommunalbestyrelse har den xxx
Læs mereBilag. Prioritering af ansøgning om lokalplan for Solcelleanlæg ved Hagesholm PLAN OG ÅBEN LAND. Kort
PLAN OG ÅBEN LAND Dato: 19. januar 2018 Sagsb.: Helle Lillevang Salling Sagsnr.: 18/3938 Dir.tlf.: 72361319 E-mail: hesal@holb.dk Bilag Prioritering af ansøgning om lokalplan for Solcelleanlæg ved Hagesholm
Læs mereKommuneplan Rækkefølgeplan. Lovgivning og forslag til ny administrationspraksis. Byudvikling Byplan
By- og Kulturforvaltningen Kommuneplan 2016-2028. Rækkefølgeplan. Lovgivning og forslag til ny administrationspraksis. Ifølge Planloven skal der i kommuneplanen udarbejdes en rækkefølgeplan for boligudbygningen
Læs mereTILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2011 MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING METRO TIL NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013.
TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2011 MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING METRO TIL NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereIdeer til vejledning om afgrænsning af bymidten
Notat DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0005 Ref. HW Den 30. april 2002 Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Efter planlovens 5 d skal arealer til butiksformål udlægges
Læs mereODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereOdense Letbane 1. etape
1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune
Læs merePlanstrategi 2011 og Kommuneplan 2013
Årligt møde med Fællesrådene 5. oktober 2010 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Lisbeth Errboe Svendsen Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Lidt om lovgrundlaget Om Kommuneplan 2009 Opgaver i perioden
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere