VVM ANMELDELSE FOR NYT FYRINGS-OG TØRREANLÆG

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW cowi.dk MARTS 2013 NOVOPAN VVM ANMELDELSE FOR NYT FYRINGS-OG TØRREANLÆG PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 01 VERSION 03 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET lbhn/cwn KONTROLLERET ehn GODKENDT cwn

2

3 VVM ANMELDELSE 3 INDHOLD 1 Baggrund Ansøger 4 2 Planloven Kommuneplanen Lokalplan VVM-reglerne 6 3 Beskrivelse af tørreanlægget Gennemgang af flowdiagram: (Se medsendte diagram - bilag A.) 7 4 Anlæggets karakteristika Anlæggets dimensioner Kumulation med andre projekter Anvendelse af naturressourcer Affaldsproduktion Forurening og gener Projektets placering Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 21 BILAG Bilag A Flowdiagram over det direkte fyrede tørreanlæg Bilag B Placering af det direkte fyrede tørreanlæg

4 4 VVM ANMELDELSE

5 VVM ANMELDELSE 5 1 Baggrund Hermed fremsendes på vegne af ansøgeren Novopan Træindustri A-S en opdateret VVM anmeldelse af nyt tørreanlæg på virksomheden på Fabriksvej 2, som beskrevet nedenfor. Anmeldelse af projektet sker jf. VVM-bekendtgørelsen 1 s 2. Som et led i moderniseringen af virksomhedens energianlæg og overholdelse af miljøkravene ønsker Novopan at etablere et nyt direkte fyret tørreanlæg på ca. 36 MW. I denne anmeldelse beskrives kortfattet de væsentligste forhold ved det nye projekt: Anlæggets karakteristik og placering samt typen af de væsentligste potentielle miljøpåvirkninger. 1.1 Ansøger Ansøger er: Novopan Træindustri A-S Fabriksvej 2 Pindstrup 8550 Ryomgaard Telefon: CVR nummer: P nummer: Kontakt: Anders Skov Madsen Matrikler: 9bq, 9bæ, 11ac, 11bd, 11bh, 11bi, 11bk og 11bn Pindstrup By, Marie Magdalene. 1 Bekendtgørelse nr af 15/12/2010

6 6 VVM ANMELDELSE 2 Planloven 2.1 Kommuneplanen Placeringen af virksomheden i forhold til tilstødende og omkringliggende grunde fremgår af Figur m Figur 2-1 Oversigtsplan

7 VVM ANMELDELSE 7 Ifølge Syddjurs Kommuneplan 2009 er Novopan beliggende i rammeområde 5.2.E3: Erhvervsområde ved Fabriksvej, syd, Novopan Træindustri A-S, som er udlagt som erhvervsområde til virksomheder af miljøklasse 2-5. Der er ikke noget i de generelle planbestemmelser i kommuneplanen, der er i modstrid mod planerne om at etablere de anlæg, der her søges om. Anlægget placeres indenfor de gældende byggelinjer for Novopan. 2.2 Lokalplan Novopan er desuden omfattet af lokalplan nr. 45 godkendt af den tidligere Midtdjurs Kommune i Der vil være behov for dispensation for byggehøjde bestemmelserne på max. 15 m i den gældende lokalplan, eller alternativt en ny lokalplan. 2.3 VVM-reglerne Anlægget er omfattet af Bilag 1, pkt. 10 i VVM-bekendtgørelsen: "Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF,6) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag". Det betyder, at anlægget er obligatorisk VVM-pligtigt. Sideløbende med VVM-redegørelsen udarbejdes ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningen vil have fokus på de emissionskrav og BAT-krav der stilles i det nye IE Direktiv, som trådte i kraft 6. januar 2013, og som forventes at skulle overholdes af det nye anlæg. Anlægget er omfattet af Bilag 1, punkt 5.2 i Godkendelsesbekendtgørelsen, Bek. nr af 20/12/2012: "Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller medforbrændingsanlæg, pkt. b: For andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time". Syddjurs Kommune er miljømyndighed for anlægget og dermed også for VVM-redegørelsen. Anlægsprojekter, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, må ikke påbegyndes, før miljøstyrelsen har afsluttet VVM-proceduren og har meddelt VVM-tilladelse til at påbegynde anlægget, jf. 2, stk. 3.

