JOURNALNR.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 HORSENS MUSEUM

Transkript

1 Bygherrerapport Udgravning ved Gesagervej, Hedensted Sted: Gesagervej, Hedensted, Etape 1 Ejerlav: Årup Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c, 1o Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle JOURNALNR.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 HORSENS MUSEUM Resumé Horsens Museum har i juni og juli 2007 foretaget arkæologiske udgravninger af et område nord for Gesagervej i Hedensted før en forestående byggemodning. Ved udgravningerne blev der registreret en lang række bebyggelsesaktiviteter, der fortrinsvis stammer fra forskellige perioder i bronzealderen. På det højest liggende område med stednavnet Årup Høj, blev der registreret tre store bronzealderhuse. På hedesletten 500 m meter derfra blev yderligere to mindre huse angiveligt fra yngre bronzealder registreret. Endelig blev der i et tredje felt iagttaget stolpehuller og gruber fra yngre bronzealder. Spredt ud over hele området er der spor efter aktiviteter, der givetvis fortrinsvis skal dateres til nyere tid. UDGRAVNINGENS FORHISTORIE...2 1

2 TOPOGRAFI OG UNDERGRUND...3 UDGRAVNINGS FORLØB OG ADMINISTRATIVE DATA...5 UDGRAVNINGENS METODE...5 UDGRAVNINGENS RESULTATER...6 Felt A Årup Høj...6 Felt G...11 Felt H...14 Felt I...15 Felt B,C,E,F...15 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...16 HUSTYPER...18 TIDSTAVLE...19 Udgravningens forhistorie I forbindelse med at Hedensted Kommune planlægger at udstykke et større område ved Gesagervej i Hedensted, kontaktes Horsens Museum af ORBICON (rådgiver for bygherre) i marts 2007, med ønske om iværksættelse af forundersøgelse af det pågældende område. Forundersøgelsen af etape 1 bliver udført i 2

3 slutningen af marts måned. Efter forundersøgelserne udpeges otte områder, hvor det vurderes at der er spor af væsentlige arkæologiske fortidsminder. Den 10. maj orienteres bygherres rådgiver om beløbet for en egentlig arkæologisk undersøgelse af etape 1. Den 4. april meddeles bygherre om Kulturarsstyrelsens godkendelse af budgettet for udgravningen. I begyndelsen af maj bedes museet om at forundersøge yderligere ca. 3,9 ha i umiddelbar tilknytning til etape 1, forundersøgelse finder sted i samme måned. Den 31 maj modtager museet bygherres accept af udgravningsbudgettet. Den arkæologiske undersøgelse påbegyndes den 4. juni. Topografi og undergrund Det berørte område er fortrinsvis placeret på en blød bakkeø af moræneler, der hæver sig over den store hedeslette, der har givet navn til Hedensted. Hedesletten ligger knap 66 m over havet, mens bakkens højeste punkt ligger knap 68 m over havet, og bærer stednavnet Årup Høj. Det undersøgte område ligger i Årup ejerlavs nordvestligste hjørne i Hedensted Sogn, nær grænsen til Sebberup Ejerlav og Gesager Ejerlav. På det højtliggende område omkring Årup Høj består undergrunden fortrinsvis af let sandet ler i brunlige nuancer (Felt A). Leret er forholdsvis stenfattig. Feltets sydligste del er mere gruset og indeholder en del sten i varierende størrelser. På morænebakken længere mod nord og øst består undergrunden fortrinsvis af stift gulligt ler, der undertiden er iblandet sten af varierende størrelse, samt lokalt mere grus- og sandblandet ler (Felt B, C, E, H, I ). På de lavtliggende Fig. 1. Det forundersøgte område (etape 1 og 2). Med hedeområder (Felt G og F) består undergrunden af rent rød udgravningsfelterne. brunligt sand uden noget særligt indhold af sten. Mellem de to undergrundstyper i område I består undergrunden i et ca. 50 m bredt bælte af grus- og sandblandet ler (Felt C). Muldlaget er generelt forholdsvis tyndt på morænebakken ca cm, mens det er lidt tykkere på den sandede undergrund. Østligt i det forundersøgte område nær Felt E skulle der ifølge ældre sognebeskrivelser have været en for længst fuldstændig sløjfet Høj, hvori der er fundet genstande fra bronzealderen (Fig. 2: SB55). 3