8 8 VVM ANMELDELSE 3 Beskrivelse af tørreanlægget Anlægget omfatter et direkte fyret tørringsanlæg på ca. 36 MW. Brændslet er træaffald som det, der indfyres i den nuværende dampkedel. Der produceres ca. 26 MW til tørring af træspåner og ca. 10 MW til opvarmning af procesanlæg samt fremstilling af damp og fjernvarme. Dette sker via en indbygget varmoliekedel. Selve tørringen af spåner sker i en tørretromle, der består af et blandekammer, røggaskanaler, tørretromle med drivsystem, cyklonbatteri og røggasventilator. Anlægget forsynes i nødvendigt omfang med gnistdetekteringsanlæg samt eksplosionsklapper og paneler. En blanding af afkastluft og røggas fra anlægget udledes til det fri via et installeret, vådt elektrofilter. Anlægget reducerer fugtigheden i spånerne fra ca. 50% til ca. 2% og har en kapacitet til at tørre ca. 48 ton træ/h og til at fordampe ca. 29,8 ton vand/h. Indgangstemperaturen er ca. 450 C og udgangstemperatur på ca. 120 C. Data er endnu ikke endeligt fastlagte, og det betyder, at der kan komme afvigelser fra ovenstående, ligesom der kan komme mindre afvigelser fra én mulig til en anden mulig leverandør af anlægget. 3.1 Gennemgang af flowdiagram: (Se medsendte diagram - bilag A.) Numre angivet i det følgende referer til numre på bilag A Fyringsanlægget: 1. Ristebrændslet opbevares i en bygning med hydraulisk skubbebund. Ved at variere hastigheden af skubbebunden, kan kapaciteten tilpasses det aktuelle behov for energi til processen. Brændslet transporteres fra bygning til rist via et lukket transportbånd. 2. Der etableres en lukket silo for opsamling af støv fra produktionen. Siloen har i bunden et hydraulisk fødesystem, hvis hastighed tilpasses behovet for kapacitet i støvbrænderen. Støvet transporteres pneumatisk fra silo til støvbrænder.

9 VVM ANMELDELSE 9 3. Fremskubberrist med lufttilsætning sektionsvis for bedre at kunne styre luftoverskuddet i de enkelte zoner af forbrændingsprocessen. Processerne i forbrændingen er følgende: fordampning af vand, afgasning, forbrænding af gas, antændelse af træet og sidst i forløbet udbrænding af kulstofresten, inden slaggeresten forlader risten. Der etableres en vådslaggerende, der afleverer slaggen i en container eller et lokalt deponi. Vandstanden i vådslaggerenden er samtidig med til at sikre at undertrykket i fyrrummet ikke brydes. Det er vigtigt at der til stadighed er undertryk i fyrboksen, dels for at skabe stabilitet i forbrændingen, dels af brandmæssige årsager. Det er alt for farligt, hvis gnister fra fyrrummet spredes i og omkring tørreren. Ristens fremdrift sker ved hjælp af hydrauliske cylindre. 4. Fyrrummet er opbygget med en fuldsvejst beklædning bestående af metalplader og forstærkninger, hvor det er nødvendigt. Indvendigt er hele fyrrummet beklædt med ildfast murværk beregnet for meget høje temperaturer. I murværket er der de tilstrækkelige åbninger for støvbrænder, tilsætning af sekundær luft samt tilsætning af røggas. Røggasrecirkulation bidrager til at reducere NOx-dannelsen i forbrændingen og gør således måske et SNCR-anlæg overflødigt. Der er på dette punkt visse forskelle i de mulige leverandørers koncept og dermed også om der vælges røggasrecirkulation eller ej. Hvis ikke dette vælges, bliver det nødvendigt at installere SNCR anlæg (Seletive NonCathalytic Reaction). Processen er udførligt beskrevet i ansøgning om tilladelse til tilslutning af Kraft 5 til vådt elektrofilter: 5. Anlægget benytter den såkaldte SNCR (Selective Non-Catalytic Reaction) metode, hvor man udnytter reaktionsegenskaberne fra Carbamid (Urea) der i en opløsning af reaktionsmiddelreaktionsmiddel / vand dyses ind i fyrrummet og opløsningen reagerer med NOx til frit kvælstof (N2). Reaktionsmidlet opbevares i en lagertank med et volumen på ca. 10 m³. Ved hjælp af en pumpestation pumpes reaktionsmidlet frem til blande-og målermodulet. Her blandes det med vand inden det føres til lanserne hvor trykluft tilsættes for forstøvning. For at få en homogen fordeling af reaktionsmidlet i fyrrummet sker inddysningen over flere lanser. Selve reaktionen er følgende: CO (NH2)2 + 2 NO + ½ O2 -> 2 N2 + CO2 + 2 H2O Processen omdanner kvælstofilte til fri kvælstof, CO2 og vand. Processen skal forløbe inden for et bestemt temperaturinterval. Mellem 900 og 1050 C. Bliver temperaturen for høj, falder reduktionseffekten og bliver den for lav, er der risiko for fri NH3 i røggassen. Der forventes en reduktion af ammoniakemissionen i størrelsesorden 60 70%. Den fysiske udformning af fyrrummet sikrer, at forbrændingstemperatur og opholdstid opfylder alle forskrifter i bekendtgørelser gældende for området. Inden røggassen kommer videre i forbrændingssystemet enten direk-

10 10 VVM ANMELDELSE te i tørretromlens såkaldte blandeboks eller til den parallel-koblede hedtoliekedel, er opholdstiden minimum 2,5 s ved min 850 C og ved fuldlast. 6. Hedtoliekedlen består af et fyrrum med en spiralsnoet strålingshedeflade og efterfølgende en konvektionshedeflade. Hedtolien tvangcirkuleres i systemet ved hjælp af en cirkulationspumpe. Oliesystemet består ud over cirkulationssystem af ekspansionstank, armaturer samt sikkerhedsudstyr og et fordelingssystem til opvarmning af Contipresse, Melaminpresse og Folieanlæg. For at skaffe damp til de eksisterende forbrugere i limmaskiner, luftforvarmning på strøbane samt damp til forvarmning af spånkagen, installeres en dampgenerator med et tryk på ca. 12 bar og med en kapacitet på op til 5 t/h. Det er også forudset af hedtolien via en varmeveksler skal opvarme fabrikken og kontorbygninger. Hertil medgår ca. 2 MW. Kapaciteten på hedtoliekedlen reguleres ved hjælp af en separat røggassuger der er indskudt parrallet i røggassystemet. 7. Luftforvarmer er installeret for at opvarme primærluften under forbrændingsristen. Energien til disse forvarmere installeres i forbindelse med det våde elektrofilter. Ved at køle på sedimentationsbeholderen, kan der udvindes ca. 2,5 MW. Da drift af filter og tørreri er helt integreret, kan denne facilitet udnyttes alle årets driftstimer. Det medvirker også til at mindske fordampningen fra sedimentationsbeholderen og dermed reducere vandforbruget. Tørreanlægget: 8. Mixingboks eller blandekammer er stedet hvor den rette temperatur til indgang af tørrer dannes. Der er følgende tilgang: Varm røggas fra forbrændingsanlægget, recirkuleret røggas fra hedtoliekedlen, recirkuleret afkastluft fra tørretromle/cykloner samt tilsætning af den nødvendige mængde frisk luft (tages fra omgivelserne). Fra dette blandekammer ledes luften ind i tørreren samtidig med at den fugtige blanding af spån tilsættes. 9. Tørretromlen er opbygget som et cylindrisk rør med et system af prelplader som har til opgave at sprede spånerne mest muligt under den stadige rotation. Tromlen er designet til at give spånerne størst mulig overflade og dermed effektiv kontakt til den varme tørreluft. Store spåner kræver længst tid i tromlen og det sker også, fordi de transporteres langsommere igennem end små og lette spåner. De lette og små spåner medrives af tørreluften og udskilles i de efterfølgende cykloner. De tunge spåner, der har længst opholdstid, udskilles i boksen lige efter tørretromlen. Da der i tørreluften også befinder sig røggas, er iltprocenten meget lavere end i andre typer tørrere. Det betyder at eventuelle smågnister ved indgangen til tørreren ikke kan/ har svært ved at antænde spånerne. Det er også her fugtigheden er højest. Ved udgangen af tørreren, hvor der er lav fugtighed, er eventuelle gnister ikke længere til stede. For at mindske risikoen for støveksplosioner er