4 Højen blev ikke fundet ved forundersøgelsen, og er givetvis bortgravet i forbindelse med den lokale produktion af tegl, der har fundet sted i området (se nedenfor). Umiddelbart uden for det undersøgte område har der have været yderligere en lang række nu overpløjede gravhøje (Fig. 3: SB51, SB52, SB60, SB23 og SB43), der udgør en del af de over 50 høje, der efter ældre omtale skulle have været i sognet. Af disse er der i dag kun bevaret fire. Umiddelbart sydvest for det undersøgte område er der fundet bebyggelsesspor fra yngre bronzealder (Fig. 3: SB93). Længere mod syd er der fundet yderligere bebyggelsesspor fra yngre bronzealder (SB90). Knap en kilometer syd for det undersøgte område, i Årup Mose blev der i 1800 tallet fundet flere offerfund fra overgangen mellem bronze- og jernalder (Fig. 3, SB57, SB58, SB59, SB74). En enkelt af disse genstande kan Fig. 2 Bronzenål fra ses på Horsens Museum (Fig. 2 (HOM 12 xa188)). Om disse fund se i øvrigt overgangen mellem Jørgen Jensen: Fra Bronze- til Jernalder -en kronologisk undersøgelse, bronze- og jernalder. Fundet i Årup Mose. København 1997, specielt s. 287f., 419. Gravhøje SB51 SB52 III I Udgravningsfelter Boplads YBA Gravhøj SB60 SB93 SB55 Gravhøj med omtalte fund SB53 Gravhøje SB54 Boplads YBA SB90 SB23 Gravhøj Årup Årup Mose SB meter 500 SB74 SB59 Enkeltfund fra overgang mellem bronzealder og jernalder SB57 Fig. 3 Udgravningsfelter, gravhøje og andre bopladsfund i området. Original-1 kort. Det vides, at der vest for det undersøgte område i 1800-tallet blev gravet ler, ligesom der på Pedersmindes jorde (matrikel 2c og 1b) i 1800-tallet fandtes et mindre teglværk (Litt.: Jacobsen, Jacob 1937: Hedensted og Store Dalby Sognes historie, s. 121f., 160f.). I det undersøgte område findes flere hegn og jorddiger. Disse er fortrinsvis orienteret NNØ-SSV og kendes på historiske kort tilbage fra første halvdel af 1800-tallet. Det skal bemærkes, at ét af disse hegn har status af Beskyttet sten- og jorddige ( 4