11 VVM ANMELDELSE 11 der i den tørre del af processen installeret gnistdetektering samt efterfølgende slukning ved hver procesovergang. 10. Cyklonbatteri. For at få udskilt så meget støv som muligt inden luftblandingen ledes til vådelektrofilter, er der installeret at antal cykloner som grovudskillere. Disse cykloner er brandmæssigt sikret med vanddyser. Mellem cyklonbatteri og vådelektrofilter er der etableret en nødskorsten. Denne bruges, såfremt vådelektrofiltret udkobles og indtil tørreren er kørt ud af drift. Der etableres en ny vådspånsilo med en diameter på ca. 10 m og med en højde på ca. 15 m. Transport fra de eksisterende haller, hvor flis og andet materiale fremstilles/opbevares skal omlægges til den nye placering. Siloanlægget: 11. En ca m³, tæt vådspånsilo med vakuumbryder og overtryksventil. I bunden er der udmader med sluse og transportør til indgang på tørrer. På grund af fugtigheden i spånerne, bliver der ikke installeret gnistovervågning fra starten, men der laves provisorier for eventuel senere installering. 12. Efter tørreren installeres en ny flissigte med kapacitet til at sigte ca. 50 t/h. Sigten er en rullesigte med stor overflade. Det er kendt teknik med mange års drift i lignende anlæg. På grund af den lave fugtighed overvåges både til- og afgang på sigten for eventuelle gnister, og der etableres slukningsanlæg de nødvendige steder. Efter sigten er der to fraktioner. Dækspån, som skal i silo nr. 1, og mellemspån, som skal i silo nr. 2. Disse to siloer er de eksisterende i spånsepareringen. Det overvejes at indskyde 2 stk. brandsiloer mellem den nye flissigte og de eksisterende siloer nr. 1 og silo nr. 2. Begge brandsiloer bliver i så fald på ca. 300 m³ hver. Da vi er i det meget tørre område (kun ca. 2% fugt), er det nødvendigt at overvåge indløbet til brandsiloen med gnistdetektering og vandtågeslukning. Begge siloer er forsynet med de nødvendige sprængklapper i toppen, såfremt der skulle ske en støveksplosion alligevel. Formålet med brandsiloerne er at holde en eventuel eksplosion her og ikke tillade en udbredelse til spånsepareringen, hvor den erfaringsmæssigt skaber størst skade og udbredelse. Transportanlæg: Lukkede kædetransportører, der bruges ved stigende transport over 15 graders stigning. Lukkede gummibånd i rør båret oppe af bæreluft. Bruges over lange afstande med ingen eller moderate stigninger. Meget energivenlige.

12 12 VVM ANMELDELSE Fælles for disse transportanlæg er, at de er fuldstændig lukket i udførelse uden risiko for støvudslip til omgivelserne, og at det er forholdsvis enkelt at brandbeskytte dem med gnistdetektering og vandtågeslukning.

13 VVM ANMELDELSE 13 4 Anlæggets karakteristika 4.1 Anlæggets dimensioner Anlægget vil have et arealbehov på ca. 85 m x 35 m svarende til næsten m² (0,3 ha), og den maksimale byggehøjde vil være ca. 25 m. 4.2 Kumulation med andre projekter Det direkte fyrede tørreanlæg erstatter den eksisterende Kraft 5 og det eksisterende tørreanlæg, der nedlægges og fjernes. Dog beholdes den eksisterende 70 m skorsten fra Kraft 5. Luftafkast fra det nye tørreri renses i det nye, våde elektrofilter. Det forventes, at de samlede emissioner til luft fra virksomheden bliver reduceret pga. den forbedrede rensning af luftafkastet i det våde elektrofilter. 4.3 Anvendelse af naturressourcer Brændsel Der forventes ingen ændringer i de typer og mængder af brændsel, der bruges på virksomheden. Der kan dog blive tale om yderligere brændselssortering, såfremt visse emissioner ikke kan overholdes Vand Der vil være et vandforbrug til spædning af slaggesystemet. Det vil blive overvejet, om det er hensigtsmæssigt at bruge f eks spildevand fra det våde elektrofilter her - eller andet spildevand fra processen i fabrikken. Det samlede vandforbrug i filtret forventes at være på mellem 4-7 m³/h på grund af fordampning samt bortledning af spildevand. Det samlede årlige vandforbrug vil således være på maksimalt m³/år.

14 14 VVM ANMELDELSE Hjælpestoffer Novopan modtager urea på fast(tør) form i containere. Novopan håndterer i forvejen urea i fast form som hærdemiddel i spånpladeprocessen. Forbruget af urea til NO x -reduktion forventes at være af størrelsen op til ca. 22 tons per år. Forbrug af andre kemikalier vil være indenfor rammerne af de forbrug, der er oplyst i forbindelse med miljøansøgning for nyt vådt elektrofilter. Datablade for anvendte hjælpestoffer er fremsendt i forbindelse med miljøansøgning for tilslutning af Kraft 5 til vådt elektrofilter. 4.4 Affaldsproduktion Anlægget vil ikke generere farligt affald i betydende mængder i anlægs- eller driftsfasen. Affald fra anlægget i driftsfasen vil bestå af aske og træopslemning fra røggasrensning, der genanvendes internt/eksternt, eller bortskaffes til deponi Restprodukter fra røggasrensning Affald fra anlægget i driftsfasen vil bestå af aske og træopslemning fra røggasrensning, der genanvendes internt/eksternt, eller bortskaffes til deponi. 4.5 Forurening og gener Omfanget af miljøpåvirkninger findes ved undersøgelse af emissioner samt udledninger til vand og luft samt affaldsmængder og typer. For kraftcentraler/ affaldsforbrændingsanlæg vil der typisk være særligt fokus på følgende: Emissioner til luft Røggassen fra forbrændingsdelen blandes med dels friskluft og dels en recirkuleret blanding af røggas/tørreluft i det såkaldte blandekammer. Processen er en kombineret tørreproces/forbrændingsproces og derfor er der ikke direkte en dansk bekendtgørelse eller vejledning, der præcist dækker en sådan anlægstype. Forbrændingsprocessen vil isoleret set skulle overholde emissionskravene i bekendtgørelsen om affaldsforbrænding, men ved passage af røggassen gennem roterovnen øges koncentrationen af støv, TOC og formaldehyd fra spånerne, så det ikke umiddelbart er muligt at overholde forbrændingsbekendtgørelsens krav for specielt totalstøv og TOC. I de tyske TA-luft regler er det derimod præcist angivet hvordan man vurderer et sådant anlæg. Der kan i TA-luft henvises til kapitlerne , og især Det er efter disse regler, at alle tørreanlæg i Europa godkendes.

15 VVM ANMELDELSE 15 Vi har i Tabel 4-1 givet en oversigt over, hvilke emissionsgrænser vi forventer at anlægget vil kunne overholde. For totalstøv foreslår vi en emissionsgrænse på 15 mg/nm³, fugtig luft, 17% O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol, med reference til TA-luft, kap og For TOC foreslår vi en emissionsgrænse på 300 mg C/Nm 3, fugtig luft, 17% O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol eller evt. kontinuert måling, med reference til TA-luft, kap og kap For formaldehyd foreslår vi en emissionsgrænse på 20 mg/nm 3. fugtig luft, 17 % O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol, med reference til TA-luft, kap , kap (klasse I stoffer) og kap For øvrige stoffer foreslår vi emissionsgrænser svarende til bekendtgørelsen om affaldsforbrænding (bek. nr af 20/12/2012). Tabel 4-1 Emissionsgrænser der forventes at kunne overholdes af tørreanlægget efter vådt elektrofilter Parameter Døgnmiddel, mg/nm 3, 11% O 2, tør luft Halvtimesmiddel, mg/nm 3, 11 % O 2, 100 % fraktil, tør luft Halvtimesmiddel, mg/nm 3, 11 % O 2, 75 % fraktil, tør luft 10 minutters middelværdi, mg/nm 3, 11% O 2, tør luft Præstationskontrol, mg/nm3, 11% O2, tør luft Præstationskontrol, mg/nm3, 17% O2, fugtig luft Total støv 15 TOC 300 Formaldehyd 20 HCL HF SO NO Cd + Tl 0,05 Hg 0,05 Sb+As+Pb+ Cr+Co+Cu+ Mn+Ni+V Dioxiner og furaner (ng/nm 3 ) 0,5 0,1 CO