5 Udgravnings forløb og administrative data Undersøgelsen har fundet sted i tidsrummet fra den til den Undersøgelsen har været under ledelse af arkæolog cand. mag Frederik Callesen (FC) og assisteret af arkæolog stud. mag Rene Winther (RW) og arkæolog stud. mag. Kåre Gyldenløve (KG). Der er i alt anvendt gravemaskine i fem dage, hvoraf den ene er gået til tildækning. I første fase åbnedes felterne B, C1, C2, C5, herefter A, H, I, C3, C4. I anden fase udvidedes felt A og C3 desuden åbnedes felterne E og G. I tredje fase åbnedes felterne F1 og F2 og felterne A og G udvidedes. Der er under udgravningsforløbet åbnet tre større og ti mindre felter. I alt er der blevet frilagt ca m². De to største felter A og G måler henholdsvis knap 1200 m² og 1700 m 2. Tørke og siden store mængder regn har i nogen situationer vanskeliggjort arbejdet. Den største gene har imidlertid været skabt af en stor flok krager, der gentagende gange fjernede største delen af de markeringer, der var sat i det løse og vanskeligt læselige sand i felt G. Bygherre Hedensted Kommune, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted, tlf.: Bygherres rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J, tlf.: (att.: Ole Dregaard Hjeresen Jensen). Maskine Entreprenør Ejvind Lauersen, Østre Ringgade 90, postbox 15, 8722 Hedensted, Hedensted A/S tlf.: Preben Frandsen Entreprenørforretning A/S Erhvervsparken 38, 8700 Horsens, Tlf.: Skurvogn Den Jydske Skurvogn Århusvej 10, 8362 Hørning, tlf.: Udgravningens metode Ved afgravning af felterne blev muldlaget afrømmet til undergrund eller til et niveau, hvor der kunne iagttages kulturlag med en gravemaskine med en to meter bred rabatskovl. I forbindelse med afdækningen blev alle iagttagede strukturer, der vurderedes at have arkæologisk interesse, ridset op og forsynet med et hvidt manillamærke med påskrevet anlægsnummer. Efterfølgende er samtlige feltgrænser og anlæg indmålt med højpræcisions-gps, Trimble R8, i System 34 Jylland-Fyn, DVR 90 og efterbearbejdet i MapInfo. Anlæg fundet i forbindelse med de efterfølgende undersøgelser er løbende forsynet med gule manillamærker med fortløbende numre fra A1500. Identificerede huse har fået fortløbende numre fra A2000. Særligt i felt A har den mørke vanskelige undergrund betydet, at er her er fundet mange stolpehuller ved de efterfølgende undersøgelser. Med undtagelse af nogle enkelte anlæg som åbenlyst kunne identificeres som værende naturlige fænomener (stenspor, dyr mv.), er alle stolpehuller og gruber blevet snittet, beskrevet og tegnet i 1:20. 5

6 Alle fund blev hjemtaget. Det drejer sig hovedsageligt om keramik, samt trækul, jordprøver og flint. Der blev ved udgravningerne ikke fundet metaller, og felterne blev ikke gået over med metaldetektor. Udgravningens resultater Ved undersøgelsen afdækkedes fem huse, samling af stolpehuller med usikker anvendelse, samt flere gruber og en mulig brønd. Dertil kom flere grøfter og hegn, der hovedsageligt synes at høre hjemme i nyere tid. De iagttagne huse kan dateres til forskellige perioder i bronzealderen. Felt A Årup Høj Fig. 4 Felt A Hus A2002 har bestået af én række tagbærende stolper, et såkaldt toskibet hus (se Hustyper bagerst i rapporten). Stolpehullerne efter husets tagbærende stolper er godt bevaret, det samme gælder husets nordvæg, mens sporene efter husets sydvæg er meget dårlige. Husets bredde har været 5,2 m, og har angiveligt haft en længde på knap 18 m. Der er intet daterende fundet i huset, men hustyper som denne kendes bl.a. fra overgangen mellem yngre stenalder og ældre bronzealder. 6

7 ,5 meter 5 A2002 Fig. 5 Hus A2002 Få meter nord for hus A2002 blev sporene efter endnu et hus registreret (A2001), i form af stolpehullerne efter bygningens tagbærende stolper samt nogle få af de stolper der stod i væggene. Modsat det før omtalte hus havde dette to rækker af tagbærende stolper, et såkaldt treskibet hus (se Hustyper bagerst i rapporten). Bygningen har været meget stor, ud fra de registrerede spor synes huset at have været over 25 m langt og haft en bredde på 8 m. Husets tag synes således at have spændt over mindst 200 m 2. Der er heller ikke i dette hus gjort daterende fund, men husets størrelse må tidsfæste det til bronzealderens ældre del. Der må tages en del forbehold for tolkningen af bygningens indretning da stolpehullerne er små. Ikke desto mindre er placeringen af de mulige skillevægge i stor overensstemmelse med kendte sønderjyske bronzealderhuse. Med de ovenfor omtalte forbehold ville beboelsen mod vest udgøre ca. 77 m 2, svarende til ca. 35 % af det samlede areal. Stalden mod øst ville være ca. 86 m 2, svarende til 39 % af det samlede areal. Endelig ville de midterste rum der almindeligvis tolkes som bygningens lade have været ca. 57 m 2 eller ca. 26% af det samlede areal. Mest bemærkelsesværdigt er det at staldenden er større end forventet, mens laden er mindre, derimod synes beboelsesdelen at have en nogenlunde forventelig størrelse (se tabel i Per Ethelberg mfl. 2000: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og Bronzealder, s. 188). 7