16 16 VVM ANMELDELSE Emissionerne forventes reduceret væsentligt i forhold til det nuværende kedelanlæg på grund af forbedret røggasrensning i det våde elektrofilter samt forbedret forbrændingsproces. Diffust støv: Alle anlægsdele vil være udført i lukket udførelse. Eneste pneumatiske transportanlæg er til støvdosering af støvbrænder i energianlægget. Disse transportrør vil blive udført i svær udførelse og alle bøjninger beklædes med keramiske foringer for maksimal slidbestandighed. Alle materialeomkast i tørreri og transportanlæg vil være helt lukkede. Overalt i tørresystemet er der undertryk, og der er således ikke risiko for støvudslip. Lugt: Der forventes ikke betydende ændring af virksomhedens lugtemissioner. Klima: Da anlægget anvender træaffald på samme måde og i samme omfang som hidtil, vil der ikke være klimamæssige konsekvenser af anlægget. Anlægsfasen: Der vil forekomme mindre støvgener i forbindelse med anlægsarbejdet. Der vil dog blive iværksat afværgeforanstaltninger med det formål at reducere støvgener mest muligt. Det vurderes, at generne ikke er større end dem, der normalt forekommer ved anlægsarbejde i byzone Støj Alle anlægsdele vil blive indkøbt med de nødvendige krav til støjemission. Hvor disse værdier af tekniske årsager ikke kan opfyldes, vil der blive tænkt støjdæmpning ind i anlæggets layout og projektering af anlægget. Kravene, der bliver stillet, er følgende: Det totale lydtryk, Lwa må ikke overstige 85 db(a) rewp. Det forventes, at det bliver nødvendigt at gøre en særlig indsats ved maskinanlæg, der vender op mod byens kontrolpunkter. Endvidere vil det nye anlæg skærme dele af spånsepareringen af, således at dette sammen med den igangværende støjhandlingsplan, vil have meget stor effekt. De stillede krav er en forudsætning for at opfylde den fremsendte støjhandlingsplan. Der vil evt. kunne forekomme vibrationsgener i forbindelse med anlægsfasen. Det forventes, at vibrationerne ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning grundet afstanden til nabobeboelser. Der vil ikke forekomme væsentlige vibrationsgener i driftsfasen Spildevand Spildevandsmængden vil stige i forhold til den nuværende situation således som angivet i ansøgningen om tilslutning af Kraft 5 til det våde elektrofilter:

17 VVM ANMELDELSE 17 "Den præcise stigning er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men den påregnes at være mindre end 2-3 m³/h eller m³/år. Spildevandet vil indeholde tungmetaller og andre stoffer udskilt i vandfasen i vådelektrofiltret. Koncentrationen af disse stoffer i spildevandet kan dog ikke forudsiges med rimelig sikkerhed på nuværende tidspunkt. Leverandøren af vådelektrofiltret har været spurgt om erfaringer i denne sammenhæng. Leverandøren har dog ringe erfaring med tungmetaller for anlæg og materialer der direkte kan sammenlignes med forholdende på Novopans anlæg ved Pindstrup. I kraft af den indsats, der gøres gennem sortering for at mindske indholdet af de kritiske stoffer i det materiale, der indfyres i Kraftcentralen og den forventede effektive opsamling af partikler i faststoffraktionerne i våd-elektrofiltret forventes, at de vejledende grænseværdier for indholdet af tungmetaller etc. i spildevand til kommunens renseanlæg vil kunne overholdes. Hvis dette mod forventning ikke skulle være tilfældet, vil der blive etableret ekstra renseforanstaltninger for vandet fra våd-elektrofiltret inden tilledning til kloak. Disse renseforanstaltninger kan fx bestå i tilsætning af fældningskemikalier, fx jern og efterfølgende sandfiltrering". Der er ikke sårbare vandområder i nærheden af anlægget, og spildevand/overfladevand vil håndteres så der ikke opstår risiko for påvirkning af sårbare recipienter Transport Transporten ændres som angivet i miljøansøgning for tilslutning af Kraft 5 til det våde elektrofilter, dvs.: "De hidtil anvendte transportveje anvendes fortsat. I forhold til nuværende transporter til og fra virksomheden, vil mertransporten af fast urea kun udgøre en marginal stigning. Der vil næppe kunne registreres ekstratransporter på grund af SNCR. Der vil være mere flyveaske/træaffald til deponering. Antallet af transporter med affald til deponering forventes at stige fra ca. 185 transporter årligt til ca. 270 transporter årligt eller rundt regnet en transport dagligt. Sammenholdt med, at der til og fra fabrikken herudover er omkring 100 transporter dagligt af råvarer og færdigvarer vurderes den øgede støjbelastning fra transport af affald at være marginal Al transport af affald vil kunne ske på hverdage og i dagtimerne".

18 18 VVM ANMELDELSE Risiko for uheld, navnlig under hensyntagen til anvendte stoffer og teknologier. Risko for driftsforstyrrelser er som beskrevet i miljøansøgningen for tilslutning af Kraft 5 til vådelektrofilteret, dvs.: "Der vil kunne forekomme kortvarige perioder hvor elektrofiltret er ude af drift, f eks på grund af midlertidige strømafbrydelser eller driftsproblemer med filteranlægget. Hvis højspændingsanlægget er ude af drift, kan anlægget køre videre med en emission på ca mg støv/nm³, altså lavere end i dag. Det skyldes, at udskilningen på grund af vandbedysning er intakt og der dermed er fuld skrubbereffekt. Hvis vandbedysningen er ude af drift, vil hele anlægget samt tørreri blive stoppet, idet brandfaren er alt for stor. Erfaringer fra andre anlæg er, at anlægget normalt kun er ude af drift i ganske få timer årligt. Stop af en ½ times varighed kan forekomme ved brud på elektroder, idet disse skal fjernes for videre drift. Udskiftning vil først finde sted ved næste regelmæssige stop, der forventelig falder senest 3 uger efter. Dette har ingen eller kun ubetydelig betydning for emissionen. NO x -reduktion ved SNCR-metoden (indsprøjtning af urea i fyrrummet) kræver etablering af indsprøjtningssystem i kedelrum, etablering af tanke til opbevaring af urea samt det nødvendige rørsystem til transport af urea mellem tanke og fyrrum. Endvidere vil der blive installeret et in situ anlæg til måling af NOx for regulering af den nødvendige mængde urea". Da der anvendes urea frem for ammoniak er anlægget ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 4.6 Projektets placering Anlægget placeres på virksomhedens grund som angivet i bilag B Nuværende arealanvendelse Anlægget placeres indenfor gældende byggelinjer, på et område der i dag er en befæstet køreplads på Novopan, tæt på det nye våde elektrofilter Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Der er ingen sø-, å eller fortidsmindebeskyttelseslinjer, besigtigelser eller bilag IVartsfund indenfor projektområdet. Der er ikke sårbare recipienter for overfladevand, der forventes at blive berørt af projektet.

19 VVM ANMELDELSE Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: Vådområder Der er ikke sårbare vådområder i nærheden af anlægget og spildevand/overfladevand vil håndteres, så der ikke opstår risiko for påvirkning af sårbare recipienter Kystområder Anlægget er ikke beliggende i kystnærhedszone Bjerg- og skovområder Anlægget forudsætter ikke rydning af fredskov Reservater og naturparker Der er ikke planer om etablering af reservater eller naturparker i området Vadehavsområdet Ikke relevant Internationale beskyttelsesområder Der er ingen fredede områder eller internationale beskyttelsesområder ej heller 3 områder indenfor projektområdet, se Figur 4-1. Det nærmeste Natura 2000 område er H43: Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov ca. 6,5 km mod nordnordøst.

20 20 VVM ANMELDELSE Figur beskyttede naturtyper omkring anlægget Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Boligområder: Det forventes at anlægget vil reducere bl.a. støvgener i området på grund af vådelektrofilteret. Overfladevand: Der forventes ingen påvirkning af sårbare recipienter. Boringer og vandforsyning. Der er flere forskellige boringer på virksomhedens areal. Ingen af disse vil dog påvirkes af det ansøgte. Der er flere vandboringer og en enkelt geoteknisk boring (se Figur 4-2).

21 VVM ANMELDELSE 21 Figur 4-2 Boringer omkring anlægget Tætbefolkede områder Anlægget etableres i et nuværende erhvervsområde og i tilknytning til øvrige industrianlæg. Anlægget er omgivet af boliger nord for virksomheden (Pindstrup by) og åbent land syd, øst og vest for virksomheden. Pindstrup by er beliggende nord/nordøst for virksomhedens skel ca. 250 m fra det planlagte anlæg Jordforurening Anlægget er beliggende i område med drikkevandsinteresser. Området er områdeklassificeret samt registreret som V1 (lokalitetsnummer ), se Figur 4-3. Der etableres foranstaltninger til sikring af, at der ikke vil forekomme nedsivning af miljøfremmede stoffer, og fremtidige anvendelse af områdets grundvand vil derfor ikke blive påvirket. Der fastsættes krav til opbevaring og håndtering af slam, råvarer, kemikalier/ hjælpestoffer, spildolier og faste brændsler i anlæggets miljøgodkendelse. Derved sikres det, at der tages tilstrækkelige forholdsregler at hindre forurening af jord og grundvand. Det vurderes derfor, at aktiviteterne på tørreanlægget ikke er grundvandstruende.