8 A2001 Fig. 6 Hus A2001 Delvist overlappende A2001 er der iagttaget et tredje og godt bevaret hus (A2000). Huset havde angiveligt syv sæt tagbærende stolper, og var, som netop omtalte hus, treskibet. Også dette har været stort, dets bredde kan fastslås ud fra placeringen af dørstolperne i den forsvundne nord- og sydvæg, til ca. 6,5 m. Længden er mere vanskelig, idet der ikke er bevaret spor efter gavlene, men den må formodes at have været omkring 23 m A Fig. 7 Hus A2000 Særligt spændende ved dette hus er, at der er bevaret spor efter husets indretning. I form af jordovne, et ildsted samt en kældergrube. 8

9 Gruben (A) midt mellem husets østligste stolpepar (A1592 og A1128). Gruben måler i husets længderetning ca. 180 cm og ca. 225 cm på tværs. Snit I N S A? C B F E G H Snit II Ø V Snit II A B C K/L J UG Snit III Snit III SV I J NØ Snit I M J L K cm Fig. 8 Plan- og snittegninger af grube A Fig. 9 Til venstre: Grube A under udgravning, set fra nord. Til højre: Grube A tømt, set fra øst. Østligst i huset er der fundet en mulig kældergrube med en diameter på to meter og en dybde på ca. 70 cm (fig. 7, 8). I grubens vestlige del er der gravet et par trin, der delvist er befæstet med sten. Gruben har givetvis fungeret som forrådskammer, og har antageligt været overdækket. Igangværende naturvidenskabelige undersøgelser vil forhåbentlig kunne give et indblik i, hvad man har opmagasinet i gruben. I husets østlige halvdel fandtes endvidere rester efter husets 120x80 cm store ildsted, samt to kogestensgruber (jordovne). Særligt i ældre bronzealder er kogestensgruber ikke ualmindeligt i husene, 9

10 tidsmæssigt må denne bygning imidlertid vurderes at være yngre, antageligt fra mellem og 700 f.kr. Begge gruberne er ikke placeret midt i de enkelte fag, men de er dog trukket mindst 120 cm væk fra bygningens tagbærende stolper. Øvrige anlæg i felt A Nordligst i feltet er dele af et større grubekompleks afdækket. Komplekset, der strækker sig nord ud af feltet, består tydeligvis af flere nedgravninger med det fælles anlægsnummer A1092. Særligt den ene nedgravning har en stor dybde med næsten lodrette sider på det nederste stykke, og det kan ikke udelukkes, at der er tale om en brønd. Ved snit blev der ikke observeret indtrængende vand. I fyldlagene blev der indsamlet store mængder keramik, der er hjemhørende i bronzealderens yngre del, samt en del flinteafslag og flinteværktøj, heriblandt flere skravere, samt en ildsten. HOM 2273 X cm Fig. 10 Randtyper og grebsknopper fundet i gruben A1092 lag C. Der er tale om karakteristisk yngre bronzealder keramik. 10

11 St en St en St en Keramik fra grube A1092 lag c. Felt G meter Fig. 11 Felt G En halv kilometer sydøst for de store huse på Årup Høj, blev der på den sandede hedeslette fundet to mindre huse. Det bedst bevarede af husene (A2004) var knap 15 m langt og ca. 6,4 m bredt (Fig. 11, 12). At dømme ud fra bygningens dimensioner skal det dateres til yngre bronzealder, hvilket er i fin overensstemmelse med den keramik, der er fundet i nærliggende affaldsgruber. Interessant er det, at husets har retafsluttede gavle, hvilket peger frem mod byggeskikken i ældre jernalderen. Som det var tilfældet i det netop omtalte hus (A2000), er der også i dette bevaret spor af indretningen i form af et ildsted samt en kogestensgrube. Det er bemærkelsesværdigt at beboelsessporene, ligesom det var tilfældet i hus A2000, også her er placeret i husets østlige del. Huse i denne periode af oldtiden var nemlig oftest indrettet med en stald i østenden og beboelse i vestenden. De udgravede huses stalddel har ikke kunnet påvises. Det kan således ikke udelukkes, at man ved Årup Høj har haft sin egen indretningstradition. 11

12 meter Fig. 11 Hus A2004 Fig. 12 Hus A2004. Set fra nordvest. Det femte og sidste af husene (A2003, Fig. 13) lå 20 m syd for det netop omtalte. Huset er mindre og dårligere bevaret. Længden anslås at have været 12 m og bredden 5,5 m. Et større mørkfarvet fyldskifte i husets østlige del kan indikerer, at der her har været dyr opstaldet. I bunden af dette fyldskifte er der fundet en knækket fladehugget flintedolk eller spydspids. Dolken er mindst 1000 år ældre, end den bygning den er fundet i, det kan således ikke udelukkes, at spidsen er fundet i nærheden og bragt til hjem af en af husets beboere (fig.14 ). 12

13 St meter 1395 Fig. 13 Hus A2003 I bygningens vestligste og største fag ses fire stolper, der sammen danner en rektangulær form. Konstruktionen er ikke umiddelbart kendt, men kan formodentligt stamme fra et bænkarrangement eller tilsvarende. Umiddelbart vest for bygningens tagbærende stolpe A1404 er der udgravet en lille trækulsholdig grube (A1405). Gruben indeholdt bl.a. en hank med en dyb fuge der kendes fra yngre bronzealder. Grubens placering kan indikerer, at den har en tilknytning til bygningen, og dermed muligvis datere den. Fig. 14 Knækket dolk eller spydspids (X25) Hus 2003 er dårligt bevaret og rummer en række forståelsesmæssige problemer, ikke mindst i hvor høj grad de mange registrerede anlæg skal inddrages i bygningen. 13

14 Hus A2004 Hus A ,5 5 meter Fig. 12 Sammenligning mellem Hus A2003 og Hus A2004. Nordorienteringen af de to huse er ikke korrekt. Felt H I feltet er der registreret 20 anlæg, primært i form af lave stolpehuller, hvoraf flere indeholdt keramik. Desuden er der registreret et par gruber og en kogestensgrube, ingen af disse indeholdt imidlertid keramik. Området synes at være meget dårligt bevaret, og det må formodes, at der er tale om den absolut sidste rest af en større sammenhængende struktur, der på trods af en grundig eftersøgning har kunnet afsløres yderligere. Keramik X47 Keramik Kogestensgrube Keramik X49 Afslag X64 Brædte hasselnøddel X46 Keramik X82 Anlæggenes dybde 17 til til 17 8 til 13 2 til 8 0 til 2 0 1,5 meter 3 Fig. 13 Dybden på anlæggene i felt H. Det kan således ikke afgøres, om de mange lave stolpehuller har indgået i en form for bygning, og i givet fald hvorledes denne bygning har skullet forstås. Det er påfaldende, at der er spor efter to tæt stillede 14

15 stolperækker. En konstruktionsform der normalt ikke anvendes i bronzealderens langhuse. At dømme ud fra keramikken må aktiviteten i området dog netop dateres til yngre bronzealder. Felt I Feltet er alene åbnet med henblik på at få opklaret, hvorvidt en række grøfter der blev iagttaget i ved forundersøgelsen, mødtes i et 90 graders knæk på dette sted. Som vist var dette tilfældet. Grøft Felt I Grøft Fig. 14 Felt H og I placeret på Original-1 kort Som det ses af Fig. 14 har grøften samme orientering som kendes fra Original-I kortet over Årup Ejerlav. Grøfterne er ikke sammenfaldende, men det vurderedes ved registreringen af grøfthjørnet i Felt I, at der antageligt er tale om et nyere tids fænomen. Felt B,C,E,F Der er i disse felter registreret 172 anlæg i form af grøfter, samt en række andre større og mindre nedgravninger. I en grube (A282) er der fundet tre små stykker keramik (X5), der evt. kan stamme fra yngre stenalder eller ældre bronzealder. Særligt i C-felterne er der en meget omskiftelig undergrund, og der kan ikke være tvivl om, at flere af de registrerede anlæg skyldes optrukne sten, hovedparten af de registrerede anlæg må dateres til nyere tid. Grøfterne har samme orientering, som områdets markskel, og skal sikkert tolkes som en ældre form for sådanne. Enkelte af grøfterne har stået åbne med tydelige vandafsatte horisonter, og kan muligvis have fungeret som en form for åbenstående dræn. Særligt mod øst kan en lang række af de registrerede nedgravninger have indgået i en ikke nærmere defineret del af den lokale produktion af tegl, der har fundet sted i nyere tid. 15