22 22 VVM ANMELDELSE Figur 4-3 Vidensniveau for jordforurening (jf. Region Midt Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Virksomheden og Pindstrup By er beliggende udenfor område med særligt landskabelig værdi (jf. Regionplanen for det tidligere Århus Amt). Anlægget er desuden placeret udenfor kulturhistoriske miljøer og geologiske interesseområder. Anlægget vil placeres i tilknytning til de eksisterende bygninger mv. på virksomheden og vil ikke ændre på landskabelige interesser eller negativt påvirke geologiske eller kulturhistoriske interesser. 4.8 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Påvirkningernes omfang Anlægget etableres bl.a. for at reducere støvgener i nærområdet. Anlægget vil desuden blive indrettet, så støjniveauet reduceres jf. virksomhedens støjhandlingsplan. Anlægget vil medføre en øget spildevandsmængde fra det våde elektrofilter, der skal behandles i det offentlige kloaksystem Påvirkningernes grænseoverskridende karakter Anlægget forventes ikke at kunne påvirke andre lande.

23 VVM ANMELDELSE Påvirkningsgrad og -komplexitet Anlægget har komplekse luftemissioner, som skyldes anvendelse af forbrænding af affaldstræ. Anlægget forventes dog at reducere luftemissionerne på grund af det våde elektrofilter Påvirkningens sandsynlighed Anlægget vil med sikkerhed påvirke luftemissioner, støjniveau, spildevandsmængder og affaldsmængder fra virksomheden. Det er sandsynligt, at der vil forekomme en begrænset miljøpåvirkning på omgivelserne som følge af projektet. Miljøpåvirkningen vil dog blive reguleret så de overholder gældende grænser, og der forventes en reduktion af luftemissionerne i forhold til i dag Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet Tørreanlægget vil give nogle påvirkninger der kan være af varig karakter (deposition af N, tungmetaller, restprodukter mv.). Påvirkningerne som følge af projektet er dog ikke vurderet at være væsentlige idet luftemissionerne reduceres i forhold til i dag.

24 24 VVM ANMELDELSE Bilag A Flowdiagram over det direkte fyrede tørreanlæg

25

26 VVM ANMELDELSE 25 Bilag B Placering af det direkte fyrede tørreanlæg

27 Sliber Sliber Mølle 4 Fixpkt. 8,37 Mølle 3 Mølle 1 Mølle 2 l 21/ Flisanlæg HAL XXXll 42 XVll XXXV Maier-møller HAL HAL Nedlagt Hydrofor XXXVl HAL Genbrugsspånhal 41 Slaggeplads XXX B P5 Spåntørringsanlæg P4 P3 P2 P1 Barksilo PAL DS Sigte DS Bezner Eddie Current MS Bezner P0 XXXVII XXX A PAL DS Vindsigte PAL MS Vindsigte PAL MS Vindsigte Kraft Vl Kraftcentral V Holzma savanlæg 2,3MW Hedtoliekedel Limkøkken Sprinklercentral XXll XXlll Limanlæg XXlll XXlV Melapananl.2 Conti spånplade anlæg Xlll Xll Xl XXVll XXVl XXV XXX Folieanlæg XlV 39 Vlll XXXIII Schelling Sav XXVllI XlX XV Anthon sav X Holzer sav Torwegge gulvfræser lv V lll Vll Laboratorie ll Administration Reservedelslager Smedeværksted lx Autoværksted Koldhal Vl 40 Giben 4000 sav XXlX Melapananl. XXXl XVlll XVlll XXlX Gastank Brovægt XXXVIII Sandfilter Opsamlingstank Lim-slambassin Slambrønd Limspildevandsrensning Vandværk Græs Grus /jord asfalt Bygning Kommunale Rensningsanlæg YLa