16 Der er fundet enkelte anlæg med trækul og varmepåvirkede sten, men det har ikke været muligt, at lokalisere noget mønster i anlæggende eller på anden måde at påpege nogen sikre indikationer på, at der har været en egentlig bebyggelse på stedet. C C C C C E F F Fig. 15 Felt C, E, F placeret på Original-1 kort Sammenfatning og konklusion I det arkæologisk undersøgte areal er der i tre områder påtruffet bebyggelsesspor fra bronzealderen. På sydsiden af Årup Høj (felt A), er der indenfor et forholdsvis lille areal fundet spor efter tre huse (A2000, A2001, A2002). Hus A2002 har bestået af én række tagbærende stolper, et såkaldt toskibet hus. Stolpehullerne efter husets tagbærende stolper er godt bevaret, det samme gælder husets nordvæg, mens sporene efter husets sydvæg er meget dårlige. Husets bredde har været 5,2 m, og har angiveligt haft en længde på knap 18 m. Der er intet daterende fundet i huset, men hustyper som denne kendes bl.a. fra overgangen mellem yngre stenalder og ældre bronzealder. Få meter nord for hus A2002 blev sporene efter endnu et hus registreret (A2001), i form af stolpehullerne efter bygningens tagbærende stolper, samt nogle få af de stolper der har stået i væggene. Modsat det før omtalte hus havde dette to rækker af tagbærende stolper, et såkaldt treskibet hus. Bygningen har været meget stor, ud fra de registrerede spor synes huset at have været over 25 m langt og haft en bredde på 8 m. Husets tag synes således at have spændt over mindst 200 m 2. Der er heller ikke i dette hus gjort daterende fund, men husets størrelse må tidsfæste det til bronzealderens ældre del. 16

17 Fig.19 En sammenstilling af de fundne huse. Delvist overlappende A2001 er der iagttaget et tredje og godt bevaret hus (A2000). Huset havde angiveligt syv sæt tagbærende stolper, og var, som netop omtalte hus, treskibet. Også dette har været stort, dets bredde kan fastslås, ud fra placeringen af dørstolperne i den forsvundne nord- og sydvæg, til ca. 6,5 m. Længden er mere vanskelig, idet der ikke er bevaret spor efter gavlene, men den må formodes at have været omkring 23 m. Særligt spændende ved dette hus er, at der er bevaret spor efter husets indretning. Østligst i huset er der fundet en mulig kældergrube med en diameter på to meter og en dybde på ca. 70 cm. I grubens vestlige del er der gravet et par trin, der delvist er befæstet med sten. Gruben har givetvis fungeret som forrådskammer, og har antageligt været overdækket. Igangværende naturvidenskabelige undersøgelser vil forhåbentlig kunne give et mere præcist billede af grubens funktion. I husets østlige halvdel fandtes endvidere rester efter husets 120x80 cm store ildsted, samt to kogestensgruber (jordovne). Særligt i ældre bronzealder er kogestensgruber ikke ualmindeligt i husene, tidsmæssigt må denne bygning imidlertid vurderes at være yngre, antageligt fra mellem og 700 f.kr. En halv kilometer sydøst for de store huse på Årup Høj (felt G), blev der på den sandede hedeslette fundet to mindre huse. Det bedst bevarede af husene (A2004) var knap 15 m langt og ca. 6,4 m bredt. At dømme ud fra bygningens dimensioner skal det dateres til yngre bronzealder, hvilket er i fin overensstemmelse med den keramik der er fundet i nærliggende affaldsgruber. Interessant er det, at husets har retafsluttede gavle, hvilket peger frem mod byggeskikken i ældre jernalderen. Som det var tilfældet i det netop omtalte hus (A2000), er der også i dette bevaret spor af indretningen i form af et ildsted samt en kogestensgrube. Det er 17

18 bemærkelsesværdigt at beboelsessporene, ligesom det var tilfældet i hus A2000, også her er placeret i husets østlige del. Huse i denne periode af oldtiden var nemlig oftest indrettet med en stald i østenden og beboelse i vestenden. De udgravede huses stalddel har ikke kunnet påvises, men det kan ikke udelukkes, at man ved Årup Høj har haft sin egen indretningstradition. Det femte og sidste af husene (A2003) lå 20 m syd for det netop omtalte. Huset er mindre og dårligere bevaret. Længden anslås at have været 12 m og bredden 5,5 m. Huset har ikke kunne dateres, men ligger givetvis tidsmæssigt i samme periode som ovenfor omtalte hus (A2004). Et større mørkfarvet fyldskifte i husets østlige del kan indikerer, at der her har været dyr opstaldet. I bunden af dette fyldskifte er der fundet en knækket fladehugget flintedolk eller spydspids. Dolken er mindst 1000 år ældre, end den bygning den er fundet i, det kan således ikke udelukkes, at spidsen er fundet i nærheden og bragt til hjem af en af husets beboere. Sporene i Felt H er så fragmenterede, at en sikker bestemmelse heraf er yderst vanskelig. Der er imidlertid fundet en del keramik i området. Keramik der typemæssigt hører hjemme i yngre bronzealder. Samlet set er der flere spændende perspektiver i de afsluttede udgravninger: For det første er fundene af husene vigtige for forståelsen af bebyggelsens udvikling lokalt og regionalt. C14-dateringer af husene A2000, A2001, A2002 og A2004 afvendtes og er vigtige for denne forståelse, og vil forhåbentlig kunne give en mere indgående indsigt. Det er således særligt interessant, hvorledes den tidsmæssige sammenhæng er mellem Årup Høj og heden. Viser de kommende C14-dateringer at bygningerne på de to lokaliteter efterfølger hinanden får vi her et godt indblik i bebyggelsens vandring i landskabet. En vandring der på dette tidspunkt består af enkeltgårde, der med mellemrum flyttes til en ny lokalitet. Den vandring skal muligvis ses i sammenhæng med de bebyggelsesspor, som tidligere er blevet undersøgt syd herfor (SB90, SB93). Først i jernalderen opstår egentlige landsby strukturer. Viser de kommende C14-dateringer derimod at husene i de to områder er samtidige. Fås her et enestående indblik i de magtstrukturer, som herskede i bronzealderens yngste del. Disse hierarkiske strukturer har man kun et begrænset kendskab til, og med de mange grav- og offerfund fra området er der her et oplagt forskningsobjekt. For det tredje er der ikke tidligere registreret kældergruber, som den i hus A2000 fra yngre bronzealder i Horsens Museums ansvarsområde, og giver et vigtigt indblik i, hvorledes bronzealderens huse var indrettet og udnyttet. Kældre kendes andre steder i landet både i jernalderen og i ældre bronzealder, hvor de kan få en dybde på op til to meter. Lignende gruber med samme datering er efterfølgende fundet i Brædstrup. Hustyper 18

19 Midtsule Midtskib Sideskib Tagbærende stolpe Vægstolpe Vægstolpe Stolpehul Toskibet hus fra overgangen mellem sten- og bronzealder Treskibet hus fra ældre bronzealder Stolpehul Treskibet hus fra ældre jernalder Fig. 20 Principskitse af de i beretningen omtalte hustyper. Tidstavle Periode Underperiode År Nyere tid Nyere tid 1650 Renæssance Renæssance Senmiddelalder 1350 Middelalder Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 750 Germansk jernalder Jernalder 400 Romersk jernalder Kr. f. Førromersk jernalder Yngre bronzealder 500 Huse og keramik Bronzealder 1000 Ældre bronzealder 1700 Neolitikum 3900 Stenalder Mesolitikum 9000 Pælæolitikum Huse Dolkspids 19